Af Sophia Østergård Danker (se video) og Caroline Bessermann, Den Grønne Ungdomsbevægelse (studerer hhv. naturressourcer og international business and politics)

Caroline Bessermann. Foto: Twitter

LANDBRUGET ER hurtigt blevet et bærende tema i denne valgkamp. Og med god grund, for landbruget er Danmarks helt store klimaproblem. Dog er det svært ikke at bemærke, at debatten om landbruget ofte flyder over med misvisende oplysninger og tal. Og følger man sporene fra de vildledende argumenter, finder man, at meget af misinformationen stammer fra landbrugets egne lobbyorganisationer såsom Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug.

LAD OS STARTE MED misinformationen om, at Danmark har et af de mest klimaeffektive landbrug i verden. I en artikel fra september 2022 skriver Bæredygtigt Landbrug direkte til Mette Frederiksen: »Du er faktisk regeringsleder i et land, der gang på gang bliver rost for at have et af verdens mest miljø- og klimavenlige landbrug«. Samme argument gentages nu af samtlige partiledere i blå blok alle steder fra på de lokale vælgermøder til nationalt tv. Men kun få dage inde i valgkampen kunne Kraka og Deloitte konkludere, at der ikke er videnskabeligt belæg for den danske klimaeffektivitet. Landbruget i både Litauen, Slovakiet og Slovenien er mere klimaeffektivt end det danske.

Formanden for lobbyorganisationen Bæredygtigt Landbrug har i Altinget.dk påstået, at »landbruget er skyld i god dansk økonomi«. Påstanden er så indgroet i os, at der i lang tid slet ikke er blevet sat spørgsmålstegn ved den i de politiske debatter. Men tager man et kig i de tilgængelige regnskabsark, tegner der sig et helt andet billede. Privatfoto af det flyvende svin er fra Folkemødet 2013.

Hvis importen af foder tages med, rangeres Danmark endnu lavere med vores kødproduktion. Desuden vil kødproduktion altid være langt mere klimaskadeligt end vegetabilsk produktion. Det er dermed lodret forkert, når landbrugslobbyen vedholdende påstår, at Danmark er et grønt landbrugsland.

MAN SKAL OGSÅ forstå på landbrugslobbyen, at dansk landbrug er en uvurderlig spiller i dansk økonomi. Formanden for lobbyorganisationen Bæredygtigt Landbrug har i Altinget påstået, at »landbruget er skyld i god dansk økonomi«. Påstanden er så indgroet i os, at der i lang tid slet ikke er blevet sat spørgsmålstegn ved den i de politiske debatter. Men tager man et kig i de tilgængelige regnskabsark, tegner der sig et helt andet billede. Hele landbrugets bidrag (inklusive planteproduktion, gartneri, skovbrug m.m.) svarer til kun 2,7 procent af Danmarks bnp. Landbrugets rolle for dansk økonomi er altså forsvindende lille.

Nationalbankdirektør Lars Rohde har for længst fastslået, at landbruget kun bidrager med 1,2% (2017) til bruttonationaltilvæksten. Alligevel fremturer landbrugslobbyisterne med den ene vidtløftige påstand efter den anden om erhvervets økonomiske betydning. Pressefoto

Desuden kan erhvervet ikke bære sin egen vægt uden statsstøtte. Landbruget er den mest subsidierede sektor i Danmark, og på nuværende tidspunkt modtager det gennemsnitlige landbrug lige så meget i statsstøtte, som det omsætter for. Jan Holm Ingemann, lektor og landbrugsøkonom på Aalborg Universitet, har tidligere påpeget at landbruget, som vi har det i dag, ikke kan betale sig hverken for den enkelte landmand eller for samfundet generelt. Det står dermed klart, at landbruget ikke er nogen hjørnesten i dansk økonomi. Tværtimod.

“Hvad der har skabt jobtab i landbruget, er den nuværende udvikling. For mængden af arbejdspladser i landbruget er faldet markant de sidste ti år”

LANDBRUGSLOBBYEN ER OGSÅ flittig til at opildne til frygt for tab af arbejdspladser i landbruget. Landbrug & Fødevarer hævder, at vi vil miste 40.000 arbejdspladser, hvis man eksempelvis halverer den animalske produktion. Et ekstremt vildledende tal, der både inkluderer rengøringshjælp, banker og forsikringsfolk, der ikke kan tilskrives den animalske produktion alene. Hvad der har skabt jobtab i landbruget, er den nuværende udvikling. For mængden af arbejdspladser i landbruget er faldet markant de sidste ti år. Mens vi producerer flere dyr, er der sket et fald i beskæftigelsen, da bedrifterne blot er blevet meget større og arbejdet automatiseret. I 1960’erne var der 200.000 gårde i Danmark, i 2019 var der ca. 8.800. Antallet af arbejdspladser er tilsvarende raslet ned. Det er derfor aldeles tvivlsomt, om det vil være den grønne omstilling, der medfører jobtab i det danske landbrug.

Tværtimod har en ny grøn retning potentiale til at stoppe tabet af beskæftigelse i et landbrug, der er i gang med at afvikle sig selv.

Fakta: Landbruget sidder på 60 pct. af Danmarks areal, men leverer kun 0,9 % af bruttoværditilvæksten

Niels Peter Nørring, L&F. Pressefoto.

SIDST, MEN IKKE MINDST påstår landbrugslobbyen, at de danske udledninger blot vil flytte til udlandet, hvis man omstiller det danske landbrug væk fra den animalske produktion. Landbrug & Fødevarers klimadirektør, Niels Peter Nørring, sagde i 2019, at »den globale landbrugssektors klimapåvirkning ikke vil mindskes af, at man begrænser produktionen i Danmark«. Også dette er tilbagevist af flere uafhængige eksperter. Det Miljøøkonomiske Råd konkluderer, at frygten for lækage af de danske udledninger har været stærkt overdrevet. Der vil være en betydelig klimagevinst ved at omstille det danske landbrug både herhjemme og globalt, hvor 75 procent af udledningen vil forsvinde helt.

Deres beregninger viser, at man nemmere end tidligere kan ændre sin produktion, og det betyder, at der er mulighed for at sikre et nyt dansk landbrug, der kan producere mad til flere mennesker i balance med Jordens økosystemer.

De seneste årtiers strukturudvikling har lagt store dele af landdistrikterne i ruiner, fordi politikerne har tilladt en fortsat koncentration af ejerskabet til jorden. I dag ejer færre end 8000 heltidslandmænd 62% af Danmark. Foto: Holger Øster Mortensen.

LANDBRUGSLOBBYEN HAR altså gjort sig umage med at få det til at se ud, som om det danske landbrug er klimaeffektivt og en økonomisk grundsøjle i vores samfund, der beskæftiger en betydelig del af den danske befolkning. Illusioner, der ikke afspejler virkeligheden. Påstande, der ikke kan bekræftes af uafhængig forskning.

Misinformation, der er skadelig for den offentlige debat og udgør en af de største udfordringer for den grønne omstilling af landbruget. Så kære landbrugslobby, vil I ikke begynde at forholde jer til fakta? Vi kan kun løse landbrugets problemer, hvis I begynder at tale ærligt om dem. For lige nu underminerer jeres misinformation og talfifleri den demokratiske debat og gør det umuligt for landbruget at udvikle sig til den fremtid, det skal kunne drive landbrug i.

Debatindlæg, der tidligere har været bragt i Politiken søndag 23. oktober 2022. Vi bringer det her med tilladelse fra de to forfattere.

Kommentarer

  1. Torben Aagesen

    Et forbud mod den lobbyisme, som drives af Bæredygtigt Landbrug samt samt Landbrug og Fødevarer er og vedbliver at være nødvendig.
    Men herom hersker der dyb tavshed, og det er tvivlsomt at danske politikere vil gøre det. Det kræver jo at vi borgere kræver dette – og sidst der var en underskriftsindsamling i gang for at forbyde dette ved lov, kunne der heller ikke samles stemmer nok blandt befolkningen.
    Kan kun håbe opbakningen snart er der.

  2. Ilse Hein

    Vi burde slet ikke tale om “landbrug” – dansk landbrug er dødt – nu må det hedde dansk kødINDUSTRI.

  3. Holger Øster Mortensen

    Formand for landbrugsforeningen med det yderst misvisende navn Bæredygtigt Landbrug svineavler Peter Kier siger bl.a.: “Intet erhverv har formået at omstille sig som landbruget” og i en bestilt undersøgelse hos OPINION påviser svineavleren, at befolkningen mener, “at landbruget ikke er for stort i DK”. Læs også om Mickey Gjerris advarsler. Han mener “hele lortet kollapser inden år 2040”. Det er om 17 /sytten) år.

  4. Jan Stampe Nielsen

    Rolig venner. Der er snart valg og alle stemmer da på noget der giver bedre miljø og natur. Eller, eller måske ligesom de plejer!

  5. Det underlige er faktisk, at hvis alle andre virksomheder bruger løgn og ukorrekte anprisninger i deres markedsføring, så er Forbrugerombudsmanden der straks med nogle påbud og meget store bøder.

    Men det danske industrilandbrug kan tilsynelade lyve og bedrage os forbrugere, lige så stærkt som en hest kan rende, uden at Forbrugerombudsmanden så meget som løfter et øjenbryn.

Leave a Reply to Holger Øster MortensenCancel reply