Hos Østdansk Landboforening er direktør Kim Kuhlmann ’rystet’ over Naturstyrelsens fund af giftige PFAS-kemikalier overalt på statslige græsarealer. Ifølge forsiden på Dagbladet (se ovenfor) frygter han, hvad det kan komme til at betyde for de østdanske landmænd, hvis disse evighedskemikalier også bliver fundet på resten af landbrugets arealer. Den frygt er velbegrundet, for de er der allerede, og det er landmanden selv, der har spredt dem

Tilsyneladende spiller Kim Kuhlmann uvidende om landbrugets ansvar, selvom det er en velkendt kendsgerning, at stort set hver eneste gang landmanden kører ud med sin marksprøjte, så er der PFAS-holdige pesticider i sprøjten. Og det samme er tilfældet, når landmanden spreder en gang billig gødning i form af spildevandsslam. Det er også fyldt med PFAS, der ganske rammende kaldes evighedskemikalier, fordi de nedbrydes meget langsomt.

Der foreligger omfattende dokumentation i udenlandske forskningsrapporter for landbrugets spredning af PFAS-stoffer. Denne illustration er fra de tyske miljømyndigheders rapport over kilderne til forurening med PFAS-kemikaliet TFA. Se rapporten her.

Og det er ikke ny viden, at også landbruget er en PFAS-skurk. Miljømyndighederne har vist det i mindst femten år ifølge deres egne rapporter, og landbrugets faglige videncenter SEGES har selvfølgelig også kendt disse fakta, men sædvanen tro har SEGES holdt sin mund. Amerikanske undersøgelser viser nu, at der er PFAS i hele syv ud ti populære pesticider, og herhjemme har Miljøstyrelsen fundet PFEtA  i 219 ud af 247 analyserede grundvandsindtag, og i 212 tilfælde var grænseværdien for pesticidrester i drikkevandet overskredet.

‘Vendetta’ er et populært sprøjtemiddel mod svampesygdomme i kartofler. Det er baseret på giftstoffet fluazinam, der er et af de PFAS-kemikalier, tyske miljømyndigheder har kik på. Det produceres på kemikaliefabrikken FMC Cheminova i Lemvig kommune.

Endelig har de tyske miljømyndigheder kortlagt kilderne til PFAS-forureningen, og næst efter udslip fra klimaanlæg og brandskum udpeges pesticiderne som hovedkilden til PFEtA-forureningen. Tyskerne har også set på, hvilke sprøjtegifte, der er de værste, og her peges på især ukrudtsmidler og svampemidler. Et populært middel mod svampesygdomme i kartofler hedder ’Vendetta’, og det er et typisk fluorbaseret PFAS-produkt. Eller midlet ’Starane’ som indeholder fluroxypyr og er et ukrudtsmiddel til korn og fodermajs. Det er lige netop den slags svært nedbrydelige sprøjtegifte, Østdansk Landboforenings medlemmer kører ud på dyrkningsjorden som planteavlere.

De tyske miljømyndigheder opregner hele 28 sprøjtegifte, der betegnes som PFAS-kemikalier, og som nedbrydes til fluorforbindelsen TFA. Af disse 28 giftstoffer, anvendes mindst 11 lovligt af landbruget i Danmark. Læs rapporten her.

Der er ingen nemme veje ud af dette selvskabte PFAS-mareridt. Hvis man vil optræde som en hæderlig landmand og et anstændigt menneske i det hele taget, så sæt marksprøjten på pension og skift til sprøjtefri dyrkning. Du behøver ikke at skifte over til økologi, hvis navnet byder dig imod, men du skal holde op med at sprøjte med PFAS-midlerne, og det er stort set dem alle. Selvfølgelig kan du bare snakke godt for din syge moster og benægte alt, hvad forskerne lægger frem, indtil EU-kommissionen og den offentlige mening tvinger dig til at stoppe. Så vil resten af verden være ’rystet’ over din optræden. Med rette.

Bannerbillede: Terragator-sprøjtemaskine. Foto: Wikipedia

Kommentarer

  1. Finn Jensen

    Ja vi har jo lang vej med at få landbruget til at indse det farlige i at bruge sprøjtemidler, desværre.
    De lever tilsyneladende i en fjern fortid når de ikke vil indse problemet.

  2. Jan Stampe Nielsen

    En ting er at Landbrugets bannerførere – bevidst eller ubevist – forsøger at afvise alle fakta og betvivle al forskning der ikke støtter landbrugets økonomiske interesser, en anden ting er at aviser/dagblade er så ukritiske i deres tilgang til nyheder og i deres såkaldte journalistik. Sørgeligt.

  3. Hansen, Kjeld

    Fødevareminister Jakob Jensen (V) meddeler i en pressemeddelelse i dag, at der skal screenes flere fødevarer. Læs historien her: https://fvm.dk/nyheder/nyhed/nyhed/foedevareministeren-vil-screene-flere-foedevarer-for-pfas

  4. Det hele handler om, at 95% af alle danske industrilandbrug er belånt til langt op over ejendommenes alle højeste fodersilo, og at det er bankerne og deres aktionærer som har pant i ejendommene, og derfor ejer de principielt bedrifterne.

    Og i de regneark som storkapitalen bruger, der findes der ikke felter for økologi, biodiversitet og sund fornuft, det er kun aktionærernes profit som tæller, og hvis den på helt kort sigt kan forøges med sprøjtegifte og kemiske gødninger, som indeholder PFAS, så er det der skal til, når bonden skal tilfredsstille hans kreditorer.

  5. uffe hellum

    Det tragiske er, at ingen sprøjter for sjov. Det er forventeligt, at arbejdsbyrden bliver langt højere, og udbyttet bliver langt lavere, per arealenhed.
    Vi kan ikke bare svinge en tryllestav, så langbrugere bare lige betaler differencen af egen lomme. Der er simpelthen brug for omgående forbud, massive kontrolforanstaltninger, og en plan for langt højere priser.
    Idag betaler samfundet regningen for ødelæggelse af grundvandsreserver og unødvendige sygdomme. I tiden fremover, skal vi som forbrugere BÅDE betale for fortidens synder, og SAMTIDIG betale langt højere priser i butikken. Nej, det er ikke landmanden, der betaler, han/hun arbejder for at tjene penge, ikke for at drive filantropi.
    Det er simpelthen et politisk valg, om vi synes, hele regningen skal betales af kunden, eller om vi i en overgangsperiode skal yde ekstra tilskud fra staten og fra EU, til at hjælpe med omlægningen og reduktionen.

    • Hej Uffe Hellum, sprøjtegifte har aldrig været nogen mirakelløsning, og økologerne kan godt producere deres afgrøder uden brug af sprøjtegifte og kemiske gødningstoffer, og de økologiske produkter er ikke vildt meget dyrere end de industrielt fremstillede.

      Og hvis vi begyndte at prissætte de skader som sprøjtegiftene påfører miljøet, naturen, grundvandet og os mennesker, så er det meget sandsynligt, at de industrielt fremstillede fødevarer samlet set er meget dyrere end de økologiske.

Leave a Reply to Jan Stampe NielsenCancel reply