Svineproduktion

Dansk landbrugs sande tilstand med muligheder

På opfordring fra redaktionen har Steen Ole Rasmussen, Odense, skrevet dette tankevækkende essay. God læselyst!

Dansk landbrug forvalter ca. 60% af nationens landområde, og de 10 000 000 000 kr., som erhvervet gennemsnitligt har modtaget i årlig offentlig støtte fra 2012 til 16, udgør broderparten af erhvervets driftsresultat i perioden.

Det viser tallene fra statistikbanken, som ikke tager højde for indeværende års katastrofale høst, der igen skal ses på baggrund af en pågående globale klimakrise, som erhvervet forværrer med sit forsøg på at overleve på “markedets” betingelser.

En ting er de tilsigtede mål med bedriften, der eksplicit handler om økonomi. Noget andet er alle de utilsigtede bivirkninger ved dansk landbrugs virke.

Kataloget over de utilsigtede bivirkninger ved den kapitalintensive produktion af kød og mælk er langt, og de omkostninger, som man kunne indregne i opgørelsen over landbrugets sande pris for mennesker og natur, er gigantiske.

Steen Ole Rasmussen.

Mainstreamøkonomien omtaler teoretisk disse omkostninger som “eksternaliteter”, negative, men uden reelt at turde indregne dem i landbrugets bidrag til BNP’et, dvs. det eneste, som den forstår.

Spørgsmålet, som mainstreamøkonomerne ikke for alvor tør stille sig selv, end sige sætte mere forpligtende tal på, er følgende: Læs resten

Nu lukker dansk minkproduktion ned

Hvad dyreværnsaktivister aldrig har formået i Danmark, udvirker den frie markedsøkonomi nu. Nedlukningen af minkindustrien er gået i gang. Foto: Kopenhagen Fur.

Den danske produktion af minkskind har kurs mod det største tilbageslag nogensinde. Lave priser får mange minkavlere til at lukke forretningen, og produktionen ventes at falde 25-30 pct. i 2019. Det skriver Finans.dk, den 21. december 2018.

Efter flere år med store underskud reducerer de danske minkavlere nu produktionen af minkskind med 25-30 pct. i 2019. Der er tale om det største produktionsfald nogensinde, og nedgangen vil bombe sektorens milliardeksport endnu længere baglæns.

Tage Pedersen, Kopenhagen Fur. Pressefoto: Helle Moos.

»Foderselskaberne indhenter altid informationer om, hvor store mængder foder minkavlerne får brug for det kommende år. Indberetningerne fra avlerne plejer at være præcise. Det er på den baggrund, at vi med ret stor sikkerhed kan sige, at produktionen af skind vil falde med 25-30 pct. i 2019,« forklarer Tage Pedersen, der er formand for minkavlernes forening og for sektorens store salgsselskab, Kopenhagen Fur, til Finans.dk.

Fem mio. færre skind Læs resten

Ny rapport: EU’s initiativ om soja og planteproteiner mindsker ikke landbrugets klima- og miljøbelastning

De tærsker derudaf som gjaldt det livet. Imidlertid handler det om billige planteproteiner til millioner af svin.

I denne uge offentliggjorde NOAH – Friends of the Earth Denmark – en rapport om planteproteiner udarbejdet af Friends of the Earth Europe [1], der kommer med anbefalinger og kritiserer Europa-Kommissionens nyligt udkomne rapport om planteproteiner [2].

Den animalske overproduktion bliver der ikke taget stilling til i Europa-Kommissionens rapport, som har til hensigt at udforske, hvorledes man kan udnytte potentialet for produktion af planteprotein i EU. Dette på trods af at for mange dyr er årsagen til den enorme efterspørgsel på protein og dermed spiller en central rolle i forhold til EU’s kolossale økologiske fodaftryk.

Friends of the Earth peger på, at den altafgørende løsning på miljø- og klimaproblemerne, som produktionen af planteprotein medfører, er drastisk at reducere produktionen og forbruget af industrielle kød- og mejeriprodukter. Proteinafgrøderne skal i stedet bruges som mad til mennesker, og de skal dyrkes i små, bæredygtige landbrug med passende dyrehold. Landbruget udgør over en tredjedel af Danmarks samlede klimabelastning [3], og den animalske produktion står for knap trefjerdedele af EU-landenes aftryk på landbrugsland [4]. Det har store negative konsekvenser for miljø, klima og mennesker verden over. Læs resten

Voldsom stigning i illegal indførsel af vildsvinekød til Danmark

Vildsvinehegnet mod Tyskland forhindrer ikke import af vildsvinekød fra smitteramte lande, så længe vi er inden for EU. Foto: Michael Sand.

Mens miljø- og fødevareministeriets jurister er travlt optaget af at skaffe de 80 mio. kr. til finansiering af det omdiskuterede vildsvinehegn mod Tyskland, vælter det ind over den danske grænse med ukontrolleret vildsvinekød. Der er tale om privat import af hele vildsvin såvel som vildsvinekød fra eksempelvis jagt i ASF-smitteramte EU-lande og fra lande udenfor EU. ASF står for African Swine Fever.

Alene fra 2016 til 2017 eksploderede beslaglæggelserne af illegalt vildsvinekød fra lande uden for EU. Hvor de danske myndigheder opsnappede 281 kilo kød og kødprodukter af vildsvin i 2016, var tallet steget til 1790 kilo i 2017. Der er tale om en stigning på 537 procent, som fødevaremyndighederne ikke umiddelbart har kunne give en forklaring på.

Også fra EU-landene strømmer der vildsvinekød ind i Danmark, men da denne import ikke er ulovlig og ej heller skal kontrolleres ved den danske grænse, kender myndighederne ikke omfanget. Læs resten

Danske skatteborgere finansierer kassekredit for øget svineeksport til Mexico

Markedet for svinekød vokser i Mexico, og investeringslysten er høj. Med dansk finansiering i ryggen åbnes der for øget eksport til hele den mexicanske svinekødssektor. The Trade Council kan guide dig til at få finansiering i ryggen.

Det skriver Udenrigsministeriet på sin hjemmeside den 1. november 2018.

Den danske regering har erklæret sig rede til at bekæmpe de voksende klimaproblemer, der bl.a. skyldes den enorme kødproduktion. Regeringen har dog afvist at lægge afgifter på kødsalget af sociale grunde, men man fortier, at det reelt er regeringens aktive politik at øge kødproduktionen i Danmark ved hjælp af målrettede tilskud. Denne artikel om skatteyderbetalt finansiering af øget svineeksport til Mexico er et klart eksempel på denne dobbelte holdning til kød og klima.

Mexicanerne elsker crispy empanadas og pickled pig’s feet, men hvad siger klimaet til den danske oprindelse? Foto: Gourmet Pigs.

Læs uddrag af artiklen her:

“Mexicanerne er vilde med svinekød, og produktionen boomer for alvor i landet. Derfor kigger mange af de største producenter mod Danmark for at få optimeret deres produktion med dansk teknologi og viden. Mexico er verdens 11. største økonomi og hastigt på vej frem med en voksende middelklasse med appetit efter bedre produkter.

Markedet for svinekød er desuden blandt verdens største, og herudover eksporterer Mexico i stigende grad svinekød til USA og vil tilmed gerne endnu mere ind på de mest krævende markeder i verden. Dette stiller høje krav til produktionsfaciliteterne. Læs resten

På den ene side – og på den anden side…

Må svineproducenterne reklamerer med det statslige mærke for “Bedre Dyrevelfærd” – selvom de helt åbenlyst klipper halerne af smågrisene, og der ikke er et eneste halmstrå at få øje på??

Dyrevelfærdsmærket har til formål at skabe bedre dyrevelfærd for flere danske grise via en mærkningsordning og via markedsbaseret dyrevelfærd. Det er et statsligt mærke udviklet i samspil med interessenter med statsligt logo og statsgodkendt kontrol.

Det hævder medarbejderne i Fødevarestyrelsen, men hvad angår kontrollen med misbrug af mærket, så blæser svarene i vinden.

Mærket har tre niveauer

Læs her om betingelserne for at anvende mærket, og prøv at sammenholde disse krav med billedet ovenfor af de såkaldte”Welfare Pigs”.  Grundkravene er:
• Grisene skal have hele haler – dvs. de får ikke kuperet deres haler og har ikke været udsat for halebid
• Grisene får halm som rodemateriale og til redebygning
• Søerne skal være løsgående i hele produktionsforløbet – også i farestalden
• Grisene må max transporteres i 8 timer

Alle tre niveauer lever op til en række grundkrav til dyrevelfærd, som ligger ud over dansk og europæisk lovgivning. Det betyder et markant løft af dyrevelfærden, hævdes det.

Produkter med et hjerte lever op til grundkravene. For de to og tre hjerter er der tiltagende skrappere krav til dyrevelfærd.

Hvad sker der så, hvis man fupper med mærket? Ingenting. Det fremgår af dette svar, der er dateret den 12. december 2018 fra Fødevarestyrelsen:

“Du har ret i, at halekupering ikke er tilladt under Dyrevelfærdsmærket. I forhold til brug af det officielle logo er det vurderet, at dette ikke strider imod bekendtgørelsen om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning. Fødevarestyrelsen mener derfor ikke, at der er tale om ulovligt brug af logoet.

Styrelsen er dog enig i, at det er uhensigtsmæssigt, at logoet anvendes i kombination af et billede af grise, der ikke lever op til betingelserne i mærkningsordningen. Vi har derfor kontaktet foreningen, og forventer, at de reagerer herpå.

Med venlig hilsen

Benita Thostrup, Jurist l Dyrevelfærd & Veterinærmedicin”

 

 

Slut med ulovlige haleklip -til næste år

Sådan ser rigtige grise ud, når de har fået lov til at beholde deres haler. EU ønsker nu, at lovgivningen overholdes i højere grad end tidligere – også i Danmark!

Flere grise skal have hele haler. Fra næste år kommer der en række stramninger over for griseproducenterne, hvis de vil halekupere deres grise. Det skriver i Miljø- og fødevareministeriet i en pressemeddelelse den 12. december 2018.

Det sker for at “arbejde henimod en reduktion” i antallet af halekuperinger, hedder det i pressemeddelelsen.

Svineproducenterne hævder, at halerne skal fjernes for at udgå bideskader som denne.

Fra næste år kommer en række tiltag, som skal reducere antallet af halekuperinger og øge dyrevelfærden. I dag vurderer EU-Kommissionen, at 98–100 pct. af alle grise i EU halekuperes. I Danmark estimeres tallet at være på 98,5 pct. Målet om flere grise med hele haler indgår også som en del af i regeringens ’Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin’ fra 2014.

– Det er helt afgørende, at vi får alle landmænd til at analysere udfordringerne og dokumentere på skrift, hvordan de tager hånd om problemerne, hvis det skal lykkes at få flere grise med hele haler, fastslår Jakob Ellemann-Jensen. Læs resten

Landbrug med høj gæld er ikke levedygtige – Heureka!

Nationalbankens direktør Lars Rohde opfordrer til at lukke de ikke-levedygtige landbrug, men det vil Landbrug & Fødevarer ikke høre tale om. Foto: Nationalbanken.

En stor andel af bankernes lån til landbrugskunder er misligholdt. Mange landbrug har en så dårlig økonomi, at det er tvivlsomt, om deres forretning er levedygtig på længere sigt. Bankerne har allerede nedskrevet en del af lånene og har generelt en høj indtjening. De fleste banker vurderes derfor at have rum til at få ryddet op i deres landbrugsporteføljer.

De store banker har et forholdsvist begrænset udlån til branchen og vil kunne håndtere selv meget store realiserede tab. Nationalbanken vurderer på den baggrund, at landbruget ikke udgør en systemisk risiko for den finansielle stabilitet i Danmark.

Det fremgår af Nationalbankens analyse for 2. halvår 2018, der blev offentliggjort den 3. november 2018.

Landbruget har uholdbart høj gæld

Bankerne bør acceptere tab på ikke-levedygtige landbrug. Mens økonomien generelt er i højkonjunktur, er landbruget fortsat i krise. Branchen følger ikke samme konjunkturcykel som dansk økonomi generelt, og strukturelle udfordringer er fortsat uløste. I 2018 er sektoren endvidere ramt af tørke, som yderligere kan skubbe bedrifter nærmere en konkurs.

Bankerne bør acceptere tab på landbrugskunder, som ikke er levedygtige, og hjælpe med at få jord og øvrige aktiver videre til bedrifter med bedre fremtidsudsigter. Også selv om det – i hvert fald midlertidigt – kan lægge et nedadgående pres på jordpriserne.

Ti år efter finanskrisen er landbruget fortsat hæmmet af den gæld, de optog hos kreditinstitutterne under prisboblen på landbrugsjord, jf. figur 30. I årene op til 2008 medførte stigende jordpriser, at landbrugets aktiver steg markant i værdi. Kreditinstitutterne udstedte mange nye og store lån til landbruget mod sikkerhed i de overvurderede jordpriser.

Og i nogle institutter var adgangen til kredit for lempelig. Da boblen bristede, kom egenkapitalen hos mange af institutternes landbrugskunder under pres. Læs resten

Noget af det bedste i verden?

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Redaktøren svinger kæppen i Politiken 1. december 2018.

Dagens udgave af Politiken (1.12) har et pænt stort interview med redaktøren om dansk landbrugs bæredygtighed. Her får du et uddrag:

Kjeld Hansen, hvorfor kan du ikke anerkende landbrugets indsats for at løse problemet?

»At vi kan producere vanvittig meget svinekød med en relativt lav belastning i forhold til stykenheden, ændrer jo ikke på det helt afgørende faktum, nemlig at vores kødproduktion er alt, alt for høj. Men det er den typiske måde, landbrugstoppen kommunikerer på. Det minder lidt om antibiotikadebatten. I Danmark bruger vi dobbelt så meget antibiotika til husdyr, som man bruger til mennesker. Hvilket er helt enestående foruroligende i verdenssammenhæng. Samtidig fremhæver man så, at Danmark er et af de lande i verden, der bruger mindst antibiotika pr. produceret kilo kød. Men det rokker jo ikke ved, at vi bruger dobbelt så meget, som vi bruger til mennesker, og det kan give resistens­problemer. Derfor kan man ikke bare regne belastningen ud i doser; det er den samlede belastning, der er afgørende. Og det koster altså at producere 31 millioner svin omåret«,

»Når vi er så ekstremt produktive, så koster det i sagens natur også på miljøet. Importen af hjælpestoffer, frem for alt soja fra Argentina og Brasilien, og eksporten til Langtbortistan af vores produkter er den store akilleshæl. Derfor bør vi koncentrere os om de nære markeder, herunder os selv, som vi jo har gjort med stor succes, i stedet for til stadighed at udvide produktionen og sælge pølser til for eksempel Shanghai«.

Netop i Kina tyder noget jo på, at Danmark kan få en stor eksportsucces med Danish Crowns opførsel af en fabrik i Shanghai og aftalen om at afsætte alt, der kan produceres. Det er vel kun godt for landet? Læs resten

Lyver L&F om sin syge moster?

Redaktøren mener:

Den folkelige modvilje mod det store kødædegilde, som ikke mindst danskerne deltager i, breder sig med foruroligende hast, synes de at tænke bag barrikaderne på landbrugets Axelborg.

I hvert fald har Landbrug & Fødevarer sendt sit barskeste tæskehold på gaden for at banke Greenpeace på plads.

Greenpeaces landbrugspolitiske rådgiver har skrevet et indlæg med overskriften “Skal Danmark virkelig være verdens ammoniakfyldte kødfabrik?” – og den tekst kan direktør Flemming Nør-Pedersen ikke lide. Han proklamerer 26. november 2018 i Politiken, at “Jeg spiser kød med god samvittighed.”

Sådan ser han ud, dansk landbrugs kødædende direktør Flemming Nør-Pedersen. Foto: L&F.

Fine slagord som “Vision, vækst, balance” er der nok af hos Axelborg, men kun på facaden. Bag de tykke mure guffer man kraftige kødretter som altid.

Det kan lyde en anelse ufrivilligt komisk, når en voksen mand som direktør Flemming Nør-Pedersen står frem og bekender, at han spiser kød. Hvad rager det dog omverdenen, hvad han spiser? Og at han gør det “med god samvittighed”, giver blot bekendelsen et patetisk strejf.

Hvad der derimod ikke lyder grinagtigt, er Landbrug & Fødevarers fatale fejllæsning af folkeviljen. Over hele den vestlige verden vender folk – og især de unge – sig mod kødfråseriet som en vigtig årsag til klimaproblemerne. Meget tyder på, at “nej tak til kød”-kampagnen vil få samme forrygende momentum, som “nej tak til tobak”-kampagen har haft. Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.