Betyder sprøjtegiftene intet for biodiversiteten i det danske landskab? Det vil Folketingets medlemmer af miljø- og fødevareudvalget gerne vide. Foto: forfatteren.

Den populære Radio4-vært og seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra Aarhus Universitet ser intet problem i at møde op som ekspert i Folketingets miljø- og fødevareudvalg, selvom offentligheden er forment adgang.

Folketingets miljø- og fødevareudvalg afholder et ekspertmøde om biodiversitet onsdag den 5. februar 2020, kl. 13.30-14.30. Seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra Aarhus Universitet og professor Carsten Rahbek fra Statens Naturhistoriske Museum i København er inviteret til at besvare en række spørgsmål fra udvalget. De har begge sagt ja til at deltage, selvom der er tale om et lukket møde.

MF René Christensen, Dansk Folkeparti, har ansvaret for det lukkede møde

Det fremgår af dagsordenen, at formålet med mødet er, at udvalget får en status for biodiversiteten i Danmark, forslag til handlemuligheder i forhold til at stoppe tilbagegangen i biodiversiteten samt viden om de internationale målsætninger og forpligtelser på biodiversitetsområdet, bl.a. biodiversitetskonventionen og EU’s biodiversitetsstrategi.

Der oplyses intet om, hvorfor ekspertmødet afholdes bag lukkede døre, selvom det betyder, at der hverken tages referat eller optages TV af mødets forløb.

Hvorfor lukket møde?

Redaktionen har anmodet miljø- og fødevareudvalgets formand, MF René Christensen, Dansk Folkeparti, om en begrundelse for at udelukke offentligheden fra mødet, men formanden har ikke ønsket at besvare henvendelsen.

Professor Carsten Rahbek, Statens Naturhistoriske Museum

Professor Carsten Rahbek, der er en internationalt anerkendt ekspert i biodiversitet, har heller ikke ønsket at forklare sin medvirken i det lukkede møde. I en mail til redaktionen den 1. februar skriver Rahbek blot: ”Jeg er på feltarbejde i Andesbjergene. Jeg forstår slet ikke dit spørgsmål og jeg har ingen kommentarer til det.”

Derimod har seniorforsker Rasmus Ejrnæs forstået spørgsmålet, og han har sendt et udførligt svar på redaktionens henvendelse:

”Jeg deltager i mødet, fordi jeg opfatter det som en del af mit arbejde som statsansat forsker at levere forskningsbaseret rådgivning til det danske samfund – også til beslutningstagerne i vores repræsentative demokrati. Der er ikke noget af det, jeg formidler ved denne lejlighed, som er hemmeligt og heller ikke noget, jeg ikke har formidlet i talrige andre sammenhænge. Tværtimod gør jeg mig altid umage for at formidle min viden bredt og åbent. Det er ikke mig som har arrangeret mødet, så hvis du ønsker information om mødeformen, må du kontakte Folketinget.”

Til overflod har Rasmus Ejrnæs publiceret både redaktionens henvendelse og sit eget svar på sin facebook-side, hvor posteringen har udløst en livlig debat. Ingen af debattørerne har dog forsøgt at forklare eller endsige begrunde, hvordan biodiversitet kan være et emne, der gør det nødvendigt at udelukke offentligheden fra at høre, hvad eksperter og politikere kan fortælle hinanden.

Generelt bagatelliserer flere facebook-debattører mødets karakter af hemmeligholdelse, som f.eks. WWF Verdensnaturfondens talsmand Thor Hjarsen, der skriver: ”Der er både åbne og lukkede samråd, samt tekniske høringer, og studieture der både kan være åbne eller lukkede, desuden ture og møder hvor pressen inviteres. Der er intet odiøst i at udvalget inviterer eksperter eller interessenter. Eller inviteres. Jeg har vel deltaget i stort set alle modeller.”

Glyphosat på dagordenen

Det lukkede ekspertmøde med de to ”biodiversitetseksperter” er blot et af fire punkter på miljø- og fødevareudvalgets dagsorden for onsdagens møde, der afvikles i tidsrummet kl. 1300 – 1500.

Først har en deputation foretræde som led i en kommende evaluering af skærpede kontrolindsatser for eksporten af smågrise. Dernæst fremlægges et forslag fra WWF Verdensnaturfonden til natur- og biodiversitetspakken samt initiativer for urørt skov og regelforenkling. Så behandler udvalget et beslutningsforslag (B 33) fra Enhedslisten om forbud mod at anvende glyfosat-holdige sprøjtegifte på landbrugsarealer. Disse tre punkter afvikles for åbne døre i løbet af en halv time.

Kl. 1330 lukkes dørene, og ekspertmødet kan begynde. I løbet af 30 minutter forventes de to biologer at besvare følgende seks spørgsmål:

  1. Hvad er de internationale forpligtelser, status og udvikling for biodiversitet i Danmark efter NOVANA og rødliste?
  2. Hvad er udfordringerne nationalt og internationalt (IPBES mv.)?
  3. Hvad sker der i det åbne land i dag (naturbeskyttelse, forvaltning, pleje, landbrug) og hvad kunne man gøre i stedet?
  4. Hvad sker der i skovene i dag (naturbeskyttelse og forstlig drift) og, hvad kunne man gøre i stedet?   
  5. Står de internationale forpligtelser eller andet i vejen for en vildere naturforvaltning?  
  6. Hvad kan vi forvente af udspil fra EU og FN i de kommende år?

Fra kl. 1400 og en halv time frem vil udvalgets 29 medlemmer kunne stille spørgsmål til de to biologer og debattere deres svar på spørgsmålene.

Set i lyset af udvalgets forventede afvisning af Enhedslistens forslag til folketingsbeslutning om forbud mod anvendelse af sprøjtegifte med aktivstoffet glyfosat på landbrugsarealer, der var til 1. behandling i Folketinget den 14. januar 2020, vil de to eksperter med stor sandsynlighed blive afæsket svar på deres holdning til den udbredte anvendelse af denne sprøjtegift. Ikke mindst da pkt. 3 i den bundne opgave går ud på at komme med bud på forvaltningen af det åbne land, hvor landbrug som bekendt optager 62 procent af nationens samlede areal.

Skærmbillede af artiklen i JAktuelt fra december 2019.

Den kontroversielle biolog

Da seniorforsker Rasmus Ejrnæs ofte indtager særdeles kontroversielle synspunkter omkring sprøjtegifte i landbrug, gartneri og private haver, ville det have stor offentlig interesse at erfare, hvad han agter at sige til udvalgets medlemmer, herunder om professor Carsten Rahbek deler hans synspunkter.

Ejrnæs’ liberale holdninger til den udstrakte anvendelse af sprøjtegifte i landbruget er senest kommet til udtryk i et stort interview i fagbladet JAaktuelt i december 2019. JA betegner sig selv som ”et fagligt fællesskab for alle med en akademisk interesse i natur, miljø og fødevarer”. JA blev stiftet i 1976 under navnet Danmarks Jordbrugsvidenskabelige Kandidatforbund. I 1997 blev navnet ændret til Jordbrugsakademikernes Forbund, i 2004 til Jordbrugsakademikerne og fra og med den 17. september 2007 til JA.

I interviewet, der bærer den bombastiske titel ”Forskere frikender RoundUp”, udtaler Ejrnæs, at et forbud mod glyphosat er ”irrelevant” i forhold til at bekæmpe tilbagegangen af biodiversiteten i Danmark. ”Berøringen med den vilde natur, hvor de truede arter findes, er ganske lille, og derfor ligger Roundup langt nede på listen over trusler mod biodiversiteten,” hævdede han og forklarede:

”Landbrugsarealer er disponeret til afgrødeproduktion og ikke til biodiversitet. En landmand må altså bekæmpe sit ukrudt, og det vil ske uanset om, han har Roundup at skyde med eller ej.”

Store dele af det danske landskab renses kemisk for uønsket plantevækst hvert eneste år, og det sætter sit præg på biodiversiteten. Foto: forfatteren

Ejrnæs mener, at et forbud mod Roundup i landbruget også ligefrem kan have en negativ effekt på den biodiversitet, der måtte være på markerne:

”Pløjefri dyrkning, som er gavnlig for biodiversiteten på markerne, er vanskelig at praktisere uden muligheden for at nedvisne flerårigt rodukrudt med Roundup. Jeg ved ikke om, der er andre egnede ukrudtsmidler – hvis ikke, så vil et forbud kunne have en negativ effekt.”

Ifølge artiklen mener Rasmus Ejrnæs heller ikke, at et forbud mod brug af Roundup og glyfosat i private haver, som foreslået af bl.a. Danmarks Naturfredningsforening, er vigtig for biodiversiteten:

”De fleste truede arter befinder sig stort set aldrig i haver og parker, hvor man bruger Roundup. Derfor er det en beskeden, grænsende til ubetydelig, hjælp.”

I et bestillingsarbejde fra efteråret 2019 for Danmarks Naturfredningsforening har seniorforskeren sammen med en kollega også bagatelliseret sprøjtegiftenes negative betydning for biodiversiteten. Ganske opsigtsvækkende fastslår de to forskere i notatet, at sprøjtegifte ikke ”tilnærmelsesvis” udgør en trussel mod biodiversiteten i forhold til næringspåvirkning og forsuring, mangel på dynamiske processer samt afvanding og mangel på store træer, dødt ved, blomstrende urter og vedplanter m.m. Efterfølgende har de to forskere dog ikke præsenteret nogen overbevisende dokumentation for de voldsomme påstande, som er i modstrid med en række store, internationale undersøgelser.

Hvorfor er hemmelighedskræmmeriet et problem?

Det siger sig selv, at det er særdeles problematisk, hvis miljø- og fødevareudvalgets 29 medlemmer bibringes den opfattelse, at der er enighed om blandt eksperter i biodiversitet og naturbevarelse, at landbrugets arealer er ligegyldige, og at der kan der sprøjtes løs.

Dertil kommer, at når der ikke argumenteres i fuld åbenhed, kan politikerne senere agere frit i forhold til eksperternes anbefalinger. De kan vælge de udsagn, som politisk passer bedst til deres kernevælgeres ønsker og behov og se stort på alle forbehold, som eksperterne fremsætter.

Reelt betyder de lukkede døre altså, at offentligheden holdes i det uvisse om de to eksperters rådgivning, men også at eksperterne overgiver sig i politikernes vold. Føler de sig senere fejlciterede, har de ingen muligheder for at kræve berigtigelser, da der hverken findes pressereportager, referater eller TV fra det lukkede møde. Den slags politisk armvridning er tidligere set i f.eks. ”skovsminkesagen” fra 2009 og landbrugspakkens miljøvurderinger fra 2015.

Præsentationen af “Vildspor” kan ses her, og kritikken af programmet kan læses her.

Kommentarer

  1. Jan Stampe Nielsen

    Det er bekymrer mig særdeles meget er, at mødet finder sted i Mogens Jensens regi (fødevarer) og at den sandhedsøgende danske presse har mere travlt med hvor de 3 etaper af det såkaldte Tour De France skal være.
    Der er mange gode og herlige ting i Danmark, men dette gælder desværre ikke medier og presse.

  2. Torben Aagesen

    Og sådanne politikere er valgt til at varetage borgernes interesser.
    Afskaf det folketing og de levebrødspolitikere der kun varetager lobbyernes interesser.
    Stop udvalg, hvis arbejde foregår bag lukkede døre, de håner blot de borgere der vælger dem.

  3. Kjeld Hansen

    På facebook skriver 6/2 professor emeritus Heine Andersen en afbalanceret kommentar, som vi tillader os at viderebringe her: Jeg vil komme med en afsluttende kommentar. Der er i de senere år afsløret alvorlige problemer med åbenhed og ytringsfrihed i forskningen, ikke mindst når universiteter og forskere skal rådgive politikere. Det skader fagligheden, kvaliteten af rådgivningen og det oplyste demokrati. Mundkurvskontrakterne var et eksempel, lukkede eksperthøringer et andet. Uniiversiteterne og vi forskere bør stritte imod så effektivt vi kan. Vi kan ikke forvente, at de regerende politikere skal vogte for forskningsfriheden og vores ytringsfrihed. Det er imod magtens natur, og erfaringer viser det, derunder mine egne. Derfor er det ærgerligt, at vi ikke kan få en bedre debat om det her. Jeg synes jeg så et opslag fra Rasmus Ejrnæs brugte glosen “ude i hampen” om et forslag jeg stillede til at få større åbenhed, men nu kan jeg ikke finde det. Så jeg har nok læst fejl. Jeg har heller aldrig før fået sådan en kommentar. Jeg har stor respekt for Rasmus ‘s faglighed og formidlingsevner, men jeg synes det er ærgerligt at han ikke vil sige, om han synes det ville være bedre med åbne høringer, og heller ikke vil sige, om han synes det var godt, at mundkurvskontrakterne, som flere hundrede forskere i årevis var underlagt, blev afskaffet. Det efterlader et indtryk af, at han dybest set ikke synes, der er noget galt i, at det holdes skjult, hvad han og andre eksperter råder politikerne til. I forretningsordenen for folketingsudvalg står, at deltagere i lukkede møder ikke må sige, hvad der er sagt og sket på møderne. Dvs. Rasmus og andre må ikke fortælle, hvilke råd de har givet politikerne. Det synes jeg ikke er betingelser universiteter og deres forskere bør acceptere. Det skulle jo være let at sige, at man gerne vil fortælle alt hvad man ved, det skal bare ske offentligt. Så kan alle jo tage stilling til, om det er rigtigt, og deltage i diskussionen. Det er i korthed, hvad jeg mener. Man kan læse mere i min bog “Forskningsfrihed”, og vi arbejder videre med emnet. Bla. med en bog om juraen bag forskningsfrihed.

Leave a Reply to Jan Stampe Nielsen Cancel reply