Walton Ford: Loss of the Lisbon Rhinoceros, 2008

Hvor andre har travlt med spørgsmålet, om hvorvidt naturen er til for vores skyld eller for sin egen skyld

Af Steen Ole Rasmussen, forfatter og cand. phil.

Steen Ole Rasmussen

Den opmærksomhed, der skabes om de nye parker, er sat i verden af nogle folkevalgte og DN med det slet skjulte formål, at fjerne opmærksomheden fra de store miljøproblemer, som vi skaber med vores forvaltning af vore 4300000 ha.

Man er fundamentalt bange for, at “vi” opdager, hvordan både klimaproblematik, global fødevarekrise, biodiversitetskrise, problemer med fremmadrettet at skaffe rent grundvand og meget mere, kan imødekommes med en og samme øvelse, dvs. med en drastisk nedsættelse af den animalske produktion til fordel for en mindre intensiv produktion af vegetabilsk mad til mennesker i stedet.

“Naturnationalparkerne” skal fortrænge opmærksomheden fra den katastrofe, som det konventionelle landbrugs forvaltning af de 80% af de 62% af det danske areal står for.

Hvorfor lige “Naturnationalparker”?

Hvorfor hedder det “Naturnationalparker” og fx ikke “Nationale naturparker”!

Rent sprogligt virker ordsammenstillingen kunstig. Det kunstige understreger, at der er tale om et simpelt salgstrick.

Der er nemlig mest salg i “natur”, næstmest i “national” og det der med “park” skal alene med, for at det giver mening at kaste 20 millioner efter 1/172 af nationens areal, for så at hegne nogle nuttede pelsdyr ind, så de kan passe sig selv her uden om dyrebeskyttelseslovens snærende og unaturlige bånd.

De 15 parker fylder svimlende 25.000 ha! (altså 1/172 del af nationens landareal)

Det er ikke en skid i forhold til landbrugets 2.666.000 ha.

Der er ingen tvivl om, at arrangementet er sat i verden af “nogen”.

Der er heller ingen tvivl om, at det er sat i verden for at blive solgt. Men hvem køber det?

Vi må finde ud af, hvem “vi” er, for at kunne svare.

Fru Pia Kjærsgaard ved, hvem “vi” er. Citat: “USA er for så vidt et multikulturelt samfund, men der var ikke nogle oprindelige folk, før vi kom, altså før Columbus opdagede Amerika”.

Indianerne er ren natur, ikke nogen, som naturen kan være til for. De tilhører selv naturen for hende, som enten er til for os, eller for sig selv uden at være nogen.

Kan man tale om før og efter vores ankomst?

Her har klart nok været nogen! Foto: SOR
Her har også været nogen! Men området skal fremadrettet fremstå, som om det er natur i sig selv, som rewilding. Hegnet bevares, men de dyr, der kommer til fremadrettet, skal ikke indgå i kødproduktionen, sådan som de tidligere gjorde. De skal så heller ikke være der helårs, da området ikke egner sig til det. Odense Kommune realiserer her et projekt, der kun nærmer sig det, vi kommer til at se i de kommende Naturnationalparker. Foto: SOR

Pia Kjærsgaard er dyrevelfærdsordfører for DF og hun mener at naturen er til for “os”!

Hun deler det dyreetiske råds bekymringer for de dyr, der skal Rewildes: “Det Dyreetiske Råd anser det for afgørende, at der også er fokus på dyrevelfærd i rewilding-projekterne, og ikke bare på naturforvaltning” Man går ind for, at der skal indføres nogle regler for forvaltningen af parkerne som erstatning for dyrevelfærdsloven.

Jeg deler også det dyreetiske råds bekymringer. Men jeg deler ikke Pia Kjærsgaards menneske- og natursyn.

Jeg er kulturrelativist, hvor hendes syn på national identitet tilhører noget, som man kalder eurocentrisme eller det der er værre. På Institut for antropologi ved Københavns universitet forstår man sig på den slags.

Det er ikke for naturens skyld, at man gør så stort et nummer ud af at hegne nogle få kvadratmeter ind på den måde. De fleste af disse m2 fungerede i forvejen ganske godt og havde måske allerede lige så store naturlige værdier, som de får med initiativet, uanset hvad naturen i os selv og omkring os så i øvrigt er.

Begrebet “natur”

Begrebet “natur” er værd at lege med. Her er lidt fortællinger om naturen i mig og min omverden.

For mange år siden, da jeg var en ung mand, startede jeg mit studie på filosofisk institut på det daværende Odense Universitet. Jeg var jomfrueligt optaget af en forestilling om den “rene natur”, som jeg ville lære at definere og beskytte med ånd og hele person.

På studiet var der en ung kvinde, som jeg beundrede, og efter rusfesten fik jeg lov til at overnatte hos hende, dog uden tilladelse til at lade “naturen gå sin gang” i den forbindelse. Vi var intellektuelle, og hun var ikke “billig”!

Dagen efter slæbte jeg hende med til den naturskønne Grejsdal ved Vejle på min nimbus.

Der går en lille bæk gennem dalen, og jeg kendte de huller, hvor de store fisk stod. Vi gik op til det sted, hvor jeg skulle ind i skoven med fiskestang og gummistøvler.

Hun blev så overladt til naturen her, indtil jeg vendte tilbage med mine fisk.

Da jeg kom tilbage, så jeg til min store forskrækkelse, at hun stadig sad præcist på den plet på skråningen til jernbanen i granitskærver, fækalier og asbeststøv, hvor jeg havde efterladt hende. Jeg tænkte; “hvad har jeg gjort”! Hun smilede sit bedste, og påstod at det havde været fint.

Vi gik ned til min gamle MC og kørte hjem igen. Det blev aldrig den oplevelse for os, som jeg havde tænkt. Hvad skulle jeg med fisk, og hvad havde hun fået ud af det!

Forholdet blev aldrig harmonisk og naturligt. Jeg forstod alt for sent, at grunden til, at hun konstant forsøgte at reducere mig til et nummer i rækken, var at hun ikke var sikker på, at hun havde sin førsteplads i mit univers. Det kunne hun have haft, hvis naturen havde fået sit fra begyndelsen, og hun havde givet mig mod i stedet for hele tiden og ret bevidst at gøre mig usikker på min plads i hendes univers. Vi kunne have ædt hinanden råt og rejst os fra lejet igen, rigere, stærkere og smukkere, sådan som det hører sig til den naturlige kærlighed. Forventninger og forestillinger kan blokere for det bedste.

Nu fandt jeg ud af, at hun var sund og rask af natur ca. et år senere, hvor jeg havde forladt studiet for en tid, var på højskole og mødte hendes bedre halvdel fra fortiden. Han kunne berette om de sider, jeg aldrig selv kom til at kende hos hende, og som hun lærte at kende, før hun blev akademisk.

Da hun skulle besøge os på højskolen, valgte hun til min udelte overraskelse at overnatte hos mig. Hendes tilvalg af mig og det kendskab jeg nu havde til hende fra anden hånd, gjorde at jeg besluttede mig for en uge senere at konfrontere hende med budskabet om, at ingen af os var et nummer i rækken i forhold til hinanden. Hun var blevet jordisk og opnåelig for mig og jeg troede på det.

Det kom der så ikke noget ud af. For i mødet med hende ugen efter påstod hun, at der var dukket en helt tredje op, en som hun stod og skulle spise pandekager med, og at jeg var i vejen!

Indrømmelsen, af at det var løgn, kom et halvt år for sent, udtalt begrundet med at hun bare ville have mig ned med nakken.

Fortællingen om hende og mig er jeg aldrig blevet færdig med.

Naturen og de menneskelige fortællinger

Naturen går sin gang, og den ligger der bag menneskets mange fortællinger, både som menneskets egen natur såvel som naturen omkring det.

Vi bygger billeder og forventninger op, som naturen slet ikke kan bære, hvor naturen selv er tavs. Den er bare. Det er den afgørende forskel på natur og kultur. Naturen er bare, hvor kulturen lever ved sin mangfoldighed af tvivlsomme fortællinger.

En anden fortælling

Den næste fortælling er jeg helt færdig med, for når en kvinde render rundt ude i byen og påstår, at det ikke gør noget, hvis jeg er hendes barns far, så forstår jeg entydigt, at hun mener, at der er en hvis social status, kulturværdi, i at se mig som den præmiehingst, der leverede varen ved barnets undfangelse, for jeg ved også, at der ikke er den mindste milliontedel af en sandsynlighed for, at hun kunne hænge mig op på betalingen af børnepenge de obligatoriske 18 år. Her er tale om en ret syg form for kultur. Fremmedgjort natur eller hur!

En tredje fortælling

En tredje fortælling er jeg også færdig med, ud fra en antagelse om menneskets natur i sig selv.

Når en kvinde, som svar på min opfordring til at vi finder sammen i høet og nyder hinanden uhæmmet, svarer, at jeg ikke må elske hende, så ved jeg, at det er løgn. Det ligger i menneskets natur, at det vil elskes!

Det skete for mig, og mit svar var, at det ikke behøvede at være så indviklet at gi naturen sit. Jeg behøvede slet ikke elske hende, for at vi kunne få lidt ud af situationen. Jeg kom med et eksempel på det, et eksempel på ren natur og ikke andet, som jeg havde haft et par uger før. Det var ikke godt nok, og hun lagde sig op i sin egen seng igen. Jeg tilfredsstillede mig selv og faldt i søvn umiddelbart efter et par meter fra hende. 3 timer efter stod jeg op for at tisse. Da sad hun ude i køkkenet, fordi hun ikke kunne sove! Jeg gik ind og sov videre.

Naturen forandres

Min natur er ikke, hvad den har været. Jeg kan ikke længere yde de kvinder retfærdighed, som jeg altid har beundret. Der er opstået et naturligt hegn mellem mig og græsset på den anden side nu.

Der kan være en tilbøjelighed til at opæstimere det uopnåelige. Det spiller en stor rolle i menneskets tilgang til verden og den måde, vi danner vore værdier på. Drømmen om det vilde vest og de uanede wieder af uberørt natur tilhører fortiden. Den er død.

Reklameværdien består altså til dels i graden af uopnåelighed. Ved at stille sig på den piedestal kan kvinden i nogle situationer højne sin markedsværdi. Men metoden kan overspilles, og så ender det i rent lort.

Reklameværdien lever også ved sin etikette. Begrebet “natur” sælger mere for venstrefløjen end for DF, og begrebet “national” sælger bedre for DF end for venstrefløjen.

Naturen selv siger ikke noget, med mindre vi som civiliserede har ladet os bedrage af den, på den måde at det er den, der fører ordet bag om ryggen på os, hver gang vi ytrer os om et og andet, dvs. bilder os ind, at vi er nogen og noget, der hæver sig over den!

Når vi taler om at give naturen sit, så er det måske bare naturen, der tager sit.

Problemet er, at vi kun har beskrivelserne og oplevelserne af den, ikke naturen selv, som bare er. Vore udsagns sandhedsværdi er af tvivlsom natur.

Jeg er alvorligt bange for, at menneskeheden er ved at smadre sine livsbetingelser. Al snakken om rewilding er sat i verden for at dække over det. Lad os komme videre.

Bannerfoto: Kreaturgræsset strandeng på Enø – er det naturen til højre eller til venstre for det lave hegn? Privatfoto

Kommentarer

  1. Poul Yding

    Det er ikke en skid i forhold til landbrugets 2.666.000 ha.

    Allerede her står jeg af og gider ikke læse videre.
    Keld Hansen, du skal skrive sobert og pænt (men ikke tandløst). Ellers skader du en vigtig sag.

    • Kjeld Hansen

      Jeg har ikke skrevet artiklen.

    • Kære Poul Yding
      Hvor positivt det end er at berette om sin utilfredshed, så ville det utvivlsomt højne niveauet i kommentarsporet hvis du tog chancen og oplyste den nærmere begrundelse.
      Ellers kommer det let til at se ud som et velplaceret kraftudtryk bliver brugt som et uskyldigt offer for noget ganske andet som er vanskeligere at forsvare.

  2. Steen Ole Rasmussen

    Hej Poul Yding, teksten prøver lidt på at leve op til et af Martin Luthers – den store reformators – mange ordsprog: “Kun en alt for anspændt røv er ude af stand til at lade en munter vind”!

    Den sætning, som du falder over, er måske den første, der skal slå tonen lidt an, og som Martin pointerer på et tidspunkt, der er sammenfaldende med “vores opdagelse af den nye verden”, så har vi mennesker altid forbundet det der med at slå en skid med det at lade en munter vind.

    Mit råd til dig, kære Poul Yding: Luk op, kære ven, tag imod budskabet, det er ment ganske venligt!

    I øvrigt, så er noget af det, som jeg kører parodi på i teksten, i sig selv af en karakter, der kræver mange tonearter. Hvad der er den rigtige tone her, er i sig selv svært at finde ud af, sådan rent objektivt set. Men igen, det er faktisk temaet for opmærksomhed i teksten.

    Af hensyn til sit eget mentale velbefindende, må man benytte sig af distance, refleksion, ironi (mere eller mindre kærlig humor), dvs. lade en munter vind i ny og næ, eller på rent dansk: Slå en skid sådan lige ud i det fri!

    Bønderne har da heller ikke problemer med den slags, hvis vi tæller de gigantiske mængder af organiske gasser med, som kommer fra deres millioner af svin og andre kreaturer.

  3. KarenFriis

    Jeg er såmænd ligeglad om filosoffen skriver “skide”, men et stykke længere nede kedede jeg mig noget så voldsomt over hans filosoferen over sin ungdoms oplevelser og forviklinger ift forskellige kvinder, det være sig som “præmiehingst” eller forsmået elsker pga træske kvinde-spil. Jeg er enig i, at SOR ikke hører hjemme i gylle.dk’s vanlige niveau. Ku ha nøjes med betragtningerne om de såkaldte Naturnatioinalparker.

  4. Steen Ole Rasmussen

    Hej Karen Friis, jeg skriver ikke om at “skide”! Jeg nævner ordet “skid”, ment som en prut, eller en munter vind, som nævnt.

    Du beskriver min karikering af nogle kvinder/spil fra mine unge fjumreår, som kedsommelig og upassende. Men der er et moment af irritation på din side, når du finder det nødvendigt at reagere på det. Det rent kedelige, det springer man nemlig bare over, uden kommentar.

    Da jeg prøvede på at komme ind om “naturen i mig selv” om det at give “naturen i mig selv og omkring mig sit” dukkede min egen ungdom og de tre fortællinger sådan set bare op. Det greb om sig, kom til at fylde overraskende meget. Indrømmet!

    Men sagen er, at mand som kvinde udvikles med de voldsomme følelser, man får i ungdommen med behovet for “den anden”, dvs. med behovet for et andet menneske, der som en selv prøver på at vinde sig selv i forsøget på at vinde genstanden for sit begær!

    Det handler om at blive “nogen” eller bare tro, at man kan vinde sig selv i kampen med sin natur og den omkring en.

    De træske kvindespil er i den grad noget, der former os.

    Dannelsesprocessen, som vi må igennem, er ikke altid lige flaterende. Irriterende men sandt.

    Flaterende:https://www.google.com/search?q=flatus+flaterende&ei=4tdXYvf3N-eXxc8PsfKt2AQ&ved=0ahUKEwj38KiPjpP3AhXnS_EDHTF5C0sQ4dUDCA4&uact=5&oq=flatus+flaterende&gs_lcp=Cgdnd3Mtd2l6EAMyBwghEAoQoAE6BQgAEIAEOgcIABCABBAKOgYIABAWEB46CAgAEBYQChAeOgQIABATOgUIIRCgAUoECEEYAUoECEYYAFCvFFi9JGCDJ2gBcAB4AIABgwGIAbAIkgEDOC4zmAEAoAEBwAEB&sclient=gws-wiz

    (igen, det er kulturen, der står for sproget, og jeg kan ikke gøre for, at så meget fører tilbage til det samme punkt)

  5. Dorthe Lerfeldt

    Tja, det eneste jeg fik ud af alle de ord, var ligesom Karen Frises. En masse ord om ingenting, kun om din forsmåelse af en kvinde i din ungdom. Jeg kunne ikke engang finde ud af om du er for eller imod NNP, hegn og statsfinanceret vanrøgt af dyrene i nnp og rewilding. I øvrigt kæmper Pia Kjærsgaard hårdt imod forringelsen af dyrevelfærden, gør du Steen?

    • Steen Ole Rasmussen

      Hej Dorthe
      Du spørger direkte ind til, om jeg gør noget, om jeg er imod parkerne, efter at du siger om teksten at den indeholder mange ord om ingen ting.
      Det viser kun, at du ikke har forstået indholdet eller at du er imod det, uden at kunne argumentere.
      Mit forhold til Pia Kjærsgaard er, som det fremgår, noget ambivalent. Men jeg deler hendes og det dyreetiske råds bekymringer for dyrenes velbefindende i parkerne, det står klart, også at jeg er imod hendes menneske- og natursyn. Hendes begrundelser for at være imod er altså ikke mine i et og alt. Det kan være lidt indviklet at forholde sig til, især hvis man selv er DF i et og alt!
      De to billeder her fra Odense viser et område, som jeg har forholdt mig til. I fuld gensidig forståelse med Odense kommune går jeg helt ind for projektet her, netop fordi man er klar over, at dyrene ikke kan være her helårs, hvorfor de bliver sendt på vinterferie hos en bondemand med fuld kost og logi. Jeg har været opsøgende i forhold til projektet, og ville have kritiseret det, hvis dyrene skulle have gået her helårs.
      Hvad forsmåelserne angår, så var det vel egentlig mig, der blev forsmået, uanset metoden der blev anvendt for at få mig ned med nakken. Eksemplerne fra mit privatliv var ment som underholdning. De er stærkt karikerede og kan ikke bruges som grundlag for kritik af hverken enkeltpersoner eller kønnet generelt, hverken det ene eller det andet køn. Jeg har generelt ikke noget mod kvinder, slet ikke. Det fremgår også klart.

Leave a Reply to Steen Ole Rasmussen Cancel reply