Yangxiang’s skyskraber svinefabrik ligger i Yaji Mountain Forest Park i Guangxi provinsen. Billedet er taget den 19. marts 2018. Foto: Thomas Suen/Reuters/Ritzau Scanpix

I 2020 var Kina suverænt den største svinekødskunde hos både Danish Crown og EU-landene under et. Men træerne vokser som bekendt næppe ind i himlen. Svineprisernes himmelflugt er ikke bare standset, siden marts 2020 har de været faldende. Og det bliver værre endnu.

KOMMENTAR  Siden slutningen af 1990’erne har kødforbruget pr. indbygger været faldende i EU. Paradokset er, at i samme periode har vi mangedoblet produktionen af svinekød. Især siden midten af 00’erne har denne udvikling taget fart.

Hvordan hænger det sammen? Vi spiser mindre svinekød, men producerer mere? Det skyldes, at eksporten er eksploderet.

EU har påtaget sig rollen som hele verdens svinesti. Og Kina er i dag den største kunde i butikken. Tallene afslører, at på bare 30 år har de 28 EU-lande udviklet sig til verdens største eksportør af svinekød. Fra relativt beskedne 606.325 tons svinekød i 1988 er eksporten ottedoblet til 4.735.626 tons i 2019, hvoraf 2.419.971 tons (51 pct.) gik til det kinesiske marked.

Siden 2006 er svinekødseksporten fra EU til Kina mangedoblet, men nu står eksporten for et brat fald, fordi det kinesiske regimer er i fuld gang med at genopbygge den hjmelige svineindustri. Kilde: Eurostat

Men sådan kommer det ikke til at fortsætte.

Svinepesten baner vejen

Her spiller andre nationers ulykke en vigtig rolle. Den voksende velstand i verdens største diktaturstat Kina var kun lige begyndt at sætte fart på importen af svinekød, da udbruddet af afrikansk svinepest i efteråret 2018 smadrede Kinas egen hjemmeindustri. Den ulykke fik importen til at eksplodere. Pestudbruddet, der ikke er farligt for mennesker, men fatalt for svinene, medførte en nedlukning af 30-50 pct. af den kinesiske svinebestand, der ellers var verdens største.

For at tilfredsstille trangen til svinekød hos de 1,4 mia. kinesere åbnede Kina sine toldgrænser for udenlandsk svinekød, og især de europæiske producenter valgte at udnytte de nye eksportmuligheder, der hastigt resulterede i historisk høje kødpriser.

Under ledelse af CEO Jais Valeur har Danish Crown målrettet en stadig større andel af svinekødseksporten til det kommunistiske regime i Kina, uanset at Kina er berygtet for at bruge eksportrestriktioner som politisk våben i internationale stridigheder. Foto: DC

Verdens største eksportør af svinekød, Danish Crown, har aldrig før tjent så mange penge til sine ejere som i regnskabsåret 2019/2020. Takket være de kinesiske kunder steg Danish Crowns omsætning med otte procent til 60,8 mia. kr., og resultatet af den primære drift gik 13 procent frem til 2,860 mia. kr., mens nettoresultatet landede på rekordhøje 2,141 mia. kr. Kødkoncernen kunne sende 1,6 mia. kr. afsted i efterbetaling til sine ejere.

I 2020 var Kina suverænt den største svinekødskunde hos både Danish Crown og EU-landene under et. Men træerne vokser som bekendt næppe ind i himlen. Svineprisernes himmelflugt er ikke bare standset, siden marts 2020 har de været faldende. Festen ser ud til at være forbi, og tømmermændene begynder at melde sig. Og det bliver værre endnu.

Svin på tolv etager

Kina er fast besluttet på at genopbygge sin indenlandske svineproduktion, og den beslutning giver en forudanelse af, hvad der venter i fremtiden. Over hele det store rige planlægges der avancerede fabriksanlæg32. De første står allerede klar som tolv etager høje, grå betonblokke, side om side midt i noget, der kunne ligne et stenbrud, et “hul” af rød jord gravet ind i hjertet af et bjerg. Det fortæller den britiske avis The Guardian, der har haft to journalister i Kina for at beskrive udviklingen. Her kommer et uddrag af deres rapport:

”Vi er på Yaji-bjerget, som på kinesisk betyder ’hellig’, et par kilometer syd for byen Guigang i det sydlige Kina. Det, vi ser på, er den højeste svinefabrik i verden; enheder op til ni etager høje, der huser tusindvis af svin, med konstruktion af en 12-etagers enhed i fuld gang. ”På hver etage kan vi opdrætte 1.270 svin,” siger Yuanfei Gao, vicepræsident for Yangxiang, firmaet, der byggede fabrikken. ’Men i fremtiden planlægger vi at have 1.300 svin pr. etage med designet af de nye bygninger.’

Yangxiang er en af de kinesiske giganter inden for svinekødsindustrien og producerer omkring to millioner svin om året på et dusin fabrikker over hele Kina. Yaji-bjerglokaliteten er det største og mest avancerede landbrugssystem med flere etager og har kapacitet til at producere omkring 840.000 svin om året, når byggeriet er afsluttet.

I løbet af de sidste to år har pandemi efter pandemi rystet de kinesiske landmænd og forbrugere. Covid19; en H1N1 svineinfluenza, der nu langsomt spreder sig blandt landbrugsmedhjælpere; afrikansk svinepest (ASF), som har ført til destruktion af så mange som 200 millioner svin om året og en meget patogen mund- og klovsyge, også hos svin, som dyrlæger nu siger, er endemisk.”

Kina vil fremover producere næsten alt sit svinekød selv

Svin på 26 etager

Efter sammenbruddet i den kinesiske svineproduktion på grund af afrikansk svinepest har de kinesiske myndigheder været optaget af at genopbygge landets svineproduktion, så importen fra udlandet kan skæres ned. Svineproduktion har fået status som en del af Kinas nationale sikkerhedsstrategi og ventes at modtage økonomisk støtte fra regimet. De helt store kinesiske svinekoncerner som New Hope og Wens bygger også produktionsanlæg i mange etager. Den højeste, der er på tegnebrættet, omfatter 26 etager.

Kina vil omdanne Argentina til deres nye svinefabrik, men de lokale protesterer

Kina planlægger desuden at finansiere nye produktionsanlæg i lav- og mellemindkomstlande. Igen ifølge The Guardian har det kinesiske regime planlagt at investere 22,3 mia. danske kroner i at bygge 25 gigantiske svinefabrikker i Argentina, som hver skal fyldes op med 12.500 søer, alt sammen for at tilfredsstille Kinas appetit på svinekød. Planen vil praktisk taget fordoble Argentinas svinebestand fra 8 til 15 millioner (i Danmark tæller bestanden 13 mio. svin).

Alle advarselslamper blinker for fremtiden for svineindustrien i EU. Den ensidige satsen på Kina-eksporten, der aftager mere end halvdelen af EU-produktionen, og fremfor alt den enorme opbygning af produktionskapaciteten gør erhvervet utrolig sårbart overfor enhver form for disruption. Og den kommer. Enten når Kina atter lukker toldmurene for svinekød, eller når den næste zoonose rammer Europa.

Bannerfoto: Josh Appel/Unsplash

Kommentarer

  1. Christian Christensen

    Det korte svar er JA, hvis vi gerne vil have flere pandemier og MRSA.

  2. Pingback: Regeringen bruger falske argumenter for at udvide den danske husdyrindustri igen og igen | Gylle.dk

Leave a Reply to Christian ChristensenCancel reply