Sådan ser Danmarks Naturfredningsforening på det ekstremt høje forbrug af antibiotika i svineindustrien. Interesseorganisationen Danske Svineproducenter er ikke enige.

Danske Svineproducenter vil ikke være med til at sænke forbruget af antibiotika yderligere, selvom de anvender halvanden gange så mange antibiotika til deres svin som det samlede forbrug i hele det danske sundhedsvæsen. Denne krigserklæring til fødevareminister Mogens Jensen (S) fremgår af en pressemeddelelse fra foreningen, den 25. oktober 2019. Her er teksten:


– Vi har ikke flere håndtag tilbage.

Så klart udtrykker formand for Danske Svineproducenter Kim Heiselberg det, som en reaktion på fødevareministerens seneste udmelding om, at et flertal i Folketinget vil reducere svineproducenternes rekordlave forbrug af antibiotika yderligere.

Formand for Danske Svineproducenter Kim Heiselberg vil ikke sænke sit forbrug af antibiotika yderligere. Pressefoto.

– Derfor vil jeg gerne spørge ministeren, hvad det er, han ønsker. Ønsker han, at vi skal reducere den danske produktion af grise? Vel at mærke en produktion, som hører til blandt den mest klimavenlige og miljøvenlige i verden.

– Jeg kan ikke se, at vi har andre håndtag tilbage, hvis vi skal behandle vores grise ordentligt og beskytte dem mod smerte og lidelse – som dyreværnsloven blandt andet siger – for det skal vi naturligvis, pointerer han.

– Biologisk giver den politiske målsætning i øvrigt ingen mening, pointerer svineproducenternes formand, der forklarer, at der ikke er nogen svineproducenter, der medicinerer for sjov.

– Vi behandler syge dyr, som vores dyrlæge fortæller os, at vi skal og på baggrund af dyrlægens ordination.

– Derfor er det helt skudt ved siden af, når det er noget, som man vil regulere politisk, og det gælder både denne målsætning, og når vi snakker Gult Kort-ordningen. Grisene bliver syge, når de bliver syge. Det er ikke noget, som Folketinget er herre over.

Svineindustrien står for 75 % af husdyrindustriens forbrug af antibiotika og er derfor den helt dominerende årsag til udviklingen af resistens. Kilde: DANMAP 2018.

Kim Heiselberg forklarer, at svineproducenterne oven i den nye målsætning har en markant udfordring, der venter forude. Nemlig udfasningen af brugen af dyrlægeordineret zinkoxid mod diarre hos smågrise i 2022.

– Zinkoxid til smågrisene er et af de redskaber, vi har til at reducere brugen af antibiotika med. Derfor har vi en potentiel udfordring, når det er slut om et par år. Når politikerne så samtidigt vil have, at vi skal reducere forbruget af det i forvejen meget lave forbrug af antibiotika til vores grise, så hopper kæden af for mig.

– Derfor spørger jeg ministeren og de øvrige politikere, om de ønsker, vi skal acceptere syge dyr i vores stalde, eller vi skal reducere den danske svineproduktion. Det vil jeg gerne have et klart svar på.

– Og så vil jeg gerne understrege, at vi svineproducenter ikke har i sinde at acceptere syge dyr i vores stalde. Det bliver ikke på min vagt,
fastslår han.

Kan fødevareminister Mogens Jensen (S) stå imod presset fra svineproducenterne – og hvordan vil han tvinge forbruget ned, hvis de nægter at samarbejde? Pressefoto.

Endelig bemærker Kim Heiselberg, at han er skuffet over, at fødevareminister Mogens Jensen den ene dag anerkender danske svineproducenters rekordlave forbrug af antibiotika, som han gjorde på svinekongressen 22. oktober 2019, og at han så blot to dage senere strammer skruen yderligere.


For yderligere kommentarer kontakt
formand for Danske Svineproducenter, Kim Heiselberg, tlf. 4078 7274
direktør for Danske Svineproducenter, Per Bardrum, tlf. 4037 2656

Kommentarer

  1. Ivan Breinholt Leth

    Bjarne Bo Jensen
    Landbruget har en samlet gæld på 312 milliarder kroner. Svineproducenterne står for den største del af denne gæld. Det danske landbrugs overskud har i nogle år været ca. det samme, som det beløb landbruget modtager i støtte fra staten og fra EU. Vi har et helt erhverv, som er på en overførselsindkomst, og som er presset af en gæld, som de formentlig aldrig ville kunne betale tilbage. Hvordan skal de bære sig ad med at sænke produktionen uden at gå bankerot? Landbruget har den nationaløkonomiske betydning, at hvis de ikke kan øge produktionen, vil der muligvis være nogle banker, som vil gå bankerot. Hvis altså ikke staten træder til og betaler regningen. Vi opstiller en kunstig modsætning mellem landbruget på den ene side og forbrugere og miljøorganisationer på den anden, mens vi aldrig taler om det egentlige problem: En meget høj forrentet gæld, som kun synes at vokse. Det er gæld, som presser landbruget til at forsøge at øge produktionen år for år. Danmark har verdens højeste private gæld – 281 pct. af vores disponible indkomst ifølge OECD. Det er private virksomheder og boligejere, som har denne gæld. I 70erne kunne en landmand spare penge sammen og købe et landbrug. I dag er han nødt til at låne mange millioner kroner. Det skyldes, at politikerne har givet bankerne lov til at spekulere i ejendom. Ansvaret har de, som har stemt på disse politikere, Hvis du vil pege fingre ad nogen, skal du pege i den rigtige retning – især på partiet Venstre og de der stemmer på dem.

    • Jørn From

      En af grundene til at man ikke kan spare penge sammen og købe et landbrug er de kunstigt høje jordpriser.
      Da man indførte hektarstøtten steg prisen på landbrugsjord, man kapitaliserede støtten. Det har nok aldrig været hensigten med hektarstøtten at den skulle gøre jordejere mere velhavende.

  2. Erik Bresler

    Når Kim Heiselberg pointere at: “Vi har ikke flere håndtag tilbage” så er det ikke korrekt.

    Det er gammel viden at jo færre kvadratmeter en flok indespærrede pattedyr råder over desto højere sygelighed og deraf følgende stærkt forhøjet medicinforbrug.
    Mange forsøg med forskellige pattedyr bekræfter at mindre plads helt klart fremmer sygdomme, lavere fødselstal, højt medicinforbrug samtidig med drastisk faldende levealder.

    Hvis Kim Heiselberg har et ærligt og oprigtigt ønske om at hente de stadig flere forbrugere tilbage der har vendt industriel svinefabrikation ryggen, så er eneste håb at give dyrene væsentlig bedre forhold, og væsentlig mindre medicin.

    Mulighed for at komme udendørs, som forbrugerundersøgelser viserer står højt på ønskelisten, ville spare på B12 vitamin pillerne, og så selvfølgelig spare på den antibiotika som et stort flertal mener fortrinsvis skal reserveres til mennesker.

    Viden om at brug af antibiotika i landbruget forringe antibiotikas virkning på mennesker er sammen med klimaforandringer og nyere kostråd de væsentligste årsager til faldende forbrug af animalske fødevare i rigtig mange store vestlige lande.

    Når landbruget med henvisning til noget de tror foregår i udlandet påstår at de ikke kan bruge mindre antibiotika er den eneste logiske følge at så må vi undvære konventionelt fremstillede animalske fødevare.

  3. kim houmøller

    Mange mennesker i en 2v er mere syge end de samme i en kæmpe villa med havudsigt. Grise og mennesker ligner hinanden!
    Men det anerkender svinebønderne ikke!

    • K.Thorberg

      Det kommer til at ske helt naturligt de unge vokser op med viden om denne afskyelige produktionsform, som er dyremishandling..punktum det står ikke til saglig debat, de fravælger kødbjergene og opfører sig mere modent end os gamle.

  4. K.Thorberg

    Det kommer til at ske helt naturligt de unge vokser op med viden om denne afskyelige produktionsform, som er dyremishandling..punktum det står ikke til saglig debat, de fravælger kødbjergene og opfører sig mere modent end os gamle.

Leave a Reply to Ivan Breinholt LethCancel reply