Kim Fischer med fa dages fund af dode alkefugle pa Fano foto Soren Vinding
Kim Fischer med få dages fund af døde alkefugle på Fanø. Foto: Søren Vinding

Ornitologen Kim Fischer har i løbet af en uge samlet 200 døde havfugle op på en 17 kilometer lang strækning af Fanøs kyster ud mod Nordsøen. Det beretterJan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening den 18. februar 2022

Den seneste uge har ornitologen Kim Fischer fra Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling i Sydvestjylland dagligt været på tur langs vestkysten af Fanø for at holde øje med havfugle, der er drevet i land.

Og facit har været foruroligende. I alt har ornitologen, der er en af initiativtagerne til den private Ren Strand Fanø-kampagne, indsamlet 175 lomvier, 4 alke, 4 lunder, 6 mallemukker, 5 rider og 2 sortænder på kysten ud mod Nordsøen.

– Det har været uhyggeligt at finde så mange døde eller døende fugle. Næsten alle har været helt friske i fjerdragten, men med det til fælles, at de har været kraftigt udmagrede. Flere af alkefuglene har jeg fundet døende. For mig at se er der tale om ekstremt tynde havfugle, som er døde af sult, siger Kim Fischer, der frygter, at han kun opdager en lille del af dødsfaldene.

Naturens renovation rydder op

– Jeg ved af erfaring, at store måger, kragefugle og ræve hurtigt rydder op på strandene, så alle spor af dårligdomme i havet bliver slettet, siger ornitologen, der gemmer mallemukkerne, hvis maveindhold vil blive grundigt undersøgt for plastikforurening. Det vil fagfolk på Aarhus Universitet sørge for. De øvrige døde havfugle vil blive destrueret.

De mange fund fra Fanø falder i tråd med de seneste måneders mange rapporter om døde lomvier, alke og lunder på stranden mellem Grenen og Nordstranden i Skagen.

Dode lomvier alke lunder sortaender og rider fra Fano foto Soren Vinding
Døde lomvier, alke, lunder, sortænder og rider fra Fanø. Foto: Søren Vinding.

Desuden sker de i forlængelse af massedødsfald fra kysterne af Sydnorge og Oslofjorden, hvor der sidste efterår blev fundet omkring 200 døde alkefugle, der var så udmagrede, at der ikke var fedt på kroppen af fuglene.

Det fik Forskere fra Norsk Institut for Naturforskning og Norsk Polarinstitut til at undersøge årsagen til de mange dødsfald, der siden oktober 2021 var konstateret i de bestande af alkefugle, der i vinterhalvåret holder til i Nordsøen, Skagerrak og Oslofjorden.

De norske forskere har netop fortalt om deres resultater af deres obduktioner i overvågningsprogrammet SEAPOP, der tæller relevante fagpersoner og forskere i Norge, når det handler om havfugles bestande og status.

Veterinærinstituttet i Norge var involveret i kortlægningen af dødsfaldene for at påvise, om fugleinfluenza var årsag til de mange døde fugle, men der blev ikke påvist sygdomme af nogen art i alkefuglene.

De døde lomvier var alle ungfugle på vej ind i deres første vinter, som de aldrig nåede ind i, før sultedøden indhentede dem.

Varmere hav, færre vandlopper og fugle

Ringmærkning og sporing af fugle med lysloggere har vist, at det primært er britiske lomvier, som overvintrer i Nordsøen og videre ind i Kattegat.

Massedød blandt alkefugle er set tidligere, blandt andet i efteråret 2007 da hundreder af døde alke drev i land på mange danske kyststrækninger. Dengang slog havbiologer alarm, fordi Nordsøens fiskespisende havfugle som rider, havterner, lunder og lomvier over et kæmpeområde fra Island over Færøerne til Skotland og Norge manglede føde i en grad, så der i visse fuglekolonier slet ikke kom unger på vingerne den ynglesæson.

Doende lomvie pa Fano foto Soren Vinding
Døende lomvie på Fanø: Foto: Søren Vinding

Forskerne fandt dengang frem til, at havets økosystem er ved at ændre sig på grund af de stigende havtemperaturer. Varmere vande bevirker, at en lille vandloppe, der er småfiskenes vigtigste føde, går tilbage.

Tilbagegangen forplanter sig naturligt nok til havfuglenes rækker, da mange af arterne er helt afhængige af småfisk som for eksempel tobis, der lever af vandlopper.

Yderligere oplysninger:

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00

Kim Fischer, DOF Sydvestjylland
Tlf. 51 21 37 73

Bannerfoto: Levende lomvie. Foto: M.Buschmann/Wikipedia

Kommentarer

  1. Helle Hansen

    Jeg kan ikke kunne udtale mig om temperaturer og vandlopper, har tiltro til, at eksperterne ved, hvad de taler om. Men en yderlig faktor kunne jo også være, som RSPB (Royal Society for the Protection of BIrds) i Storbritannien har snakket om i flere år, at overfiskning af tobis – af specielt danske fiskere i skotske farvande også undersøges som værende en grund til at der der findes mange afmagrede og døde havfugle.

  2. Carsten Troelsgaard

    Hej Helle Hansen,

    Jeg har sakset for at supplere, fra
    https://en.wikipedia.org/wiki/Aquaculture_of_salmonids

    Impact on forage fish
    The use of forage fish for fish meal production has been almost a constant for the last 30 years and at the maximum sustainable yield, while the market for fish meal has shifted from chicken, pig, and pet food to aquaculture diets.[17] This market shift at constant production appears an economic decision implying that the development of salmon aquaculture had no impact on forage fish harvest rates.

    Fish do not actually produce omega-3 fatty acids, but instead accumulate them from either consuming microalgae that produce these fatty acids, as is the case with forage fish like herring and sardines, or consuming forage fish, as is the case with fatty predatory fish like salmon. To satisfy this requirement, more than 50% of the world fish oil production is fed to farmed salmon.[27]

    In addition, salmon require nutritional intakes of protein, which is often supplied in the form of fish meal as the lowest-cost alternative. Consequently, farmed salmon consume more fish than they generate as a final product, though considerably more preferred as food.

  3. Peter Grøn

    Det kan da ikke overraske at havfugle og i øvrigt havpattedyrene dør af sult. Der fiskes ufattelige mængder af industrifisk til fiskemel (dyrefoder) og fiskeolie både her i europæiske farvande og Sydamerikanske farvande.

Leave a Reply to Carsten Troelsgaard Cancel reply