“Vi savner især, at der afsættes penge til at beskytte den marine biodiversitet i de danske farvande. Vores danske farvande er nemlig presset til langt udover deres bæreevne,” siger WWF Verdensnaturfonden. Privatfoto

Finansminister Nicolai Wammen fremlagde den 30. august i år regeringens forslag til finansloven 2022. Ifølge ministeren er det tid til at ’lette foden fra speederen’, da det går ’rigtig, rigtig godt for dansk økonomi’. Det er positivt, men spørger man WWF Verdensnaturfonden, mangler forslaget blandt andet fokus på havet, der er et af de absolut vigtigste værn i klimakampen – med et kæmpe økonomisk potentiale

Finansminister Nicolai Vammen. Pressefoto af Morten Fauerby

”Danmark skal lette foden fra speederen”. Det var ordene fra regeringen, da finansminister Nicolai Wammen præsenterede finanslovsforslaget for 2022. Men med den truende natur- og biodiversitetskrise hængende over os, er det ifølge WWF Verdensnaturfonden tid til at trykke speederen helt i bund.

Det skriver WWF Verdensnaturfonden i en pressemeddelelse den 15.9 2021.

Det ser nemlig rigtig skidt ud for vores natur og biodiversitet, og det gælder især for havnaturen. Derfor er det bekymrende, når regeringen overser havet i finanslovsudspillet. Særligt fordi havet er et af de vigtigste værn mod klimaforandringerne. Studier viser desuden, at vi kan tjene flere penge til dansk økonomi, hvis vi bliver bedre til at beskytte havet.

Generalsekretær Bo Øksnebjerg, WWF Verdensnaturfonden. Pressefoto

”Det er tvingende nødvendigt at afsætte midler til at realisere regeringens grønne ambitioner. Og det ser desværre ikke ud til, at det er nået i mål i regeringens finanslovsforslag. Med den altoverhængende natur-, biodiversitets- og klimakrise skal vi – i stedet for at lette foden – træde speederen helt i bund, så vi kan arbejde for vores fælles fremtid. Vi savner især, at der afsættes penge til at beskytte den marine biodiversitet i de danske farvande. Vores danske farvande er nemlig presset til langt udover deres bæreevne, og vi udnytter slet ikke det økonomiske potentiale. For hver øre, vi bruger i naturen, skal vi nok få mange gange tilbage,” siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

Hvor bliver havplanen af i finansloven?

Havnaturen er så meget i krise, at hvis ikke vi gør noget nu, risikerer vi at gøre uoprettelig skade på livet i havet, mener WWF Verdensnaturfonden. Pressefoto

Havets tilstand er dybt kritisk. Dets bæreevne er overskredet med længder, og den kommende havplan skal ifølge WWF Verdensnaturfonden sikre, at det samlede pres fra de mange aktiviteter til havs, så som bundtrawl, ikke overstiger et niveau, hvor vi ikke længere kan opnå vores miljømål. Derfor undrer det WWF Verdensnaturfonden, at Danmarks marine biodiversitet ikke er prioriteret i finanslovsforslaget, og der ikke er afsat midler specifikt til den kommende havplan.

”Der mangler tydeligt ambitioner for at beskytte det hav, som vi alle er så dybt afhængige af. Det ser ud til, at regeringen igen helt glemmer havet. Regeringen bryster sig med ambitioner om at være et grønt foregangsland, men overser havet som et af vores vigtigste klimaværn. Samtidig er havnaturen så meget i krise, at hvis ikke vi gør noget nu, risikerer vi at gøre uoprettelig skade på livet i havet. Havet må prioriteres, og det må stå helt tydeligt i finansloven – særligt nu, hvor regeringen skal definere en havplan, som sikrer en bæredygtig forvaltning af de danske farvande,” siger Bo Øksnebjerg, der peger på en mulig løsning:

Årtiers misbrug af havet som skraldespand for bl.a. kemisk affald som her ved den herostratisk berømte høfde 42 syd for Harboøre, hvor kemiproducenten Cheminova i flere årtier udledte sit giftige spildevand. Privatfoto

”Løsningen er en økosystembaseret havplan, der sikrer en bæredygtig forvaltning af havets goder og ressourcer og sikrer beskyttelse i de havområder, hvor der er liv og arter at beskytte. Det betyder, at vi må minimere bundtrawl og hjælpe erhvervet over til naturskånsomt fiskeri med hold i vores 100-30-10-model, hvor 100% af Danmarks havareal skal være bæredygtigt forvaltet, 30% af havet skal beskyttes mod direkte trusler, og 10% af havet skal holdes helt urørt.”

*WWF Verdensnaturfonden har udarbejdet tre prioriteter til forhandlingerne af finanslovsforslaget som absolut minimum for at forbedre havmiljøet. Disse prioriteter læses herunder:


WWF Verdensnaturfondens tre prioriteter til forhandlingerne af finanslovsforslaget som absolut minimum for at forbedre havmiljøet:

1) Der skal afsættes midler til analyser af de danske farvande, så Havplanen defineres ud fra havmiljøets bærekapacitet og ikke bare menneskelige behov

Finansloven bør suppleres med en økonomisk pulje til øget beskyttelse af havnaturen med fremme af naturskånsomt fiskeri, mener WWF. Privatfoto

Havplanen er det vigtigste politiske udspil i 10 år. Den skal sætte rammerne for, hvordan vi udnytter havets goder og ressourcer, så vi samtidig opnår vores miljømål. Alligevel er datagrundlaget for udpegningen af beskyttede områder til havs utilstrækkeligt, og udpegningen sker ikke på havmiljøets præmisser. Med et så vigtigt udspil som Havplanen er det afgørende, at der tages afsæt i et velfunderet videnskabeligt grundlag, så det kan vurderes i hvilke havområder, der kan tillades hvilke aktiviteter, og hvilke havområder der må beskyttes.

2) Hjælp erhvervet til at minimere bundtrawl med puljer til naturskånsomt fiskeri

Hyppig forstyrrelse af havbunden ved fiskeri med bundslæbende redskaber reducerer antallet af arter på havbunden og påvirker biodiversiteten og dermed fødegrundlaget negativ. En ny videnskabelig publikation beregner, at et blot 36 meter bredt bundtrawl på bare 1 km sejlads river så meget op i havbunden, at 500 tons sedimenter bliver flyttet, og 9,5 tons sedimenter bliver hvirvlet op. Det forringer sigtbarheden i vandet, sænker vandkvaliteten og påvirker livet i havet. Og det kulstof, der eller lagres i havbunden, hvirvles op og frigives igen. Hermed mister vi havet som et af vores vigtigste klimaværn.

Industriel produktion af muslinger er et af de nye påfund, der belaster havets biodiversitet. Her losses blåmuslinger på havnen i Snaptun, hvor den politianmeldte virksomhed Hjarnø Havbrug har domicil. Foto: Holger Øster Mortensen

Men faktisk viser ny data, at det er muligt at beskytte en stor del af det danske hav uden store tab af indtægter for dansk fiskeri. En grøn omstilling af det blå erhverv, især fiskeriet, er altså inden for rækkevidde, og det må reflekteres i finansloven med en pulje til øget beskyttelse af havnaturen med fremme af naturskånsomt fiskeri.

3) Danmark skal have sine første marine naturnationalparker

Med sine over 100.000 km2 er havet omkring Danmark vores allerstørste naturområde, og etablering af marine naturnationalparker har potentialet til at gøre en enorm forskel for truede danske arter og sårbare naturtyper til havs. Og samtidig vil de kunne give danskerne vildere natur og mere unikke naturoplevelser, som kan medvirke til et historisk løft i danskernes bevidsthed og viden om den danske havnatur. I forbindelse med forhandlingerne af Natur- og biodiversitetspakken lancerede WWF Verdensnaturfonden sit forslag om Danmarks første marine naturnationalparker i Øresund og Lillebælt, hvor biodiversiteten er høj og yderst vigtig at beskytte. Det kræver midler til at udvikle forvaltningsplaner af områderne, inklusive kortlægning af trusler og udvikling af muligheder for friluftsliv samt forskning og formidling af naturnationalparkernes naturrigdom. Som eksempel vil en vigtig indsats i Øresund være at lukke den nordlige del af Kilen mod bundtrawl og videre udlægge det som et helt urørt havområde.

Bannerfoto: Tisvilde Strand by Knud Haugmark

Bannerreklame fra www.wwf.dk

One Comment

  1. Carsten Troelsgaard

    Danmark.
    Landet med verdens højeste kyst-længde/areal ratio.

    Det er svært ikke at tolke det danske landbrugs success som et resultat.

    Landet med den korteste vej til skraldespanden.

Leave a Reply to Carsten Troelsgaard Cancel reply