Landbrugspakken, der blev vedtaget i 2016, skulle gavne både landbruget og vandmiljøet. Hvordan er det så gået? Ikke godt for vandmiljøet
af Jens Borum, lektor emeritus, Københavns Universitet
Denne artikel blev bragt første gang 26. maj 2023
I 2016 vedtog Venstreregeringen sammen med Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance Fødevare- og Landbrugspakken efter en del både faglige og politiske diskussioner/skænderier samt udtrykt mistillid til miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen. Landbrugspakken gav landbruget lov til at øge mængden af gødning og skulle overraskende nok alligevel reducere udledningerne af kvælstof til havmiljøet ifølge regeringens regnskab.
Forud for Landbrugspakken havde Natur- og landbrugskommissionen foreslået, at man ændrede den generelle regulering af gødningstilførsel i landbruget til målrettet regulering, hvor robuste jorder med stor tilbageholdelse af kvælstof kunne få lov til at øge gødskningen, medens jorder med dårlig tilbageholdelse samt beliggende i nærheden af følsomme havområder til gengæld skulle reducere gødningsforbruget. Kommissionen understregede, at lempelser på robuste jorder ikke måtte ske før reduktioner på de dårlige jorder var implementeret.
Det var så ikke helt den model, forligsparterne valgte. Tværtimod gav man fra 2016 lov til øget gødskning på alle jorder, mens målrettet regulering først skulle langsomt implementeres 3 år senere og i øvrigt ikke skulle bestå af reduceret gødskning men af alternative virkemidler som f.eks. skovrejsning og efterafgrøder. Så meget for kommissionens faglige anbefalinger.
“Landbrugspakkens frivillige ordninger lå i 2021, hvor de skulle være fuldt implementerede, da også på kun omkring 5 % – dvs. helt utilstrækkeligt. Frivillige ordninger virker ikke, hvilket også indledningsvist var argumentet fra kritikerne af pakken”
Ifølge regeringen skulle Landbrugspakken i perioden 2016 til 2021 reducere udledningen af kvælstof til havet med 1.650 tons. I forhold til at Danmark skal reducere udledningerne med ca. 17.000 tons for senest i 2027 at leve op til kravene i EU’s Vandrammedirektiv, er 1.650 tons jo ikke meget. Måske derfor tilføjede regeringen kreativt effekterne af den såkaldte baseline til sit regnskab. Baseline effekterne skyldes det forventede resultat af tidligere politiske beslutninger og indgik i regnskabet med yderligere 5.500 tons reduceret udledning, så den samlede reduktion i 2021 ville blive godt 7.200 tons, hvilket jo er helt pænt og svarede til godt 40 % af reduktionsbehovet.
Hvordan gik det så? Ikke så godt. Den afstrømningskorrigerede kvælstofudledning var i 2021 55.000 tons eller nøjagtig det samme som før landbrugspakken. Og det endda selv om EU efter kritik af pakken krævede yderligere tiltag med efterafgrøder end oprindeligt planlagt.
Så hvad gik galt? Det er vanskeligt præcist at udpege, hvilke af de mange forhold i den oprindelige plan, der hvilede på forkerte forudsætninger, men kritikken, der blev fremført omkring vedtagelsen, peger på en række muligheder. Der blev rejst kritik af den anvendte udvaskningsmodel, der fortæller hvor stor en del af den ekstra tilførte gødning, der forventedes udvasket fra jorden (den såkaldte marginaludvaskning). Der var også skepsis over for virkningen af de frivillige tiltag, som landbruget skulle iværksætte for at kompensere for øget udvaskning, og endeligt blev baseline af kritikerne karakteriseret som værende for optimistisk.
Jordbrugsforskerne fra Århus Universitet brugte en nyligt opstillet udvaskningsmodel, NLES4, til at forudsige, at kun 18 % af den øgede tilførsel ville blive udvasket. Det var overraskende, fordi man hidtil havde opereret med 33 %.
NLES4-modellen blev stærkt kritiseret af Bjørn Molt Petersen, der tidligere har arbejdet med netop kvælstofmodeller. Han pillede modellen fra hinanden og vurderede den uegnet til formålet, uden at de, der havde opstillet modellen, gad forholde sig til kritikken. Desuden ville den logiske forventning være, at udvaskningsandelen ville stige og ikke falde med stigende tilførsel, idet afgrøderne bliver mindre og mindre effektive til at optage kvælstof med stigende tilførsel.
Ifølge data fra landbrugets videnscenter, SEGES, vil mindre end 50 % af den ekstra tilførte kvælstof blive høstet, hvilket efterlader et overskud på over 50 %. Af de godt 50 % forventes 10 %-point gasset af som frit kvælstof og ammoniak, hvilket efterlader mindst 40 %-point og ikke 18 til udvaskning. Med de mindst 40 % vil landbrugspakken isoleret set øge udledningen til havet med flere tusinde tons og ikke reducere den.
For at kompensere for noget af den forøgede (men undervurderede) udvaskning af kvælstof, besluttede regeringen, at indføre de såkaldte frivillige kollektive virkemidler, der skulle reducere udledningen til havet med 2.450 tons kvælstof.
Nu er erfaringerne med frivillige ordninger i landbruget ikke opløftende. Frivillig etablering af randzoner og senest frivillige aftaler om vandboringsnære beskyttelseszoner har kun opnået tilslutning på få procent, og landbrugspakkens frivillige ordninger lå i 2021, hvor de skulle være fuldt implementerede, da også på kun omkring 5 % – dvs. helt utilstrækkeligt. Frivillige ordninger virker ikke, hvilket også indledningsvist var argumentet fra kritikerne af pakken.
Udviklingen i baseline, som skulle redde hovedparten af kvælstofregnskabet viste sig også at være for optimistisk vurderet. Forskerne blev sat under vældigt pres fra embedsværket og herunder presset til at inddrage landbrugets interesseorganisation, SEGES, i opstillingen af forventninger, og det bidrog muligvis til den vel optimistiske vurdering. Men det er dog åbenlyst, at pakkens kvælstofregnskab ville være blevet langt værre, havde det ikke været for den faktiske, positive udvikling i baseline sammen med EU’s krav om ekstra reducerende tiltag.
For havmiljøet betyder Landbrugspakken, at indsatsen for at reducere udledningerne af kvælstof med henblik på at etablere god økologisk tilstand er blevet forsinket med mindst 5 år, og status er, at vi nu er så tæt på 2027, at vi ikke har nogen chance for at leve op til Vandrammedirektivets krav. I 2021 manglede vi stadig reduktioner på 17.000 tons udledt kvælstof, og derudover kræver vandmiljøet mange år til at komme sig efter, at reduktionerne er gennemført. Man må da håbe, at landbruget fik noget ud af pakken, for den var en skandale for vandmiljøet.
Det, der burde havde været afgørende i forhold til landbrugspakken, var det, at den blev vedtaget på manipuleret grundlag og at den alligevel gik gennem folketinget. Det, der er helt afgørende, er, at man nu ved, at alle fuglene på taget er fløjet, og at den var en katastrofe for havmiljøet omkring Danmark, grundvandet m.m.
Man lod Eva Kjer blive gået, men vedtog lortet med små ligegyldige tilføjelser, folkene bag det manipulerede grundlag havde fået mundkurv på og forbud mod at fortælle, at de havde mundkurv på (dobbelt mundkurv), alle vidste at landbrugspakken var blevet solgt til folketinget på falskt grundlag. Men folketinget gav alligevel pakken til det skrantende erhverv, der i mange mange år har givet underskud alene i pengeøkonomisk forstand, når subsidierne regnes med i opgørelsen.
De ansvarlige er politikere, erhvervsfolk, medier i toppen af samfundet, dvs. inden for den magtelite, som består af lidt under 500 medlemmer (læs bogen “magteliten” fra samme periode, hvor pakken blev givet).
Sagen er, at de prioriteringer, som denne elite hele tiden træffer, koster gigantisk i realøkonomisk forstand: Havet er ødelagt omkring DK (eliten er bedøvende, for det handler om kapitalværdi, dvs. få dyre fiskerifartøjer og prisen på kvoterne (der stiger med faldende udbud af fisk=ødelagt realøkonomisk grundlag)) Rigtige mennesker med rigtige maver, sanser og behov for mad og sunde oplevelser har ikke længere det hav, som vi havde for et par menneskealdre siden, hvor havet omkring os kunne levere mere sundt protein fra fisk, end bøndernes svin, kvæg og fjerkre nogensinde har kunnet!
Samtlige regeringsbærende partier og styrende medier er skyldige i forbrydelsen. Derfor beskrives den ikke på en måde, så den brede befolkning ved det.
Nu er magteliten så kommet på sporet af den store omstilling. Der skal pumpes milliarder og atter milliarder i CCS, CCU, energiparker til søs, Power to x, grøn brint, vindmøller og solceller over alt. Det passer ind i elitens primitive filosofi, “finansialiseringen”, dvs. pengeskabelse i låneprocessen, kapitalintensiv aktivitet med tvivlsomt realøkonomiske konsekvenser.
Problemerne med den nye topstyrede grønne strategi er mangfoldige: Kina sidder på omstillingen, fordi diktaturet i fjernøsten så teksten på væggen for længe siden, hvorfor Kina sidder på de sjældne jordarter, som omstillingen baserer sig på. Kina ved det, og har allieret sig med ondskaben selv, Putin, der holdt EU fast i fossiløkonomien ved at bestikke den magteliterne med billig fossiløkonomi. Tysk bilindustri og andre kulsorte interesser har systematisk smadret EUs klimapolitik helt frem til nu, hvor Putin står og pisser hele parnasset op i ansigtet! Man ligger som redt. Putin og toppen i Europa fortjener hinanden. Måske skulle de alle sammen tage en gammeldags magnum 45 og gå et helt privat sted hen, for så at afgøre det med hinanden. Det er en forbrydelse at vore lede ledere kan presse en krig ned over 45 millioner uskyldige ukrainere. Krigen er de lede lederes, ikke vores eller ukrainernes.
Det hele hænger sammen. Klimaet gisper, havet er dødt, krigen raser og alligevel så kan medierne kun tale om, at det er Putin, der er ond. Det er han, men kun fordi samtlige ved musikken inklusiv medierne selv er pil rådne har hans ondskab fået lov til at styre “udviklingen”.
Jeg bor i Ålsgårde i Nordsjælland. Vi har haft den tradition hvert forår at købe og fortære stenbiderrogn til stor glæde. I 2023 er det tilsyneladende slut med at købe dansk stenbidder rogn til normale priser. I stedet købte vi stenbiderrogn fra Grønland eller Island.
Der kan være flere forklaringer på de små danske leverancer, men min mistanker falder på, at årsagen er en kombination forurening med kvælstof/fosfor og overfiskning. Alt sammen noget vi kan takke Venstre og De Konservative.
Den politiske magtelite i landbruget og Venstre har i samarbejde med dele af Aarhus Universitet ødelagt det danske havmiljø.
En rationel økonomisk analyse burde have vurderet de tre sektorer under ét, nemlig landbrug, fiskeri og skovbrug. Ingen har foretaget en sådan sammenligning.
Det er åbenbart, at landbrugsproduktionen påvirker både fiskeri og skovbrug ved at udlede næringsstoffer og ved at lægge beslag på potentielle skovarealer med herlighedsværdier og jagt.
Det er åbenbart, at skovbrug påvirker landbruget ved at lægge beslag på potentielle landbrugsområder og ved at forårsage skader på landbrugsproduktionen på grund af hjort og vildsvin.
Fiskeriet har ingen påvirkning på hverken landbrug eller skovbrug.
Hvis man stopper tilførslen af gødning til landjorden, vil værdien af landbrugsproduktionen være minimal. Skovbruget vil kunne optimere værdien af tømmer, herlighedsværdier og jagt.
Til gengæld kan fiskeriet udvikles til at producere en maksimal værdi. Et eller andet sted imellem vil der være en samlet maksimal værdi af landbrug, skovbrug og fiskeri.
Jeg skal have gennemtænk denne problemstilling og kommer måske tilbage med analyser.
Hvorfor har ingen foretaget en sådan økonomisk analyse?
Steen Ole Rasmussen: Godt brølt. Det ærgerlige er, at de 500 i magteliten i Danmark ikke læser indlægget af de mange gode indlæg der ellers er på Gylle.dk. Og magteliten? Læs f.eks. Kaare Dybvad Beks bog ” De lærdes tyranni”, hvor han på glimrende vis beskriver “den kreative klasse/elite”.
Nu er han blevet socialdummokratisk minister og synes helt at have glemt sine egne ord. Sådan går det!