Pilotprojektet går i gang på Teknologisk institut i Tåstrup i marts 2017. Pressefoto

Ved hjælp af bioraffinering vil Teknologisk Institut og en række partnere trække protein og kostfibre ud af grøn biomasse. Målet er bæredygtige og lokalt producerede kvalitetsfødevarer, skriver Teknologisk Institut i en pressemeddelelse den 3. maj 2021, men man ignorerer indholdet af sprøjtegifte i de anvendte roetoppe og græs, selvom netop den forurening er i fokus både herhjemme og i andre lande.

Det afsluttede pilotprojekt har modtaget 2.844.014 kr. i støtte fra GUDP-programmet i Fødevareministeriet. Teknologisk Institut mener, at projektet har vist sig levedygtigt (”proof of concept”) og med et positivt ”indtjeningsbidrag”. Nu er man på jagt efter økonomisk støtte til et demonstrationsanlæg med kontinuerlig produktion. Blandt partnerne i pilotprojektet har været bl.a. Nordic Sugar, Green Solutions og KWS Scandinavia.

Fremtidens proteiner, men tvivlsomt til human ernæring

Teknologisk Institut skriver i sin pressemeddelelse, at forbrugerne efterspørger i stigende grad bæredygtige og lokale fødevarer, om end DTU ikke kommer nærmere ind på indholdet af ordet ”bæredygtige”. Men de færreste har nok alligevel tænkt på, at de i fremtiden skal spise roetoppe og græs.

– I de sidste tre år har vi ved hjælp af bioraffinering undersøgt, hvordan vi kan udvinde protein og kostfibre fra roetoppe og græs. Det er sket i projektet Subleem 2.0. Vi er nået i mål med at etablere et fødevaregodkendt bioraffineringsanlæg i pilotskala, som kan forarbejde grøn biomasse. Teknologien skal være med til at sikre sunde, bæredygtige og lokalt producerede kvalitetsfødevarer i fremtiden, siger Anne Christine Hastrup, centerchef på Teknologisk Institut.

”Imidlertid overser Teknologisk Institut den joker, der kan kuldkaste alle de optimistiske fremtidsvisioner: sprøjtegiftene. Hvis de nye proteiner indeholder så store rester af aktive sprøjtegifte, at de kan ødelægge plantevækst i haver og drivhuse, så vil de næppe kunne godkendes til human ernæring”

Roetoppe er i dag blot et restprodukt fra sukkerproduktionen, men de indeholder store mængder protein og kostfibre og har mange af de samme kvaliteter som soja, græs og kløver, men de indeholder også rester af sprøjtegifte.

Centerleder Anne Christine Hastrup, DTU

– Der er lige nu et stort samfundsfokus på upcycling, og vi regner med, at der ikke går længe, inden vi rent faktisk kan smage på nogle af disse grønne produkter. Først skal vejen dog lige forbi en novel food godkendelse, hvor kvaliteten af produkterne bliver vurderet, inden vi sender dem ud til forbrugerne. I løbet af projektets løbetid er der sket utroligt meget i Danmark inden for grøn omstilling. Det tegner lyst i forhold til en industri i Danmark, hvor man bioraffinerer grøn biomasse til fødevarer på industriel skala, siger Anne Christine Hastrup.

Konkret vurderer Teknologisk Institut, at vi i Danmark kan reducere drivhusgasudledningen med omkring 71.000 tons CO2-ækvivalenter om året ved at upcycle roetoppe.

Gevinst for både klima og samfund – men hvad med sprøjtegiftene

Og det er ikke kun klimaet, der vinder, hvis den nye type fødevare kommer i produktion, mener Teknologisk Institut. De plantebaserede proteiner og fibre udgør også en potentiel samfundsgevinst, da udnyttelse af landbrugets sidestrømme kan skabe flere lokale jobs og sikre værdikæder med nye forretningsmodeller.

– Ved at øge udnyttelsen af allerede produceret biomasse til at fremstille fødevarer, foder og nye materialer kan vi skabe lokale arbejdspladser og bedre økonomi på området, siger Anne Christine Hastrup.

Imidlertid overser Teknologisk Institut den joker, der kan kuldkaste alle de optimistiske fremtidsvisioner: sprøjtegiftene. Hvis de nye proteiner indeholder så store rester af aktive sprøjtegifte, at de kan ødelægge plantevækst i haver og drivhuse, så vil de næppe kunne godkendes til human ernæring. Tilbage står så anvendelsen som foder til svin, kvæg og fjerkræ, men også her vil høje restkoncentrationer kunne betyde en begrænset anvendelse. Dertil kommer, at fremstillingsprisen næppe gør det realistisk med en kommerciel produktion til dyrefoder.

Det er sprøjtegift i din ØKOLOGISKE plantegødning

Redaktionen spurgte Anne Christine Hastrup om dette i en mail den 3. maj 2021, hvor vi skrev med henvisning til Haveselskabet rapport: ”Må jeg spørge, om I har påvist clopyralid eller andre pesticider i jeres proteiner fra roetoppe – og analyserer i for disse reststoffer? – og hvilken betydning vil den slags forureninger have for den fremtidige anvendelse af jeres planteproteiner?”

Dagen efter svarede Anne Christine Hastrup kortfattet: ”Ja, der er altid forskellige udfordringer når man kigger ind i nye råvarestrømme. Fødevaresikkerhed og kvalitet er selvfølgelig noget vi har med i forbindelse med udviklingsarbejdet.”

Da vi fandt svaret en smule upræcist, gentog vi spørgsmålet samme dag: ”Tak, men jeg ville meget gerne vide, om I helt konkret analyserer/har analyseret for rester af de persistente pesticider, der benyttes af konventionelle roeavlere. Og hvis ja – hvilke resultaterne har i fundet?”

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) (i midten) besøgte i marts 2021 den eneste danske fabrik Organic Plant Protein i Hedensted, der fremstiller økologiske planteproteiner, der kan erstatte det klimatunge kød. Det er MF Søren Egge Rasmussen til venstre og stifteren af OPP Ulrich Kern-Hansen til højre. Foto: OPP

Og nej – det havde man ikke, måtte Anne Christine Hastrup indrømme. Svaret lød: ”Vi har ikke på nuværende tidspunkt testet for disse komponenter, så jeg har ikke nogle resultater vi kan dele.”

Succes med bioraffinering

Teknologisk Institut råder over et stort bioraffineringsanlæg, som er blevet udvidet med flere enheder for at sikre effektiv fraktionering, separation og ekstraktion af biomassen. På anlægget er det lykkedes – ved hjælp af forskellige filtrerings- og procesteknologier – at fremstille oprensede proteiner, kostfibre og biologisk aktive stoffer. Alt sammen i fødevarekvalitet, så det kan testes i nye fødevareprodukter, hævdes det i pressemeddelelsen, men uden at nævne risikoen for rester af sprøjtegifte.

– Det er vigtigt, at fremstillingsmetoderne bevarer produkternes funktionalitet og kvalitet, så de kan anvendes i fx fødevarer af høj værdi. Det er vi kommet i mål med. Vi har samtidig foretaget en tekno-økonomisk evaluering, der viser, at der ligger en fornuftig forretningsmodel i at udnytte sukkerroetoppe til fødevarer, siger Anne Christine Hastrup.

Demonstrationsanlæg er næste skridt

– Ved projektets afslutning har vi eftervist proof of concept og et positivt indtjeningsbidrag. Næste naturlige skridt er et demonstrationsanlæg med kontinuerlig produktion. Derfor håber vi, at der er mod, midler og engagement til at investere i et sådant anlæg, slutter Anne Christine Hastrup..

Fremtiden findes allerede

DTU-projektet er reelt ikke så banebrydende, som det præsenteres. Der findes allerede en kommerciel planteproteinfabrik herhjemme, der sigter målrettet mod en bæredygtig fremtid. Den hedder Organic Plant Protein A/S og er en virksomhed, der ser det som sin ”opgave at støtte og styrke den vigtige overgang til en mere plantebaseret og bæredygtig diæt gennem udvikling og produktion af økologiske plantebaserede proteinprodukter af høj kvalitet”.

Altså planteproteiner til føde for mennesker, og ikke til foder for husdyr. Den erklærede målsætning er at producere plantebaserede, økologiske råvarer, der bidrager til at bevare biodiversiteten, jordens frugtbarhed, rent drikkevand og et bedre klima. Organic Plant Protein understreger vigtigheden af de økologiske råvarer, fordi produktionen derigennem understøtter fem af de 17 FN-verdensmål for bæredygtig udvikling.

Virksomheden er placeret i Hedensted, hvor den siden februar 2020 har produceret økologiske TVP-produkter, der er sojafri, glutenfri, GMO-fri og uden tilsætningsstoffer. TVP står for ’teksturerede vegetabilske proteiner’, det vil sige proteiner, hvis tekstur minder om kød, hvilket gør dem anvendelige som erstatning for kød. Det er den første danske fabrik, der kan levere disse økologiske produkter på basis af ærter og hestebønner og med en meget bred anvendelsesmulighed.

Fakta om DTU-projektet

Projektet SUBLEEM 2.0 har fået støtte fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Landbrugsstyrelsen.

Projektdeltagere: Teknologisk Institut, Københavns Universitet, Nordisk Sukker, Green Solutions og KWS Scandinavia

Projektperiode: 01.01.2018-30.09.2020

Bevilget beløb: 2.844.014 kr.

Foromtale af projektet

Bannerfoto: Niels Riis Ebbesen

Kommentarer

  1. Torben Aagesen

    Ikke uventet resultat.
    Kan der tjenes penge, blæser man da bare på følgerne for forbrugerne.
    Rigtig godt du ikke lod dig afvise med det første svar.

  2. Eli andersen

    Så vidt jeg er orienteret, har roebønder fået dispensation til neonikotinoider. En slem gift for vores Bier.

  3. Jan Stampe Nielsen

    Rigtig godt gået.

  4. Der er på ingen måde mangel.på planteproteiner i vores del af verden, og slet ikke på mad. På en brøkdel af den nuværende dyrkede flade luner man dyrke almindelige planter, med masser af protein, til danskernes middagsbordet. Selv i salat er 10% af kalorierne protein.
    Roetoppe kan man bare kompostere.
    Dette tekniske fix er helt overflødigt.

Leave a Reply to Torben Aagesen Cancel reply