Hele 73 procent af befolkningen synes, at det er en god idé at etablere naturnationalparker. Det viser en måling fra Epinion, og det vækker begejstring hos Danmarks Naturfredningsforening. Det fremgår af en pressemeddelelse fra DN den 10. februar 2022
Vi står midt i en global biodiversitetskrise, og alene i Danmark er 1.844 arter i risiko for at uddø, mener Danmarks Naturfredningsforening. Hovedproblemet er, at vores vilde dyr og planter mangler store sammenhængende naturområder, hvor de kan leve.
Derfor vil et flertal i Folketinget etablere 15 naturnationalparker, hvor naturen vil få førsteprioritet, mens landbrug, skovfældning og andre naturskadelige aktiviteter vil blive forbudt.
Og den beslutning møder kæmpe opbakning ifølge en meningsmåling. Hele 73 procent af befolkningen mener, at det er en god idé at etablere naturnationalparker, mens kun 11 procent er uenige. Det viser en måling, som Epinion har foretaget for Danmarks Naturfredningsforening.
Den store opbakning glæder præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding:
– Hovedargumentet for de nye naturnationalparker er, at den danske natur er i krise. Vi mister arter i et tempo, menneskeheden aldrig tidligere har oplevet. Den bekymring deler danskerne, ligesom de bakker varmt op om planerne om at gøre noget for biodiversiteten i Danmark. Det er meget glædeligt for opbakningen til den nye naturpolitik, hvor man nu for første gang accepterer, at naturen skal udvikle sig på sine egne præmisser og ikke bare underlægges menneskets behov, siger Maria Reumert Gjerding.
– Vi har været meget optaget af, at etableringen af de nye naturnationalparker skulle gå hånd i hånd med muligheden for friluftsliv. Adgang til områderne har været enormt vigtig for os, fordi vi helt grundlæggende tror på, at vejen til en bedre naturbeskyttelse går gennem en begejstring for og en kærlighed til naturen. Og her bliver de nye naturnationalparker unikke muligheder for store naturoplevelser og et fantastisk friluftsliv i en vildere natur, siger Maria Reumert Gjerding.
Danskerne frygter ikke de store græssende dyr
De seneste måneder har der været en del debat om naturnationalparkerne. Udover bekymring for friluftslivet har nogle borgergrupper været bekymret for dyrevelfærden i de kommende naturnationalparker. Derfor har myndighederne slået fast med syvtommersøm, at dyrevelfærdsloven også vil gælde i naturnationalparker, og det derfor vil være dybt ulovligt, hvis de græssende dyr bliver sultet eller misrøgtet.
En tredje bekymring har været, om det vil være usikkert for blandt andre børn at færdes i områderne med store fritgående dyr som heste, elge og kvæg. Ifølge Epinion vil et mindretal på 18 procent være bange for at færdes i områder med store dyr, mens 65 procent vil være trygge ved det.
– Vi skal selvfølgelig tage det alvorligt, at et mindretal er utrygge over for at færdes i naturnationalparkerne. Her er det et fælles ansvar mellem friluftslivet, myndigheder og grønne organisationer at skabe trygge rammer og sikre en god dialog, så flest mulige danskere kan få glæde ved de nye naturnationalparker og trygt opleve en natur, som måske er lidt mere vild, end hvad vi er vant til i Danmark – men som kan give fantastiske naturoplevelser, siger Maria Reumert Gjerding.
De kommende naturnationalparker er ikke det eneste tiltag, som et flertal i Folketinget har iværksat for at give en hjælpende hånd til vores pressede natur.
Det er også besluttet, at 75.000 hektar eksisterende skove skal udlægges som urørt skov. Og også den beslutning får stor opbakning i den nye måling fra Epinion.
69 procent af befolkningen mener, at det er en god idé med så meget urørt skov, mens kun ni procent er uenige.
Naturnationalparker
- Det forventes, at et flertal i Folketinget vil etablere i alt 15 naturnationalparker.
- Fem af naturnationalparkerne er allerede blevet udpeget: Gribskov i Nordsjælland, Fussingø ved Randers, Almindingen på Bornholm, Tranum i Jammerbugt og Stråsø i Vestjylland.
- De ti resterende områder vil formentlig snart blive udpeget.
- Læs meget mere om naturnationalparker her.
Stort tillykke til Danmarks Naturfredningsforening og da ikke mindst Lea Wermelin med at godt 750 mennesker skulle have sagt ja til naturnationalparker. Kun synd, at de ikke forinden de svarede på spørgsmålene fra Epinion, blev informeret om, at der ikke er videnskabelig evidens for at rewilding, dvs udsætning af store græssere under hegn, vil forbedre biodiversiteten, og at der heller ikke er konsensus herom blandt forskere både nationalt og internationalt. Det kan ikke siges mere rammende end Danmarks mest anerkendte biodiversitetsforsker professor Carsten Rahbek har udtalt til Danmarks Naturfredningsforenings eget medlemsblad Natur & Miljø, nr. 1, marts 2021, side 15: “Man kan godt tage en beslutning om at lave et storstilet rewilding-eksperiment, fordi det er spændende at se, hvad der sker. Men som forsker er jeg nødt til at tale imod, at man ruller det ud som løsningen overalt blot på en begejstringsbølge, hvorom der på ingen måde er videnskabelig enighed.”
Som bekendt sidder samme Carsten Rahbek i Wermelins nye Biodiversitetsråd. Ministeren har da et problem – ikke ?
Hvorfor skal alt videnskabelig bevises?. Enhver kan da se at den måde vi forvalter vores natur og miljø på er fuldstændig vanvittig, så ethvert forsøg på at rette op på ødelæggelserne er velkommen, i det mindste efter min mening.
Enig – der skal gøres noget for biodiversiteten og naturen. Det skal der også for klimaet. Og kunne vi også få lidt styr på befolkningsudviklingen globalt, så var det ikke så ringe.
Men nu er det jo sådan set miljøministeren, der selv påberåber sig videnskaben, som imidlertid ikke på spørgsmålet om rewilding og dermed hegnede naturnationalparker med dyr på nogen måde er enig om det er den rigtige metode, eller om den vil gøre mere skade end gavn. Det kunne man jo prøve af i langt mindre skala, dvs. forske mere i. Det ville være sund fornuft.
Danmarks areal er ca. 43000 KVKM. Ca 60% (25000 KVKM) er intensivt dyrket landbrugsjord, hvoraf en pæn stor del af afgrøderne er til foderbrug.
750 KVKM skov/natur med plads til Muhkøer og Pruheste bør sættes i relief til dette.
Imponeret er jeg ikke, da jeg gerne vil have så meget natur tilbage at den kan ses, opleves og give plads til flest mulige mennesker og især dyr.
750 KVKM er da bedre end ingenting!! Ja, det er bedre at få en rigtig i Lotto end ingen. Jeg giver gerne dette udsagn til Danmarks Naturfredningsforening som slogan – Helt gratis.
Navnet ”Natur National Parker” antyder
Det er noget med natur
Det er noget med den nationale identitet
Det er ordnede forhold
Det er min vurdering, at stort set alle vil være positive overfor spørgsmål, der indeholder et eller flere af disse 3 forhold. Det kan så bruges og er blevet brugt af forkvinden for Danmarks Naturfrednings Forening Mara Reumert Gerding på det groveste.
Der er ikke et belæg for noget om udformningen af disse parker. Det kan være alt fra en koncentrationslejr til et areal med skovgræsningen.
I første spørgsmål i DN-undersøgelsen spørges der til holdningen til “vild natur”. I næste spørgsmål relateres “vild natur” diskret til de kommende naturnationalparker. Det er ren demagogi og en påstand, at naturnationalparkerne og andre rewildingseksperimenter er “vild natur”. (Selv i referater fra den videnskabelige arbejdsgruppe indrømmes det, at naturnationalparkerne som udgangspunkt er konstruktioner, men at de skal kaldes for “vild natur”).
Den aktuelle DN-undersøgelse indledes med en uunderbygget påstand, og så er linjen jo lagt. Som man spørger, får man svar. Der er tale om bestilt og betalt arbejde, og Danmarks Naturfredningsforening, som er særdeles aktiv i projekt naturnationalpark og rewilding, har antageligt været med til at formulere spørgsmålene.
Kjeld Hansen har på glimrende vis i flere artikler afdækket den mangel på videnskabelighed, den nye naturpolitik baseres på. En snæver og endda anonym kreds af biologer udarbejder de videnskabelige rapporter og relaterer usandt disse til FN. Samme kreds fungerer som rådgiver for miljøminister Lea Wermelin og folketing.
Minsandten om ikke den helt centrale biolog Rasmus Ejrnæs har eget radioprogram og figurerer som eksperten i DR og på flere medier. Foregik tilsvarende i andre lande havde vi ord for en sadan sammenblanding af funktioner, men ikke når det foregår i vores eget land.
Et lille spring, som dog har relevans for temaet naturpolitik og afdækning af, hvad der foregår. Jeg skal her anmode Kjeld Hansen om at undersøge omfanget af skovfældninger. Vi har brug for fakta. Hvor mange kubikmeter af hvilke træarter tages ud. I statens skove, men også i de private, som animeres til omlægning til urørt skov via tilskudsordninger. Også de fondsejede og de kommunale arealer bør ses efter i sømmene. Der er indicier for, at der tages af hovedstolen. Det er skovene, vores fælles naturarv, der fjernes i hast.
Danmark det mest skovfattige land i Europa, bliver i disse år endnu skovfattigere. De sporadiske skovrejsninger, der er på tegnebrættet er sølle og utilstrækkelige erstatninger for de enestående værdier, vi mister – landskabsmæssigt og hvad angår træ til tømmerproduktion, der jo kan foregå naturnært og bæredygtigt.
Værdier (æstetiske og af livsvigtig betydning for det vilde dyreliv) af uhørt omfang fjernes fra skovene uden genplantning og antageligt uden lovhjemmel. Fjernelsen af og ødelæggelsen af vores fælles værdier sker under dække af at skabe urørt skov og biodiversitet. Først fjernes skovene og derefter sættes der dyr i indhegninger ud på mange af de sørgelige rester, Lad os få dette belyst.
Det er sgu da logik for PERLEHØNS at der forekommer en kæmpeopbakning til NATURPARKERNE, for når man stiller spørgsmålene på den måde, er der sgu da ikke nogen som siger NEJ TAK TIL ØGET BIODIVERSITET, men man kunne jo også spørge folk om de er for at Naturparkerne IKKE skal overholde Dyrevelfædsloven, dvs. at de har syge dyr gående rundt fordi de ikke får dem nødvendige Ormekure/eller anden form for Parasitbehandling, at Hestene bliver nødt til at æde Gyvel og æde grene og bark, selvom de IKKE kan tåle det, man kunne også have spurgt folk at de vil bakke op omkring at Klitplantagerne Ødelægges.