Bekymringer for de store græssere gælder ikke mindst de såkaldt “vilde” heste, hvis de skal gå ude året rundt uden tilskudsfodring. Foto: Hugo Ramos/Unsplash

Dyrenes Venner vil ikke finde sig i, at Folketinget har vedtaget en ny lov, som giver tilladelse til ikke at overholde dyrevelfærdsloven: Mindre foder og mindre tilsyn. Resultatet bliver med stor sandsynlighed, at dyrene udsættes for stress og lidelser. Det skriver Peter Mollerup i en pressemeddelelse 30. marts 2022

Folketinget har besluttet, at der skal oprettes 15 naturnationalparker i Danmark. Den første tages i brug i foråret 2022 og ligger i Gribskov. For at skabe større biodiversitet udsættes der store græssere (kronvildt, elge, kvæg, heste, får, geder og bison) i indhegninger, og dyrene skal stort set passe sig selv – både sommer og vinter.

Debatten har raset mellem to synspunkter: kravet om større mangfoldighed i naturen og frygten for, at dyrene skal komme til at lide af sygdom, sult og stress. Og dette sidste synspunkt er ikke taget ud af den blå luft. Uheldige eksempler på lidende dyr er allerede konstateret ved naturplejeprojekterne bl.a. i Mols Bjerge, ved Fussingø og i Almindingen på Bornholm.

Her er tabstallene fra Molslaboratoriets rewilding-eksperiment siden 2016

Et forhold, som virkelig gør folk bekymrede er, at Folketinget i forbindelse med naturnationalparkerne har givet grønt lys for, at man kan dispensere fra Dyrevelfærdsloven, en lov som blev revideret for 2 år siden, og hvor man bl.a. beskriver dyr som ”sansende væsener”.  Man kan nu både dispensere fra § 3, hvor der står:

”Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer”

og fra reglen om, at fritgående dyr på græs skal tilses jævnligt (§ 9 stk. 2).

Peter Mollerup, Dyrenes Venner

Dyrevelfærdsloven beskriver mindstebetingelserne for, at dyr ikke skal lide. En dispensation må derfor betyde, at man accepterer, at dyr lider. I beredskabsplanerne for parkerne kræves det godt nok, at der skrides ind, hvis de udsatte dyr lider. Men når man ikke har pligt til at kontrollere det enkelte dyr, men kan nøjes ned at vurdere bestanden som helhed, og tilsynet ikke en gang skal ske jævnligt, så er der overhængende fare for, at et evt. lidende dyr ikke opdages i tide.

Derfor kræver vi, at Folketinget fjerner muligheden for dispensationer fra Dyrevelfærdsloven ifm. naturnationalparkerne og andre naturplejeprojekter. Skriv under på borgerforslaget (se nedenfor)

Yderlige information: Peter Mollerup, Dyrenes Venner, mail: peter_mollerup@post9.tele.dk

Kommentarer

  1. Dorthe Lerfeldt

    Biologerne indrømmer endda selv, at det ikke har nogen betydning for biodiversiteten, om dyrene bliver fodret, når deres normale foder, GRÆS, ikke gror fra efterår til forår, så det er kun for at opfylde Rune E. Larsens og de andre rewilderes drømme om, at dyrene skal lide og dø, der ligger til egentlig grund for L229. De tror de kan opbygge flokke af vilde heste og kvæg, dyr der normalt helt naturligt IKKE vil være her i norden, hvis de selv fik valget, og ikke blev forhindret af hegn i, at forsvinde, for deres mad, GRÆS, gror her ikke 5 måneder om året. Det er kun vinterfodring med hø, eller andet græsbasseret foder, eller korn, der gør det muligt for disse dyr, at LEVE, og ikke kun overleve nogle få år. Det vidste selv stenaldermanden, men den viden er åbent bart gået tabt hos rewilderne, på trods af mange dyrlægers forgæves forsøg på, at forklare dem det.
    Dispensationen kan kun ses, som tilladelse til, at sulte og vanrøgte disse dyr. Hvor er det flovt, at være dansker efterhånden. Danmark havde ellers havde den bedste dyrevelfærd, men det har regeringen og deres støttepartier sat en stopper for. Fra at være bedst, og hele tiden arbejde for, gøre det bedre, går man nu den modsatte vej, og for hvad? Ikke for biodiversiteten, for så havde miljøministeren jo ikke lige givet tilladelse til yderligere 5 års brug af pesticider, som er den største fare for biodiversiteten.
    Nej, naturen og dyrene skal lide for, at opfylde Rune E. Larsens og de andre rewildtilhængeres hede drømme om, at studere et økosystems fald, med sult, lidelse og død.
    Klimaet rager dem også langsomt, og med nedlæggelsen af skovbruget, er endnu et erhverv ødelagt af denne regering. Skovbruget i de skove der nu er udpeget til NNP, er de rigeste på biodiversitet, fordi skovbruget driver deres erhverv med biodiversitet og klima for øje.
    Nu skal skovene indhegnes og ligge urørt, så statskassen går glip af 25 milliarder kr. årligt, tilgengæld skal der nu importeres træ fra de Sydamerikanske lande med lang klimatung transport, og ingen hensyn til biodiversiteten der. Alle de dyrs levesteder i sydamerika, der er truet, bliver endnu mere truet, men hej….. Det rager da miljøminister Wermelin og hendes rewildere et stykke. Også den sjældne biodiversitet på Amager fællede, er ligemeget i deres øjne.
    Biodiversitet og mere natur, er bare en dårlig undskyldning for lempelsen i dyrevelfærdsloven. Vi vil have lempelsen, L229 fjernet, så dyrevelfærdsloven gælder både stat/kommune som private dyreholdere.
    Mere natur og biodiversitet skal skabes på den bedste måde, der tilgodeser alle, for det kan sagtens lade sig gøre, uden brug af andre dyrs sult, og utrivsel, det kræver bare, at man vil det, og vælger det.

  2. Karen Kronborg

    Enig i at dispensationer i dyrevelfærdsloven bør ophæves.Fremtidig kan kandidater og børn blive præget af en etik,der bygger på at dyr kan hegnes inde,sulte,presses til at æde uønskede planter,der kan være skadelige,nogle direkte giftige.Det kan udvikle sig til en sædvane,der ikke reflekteres over.
    F.eks. fortæller en biolog,at hun iagttager en hest,der æder Glansbladet hæg,at den får “hovedpine”.Biologen fortæller videre, hesten bare skal æde pil,så går “hovedpinen” over.Så kan hesten bare
    æde Glansbladet hæg igen og det skal den,for planten er invasiv.
    Glansbladet hæg frigiver cyanid/blåsyre og er i Nordamerika ,den hyppigste årsag til forgiftning af kvæg.
    Glansbladet hæg kaldes også skovpest,da den er svær at bekæmpe sætter både rodskud og kaster mange frø.
    Den breder sig mange steder og truer f.eks. hedeområder med overbegroning, planten er et problem i mange naturområder,hvor der planlægges at sætte heste og kvæg ud.
    I et naturområde er heste sat ud for at græsse Ahorn,der truer med at overvokse en gammel bevaringsværdig Ege bevoksning,flere dyrlæger og dyrehospitaler advarer om Ahorns giftighed,planten anses for at kunne medføre muskelatropi,hestene kan få svært ved at rejse sig og åndedræt og hjertemuskler blive svækket.
    Der er en mangelfuld oplysning om fødeemner til dyrene i Rewilding projek
    ter.Generelt tales om græsning og græsningstryk,mens der ikke gøres rede for det konkrete indhold af planter og foderemner og konsekvensen for dyrenes trivsel.
    Politikerne har muligheden for at sige stop,når forskning baseret på Rewilding konceptet går for vidt og udsætter græssende dyr for urimelige forhold.
    Hvordan får vi politikere til at reflektere og forholde sig til konsekvenserne
    for dyrene I stedet for generelle hensigtserklæringer om,at dyrene ikke skal lide overlast?

Leave a Reply to Dorthe LerfeldtCancel reply