Urinvejsinfektioner er den næsthyppigste infektionsårsag til at søge læge blandt yngre kvinder. Et godt kostråd vil være at holde sig væk fra fersk svinekød. Foto: Sharon Mccutcheon-Unsplash

En bestemt bakterie fundet i svinekød kan føre til blærebetændelse, og nu har et internationalt forskerhold sporet bakterien til slagteribranchen

​En bestemt bakterie, Staphylococcus saprophyticus, er hovedårsag til urinvejsinfektion hos især yngre kvinder. Nu har et internationalt forskerhold med base i både Portugal, Spanien, Polen og på Amager og Hvidovre Hospital afdækket, at denne stafylokok-bakterie kan spredes fra svinekødproduktion og fra vores fødevarer.

Professor Henrik Westh, Hvidovre Hospital

Det skriver Hvidovre Hospital i en pressemeddelelse den 12. marts 2021.

”Det er ny og betydningsfuld viden, for efter luftvejsinfektion er urinvejsinfektion den næst-hyppigste infektionsårsag til at søge læge,” siger professor Henrik Westh fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, AMH, som er blandt ophavsmændene til den nye forskning. Deres forskning er lige blevet publiceret i Center for Disease Controls-tidsskriftet Emerging Infectious Diseases.

Fra slagteri til tallerken og tarmkanal

Sådan ser en blærebetændelse ud. Cremefarvede kolonier af staphylococcus saprophyticus fra en urindyrkning. S. saprophyticus er en del af tarm- og vaginalmikrobiomet og en hyppig årsag til urinvejsinfektion hos yngre kvinder. Fra artiklen.

Studiet viser, at S. saprophyticus fundet i et slagteri i Lissabon (på udstyr og i kød) var meget lig den udgave af bakterien, der via forbrugerens mad ender i vores mave-tarm-kanal og herfra inficerer blæren. Denne viden kan på sigt bidrage til at forebygge blærebetændelse og de tusindvis af sygedage, denne sygdom medfører hos især yngre kvinder.

En forståelse af smitteveje via fødevarer er nødvendig for at man eventuelt senere fra politikere eller myndigheders side kan foretage tiltag.

I flere af de store verdensreligioner betragtes svinet som et urent dyr. Når man ser, hvor mange zoonoser svineindustrien frembringer, så virker det som en klog forholdsregel at tage afstand fra fersk svinekød. Foto: Jo Anne Mcarthur/Unsplash

Et studie som dette bidrager med netop denne biologiske forståelse. Henrik Westh nævner tilberedning af mad som en faktor, hvor man som enkeltperson kan gøre en forskel. ”Hvis man får en sådan bakterie fra spækbrættet og ned i sin salat, vil den næppe have været tilberedt ved en temperatur, hvor den bliver slået ihjel,” nævner professoren som et eksempel fra den helt nære hverdag. Studier af denne art kan således også tjene som en påmindelse om, at ens kødvarer skal varmes godt igennem.

Globalt fødevaremarked kræver global forskning

Fund af bakterier i et slagteri i Lissabon kan sagtens have betydning for os som danske forbrugere i en globaliseret verden, også fordi beslægtede bakterier blev fundet som årsag til urinvejsinfektion i alle undersøgelsens fire lande.

”Vores fødevareproduktion er global. Vores udveksling af fødevarer på tværs af landegrænserne kan bidrage til spredningen af den her bakterie,” siger Henrik Westh.

Med globale udfordringer giver det også god mening med globale fællesskaber omkring forskningen. ”Hovedparten af de undersøgte bakterier er isoleret i Portugal og på Amager og Hvidovre Hospital – og vi har stået for væsentlige analyser af alle stafylokokkerne,” fortæller Henrik Westh.

Forskerne har opstillet denne model for spredning og overførsel af Staphylococcus saprophyticus i samfundet. Pilene repræsenterer spredning og overførsel af S. saprophyticus isolater, der tilhørte afstamning G (grøn) og afstamning S (gul). G-stammen er af animalsk oprindelse og kommer ind på slagteriet gennem produktionsdyrene, såsom svin, hvor den overlever på udstyret og forurener kødet i forarbejdningskæden. G-stammen kan overføres til især yngre kvinder i samfundet med forurenet kød og fra slagteriarbejdere, der er blevet forurenede på slagteriet. S-stammen kommer sandsynligvis fra mennesker og primater og overføres sandsynligvis gennem person-til-person kontakt i for samfundet. Illustration fra artiklen.

Til kamp mod resistens over for antibiotika

Betændelse i underlivet bliver ofte behandlet med antibiotika. For at undgå resistens i fremtiden – dvs. det frygtede scenarie, hvor antibiotika ikke længere har en effekt på betændelser – er det centralt med forskning, der via forebyggelse kan nedsætte forbruget af antibiotika. Jo mindre antibiotika, vi bruger, jo sværere får bakterierne ved at udvikle resistens.

Den ferske flæskesteg kan give blærebetændelse som en uvelkommen julegave. Pressefoto

Urinvejsinfektioner er alt for hyppige

Urinvejsinfektioner påvirker mere end 150 millioner kvinder globalt og er både en byrde for samfundsøkonomien og i de komplicerede tilfælde for hospitaler verden over. Især yngre kvinder bliver ramt, og det betyder, at den næst hyppigste årsag til at yngre kvinder i Danmark får udskrevet antibiotika, er urinvejsinfektion.

Kvinder er mest udsatte for urinvejsinfektion af anatomiske årsager. Bakterier i mave-tarm-kanalen har kortere vej til skeden, hvorfra de spreder sig til blæren.

Redaktionen tilføjer:

Svineindustriens synderegister er efterhånden langt og rummer den ene mere alvorlige zoonose efter den anden. Velkendt er de antibiotikaresistente stafylokokker MRSA CC398, som stort set alle konventionelle svinefabrikker er inficeret med i dag, men også Campylobacter, Chlamydia, Clostridioides difficile og Salmonella er blandt de frygtede svinebakterier. Dertil kommer den stærkt bekymrende virus Svineinfluenza A, der er ved at udvikle sig til en pandemisk trussel fra den danske svineindustri. Til den lange liste bør nu tilføjes Staphylococcus saprophyticus, der giver blærebetændelse.

Her får du en oversigt over de mange bakterier og virus fra svin, der gør mennesker syge og i nogle tilfælde dræber. Oversigten stammer fra artiklen ”Zoonoser hos danske grise” fra Dansk Veterinær Tidsskrift fra januar i år.Bannerfoto: Yuris Alhumaydy/Unsplash

One Comment

  1. Jan Østergaard

    Send det konventionelle svinebrug på museum til fordel for det økologiske, vær opmærksom på god køkkenhygiejne og genindfør bidet eller washlet. Der spares papir, bakterier m.m. skylles væk og anus får en blid og nænsom behandling!
    mvh Jan Ø

Leave a Reply to Jan Østergaard Cancel reply