Jagten på det prisbillige svineflæsk er inde i en dødsspiral, hvor der hele tiden skal produceres endnu større mængder til endnu billigere priser, hvis de danske svineproducenter vil overleve. Det skyldes den valgte strategi med at producere store mængder i stedet for højkvalitetsprodukter til en anstændig pris.

“Det er mig uforståeligt, at landbruget, som beslaglægger næsten 2/3 af Danmarks areal og tegner sig for 1/3 af landets samlede CO2-udledning, stadig uhindret får lov til at udvide produktionen af svin”

Af Karin Pouret-Frydendahl, medlem af Landsforeningen mod Svinefabrikker, den 20. december 2020.

KOMMENTAR – Endelig nogle grønne aftaler og beslutninger fra regeringens side! Flere naturparker, mere biodiversitet, stop for Nordsøolien i 2050 og 775.000 »grønne« biler i 2030. Meget positivt og et vendepunkt, men jo slet, slet ikke nok i forhold til ambitionen om 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030 – om blot ni år.

Karin Pouret-Frydendahl

Især mangler der stadig en markant omstilling af landbruget, som tilsyneladende er regeringens »ømme punkt«. Landbruget har regeringen stor berøringsangst overfor, selv om dette erhverv bidrager med en meget beskeden andel af landets BNP.

Selv om Danmark er et landbrugsland, betyder det jo ikke, at landbruget er helligt, og at vi derfor blot skal sige ja og amen til alt, hvad erhvervet foretager sig.

Det er mig uforståeligt, at et erhverv, som beslaglægger 2/3 af vores landareal, i væsentlig grad ødelægger vores natur, tegner sig for 1/3 af landets samlede CO2-udledning, og som bidrager med så lidt til vores BNP, stadig uhindret kan fortsætte deres virksomhed, endda med fortsatte udvidelser i henhold til Landbrugspakken fra 2016…!?

Flest svin pr. indbygger

En markant reduktion af den konventionelle svineindustri, som årligt producerer 33 millioner svin samt af opdyrket jord, som udgør 2/3 af landets areal, fortrinsvis til dyrefoder, og som sprøjtes med giftige produkter til stor fare for vores grundvand, burde være blevet iværksat for flere år siden og i det mindste øjeblikkelig med den grønne finanslov.

Dette produkt, der sælges til markedets billigste kødpris overhovedet, ødelægger livskvaliteten for tusindvis af familier og saboterer enhver fornuftig udvikling af landdistrikterne.

Der er i den seneste tid fundet stadig flere tilfælde af pesticider i vandværksprøver, så man måtte fraråde indtagelse af drikkevand. Skal vi blive et land, hvor man må købe drikkevand på flasker i supermarkederne? Desuden kvælstofudledningen fra gylle fra de 33 millioner svin og andre produktionsdyr, som forurener vores vandløb og havmiljø faretruende.

Det stadig større antal af truede eller uddøde dyrearter og planter i vores land pga alt for lidt plads til den vilde natur. Danmark er det land i verden med flest svin pr. indbygger og med mindst natur i Europa! Lige som i minksagen er der også menneskers helbred at tage hensyn til.

Luftvejssygdomme og markant nedsat livskvalitet hos naboer til svineindustrierne, MRSA-smitte i samtlige svinebesætninger og truslen om zoonoser som fx COVID-19 og mutationer i svineindustrien, hvor dyr opdrættes på alt for lidt plads i forhold til deres naturlige behov. Antibiotika og andre tilsætningsstoffer tilsat dyrenes foder udgør en stor risiko for resistente bakterier, også i menneskeføde.

Produktionsdyr udsættes for mishandling

Igen og igen er det blevet dokumenteret, at fabriksproduktionen af svin øger zoonotiske sygdomme som MRSACC398, men alligevel vokser og vokser fabrikkerne.

Ikke mindst udsættes produktionsdyrene for en rædselsfuld mishandling, som er dokumenteret af flere dyreværnsforeninger, og som vi i et såkaldt dyrevenligt og civiliseret land som Danmark ikke kan være bekendt og burde skamme os over!

Også i henhold til den nye Dyrevelfærdslov som erstatning for hidtidige dyreværnslov, hvoraf det fremgår: »…herunder BESKYTTE dyr, og fremme RESPEKT for dyr som levende og SANSENDE væsener. … Dyr er LEVENDE væsener og skal behandles FORSVARLIGT og beskyttes bedst muligt mod SMERTE, LIDELSE, ANGST, VARIGT MEN og væsentlig ULEMPE.« (skribentens fremhævning)

Denne nye lov kommer jo absolut ikke til at gælde for produktionsdyr, for de vil fortsat blive mishandlet og betragtet som et produkt, en salgsvare, som udsættes for alt det, som den nye lov skulle beskytte dem imod.

Efter min mening har minkene det meget bedre som aflivede end som mishandlede produktionsdyr. De skulle jo alligevel aflives og pelses, og minkavlernes tårer skyldes jo kun deres manglende indtjening, som i forvejen var for nedadgående. Nu skal vi skatteborgere betale milliarderstatninger til minkavlere, som jeg selvfølgelig har ondt af pga deres mistede erhverv, men jeg håber, at det erhverv aldrig nogensinde bliver genopstartet, både af hensyn til folkesundheden og dyrevelfærden.

Ny undersøgelse: Naboer kan blive syge af at bo tæt ved dyrefabrikker

Svinefabrikkerne udleder sundhedsskadelige stoffer

Folkesundheden er også i fare med den enorme svineindustri, som udleder mange sundhedsskadelige stoffer fra fabrikkerne, som er placeret i beboelsesområder i stedet for i industriområder, hvor de burde placeres i lighed med andre forurenende industrier. De lovede naturparker burde placeres omkring landsbyer, som i dag omringes af svineindustrier og sprøjtede, ensformige og kedelige opdyrkede marker, hvor man kun kan gå tur og motionere på den asfalterede vej.

Hvis man færdes på grusstierne mellem markerne, kan man blive bortvist eller truet af »svinebaronerne« fx her i landsbyen Tingerup ved Holbæk, selv om stierne er private fællesveje, som er offentlig tilgængelige.

Trods negative klimaeffekter poster regeringen atter 250 mio. støttekroner i mere svinekød

Smukkere, mere varieret og mere offentlig tilgængelig natur omkring landsbyer som vores ville også tiltrække nye tilflyttere til landområderne. Det vigtigste ville dog være nedlukning/omplacering af de store svineindustrier, som forpester vores liv og giver os helbredsproblemer.

På hvilken side står Lea Wermelin? På befolkningens eller på svineindustriens? Pressefoto

I Holland har man nedlagt svinefabrikker pga påvisning af helbredsmæssige problemer hos naboer og givet svineavlerne erstatning for nedlagt produktion.

Adskillige andre internationale undersøgelser har påvist samme helbredsmæssige konsekvenser for naboer, og miljøminister Lea Wermelin lovede i foråret en tilbundsgående undersøgelse af de udenlandske forskningresultater sammenlignet med danske. Rapporten blev offentliggjort forleden, og nu har Lea Wermelin efterfølgende lovet at igangsætte en selvstændig dansk undersøgelse af problemerne ved at bo i nærheden af de store svinefabrikker.

Kommentarer

  1. Anna Lønne Sørensen

    Her er et rigtig godt spørgsmål:

    Min onkel havde landbrug hele sit liv, var desuden uddannet smed. De sidste mange år havde han grise og dyrkede jorden. Grisene gik i den oprindelige stald, der hørte til gården (hans fødegård), så det var ikke nogen kæmpestor produktion.
    Engang i nullernes sagde han følgende til mig: “Hvordan kan det være at man får mindre pr gris i dag, når den sendes til slagt, end jeg fik i 70’erne?

    Ja, hvordan kan det være, hvad er årsagen eller årsagerne til det? Noget er undervejs gået helt galt i dansk landbrug og i samfundet, for alt skal jo ses i en helhed.

  2. Kjeld Hansen

    En nærliggende forklaring på din onkels undren kan være, at svineproducenterne har valgt at konkurrere på kiloprisen i stedet for på kvaliteten – samme konkurrenceparameter som hos Jysk og IKEA. Den, der er billigst, vinder, hvis han hele tiden udvider produktionen… Giver det mening?

  3. God artikel med megen relevant information. Én ting er dog forkert i artiklen. Det bemærkes at DK er et “landbrugsland”. Det ynder L&F og BL i den grad også at kalde DK, men DK er IKKE et landbrugsland! Et er at landbruget beslaglægger over 60pct. af landets arealer, men det gør ikke DK til et landbrugsland. Et landbrugsland defineres ved at erhvervet er et hovederhverv og at hovedparten af landets indtægter kommer fra landbruget og det er absolut ikke tilfældet. Tværtimod bidrager landbruget ganske marginalt både økonomisk såvel som beskæftigelsesmæssigt til BNP. Oven i købet puster L&F sig altid op og får fordoblet “deres” bidrag når der spørges dertil, idet de uden undtagelse nævner det samlede bidrag fra hhv landbrugs- og fødevaresektoren og ikke kun hvad landbruget bidrager med. Man kan oven i købet høre ministre på området gøre det samme.

  4. Jan Stampe Nielsen

    Ib Skov – lige mine ord, men hvad f….. hjælper det, når hele Folketinget til stadig tror på L&F samtidig med at deres forskellige embedsværk ikke bekymrer sig om fakta, men alene om politik.

    • Ja, Jan Stampe Nielsen, det kan godt virke noget op ad bakke. Venstre er jo historisk udsprunget af bondebevægelse og efter en kort hælden mere mod byfolket vendt tilbage til at varetage landbrugets interesser. At rød blok tilsyneladende også lader sig regere af Axelborg har nok mere at gøre med at tækkes flest muligt så man kan fastholde regeringsmagten. Det skinner i allerhøjeste grad igennem på hele klima- og miljøområdet hvor man puster sig op og agerer mørkegrønne og klimabevidste men reelt ikke gør voldsomt meget – igen for at holde fast på taburetterne.
      Embedsværket har nu engang den rolle at levere de forslag der fremmer den politik som der ønskes af de der sidder på regeringstaburetterne. Nok kan embedsværket pege på de negative sider af den politik der ønskes ført, men de bestemmer den nu engang ikke, selv om de ind imellem trækker en minister rundt ved næsen!

  5. Jan Stampe Nielsen

    Måske kunne det være lærerigt for mange at få afklaret hvad et embedsværk opgave reelt er.

Leave a Reply to Anna Lønne Sørensen Cancel reply