Oksekød er helt suverænt den kødtype, der belaster klimaet mest. Det dokumenterer Concito med den nye klimadatabase. Landbruget er fornærmet og kalder databasen for latterliggørelse af medlemmerne. Privatfoto

Pressemeddelelse, den 1. februar 2021

Med ”Den store klimadatabase” giver Danmarks grønne tænketank CONCITO nu virksomheder, myndigheder og borgere fri adgang til livscyklusanalyser af klimabelastningen fra 500 af de mest almindelige fødevarer og drikkevarer. Databasen er et unikt værktøj, der med større præcision end nogensinde kan belyse klimaeffekten af vores fødevareforbrug og bidrage til at fremme mere klimavenlige madvaner.

Michael Minter, CONCITO

”Den store klimadatabase”, som den 1. februar 2021 blev udgivet af CONCITO i samarbejde med 2.-0 LCA consultants og med støtte fra Salling Fondene, er den første offentligt tilgængelige database i verden med ensartede, detaljerede og transparente beregninger af det gennemsnitlige klimaaftryk fra så mange forskellige fødevarer.

Der findes mange forskellige tal om fødevarers klimaaftryk i den videnskabelige litteratur og i mere populære udgivelser og artikler om emnet. Disse tal er er ofte baseret på meget forskellige kilder, data og beregninger, og resultatet afhænger i høj grad af, hvilken metode der er brugt.

”I CONCITO får vi ofte spørgsmål om, hvad klimaaftrykket fra forskellige fødevarer er, og ofte har vi meldt pas, fordi tallene ikke findes, fordi de er opgjort på forskellige måder, der ikke giver mening at sammenligne eller fordi de ikke har alle relevante klimapåvirkninger med. Men nu er der god hjælp at hente i Den store klimadatabase, hvor man kan finde det gennemsnitlige klimaaftryk for alt fra pulled pork til plantefars eller persillerod på det danske marked”, siger Michael Minter, programleder for CONCITOs fødevareprogram.

 ”For et enkelt kilo oksemørbrad kan du spise 691 kilo muslinger og udlede samme mængde CO2. Regnestykket er baseret på den nye klimadatabase over klimaaftrykket fra 500 fødevarer, som den grønne tænketank Concito netop har offentliggjort” – Fakta fra rapporten

Klimadatabasen vil være oplagt at bruge som grundlag for klimaberegnede opskrifter og måltider, klimaberegning af fødevareindkøb i virksomheder og husholdninger, undervisning af skoleelever, opkvalificering af køkkenpersonale, oplysningskampagner og meget andet.

”Den store klimadatabase kan gøre os alle klogere på, hvordan vi kan gøre vores fødevareforbrug og måltider mere klimavenlige. Men hvis vi for alvor skal ændre madvaner i retning af en mere sund, klimavenlig og planterig kost – som de nye officielle kostråd helt rigtigt lægger op til – er der behov for nye politiske tiltag samt hjælp fra professionelle aktører i hele fødevaresektoren. Ikke mindst fra restaurationsbranchen og dagligvarekæderne, der i højere grad bør friste og inspirere os til at få meget mere grønt på tallerkenen”, siger CONCITOs direktør Christian Ibsen.

President & CEO Per Bank fra Salling Group begrunder den store støtte til projektet med den stigende interesse hos forbrugerne for at kunne handle klimavenligt. Pressefoto fra Salling Group

Netop dagligvareaktørerne har i stigende grad fokus på at tage medansvar for klimapåvirkningen af de varer de sælger, og det er en vigtig del af baggrunden for, at Salling Fondene har støttet udarbejdelsen af Den store klimadatabase.

”Vi ved, at mange danskere gerne vil have hjælp til at handle mere klimavenligt. Det vil vi bidrage til, og CONCITOs klimadatabase skaber et stærkt fundament for både forbrugere, producenter og dagligvarekæder, som i fællesskab kan bidrage til en CO2-reduktion, hvor vores fødevarer spiller en stor og ofte overset rolle. Vi er glade for at have støttet projektet, og vi glæder os over, at Den store klimadatabase nu er en realitet, så alle kan bruge den aktivt”, siger Per Bank, der er bestyrelsesformand i Købmand Ferdinand Sallings Mindefond og administrerende direktør i Salling Group.

Den store klimadatabase findes på denstoreklimadatabase.dk. Her findes udover det store datamateriale også en faglig metoderapport, en baggrundsrapport med overordnet beskrivelse af projektet samt en brugervejledning og en Q&A-sektion, der i de kommende uger vil blive opdateret med jævne mellemrum.

Her finder du listen over de bedste og de værste fødevarer, når det gælder klimaet.

Landbrugets reaktion

Kvægavler Christian Lund er formand for kvægsektionen i Landbrug & Fødevarer. Han er også formand for den landboforening, der inviterede fødevareminister Rasmus Prehn til ”nytårskur” i januar 2021, hvor ministeren holdt en tale, som foreningen bagefter forfalskede, så Prehn fremstod med kritik af beboere på Østerbro i København og redaktionen på dagbladet Politiken. I  fagbladet Effektivt Landbrug mener Christian Lund, at klimadatabasen “latterliggør” kvægavlerne.  Foto: skærmfoto fra nytårskuren

Sønderjysk Landboforening forfalskede fødevareministerens nytårstale

I landbrugsavisen.dk efterlyser kvægavler Christian Lund, der selv lever af at producere oksekød, større ”faglighed” i klimadatabasen, som han ikke synes om. Han udtaler: ”Det er overraskende, at tallene er så markant højere, end vi tidligere har set. Hvad angår det faglige grundlag ville jeg da synes, det gav bedre mening at bruge de tal og fremgangsmåde som man bruger på det universitet, der normalt arbejder med det her – Aarhus Universitet – eller at man holdt sig til den måde man opgør klimaaftryk på i EU.”

Aarhus Universitet har tidligere vurderet klimabelastningen fra oksekød, men det slap man ikke godt fra. Da det blev afsløret, at den såkaldte ”oksekødsrapport” i 2019 var delvis skrevet af kvægavlerne selv, måtte universitetet trække rapporten tilbage, og sagen fik konsekvenser for Landbrug & Fødevarer, der erkendte at have overskredet grænsen for anstændig opførsel. Lobbyorganisationen tilbagebetalte derefter de 455.000 kroner, som man havde fået af Kvægafgiftsfonden til at lave den omstridte rapport om oksekøds miljø- og klimabelastning.

Landbrugslobby tilbagebetaler penge for omstridt oksekødsrapport

 

Kommentarer

  1. Rene Dahl

    Det er vel forventet fra kvægbaronen.

  2. Torben Aagesen

    Det er jo praktisk ikke at omtale, at det landbruget selv i store dele havde skrevet den oksekødsrapport.

  3. Helle Wisbech

    Hvordan kan det forklares at oksemørbrad ligger tre gange så højt som f.eks. Roastbeef ?

    • Kjeld Hansen

      Spørg Concito på den Q and A-funktion, der er link til i bunden af artiklen. Vh Redaktionen

  4. Jørn From

    Nu kan man jo ikke formode at universitets uddannede forskere ved noget om noget som helst, de har jo aldrig gået på landbrugsskole.
    Sarkasme kan forekomme.

  5. Preben Kofod

    Jeg håber at Søren Søndergaard fra Landbrug og Fødevarer. Han efterlyser fakta om landbruget,og her er masser af det.

Leave a Reply to Helle Wisbech Cancel reply