PRESSEMEDDELELSE tirsdag 18. januar 2022
Naturnationalparkerne er en kærkommen krisehjælp til hele naturen. Især vil det være en helt særlig mulighed for at hjælpe truede og sjældne fugle til at få bedre ynglemuligheder i Danmark.

Af Anton Gundersen Lihn, Dansk Ornitologisk  Foreningsharethis sharing button

NNP fugle
Fiskeørn, hærfugl, sort stork og kongeørn er blandt de sjældne og truede arter, vi kan se flere af i den danske natur, når naturen får mere plads til at være vild og utæmmet med oprettelsen af 15 naturnationalparker. Foto: Erik Biering (fiskeørn), Hans Henrik Larsen (hærfugl), Lauge Fastrup (sort stork), Lars Grøn (kongeørn).

Undsætningen er på vej til den nødlidende natur, hvor de sårbare arter gradvist bliver presset mod kanten af overlevelse.Fem naturnationalparker er allerede udpeget, de resterende ti er lige på trapperne, og Dansk Ornitologisk Forening / BirdLife Danmark har store forventninger til de nye, mere vilde naturområders positive effekt på den trængte, danske natur.

– Krisen i naturen er kommet snigende ind på os over mange år. Derfor har vi som befolkning ikke opdaget, at naturen er blevet fattigere og forarmet i store dele af Danmark. Vi har bare vænnet os til, at der ikke er mere natur, end der er. Men sådan behøver det ikke at være, siger Egon Østergaard, formand i DOF BirdLife.

– Naturnationalparkerne bliver en øjenåbner, hvor vi kan se, hvad det er, vi har manglet og fået mindre af i årtier. Ikke mindst i form af muligheden for, at vi igen bliver beriget med sjældne og truede arter, der tidligere har prydet naturen her til lands. De nye naturnationalparker, hvor naturen kommer i fri dynamik, vil med stor sandsynlighed tiltrække ellers uddøde arter som sort stork og hærfugl, som tidligere har ynglet i Danmark. Samtidig kan de tilbageværende sårbare par af majestætiske kongeørne og adrætte fiskeørne forhåbentlig udvikle sig til sunde bestande, siger han.

Formand Egon Østergaard, DOF, ser frem til afspærrede naturnationalparker med så uforstyrret natur, at en stribe sjældne og yderst sky fuglearter vil kunne trives. Pressefoto

En tiltrængt redningskrans

Mens genindvandringen og styrkelsen af sjældne arter er en forventning, så har naturnationalparkerne et endnu vigtigere formål, som DOF BirdLife ser frem til at se udfoldet i det danske landskab.

Naturnationalparkernes mange hektar plads til vild, utæmmet natur vil være en tiltrængt redningskrans til den kriseramte forarmede natur.

– Vores land er dækket af 60 procent intensivt landbrug og skovbrug, der kun rummer få elementer af natur. Det er derfor fantastisk, at vi nu får mulighed for med den rette forvaltning med store flokke af græssende dyr at sætte naturen først i de 15 områder, som regeringen er på vej med, siger Egon Østergaard.

– Om en del år vil vi glæde os over, hvilken naturrigdom, der udfolder sig i disse områder, for når motorsavene lægges på hylden, dræninger ophører, og naturen klarer sig selv, vil der i løbet af forbavsende kort tid opstå en vildskab, som vi kun kender få steder i Danmark i dag. Det viser alle erfaringer fra for eksempel Lille Vildmose, Klelund Plantage og andre steder. Det bliver en rigere natur, og chancerne for at se en hærfugl, en perleugle eller en sort stork bliver langt større, når hjorte eller forvildede kreaturer får frit spil, siger han.

Bannerfoto: MTB-sporten skal angiveligt også kunne udfolde sig i de nye naturnationalparker, hvilket næppe giver plads til sky fuglearter som fiskeørn, kongeørn og sort stork. Fotomontage: Helge Røjle Christensen

Kommentarer

  1. Kim Houmøller

    Mountain bikere hører ikke hjemme i et naturbeskyttet område. Når man flere gange har været tæt på at blive kørt ned bagfra er forslaget fra min side NEJ TAK!

    Ja tak til vild natur og gerne sort stork og andre truede arter.

  2. Dorthe Lerfeldt

    De fugle der her bliver nævnt, lever ikke i skov, og får derfor ingen glæde af indhegnede statsskove, med slettedyr som kvæg og heste bag hegnet, hvor de skal leve en kummerlig tilværelse, og vanrøgt og sult er muligt, fordi regeringen fik stemt L229 igennem, der trådte i kraft juni 2021. Alle vil selvfølgelig have mere natur, men det skal ikke være med hegn og rewilding, der faktisk truer biodiversitet og forhindrer mange menneskers brug af skovene. Vi kan sagtens lave mere natur og biodiversitet uden rewilding, endda billigere og klimavenligt, hvad rewilding absolut ikke er. Det er kun et spørgsmål om viljen, og den har miljøministeren og rewildbiologerne ikke. Dyrehaven er et godt eksempel, de har rigtig god natur og Danmarks mest unikke biodiversitet, og tænk… De har ikke brugt rewilding. De har ikke brugt dyrs sult, sygdom, lidelser og smertefulde død til det. I rewildidiologien er det strengt forbudt at fodre dyrene, også selvom de sulter og der ikke er mere naturligt føde til dem. I vissent græs er der ingen næring, og de kan ikke fordøje træmaterialer. Det er vanrøgt og uetiskt, og nej, de kan ikke tåle at tabe sig om vinteren. Der er tale om farmede tamdyr, der er avlet på, lige så meget som på hunde, og ingen vil vel påstå, at gravhunde, mops og pudler vil kunne klare sig alene i skoven, ligesom deres stamfader, ulven.
    Mange skovlevende dyr vil skulle konkurrere med rewilddyrene om den sparsomme føde. Bundlevende dyr, som danner fødegrundlag for f.eks ugler, ræve, grævlinge mm får ødelagt deres levesteder, når tunge dyr som heste, kvæg, bison og elge tramper rundt i søgen efter den sparsomme føde, for ikke at tale om alle de sjældne planter, der vil blive ædt af dyr som ikke hører til i skoven (heste, kvæg og bison er slettedyr). På enge og overdrev er græsningstrykket sat så højt af biologerne, at de dyr og fugle der er afhængig af højt græs intet vil kunne finde, og derfor forsvinder.
    Biodiversiteten er allerede i fremgang i drevne skove, takket være dygtige skovarbejdere og tidligere naturstyrelse, men det kommer jo ikke i løbet af 14 dage. Faktisk har Danmark nu det største antal glenter, 540 arter af fugle er kommet tilbage og flere svampe og planter man troede var uddøde er også kommet tilbage, og det er helt uden NNP,hegn og rewilding.
    Der bliver naturligt mindre plads til naturen, eftersom befolkningen vokser, og har brug for mere plads, både til at bo, men også til, at dyrke mad, men det er ikke realistiskt, at slå haldelen af befolkningen ihjel.
    Så hverken Egon Østergaard eller Kim Houmøller vil få deres ønsker opfyldt med de NNPer der er Wermelins og rewildbiologernes planer nu.

  3. Kim Houmøller

    Sort stork ynglede sidste gang i Tofte sko. 🌳

  4. Dorthe Lerfeldt

    Chancen for at se en vanrøgtet hest, ko, bison eller elg, er langt langt større, end at se en sort stork. Ingen dyr skal lide og dø for at en stork eller andet skal komme tilbage. Man kan sagtens lave god natur og biodiversitet uden hegn og rewilding. Hvis hegn, rewilding og L229 blev helt droppet, så ville ingen protestere mod, at private lodsejere afgræsser enge, overdrev og ådale, passer deres dyr, og tager dem hjem, der ikke trives og trænger til tilskudsfoder eller dyrelæge. Dyrevelfærdsloven SKAL tilbage som den var uden L229, og ALLE skal overholde den, uanset om det er stat/kommune eller privatejede dyr, også selvom de kalder dem for “vilde” dyr.

Leave a Reply to Dorthe Lerfeldt Cancel reply