Vitale oplysninger om den første smittede dansker med svineinfluenza A holdes tilbage  og klagemyndighed kritiserer. Det rejser spørgsmålet: Hvad er det, som Statens Serum Institut  mener, at danske borgere ikke skal vide?

Af Amanda Marie Hohol, cand.jur.

ANALYSE   Der er nu gået mere end et år siden, at redaktionen begærede aktindsigt hos Statens Serum Institut (SSI) vedrørende sagen om den første dansker smittet med den frygtede svineinfluenza A. SSI gav kun delvis aktindsigt, og derfor valgte redaktionen at klage over afgørelsen til Sundhedsministeriet, som nu er kommet med deres afgørelse. Vi dykker ned i juraen bag disse afgørelser og kan afsløre, at det står slemt til med SSI’s sagsbehandling og forvaltningsskik.

I marts 2021 kontaktede redaktionen afsnitsleder i SSI, Ramona Trebbien, med ønske om at få svar på en række spørgsmål vedrørende en dansk, ældre kvinde, som blev smittet med svineinfluenza i januar 2021. Besvarelsen kom noget overraskende fra SSI’s presseenhed, som afviste at svare på spørgsmålene med denne begrundelse:

”Grunden til dette er, at en besvarelse af dine spørgsmål 1-3 ville overskride reglerne i GDPR – herunder især princippet om nødvendighed og proportionalitet. SSI ikke har et juridisk grundlag at videregive oplysningerne på.”    

Cand. jur. Amanda Marie Hohol

For det første tilsidesætter Databeskyttelsesforordningen (GDPR) ikke nationale regler om offentlighed, og desuden vil oplysninger om alder, død eller levende, beskæftigelse eller afstand mellem bopæl og svinefabrik ikke kunne identificere personen. For det andet er det kritisabelt, at SSI’s presseenhed antyder, at der hverken er tale om en nødvendighed eller proportionalitet i at svare på spørgsmålene.

Dagen efter denne afvisning anmodede redaktionen derfor om aktindsigt i personens alder, beskæftigelse, afstanden mellem personens hjem og svinefabrikken, samt om personen er levende eller død af svineinfluenzaen. Der blev kun givet aktindsigt i én akt[1], hvor oplysningen om hvor lang afstand, der er fra personens bopæl til svinefabrikken, blev streget ud.

”Vi har en dansker, der er blevet smittet med svineinfluenza uden at have været i fysisk kontakt med svin. Et studium påviser, at smitte kan ske via luften i op til ca. to km fra smittet svinebesætning[2]. SSI kender til afstanden. Hvordan kan det ikke være åbenlyst, at der er tale om en berettiget samfundsinteresse i at kende til de nærmere omstændigheder i denne sag?”

Sagsbehandlingsfrister er overskredet med flere måneder

SSI kom med deres afgørelse om aktindsigt tilbage i april 2021. Mere end to måneder tog det for SSI at sende klagen til Sundhedsministeriet. Ifølge lovgivningen burde de have sendt den videre senest efter syv dage[3].

Som klageinstans kommer Sundhedsministeriet endelig med deres afgørelse i år i februar måned, hvor de tager stilling til, hvorvidt SSI med rette har begrænset redaktionens adgang til aktindsigt. Her gives da også SSI en næse for forsinkelsen, men at de selv overskrider en frist på – hold nu fast – omkring syv måneder, beklages ingen steder. Ifølge offentlighedsloven er de som klageinstans forpligtet til at færdigbehandle klagen inden for 20 arbejdsdage[4]. Der gik nok corona i den…

En anden mindre ”myndighedskikser” ses i SSI’s klagevejledning, hvor der fremgår en fejlagtig mailadresse. Det kan jo ske. Men kønt er det ikke.

Ramona Tebbien er den ansvarlige hos SSI for denne sag. Skærmbillede

Tavshedspligt om helbredsoplysninger?

SSI henviser til, at retten til aktindsigt ikke omfatter oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske forhold (SSI skriver ”enkeltpersoners helbredsoplysninger”)[5].

”Mener SSI virkelig, at oplysningen om afstanden mellem smittedes bopæl og svinefabrik er en helbredsoplysning? Og hvordan kan det nogensinde identificere en bestemt person? Hvorvidt en person er død eller levende er en helbredsoplysning, men igen – hvordan kan det nogensinde identificere en bestemt person, om denne er død eller levende? Der anmodes jo hverken om navn, cpr-nummer eller adresse”

Sådan spredte svineinfluenza A sig i den seneste pandemi. Kilde: Wikipedia

Som begrundelse for at undtage afstandsoplysningen og svinebesætningens art konstaterer SSI, fordi der er tale om enkeltpersoners helbredsoplysninger, at de er underlagt tavshedspligt[6], og de konstaterer herefter, at reglen om meroffentlighed ikke kan anvendes[7].

Miljøoplysningsloven giver videre adgang til aktindsigt

Især den mexikanske befolkning blev ramt under 2009-2010 pandemien, men kunne ikke gøre meget andet end at bede som i denne kirke. Foto: Wikipedia

SSI konstaterer i deres afgørelse, at afstand og svinebesætningens art ikke er omfattet af miljøoplysningsloven ”beklageligvis uden nogen form for henvisning til retsregler eller begrundelse herfor”, som Sundhedsministeriet skriver i deres klageinstansafgørelse. Faktum er, at oplysningerne om afstand og svinebesætningens art er omfattet af miljøoplysningsloven, fordi svineinfluenza notorisk udgør en risiko for menneskers sundhedstilstand[8], og fordi oplysningerne, som SSI begrænser samfundets indsigt i, vedrører spørgsmålet om, hvordan tilstanden i et miljøelement (luften) kan påvirke menneskers sundhedstilstand[9]. Fordi der er tale om miljøoplysninger forholder det sig sådan, at enhver har ret til at blive gjort bekendt med disse[10], og miljøoplysningsloven giver generelt videre adgang til aktindsigt end efter offentlighedsloven.

Sundhedsministeriet konkluderer, at spørgsmålet om aktindsigt alene kunne og burde have været bedømt efter miljøoplysningsloven. SSI vælger alligevel at forholde sig til denne lov, selvom de lige har konstateret, at oplysningerne ikke er omfattet af loven, og tilkendegiver, som nævnt tidligere, at oplysningerne bør undtages, fordi det vedrører enkeltpersons helbredsforhold, og at meroffentlighedsprincippet derfor ikke kan komme i spil[11].

SSI foretager ingen afvejning, selvom de er forpligtet til det

Det er imidlertid lovbestemt, at princippet om meroffentlighed skal anvendes restriktivt under hensyntagen til samfundets interesse i, at oplysningerne offentliggøres. SSI er derfor juridisk forpligtet til at konkret at afveje samfundets interesser, der er ved at udlevere oplysninger over for de interesser, der er ved at afslå udlevering. Sundhedsministeriet finder i deres afgørelse, at SSI ikke har lavet denne afvejning, som de altså er forpligtet til efter miljøoplysningsloven[12].

”Fordi SSI tilbageholder vitale oplysninger i denne sag og ikke agerer åbent om sin forvaltning, kan man som samfundsborger blive tilbøjelig til at tro, at SSI mørklægger oplysningerne, fordi der er nogle andre hensyn udover ”helbredsoplysninger”, som de mener vejer tungere end hensynet til, at samfundet får den fulde indsigt. Man kan kun blive mistænkelig, når en offentlig myndighed ikke spiller med åbne kort”

Sundhedsministeriet har som klagemyndighed valgt at hjemvise sagen til SSI. Med andre ord: Prøv lige at kig på den her igen, SSI, og foretag så den konkrete og lovpligtige afvejning om, hvorvidt samfundet bør kende til de undtagne oplysninger.

SSI er bekendt med personens alder – men er hun død?

I Sundhedsministeriets afgørelse fremgår det, at SSI, efter det oplyste, ikke er i besiddelse af oplysninger om den pågældende borgers specifikke alder, beskæftigelse eller helbredstilstand og dermed ikke har mulighed for at udlevere dem. Det er rigtigt nok, at akt nr. 8 ikke indeholder nogle af disse oplysninger. Men hvordan kan Sundhedsministeriet uden videre gå ud fra, at SSI ikke har dem i deres besiddelse? Det virker letkøbt. Hvad med akt nr. 1-7?

Også i Kazakhstan ramte pandemien i 2009-10, hvor selv skolebørn måtte bruge mundbind. Foto: Wikipedia

Sundhedsministeriet skriver endvidere, at SSI oplyser i afgørelsen, at akt nr. 8 er identificeret som det eneste dokument med oplysninger om den omhandlede borger. Det er ikke korrekt, hvis man rent faktisk læser SSI’s afgørelse af 6 april 2021. Sundhedsministeriet antager således akt nr. 8 er det eneste dokument, der indeholder oplysninger, som kan henføres til sagen vedrørende den omhandlede borger.

Ganske vist kan Sundhedsministeriet ikke efterprøve en sag ud fra oplysninger som ikke ”er” der. Under alle omstændigheder er det SSI, som er forpligtet til at grave alle oplysninger frem, som der rent faktisk anmodes aktindsigt om. Og vi ved, at SSI er bekendt med borgerens alder, da hun ellers ikke ville kunne beskrives som ”ældre”, som det står i akt nr. 8. Hvad angår beskæftigelse må det kræve en simpel fremsøgning, og på samme måde kan det ikke være særligt udfordrende at tjekke patientens sygejournal og oplyse om udgangen på behandlingen. Dette lader tilsyneladende også til, at Sundhedsministeriet kan se fornuften i disse logiske følgeslutninger, som redaktionen har fremsendt til ministeriet, da man har valgt at eftersende disse til SSI og beder dem om at forholde sig til disse oplysninger i deres videre behandling af sagen.

Vi afventer i øjeblikket en ny afgørelse, og må indtil da håbe, og ikke mindst forvente, at SSI som offentlig myndighed ikke føler sig hævet over hverken forvaltningsloven, offentlighedsloven eller miljøoplysningsloven, men i anden halvleg følger en juridisk korrekt og saglig forvaltningsskik, der sikrer åbenhed med henblik på bl.a. at understøtte informationsfriheden, offentlighedens kontrol med forvaltningen, mediernes formidling af informationer til offentligheden og en generel tillid til den offentlige forvaltning, som det står skrevet i offentlighedslovens formålsbestemmelse[13].

Svineinfluenza A kan gøre Danmark til epicenter for den næste pandemi

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, advarer om, at risikoen for en ny pandemi med virus fra svin er stor. Han siger til Ugeskriftet for Læger[14]:

”Med fugle er vi så heldige, at de bliver så tilpas syge, at de falder om og dør, og sådan opdager vi det. Men svin hænger måske bare med trynen. Men de dør ikke. Vi kan roligt rette spotlyset mod svinebesætningerne – der er masser af influenzavirus med pandemipotentiale i omløb”.

Professor Hans Jørn Kolmos. Foto: SDU

Influenza har siden årtusindeskiftet spredt sig til de fleste danske svinebesætninger, så influenza findes året rundt i mange stalde. Svin kan ganske vist vaccineres, men vaccinerne halter bag efter mutationerne. Og vacciner forhindrer ikke virus i at sprede sig.

Hans Jørn Kolmos ser en ekstra risiko i, at der i Danmark findes så mange svin. Med en årsproduktion på 42 mio. svin er Danmark det mest svinetætte land i verden.

”Med de store svinebesætninger vi har, kunne vi meget vel blive epicenter for det næste problem. Vi har en fuldstændig monstrøs dyremængde i forhold til befolkning”, siger Kolmos og tilføjer:

”Det er der ikke nødvendigvis noget ondt i – men man skal bare gøre sig klart, at det rummer nogle udfordringer, og derfor har man en forpligtelse til, at alt er belyst, så vi er på forkant og ikke bliver taget med bukserne nede endnu en gang”.

For at sikre skærpet fokus og få mere plads til sundhedssynspunkter i håndteringen af zoonoser har Hans Jørn Kolmos slået til lyd for, at Fødevarestyrelsen, som har det faglige ansvar for det veterinære beredskab, skifter navn til Zoonosestyrelsen.

”Vi mangler et større lægefagligt input i Fødevarestyrelsen, og vi mangler overskriften ’Zoonoser’– lad os nu tage det alvorligt. Man skal overvåge det her på en meget mere aktiv måde, og man skal i højere grad handle på det, man finder. Alle de store smitsomme sygdomme i de senere år har faktisk mere eller mindre deres udgangspunkt i zoonoser”, siger Hans Jørn Kolmos.

Billede af konventionelle slagtegrise på Tomsgård syd for Køge, hvor svinene står så tæt, at de ikke kan undgå at smitte hinanden. Taget til Åbent Landbrug, den 16. september 2018. Foto: Dyrenes beskyttelse

Hvad har vi lært?

Influenzavirus via luften kan spredes fra en svinebesætning til mennesker og forblive smitsom over relativt store afstande – op til to km påviser et studie[15]. Der findes svineinfluenza på de fleste svinebesætninger i Danmark, og Danmark, som er det mest svinetætte land i verden, kan derfor blive det næste epicenter for den næste pandemi.

Så når der opstår en sag med et menneske, som bliver smittet med denne svineinfluenza, og der anmodes om indsigt i, hvad en offentlig myndighed som SSI ved om denne sag, forholder det sig sådan, at enhver har ret til at blive gjort bekendt med miljøoplysninger, og at man ikke uden videre kan begrænse aktindsigt i sager om miljøoplysninger. Offentlige myndigheder er forpligtet til at tage særligt hensyn til samfundets interesse i at kende til miljøoplysninger.

SSI fortsætter deres lukkede forvaltningsgang

Se artiklen Smittet med svineinfluenza på slagteri i november 2021: ”Statens Serum Institut ønsker ikke at oplyse, om personen blev smittet på slagteriet fra et levende eller dødt dyr. SSI ønsker heller ikke at oplyse, navnet på slagteriet eller om personen er rask igen eller om personen har senfølger.”

Den smittede slagteriarbejder er tilsyneladende udskrevet ifølge kilden her.

Kilder

[1] Akt nr. 8 er et rådgivningssvar fra Dansk Veterinær Konsortium (DK-VET), som er et samarbejde mellem KU og SSI.

[2] Akt nr. 8, Rådgivningssvar fra Dansk Veterinær Konsortium (DK-VET), s. 3 (offentlig tilgængelig).

[3] Bekendtgørelse af lov om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven) § 37, stk. 2.

[4] Offentlighedsloven § 37, stk. 3.

[5] Offentlighedsloven § 30, nr. 1.

[6] Forvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 1.

[7] Offentlighedsloven § 14, stk. 1.

[8] Miljøoplysningsloven § 3, stk. 1, nr. 6, jf. EU-direktivet om offentlig adgang til miljøoplysninger artikel 2, nr. 1, litra f

[9] Miljøoplysningsloven § 3, stk. 1, nr. 6, jf. nr. 1.

[10] Miljøoplysningsloven § 2, stk. 1.

[11] SSI henviser således: Miljøoplysningsloven § 2, stk. 1, og 6, stk. 2, jf. offentlighedsloven § 12 (nu 30, nr. 1).

[12] Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3.

[13] Offentlighedsloven § 1.

[14] Kilde: https://ugeskriftet.dk/nyhed/pa-sporet-af-den-naeste-pandemi

[15] Akt nr. 8, Rådgivningssvar fra Dansk Veterinær Konsortium (DK-VET), s. 3 (offentlig tilgængelig).

Bannerfoto: Svin. Foto: Dyrenes Beskyttelse

Kommentarer

  1. Torben Aagesen

    Bare gå til dem i SSI – der tages for meget hensyn til landbruget. Et landbrug, der ingen hensyn tager når der spredes gylle og mudder på vejene. Ting der åbenbart heller ingen interesse for.

  2. Preben Kofod

    Tænk at den slags finder sted i verdens mindst korrupte land.

Leave a Reply to Preben Kofod Cancel reply