En so presses til at få mere end 2 kuld årligt; ofte med mere end 20 unger i hvert kuld, selvom soen ikke har mere end 14-16 patter. Efter få år som fødemaskine er soen udtjent. Foto: Dyrenes Beskyttelse

Af Anni Jacobsen, operatør, Brædstrup

Anni Jakobsen

En dansk malkeko yder syv gange mere end en indisk malkeko. Det kalder formanden for Landbrug & Fødevarer Søren Søndergaard i ”Erhvervsklummen” 1. maj i Avisen Danmark for ”effektivt landbrug”.

L&F- formanden roser herefter det danske avlsarbejde og fremhæver udviklingen i den måde, vi producerer fødevarer på.

Men er det noget at være stolt af?

 

Så voldsomt er det lykkedes at presse malkekøerne i Danmark. Kilde: Danmarks Statistik

Sidste efterår kom historien om, at mere end 80 pct. af danske høns har brækkede brystben. Intensivt avlsarbejde har betydet, at mindre høns skal producere flere og større æg, end deres kroppe er i stand til. Mindre høns spiser mindre foder, og dyrenes brækkede knogler er et direkte resultat af landbrugets ligegyldighed over for dyrene i det industrielle landbrug.

Æglæggende høner har kroniske smerter i brystet – avlerne er på gale veje

Som Søndergaard udtaler: Vi laver mere med mindre.

Industrilandbruget vil have dyr med høj ydeevne. Det betyder dyr med kort levetid og dyr, der aflives, når de ikke længere præsterer maksimalt. En so presses til at få mere end to kuld årligt; ofte med mere end 20 unger i hvert kuld, selvom soen ikke har mere end 14-16 patter. Efter få år som fødemaskine er soen udtjent. Samtidig dør 28.000 pattegrise dagligt i Danmark. I effektivitetens navn fravænnes pattegrisene for tidligt og sendes på foder, som de ikke kan fordøje. Det giver diarré, der behandles med f.eks. zink.

Kyllinger opfostres til slagtevægt på rekordtid i store lukkede haller, hvor de aldrig ser dagens lys. Foto: Wikipedia

Er det noget at være stolt af?

Som for slagtesvin gælder det kyllinger; de skal vokse hurtigst muligt med så lave omkostninger som muligt, så industrilandbruget kan profitmaksimere. Unyttige dyr som hanekyllinger og tyrekalve frasorteres eller aflives. Smågrise og kalve transporteres på lastbiler til lande, hvor man kan få den højeste pris. Herhjemme kommer de færreste dyr udenfor, men lever i lukkede staldsystemer på beton- og spaltegulv, uden dagslys, hvor de æder og skider på samme sted, fordi lovgivningen har spillet fallit og sat landbrugets indtjening over dyrenes tarv.

Svin produceres i et antal af 42 mio. dyr om året i Danmark, men prisen er, at der dør 28.000 pattegrise dagligt. Hver 4. smågris mister livet i løbet af de første uger af deres levetid. Foto: Compassion in World Farming

Er det noget at være stolt af?

Søren Søndergaard lyder som en fabriksleder, der kan skrue op for produktionshastigheden og få maskinerne til at køre hurtigere, men landbruget handler om levende væsener. Han taler om et effektivt landbrug og en fødevareproduktion med høj produktivitet, men ikke på noget tidspunkt udviser han respekt over for de dyr, der betaler prisen.

Er det noget at være stolt af?

Bannerfoto: Kadaverkap med dødt svin. Foto: Holger Øster Mortensen

Kommentarer

  1. Ulla Gottliebsen

    Det beskrevne er formentlig helt i overensstemmelse med lovgivningen?

    Miljøminister Lea Wermelin og Minister for landbrug, fødevarer og fiskeri Rasmus Prehn har magten til at ændre på bestemmelserne og forvaltningen eller i hvert fald tage initiativ til det.

    Nu ser vi, at der fremover kan dispenseres for lov om dyrevelfærd i de kommende Naturnationalparker. Den beskyttelse af dyr, der muliggør det beskrevne i artikel, skal yderligere forringes.

    Støttepartier til regeringen og opposition. Hvordan kan I acceptere regeringens politik over for dyr?

  2. Torben Aagesen

    Dew er ikke en døjt bedre – det eneste der interesserer politikere, er at samle stemmer.

Leave a Reply to Ulla Gottliebsen Cancel reply