Kritik når den er værst: Slagsmålet om Fødevare- og Landbrugspakken

Uenigheden handler primært om, hvor forøgelsen i tilførslen af kvælstof bliver af.  Noget ender naturligvis i de høstede afgrøder (kaldet den marginale høsteffektivitet), en mindre del afgasses til atmosfæren, en del kan midlertidigt ophobes i jorden, og den sidste del, som er det egentlige stridspunkt, ender i miljøet

Af Jens Borum, lektor, Biologisk Institut, Københavns Universitet

Tonen overfor kritikerne af Landbrugspakken er generelt skarp og ucharmerende.

I en kommentar i Berlingskes netavis d. 27. marts ”Statistik, når det er værst: Forkerte påstande om Fødevare- og Landbrugspakken” beskylder Jørgen E. Olesen, professor på Aarhus Universitet og Ejnar Schultz, direktør for Landbrug og Fødevarers videnscenter, SEGES, mig frit oversat for at være fagligt inkompetent, uredelig og for at mangle kendskab til de faglige rapporter fra Aarhus Universitet.

Jens Borum, lektor ved KU

Olesen og Schultz’ kommentar kan kun opfattes som en fortsættelse af den i landbrugskredse udbredte praksis med at true eller udskamme folk, der vover at gå ind i en kritisk faglig debat. Det er forventeligt, når landbrugets mest rabiate forening, Bæredygtigt Landbrug, prøver at lægge pres på ens arbejdsgiver eller ligefrem truer med injuriesager. Det er til nød forståeligt, når den mere moderate organisation, Landbrug og Fødevarer, ønsker at forsvare erhvervsmæssige og økonomiske interesser. Men det er overraskende, når en forskerkollega fra Aarhus Universitet er med på tæskeholdet.

Meget få personer med faglig indsigt ønsker/tør deltage i diskussionen om Landbrugspakken, så den usmagelige strategi virker desværre – men heldigvis ikke på mig og et par stykker andre.

Jørgen E. Olesen, professor ved AU

Der har i Berlingske den seneste tid været flere artikler og debatindlæg om Landbrugspakken og udvaskningen af kvælstof fra landbruget. Herunder har Olesen og Schultz udvekslet divergerende synspunkter med undertegnede .

Olesen og Schultz skriver, at det unikke samarbejde mellem Aarhus Universitet og SEGES er en stor del af baggrunden for en halvering af kvælstofudvaskningen siden 1980erne. Samarbejdet er ganske givet frugtbart, men det er faktuelt forkert, at kvælstofudvaskningen er halveret.

Af de rapporter, Olesen og Schultz nedladende anbefaler mig at læse, fremgår det klart, at udvaskningen kun er faldet med en tredjedel – hvilket nu heller ikke er så ringe endda. Udledningerne til havet er faktisk omtrentlig halveret, men det skyldes, udover reduktionen i udvaskningen fra markerne, at bidragene fra byspildevand og industri er reduceret med hele 70 pct igennem en meget effektiv og – for borgere og virksomheder – bekostelig indsats.

Ejnar Schultz, direktør i SEGES

Jeg er uenig med Olesen og Schultz om det kvælstofregnskab, der er stillet op som grundlag for vedtagelsen af Landbrugspakken, hvor erhvervet fik mulighed for at øge tilførslen af kvælstof. Uenigheden handler primært om, hvor forøgelsen i tilførslen af kvælstof bliver af.  Noget ender naturligvis i de høstede afgrøder (kaldet den marginale høsteffektivitet), en mindre del afgasses til atmosfæren, en del kan midlertidigt ophobes i jorden, og den sidste del, som er det egentlige stridspunkt, ender i miljøet som det, der kaldes marginaludvaskning. Jeg påstår, at kvælstofregnskabet for den øgede udbringning ikke respekterer loven om massens bevarelse, og at marginaludvaskningen derfor er væsentligt større end de 10-20 pct., som Olesen og Schultz angiver. Dermed vil effekterne af Landbrugspakken blive langt værre end forudset af Aarhus Universitet, erhvervet og regeringen.

Olesen og Schultz kaster følgende regnskab ind i debatten: 60 pct. høstes, 10 pct. gasser af til atmosfæren, 10-20 pct. går til opbygning af jordpuljen og 10-20 pct. udvaskes – ergo passer regnskabet ifølge dem, og loven om massens bevarelse er opfyldt.

Den marginale høsteffektivitet (som er den andel af den forøgede kvælstoftilførsel, der fjernes med høsten) er langt under 60 pct. og snarere i niveauet 45 pct.

Det er uklart, hvor regnskabet stammer fra, og om det er for den samlede kvælstoftilførsel eller for den forøgede tilførsel (marginalbetragtningen). Jeg antager, at regnskabet er for den samlede tilførsel, og at tallene stammer fra de gode, langvarige forsøg med dyrkningssystemer i Foulum, Jyndevad og Flakkebjerg.

For det første er det, man kalder den marginale høsteffektivitet (som er den andel af den forøgede kvælstoftilførsel, der fjernes med høsten) langt under 60 pct. og snarere i niveauet 45 pct. Når den marginale høsteffektivitet er mindre end den samlede, skyldes det, at høsteffektiviteten falder med stigende tilførsel. Det viser både danske og udenlandske markforsøg, og det fremgår tydeligt af faglige rapporter og præsentationer fra SEGES.

Det er rigtigt, at jordpuljen ændres, når gødningsniveauet ændres, men over tid opstår en ny balance, hvor det, der tilføres, også fjernes enten som høst, afgasning eller udvaskning. Da høsteffektiviteten falder, og afgasningens andel ikke forventes at stige, må udvaskningen nødvendigvis stige for at få regnskabet til at stemme. Men lad os for venskabs skyld antage, at halvdelen af den påståede stigning i jordpuljen faktisk er reel, mens resten går til udvaskning. Det betyder, at marginaludvaskningen nødvendigvis bør være 35 – 40pct. for at få regnskabet til at stemme og ikke de 10-20 pct., som Olesen og Schultz påstår.

Som jeg forstår forsøgene, så glemmer Olesen og Schultz for det andet at fortælle, at over forsøgets foreløbige varighed er 75 pct. dyrket økologisk. Andelen af økologisk dyrkede marker er i Danmark kun omkring 10 pct. Olesen og Schultz glemmer også at fortælle, at den gennemsnitlige kvælstoftilførsel til de udførte økologiske forsøg er væsentligt lavere end gennemsnittet for dansk landbrug. Hvis dette er korrekt, er det opstillede regnskab i bedste fald irrelevant for diskussionen, i værste fald misvisende.

Kampen om mere kvælstof til den danske kornhøst har også tidligere været ført med barske midler. Læs om kampagnen i 2014-15, der første frem til vedtagelsen af den omstridte landbrugspakke og fødevareministerens fald.

Jeg har i min kronik udtalt, at den afstrømningsnormaliserede kvælstofudledning til havet er steget statistisk signifikant siden 2010. Olesen og Schultz påstår, at jeg bevidst har valgt 2010, som ’formentlig af vejrmæssige årsager’ var et lavt udgangspunkt, for at få det til at se ud som om, der har været en stigning i udledningerne. Jeg anklages således for uredelighed. Året 2010 var for en overordnet betragtning et klimamæssigt rimeligt normalt år med en nedbørsmængde og afstrømning fra land meget tæt på klimanormalen. I øvrigt ville sammenhængen have været stejlere, hvis jeg havde valgt 2011 eller 2012, hvor udledningerne var lavere. Der er således intet belæg for Olesen og Schultz’ påstand om et tendentiøst valg. Påstanden må skyldes manglende kendskab til Aarhus Universitets data.

Jeg beklager, at nærværende indlæg er teknisk og fyldt med tal. Men jeg håber, at interesserede læsere hermed har et bedre grundlag for at vurdere, hvad der i denne diskussion måtte være fagligt kompetent, redeligt og baseret på kendskab til de faglige rapporter.

Comments

comments

4 kommentarer til Kritik når den er værst: Slagsmålet om Fødevare- og Landbrugspakken

  • Klaus Flemløse skriver:

    Der er et politisk pres fra både Regering, Landbrug & Fødevarer og Bæredygtig Landbrug om at tænke i landbrugsbaner og ikke søge efter sandheden. Hvis man gør det, kan det koste bevillinger og fyringer på universiteterne.

    SEGES er ikke et sandhedsvidne i denne sag, idet de udelukkende ser tingene ud fra landbrugets kortsigtede synspunkt.

    På den baggrund, er det forståelig at prof Jørgen E Olsen og andre forskere forsøger at redde, hvad reddes kan og undgår en konfrontation med landbruget.

    Hvis man skal se positiv på det, kan det tænkes, at Jørgen E Olsen blot søger en dialog for på den måde at påvirke SEGES i en mere videnskabelig retning. Det kan være gavnligt på den lange bane, men det kan gøre ondt på forskerne at studere hans og andre adfærd i relation til Landbrugspakken.

    Jeg har den overbevisning, at der i SEGES findes særdeles vidende og hæderlige personer, der ved at Landbrugspakken er svindel og bedrag, men af ansættelsesmæssige årsager holder de en lav profil og formodentlig “lader ting sive” både til medier og forskeres på universiteterne og for den sags skyld også til Gylle.dk

    Hvis det kan koste en fyring og arbejdsløshed, vil de fleste undgå en konfrontation og blot søge tale magthaverne efter munden indtil bedre tider. Om der kommer bede tider vides ikke.

    Jeg er glad for Jens Borum tør tale Rom imod.

  • Karsten Frederiksen skriver:

    FLOT ARGUMENTERET – GENNEMARBEJDET I SUNDE, LOGISK TANKERÆKKER. FLOT

  • Klaus Flemløse skriver:

    Der er et politisk pres fra både Regering, Landbrug & Fødevarer, Bæredygtig Landbrug om at tænke i landbrugsbaner og ikke søge eftersandheden. Hvis man gør det, kan det koste bevillinger og fyringer på universiteterne.

    SEGES er ikke et sandhedsvidne i denne sag, idet de udelukkende ser tingene ud fra landbrugets kortsigtede synspunkt. Jeg har den overbevisning, at der i SEGES findes særdeles vidende og hæderlige personer, der ved at Landbrugspakken er svindel og bedrag, men af ansættelsesmæssige årsager holder de en lav profil.

    På den baggrund, er det forståelig at prof Jørgen E Olsen og andre forskere forsøger at redde hvad reddes kan og undgår en konfrontation med landbruget.

    Hvis man skal se positiv på det, kan det tænkes, at Jørgen E Olsen blot søger en dialog for på den måde at påvirke SEGES. Det kan være gavnligt på den lange bane.

    Hvis det kan koste en fyring og arbejdsløshed, vil de fleste være undgår en konfrontation og blot søge tale magthaverne efter mundet indtil bedre tider. Om der kommer bede tider vides ikke.

    Jeg er glad for Jens Borum tør tale Rom imod.

  • Klaus Flemløse skriver:

    Er der mulighed for at rette i et indlæg ? Det kan man på den gamle måde !

Skriv et svar til Klaus Flemløse Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.