Stanken fra de monsterstore gyllespredere er ulidelig, når der spredes gylle helt op til landsbyens baghaver. Foto: Holger Øster Mortensen

Af Kjeld Hansen, gårdejer og journalist

DEBAT  Det er en kendsgerning, at intet andet land i verden end Danmark påbyder sine borgere at tåle møg, støj og stank fra de tusinder af kæmpestore svinekødsfabrikker. Over 60 pct. af de danske bopælsadresser ligger under tre kilometer fra en svinefarm, og ja – vi har den største svineproduktion pr. indbygger i verden. Det mærker vi alle ude på landet.

Alle markveje er pløjet op, så de store gylletransporter benytter de offentlige veje, når der køres i døgndrift frem og tilbage mellem marker og gylletanke med den ildelugtende last. Foto: Finn Birkholm-Clausen

Men sådan behøver det ikke at fortsætte med at være. En enestående chance har vist sig for at få styr på svineriet, og vel at mærke uden de store dramatiske armbevægelser eller udgifter for skatteborgerne. En fornuftig planlægning af landbrugets strukturudvikling i de kommende 10 år vil lindre hundredtusinder af gylleramte borgeres lidelser, samtidig med at den kunne skabe folkelig medvind for svineproducenterne.

En klar win-win for alle. Borgerne slipper for de ulidelige gener, og kødproducenterne kan fortsætte deres aktiviteter på en langt mere anstændig måde end hidtil. Faktisk har den forkætrede svineindustri en sjælden chance for at score en smule sympati i den bredere befolkning ved at gøre det rigtige – og uden at skulle løfte en finger eller betale en krone. Så hvorfor tøver du, fødevareminister Rasmus Prehn?

“Ikke at kommunerne ville forbyde udvidelser eller nye svinekødsfabrikker, nej – de ville bare have mulighed for at gennemføre en fornuftsbetonet planlægning, så fabrikkerne bliver lagt, hvor ingen borgere får tilværelsen ødelagt. Men Lea Wermelin leverede en blank afvisning. Svin er noget, der skal kunne produceres hvor som helst i det danske samfund, mener ministeren”

Opskriften kommer fra landbruget selv. Eller rettere – det er Landbrug & Fødevarers faglige arm, SEGES, der har produceret det notat, der fortæller, at antallet af svinekødsfabrikker faldt i løbet af 2020, så der i 2021 var 2.360 fabrikker mod 2.530 primo året før, et fald på 6,7 %. Og endnu bedre lyder det, at antallet af kødfabrikker i Danmark forventes fortsat at falde frem mod 2030, hvor der kun vil være cirka 1.350 svinefabrikker i Danmark. Over de kommende 10 år vil der altså forsvinde cirka 1.000 svinefabrikker mere.

Hurra, lyder det fra de gylleramte landboere. De klapper i hænderne for hver eneste svinefabrik, der lukker i deres nabolag. Det ville enhver kunne forstå, der har gennemlevet det mareridt, som entreprenante svinekødsproducenter udsætter naboerne for, når de mangedobler udledningerne fra svinefabrikken. Spørg bare på Tuse Næs ved Holbæk, i Alken ved Skanderborg eller Gørding i Sydvestjylland.

Greenpeace anklager: Ingen hjælp at hente mod svinefabrikkernes stank og støj

Men altså 1000 færre svinefabrikker over de kommende ti år. Helt afgørende er det så, at det bliver de fejlplacerede, der lukker. Det er dem, der ligger for tæt på beboelser og sårbar natur. Mindst otte kommuner har allerede forsøgt at forklare problemet for miljøminister Lea Wermelin siden april 2020, hvor de bad om en lovgivning, der kunne sætte dem i stand til at beskytte deres borgeres livskvalitet.

Ikke at kommunerne ville forbyde udvidelser eller nye svinekødsfabrikker, nej – de ville bare have mulighed for at gennemføre en fornuftsbetonet planlægning, så fabrikkerne bliver lagt, hvor ingen borgere får tilværelsen ødelagt. Men Lea Wermelin leverede en blank afvisning. Svin er noget, der skal kunne produceres hvor som helst i det danske samfund, mener ministeren.

Miljøminister Lea Wermelin (S) rejser gerne land og rige rundt for at udså frø af vilde planter, men hjælpe de tusiner af gylleramte familier landet over vil hun ikke. Her er Wermelin i Fredericia Kommune 17-05-2021 som frontfigur for kampagnen VildDK. Pressefoto
Rasmus Prehn (S)

Som det er i dag, er kommunerne tvunget til at godkende stort set alle udvidelser, der planlægges af svineindustrien. Også selvom de stadig større kødfabrikker skaber bekymring blandt de borgere, der får industrilandbruget tvunget ned i baghaven, samtidig med at industrien belaster kommunernes klimaregnskaber, skader andre erhverv som for eksempel turisme og blokerer for en fornuftig bosætningspolitik.

Når Lea Wermelin ikke vil hjælpe de gylleramte, så må min opfordring lyde til Rasmus Prehn: Grib dog chancen for at få sluttet fred mellem borgere og svinebaroner til glæde for begge parter. Gennemfør en fornuftsbetonet strukturudvikling over de kommende ti år til glæde for os alle.

Bannerfoto: Gyllespreder i aktion. Foto: Peer Nørgaard

Kommentarer

  1. Steen Ole Rasmussen

    Historiens vingesus hviner hen over landskabet, og der er ting, der falder en for i en grad, så man næsten ikke kan holde ud at være vidne til dem:

    – En tredjedel af verdens kornproduktion falder helt eller delvis ud af verdensmarkedet på grund af Ruslands invasion af Ukraine; fra Rusland, på grund af sanktioner og blokerede transportveje, fra Ukraine på grund af helt umulige forhold for de landmænd, der måtte være tilbage på landet til at dyrke jorden i Europas kornkammer.

    – Priserne på korn var i forvejen historisk høje.

    – Priserne på kunstgødning var historisk høje, og produktionen falder på grund af priserne på gas og olie, der udgør den primære omkostning for producenterne af urea, altså kvælstofgødning. Der vil være mangel på gødning, og produktionen af korn vil falde i år på verdensplan.

    Mere end en milliard mennesker primært i Mellemøsten, Asien og Nord-østafrika, har historisk hentet deres brødkorn i Ukraine og Rusland. De er nu overladt til verdensmarkedet, med de historisk høje priser der blot vil stige eksplosivt i nærmeste fremtid. Der vil være mindre at købe og de vil ikke kunne betale prisen.

    Det betyder, at der kommer hungersnød inden for ganske kort tid i de regioner af verden, som har leveret flest flygtninge til vort område ind til det tidspunkt, hvor Ukraines flygtninge væltede ind over grænserne til Polen, Ungarn og Rumænien, for at fortsætte til resten af EU her fra.

    Et dansk svin konsumerer ca. 5 gange mere mad af konsumkvalitet, end det selv indeholder for mennesker. Det gælder både hvad antal af kalorier angår, men også hvad proteinmængden angår. Lige nu bryster dansk landbrug sig af at det “brødføder” 15 millioner mennesker. Men der ville være mad til mindst 60 millioner, hvis den soja, som svinene æder gik til mennesker sammen med det brødkorn, som man kan producere i stedet for foderkorn.

    Svineproduktionen er en økonomisk katastrofe lige nu, og det ville være meningsfuldt at drosle produktionen ned og lade de 80% af de 62% af det danske landareal overgå til produktion af brødkorn, i stedet for at bruge dem til produktion af foder til svin, kvæg og fjerkræ.

    Krigen i Ukraine har sammen med sanktionerne mod Rusland afsløret den energikrise, som Europa står over for.

    Den grønne omstilling fra fossiløkonomi til bæredygtige vedvarende energikilder som sol og vind er blevet forsømt, og Europas fossiløkonomi afhænger af Russisk gas og olie.

    Sidste år blev der sat 3 vindmøller op på land i Danmark. Dvs. omstillingen er stoppet først og fremmest på grund af usikkerhed omkring tilslutningsafgifter til elnettet for producenterne af vindenergi og på grund af de indsigelsesrettigheder og den vetoret som nærmiljøet/lokalbefolkningerne har i forhold til opstilling af vindmøller og solceller.

    Reglerne for godkendelse og inddragelse af lokalområderne i godkendelsesproceduren for opstilling af vind og sol er skabt med det formål at sænke og umuliggøre udbygningen af vind og sol på land. Regeringen er sovset ind i den klimadræbende fossiløkonomi.

    Reglerne adskilder sig fundamentalt fra dem, der gælder svinefabrikkerne. I forhold til opstilling af svinefabrikker kommer hensynet til implementering af “rationelle” kæmpefarme før hensynet til lokalmiljøet. Der er ingen lokal vetoret eller magt til at hindre opførelsen af disse aldeles destruktive fabrikker.

    Svinene æder det mad, som verdens befolkning har brug for. Der vil komme millioner af flygtninge til Europa, bla. fordi en socialdemokratisk regering lader danske svin æde den mad, som menneskene har brug for.

    Den danske socialdemokratiske regering sætter forhindringer op for den grønne omstilling, ved at sylte udviklingen af elnettet og ved at lade enkeltindivider og ekstremt snævertsynede særinteresser blokere for den grønne omstilling.

    Den danske socialdemokratiske regering kaster 161 milliarder efter en infrastrukturplan, der er en simpel katastrofe for klima og miljø. De kunne bruges på den grønne omstilling i stedet.

    Den danske socialdemokratiske regering kaster fremadrettet 18 milliarder ekstra efter et forsvar, fordi man udnytter den øjeblikkelige (u)sikkerhedssituation til at omkalfatre tilgangen til militæret. Det er utiltalende, al den stund at intet tyder på at Putins anvendelse af krigens midler fører til noget som helst for ham i Ukraine. Læren af krigen bliver med al sandsynlighed, at krigens midler endnu en gang afslører sig som ubrugelige i en verden, der hænger sammen kommunikativt, sådan som den vi kender nu. Putin vil ikke kunne overleve som despot i Rusland, hvis den russiske befolkning ved, at han har bombet Ukraine tilbage til stenalderen! Militærmagt virker ikke!

    Historien tilsiger os, at der må ske noget radikalt med vor forvaltning af det danske landskab nu og her.

    10-årige strukturplaner og den slags er simpelt hen ikke ambitiøst eller relevant nok. I en anden tid, ville det have været klogt og relevant. Men historien har fejet det hele ud på dens losseplads.

    Med hensyn til placering af vindmøller og solceller: Man kan bruge motorvejene! De tusindvis af kvadratkilometer, som privatbilisterne, lastbilerne, har ødelagt alle former for herlighedsværdi i med deres fossilædende og klimadræbende motorer og fremfærd, kan uden tab af miljø anvendes som opstillingsområder for vindmøller og solceller. Møller og solceller kan stå i rabatten mellem de to og tresporede motorveje. Bilisterne skal ikke have indsigelsesret over hovedet, da de er de største svin i forhold til miljø og klima af alle, større svin en de grisebasser, som bønder stopper menneskemad i hver dag. Hvis de klager, så kan de få at vide, at de først skal gøre deres køretøjer lydløse og helt fri for udstødning! Så kan vi begynde at tale om det. Dvs. når de bliver elektriske. Og hvad skal de bruge, når de bliver elektriske i en verden, der ikke kan importere fossile brændsler? Vindmøller og solceller. Dvs. de skal holde deres kæft, og acceptere vindmøller og solceller lige op og ned af de veje, som de vil have plastret landskabet til med.

    Kjeld Hansen er nok en af de bedst og mest detaljeret informerede om dansk landbrugs sande tilstand. Men lige nu, så synes jeg han/du mangler at få den øjeblikkelige udfordring med ind i perspektivet.

  2. Tusind tak for det!

  3. Holger Øster Mortensen

    ABSOLUT superskriv. Prognoserne siger, at antallet af svinefabrikker i 2028 vil være på 1.400 stk. Med stigende priser på foder, NPK, diesel, strøm etc., bliver dette tal formodentlig endnu lavere. At producere de store mængder flæskekød i DK er det rene galskab. Ingen vil længere æde dette dyre sekunda flæskekød.

  4. Preben Kofod.

    Ti år er sgu lang tid at skulle fortsætte med at leve i dette helvede. Det kan gøres meget hurtigere. Få landbruget væk fra offentlig forsørgelse, og brug i stedet pengene på at genoprette de skader det har forvoldt.

  5. Jan Stampe Nielsen

    Kjeld Hansen og Steen Ole Rasmussen. Fine indlæg med gode vinkler. Men hvad søren hjælper det, når alle 179 medlemmer af det såkaldte Folketing synes totalt ligeglade med Miljø, bæredygtighed og alle de andre fine ord, bare de bliver genvalgt – hvilket de sikkert gør, så længe 4 koteletter koster en 20er, X faktor får de rigtige vindere og Netto ikke sætter priserne betydeligt mere op.
    Synd for vore børnebørn som vil arve de 12 Ph.d. analyse modeller, regneark og politisk uduelighed og ligegyldighed.
    Snart synes sandheden at være “Det lille hus på prærien” – her får alle hvad de fortjener og det med Guds velsignelse.

Leave a Reply to Preben Kofod. Cancel reply