Svineproduktion

Gyllespredning og store svinefarme ødelægger livet på landet

Det er på høje tid, at vi omlægger denne altødelæggende svineproduktion her til lands, mener forfatteren til dette debatindlæg. Foto: Finn Birkholm-Clausen

Mange steder på landet bliver man kvalt af gylle og sprøjtemidler her i foråret. – Jeg er mere bekymret for kemikaliedampe og miljøbelastningen fra svinebrug end for corona. Den altødelæggende svineproduktion må omlægges, skriver Ziff V. Hansen i dette debatindlæg, der har været bragt i dagbladet Information den 24. april 2020

 Af Ziff V. Hansen, landskabsarkitekt

Kvalme og hovedpine driver mig til at skrive denne tekst. Og nej, jeg har ikke fået corona.

Det er morgen, og mit spædbarn ligger og sover indenfor. Jeg så ellers helst, at hun blundede udenfor i sin barnevogn. Min krop er gennemsyret af ubehag og væmmelse, for på markerne omkring min landsby spredes der gylle. Igen.

Ziff V. Hansen

Naboer til svinefarme bliver syge

Helbredspåvirkninger ved landbrugets gylleudledning er meget underbelyste, omend de er massive. Vi, der er naboer til svinefarme, mærker det på egen krop. Nogle må bære maske, når de færdes i deres have, og jeg kan i skrivende stund smage gyllen indenfor, selv om alle vinduer og døre er lukkede.

Vi kan ikke være her. Vi kan ikke være ude, vi kan ikke være inde, og grundet corona skal vi #staythefuckhome. Vi er fangede under uudholdelige kår. Og jeg er bekymret for vores helbred. For mit nyfødte barns helbred. Det er kvælstof, vi indånder. Absurde mængder ammoniak, svovlbrinte og metan. Og når det ikke er gylle, er det sprøjtegifte, vi inhalerer. I denne karantænetid er disse kemikaliedampe min største bekymring. Større end COVID-19 – thi den kan man til dels skærme sig mod.

En stor del af Danmark lider markant under gyllespredning i disse dage og finder det urimeligt, at utallige mennesker og dyr må lide for ganske få personers vinding. Det er uholdbart, og det er det modsatte af bæredygtighed. Det er uholdbart, at vi holder så mange dyr så tæt og under så usle vilkår, så det udgør et inferno for udvikling af vira og bakterier til skade for hele nationer. Og det er uholdbart, at svineproduktionen forbruger dobbelt så meget antibiotika som sundhedsvæsenet.

Landmændene følger gældende lovgivning, og det er den, det er galt med. For takket være de seneste miljøministre uden interesse for miljø, er husdyrbrugsloven nu formuleret så meget til svineindustriens fordel, at selv kommunen ikke kan modsætte sig udvidelser af i forvejen gigantiske svinebrug.

Læs resten

Vil Folketingets flertal hjælpe de gylleplagede familier – eller svinebaronerne?

Værsgo – familierne på landet vil ikke have flere svin som naboer. Fra demonstration mod den forrige regerings svinevenlige politik i august 2018. Foto: Greenpeace

Ny, spændende udvikling i sagen om de mange bekymrede naboer til Danmarks cirka 3000  svinefabrikker, der producerer godt 32 millioner svin årligt 

Pressemeddelelse fra Greenpeace 1. maj 2020

Den foregående regering samt S og R stemte i 2017 for en ændring af Husdyrbrugloven, så kommunerne blev frataget retten til – ud fra lokale forhold – at afslå ansøgninger om udvidelse af svinefabrikker, hvis de generelle krav om for eksempel udledning af ammoniak og afstand til naboer er overholdt. Nu foreslår Enhedslisten at give kommunerne retten tilbage. På tirsdag 5. maj førstebehandler Folketinget det forslag. 

Enhedslistens beslutningsforslag, som indtil videre ser ud til at få opbakning fra alle støttepartier: https://www.ft.dk/samling/20191/beslutningsforslag/B113/som_fremsat.htm

Opmærksomheden omkring svinefabrikker er vokset, efter Greenpeace i oktober 2019 udgav dokumentaren “Nabo til en svinefabrik”, der beskriver de mange gener og potentielle sundhedsmæssige risici for tusindvis af danske familier, som er naboer til svinefabrikkerne. Filmen beskriver også kommunernes tab af retten til at sige nej til svinefabrikker som følge af Landbrugspakken.

Siden loven trådte i kraft har kommunerne Esbjerg, Holbæk, Skanderborg og Middelfart uafhængigt af hinanden sendt breve til blandt andre miljøminister, Lea Wermelin (S). Kommunerne beder om hjælp til at gøre noget ved husdyrbrugloven:
https://www.kommunen.dk/artikel/svinefarme-tryner-kommuner-fire-har-sendt-breve-til-ministre

Læs resten

Industriel dyreproduktion øger risiko for smitsomme sygdomme

Jo tættere dyrene skal leve med hinanden, desto større mulighed har mikroorganismer for at blive overført mellem dyrene. Og tæt på hinanden lever hundreder til tusindvis at kvæg, svin og fjerkræ i nutidens industrielle landbrugsbedrifter. Foto: DB Pressefoto

Coronakrisen minder os om, at industriel dyreproduktion skal fylde mindre, og at vores dyr skal have meget mere plads, hvis vi vil undgå nye farlige sygdomme, skriver Frie Bønder – Levende Land

Af Ole Færgeman, Tonny Hansen og Henrik Kuske Schou, hhv. bestyrelsesmedlem, formand og næstformand i Frie Bønder -Levende Land.

Kan Coronakrisen lære os noget om vores landbrug? Ja, det kan den, omend ikke så direkte som kritikere af dansk landbrug måske forestiller sig. Sygdommen skyldes godt nok vores kontakter med dyr, men det virus (SARS-CoV-2), som forårsager sygdommen (COVID-19), ser ud til at stamme fra vilde dyr i Kina, formentlig flagermus. Det stammer ikke fra landbrugets dyr.

Ole Færgeman

Alligevel er Coronakrisen relevant for diskussioner om industriel landbrugsproduktion baseret på dyr. Det er den af to grunde.

Henrik Kuske Schou

For det første viser den os hvor alvorligt selv et mindre farligt virus som SARS-CoV-2 kan påvirke vores komplicerede samfund. En del, overvejende ældre mennesker er døde, verdensøkonomien er ude i sin værste krise siden anden verdenskrig, og vi er i gang med omkalfatring af samfundsinstitutioner som transport, kultur, skoler, mm.

Pest fra gnavere og aids fra aber

Hele dette postyr skyldes en infektionssygdom, som de amerikanske sundhedsmyndigheder (National Institute of Allergy and Infectious Diseases) har klassificeret som en kategori C sygdom, hvad angår farlighed. Det er langt bagefter sygdomme i kategori A som kopper, miltbrand, og pest, og det er noget bagefter sygdomme i kategori B som tyfus og salmonella.  

Tonny Hansen

Dødeligheden af COVID-19 ser foreløbigt ud til at være højst nogle få procent, mens dødeligheden af kopper, som stammer fra køer, er omkring 30%.

For det andet stammer næsten alle af vores infektionssygdomme fra dyr. Sådanne sygdomme kalder vi ”zoonoser” (zoion = dyr, nosos = sygdom). Nogle af dem kan vi takke vilde dyr for. Foruden COVID-19 fra flagermus er det eksempelvis pest fra gnavere, aids fra aber og hundegalskab fra flere forskellige dyrearter.

Mindre plads, mere smitte

Læs resten

Mogens Jensen kamuflerer støtte til flere svin som “grøn klimastøtte”

Fødevareminister Mogens Jensen (S) er parat til at poste millioner af skatteyderkroner i svineindustrien, til trods for at Danmark har den mest ekstreme tæthed af svin i hele verden. Foto: Regeringen

Af Kristian Sloth, landbrugspolitisk rådgiver, Greenpeace

Intet andet land i verden har så mange svin per indbygger som Danmark, og antallet er stigende. Over 32 millioner svin bliver der produceret om året. Nu poster regeringen 85 millioner skattekroner i nye svinestalde eller nye tilbygninger til eksisterende svinestalde, og det vil efter alt at dømme kun øge antallet af svin.

Kristian Sloth, Greenpeace

Svineavlere kan fra 5. maj søge om støtte til nye svinestalde eller til nye tilbygninger til eksisterende svinestalde. Svineavleren kan få dækket op til 25 procent af udgiften til byggeriet, og regeringen markedsfører støtten som “grøn klimastøtte”.

Men regeringens støtte er ikke grøn men derimod kulsort. Støtten er klimafjendtlig, fordi den kun vil øge antallet af klimabelastende svin i Danmark. Der står udtrykkeligt i betingelserne, at “Projekter vedrørende ombygning eller totalrenovering af eksisterende staldanlæg kan ikke få tilskud i denne ordning”.

I Danmark er der cirka 3.000 svinefabrikker, og mange af dem er ældre og utætte. Der er derfor en væsentlig større klimagevinst ved at investere i at modernisere de gamle utætte stalde fremfor at bygge nye stalde eller tilbygninger, hvor der bliver plads til endnu flere svin.

Hvis regeringen havde betinget sig, at gamle staldanlæg skal nedlægges og fjernes for at få tilskud til opførelse af nye stalde, så havde man med rette kunne kalde ordningen “grøn klimastøtte”.

Men det betinger regeringen sig ikke. Tværtimod afviser regeringen udtrykkeligt i betingelserne at støtte modernisering af de tusindvis af gamle svinefabrikker, hvorfra klimagasserne metan og lattergas hvert eneste sekund strømmer ud.

Læs resten

Kommuner er sat skakmat i kampen mod svinefabrikker

Også kommunernes fagblad kommunen.dk har rettet opmærksomheden mod svineproducenternes overhånd i forhold til den kommunale selvbestemmelse.

Enhedslisten vil rulle dele af den blå landbrugspakke tilbage for at give mere plads til natur, miljø og lokal selvbestemmelse. Ændring af husdyrbrugloven har sat det lokale selvstyre ud af spil

LANDBRUG – Den blå landbrugspakke, som den tidligere Venstre-regering trumfede igennem, har gjort det stort set umuligt for de enkelte kommuner at forhindre udvidelser af svineproduktionen, for eksempel med begrundelse i hensynet til naboer, natur eller turisme.

Det skriver redaktør Gustav Bech på jordbrug.dk den 8. marts 2020.

Ansøgerne skal blot opfylde de centralt fastsatte, formelle krav, og i flere kommuner erkender frustrerede borgmestre og byråd, at de med ændringen af husdyrbrugloven fra 2017 har mistet muligheden for at foretage en helhedsvurdering, før de siger ja eller nej til de ofte meget store udvidelser af den animalske produktion, som sker i disse år.

Det gælder blandt andet borgmesteren i Holbæk, Christina Krzyrosiak Hansen, som erkender, at det kommunale selvstyre med landbrugspakken reelt blev sat ud af kraft.

Borgmesteren i Holbæk, Christina Krzyrosiak, føler sig magtesløs overfor de aggressive svinebaroner. Foto: GP-filmen “Nabo til en svinefabrik”

»Jeg kan ikke gøre noget. Jeg skal stemme for, ellers bryder jeg en del af loven«, siger borgmesteren i en dokumentarfilm om svinefabrikker, som Greenpeace lavede i oktober sidste år.

Med ændringen af husdyrloven lykkedes det Venstres daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen og hendes efterfølger Esben Lunde Larsen at fjerne de få barrierer for landbrugsindustriens fortsatte ekspansion.

Læs resten

Velkommen i Dr. Frankensteins veterinære værksted

Klinisk præsentation af kinesiske svin med den stærkt virulente PRRS fra udbrud i 2007. (A) Syge grise med et velnæret og sundt udseende. (B) Syge grise med tynde og svækkede funktioner. (C) Den kramperamte smågris. (D) Den haltende gris med erythematøs udslæt i ørerne. (E) & (F) Bylder observeret på bagsiden af ​​et inficeret svin. (G) & (H) Døde voksne svin fra den kinesiske epidemi. Kilde: https://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0000526

Ingen regler sikrer mod sammenblanding af vacciner, selvom dyrlægerne risikerer at skabe nye virus

Tankeløs håndtering af levende vacciner til svin har skabt en helt ny virus, der hærger svineindustrien med døde søer, aborter, for tidlige faringer, mange dødfødte grise, svagtfødte grise og dødeligheder i farestalden på 60-90 procent. Det er et hverdagsbillede, som knap 50 danske svineproducenter må leve med, fordi de i august-september 2019 blev forsynet med virus-inficeret ornesæd af hidtil uset styrke.

Økonomisk er der tale om et kæmpetab på op mod 100 mio. kr. for svineproducenterne og deres ansatte, som slæber massevis af døde grise ud af staldene. Den skyldige er umiddelbart den landmandsejede ornecentral Hatting A/S i Horsens, som i sensommeren 2019 smittede adskillige svinefabrikker med en helt ny og ukendt variant af PRRS-virus.

Interesseorganisationen Danske Svineproducenter har besluttet at slæbe Hatting A/S i retten, fordi virksomheden nægter at udbetale erstatning til de virusramte svineproducenter, men Hatting A/S melder hus forbi. Alligevel har ornecentralen mangedoblet sin investering i sikkerhed mod virussmitte, og Fødevarestyrelsen har på ubestemt tid forbudt dyrlæger og svineproducenter at sammenblande de to levende vacciner.

Læs resten

Kræver svinestop indtil sundhedstrussel er afklaret

Stor hollandsk undersøgelse advarer om øgede sundhedstrusler for naboer til svinefabrikker. Nu skal forholdene undersøges i Danmark, men skal udbygningen fortsætte imens? Pressefoto: Dyrenes Beskyttelse

Åbent brev:

Bornholms Regionskommune har indkaldt ideer og forslag til, hvilke miljøforhold eller andre forhold, der bør undersøges nærmere i behandlingen af en række ansøgninger om udvidelse og/eller ændring af svineproduktionen på en række bedrifter på Bornholm.

Med denne henvendelse ønsker vi at opfordre til, at de folkesundhedsmæssige aspekter af husdyrsproduktionen generelt og af svineproduktionen specifikt inddrages i behandlingen af de pågældende undersøgelser.

Specifikt opfordrer vi Bornholms Regionskommune til at sætte alle ansøgninger i bero, indtil miljøminister Lea Wermelin kan fremlægge resultaterne af den netop igangsatte undersøgelse af de sundhedsmæssige udfordringer, der kan være forbundet med at bo i nærheden af store svineproduktionsanlæg.

Aktuelt gælder det høringerne vedrørende:

● Dalegård ved Hasle

● Kirkelunde ved Nyker

● Vellensbygård ved Nylars og

● Ågård ved Pedersker (frist udløb den 15. april 2020)


samt høring af forslag til §16a-miljøgodkendelse for

● Gamlevældegaard ved Melsted (Østerlars); og

● Smørengegård ved Myreby (Vestermarie)

Baggrund

Læs resten

Kan svin smitte dig og din familie med Covid-19?

For den ekstremt store svineindustri i Danmark vil det få katastrofale økonomiske følger, hvis det viser sig, at svin kan smittes med Covid-19. For store dele af den danske befolkning vil et sådan scenario udgøre en livstruende situation. Foto: Dyrenes Beskyttelse/Presse

Overalt i svineindustrien i EU holder aktionærerne vejret i disse uger. De venter ængsteligt på forskningsresultaterne fra det tyske forbundslaboratorium: Kan de 148 mio. EU-svin udgøre en smittefarlig Covid-19 trussel mod de 512,4 millioner EU-borgere (2018)?

Det er den tyske forbundsregerings forskningsinstitut Friedrich-Löffler-Institut (FLI), der undersøger husdyrs og kæledyrs følsomhed over for SARS-CoV-2 i en række tests. Man forventer de første resultater i slutningen af april. Først da kan den mulige risiko for mennesker og husdyr vurderes.

Sars-CoV-2-virus er et medlem af coronavirus-familien, der forårsager luftvejssygdommen Covid-19.

Ifølge FLI er der foreløbig ikke noget bevis på, at husdyr kan få SARS-CoV-2-korona-virus, eller at svin kan overføre og sprede denne virus til mennesker. Da Danmark er det land i EU, der har det suverænt største antal svin i forhold til indbyggertallet, knytter der sig en betydelig ængstelse til risikoen for smitte gennem husdyr.

Svinenes top-10 i EU (svin pr. 100 indbyggere) Kilde: Eurostat

1. Danmark (220)

2. Holland (71)

3. Belgien (57)

4. Estland (55)

5. Cypern (42)

6. Tyskland (35)

7. Østrig (34)

8. Grækenland (32)

9. Malta (30)

10. Polen (29)

Husdyr kan ikke smitte – foreløbigt…

Læs resten

EU som hele verdens svinesti

Her dokumenterer Eurostat den voldsomme udvikling i eksporten af svinekød fra medlemslandene. Der ses ingen tegn på opbremsning trods den voksende klimabekymring. Kilde: Eurostat

Eksporten af svinekød fra EU-landene til resten af verden slog alle rekorder i 2019

Svinekød er i dag en vigtig eksportvare for de stadig større svinefabrikker i EU-landene. Privatfoto.

Ifølge Eurostat blev der sendt 4.735 626 mio. tons svinekød afsted fra de 28 medlemslande, et tal der aldrig tidligere har været så højt. Den største eksportør var Spanien med 1.183 747 mio. tons, skarpt forfulgt af Tyskland med 1.056 623 mio. tons. De danske svineproducenter tegnede sig for 711.710 tons, hvilket rakte til en 3. plads i svineligaen.

Den samlede danske eksport af svinekød var imidlertid langt større i 2019, end tallene angiver hos Eurostat, da eksporten af levende svin til andre EU-lande [især Tyskland og Polen] udgjorde hele 456.680 tons. Levende svin medregnes ikke i Eurostat-statistikken.

Læs resten

”Hvad nu, Mette Frederiksen, hvis covid-19 kan smitte svin?”

Se denne informationsvideo fra Københavns Universitet – og bliv klogere på risikoen for corona-smitte fra de 12,5 mio. danske svin

En læser har stillet redaktionen dette alvorlige spørgsmål: Kan corona-virus smitte produktionsdyr som f.eks. svin, og kan de så smitte hinanden – og kan de derefter smitte mennesker?

Redaktionen har set på sagen og stillet spørgsmålet videre til eksperterne. Her kommer svaret:

Vi ved det ikke…

Det forskerne ved, er at svin og kæledyr allerede har en række forskellige corona-virus. En frygtet svinesygdom hedder Transmissibel gastroenteritis, forkortet TGE, og den skyldes netop et virus fra corona-viridae familien. TGE er en meget smitsom tarmbetændelse, der angriber svin i alle aldre, men som især har et alvorligt forløb hos pattegrise.

Sygdommen forekommer i mange lande – heriblandt de fleste europæiske lande. Danmark er fri for sygdommen. TGE er en anmeldepligtig sygdom, og en smittet besætning vil, i henhold til gældende lov, blive slået ned. TGE-virus er meget modtageligt for varme og sol. Ved kulde kan det overleve i lang tid. I frosne produkter kan TGE-virus være smittefarlig i flere år.

Disse corona-virus er værtsspecifikke, således at for eksempel ’Porcint Respiratorisk Coronavirus’ udelukkende inficerer grise, og ’Felint Coronavirus’ udelukkende kan inficere katte, men da coronavirus imidlertid har en stor tilbøjelighed til at ændre sig i form af for eksempel mutationer eller rekombinationer i det genetiske materiale, er det vigtigt at følge udviklingen blandt disse virus.

Det store rædselsscenario er, at covid-19 virus ændrer sit genetiske materiale, så smitten kan overføres til svin for derefter atter at smitte mennesker, men med en mere virulent virus. Med en stående svinebestand på 12,5 mio. dyr overfor en befolkning på 5,8 mio. danskere vil en sådan situation være katastrofal.

Professor Anette Bøtner, KU og SSI

Værtsspecifikke virus

I en ny artikel i Dansk Veterinærtidsskrift har forskere fra Københavns Universitet og Statens Serum Institut kortlagt forskellige typer coronavirus i Danmark. Herunder virus der forekommer i vilde dyr, produktionsdyr og kæledyr.

De skriver, at blandt andet findes der særlige coronavirus, som rammer henholdsvis flagermus, grise, heste, køer, hunde, katte, mink og fugle. Nogle af typerne giver forbigående symptomer, mens andre typer kan give alvorlig sygdom i det enkelte dyr.

”Der forekommer en række forskellige coronavirus hos produktionsdyr og kæledyr i Danmark. Disse virus er værtsspecifikke, således at for eksempel ’Porcint Respiratorisk Coronavirus’ udelukkende inficerer grise, og ’Felint Coronavirus’ udelukkende kan inficere katte,” siger professor Anette Bøtner fra Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, som også er sektionsleder hos Statens Serum Institut.

”Coronavirus har en stor tilbøjelighed til at ændre sig i form af for eksempel mutationer eller rekombinationer i det genetiske materiale. Derfor er det vigtigt at følge udviklingen blandt disse virus,” tilføjer hun.

Der er i øjeblikket ingen indikation af, at SARS-CoV-2-virus, der forårsager COVID-19, kan inficere svin. Coronavirus er normalt begrænset i deres værtsområde, og det kræver en betydelig ændring for dem at erhverve evnen til at inficere en anden vært. Det forsikrer professor Graham J. Belsham fra KU. Foto: Mattilsynet, Norge

Som eksempel fremhæver Anette Bøtner ’Porcint Respiratorisk Coronavirus’, der er opstået ved en ændring i det genetiske materiale fra et andet coronavirus, som også inficerer grise. Den ændring i det genetiske materiale betød, at virus ændrede sig fra at være et tarmvirus til at være et virus, der angreb luftvejene.

Dog understreger professoren, som også er medforfatter på artiklen i Dansk Veterinærtidsskrift, at mennesker i Danmark ikke bør lade sig skræmme af forekomsten af coronavirus hos danske dyr:

”Der er foreløbig ingen dokumentation for, at hverken kæledyr eller produktionsdyr spiller nogen rolle i forbindelse med spredningen af COVID-19.”

Professor Kåre Mølbak, SSI

Ingen grund til uro

Redaktionen har spurgt professor Kåre Mølbak, der er faglig direktør for afdelingen for Infektionsberedskab hos Statens Serum Institut, om der er grund til bekymring. Her er svaret:

”Ud fra den viden vi har om covid-19 tyder alt på, at virus er blevet artsspecifik (til mennesker). Der er bl.a. rejst bekymring om hunde, ud fra det forhold at hundeejere kan være i karantæne eller hjemmeisolation og dermed smitte deres hunde. Dette har ikke vist sig at være en risiko. Jeg kender ikke til studier med svin.”

Professor Graham J. Belsham, KU

Heller ikke professor Graham Belsham, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab ved Københavns Universitet ser nogen grund til at slå alarm, så længe der er ikke er påvist nogen overførsel mellem dyr og mennesker af covid-19:

”Der er i øjeblikket ingen indikation af, at SARS-CoV-2-virus, der forårsager COVID-19, kan inficere svin. Coronavirus er normalt begrænset i deres værtsområde, og det kræver en betydelig ændring for dem at erhverve evnen til at inficere en anden vært. Jeg er opmærksom på rapporten om en hund, der tester svagt positivt for SARS-CoV-2 i Hong Kong. Dette kan have været på grund af miljøforurening. Så vidt jeg ved: Der er ikke rapporteret om kæledyr eller andre dyr, der er blevet syge af COVID-19. Den aktuelle spredning af COVID-19 er et resultat af overførsel mellem mennesker og mennesker. Indtil videre er der ingen beviser for, at kæledyr eller produktionsdyr kan sprede sygdommen.”

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.