Svineproduktion

Dansk svinebakterie truer forbrugere i New Zealand

Danske Svineproducenters svigtende håndtering af MRSACC398-epidemien trækker nu overskrifter så langt borte som i New Zealand. Læs her, hvordan “nyheden” beskrives i det førende medie Newsroom 18. april 2017.

I sidste uge sendte britiske BBC en reporter til Danmark for at se på den offentlige sundhedsskandale, der har ramt danske svineproducenter.

Halvfems procent af de danske svinebesætninger er smittet med antibiotikaresistente bakterier kaldet MRSA CC398 eller svine-MRSA, der er en mere almindeligt kendt betegnelse.

Nu er ”superbakterien” kommet til Storbritannien takket være den danske svineeksport, og det har fået alarmklokkerne til at ringe.

Læs resten

Fabrikslandbrug beordres til at offentliggøre giftige udslip i USA

En dommer har beordret USA’s miljøstyrelse (EPA) til at lukke et smuthul i lovgivningen, der hidtil har gjort det muligt at undlade at rapportere om farlige stoffer, der frigives til miljøet fra store fabriksanlæg med opdræt af husdyr, de såkaldte CAFO’er (concentrated animal feeding operations). Det skriver EcoWatch, 11. april 2017.

Advokat Jonathan Smith, Earthjustice.

“Vi bifalder rettens klare beslutning om at håndhæve denne afgørende miljømæssige sikkerhedsforanstaltning for at beskytte den offentlige sikkerhed,” sagde Earthjustice-advokaten Jonathan Smith, der havde argumenteret for afgørelsen i for retten i begyndelsen af april 2017.

Læs resten

Hvor sygt kan et produktionssystem blive?

Landbrugets produktion af døde dyr overskrider lokalt den forventede opbevaringskapacitet, inden dyrene sendes videre for at ende som biobrændsel. Foto: Søren Wium-Andersen

Landbrugets produktions-systemer bør ændres. Det skriver biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, og fortsætter:

En af Landbrugsavisens tre topnyheder den 29.03. er: Døde dyr bliver til 55 mio. liter brændstof!

Virksomheden DAKA i Hedensted, der modtager døde dyr og slagteriaffald til destruktion, omdanner i stor stil affaldet til bio-brændstof. Den årlige produktion er nået op på 55 mio. liter, hvortil kommer store mængder fyringsolie, lycin og andre næringsstoffer.

Produktionen af biobrændstof fra døde dyr er blot et element i en omfattende omlægning af landbrugets energi-produktion…

Antallet af døde dyr i landbruget er nu så stort, at der kan produceres 55 millioner liter brændstof af dem, hvilket svarer til 2.750 tankbiler á 20 kubikmeter. Det er nu et delmål for landbrugets energiproduktion! Hvor perverst er landbruget nu blevet, når de roser sig af et gigantisk spild i produktionsleddet. Logikken i denne selvros skriger efter min opfattelse til himlen.

Søren Wium-Andersen.

Mit spørgsmål er, hvornår bliver landbrugets produktionssystemer ændret således, at energiproduktionen fra døde dyr ikke bliver et væsentligt tilskud til landbrugets indtjening? Hvor sygt kan et produktionssystem blive, før erhvervet selv begynder at filosofere over systemets ramme betingelser.

Efter min opfattelse bør landbruget snarest overveje, hvorledes det kan producere fødevarer uden en så stor dødelighed hos produktionsdyrene, at de døde dyr bliver en væsentlig brik i landbrugets energiproduktion.

Fremtidens svinefabrik blev aldrig rentabel – nu solgt til udlandet

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) har måttet æde sine begejstrede ord i sig igen, hvad angår fremtidens statsstøttede svinefabrikker. Mon det også bliver ham, der skal indvie Månegrisprojektet i Thy?

Daværende miljøminister Troels Lund Poulsen (V) havde de helt store lovprisninger fremme, da han i marts 2009 gik på talerstolen i Simon Højs nybyggede svinefabrik til 50 mio. kr. nord for Varde. »Det er utvivlsomt sådan, at fremtidens svineproduktion skal indrettes,« sagde en synligt imponeret minister til de mange fremmødte personer. Men der tog han grumme fejl.

Simon Højs svinefabrik blev aldrig rentabel. Efter otte år var den negative egenkapital nede på – 17 mio. kr., så ejeren havde ingen anden udvej end at afhænde den urentable fabrik. Fabrikken er nu blevet opkøbt af den tyske fødevarekoncern Wernsing med tilhørende 720 hektar jord som et investeringsobjekt, ifølge JyskeVestkysten.

Simon Høj, der også har en plads i bestyrelsen hos Danske Svineproducenter, er foreløbigt ansat som direktør i det nye driftsselskab, som viderefører svinefabrikken. Han ønsker ikke at kommentere salget ifølge landbrugsavisen.dk

Tyske Wernsing er ikke ukendt med investeringer i Danmark. Selskabet ejer også Flensted A/S i Skovlund, som er kendt for pommes frites-produktion. Der er tale om en meget stor investor med produktions- og lagerfaciliteter på 600.000 m² internationalt, en omsætning i 2015 på 950 mio. € (7 mia. kroner) og 3100 medarbejdere.

23-årig låner 50 mio. til svin

På samme opreklamerede facon som det aktuelle ”Månegrisprojekt” i Thy blev Simon Højs svinefabrik rost til skyerne – og støttet økonomisk – af bl.a. miljøminister Troels Lund Poulsen, som i 2009 kaldte det for ”lidt af oplevelse at indvie et så stort produktionsanlæg til svin”. Lund Poulsen, der selv har en baggrund i landbrug, var synligt imponeret over det højteknologiske produktionsanlæg. Det bestod af 11.000 m2 stald i to bygninger med plads til 3800 søer og en årsproduktion på 60.000 smågrise.

Læs resten

Svineindustriens enorme zinkforbrug forværrer resistens mod antibiotika

Svineindustriens årsproduktion på 30 mio. dyr truer med at forurene stadig større landbrugsarealer med tungmetallet zink. Det øger risikoen for antibiotikaresistens.

Ny forskning viser, at zink i jord er endnu værre til at skabe antibiotikaresistens end antibiotika er. Tungmetallerne zink og kobber har i et forskningsprojekt udført ved Københavns Universitet vist sig at være endnu mere effektive til at sprede antibiotikaresistens blandt bakterier i jorden end tetracyklin, en af de mest udbredte former for antibiotika. Det skriver Politiken 27. marts 2017.

Zink i form af zinkoxid bruges som et alternativ til antibiotika i behandlingen af smågrise. Gener, der gør bakterier resistente over for antibiotika, overføres i udstrakt grad mellem jordbakterier og sygdomsfremkaldende bakterier. At tungmetallerne er mere effektive til at fremme antibiotikaresistens end tetracyklin skyldes, at tetracyklin nedbrydes eller bindes i jorden, mens zink og kobber bliver ved at være tilgængeligt og ‘favoriserer’ de resistente bakterier.

Kristian Koefoed Brandt, KU.

Det forklarer en af forskerne bag projektet, lektor i mikrobiologi ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, Kristian Koefoed Brandt.

Læs resten

Fusk med million-tilskud til Månegris-projektet i Thy

Det er sagens hovedperson, Niels Jørgen Pedersen, til venstre.

Mystikken breder sig om det lokalt forhadte Månegris-projekt i Thy, efter at frontfiguren har meldt fra. Det er gårdejer Niels Jørgen Pedersen, der nu står frem og påstår, at han bare har været ”stråmand” for andre. Han nægter at være involveret i projektet, til trods for at både miljøtilladelse og milliontilskud er søgt og bevilget i hans navn.

I Nordjyske.dk 15. marts 2017 indrømmer Niels Jørgen Pedersen at have lagt navn, CVR-nummer og jord til det omstridte projekt, men benægter samtidig at være deltager i projektet, og i virkeligheden har han aldrig ejet den jord, hvor den kæmpemæssige svinefabrik skulle opføres.

Projektet har allerede modtaget milliontilskud fra GUDP-programmet i Landbrugsstyrelsen, men ingen myndigheder ønsker at kommentere den spegede sag, der meget vel kan ende med en sigtelse for dokumentfalsk.

Ked af det

”Jeg er ked af den negative omtale, “månegrisprojektet” har givet ikke kun af mig, men også af Venstre”, lød det på Venstres generalforsamling 15. marts fra Venstres borgmesterkandidat i Thisted Kommune gårdejer Niels Jørgen Toft Pedersen.

Læs resten

Ny dødbringende svine-bakterie breder sig globalt

Den nye svinebakterie giver voldsomme udslæt og kan føre til både meningitis og blodforgiftning.

Tilbage i 2005 blev 215 mennesker uventet inficeret med svinebakterien Streptococcus suis i den kinesiske by Sichuan. Normalt inficerer S. suis kun svin og smågrise, men indenfor en uge døde 39 smittede mennesker, hvilket gør det til et af de værste S. suis-udbrud, verden endnu har set. Nu meddeler et forskerhold, at de har fundet kilden til udbruddet, og  for første gang har ansvarlige myndigheder forhåbentlig en chance for at forebygge denne form for sundhedskriser i fremtiden.

Infektionsudbruddene i Sichuan kan ses som et skræmmende eksempel på, hvad der venter, hvis en virulent og humanpatogen svinebakterie bliver introduceret i avlstoppen og spreder sig derfra til hele svineproduktionen og det omliggende samfund. Det er forsåvidt en parallel til antibiotika-resistente stafylokokker som MRSACC398, bortset fra at CC398 ikke gør dyrene syge. Men hvis CC398 bliver bare lidt mere virulent,  vil vi kunne se noget lignende som med denne bakterie.

S. suis er en bakterie, der normalt kun inficerer svin, men det nøjes den ikke længere med. Ved at berøre svinekroppe eller håndtere syge grise kan mennesker også blive inficeret. I 2005 blev folk i tolv byer i Kina ramt, hvilket gjorde det til verdens hidtil største og geografisk mest omfattende smitteudbrud af S. suis til dato.

Først i Danmark

Hos svin forårsager bakterien normalt ikke sygdom, men den er ganske farlig for mennesker. S. suis blev første gang påvist i mennesker i Danmark i 1968, hvor to personer fik meningitis og en person døde af sepsis på grund af bakterien. De to overlevende var en 61-årig savværksarbejder og en 38-årig slagteriarbejder, mens den blodforgiftede afdøde var en 44-årig mand, der døde få timer efter indlæggelse. Mindst 12 tilfælde er rapporteret fra Danmark frem til 2005.

Overlæge Steen Hoffmann fra Statens Serum Institut oplyser i en mail 10. marts d.å., at SSI i perioden 1973-2014 har modtaget 7 isolater af S. suis fra 6 patienter (én havde bakterien i både blod og spinalvæske).

En infektion kan forårsage sepsis (blodforgiftning), meningitis og døvhed, og i 39 tilfælde under det kinesiske udbrud i 2005 endda død. Men indtil da havde forskerne aldrig set bakterien spredes mellem mennesker før, så ingen anede, hvordan så mange mennesker kunne blive syge, især bosat over så stort et geografisk område

Bakteriestammen i 2005-udbruddet syntes også særligt dødbringende. 30 procent af de smittede blev dræbt af bakterien. “Kilden til den dødelige stamme, der forårsagede udbruddet, har været ukendt indtil nu,” udtalte en deltager på forskerholdet, Ruiting Lan, fra University of New South Wales (UNSW) i Australien. “Vores forskning viser nu, at bakterien er udviklet i smågrise, der er opdrættet af kommercielle avlsselskaber, som derefter distribuerer smågrisene til hundredvis af individuelle smålandmænd i hele provinsen, hvor de voksne svin bliver slagtet på gården, og der overfører smitten”.

Selvom så mange som 215 mennesker blev smittet, forekom alle infektioner hos mindre landmænd, der havde været direkte udsat for smitte, da grisene blev slagtet. Der ses derfor ingen grunde til, at man bør stoppe med at spise svinekød.

Verdenskort over humane Streptococcus suis tilfælde med data for baggrundstætheden af svin. Kilde: World Atlas of Infectious Diseases Project 2005.

Smitte fra avlstoppen

Denne nye undersøgelse bidrager til at forklare, hvordan så mange mennesker kunne blive smittet på tværs af Kina på omtrent på samme tid. Forskerne analyserede genomer fra 95 bakterielle isolater fra både patienter og syge svin for at undersøge, hvordan denne særligt farlige bakteriestamme var opstået. De fandt, at den dødbringende stamme havde udviklet sig ved udgangen af 2004, hvilket tyder på, at smågrisene var blevet smittet i et avlscenter i Sichuan, inden de blev videresolgt til landmænd til opfedning som slagtesvin.

Ruiting Lan fra forskerholdet efterlyser smittefrie svinebesætninger som det bedste værn mod nye dødsfald.

Forskerne fandt også, at de berørte personer i udbruddet var mennesker, der levede nær større veje og motorveje, hvor grisene var blevet transporteret og solgt. “Udbruddet var en uforudset konsekvens af Kinas økonomiske udvikling,” siger Ruiting Lan. “For at øge svineproduktionen anvendte virksomhederne importerede svineracer snarere end lokale, og derefter leverede de inficerede pattegrise til en bred vifte af landmænd, der har opfostret dem under dårlige hygiejniske forhold på deres småbrug. Denne kombination af handlemåder har skabt en stor trussel mod folkesundheden og markant øget risikoen for et meget stor sygdomsudbrud,” tilføjede Lan.

Men forskerne siger, at denne form for udbrud kan begrænses i fremtiden, nu hvor man kender risikofaktorerne. “En patogen-fri avl af smågrise og forbedret hygiejne for mindre landmænd kunne bidrage til at forhindre sådanne udbrud,” skriver forskerne i en artikel om deres forskning i tidsskrifte Emerging Infectious Diseases. “Alternativt ville det være en meget effektiv strategi for at forebygge udbrud, at man overvåger udviklingen af sygdomme hos avlscenterne.”

Forskningen er publiceret i Emerging Infectious Diseases.

Svineindustriens anvendelse af medicinsk zink skal udfases

Det er den massive forurening med zink af den danske landbrugsjord, der har fået EMA til at reagere med et forbud.

I Danmarks Radios udsendelse ”Orientering” den 17. marts 2017 kunne Asbjørn Brandt fra Lægemiddelstyrelsen oplyse, at EMA, European Medicines Agency, netop har indstillet til EU-Kommissionen, at anvendelsen af medicinsk zink skal udfases. Baggrunden for indstillingen er en danske rapport fra efteråret 2015, der viste, at store dele af den danske landbrugsjord indeholder bekymrende mængder af zink. Det påpeger biolog Søren Wium-Andersen.

Det er nu op til EU-Kommissionen at tage stilling til, hvor hurtigt udfasningen af anvendelsen af den medicinske zink skal ske. Der blev i udsendelsen nævnt en periode på mellem tre og fem år. Når udfasningen er tilendebragt, er svineindustriens forbrug blevet reduceret med cirka 1/3 del. Forbruget af medicinsk zink i svineindustrien var alene i 2016 på 420 tons.

Læs resten

Venstre-eliten forstærker leden ved politikere

Danmark hører til i toppen af ikke-korrupte lande i verden, ifølge Transparency International. Alligevel er der tradition for at hjælpe politiske venner i al diskretion.

Kjeld Hansen skriver 14. marts 2017:

De stjæler millioner af udviklingskroner fra udkantens beboere, de forærer dine pensionspenge til fallerede kernevælgere,  og de favoriserer åbenlyst politiske venner på bekostning af andre menneskers velfærd.

Er der noget at sige til, at almindelige mennesker føler en stigende lede ved det politiske kammerateri, som regeringspartiet Venstre udfolder?

Her er tre eksempler, der dokumenterer Venstre-elitens upassende opførsel.

Læs resten

Fødevarestyrelsen står bag perfid personhetz

Landbrugsavisen blæste på alle regler for presseetik og skrev bare bevidstløst af efter den urigtige pressemeddelelse.

Torsdag 10. marts 2017 udsendte Fødevarestyrelsen en anonymiseret pressemeddelelse med overskriften ”Spis trygt din leverpostej”.

Pressemeddelelsens indhold var et personligt angreb på professor og overlæge Hans Jørn Kolmos fra Odense Universitetshospital, men angrebet var baseret på urigtige oplysninger og falske data, som styrelsen blev tvunget til at tilbagetrække i dagens løb.

Hvem, der står bag hetzen, vil styrelsen ikke oplyse, men Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) bakker op bag pressemeddelelsen.

 

Den anonyme smædeforfatter lagde ud med at påstå:

”Berlingske fortæller i dag, at overlæge Hans Jørn Kolmos ikke vil spise leverpostej og lever, fordi vi ikke ved, hvor høj koncentrationen af zink er.

Det er ikke rigtigt.

Man ved nøjagtigt, hvor meget zink der er i leverpostej. Der er 2,5 mg pr. 100 gram. Det kan man se på DTU’s hjemmeside. Dermed er leverpostej en rigtig god og naturlig kilde til zink, som er livsvigtig for mennesker.”

Artiklen blev læst med ukritisk interesse på Landbrugsavisens redaktion, der straks slog den stort op uden at kontakte den angrebne professor eller journalisten på Berlingske. Det var dumt gjort, da det viste sig, at påstandene i Fødevarestyrelsens pressemeddelelse var urigtige.

Faldt til jorden

Hen på eftermiddagen måtte Fødevarestyrelsen krybe til korset efter kontakt med Berlingske og indsætte følgende indrømmelse med små typer øverst på siden:

Rettelse: Overlægen nævne kun svinelever, ikke leverpostej. Det var Berlingske, der gjorde opmærksom på, at lever er i leverpostej. I lever er der ca. 5 mg zink pr. 100 gram, mens leverpostej er blandet op med spæk 50/50.

Professor Hans Jørn Kolmos er overlæge på Odense Universitetshospital og er en blandt et stigende antal eksperter i sundhedsvæsenet, der er utrygge ved Fødevarestyrelsens håndtering af antibiotikaresistens.

Dermed faldt pressemeddelelsen reelt til jorden, men det skulle blive endnu værre. Det viste sig, at oplysningen om de 2,5 mg zink pr. 100 gram leverpostej ikke kunne verificeres. ”Det kan man se på DTU’s hjemmeside”, stod der ganske vist i pressemeddelelsen, men det var også usandt. Kilden til oplysningerne var ikke tilgængelig, da undersøgelsen aldrig var blevet publiceret.

Ved kontakt til DTU blev det oplyst, at den ikke-publicerede undersøgelse omfattede en analyse af en enkelt prøve af en sammenblanding af 20 tilfældigt indsamlede leverpostejer i årene 1997-99. Det var den, der viste de 2,5 mg/100gram, og det var alt, hvad Fødevarestyrelsen byggede sin påstand på. I virkeligheden var der tale om et stærkt forfalsket grundlag, fordi det fagligt set er uacceptabelt, at styrelsen undlader at oplyse, at i 1999 brugte danske svinebønder stort set ikke zinkoxid. Dengang brugte man bare løs af antibiotika. Det er først i de seneste 10 år af forbruget er mangedoblet til det seneste tal for 2016 på 525 ton.

Måtte atter rette i artiklen

I løbet af eftermiddagen gik det op for Fødevarestyrelsen at den også var helt gal med dokumentationen for zinkindholdet, hvorefter nogen fjernede sætningen: ”Det kan man se på DTU’s hjemmeside”. Til gengæld blev der tilføjet et link til en anden tabel, der blev kaldt ”Fødevarestyrelsens seneste tal for zink”. Tabellen siger intet om leverpostej, men har nogle ikke-verificerbare analyseresultater for 5 svinelevere.

Hele denne uskønne optræden af en offentlig myndighed står i skarp kontrast til Fødevarestyrelsens erklærede vision: ”I Fødevarestyrelsen er vi engagerede og idérige – og vil gerne i dialog med omverdenen.”

Hvem har ansvaret?

Episoden rejser spørgsmålet, hvem i Fødevarestyrelsen har givet ordren til at drive personhetz – med så urigtige oplysninger og så falske data?

Fødevarestyrelsens pressekontakt nægter at oplyse, hvilken embedsperson der skjuler sig bag den anonyme pressemeddelelse. ”Vi arbejder som et kollektiv”, lyder det muntre svar.

Her er de ansvarlige for Fødevarestyrelsens urigtige pressemeddelelse. Pilen peger på tre af de fire topfolk.

Pilen peger dog først og fremmest på veterinærdirektør Per Henriksen, der hyppigt er blevet kritiseret for sin svigtende indsats mod MRSA-epidemien og det ekstremt store zinkforbrug i svineindustrien. Han har aldrig kunnet skjule, at han er stærkt irriteret på de MRSA-kritiske læger.

Fødevaredirektør Hanne Larsen er også en oplagt mistænkt, da hun er ansvarlig for fødevaresikkerheden. Larsen er dog ikke særlig kendt i offentligheden og har ikke tidligere hetzet mod fagfolk, så sandsynligheden er mindre.

Det overordnede ansvar for styrelsens personhetzende pressemeddelelse har direktør Esben E. Rasmussen, og den pågældende pressemeddelelse har uden tvivl været rundt om hans skrivebord til godkendelse. Det er dog ikke det samme, som at han har givet ordren til at skrive teksten.

Hvorvidt minister Esben Lunde Larsen også har været fedtet ind i ”leverpostej-gate” står hen i det uvisse, men da han torsdag befandt sig i Sydkorea, er det ikke umiddelbart så sandsynligt. Men netop denne minister har tidligere overrasket ganske meget, og han er i alle tilfælde bekendt med pressemeddelelsen. Det afslørede han selv allerede torsdag k. 13.53 med denne kommentar på facebook: ”Skulle vi ikke lige tage at spise brød til…?”

Ministeren bakker tilsyneladende op bag Fødevarestyrelsens personhetz.

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.