En ny undersøgelse viser, hvordan rodkanaler fra forhistorisk skov kan have betydning for udvaskning af sprøjtegifte til grundvandet. Det skriver Miljøstyrelsen i en nyhedsartikel 17. 2. 2022

I områder med moræneler kan lerlag standse nedsivning af vand fra jordoverfladen, med mindre der er passager gennem lerlagene. Resultaterne fra projektet viser, at den skov, som dækkede hele Danmark i stenalderen, og som de fleste steder for længst er væk, kan have betydning for, om grundvandet kan blive forurenet med pesticider fra jordoverfladen. Selv meget lang tid efter en trærod rådner væk, kan den kanal, som roden har skabt i lerlaget, stå tilbage.

Projektet viste, at sådanne tusinder af år gamle kanaler kan være en transportvej for vand fra overfladen og ned til den maksimale roddybde, som i projektet blev målt til mindst 3-6 meter under terræn. I områder, hvor tykkelsen af lerlagene er tyndere end roddybden, eller hvis der er indlejrede sandlag i leret, er der derfor risiko for nedsivning af sprøjtegiftforurenet vand til grundvandet, hvis der vel at mærke også sker grundvandsdannelse i området.

I undersøgelsen blev der gravet dybe huller på marker på moræneler, der sandsynligvis har være opdyrket siden landbrugets udbredelse i Danmark. Her blev der bl.a. fundet DNA-spor efter flere tusind år gamle rødder af piletræer samt rester af rødder efter rødel, der på grund af iltfrie forhold ikke var rådnet væk endnu. Dette indikerer, at der i de fleste områder med moræneler kan være forhistoriske rodkanaler ned gennem lerlagene.

Undersøgelsen har givet følgende tre hovedresultater:

  1. Rodkanaler fra forhistorisk skov kontrollerede hurtig præferentiel strømning og pesticidsårbarhed af grundvandet ned til mindst 3-6 mu.t.
  2. Sprækker lukkede til med dybden i takt med stigende jordtryk, og at de rodkanaler, der fandtes i sprækkerne, forsvandt eller var tilstoppet med Fe/Mn udfældninger. Under den maximale roddybde havde sprækkerne ringe eller ingen betydning for grundvandsstrømningen og pesticidudvaskningen i sammenligning med andre strømningsveje i moræneleret.
  3. Undersøgelsen indikerer, at de vigtigste strømningsveje til det dybere grundvand under rodkanalerne ikke er sprækker, men indlejrede sandlinser, sandlag, sandlommer og andre typer sedimentær heterogenitet i morænerne. Dette sætter spørgsmålstegn ved den udbredte opfattelse, at strømning i sprækker er den afgørende hydrologiske faktor for sårbarheden af grundvand under moræneler, hvorfor der næsten udelukkende har været fokus på disse i hydrogeologisk forskning og udpegning af grundvandssårbarhed i moræneler. I dette projekt er de nye resultater undersøgt nærmere i et morænelandskab vha. en multidisiplinær tilgang med geologisk og hydrogeologisk kortlægning, flow- og tracerforsøg, geokemiske og mineralogiske analyser, røntgentomografi, kulstof-14-datering og stabile isotoper, eDNA- og aDNA-sekventering og grundvandsmodellering.

    Se video af CT-scanningen

Perspektiver

Undersøgelsen understreger, at muligheden for transport af sprøjtegifte ned i grundvandet er yderst ujævnt og tilfældigt fordelt selv inden for den enkelte mark i landskabet, selvom morænen består af bundmoræne, der regnes for en af de mest homogene blandt de almindelige danske morænetyper.

Se video af udgravningen med indfarvning af rodkanaler. Grundvandsstrømning i rodkanaler, sprækker og sandlinser blev påvist i samlet 12 infiltrationsforsøg med farvetraceren ”Brilliant Blue” i udgravningerne. I både det højt-og lavtliggende område blev der målt meget hurtig præferentiel strømning (hastigheder > 20 m/dag) i rodkanalerne i sprækkerne og rodkanaler der fandtes i matrixen ned til 3-3,5 mu.t. (”B” i blokdiagram og https://mst.dk/media/210349/pestpore2video4.mp4). Dettesvarer til tidligere laboratorieforsøg med sprækker fra 8 andre morænelokaliteter, der havde hydrauliske sprækkeaperturer på 40 – > 100 μm pga. interne rodkanaler i sprækkerne. Video fra rapporten

Dette betyder, at grundvandet under moræneler generelt må betragtes som sårbar over for sprøjtegiftforurening i den forstand, at sprøjtegifte, der udvaskes fra topjorden og ikke bindes eller nedbrydes i den underliggende moræne, med tiden vil transporteres med grundvandets strømning til underliggende grundvandsmagasiner.

Undersøgelsen peger på, at der vil være særlig stor sårbarhed (risiko for særlig stor forurening med sprøjtegifte til grundvandsmagasiner under lerlagene) i områder med følgende egenskaber eller kombination af egenskaber i morænerne under topjorden:

  • Områder med lertykkelser der er mindre end ca. 10 meter. Disse lag er tyndere end den forventede maksimale dybde af bevarede rodkanaler fra forhistorisk skov.
  • Lavtliggende områder særligt nær større kildepladser med intensiv indvinding af grundvand. De lavtliggende områder har med overvejende sandsynlighed en udbredt forekomst af rodkanaler fra bl.a. forhistoriske Elletræer (Rødel), der kan danne dybe åbne rodkanaler med potentielt hurtig strømning og pesticidtransport til under grundvandsspejlet.
  • Områder med høj vertikal hydraulisk ledningsevne og/eller stor grundvandsdannelse i lerlag under maksimal historisk roddybde.

Projektet blev støttet af Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelforskningsprogram.

Læs hele rapporten her.

Læs også denne rapport

Ny forskningsrapport dokumenterer nedsivning af sprøjtegifte til grundvandet

Kommentarer

  1. Carsten Troelsgaard

    Når man betænker, at det danske landskab er formgivet af istids-is, så kan der være nok så mange steder, hvor dyrkningsarealet er bund-moraine. Hvis antagelsen har været, at disse ikke er permeable og derfor uden konsekvens for grundvandet, så er det vel .. tilbage til start. Man kunne spekulere på, om sløjfningen af denne jordbundstype som dyrkningsareal mere eller mindre vil sløjfe dansk landbrug. Første tanke er, at markere de pågældende områder som “Kun for økologisk dyrkning”.

  2. Man skal da være svært retarderet, hvis man skal tro på historien om, at landbruget hvert år kan sprede mellem 20 og 30.000 tons sprøjtegifte, uden at det har konsekvens for miljøet og vores grundvand.

Leave a Reply to Niels Riis Ebbesen Cancel reply