Kommunaldirektør Søren S. Kjær kalder rettens afgørelse for “overfladisk” – og anker afgørelsen.

Af Lars Rugaard, Munke Bjergby

Sorø Kommune har besluttet at sende PCB-sagen til landsretten, efter at retten i Næstved i mandags (1/10) pure afviste alle kommunens argumenter for, at den skulle have lov til at fjerne PCB-affald fra Sjællands Lastvognsophug ApS (SLO) for firmaets regning. I den forbindelse gik kommunen direkte til angreb på domstolen.

Læs om kendelsen her.

Kommunaldirektør Søren S. Kjær beskylder retten i Næstved for at have afsagt en dom ”på et overfladisk faktuelt og juridisk grundlag.” Det er et overordentligt skarpt angreb på en domstol, som man sjældent ser og som kunne opfattes som disrespekt for retten.

Kommunaldirektørens hårde udfald mod retten i Næstved findes i en pressemeddelelse, Sorø Kommune udsendte onsdag (3/10). I det store og hele gentager den de påstande, advokat Henrik Græsdal fremkom med på kommunens vegne under retssagen – med andre ord det materiale, som ikke overbeviste retten om, at kommunen skulle have ret til at fjerne affaldet.

Stridens kerne er denne dynge (udsnit) PCB-forurenede betonblokke.

Intet om risiko

Sagens kerne er ca. 5.500 tons PCB-holdigt beton, der stammer fra den stærkt forurenede og nu nedbrudte Frederiksberg Skole i Sorø. Under retssagen omtalte kommunens advokat det som en alvorlig potentiel miljørisiko, men påstanden blev ikke underbygget med dokumentation. Denne mangel blev understreget af retten som en grund til at afvise at give kommunen den ønskede retskendelse.

I kommunaldirektørens pressemeddelelse omtales en sådan miljørisiko ikke. Det nærmeste er, at der står:

”Når vi vælger at kære sagen til landsretten, er det, fordi vi ikke kan være tjent med, at nedbrydnings­materialerne ligger frit fremme på ubestemt tid.”

Derudover fastslår kommunaldirektøren, at beslutningen om at kære sker ”af hensyn til miljøet”.

I SLO udtrykker direktør Jørgen Steen Jensen tilfredshed med, at sagen kan være på vej til landsretten.

”De svagheder, retten i Næstved hæftede sig ved i kommunens sag, vil landsretten også kunne se. Dertil kommer, at en dom på landsretsniveau, der forventelig går kommunen imod, vil rejse spørgsmålet om kommunernes ret til at sammenblande deres økonomiske interesser med deres ansvar som tilsynsmyndighed, sådan som det er sket i denne sag,” siger han.

Rent praktisk sker der det, at kommunens advokat i et såkaldt kæreskrift meddeler retten i Næstved, at sagen kæres. Byretten sender kæreskriftet, udskrift af kendelsen og sagens bilag til landsretten. Samtidig kan parterne – kommunen og SLO – sende skriftlige udtalelser om sagen til landsretten.

Sagen afgøres i landsretten på grundlag af dette skriftlige materiale, medmindre retten finder det nødvendigt at indkalde til et retsmøde.