Ranman Top har været anvendt af kartoffelavlere i Danmark siden 2010 i en samlet mængde på omkring 21 tons, og har altså været klassificeret som sikkert at anvende. Tilbagekaldelsen sætter således et markant spørgsmålstegn ved den ofte fremført påstand om, at sprøjtegiftene i drikkevandet kun skyldes ‘fortidens synder’. Skærmbillede

Miljøstyrelsen tilbagekalder godkendelser af tre populære sprøjtegifte med cyazofamid til bekæmpelse af skimmel i kartofler. Det fremgår af en pressemeddelelse 01-02-2023. Dette medfører ophør af både salg og anvendelse af produkter med cyazofamid pga. risiko for udvaskning af nedbrydningsprodukter til grundvand

Det drejer sig om følgende produkter, der alle er baseret på svampegiften cyazofamid:

Ranman Top, reg. nr. 352-8

Azuleo, reg. nr. 352-20

SUGOI, reg. nr. 352-14

Svampemidlet Ranman Top er ikke sukkervand, men et stærkt toksisk kemikalie for både mennesker og miljø. Etiketten er fra Middeldatabasen.

Korte danske frister pga risiko for grundvandsforurening

De danske godkendelser af produkter med cyazofamid tilbagekaldes med virkning fra d. 30. januar 2023. Dette er begrundet i, at vurdering af resultater fra undersøgelser i Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand, VAP har vist, at der er uacceptabel risiko for udvaskning af nedbrydningsprodukter i koncentrationer, som overstiger kravværdien på 0,1 mikrogram/L for grundvand. Fristen for ophør af salg i detail- og brugsled af produkter med cyazofamid er fastsat til 1. marts 2023, og fristen for ophør af anvendelse og besiddelse af produkterne er den 1. maj 2023.

Her ses forbruget af den nu forbudte sprøjtegift frem til 2018, hvor SEGES ophørte med at føre statistikken, fordi hverken miljømyndighederne eller landbruget selv ville betale for arbejdet. Kilde: Middeldatabasen

Redaktionen tilføjer:

Tilbagekaldelsen sker som en sjældent anvendt konsekvens af Miljøstyrelsens godkendelsessystem, der hidtil har rummet en teoretisk regel om forbud mod alle sprøjtegifte, der når ned til grundvandet. Tre forhold er desuden værd at bemærke:

* Ranman Top har været anvendt af kartoffelavlere i Danmark siden 2010 i en samlet mængde på omkring 21 tons, og har altså været godkendt som sikkert at anvende. Tilbagekaldelsen sætter således et markant spørgsmålstegn ved den ofte fremført påstand om, at sprøjtegiftene i drikkevandet kun skyldes ‘fortidens synder’.

* Tilbagekaldelsen sker på trods af kartoffelbranchens kraftige protester og påstande om tab i størrelsesordenen 40-60 millioner kroner. Et desperat forsøg på at forpurre tilbagekaldelsen gik ud på at tilbyde en million kroner til yderligere undersøgelser, men den hoppede Miljøstyrelsen ikke på. Spørgsmålet er nu, om kartoffelbranchen agter at anlægge sag mod Miljøstyrelsen og kræve erstatning, hvilket er set i Frankrig i forbindelse med forbud på neonikotinoider.

* Hvert år udsteder Miljøstyrelsen traditionelt dispensationer til at anvende sprøjtegifte, der er totalt forbudt i hele EU. Senest i 2022 blev der udstedt 13 dispensationer, og muligheden for at kartoffelavlerne nu agter at søge om dispensation til fortsat anvendelse af cyazofamid-gifte til bekæmpelse af kartoffelskimmel, kan ikke afvises.

Wermelin vildleder Folketinget om EU-forbudt sprøjtegift

Til belysning af branchens påståede milliontab kan det være værd at notere sig, at 20 % af alle kartofler, der dyrkes i Danmark, er økologiske og altså tilvejebragt uden brug af sprøjtegifte.

Bannerbillede: Der sprøjtes mod ukrudt i stubmark før efterårspløjningen. Privatfoto

Kommentarer

  1. Carl Heiselberg glemmer, hvor meget det koster, at erstatte bare en af de drikkevandsboringer, som er forurenet med cyazofamid

    • Hansen, Kjeld

      Det kunne være interessant, om et vandværk med en forurenet boring anlagde retssag mod Miljøstyrelsen for – fejlagtigt – at have godkendt en sprøjtegift, der kan findes i grundvandet?

Leave a Reply to Niels Riis EbbesenCancel reply