BREAKING NEWS  Rigsrevisionens skarpe kritik af Landbrugsstyrelsen rundhåndede uddeling af millionstøtte til landbrugets svine- og kvægbaroner er ikke den eneste gaveregn i den skandaleramte styrelse. Også direktøren for det hele har fået sin bid af kagen. Det fremgår af en artikel hos Journalista.dk, der har haft aktindsigt i direktørens aflønningsforhold.

Af de fremsendte opgørelser fremgår således, at Landbrugsstyrelsens direktør, Jette Pedersen, havde et særdeles fornuftigt 2020. For mens de ansatte indenfor den private sektor som følge af coronakrisen dagligt frygter for deres ansættelsesforhold, var der anderledes højvande på Jette Pedersens lønkonto. Således havde Pedersen i 2020 en samlet indtjening på 2.035.760 kroner, hvoraf forskellige former for såkaldte engangsvederlag udgjorde 470.352 kroner. Af disse var de 335.352 kroner en ekstra udbetaling i forbindelse med udløbet af en åremålskontrakt, ligesom Jette Petersen også sikrede sig en bonus på 135.000 kroner i form af resultatløn. Direktørens årsløn er væsentlig højere end statsministeren…

Læs hele afsløringen.

Kommentarer

  1. Torben Aagesen

    Uanstændigt at dette får lov til at fortsætte – og helt ærligt burde fødevareministeren trække støtten tilbage, ja rent ud sagt, kræve den tilbagebetalt.

  2. Klaus Flemløse

    Høj løn og uduelighed hænger sammen. Groft uredelig og ingen skam i livet.

  3. Steen Ole Rasmussen

    Jette Pedersen har sagt op. Det fremgår af en pressemeddelelse. Der forlyder ikke noget om, hvorfor hun pludseligt siger op.

Leave a Reply to Torben Aagesen Cancel reply