Når svin bærer en parasit, der kan true folkesundheden, hvem har så retten til data fra slagterierne? Det har – slagterierne. Foto: Jo Anne Mcarthur/Unsplash

KU-professor fastholdt, at kvalitetssikring af ph.d.-projekt var universitetets og hovedvejleders ansvar – ikke slagteriernes. Så blev hun først erstattet og senere fyret

AF JOURNALIST JØRGEN ØLLGAARD

Journalist Jørgen Øllgaard

I 2018 havde professor Maria Vang Johansen en grim konflikt med landbrugslobbyen Landbrug & Fødevarer (L&F) om et fælles forskningsprojekt om en farlig svineparasit. Hun mente, at L&F løb fra en samarbejdsaftale.

Maria Vang var KU-bevillingsansvarlig og ph.d.-hovedvejleder på erhvervs-ph.d.-projektet om svineparasitten toxoplasmose. Hun oplevede imidlertid et tillidsbrud, da L&Fs anvarlige Lis Alban pludselig præsenterede et færdigt datasæt, som L&F insisterede på skulle bruges. Maria Vang mente også, at forskningsprotokollen bag var mangelfuld. Og som hovedvejleder, ansvarlig for ph.d.-forløbet sagde hun fra, og krævede en ny ph.d.-plan.

Men hendes institutleder Birgit Nørrung bakkede hende ikke op.

Lederen kaldte konflikten for ”samarbejdsproblemer”, og så udpegede hun en anden vejleder i stedet for Maria Vang. Og herefter kunne institutlederen så henvise til, at konflikten var løst, for den nye vejleder – professor Hans Haue – sagde god for data.

Institutleder: Privat firma har ansvar for data – ikke universitetet

Professor Maria Vang

Institutlederen mente heller ikke – i modsætning til Maria Vang – at universitetet var ansvarlig for dataene. Det måtte være L&F, der skulle stå til ansvar for sine data – og i sidste ende måtte L&Fs erhvervsph.d.’er forsvare dette ved sit ph.d.-forsvar.

Professor Maria Vang siger: ”Institutlederen accepterede, at L&F brød en samarbejdsaftale ved at kræve deres datasæt på projektet. Hun tog ikke stilling til de principielle problemer. Det fremgår af referat, at institutlederen ikke ’kunne udtale sig om datakvaliteten, men mente, at ansvaret for det lå hos L&F’. Men det var jo mig, der – som vejleder på KU s vegne – kunne vurdere data og skulle stå som garant for forskningsdata og -etik. Jeg har undervist i forskningsetik, og i mine øjne var det ’tvivlsom videnskabelig praksis’/conflict of interests, når en ekstern part løb fra en samarbejdsaftale og stillede med data, som ikke overholdt de almindelige regler for protokol m.m.”.

Professorens principfasthed kostede hende dyrt. Presset fra ledelsen gjorde, at professoren blev stress-sygemeldt, og i august 2020 blev hun så fyret.

Hvem har kvalitetsansvaret: Hovedvejlederen eller slagterierne?

Institutlederens henvisning til, at dataansvar var det private firmas, er imidlertid tvivlsom. Professor Hans Jørn Kolmos – der gennem en længere årrække var medicinsk ph.d.-skoleleder på SDU – forklarer, at der ved erhvervs-ph.d.- projekter på forhånd skal være klare aftaler med det private firma om data, anvendelse og publicering, så der ikke opstår uklarheder. Professor Kolmos siger:

”Men derefter har den fyrede professor jo ret i ansvarsspørgsmålet. Det er universitetet, som har det akademiske ansvar for, at data og forskningsetik er i orden – ikke virksomheden eller den ph.d. studerende.”

Institutleder Birgit Nørrung, KU

Men da gylle.dk (pr. email) spørger institutleder Birgit Nørrung, er hendes svar mudret:

”Både forskere på universitetet og en erhvervs-Ph.D.-studerende har ansvar for data og forskningsetik – nogle gange er der uenighed blandt forskere omkring data, metoder mm. Så kan ledelse, og Ph.D. skoleleder, m.fl medvirke til og rådgive om videre proces”, siger hun. ”Jeg mener ikke, der er handlet i strid med reglerne i denne sag. En anden professor – som erstattede professor Johansen, og som jeg udpegede – vurderede datakvaliteten som i orden”.

Professoren klagede over sin suspendering til forskellige myndigheder, men institutlederen henviser til, at både KUs Praksisudvalget og Forskningsstyrelsen (som er tilsynsmyndighed) ikke kritiserede forvaltningen.

Maria Vang siger hertil, at ingen af disse myndigheder gik ind i sagens substans. De godkendte bare KU-lederens håndtering.

Næste: Klage til Ombudsmanden

Professor Maria Vang blev underkendt af sin institutleder og sat fra bestillingen som ansvarlig hovedvejleder, da hun kom i konflikt med L&F. Hun mener, at hun blev offer for, at KU ikke ville stå fast på forskningens uafhængighed overfor en magtfuld lobbyist.

Hun har holdt fanen højt – nogle mener for højt – ved at stå fast på universitetets og hendes ansvar for forsknings-kvalitet og etik, og hun klagede over forløbet til KUs Praksisudvalg, til rektoratet og til Forskningsstyrelsen. Men disse instanser har lakonisk – uden at foretage selvstændige undersøgelser eller sagsbehandling – henvist til, at der ikke er noget at komme efter i institutleder Birgit Nørrungs forvaltning.

Nu har Maria Vang så klaget til Ombudsmanden over en række forvaltningsmæssige problemer i sagen. Klagen handler fundamentalt om KU-ledelsens og KU s Praksisudvalgs påståede svigt, hvad angår beskyttelse af forskningens uafhængighed og integritet, samt hendes akademiske frihed.

Hun mener, KU-ledelsen har handlet i strid med regler, som universitetet selv har været med til at lave. Reglerne siger, at en forsker som bevillingsansvarlig og ph.d.-hovedvejleder ”skal stå inde for valget af videnskabelig metode og design”, mens samarbejdspartneren (L&F) ”kan komme med input og råd”, siger Danske Universiteters regler om forskningsbaseret samarbejde (2021).

Professor emeritus Heine Andersen, KU

Forskningsfriheds-ekspert Heine Andersen mener, at ”det er altså utvivlsomt hovedvejlederen på universitetet (Maria Vang), som havde ansvaret for, at ph.d.-projektet blev gennemført som aftalt og efter reglerne. Ændringer i den aftalte ph.d.-plan skulle ske på grundlag af udtalelse fra netop hovedvejlederen. Når L&F brød samarbejdstalen og krævede inddragelse af deres datasæt, var det således klart i modstrid med indstilling fra Maria Vang Johansen. Og hendes akademiske frihed blev krænket, da institutlederen underkendte og erstattede hende. Det har KUs Praksisudvalg og Forskningsstyrelsen ikke villet tage stilling til. Men det skal Ombudsmanden nu gøre”.

Maria mener endelig, at ledelsen har krænket hendes ytringsfrihed ved at forsøge at undertrykke/slette hendes saglige indsigelser (i referater m.m.).

Læs hele forhistorien her:

Landbrugslobby vil styre forskningsdata om parasitter i svin

Fødevareministeren: Jo, slagterierne styrer svine-data

Uffe Elbæk, MF (FG)

Sagen om uafhængige forskningsdata har udløst folketingsspørgsmål fra Folketingets løsgænger Uffe Elbæk. Og her bekræfter fødevareminister Rasmus Prehn, at data er de private slagteriers ejendom: ”Data, som er indsamlet af private, herunder slagterierne og interesseorganisationer, kan forskerne kun få adgang til, hvis de pågældende giver samtykke dertil”.

Professor Maria Vang Johansen – hvis konflikt med Landbrug og Fødevarer udløste spørgsmålene – fortolker: ”Ministeren bekræfter, at slagterierne og svineproducenter ejer data, og kan forhindre, at der tages prøver. ’Anmeldepligtige sygdomme’ (som fx svinepest) er dog undtaget og der er slagterierne pligtige til at indrapportere. Men toxoplasmose er ikke anmeldelsespligtig, så derfor kan slagterierne nægte forskere adgang og styre, hvilke data, de ville frigive”, forklarer hun.

Forskningsprojektet handlede om at undersøge udbredelsen af en parasits udbredelse i danske svinebesætninger, hvor foreløbige studier pegede på, at 3 pct. af slagtesvin og 34 pct. af avlssøer har antistoffer mod toxoplasma i blodet, og den andel er formentlig stigende. Human toxoplasmose kan true folkesundheden, fordi den er farlig for gravide og personer med svækket immunforsvar. Slagterierne kan have en interesse i at nedtone problemer.

Professor Maria Vang Johansen afslutter:

”Og det er da stærkt problematisk, at slagterierne kan styre forskeres adgang til data i noget, der kan påvirke folkesundheden. I dette tilfælde viste det sig tilmed, at slagterierne havde reviderede i data undervejs mellem 2018-19, så parasitten blev mindre udbredt…”

Bannerfoto: privat.

Kommentarer

  1. Holger Mortensen

    Ræven vogter gæs. Svinebaronernes fingre er alle steder

  2. Jan Stampe Nielsen

    Hvad mon Uffe Elbæk nu gør?
    Hvad mon Ombudsmanden beslutter?
    Bare rolig: Vennerne fra Universitetets “fredagsbar” er fredet.

  3. Fatter ikke at nogen TØR spise kød…. Landbrugsbaroner i alle kategorier og deres politiske “slaver” på tinge burde alle tvinges til at ligge en uge i en faresti !!!!!!

  4. Carsten Troelsgaard

    Det minder om problemstillingen for forskningen omkring muslingefarmene i Limfjorden (uhæderlig forskning). Dem der tog stilling til sagen (forskningsrådet?) ville ikke tage stilling til forskningens kvalitet.
    Jeg véd ikke hvilke oplysninger der er tilgængelig om data (indsamlingsmetoder mm.), men der antydes at data kan være håndplukket/editeret. Hvis info om data kommer fra L & F og – ifølge rationalet der kan læses ud af kendelsen for muslingefarmene [på trods af mangelfuld data] – data-indsamlingen er en uangribelig del af forsknings-projektet så bør L & F vel annoteres som med-forsker sammen med skiltningen “Conflicts of interests”

    https://ufm.dk/publikationer/2014/filer-2014/summary-the-danish-code-of-conduct-for-research-integrity.pdf
    —-
    Hvad kan forskningen handle om, hvis ikke en analyse af, hvor galt det står til. Det lyder som et helt afgørende spørgsmål om troværdigheden til data-indsamlingen.

    “… da L&Fs anvarlige Lis Alban pludselig præsenterede et færdigt datasæt, som L&F insisterede på skulle bruges.”
    —-
    “Toxoplasmosis is considered to be a leading cause of death attributed to foodborne illness in the United States.”
    https://www.cdc.gov/parasites/toxoplasmosis/index.html

    Hvordan man skulle kunne argumentere for, at viden om problemet ikke er af aktuel offentlig interesse er ikke åbenbar. Men, det er principielt et andet spørgsmål end ovenstående om troværdigheden.

Leave a Reply to Holger Mortensen Cancel reply