Wizz Air flyet er lastet med billig arbejdskraft til dansk landbrug – og har fløjet på fire ruter uden coronakontrol i syv måneder. Foto: Wikipedia

I mere end syv måneder har landbruget fløjet østarbejdere ind og ud af Danmark uden corona-tests. Mens alle danskere har måttet afspritte hænder, holde afstand og bære mundbind har minkfabrikanter, svineproducenter og gartnerier hentet tusinder af medarbejdere fra smitteplagede lande i Østeuropa uden den mindste kontrol

Mens Danmark var hermetisk lukket i foråret, fløj Wizz Air fire ugentlige ruter med østarbejdere ind og ud af Billund. Da nedlukningen af Danmarks grænser var allermest barsk i foråret – og de fleste lufthavne lå tomme hen – var der stadig livlig trafik med østarbejdere til dansk landbrug ind og ud af Billund. Især minkindustrien benytter sig af østarbejdere i henhold til en undersøgelse fra Aarhus Universitet.

Det skriver dagbladet Børsen den 28. oktober 2020.

I hele syv måneder frem til den 26. oktober har landbruget fløjet medhjælpere ind fra Østeuropa uden at udøve smittekontrol, til trods for at både 1. og 2. bølge´medførte svære restriktioner i Danmark. Kilde: Wikipedia

Det ungarske lavprisselskab Wizz Air kunne holde i alt fire ugentlige afgange i drift til to rumænske byer, påpeger Billund Lufthavns direktør, Jan Hessellund. “Der var omkring 30 pct. belægning på fly med plads til 190, så der har vel været 40-50 rejsende på hver afgang. Det var altovervejende rumænske medarbejdere i dansk landbrug og gartneri,” siger lufthavnschefen til Børsen.

Direktør Jan Hessellund. foto: Linkdin

Ingen smittekontrol

Med de da gældende regler kunne rumænerne frit og helt lovligt rejse ind uden karantæne. Politi tjekkede blot ved hver ankomst, at alle indrejsende østeuropæere havde den krævede arbejdstilladelse. Fra mandag 26. oktober skal også de nu testes for en corona.

Landbrugets udfordringer med coronasmitte blandt migranter fra Østeuropa har især været i fokus ved flere store smitteudbrud hos slagterigiganten Danish Crown, men også den hidtil uforklarede smittespredning blandt de jyske minkfabrikker kan have sin forklaring i en meget stor andel af østarbejdere.

Da Fødevarestyrelsen selv hentede 30 østarbejdere op fra Rumænien for at skaffe mandskab til de omfattende aflivninger af smittede mink, viste otte sig at være corona-smittede og måtte sendes i karantæne.

Ifølge Landbrug & Fødevarer er godt hver femte fuldtidsansat i landbruget international, heraf flest østeuropæere, skriver Børsen. En spørgeundersøgelse fra 2016 fra Aarhus Universitet taler dog om en andel af østarbejdere i primærlandbruget, der er en del større, tæt ved 40 pct. – størst i minkavl, hvor andelen af østansatte var 47 pct., mens svineavlerne havde 44 pct.

Krav om smitteattest

Lone Andersen, Landbrug & Fødevarer. Pressefoto

Efter syv måneders fri ind- og udrejse har regeringen nu strammet reglerne for de mange østarbejdere. Fremover skal alle jobpendlere fra højrisikolande kunne fremvise en negativ coronatest ved indrejse. Testen skal være højst 72 timer gammel. Højrisikolande er bl.a. Polen, Tjekkiet, Bulgarien og Rumænien. S-regeringen vil også foreslå tvungne test to-fire dage efter ankomst.

Landbrug & Fødevarer er ikke begejstrede for de nye regler, der kommer efter syv måneders regelfrihed for østarbejdere. Viceformand i Landbrug & Fødevarer Lone Andersen frygter, at testkravet kan skabe køer ved grænsen og forsinkelser i produktionen, fordi det kan være svært for østarbejderne at få et brugbart coronapas i hjemlandene.

“Det kan især ramme minkbranchen og juletræsproduktion, der snart har sæson for pelsning og fældning. Det vil være afgørende, at myndighederne sætter massivt ind med testsystemer ved grænsen, som kan give hurtigt svar,” siger Lone Andersen.

Kommentarer

  1. Holger Øster Mortensen

    Bøndernes kynisme kender ingen grænser

  2. Klaus Flemløse

    Hvor er det både krimminelt og stupidt.

  3. Det er jo bindegal det her.

    LUK DANSK LANDBRUG!

  4. Pingback: Hvad vidste Mogens Jensen? | | Gylle.dk

  5. Pingback: NNF kræver skånsom klimaplan for landbruget – af hensyn til østarbejderne | Gylle.dk

Leave a Reply to Klaus FlemløseCancel reply