En ung kongeørn var tilsyneladende nysgerrig efter at finde ud af, hvad der fløj og brummede over dens jagtmarker i Sydøstvendsyssel. Foto: Peter Povlsen, Aalborg Universitet.

De første fotos nogensinde af en dansk kongeørn i sit rette element, den høje himmel, blev fornyligt taget over ørnens nordjyske jagtmarker.

Det skriver Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening den 25. november 2022.

Da specialestuderende Peter Povlsen fra Aalborg Universitet i dagslys ville prøve en ny drone med et termisk kamera, som kan registrere og fotografere dyr i nattens mørke, fik han en sidegevinst med i billedet.

En ung kongeørn var tilsyneladende nysgerrig efter at finde ud af, hvad der fløj og brummede over dens jagtmarker i det flade kulturlandskab i Sydøstvendsyssel nord for landsbyen Ulsted.

Ørnen fløj i hvert fald tæt forbi dronen og kiggede direkte op i kameraet, inden den hastede videre mod de skovområder nær Hals, hvor den kom til verden i foråret 2021.

– Jeg var afsted for at afprøve dronen i dagslys, inden jeg ved hjælp af den ny teknik skulle tælle og fotografere harer om natten. Jeg lagde godt mærke til, at en større fugl kredsede i nærheden af dronen i kort tid, men jeg tænkte ikke nærmere over det, da den hurtigt forsvandt. Først da jeg så videooptagelsen derhjemme, opdagede jeg, at det var en kongeørn, som var fløjet tæt forbi dronen, fortæller Peter Povlsen.

Han har tidligere oplevet småfugle som svaler flyve tæt på droner under optagelser, uden at der er sket ulykker ved nærkontakterne. Fuglene har helt tjek på, hvor dronen befinder sig.

Kongeørn i nærkontakt med drone. Foto: Peter Povlsen, Aalborg Universitet

Kongeørnen, der blev fotograferet af dronens kamera er en 2K-fugl, altså en fugl i sit andet leveår, med en blå ring om det ene ben.

Ifølge Dansk Ornitologisk Forenings artscaretaker for kongeørn Hans Christophersen, der sammen med ringmærkeren og rovfugleeksperten Jan Tøttrup Nielsen overvåger den danske bestand af kongeørne, er der tale om en kongeørn fra et kuld i enten Hals Nørreskov eller Hals Sønderskov.

Her blev der nemlig brugt blå ringe til ringmærkningen i 2021, da parret i Hals Nørreskov fik to unger på vingerne, mens yngleparret i Hals Sønderskov fik en unge ud at flyve.

Hvilken af de tre unge kongeørne, der lod sig fotografere af dronen, er ikke til at afgøre ud fra billederne.

DOF BirdLife opfordrer til, at man som udgangspunkt overholder de gældende regler for droneflyvning. Desuden bør man generelt ikke opsøge fugle med droner og man bør tage sin drone ned, hvis fuglene selv opsøger den.

(Droneflyvningen, der er beskrevet i denne artikel, er foregået helt efter reglerne.)

En hel glentefamilie døde af forgiftning med sprøjtemidlet parathion, populært kaldet bladan, i 2017. Foto: Poul Blicher Andersen/DOF.

Rovfugle har altid været en mærkesag for DOF BirdLife

Netop i år har DOF BirdLife gennemført projektet ”Fælles fokus på de danske rovfugle” sammen med Danmarks Jægerforbund. Projektet har som overordnet formål at stoppe alle drab på rovfugle i den danske natur gennem dialog, oplysning og aflivning af myter og misforståelser.

Du kan støtte arbejdet for ørnene via MobilePay til 673526 – husk at skrive Ørn i kommentaren.

Bannerfoto: Kongeørn. Foto: Dmitry Grigoriev/Unsplash

Kommentarer

  1. Peder Klausen

    En sjov side sidegevinst , ved den nye teknologi, på godt og ondt.

  2. Det mest opmuntrende og glædelige er da, at ørnen slet ikke har responderet negativt på dronen, men at den bare har været en lille smule nysgerrig overfor dronen, og da den formentlig har konstateret, at dronen ikke var et muligt bytte, eller en prædator, så er den stille og roligt er fløjet videre.

  3. Fin artikel, men hvad er relevansen for artiklen, at der bliver lagt et billede op af en forgiftet glentefamilie ?

    • Hansen, Kjeld

      Hvis du læser videre under billedet, kan du sikkert se relevansen? DOF skriver bl.a.: “Projektet har som overordnet formål at stoppe alle drab på rovfugle i den danske natur gennem dialog, oplysning og aflivning af myter og misforståelser.” – Er det ikke klart?

Leave a Reply to Hansen, KjeldCancel reply