Svineproduktion

Frie Bønder til regeringen: Round Up skal også forbydes i foderkorn og raps

Svinefoder må gerne sprøjtes med Roundup, ifølge miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

Regeringen vil forbyde brugen af Round Up før høst i konsumafgrøder som brødhvede, maltbyg, grynhavre og brødrug. Det skal ske ved en ændring af bekendtgørelse for bekæmpelsesmidler, men det vækker kun betinget glæde hos landsforeningen Frie Bønder – Levende Land.

– Det er en billig omgang for regeringen, siger foreningens næstformand, agrarøkonom Henrik Kuske Schou i en pressemeddelelse 7. marts 2018.

Læs resten

Påvirker glyphosat i maden kun menneskers sundhed – hvad med foderet til husdyr?

Verden over protesterer borgere mod forureningen af fødevarer med glyphosat, og miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) er nu hoppet med på protestbølgen med et lovindgreb mod sprøjtning af danske fødevarer fra 30 dage før høst. Foder til danske husdyr kan dog stadig sprøjtes lige så meget agroproducenterne lyster.

Ganske epokegørende mener miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), at rester af glyphosat i madvarer kan skade menneskers sundhed, og derfor har han dekreteret, at korn og andre fødevarer skal være fri for sprøjtegiften glyphosat i fremtiden. Brug af glyphosat på marker med fødevarer vil i fremtiden være forbudt fra 30 dage inden høsten. det fremgår af en pressemeddelelse 2. marts 2018.

– Det er ikke altid nødvendigt at sprøjte, mener Esben Lunde Larsen (V).

– Pesticider skal bruges der, hvor det giver mening, og det er altid ikke nødvendigt at bruge glyphosat til at nedvisne korn før høst. Derfor var et bredt flertal bag pesticidplanen også enige om at forbyde stoffet på fødevaremarker 30 dage, inden høsten går i gang, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Det vil dog fortsat være tilladt at sprøjte foder til husdyr som grise, køer, heste og kyllinger, selvom der er mistanke til eventuelle skadevirkninger på dyrene.

Forskere ved Institut for Husdyrvidenskab ved Århus Universitet fik allerede for et år siden bevilget 10 mio. kr. af VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN til et omfattende projekt, der skal undersøge, om rester af stoffet glyphosat i foderet påvirker husdyrs sundhed. Det skrev DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 23.01.2017.

I perioden fra januar 2017 og frem til 2020 står seniorforsker Martin Tang Sørensen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, i spidsen for et stort forskningsprojekt, som VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN støtter med 10 mio.kr. Projektet undersøger om rester af glyphosat, der stammer fra ukrudtsbekæmpelsesmidler anvendt i foderproduktionen (eksempelvis Roundup), kan påvirke husdyrs sundhed og produktivitet.

I USA har det vakt stor opmærksomhed, at ngo’er hævder at have påvist glyphosat i modersmælk.

Om glyphosat
Glyphosat er værdsat i landbruget som et effektivt middel til bekæmpelse af ukrudt. Da det aktive stof glyphosat blev introduceret i landbruget i 1974, blev det anvendt til simpel bekæmpelse af ukrudt, hvilket normalt ikke vil efterlade rester af glyphosat i de høstede afgrøder. Senere er det blevet almindeligt at anvende glyphosat under selve dyrkningen af afgrøder enten til nedvisning af fx korn kort tid før høst eller til bekæmpelse af ukrudt i afgrøder, der er genmodificerede (GM) til at være tolerante over for glyphosat, som fx GM sojabønner. Disse nye anvendelser medfører, at glyphosat-rester er at finde i foder til husdyr.

Glyphosat er imidlertid også patenteret som et bredspektret antibiotikum, der kan påvirke bakterier og andre mikroorganismer. Glyphosat er endvidere patenteret for sin store evne til at binde mineraler. Det nye projekt fokuserer netop på disse aspekter.

– Med denne viden, om glyphosats evne til at påvirke visse mikroorganismer, bør det undersøges, om glyphosat kan påvirke sammensætningen af bakteriepopulationen i tarmen hos husdyr, fortæller seniorforsker Martin Tang Sørensen, og fortsætter:

– Derudover har glyphosat den egenskab, at det kan binde sig til metaller og mineraler og herunder visse mikronæringsstoffer, og det bør derfor også undersøges, om dette påvirker sundhed og produktivitet.

Værre er det måske, at der også er konstateret rester af glyphosat i vin fra Californien i 2016, selv i visse økologiske mærker.

Effekt af glyphosat-rester på smågrise og æglæggere undersøges
Behovet for at af- eller bekræfte glyphosats eventuelle påvirkning husdyrenes sundhedstilstand er forstærket efter rapporter fra landbrug, hvor forekomst af en diarrélignende tilstand hos fjerkræ samt diarré hos pattegrise er blevet kædet sammen med brug af GM soja i foderet. Erfaringerne fra praksis er imidlertid ikke blevet videnskabeligt dokumenterede.

Der findes ingen større videnskabelige undersøgelser af en eventuel virkning af glyphosat på mikroorganismerne i tarmen eller på tilgængeligheden af mikromineraler hos husdyr, og derfor giver det rigtig god mening at få konkrete resultater på, hvad det betyder, når husdyrene udsættes for glyphosat-rester via foderet, fortæller Martin Tang Sørensen.

Seniorforsker Martin Tang Sørensen, DCA.

I projektet undersøges virkningen af glyphosat på mavetarmkanalens mikroorganismer og på mineralstatus hos svin og fjerkræ samt eventuelle afledte effekter på dyrenes sundhed og produktivitet. De nye forsøg vil foregå både ved Aarhus Universitets forsøgsfaciliteter i Foulum samt i en række husdyrbesætninger i praksis. Studierne vil blive udført med nyligt fravænnede grise samt æglæggende høner.

– Afhængigt af resultaterne fra disse undersøgelser kan evt. senere undersøgelser også omfatte kvæg, slutter Martin Tang Sørensen.

Foder til grise må stadig gerne være sprøjtet med glyphosate, selvom dyrene ender som menneskeføde. Så langt vil Esben Lunde Larsen alligevel ikke udstrække sit formynderi over de danske forbrugere.

Ligger der dunkle motiver bag MRSA-forskningsartikel fra Statens Serum Institut?

En ny dansk undersøgelse dokumenterer en klar sammenhæng mellem MRSA-smittede folks bopæl og svinefarme, uanset om patienterne har kontakt til svin eller andre husdyr. Alligevel påstår forskerne, at den særlige MRSACC398-smitte ikke sker gennem ventilationsluft eller gylle, men kun fra person til person. Den vurdering møder skarp kritik fra en af landets førende MRSA-eksperter.

Det er forskerne J.C.H. Anker, A. Koch, S. Ethelberg, Kåre Mølbak, J. Larsen og M.R. Jepsen fra Statens Seruminstitut og Københavns Universitet, der har lagt navn til en artikel med titlen: ‘Distance to pig farms as risk factor for community-onset livestock-associated MRSA CC398 infection in persons without known contact to pig farms.’

Med forskernes egne ord lyder konklusionen i artiklen, at der er klart flere patienter med CC398-infektioner ude på landet end i byerne, og at disse patienter har bopæl tættere på en svinefarm end befolkningen som helhed. Det gør sig også gældende for patienter uden kontakt til svin eller andre husdyr.

Fagchef Anders Rhod Larsen, SSI.

»Overordnet set kan vi konstatere, at hvis man bor i et område, hvor der er svinefarme, har man en øget risiko for at blive MRSA-CC398-smittet,« forklarer Anders Rhod Larsen, fagchef på Statens Serum Institut (SSI) til fagbladet Ingeniøren.dk. 6. februar 2018.

Anders Rhod Larsen er ikke opført som medforfatter på artiklen, men som fagchef hos SSI er det alligevel ham, der udtaler sig om instituttets forskningsresultater.

Hovedkonklusionen er altså, at antallet af CC398-smittede er klart højere i landområder med svinefarme end i byområder, også selvom patienterne ingen kontakt har til husdyr. Så langt så godt, men så heller ikke længere.

»Det interessante i den sammenhæng er dog, at vi ikke ser nogen forskel i afstandsafhængighed fra, hvis man bor inden for en radius af fem eller to kilometer fra gårdene,« siger Anders Rhod Larsen til Ingeniøren.dk.

»Forstået på den måde, at hvis der var tale om spredning fra gårdene via luften, ville man forvente, at jo længere væk man kommer, desto mindre smitte var der. Det ser vi ikke, når vi sammenligner afstandene. Så ud fra de data kan vi ikke sige, at der er større risiko, hvis man bor fem kilometer fra svinefarmene end to kilometer,« siger Anders Rhod Larsen.

Læs resten

Svineindustrien forgifter de ferske vande med zink og kobber

Find hele rapporten her.

Zink og kobber er to af de hyppigst målte tungmetaller i danske ferskvandsrecipienter. Nærværende undersøgelse viser, at langt den største kilde (80-90 %) til zink og kobber i de danske jorder stammer fra landbrug primært gennem tilførsel med svinegylle.

Zink måles i relativt høje koncentrationer i danske vandløb. Tidligere undersøgelser har således angivet, at omtrent 2/3 af undersøgte vandløb havde målte årsgennemsnit, der var højere end det gældende miljøkvalitetskrav. Ved denne vurdering var der taget højde for det naturlige baggrundsniveau.

Den gældende bekendtgørelse giver som alternativ til korrektion for det naturlige baggrundsniveau mulighed for at vurdere i forhold til den biotilgængelige koncentration. Der er ikke i de tidligere undersøgelser foretaget en vurdering baseret på indholdet af parametrene opløst organisk materiale, vandets hårdhed, pH eller andre fysiske-kemiske parametre, der påvirker metallers biotilgængelighed.

Nærværende undersøgelse har forsøgt at inkludere disse lokale tilpasninger af miljøkvalitetskravet og finder ved at inddrage lokalspecifikke biotilgængelighedskorrektioner, at der i cirka 25 % af de undersøgte vandløb er målt zinkkoncentrationer, som indikerer en risiko for vandlevende organismer.

Der er kun tale om en indikation, idet undersøgelsen blandt andet delvist baserer sig på enkelte målinger og derved ikke er opgjort som årsgennemsnit, eftersom disse data ikke var tilgængelige for hovedparten af de undersøgte vandløb. For beregning af et sikkert årsgennemsnit, skal der samtidig være målt for alle de nødvendige modelparametre i 12 måneder. Det er ikke muligt at vurdere, hvorvidt årsgennemsnittet i de enkelte vandløb af zink og kobber vil ligge over eller under de data, der er anvendt i denne rapport.

Det relativt høje indhold af zink i ferskvand medfører generelt, at zink kan genfindes i sø- og vandløbssedimenter i koncentrationer, der i mere end 50 % af prøverne vurderes til at udgøre en potentiel risiko for sedimentlevende organismer, selv efter at generelle biotilgængelighedsbetragtninger er inddraget som anbefalet i EU’s risikovurderingsrapport for zink. Omvendt er der ikke noget der tyder på, at koncentrationerne af kobber i sediment og vand udgør en risiko for vandmiljøet. Læs resten

Fødevarestyrelsen: MRSA-smitten er talt op til at være en ny pest

Siden 2007 har MRSACC398-epidemien i Danmark fået lov til at udfolde sig uhæmmet, og i perioden er mindst 6.294 personer konstateret smittebærende, flere end 700 har haft infektioner, og mindst syv dødsfald er verificeret. Den tilsyneladende stagnation i antal smittede siden 2015 er falsk og udtrykker blot resultatet af Statens Serum Instituts beslutning om kun at registrere nysmittede personer. Tallene giver derfor et billede af epidemien, hvis udvikling bliver mere og mere forvrænget for hvert år. Kilde: Statens Serum Institut 2018.

Blot to måneder efter indgåelsen af veterinærforliget ændrer Fødevarestyrelsen radikalt sin politiske holdning til sundhedstruslen fra de resistente bakterier i landbruget. MRSA-epidemien er alligevel ikke noget større problem og i øvrigt stærkt overdrevet.

Dyrlæge Stig Mellergaard, Fødevarestyrelsen.

Veterinærforliget, der blev vedtaget 13. december 2017 af et enigt folketing, kom til verden efter en intens offentlig debat, som nu betegnes af Fødevarestyrelsen som ”skruet op” og ”ude af proportioner.” Styrelsen beskylder desuden unavngivne deltagere i debatten for at have talt MRSA-smitten op ”til at være en ny pest” og undergraver dermed Folketingets beslutning om at gøre noget ved smitten efter ti års ørkenvandring.

Det er dyrlæge Stig Mellergaard, der fremlagde ministeriets ændrede syn på MRSA-smitten i et interview 19. februar 2018 med dagbladet Information. Stig Mellergaard er souschef i Fødevarestyrelsen, hvis chef er den omdiskuterede veterinærdirektør, dyrlæge Per Henriksen. Det er disse to dyrlæger, der har ansvaret for at bekæmpe MRSA-truslen mod borgerne i Danmark, til trods for at der er tale om et humant sundhedsproblem.

På vegne af styrelsen udtalte Stig Mellergaard til Information:

»Smitte med MRSA kan selvfølgelig være alvorlig, men MRSA-debatten har været skruet op på et niveau, hvor den ikke hører hjemme. Forskningen viser, at det er relativt få mennesker, der bliver inficeret. MRSA har i en periode været talt op til at være en ny pest, og det er det ikke. Det er vigtigt at se det proportionelt.«

Læs resten

Lunde Larsens fupkursus giver svinearbejdere MRSA-bevis uden rigtige svar i test

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) bærer alene ansvaret for fupkurset, mens ministeriets troværdighed har fået et nyt knæk. Foto: Claus Bjørn/FVM.

Selv om man svarer forkert på alle tolv spørgsmål i en test om MRSA, modtager man et kursusbevis. Ansvaret for den valgte kursusform hviler udelukkende på miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V). Udviklingen af e-kurset er finansieret med 4,6 mio. skatteyderkroner.

– Nyt hygiejnekursus skal sikre mod smittespredning.

Sådan lød overskriften, da Fødevarestyrelsen i november sidste år udsendte en pressemeddelelse om et nyt e-kursus for folk, der arbejder med svin,

Men det er nok en overdrivelse at hævde, at kurset sikrer mod smittespredning, lyder det i Information 19. februar 2018. Det skriver Ritzau med avisen som kilde.

Kurset har siden januar i år været obligatorisk for alle, der arbejder med levende svin. Ved at gennemføre kurset modtager svinearbejderne et bevis, der fremover skal kunne fremvises ved Fødevarestyrelsens kontroller i stalde, på slagterier og i besætninger.

Information klikkede sig gennem kurset på et kvarter. Ved den afsluttende test behøver man ikke svare rigtigt på et eneste af de 12 spørgsmål for at modtage et kursusbevis. Læs resten

Kampen mod MRSA i landbruget nytter – i Norge!

Mattilsynet på arbejde.

I 2017 udtog den norske fødevaresikkerhedsautoritet, Mattilsynet, prøver af 826 grise i Norge. Ingen af ​​prøverne var positive for den variant af MRSA, man har kæmpet for at holde væk fra norske grise i flere år.

Karen Johanne Baalsrud, Mattilsynet.

– Det er meget glædeligt og viser, at kampen mod antibiotikaresistens i landbruget har fået en lille sejr i 2017, siger Karen Johanne Baalsrud, direktør for planter og dyr i FSA i en pressemeddelelse 15. februar 2018.

“Hvis MRSA er i stand til at etablere sig i landbruget, vil det koste sundhedssektoren store midler til forebyggelse årligt. MRSA overføres mellem svin og mennesker, og hvis bakterierne finder vej ind hospitaler og pleje institutioner kan de have alvorlige konsekvenser for patienterne, siger Baalsrud.

De forebyggende indsatser fra svineindustrien og den enkelte producent har givet gode resultater. Læs resten

Sådan ligger landet anno 2017

Danmark er det mest ekstremt dyrkede land i verden, hvor naturen er isoleret i ganske små pletter..

LANDBRUG – Danmark er det mest intensivt dyrkede land i EU, og det går hårdt ud over naturen og dyrevelfærd, viser nye tal fra Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse.

Det er langt fra uden konsekvenser, at Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Europa, og sammen med Bangladesh det mest intensivt dyrkede land i verden.

Agerhøne er hårdt ramt af det ekstreme landbrug. Foto: Jens Chr. Schour.

Og det går hårdt ud over naturen og dyrevelfærd, viser »Sådan Ligger Landet – tal om landbruget 2017«, en ny statistiksamling fra Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse.

For fugle som sanglærker og viber er bestanden faldet med henholdsvis 65 og 76 procent fra 1976 til 2016, og 11 arter af dagsommerfugle er forsvundet fra den danske natur de sidste 50 år.

Læs resten

Nitrat i drikkevandet øger risikoen for tarmkræft

Det nyeste kort over nitrat i vandboringer viser en koncentration af overskridelser i Nordjylland, men også flere steder på Sjælland er der problemer. Grænseværdien ligger ved 50 mg/liter. Kilde: Geus.

Selv ved koncentrationer af nitrat i drikkevand, som ligger langt under den gældende grænseværdi, er der forhøjet risiko for kræft i tyktarm og endetarm. Det viser en omfattende dansk undersøgelse, som i dag offentliggøres i det ansete videnskabelige tidsskrift International Journal of Cancer.

Undersøgelsen, der af en af verdens førende eksperter på området betegnes som »den til dato mest omfattende«, er udført af forskere ved Aarhus Universitet i samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS.

Ifølge forskerne peger resultaterne på, at den i Danmark og EU gældende grænseværdi for nitrat i drikkevand er for høj og bør skærpes. Samtidig er der ifølge undersøgelsen grund til at granske nitratindholdet i drikkevandet fra de små, ikkealmene vandboringer, der forsyner mindre end ti husstande, samt til fortsat at have fokus på at beskytte grundvandet mod nedsivning af nitrat.

Nedsivning af nitrat sker især fra udbringning af husdyrgødning (gylle) på mindre robuste jorder.

Miljøstyrelsen skriver om forekomsten af nitrat i grundvandet:

Danmark er et landbrugsland, og to tredjedele af Danmarks areal er dyrket næsten udelukkende som intensivt landbrug. Langt det meste grundvand dannes under de dyrkede arealer, og det er samtidig herfra nogle af de stoffer, der kan forurene grundvandet, kommer. Det er især nitrat og pesticider fra tidligere tiders brug af i dag forbudte stoffer, der udgør et problem for grundvandet.

Kolorektal cancer eller tyktarmskræft er en samlet betegnelse, der dækker over kræftsygdomme opstået i tyktarmen (colon), blindtarmen (appendix vermiformis) og endetarmen (rectum). Kræft i disse tre forskellige organer betragtes ofte under ét, da de har mange ligheder i deres udvikling, behandling og prognose. Sygdommen er en af de hyppigste kræftformer i Danmark og årligt rammes ca. 3.400 danskere af den. Kolorektal cancer ses næsten lige hyppigt hos mænd og kvinder. Sygdommen opstår i tarmvæggen, hvor cellerne deler sig ukontrolleret og er oftest af typen adenokarcinom. Symptomer på kolorektal cancer kan være blødning ved afføring eller ændret afførringsmønster. Behandlingen af kolorektal cancer kan være kirurgi, kemoterapi eller strålebehandling. Foto: Wikipedia.

Nitrat i drikkevand kan øge risikoen for kolorektal cancer (tarmkræft) på grund af endogen omdannelse til kræftfremkaldende N-nitrosoforbindelser. Det viser den netop offentliggjort undersøgelse af de danske forskere fra Århus Universitet.

Epidemiologiske undersøgelser er få og udfordres ofte af deres begrænsede evne til at estimere langvarig eksponering på et detaljeret individniveau. Forskerne udnyttede befolkningsbaserede sundhedsregisterdata, der var forbundet i tid og rum med langsigtede drikkevandskvalitetsdata, på individuel plan for at undersøge sammenhængen mellem risikoen for langvarig drikkevandsnitrat og kolorektal cancer (CRC).

Individuel nitrateksponering blev beregnet for 2,7 millioner voksne baseret på analyser af drikkevandskvalitet på offentlige vandværker og private brønde mellem 1978 og 2011. For de vigtigste analyser blev 1,7 millioner personer med højeste eksponeringsvurderingskvalitet inkluderet. Opfølgningen startede i en alder af 35 år.

Forskerne identificerede 5.944 CRC-tilfælde i løbet af 23 millioner årsår i fare. De anvendte Cox proportional hazards-modeller til at estimere fareforhold (HR) for nitrateksponering med risiko for CRC, kolon og rektal cancer. Personer udsat for det højeste niveau af drikkevand nitrat havde en HR på 1,16 (95% CI: 1,08-1,25) for CRC sammenlignet med personer udsat for det laveste niveau.

Forskerne fandt statistisk signifikante øgede risici ved drikkevandsniveauer over 3,87 mg / l, hvilket er langt under den nuværende drikkevandsstandard på 50 mg / L.

Resultaterne understøtter den eksisterende viden, der tyder på øget risiko for tarmkræft ved nitratkoncentrationer i drikkevand under den nuværende grænseværdi. En diskussion om tilstrækkeligheden af grænseværdien med hensyn til kroniske virkninger er berettiget ifølge forskerne.

Statens Serum Institut knækker MRSA-kurven ved at skamride fakta

Vi har modtaget denne analyse fra cand.stat Klaus Flemløse:

Cand.stat Klaus Flemløse.

Antal personer inficeret med MRSACC398-stafylokokker må forventes at blive reduceret fremover, som følge af færre beskæftigede i svineindustrien, færre svin og den måde Statens Serum Institut (SSI) registrerer antallet af inficerede på. Med SSI’s metode vil CC398 over tid blive udryddet – statistisk set – til trods for at tusinder af smittebærere fortsat bevæger sig rundt i samfundet.

Jo færre personer, der arbejder på de danske svinefarme, desto færre personer må man forvente bliver inficerede med CC398. Alt andet lige.

Smitten med CC398 foregår primært via svinefarmene og sekundært via personkontakter. Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.