Blåmuslinger lever naturligt på havbunden og ikke ophængt i liner og net.

Af fiskeribiolog Steen Ulnits  og journalist Flemming Seiersen

Steen Ulnits
Flemming Seiersen

KOMMENTAR – Muslinge-lobbyen er nået langt i sin påvirkning af politikerne. Muslinge-opdræt optræder nu officielt i fødevareminister Rasmus Prehns oplæg til en landbrugsaftale med Venstre som en af løsningerne på landbrugets udledning af kvælstof. Det til trods for, at muslinger kun optager 1/3 af det kvælstof, de filtrerer. Den anden 1/3 går direkte igennem muslingerne.  Den sidste 1/3 ender som fækalier under de store smartfars som en ny lokal forurening, der ikke var der før muslingerne.

Alligevel påstår muslinge-lobbyen, at såkaldte miljø-muslinger kan fjerne kvælstof og fosfor fra landbrugets udledninger. Regeringens støttepartier, Danmarks Naturfredningsforening og andre miljøorganisationer er stærkt skeptiske.

Mange muslingefirmaer lukket – efter tilskud fra staten

Staten har i de senere år givet hundrede af millioner i tilskud til muslingeopdæt uden synlig resultat. Mange af de muslingefirmaer, der har fået skattekroner, er enten gået konkurs eller trådt i likvidation, – efter de har fået tilskuddene. Skatteydernes penge er forsvundet i havet eller i lommerne på muslingefirmaerne.

Millioner, muslinger og mænd

Satser på milliard-tilskud fra skatteyderne

Det afskrækker dog ikke muslinge-lobbyen fra at satse på fremtidige store milliardtilskud. Det er der gode chancer for, at de får, nu da landbrugsministeren bruger muslingeopdræt som et alternativ til at skære ned på landbrugets brug af gødning. Det vil nemlig ramme landmændenes udbytte, mens milliard-tilskud til muslingeopdræt ”kun” vil ramme skatteyderne.

80 kr. i statstilskud pr. kg musling

Og hvem er så denne muslinge-lobby? Det er først og fremmest aktiselskabet Blå Biomasse i Thyborøn – et datterselskab af Hedeselskabet. Innovationsdirektøren i Hedeselskabet, Klaus Astrup Nielsen, er formand for bestyrelsen. Han sagde til avisen Erhverv Østjylland den 15. april i år:

– Det vil koste 70-90 kr. pr. kg kvælstof, vi skal rense ud af Limfjorden med muslinger.

Med et gennemsnitligt statstilskud på 80 kr. pr. kg. vil det i en tiårig periode være behov for statstilskud på to milliarder kr. Blå Biomasse lover samtidig, at det vil resultere i 800 nye arbejdspladser. 796 flere end de fire, firmaet har i dag – efter fem år med milliardstøtte. Med nye smartfarms vil de producere 50.000 tons muslinger, siger Blå Biomasse.

I øvrigt truede Blå Biomasse meget aggressivt en af dette indlægs forfattere med bål og brand, fordi han havde fået aktindsigt i en ansøgning om millionstøtte fra Blå Biomasse til muslingeopdræt.

Aktindsigt resulterer i trusler om erstatning fra muslingefarmere

WSP en markant spiller

En anden markant spiller i muslingelobbyen er konsulent- og entreprenørfirmaet WSP, der købte sig ind i branchen. Det gjorde de med overtagelsen af Hedeselskabets

rådgivningsselskab Orbicon, som angiveligt var kommet i økonomiske vanskeligheder. WSP overtog Orbicon i 2020 – det sidste af det tre-årige INPROFEED-projekt, som man således blev deltager i. GUDP, Miljøministeriets Grøn Udvikling og Demonstrations Program, støttede projektet med 7,8 mio. kr.

WSP betalte analysen

WSP inkluderede straks en bunddyrsundersøgelse, som imidlertid kun kom til at dække det sidste af de tre projektår. WSP betalte analysen, som kom til at indgå i et afsluttende notat fra Københavns Universitet. Et notat, som konkluderede det opsigtsvækkende, at Blå Biomasses store smartfarm-anlæg ved Venø Sund faktisk havde en gavnlig effekt på vandmiljøet i Limfjorden.

Notatet fra Københavns Universitet blev ikke peer-reviewed af andre fagfolk, men alligevel straks spredt på nettet og brugt som brækstang til kommende muslingeprojekter. Dem markedsfører WSP.

 WSP vil udlægge 5000 kvadratkilometer til muslinger

Fra hjemmesiden for Blå Biomasse hos Hedeselskabet

WSP markedsfører muslinge-projekter i samarbejde med Blå Biomasse, som skal levere både anlæg og yngel. Samtidig har WSP for Søfartsstyrelsen udarbejdet regeringens forslag til en ny havplan. Sjovt nok foreslår firmaet udlægning af 5000 kvadratkilometer til muslingeopdræt. Bl.a. i hele den vestlige del af Limfjorden med et altødelæggende muslingeskrab.

Muslinge-professor anbefaler muslinge-opdræt

En tredje spiller er direktør for Dansk Skaldyrscenter på Mors, professor Jens Peter Kjærulff Pedersen. Han har overfor regeringen i en DCE-rapport, Nationalt Center for Miljø og Energi på Århus Universitet, sammen med blandt andre sin bror anbefalet opdræt af muslinger som marint hjælpemiddel til fjernelse af kvælstof. Trods de manglende beviser herpå og mange negative konsekvenser heraf. Og trods det faktum, at han i en årrække selv var medejer af et firma, der solgte udstyr til muslinge-produktion. Det er han dog ikke længere.

DHI – tidligere konsulent for havbrug og skal nu vurdere dem

Til gengæld er han blevet hyret af Dansk Hydraulisk Institut, som for nylig fik entreprisen med de kommende habitatkonsekvensvurderinger af danske havbrug. Flere af dem ligger ulovligt placeret og skal nu have fornyet deres miljøtilladelse til fortsat forurening. At det blev DHI, som fik opgaven, skyldes deres tidligere erfaring som konsulenter for selvsamme havbrug, som de i dag skal vurdere.

Muslinge-professor skal nu bedømme havbrug

Jens Peter Kjærulf Petersen

Men ikke nok med det. DHI har valgt at udlicitere en del af feltarbejdet med undersøgelse af havbrugene til DTU-professor Jens Peter Kjærulf Petersen fra Dansk Skaldyr Center i Limfjorden. Det gælder specielt havbrugene, der ligger ved udmundingen af Horsens Fjord. Jens Peter Kjærulf har hidtil primært beskæftiget sig med muslinger i Limfjorden.

Endnu en dobbeltrolle

Man kan kun gisne om årsagen hertil, men mon ikke det har spillet ind, at DHI’s egen Mads Birkeland tidligere har været tilknyttet det berømte KOMBI-projekt, der som bekendt endte med et krav om konfiskation af 190 millioner kroner tjent ved ulovlig forurening af netop Horsens Fjord? Det er en sag, der nu verserer ved byretten i Horsens. En sag, der kendes som mysteriet om de forsvundne 77 ringbind, der var i politiets varetægt.

Retssagen mod Hjarnø Havbrug udsat: – 4 reolmeter ringbind blev væk hos politiet

Endnu et milliontilskud

KOMBI-projektet skulle netop bruge muslinger som kompensation for en øget fiskeproduktion. Det lykkedes blot aldrig at få gang i de blå skaldyr. Det lykkedes derimod deltagerne at hæve et tilskud på 8,9 mio. kroner i tilskud fra GUDP-midlerne.

På vej til at score kassen

Så, hvis det lykkes muslinge-lobbyen et få opdræt af muslinger med i regeringens forslag som en mere end tvivlsom del af løsningen  på kvælstofforureningen i de danske farvande, så har de virkelig scoret kassen. Det er jo i virkeligheden det, deres lobbyisme handler om.

Bannerfoto: Muslingeopdræt i Limfjorden. Foto: Steen Ulnits

Kommentarer

  1. Jørgen Holm

    Jeg har ikke fulgt dette emne, og har derfor nogle naive begynder spørgsmål eller undren, som måske kan afklares eller helt afvises
    Der skrives “fjerner” kvælstog og fosfor (og måske og andre stoffer).
    Der er vel nærmere tale om at flytte stofferne fra vandet til noget andet, Lidt på samme måde som regnvandet har fjernet (flyttet) det fra jiorden til havet. Det er vel grundstoffer som som ikke fjernes, i betydningen forsvinder.
    Det flyttes formentlig til muslingen og dennes affaldsstoffer (som så bliver aflejret på bunden).

    Hvor og til hvad bruges muslingen ?
    Det bliver vel ikke spist, kogt eller rå, af mennesker altsammen, men det er spises betyder formentligt at fosfor osv flyttes til mennesker. eller hvad og er det uskadeligt ?
    Resten (blå biomasse) – flyttes det til forbrænding, foder (grise?) og dermed formentlig også til mennesker ? Og er det uskadeligt ?
    Eller opsamles og lagres alt i skallerne ?

    Er det blot en intensiv fødevare produktion der eksporterer sine problemer ved at flytte omkostninger (forureninger).
    Eller er der reelt tale om at man fjerner ?

  2. Carsten Troelsgaard

    &Jørgen Holm,

    Jeg er ikke sikker på, om jeg kan følge din tankegang, men jeg vil prøve at forenkle problemet. Mislingeskallen er triviel .. bare CaCO3, kalk.

    Kødet derimod optager kvælstof og fosfor (musling spiser alger som har bygget sig op af kvælstof og fosfor).
    Det knap så omsættelige bliver til en daglig blåmuslinge-bæ. Så, det bliver til mere bæ end kød. Jeg har ikke tal på omsætningsgraden af stofferne, men fækalierne er et problem fordi de er kemisk letomsættelige (ligesom døde alger) og forbruger meget ilt i denne proces. Ålegræsset er sårbart lige der nede i rod-halsen, hvor både døde alger og fækalier naturligt havner, fordi søgræsset giver strøm-læ for sedimentation af begge. Søgræsset kan dø .. så det er ikke en pålidelig absorber af næringsstoffer (næste trofiske niveau) som man umiddelbart kunne forvente, så den cirkulære økologi/næringsøkonomi er ikke uden problemer. Om det nu er noget sludder jeg skriver, så er nedbrydning af organisk materiale under alle omstændigheder et problem for iltindholdet i vandet. Sammenligningsgrundlaget er, om algerne, uden turen gennem muslingerne, forurener væsentligt mere end den process jeg beskriver … differensen skulle gerne berettige de mange penge puttet i projektet. Altså, uden at ødelægge ålegræsset.
    Det samlede kvælstof/fosfor udtag bør kunne beregnes som en lineær fraktion af massen af udtaget muslinge-kød. Altså i mit verdensbillede.

    Kommer de 77 ringbind dog ikke snart på forsiden ……

    • Jørgen Holm

      Carsten Troelsgaard.

      Specielt din henvisning til trofikse niveau (fødekæde), gjorde det lidt nemmere for mig selv at følge min egen tankegang lidt mere præcist. Tak for det hint.
      Det grundlæggende i min kommentar/spørgsmål er brugen af ordet “fjerner” når der reelt er tale om at man “flytter, helt eller delvist”. Og her er brugen af det trofiske begrebsapparat nyttigt.

      Det starter med at fosfor/kvælstof fjernes fra lanbrugsjorden (flyttes af regnvand til fordvand fx). Så fjernes det fra vandet da det optages i alger (flyttes til alger), og når algerne fjernes fra vandet flyttes stofferne til muslingerne osv osv.
      Hver flytning mellem trofiske niveauer (skift af niveau i fødekæden) sker med forskellig udnyttelsesgrad eller effektivitet, og netop muslinger har eller kan have en ret høj fødeeeffektivitet op til 50 % (20 gr alger bliver til 10 gr musling fx eller hvad de faktiske tal måtte være).
      I artiklen står at muslinger har en kvælstof N optagelsegrad Effektivitet) på ca 1/3 .
      Og dermed det. jeg ville frem til:
      Muslingerne fjerner ikke kvælstof fx, men flytter en tredjedel videre til næste led i fødekæden, flytter en tredjedel til bundaffald (fækalier) og den fødekæde som bundaffald er en del af. Den sidste tredjedel svæver videre.

      Derfor synes det mig en forkert terminologi at skrive, at muslinger fjerner N/P. De flytter 2/3 hvoaf halvdelen flyttes til bunden og formentlig gør dskade der, og den anden halvdel flyttes til menesker/grise/forbrænding med ukemdt gavnlig virkning udove at være flyttet væk fra vand/alger.

      Kun ved at holde fast i at det er flytning og ikke fjernelse. kan man finde ud af om det er gavnligt for helheden

      Det bliver måske de 77 ringbind der giver svaret

  3. Riborg Dæhnert

    Jeg indrømmer, at jeg ikke har læst artiklen endnu.
    Alligevel tillader jeg mig at spørge, om det er tilrådeligt at spise blåmuslinger – både de friske fra Limfjorden såvel som dem på dåse?

  4. Carsten Troelsgaard

    @Rigborg
    Jeg ved det egentlig ikke, men vi må tro på, at der bliver høstet godt udenfor sommerperioden (juli->september) hvor giftige blågrød-alger blomstre. Alt andet ville da være tåbeligt.

  5. Der er næppe megen viden at hente om muslinger i de 77 forsvundne ringbind, der primært udgøres af dokumenter om driften af Hjarnø Havbrug. Altså om produktionen af fisk. Det var meningen, at der skulle produceres muslinger og tang, som kunne optage den udledte forurening fra den flerdoblede fiskeproduktion. Det blev imidlertid aldrig rigtig til noget – af årsager, der fortaber sig i det uvisse. Men fiskeproduktionen voksede til det målsatte – med en flerdoblet forurening af Lillebælt.

    Muslinger har en kompleks økologi, som forskere på Stockholms Universitet har brugt flere år på at kortlægge. I al korthed kan muslingerne maksimalt optage en tredjedel af de næringsstoffer, som de optager. Disse indbygges i kødet og kan fjernes ved høst af muslingerne. En anden tredjedel udgøres af muslingernes ekskrementer, som deponeres på bunden under og omkring farmen. Med iltsvind til følge, dersom strømmen ikke er stærk og kan sprede forureningen. Og mulig ny frigivelse af yderligere næringssalte fra bunden.

    En sidste tredjedel passer igennem muslingerne og forlader dem igen i delvis fordøjet tilstand – nu mere biotilgængelig for nye alger end tidligere. Det er den del, der ofte kaldes for muslingernes mørketal, da man ikke kender den reelle effekt heraf. Ved lavere saltholdigheder kan muslingerne optage mindre kvælstof og fosfor – typisk ned til en fjerdedel. Og da bliver mørketallet endnu højere end en tredjedel. Helt op i nærheden af halvdelen.

    Det er vigtigt at huske, at for hvert tons kvælstof og fosfor, man måtte høste fra en produktion, dér havner en lige så stor mængde på bunden under og omkring anlægget. Det er også vigtigt at forstå, at man stopper det naturlige flow af næringssalte fra å over fjord til havet, når man anlægger en muslingefarm. Man sætter da en prop i systemet og skaber en helt ny forurening, som ikke var der før. Og det er næppe lovligt i henhold til EU’s Vandrammedirektiv.

Leave a Reply to Carsten TroelsgaardCancel reply