Henning Kjeldsens kutter “Gitte” var ikke i havn i Skagen, da fotografen kom forbi, så det blev i stedet kutteren “Ruth” fra Hanstholm, der blev fotograferet. Imidlertid minder de to kuttere ganske megtet om hinanden. Bemærk personen på kajen. Privatfoto

Af journalist Flemming Seiersen, gylle.dk

400 gange har han brudt loven om fiskekvoter. Det fremførte anklageren, Ane Kallmeyer Bach fra bagmandspolitiet, da hun onsdag den 24. februar åbnede retssagen mod storfiskeren Henning Kjeldsen i retten på Stationsvej i Holstebro. Hvis han dømmes efter anklageskriftet, kan det koste ham 232 millioner i konfiskation af ulovlige indtægter  – næsten det samme som hans store fiskefartøj har kostet – og lige så meget i bøde. Altså næsten en halv milliard kr. Dertil kan komme, at Henning Kjeldsen fradømmes retten til at drive fiskeri i danske farvande.

Alle nægter sig skyldige

Både Henning Kjeldsen og de syv påståede stråmænd han skulle have benyttet til ulovlighederne, nægtede sig skyldig i de omfattende anklager. Hvor omfattende de er , fremgik af, at det tog næsten tre timer for anklageren at læse anklageskriftet op. Antagelig først i midten af marts får forsvarerne lejlighed til at svare på anklagerne.  Inden da skal de 400 anklagepunkter nemlig dokumenteres et for et af anklageren.

Konen købte for 123 mio. kr. kvoter til sin jolle

Mens Ane Kallmeyer Bach oplæste anklageskriftet, sad de otte anklagede og hørte på. En af dem, Henning Kjeldsens kone, Birthe, havde taget sit strikketøj med i retten. Hun er en af de centrale stråmænd, mener bagmandspolitiet. Hun købte i sin tid en 5,5 meter jolle, ”Lasse”, for 100.000 kr. Dannede et nyt selskab, ”Nordstrand Fiskeri” og købte derefter fiskekvoter for 123 mill.kr til den lille jolle. De seks andre stråmænd er fiskere, som blev sat ind som direktører i lige så mange selskaber, mener anklageren.

Makrel er en fiskeart, der skæpper godt i kassen hos skipper Henning Kjeldsen. På en enkelt tur kan der fanges mere end 1000 tons. Billedet er ikke fra kutteren “Gitte”, men fra en anden tilsvarende fiskefabrik. Foto: Poul Einerhand/Unsplash

Forsvareren vil have sagen afvist

De tiltaltes advokater kræver ikke kun frifindelse af de ni tiltalte. De kræver hele sagen afvist ved retten, siger Henning Kjeldsens advokat, Olaf Koktvedgaard:

– Den her sag er er behæftet med så store retlige vanskeligheder, at den reelt ikke burde være ført. Bl.a., fordi der aldrig er udstedt et egentligt påbud for overtrædelse af kvotereglerne. Der er også dele af anklagepunketrne, der er forældede, siger han til Ritzaus Bureau.

Sagen er politisk, siger kvotekongen

Inden retssagen startede den 24. februar, sagde Henning Kjeldsen til TV2 MidtVest, at sagen er en hetz og helt hen i vejret: – Det er politik og har ikke noget med fornuft at gøre.

Hvorfor handler det om politik, spurgte journalisten.

– Det kan jeg ikke udtale mig om. Du må gøre dine egne beregninger over. Jeg kan ikke udtale mig om noget.

Henning Kjeldsen er milliardær

Henning Kjeldsen er milliardær. Han menes at være god for 1,5 milliarder kr. I 2018 tjente han 128 mill. kr efter skat og i 2019 100 mill. kr. efter skat. Han ejer Danmarks største fiskefartøj, ”S 349 Gitte” – opkaldt efter  søsteren.

Revisor og advokat er også tiltalt

Udover Henning Kjeldsen og de syv stråmænd er en advokat og en revisor også tiltalt. Det er advokatfirmaet Espersen og MC Revision, begge Thyborøn. De har angiveligt ydet rådgivning og vejledning undervejs. Begge risikerer at miste deres bestallinger, hvis de dømmes skyldige.

Selvom Henning Kjeldsen har adresse i Skagen, så har han en betydelig indflydelse i Thyborøn, hvor han med sine aktiviteter har stor betydning for byen.

Retssagen mod kvotekongen åbnes den 24. februar

To højtstående embedsmænd fyret

Efter skarp kritik fra Rigsrevisionen anmeldte Fiskeristyrelsen kvotekongerne til politiet i 2017. Uvist af hvilken årsag blev politianmeldelsen pludselig trukket tilbage. Det kostede to højtstående embedsmænd i Fiskeristyrelsen deres job. Derefter blev sagen genanmeldt til politiet. En følge af sagen blev også, at den daværende miljø- og fiskeriminister, Espen Lunde Larsen (Venstre) blev frataget fiskeriområdet.  Senere trak han sig som både minister og folketingsmedlem.

Journalist Flemming Seiersen, gylle.dk

Er det korruption?

Men drejer hele denne sag om kvotekongerne i virkeligheden om korruption? Det spørgsmål har veteranen i politisk journalistik, Kaare R. Skov – TV2’s politiske og mangeårige redaktør på Christiansborg – tidligere rejst her på www.Gylle.dk

– Der må være et eller andet motiv for, at kvotekongerne har kunnet koncentrere fiskekvoterne hos sig selv.  Jeg tror ikke på, at det kun er dårlig forvaltning i ministeriet. Så er der een mulighed tilbage: Kvotefiskerene har lagt pres på embedsmændene. De har samtidig betalt store beløb til statsminister (daværende) Lars Løkkefonden. (I alt 850.000 kr., har Ekstra Bladet oplyst – red.) De har også givet penge til valgkampen til Venstres fiskeriordfører, Thomas Danielsen. Tingene hænger jo sammen, siger Kaare R. Skov.

Henning Kjeldsen har givet penge til Lars Løkkefonden

Den nu tiltalte, Henning Kjeldsen, har givet 10.000 kr. til Lars Løkkefonden. Dertil kommer, at en anden kvotekonge har stillet et sommerhus i Skagen gratis til rådighed for den daværende statsminister. Lars Løkke har også i flere år deltaget i kvotekongernes årlige torskegilde.

Dom i kvotekonge-sagen i maj eller juni

Der går nogle måneder, inden der falder dom i sagen ved Retten i Holstebro. Der er afsat 24 retsdage og nogle tillægsdage. – Så, hvornår sagen slutter, kan vi ikke sige, oplyser Retsafdelingen i Holstebro til www.gylle.dk

Bannerfoto: Poul Einerhand/Unsplash

Kommentarer

  1. Kim Houmøller

    Råddenskab helt ind til benet. Få den virksomhed slagtet, da den har levet på snyd, plat og svindel. En rigtig Venstre mand. Hvad retssystemet ikke formår klarer Brex-it forhåbentlig.

  2. Peter Grøn

    Bananrepublik er ikke kun et begreb i “tredjelande”.

  3. Birgitte Enemark

    Frygteligt at læse dette “korrupte” scenarie. Vi har selv oplevet tiden med byggeri af de blå fiskekuttere her på Langø i Nakskov Fjord, hvor vi bor. Siden hen den katastrofale opskæring af kutterne. Trods det er der stadig små kuttere i havnen, som hver dag sejler ud efter fisk på skånsom vis, fisk, som er efterspurgt. Men fiskerne kæmper en hård kamp, og det er da også svære odds de er oppe imod. Der er akut behov for politisk at arbejde for det skånsomme og nære fiskeri og de lokale miljøer i Danmark. End ikke en kvotekonge kan leve af at spise penge.

  4. Steen Ole Rasmussen

    Når man ser billedet af “Gitte” og får at vide, at det var “Ruth”, som skulle have været på, men at forskellen stort set er den samme, så har man syn for sagen.

    Disse gigantiske skibe viser, hvor kapitalintensivt fiskeriet er blevet. Det var det politiske og finansielle systems formål med kvoteordningerne, at der kunne skabes grundlag for pengeskabelse som lån i kapitalværdi og kapitalværdi med belåningen af kapitalværdien.

    Den gensidige forståelse det politiske system, embedsværket, kvotekongerne og magteliten imellem handler i dette tilfælde om mere end blot konsensus, men om identificeret ulovligheder.

    Sagen er så spektakulær og stor, at det må siges at være en skændsel, at mangfoldigheden af vore demokratistøttede envejs massemedier stort set ikke gider gå ind og fokusere på den. Det er ikke så godt. Det siger rigtigt meget. Det er uhyggeligt du!

  5. John Graversgaard

    Havet og fisken skal afprivatiseres. Det svarer til at kapitalstærke folk køber luftens fugle.

  6. Politikerne burde viske tavlen helt ren og revidere kvotesystemet, så alle fiskekvoterne bliver udbudt på auktion for max to eller tre år ad gangen, og systemet skal være så rigidt, at der ikke er nogen fisker, som kan købe en større mængde kvoter, end at de passer til, at han kan drive en kutter med en 2-3 mands besætning, som en fornuftig forretning, og så skal der være et forbud mod, at fiskerne indbyrdes kan handle med, bortforpagte eller udleje deres kvoter.

    Fiskene ude i havet er samfundets ejendom, og derfor vil det kun være helt rimeligt, at det giver en indtægt til statskassen, når erhvervsfiskerne køber retten til, at fange og sælge fiskene.

    Fra det danske erhvervsfiskeri blev industrialiseret i slutningen af 60’erne, og frem til i dag, der er alle bestande af fisk blevet overfisket, derfor er det meget vigtigt, at alle kvoterne for konsumfisk bliver reduceret.

    Men danskerne skal selvfølgelig kunne spise friskfanget fisk, fra havet omkring Danmark, derfor bør kvoterne tilpasses, så der i de danske farvande max må fanges den mængde fisk, som der kan afsættes på hjemmemarkedet, det er nemlig tåbeligt, at erhvervsfiskerne overfisker bestandene, blot for at lave en eksport, som der næsten ikke er et overskud på.

    Der bør også indføres et totalt stop for fiskeriet efter de såkaldte industrifisk, det er nemlig små stimefisk, som er et vigtig fødegrundlag for de mere værdifulde konsumfisk, og industrifiskene bliver kun omdannet til billigt foder for de svin og høns, som landbruget næsten ikke tjener noget på.

  7. Pingback: Nære familie-medlemmer var stråmænd for kvotekongen, mener bagmandspolitiet | Gylle.dk

Leave a Reply to Birgitte Enemark Cancel reply