Statsminister Mette Frederiksen holder sin nytårstale 2022 fra Marienborg. Bemærk billedet på væggen til højre. Skærmbillede

Nytårstalen 2022 indeholdt flere forbløffende påstande, hvoraf en enkelt minder om en syg vittighed, men også enkelte visioner for bedre livskvalitet i landdistrikterne. Redaktionen har faktatjekket relevante bidder af talen. Den kan læses i sin helhed her

ANALYSE  –  Statsminister Mette Frederiksen slog indledningsvis fast i sin nytårstale den 1. januar 2022 kl. 1800, at klimakrisen er den altoverskyggende udfordring for samfundet i de kommende år. Frederiksen sagde:

”Først og fremmest skal vi løse vores tids største og vigtigste udfordring: Klimakrisen.”

Statsministeren kom derefter med flere begrundelser og med et dramatisk løfte:

”De stigende temperaturer er ved at ødelægge vores jordklode. Jeg ved, at mange er bekymrede. Hvordan bliver vores fremtid? Og børnenes? Og børnebørnenes? Jeg kan love jer én ting. Det politiske flertal, der lige nu er i Danmark, vi svigter ikke. Vi gør det, der skal til. Det er vores løfte. Det er mit løfte. I år vil vi træffe beslutning om en ny og ambitiøs afgift på CO2. Den skal sikre, at de virksomheder, der belaster klimaet, selv betaler for deres udledning.”

Men det løfte var der nu ikke meget kød på.

Der er tale om en gammel beslutning, som blev truffet allerede i december 2020 af et flertal i Folketinget, da man vedtog at indføre en ensartet CO2-afgift i Danmark. Det skete som led i en bred aftale om en grøn skattereform, som regeringen indgik med Venstre, Radikale, SF og Konservative. Behovet for en CO2-afgift havde været diskuteret i flere år, men blev altså besluttet for mere end et år siden.

“Globalt bidrager lufttransport med blot 2 % af CO2-udslippene. Helt grotesk bliver statsministerens vision, når hun trækker den ned på det lokale plan. Dansk indenrigsflyvning står for under 0,5 % af landets samlede CO2-udslip”

De bredeste skuldre skal bære

Spritnyt var det derimod, at statsministeren fastslog – og gentog – at ”forureneren betaler”-princippet genindføres. Helt konkret betyder det, at de, der forurener, skal betale for oprensningen:

”Det danske princip om, at de bredeste skuldre skal bære mest, det skal også gælde i den grønne omstilling: Hvis du udleder CO2 – så skal du betale. Dét er det mest rimelige.”

Ikke et ord om undtagelser for hverken transportsektoren, cementindustrien eller agroproducenterne.

Vi skal flyve grønt

Seriøsiteten i statsministerens tale tog dog et gevaldigt dyk, da visionen for den konkrete indsats for klimaet blev udfoldet. I al sin enkelthed og utilstrækkelighed  lød den: Vi skal flyve grønt i fremtiden…

Vi skal stadig kunne flyve og fare omkring, sagde statsministeren, men vi skal gøre det klimavenligt. Frederiksen præsenterede sit projekt med disse ord:

”Vi skal gøre det grønt at flyve. Derfor vil regeringen sætte et ambitiøst mål: Senest i 2025 skal danskerne have mulighed for at flyve grønt på en indenrigsrute. Og senest i 2030 skal vi kunne flyve helt grønt, når vi flyver indenrigs i Danmark. Bliver det svært? Ja. Kan det lade sig gøre? Ja, det tror jeg. Vi er allerede på vej. Dygtige forskere og virksomheder arbejder på løsningerne. Lykkes vi med det. Så vil det være et grønt gennembrud. Ikke bare for Danmark. Men for hele verden.”

Det var så det. Andet skal der ikke til for at redde klimaet her og nu og sådan helt konkret. Vi skal flyve ”grønt” på en enkelt indenrigsrute, f.eks. fra Kastrup til Billund, senest om tre år, og om otte år skal al indenrigsflyvning også være ”grøn” – hvad ”grøn” så end kommer til at betyde, for ingen ved det i dag.

Så beskeden er lufttrafikkens andel af klimabelastningen med CO2, og ser man udelukkende på indenrigsflyvning i lavere højde end på de interkontinentale ruter, så er belastningen forsvindende. Kilde: Dansk Luftfart

Men altså – grøn indenrigsflyvning skal redde klimaet.

Fra ondt til værre

Et sådan forslag udstiller ikke bare forslagsstillerens monumentale uvidenhed, men gør også tykt nar af alle de mange danskere, der udfolder seriøse bestræbelser på at dæmme op for klimaødelæggelserne.

Grøn indenrigsflyvning er fuldstændig uden klimabetydning. Faktisk kan en sådan omgang spin skade klimaet, fordi det vil kunne flytte troskyldige, men velmenende rejsende til fly fra kollektive transportformer som tog, der er væsentligt mindre klimabelastende.

Stadig flere landboere siger fra overfor de store, stinkende og støjende kødindustrier, der ødelægger livskvaliteten i landdistrikterne, men statsministeren har ingen visioner for at hjælpe dem. Foto: Greenpeace

Når statsministerens taleskrivere beslutter sig for sådan en joker, burde de have foretaget den elementære research, der afslører, at globalt bidrager lufttransport med blot 2 % af CO2-udslippene. Helt grotesk bliver statsministerens vision, når hun trækker den ned på det lokale plan. Dansk indenrigsflyvning står for under 0,5 % af landets samlede CO2-udslip.

Velfærd for alle i landets kommuner

Så stillede statsministeren skarpt for 117. gang på bureaukratiet, der bremser og hæmmer al aktivitet derude i kommunerne, må man forstå. Frederiksens regering vil derfor fritstille landets kommuner på en række områder, hvor man har tillid til de lokale løsninger, også selvom det resulterer i større forskelle fra sted til sted. Statsministeren sagde:

”Jeg ved, at forslaget vil møde modstand. Jeg må bare konstatere, at jeg nu er den sjette statsminister, der problematiserer bureaukratiet. Poul Schlüter var den første. Problemerne er kun blevet større. Derfor har vi givet syv kommuner mulighed for at blive fri af næsten alle statslige regler på en række velfærdsområder. I det nye år vil vi tilbyde alle landets kommuner det samme. Så I lokalt kan skabe den folkeskole, den ældrepleje, den børnehave, I ønsker. Det er mit håb, at de nyvalgte borgmestre og byråd vil tage udfordringen op.”

Men de syv forsøgskommuner er knap nok nået at komme i gang med at omsætte deres nye frihed til konkret praksis, før statsministeren i sin nytårstale øger indsatsen betragteligt: Nu skal forsøget rulles ud i samtlige kommuner, selvom det var meningen at lade det køre frem til 2024, hvor evalueringen skulle ske.

”Hvorfor så ikke udstrække velfærdsløftet til at gælde placeringen af de stinkende og larmende svinekødsfabrikker, kæmpekostalde og kyllingefarme?”

Er velfærd andet en ældrepleje

En betænkelig chefredaktør på nyhedsbrevet MandagMorgen beskriver det varslede opgør med bureaukratiet som en indsats, der skal befri velfærdsområder som folkeskole, ældrepleje og børnehaver for ”årtiers lovgivning. Resultatet af benhårde politiske forhandlinger. Sindrige aftaler. Ideologiske armlægninger. Detaljerede regler og rettigheder for borgerne om alt fra frit valg af private løsninger, kvalitetsstandarder for hjemmehjælp, ret til plejebolig og tonsvis af andre regler fra lov om social service og anden lovgivning, der regulerer forholdene for borgerne i vores velfærdssamfund.”

Det bliver ikke nemt.

Tager man imidlertid statsministeren på ordet og bifalder hendes tillid til lokalpolitikere og kommunale embedsmænd, så lad os straks foreslå, at frihedsbrevet også kommer til at gælde kommunale lokalplaner for placering af særlig frastødende og forurenende industrier. Tilsyneladende er regeringen og statsministeren parat til at acceptere den uundgåelige mangfoldighed, der vil vokse frem, når ensretningen med statslige lovkrav ophører for forvaltningen af folkeskole, ældrepleje og børnehaver – hvorfor så ikke udstrække velfærdsløftet til også at gælde placeringen af de stinkende og larmende svinekødsfabrikker, kæmpekostalde og kyllingefarme? Giv dog kommunerne frihedsbrev til selv at beslutte, hvor borgernes dagligliv skal beskyttes, og hvor det skal forpestes.

Hvem gemmer sig bag ”Oprør fra landet”?

Ikke et ord om landbruget

Indirekte fremgik af talens ordvalg og direkte af TV-studiets interiør med overraskende tydelighed, at statsministerens leflen for landbruget er et overstået kapitel i hendes drejebog for den politiske magtovertagelse.

Landbruget viger ikke tilbage for selv de groveste tilsvininger, når det gælder statsministeren og hendes ministre. Collage af billeder fra traktordemo i november 2020. Twitter-foto

Ikke med et eneste ord nævnte Frederiksen landbruget og dets betydning for Danmark i sin nytårstale, til trods for at det blot er to år siden, at statsministeren optrådte som hovedtaler på landbrugslobbyisternes årsmøde i november 2019, hvor hun bl.a. sagde:

”Det er historieløst og identitetsløst at tro, at vi kan undvære dansk landbrug. Danmark er et landbrugsland. Det er så banalt, at hvis ikke I producerer de fødevarer, vi danskere forbruger, så er der nogle andre, der skal gøre det. Belastningen af klima og natur bliver ikke mindre af det. Den bliver større. Som socialdemokrat er jeg ikke et sekund i tvivl om, at hvis vi ikke havde så stærk en landbrugsproduktion i Danmark, så ville mange lønmodtagere ikke have et job at stå op til.”

Et år senere blev statsministeren svinet til af de samme landmænd, som hun havde stået og skamrost. De klædte hende i naziuniform, de kaldte hende ”Hitlers datter”, og de klyngede en attrapfigur af hende op i en lygtepæl. Næsten dagligt blev hun og hendes ministre gennemheglet og tilsvinet i store dele af landbrugspressen, og de mest rabiate landmænd sendte en protesthær på 500 traktorer ind i Århus og København – mens toppen på Axelborg bare så stiltiende til. Bevares, man gik da ikke direkte ind for den slags metoder, men på den anden side havde hun vel selv bedt om det.

Det romantiske L.A. Ring-billede “I høst” prydede bagvæggen i studiet i de to første år, men det er nu pillet ned og gemt af vejen. Skærmbilleder fra nytårstalen i 2020 og 2021

For de mest opmærksomme var der en ændring i TV-studiets interiør, der endegyldigt bekræfter, at statsministeren ikke længere er til sinds at lefle for landmændene.

De to første nytårstaler, som Mette Frederiksen holdt, foregik i samme studie, men med der romantiske L.A. Ring-billede ”I Høst” på bagvæggen til højre.

I år var det ikoniske billede af den lesvingende bondemand fra 1885 pillet ned og gemt væk. I stedet hang der et nonfigurativt maleri af den chilenske kunstner Milena Bonifacini.

Tag ikke fejl – intet er tilfældigt i Mette Frederiksens politiske univers. Godt nytår!

Bannerbillede: Marienborg, 1. januar 2022, kl. 1800. Skærmbillede

Kommentarer

  1. Da er da et glimrende princip, at det er forureneren som skal betale for oprydningen, og derfor bør der straks gøres et passende indhug i landbrugstøtten, så industrilandbruget kan betale for nye vandboringer til de vandværker, som har måttet lukket deres kildepladser på grund af forurening med sprøjtegifte.

  2. jan stampe nielsen

    Landbrug og Fødevarer kan sagtens afskedige nogle af deres løntunge spindoktorer og rådgivere – SÅ LÆNGE STATSMINISTEREN HEDDER METTE FREDERIKSEN!
    Der vil IKKE blive ændret på noget væsentligt – udover mere støtte og flere kompensationer. Godt nytår kære vælgere.

  3. Steen Ole Rasmussen

    Jeg har nedlagt min facebookprofil, efter at jeg fik slettet et par indlæg, hvor jeg havde beskrevet nogle S-proselytter som socialdemokrater. Udtrykket “socialdemokrat” er klart nok grimt. Men hvordan skal man beskrive det grimme, når de grimme udtryk, som betegner det bedst, ikke må anvendes?

  4. Fra gammel tid af har det altid været sådan, at dem der ejede jorden blev betragtet som mere betydningsfulde mennesker, de var samfundets elite, og det er faktisk stadig sådan, at bønderne er vor tids adel, som har en særlig position i vores samfund.

    Og selv om landbrugets bidrag til det danske BNP er minimalt, og reelt er uden betydning for samfundsøkonomien, så er der ikke et eneste af de større partier på Christiansborg, der tør ta’ et opgør med alle landbruget privilegier.

    Det er ellers helt risikofrit, da landbrugets betydning for samfundet er en kæmpe stor illusion, som er skabt af landbrugets lobbyister, og de ca. 25.000 landmænd og deres ægtefæller kan højt gi’ nok stemmer til 2-3 mandater i Folketinget.

Leave a Reply to jan stampe nielsenCancel reply