Naturnationalparker med dyr og hegn – et usikkert eksperiment

Af Torben Jerlach, fhv. kontorchef, cand.polit.

DEBAT  Miljøminister Lea Wermelin har i de seneste måneder ført an i medierne i en propagandakampagne mod de kræfter, som ikke er tilhængere af planerne om at etablere i alt 15 naturnationalparker i Danmark. Lad mig indledningsvist slå fast, at der næppe er mange fornuftige mennesker i dette land, der vil modsætte sig bestræbelser på at gavne biodiversiteten – heller ikke jeg.

Alligevel har ministeren mødt en stærkt stigende modstand, efterhånden som de fulde konsekvenser er kommet frem i lyset. Dialog med miljøministeren har ikke været en mulighed. Ministeren mener nemlig at være på en ”mytedræber-mission” mod det, hun kalder et ”ulvekobbel”, der baserer kritikken af planerne på ”fake news”. Ministeren lader det fremgå, at hun står med fødderne plantet på et solidt videnskabeligt fundament. Ministeren argumenterer således for, at der sammen med andre handlemuligheder til styrkelse af biodiversiteten skal sættes store græssende dyr ud i naturnationalparkerne. De skal derfor hegnes helt ind – konceptet kaldet rewilding.

”Ulvekobbel”, ”gyllesump” og ”holocaust for heste” er ord som kendetegner NNP-debatten

Der skal fokus – ikke blot på klimakrisen – men også gøres noget ved biodiversiteten i den danske natur. Ingen tvivl om det. Men det er skæmmende, når rewilding-tilhængerne karakteriserer andre borgere som sølvpapirhatte i SoMe-ekkokamre, der skulle benægte biodiversitetskrisen og dens følger for dansk natur, blot fordi de stiller et stort spørgsmål ved et af de midler, der foreslås taget i anvendelse, nemlig rewilding.

Den situation, som ministeren har bragt sig selv i, vil ikke være fremmende for mulighederne for i de kommende år at gavne natur og biodiversitet i Danmark. Og hvorfor så ikke det. Jo, det skyldes, at det er ministeren, der har skabt en myte baseret på ”fake facts”. Der mangler i det hele taget videnskabelig evidens for effekten på biodiversiteten ved udsætning af dyr under hegn i naturnationalparkerne.

“Etablering af naturnationalparker med udsætning af store afgræssere under hegn, som der er lagt op til, vil derfor være et rent eksperiment med et uklart videnskabeligt fundament.  Ministeren har også lukket øjnene for, at dette spørgsmål er et ekstremt omdiskuteret emne i forskningskredse”

Ministeren har også selv indrømmet dette i et svar til Folketinget. Her siger ministeren, at ”det er naturligt, at der ikke findes langsigtede resultater af brugen af rewilding, da rewilding er et relativt nyt koncept.” Ministeren anfører videre i svaret, at ”på længere sigt vil overvågning i naturnationalparkerne medvirke til opsamling af erfaring og viden.”

Etablering af naturnationalparker med udsætning af store afgræssere under hegn, som der er lagt op til, vil derfor være et rent eksperiment med et uklart videnskabeligt fundament.  Ministeren har også lukket øjnene for, at dette spørgsmål er et ekstremt omdiskuteret emne i forskningskredse.

Ministeren klynger sig til en ”ekspertudtalelse om genopretning af biodiversitet” fra 2020, men er åbenbart ikke opmærksom på, at der selv blandt de 16 forfattere til denne udtalelse ikke er konsensus. Lars Dinesen, IPBES Danmark, der står som medforfatter af udtalelsen, har udtalt i en mailkorrespondance (se senere): ”Faglig uenighed var der først og fremmest vedr. de konkrete/specifikke spørgsmål om udsætning og hegning, hvilket fremgår af de efterfølgende faglige diskussioner i forskellig regi.”

Der er en generel stor faglig uenighed om rewilding med udsætning af store græssere under hegn, ligesom der mangler data til belysning af effekten af rewilding og en balanceret drøftelse af positive og negative effekter af rewilding.

Miljøministeren henviser i øvrigt i debatten til FN’s naturpanel IPBES, men ifølge Lars Dinesen, IPBES Danmark ”er der ikke tale om en fælles ekspertudtalelse fra FN’s biodiversitetspanel IPBES, og de internationale rapporter fra IPBES, ”har således ikke forholdt sig til de danske planer om græsning i de danske naturnationalparker.” Der henvises til mailkorrespondance mellem Lars Dinesen og Stine Lomholt Hansen. For god ordens skyld skal også tilføjes, at IPBES ikke er et etableret FN-organ, og at FN alene yder sekretariatsbistand til IPBES.

DOKUMENTATION

Internationalt er rewilding stadig på et eksperimentelt stade. Der er f.eks. ingen lande i Europa, der satser bredt på rewilding, som i de danske planer for naturnationalparker.

Det må konstateres, at miljøministeren for så vidt angår spørgsmålet om udsætning af store græssere i indhegnede naturnationalparker kun finder støtte i en meget lille gruppe. Den består af bl.a. en idehistoriker/naturfotograf som ideologisk bannerfører samt nogle biologer. De har gennem en hadefuld retorik på de sociale medier som et ”ulvekobbel” med fråde og blottede tænder slået hårdt ned på folk med afvigende meninger om rewilding-begrebet. Og det i en sådan grad, at andre eksperter og forskere har trukket sig forslåede ud af debatten. For er man ikke glødende tilhænger af rewilding, så er man efter deres opfattelse kun ude på at skade biodiversiteten. Denne lille gruppe bag ministeren er desværre indtil nu kommet til at dominere debatten og den politiske beslutningsproces.

Modstanden mod naturnationalparkerne er blevet så stærk, at den ikke længere kan ignoreres. Navnlig ikke nu, hvor det er blevet afdækket, at der ikke er videnskabelig evidens for rewilding. Virkningerne viser sig først om en rum tid. Det vides ikke om effekten er positiv. Det vil ikke bare være muligt at rulle udviklingen tilbage, når skaderne først er sket. De vil være uoprettelige.

Der er brug for politisk mandsmod og handlekraft. Planerne om rewilding i naturnationalparkerne må skrinlægges. Naturnationalparkerne skal være uden græssere og ikke være indhegnet, som også lovgivningen fra juni 2021 om naturnationalparker giver mulighed for.

Forhåbentlig vil det ikke være for sent at vende den brede modstand, som lige nu har karakter af en ren modstandskamp, der kun over tid vil eskalere i styrke. Lokalbefolkningen skulle gerne kunne se sig selv som medejere af de projekter i deres egne områder, der fremover forvaltes med natur og biodiversitet som hovedhensyn, og hvor der tages balanceret hensyn til andre lige så vigtige forhold, f.eks. klimaproblematikken.

Som en sidegevinst ved at skrinlægge planerne om rewilding i form af udsætning af dyr under hegn vil al snak om f.eks. dyrevelfærd, muligheden for friluftsliv, adgangsforhold for bl.a. handicappede og sikkerhed ved færden for f.eks. børnehaver blandt store dyr m.v. i naturnationalparkerne forstumme som dug for solen og være en saga blot.

Kun sådan vil naturnationalparkerne kunne blive en gave til os alle, naturen og de fremtidige generationer.

Bannerbillede: Vildsvin i Tofte Skov. Pressefoto