I takt med ødelæggelsen af kystfiskerierhvervet har mågerne mistet fiskeaffald som næringskilde, fordi der ingen fisk er mere. Nu mister de også den gratis servering på minkfabrikkerne. Foto: Tolga Ahmetler/Unsplash

Lukningen af Danmarks minkfarme giver ringere ynglesucces i kystnaturens kolonier af sølvmåger på egne, hvor minkavl har været udbredt. De store måger har fra den ene ynglesæson til den næste mistet en let adgang til føde. Minkindustrien er tilsyneladende ved at tage sølvmågen med i faldet

Det skriver Jan Skriver for Dansk ornitologisk Forening den 2. juli 2021.

Et kæmpestort spisekammer er siden ynglesæsonen 2020 blevet lukket for de store og næsten altædende sølvmåger, som i årtier har lukreret på let adgang til levninger fra minkindustrien, der nu er fortid i Danmark.

I nogle af Limfjordens og Vestkystens mågekolonier på småøer kan man i denne ynglesæson opleve et markant fald i æg og unger.

Seniorforsker Thomas Bregnballe, AU

– På holme i Nibe/Gjøl Bredning Vildtreservat vest for Aalborg kan vi konstatere, at sølvmågerne i år stort set ingen unger får på vingerne. På en af øerne holder næsten 5.000 par sølvmåger til, men der er altså hverken æg eller unger i rederne. Der er næppe tvivl om, at lukningen af områdets minkfarme har gjort det vanskeligere for de store måger at finde let tilgængelig føde, siger Thomas Bregnballe, der er seniorforsker hos DCE, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

– Landsbyen Gjøl, der ligger få kilometer i fugleflugtslinje fra flere af fjordens mågekolonier, husede indtil efteråret 2020 Danmarks største koncentration på 39 minkfarme, der nu er lukket. Som en sideeffekt har mågerne på den konto mistet et spisekammer, siger han.

Fra vildtkameraer sat op på minkfarme er det dokumenteret, at sølvmåger har været flittige gæster omkring farmene, hvor de har fourageret på levninger efter pelsdyrenes fodringer.

Sølvmåger i kystnaturen har fiasko med æg og unger i år efter lukningen af den danske minkindustri, der har været en væsentlig fødekilde for sølvmågerne. Foto: Jan Skriver.

Føden afgør fremgang eller fiasko

– Der er adskillige eksempler på, at de store mågearter, både sølvmåge, sildemåge og svartbag har haft fremgang i takt med flere menneskeskabte fødekilder, enten de er kommet fra åbne lossepladser, fiskeindustrien eller minkavlen. Når mågerne så mister de lette føderessourcer, enten fordi lossepladser bliver lukket, industrifiskeriet ikke længere smider bifangster ud, eller som vi senest har set det med minkindustrien, som helt blev lukket på grund af corona-situationen, ja, så kan det naturligt nok også gå tilbage for fuglekolonierne, når føden bliver knappere, siger Thomas Bregnballe.

Billedet af en ynglesæson næsten uden unger hos sølvmågerne er også set på fugleøen Fjandø i Nissum Fjord i Vestjylland, hvor der også er lukket minkfarme i stort antal.

Sølvmågekolonier i Danmark fra 1974 og 2010. Illustration fra pressemeddelelsen

– Her har vi kunnet se, at sildemågerne har klaret deres ynglesæson langt bedre end sølvmågerne, fordi sildemågen i langt højere grad end sølvmågen flyver til havs og finder føde i stedet for at være afhængig af levninger fra minkfarme, siger seniorforskeren på Aarhus Universitet.

Tilbagegang for mågereder på holme

I Roskilde Fjord har Hans Aare, der er formand for Jyllinge Holme Jagtforening, konstateret en markant nedgang i antallet af sølvmåger på holmene, efter at tre minkfarme kun få kilometer fra fjordens småøer er lukket.

– For få år siden var der mindst 600 par sølvmåger på Jyllinge Holmes cirka 16 hektar. I år er der kun omkring 300 reder. Men det er kun en fordel for de øvrige fuglearter, som den dominerende sølvmåge kan tage pladsen fra. Hættemåger og stormmåger er kommet tilbage, efter at sølvmågerne er blevet færre, og en stor bestand på mindst 500 par ederfugle ruger på holmene, fortæller Hans Aare.

De lukkede minkfarme betyder smalhals i sølvmågekolonierne, så højst en enkelt unge kommer på vingerne. Det vil ramme bestandsudviklingen over nogle år, mener forskerne. Privatfoto

GPS-forskning i en sølvmåges færden i og omkring Roskilde Fjord har dokumenteret, at den store måge dagligt har brugt minkfarme som fødekilde.

Måge besøgte minkfarme dagligt

– 29. maj 2018 satte vi en GPS-enhed på en sølvmåge på Lilleø i Roskilde Fjord ved Jyllinge. Den har nu i tre år givet os data om sin færden i Roskilde Fjord og i nabolaget. Det har vist sig, at den stort set dagligt har besøgt de 4-5 minkfarme, som før corona-lukningen lå nær fjorden. Særligt de tre minkfarme helt tæt på Jyllinge Holme har været benyttet af sølvmågen hver dag, siger Morten Frederiksen, der er seniorforsker på Aarhus Universitet.

Han har endnu ikke analyseret GPS-enhedens data for det seneste år, men det vil han gøre snarest. Når mågens positioner fra det seneste halve års tid så er plottet ind på et kort, kan seniorforskeren give et bud på, hvordan sølvmågerne har reageret efter minkfarmenes lukning. Da vil han få et fingerpeg om GPS-mågens fourageringsmønster i fraværet af den lette adgang til føde på minkfarmene.

Positivt med naturlige bestande

I Dansk Ornitologisk Forening (DOF) ser man meget positivt på den kendsgerning, at en menneskeskabt fødekilde i form af levninger fra minkindustrien er væk.

– Det er supergodt, at vi nu får en mere naturlig bestand af sølvmåger i Danmark, som ikke er holdt kunstigt oppe af affald og foderrester fra minkfarme. DOF går ind for naturlige bestande af ynglefugle, som lever på et mere naturligt fødegrundlag. I flere af vores nabolande har sølvmågen været i markant tilbagegang i de senere år på grund af sværere adgang til fiskeri- og madaffald. Det medfører mere naturlige bestandsforhold, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening BirdLife.

– Nu bliver det interessant at følge udviklingen i Danmark, når vi forhåbentlig kan se, hvordan de måger, som har holdt til omkring minkfarmene, fremover vil fordele sig i landskabet. Jeg forventer en kraftig nedgang i bestanden de kommende år og formentlig også en mærkbar omfordeling. Det bliver interessant at se, om sølvmåger ligefrem vil emigrere til udlandet, siger Knud Flensted.

Redaktionen tilføjer:

Nedlukningen af den danske minkindustri har også haft andre miljøpositive konsekvenser. Afdampningen af ammoniak fra den enormt store minkbestand havde hidtil gjort det umuligt at overholde det såkaldte ammoniak-direktiv fra EU, men efter nedlukningen er afgasningen tilsyneladende faldet så meget, at Danmark nu kan mere end opfylde kravene om reduktion af udslippene. Imidlertid har en pinlig regnefejl hos Aarhus Universitet skabt tvivl om størrelsen af reduktionen, men der regnes stadig på at rette fejlen, oplyser ministerens talsmand i en mail til redaktionen.

Bannerfoto: Lucas Sankey/Unsplash

Kommentarer

  1. Torben Aagesen

    I min optik er det negative, altså den urimeligt høje erstatning, minkavlerne ragede til sig. Minkavl bør ikke genopstå.

  2. Ann Thorsted

    Hvis de får erstatning kan de vel ikke komme tilbage ?

Leave a Reply to Ann Thorsted Cancel reply