Mette Frederiksen har genlanceret Morten Korch-versionen af dansk landbrugs selvopfattelse som verdens vigtigste erhverv. Det skete som hovedtaler hos lobbyistorganisationen Landbrug & Fødevarer i november 2019. Skærmbillede

Danmark er i dag det land i verden, som i forhold til størrelse producerer og eksporterer flest grise

Vi er også det land i Europa, hvor naturen er i den klart dårligste tilstand, fordi det meste af vores landskab består af pløjede og sprøjtede marker med byg, hvede, majs mv., som bruges til dyrefoder i den intensive husdyrindustri.

Det skriver Søren Mark Jensen, biolog og geograf og selvstændig natur- og miljøpolitisk rådgiver i et debatindlæg i Politiken den 22. juni 2021.

Landbruget i Danmark står for mere end 1/3 af det samlede nationale klimagasudslip, og langt hovedparten heraf kommer fra foderdyrkningen og fra staldene. Vores søer, åer, kystnære farvande, fjorde osv. er voldsomt påvirkede af kvælstof- og fosforforurening fra landbruget gødning, og vi har verdensrekord i iltsvindsproblemer, ligesom der hyppigere og hyppigere findes landbrugssprøjtegifte i vores drikkevand.

“Danmark er nødt til at skære markant ned på den industrielle husdyrproduktion, hvis vi skal gøre os håb om at indfri den nationale målsætning om 70 procents reduktion af udledningen af drivhusgasser”

Danske universitetsforskere, tænketanke, Klimarådet, Det Økonomiske Råd, og selv udenlandske aktører, som fx Verdens Valutafond, udtaler enstemmigt og utvetydigt, at Danmark er nødt til at skære markant ned på den industrielle husdyrproduktion, hvis vi skal gøre os håb om at indfri den nationale målsætning om 70%’s reduktion af udledningen af drivhusgasser inden 2030.

Regeringens politik går desværre stik imod alle disse vurderinger og anbefalinger. Tværtimod vil den udbygge og sætte turbo på væksten i husdyrindustrien, hvor, som vi alle jo godt ved, millioner af husdyr, tingsliggøres og mistrives ud fra rent kommercielle interesser.

Trods negative klimaeffekter poster regeringen atter 250 mio. støttekroner i mere svinekød

Landbrug- og Fødevareminister Rasmus Prehn begrundelse for denne politik består i et gang på gang gentaget og trefoldigt mantra, som lyder: Viskal sikre de gode arbejdspladser i husdyrindustrien, de danske grise er dem i verden, som produceres med det mindste drivhusgasudslip, og at vi skal eksportere grisekød mv., så de fattige i verden kan få nærende føde og undgå sygdomme og misvækst.

“Endelig er det en myte, at dansk kød og mejeriprodukter gavner verdens fattige. Stort set hele den danske eksport af kød og mejeriprodukter går til købedygtige forbrugere i lande som Tyskland, England, Japan og Kina”

Ser man bare nærmere på de tre argumenter, viser de sig at være grundløse og fejlagtige. I realiteten er der i dag meget få og et konstant faldende antal arbejdspladser i den højteknologiske danske husdyrproduktion, og næsten halvdelen af de ansatte er lavtlønnede østeuropæere.

At Danmark er verdensførende i at producere grise med lavt drivhusgasudslip er også urigtig. De store europæiske griseproduktioner i Tyskland, Polen og Frankrig ligger på samme niveau pr kg grisekød, og i Kina satses der nu massivt på at udvikle animalske produktionssystemer med endnu lavere drivhusgasudslip. Det vil derfor heller ikke, som påstået af ministeren, resultere i væsentligt større drivhusgasudslip, hvis danske svineproducenter hiver teltpløkkerne op og etablerer sig i de andre lande. Det har både klimarådet og økonomiske vismænd også regnet på og tilbagevist.

Svin på tolv etager – er det fremtiden?

Søren Mørk Jensen, biolog og geograf

Endelig er det en myte, at danske kød og mejeriprodukter gavner verdens fattige. Stort set hele den danske eksport af kød og mejeriprodukter går til købedygtige forbrugere i lande som Tyskland, England, Japan og Kina.

Det er både beskæmmende og skræmmende, at man kan være først Udviklingsminister og dernæst Landbrugs- og Fødevareminister med så ringe indsigt i de reelle forhold. Jeg håber det er forkert, men det er svært ikke at få tanken, at Rasmus Prehn overvejer samme karrierevej, som den tidligere socialdemokratiske Landbrugsminister Karen Hækkerup. Hun gik fra ministerposten til direktørjobbet i Landbrug- og Fødevarer – dansk landbrugs største lobbyorganisation.

Kommentarer

  1. Torben Aagesen

    Så slog landbrugslobbyen til igen. Føj.

  2. Birgitte Marcussen

    Tak Kjeld for at bringe Sørens udmærkede indlæg. Regeringen driver politik udfra myter og ikke facts om hvor den danske svineproduktion ligger i forhold til andre landes produktion. For ikke at sammenligne med det endnu lavere klimaaftryk fra frilandsgrise i varmere klimaer som slagtes lokalt og lever af hvad de finder i naturen. Hvorfor skal Danmark producere til andre lande, som derved selv slipper for de store ødelæggende miljøproblemer der ses i vort landskab, i ferske vande og i massive iltsvindsproblemer i indre farvande? producer til hjemmemarkedet og lad os eksportere grønne teknologier i stedet.

  3. jote1205

    Ja, det er forfærdeligt, vi er ca. 6 mill. Mennesker, 16 mill. Grise som alle skal have noget ind for oven, ud forneden. Hvordan kan lille Danmark holde til det klimaaftryk. Mon det er derfor vor herre svarer igen med ustadigt vejr mørke og grå skyer, der skygger for moder sol.?

  4. Riborg Dæhnert

    Af hvilken årsag er diverse regeringer i “lommen” på landbruget, Kjeld Hansen?

  5. Dorte Nielsen

    Hvad sker der her?
    Berlingske:
    “Forskere kalder ny risikovurdering af minkavl for urealistisk”

    Man kan altså godt dyrke mink under lidt mindre smittefarlige forhold, så skal vi ikke bare gå i gang igen? Som om minkavl var livsnødvendig.
    Hvis minkene så endda havde givet overskud.
    Det lyder, som om nogen er addictet til minkavl.

    https://www.berlingske.dk/politik/forskere-kalder-ny-risikovurdering-af-minkavl-for-urealistisk

Leave a Reply to Torben Aagesen Cancel reply