Her er julemånedens vinder i Irma. Reklamefoto

Mens en række kæder solgte flæskesteg til historisk lave priser til jul, gik Irma den stik modsatte vej og satsede på kvalitet. Det skriver Coop Danmark A/S i en pressemeddelelse den 20. januar 2022

Irmas slagtilbud var en økologisk flæskesteg af Poppelgris til 59,95 kr. pr ½ kilo. Resultat: En stigning i antal solgte med 20 procent i forhold til december 2020.

En økologisk ribbensteg blev der solgt 50 procent flere af.

Kædedirektør Jan Larsen, Irma. Pressefoto

Det var også muligt at købe en konventionel flæskesteg i Irma. Den blev der solgt 11 procent færre af i forhold til året før. Og det samlede salg af den var beskedent.

”Vi må dermed konstatere, at kvalitet, smag og ikke mindst dyrevelfærden sejrer i Irma. En tendens vi også har set på vores andre kvalitets- julevarer som for eksempel Irmas økologiske risengrød og Irmas økologiske æbleskiver, selv når vi sammenligner med rekordåret 2020. Så der er ingen tvivl om, at det er vores satsning på kvalitet, som var medvirkende til, at vi fik vores bedste julehandel nogensinde,” siger kædedirektør Jan Larsen, Irma.

Salget af økologiske æbleskiver var dobbelt så stort i 2021 i forhold til året før. Den økologiske risengrød blev der solgt over 40 procent mere af.

Irma har netop taget hul på en strategi frem mod 2025. Her satser kæden endnu mere på kvalitet, økologi og dyrevelfærd, hvor et af målene er at blive den første supermarkedskæde i verden, hvor økologien udgør over 50 procent af salget.

”Kunderne forventer, at de får kvalitet og varer, som de ikke kan få andre steder, når de går Irma. Det vil vi gøre, hvad vi kan, for at leve op til,” siger Jan Larsen.

Irma har 67 butikker, stort set alle beliggende i København.

Så er den store FLÆSKEKRIG brudt ud!

Bannerfoto: Hestbjerg Økologi. Pressefoto

Kommentarer

  1. Jan Stampe Nielsen

    Smagte særdeles godt

  2. Javel. Irmakunderne er fra overklassen. Veluddannede og men højt forbrug. Tilsvarende stort behov for feelgood og grøn samvittighed. Så de parrer behovet for luksus med ønsket om at gøre “noget godt for klimaet” og bruger deres mange penge i Irma.
    Desværre snyder de sig selv. Økologisk kød er op til fire gange mere klimabelastende end konventionelt. Irmakunderne hører trods deres nypudsede glorier til de største miljøsvin i landet.

  3. Jan Stampe Nielsen

    Knud Haugmark. Jeg kan se, at du som jeg, går med briller. Måske skulle du pudse dine! Jeg er ikke overklasse, men en ganske almindelig folkepensionist på lavindkomst efter 50 års arbejde. Jeg bruger meget lidt el, meget lidt vand og fyrer med selvskovet bøgebrænde.
    Så jeg parrer IKKE behovet for luksus med ønsket om at gøre noget godt for klimaet.
    Jeg tillader mig at gå en del op i dyrevelfærd og er sikker på at de omtalte “poppelgrise” har haft et særdeles bedre liv en de mange millioner fabrikssvin og turbokyllinger.
    Jeg købte iøvrigt mit “poppelsvin” i Super-Brugsen og gav 5 mere end for et “fabrikssvin”. Det pudsede jeg ikke glorien af, men var glad for at det svin jeg åd, havde haft et rimeligt liv.
    Fyld du bare din fryser med kilovis af fabrikssvin. Det er dig vel undt. Og får du tid, må det gerne grundigt forklare hvorfor økologisk kød er 4 gange mere klimabelastende end økologisk. Velbekomme.

Leave a Reply to Knud Haugmark Cancel reply