Langt det største madspild sker i fødevareindustrien.

Første samlede kortlægning af madspild i Danmark offentliggøres nu, og fra den 30. juni 2021 er det muligt at se en detaljeret oversigt over, hvilke brancher der genererer mest madspild. Fødevareminister Rasmus Prehn ser perspektiver i åbenhed

814.000 ton. Det er den mængde spiselige fødevarer, der går til spilde hvert eneste år i Danmark. Tallet fremgår af den samlede kortlægning af madspild i den danske fødevareforsyningskæde, som Miljøstyrelsen har udarbejdet. Det er særligt fødevareindustrien, der tegner sig for en stor del.

– Madspild giver ingen mening. Og da slet ikke spild af mad i en branche, hvor man lever af at producere og sælge mad. Men vi ved også, at indsigt i mængder og tal har en positiv effekt. Det viser internationale erfaringer. Så jeg håber, at ikke kun fødevareerhvervene, men hele Danmark, vil følge tallene med interesse, siger fødevareminister Rasmus Prehn.

”Fødevareindustrien tegner sig for den største del, 385.000 ton madspild årligt. I den kategori genererer mejerier den største andel, 218.000 ton. Og kategorien ”anden fødevareindustri” står for 156.000 ton årligt. Herunder ligger f. eks. frasortering af fødevarer på grund af størrelse, form og facon”

Det er første gang, der er lavet udspecificerede tal for madspild i hele fødevareforsyningskæden. Tidligere opgørelser kan derfor ikke sammenlignes direkte med de nye undersøgelser.

– Det er godt, at vi nu har fået et klart billede af den udfordring vi har med madspild i Danmark. Det er en vigtig forudsætning for målrettet handling, når vi som regering har en klar ambition om mindre madaffald i alle led af værdikæden. Mindre madspild er godt for både klimaet og miljøet og i den kommende tid vil vi i EU arbejde for konkrete reduktionsmål for madaffald, siger miljøminister Lea Wermelin.

”Globalt madspild: En tredjedel af alt mad går til spilde. Det globale madspild udgør 1,3 milliarder ton om året og er nok til at brødføde 3 milliarder mennesker. Kilde: FN’s Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Global Food Losses and Food Waste”

Rapporten fra Miljøstyrelsen inddeler madspild i fem kategorier; primærproduktion, fødevareindustri, detail og engros, restaurationer og husholdninger. Opgørelsen for husholdningerne er dog ikke opdateret, det forventes undersøgt i 2022.

Ferske fødevarer er ofte så billige, at det ikke er lønsomt at begrænse spildet. Det gælder for eksempel kyllinger

Fødevareindustrien tegner sig for den største del, 385.000 ton madspild årligt. I den kategori genererer mejerier den største andel, 218.000 ton. Og kategorien ”anden fødevareindustri” står for 156.000 ton årligt. Herunder ligger f. eks. frasortering af fødevarer på grund af størrelse, form og facon.

– Vi har en særlig position i Danmark, fordi der generelt er åbenhed om spild af mad og en stor vilje fra erhvervslivets side til at gøre en forskel og dele ud af erfaringer. Den åbenhed ser vi ikke i ret mange andre lande, og derfor håber jeg, at vi kan bruge de konkrete tal til at markere os endnu stærkere, siger Rasmus Prehn.

Tabel fra Miljøstyrelsens pressemeddelelse

Fødevareministeriet lancerede i 2020 den årlige Madspildsdag 29. september, ligesom tænketanken One\Third har en frivillig aftale ”Danmark mod Madspild”, hvor fødevarebranchen kvit og frit kan få hjælp til at måle og reducere madspild. Derudover har Danmark netop fået opgaven med at udarbejde en international ISO-standard for måling af madspild.

Madspild i tal

Fakta: Fødevarebranchens madspild

  • Madspild defineres som den del af madaffald, der kunne være blevet anvendt til mad til mennesker, hvis det ikke var blevet smidt ud.
  • Det er første gang, der er lavet en samlet kortlægning af madspild i hele værdikæden i Danmark.
  • Data fra tidligere undersøgelser kan ikke sammenlignes med de nye undersøgelser af madaffald. Der kan derfor ikke konkluderes på udviklingen.
  • Madspilds-undersøgelsen vil fremover blive lavet hvert fjerde år.

Bannerfoto: Joshua Hoehne/Unsplash

One Comment

  1. Knud Haugmark

    Madspild skal stoppes i produktionsleddet. Ikke i forbrugerleddet. Da er det for sent.
    EU har haft overproduktion i årtier.

Leave a Reply to Knud Haugmark Cancel reply