Selv om Bayer ikke mener, at Roundup kan fremkalde kræft, har selskabet indgået forlig i tusinder af sager.

Det har været en dyr omgang for den tyske kemikaliegigant Bayer at indgå en lang række forlig i USA omhandlende ukrudtsmidlet Roundup. Det skriver Ritzau den 4. august 2020.

I andet kvartal, hvor forligene er blevet indgået, har Bayer tabt 9,5 milliarder euro. I dansk valuta svarer det til lidt over 70 milliarder kroner. For det beløb ville man kunne bygge to Storebæltsbroer i dag.

Forligene i USA er blevet indgået i tusindvis af sager, hvor Roundup er blevet anklaget for at være kræftfremkaldende. Sagsøgerne har krævet erstatning, fordi de mener at kunne påvise, at Roundup har givet dem kræft.

Bayer har overtaget søgsmålene, i forbindelse med at koncernen for nogle år siden opkøbte selskabet Monsanto, som oprindeligt står bag Roundup.

Allerede omkring sammenlægningen mellem de to selskaber var der lagt sager an omkring ukrudtsmidlet.

I Danmark har det tidligere været et politisk krav fra flere partier, at det aktive stof i Roundup, glyphosat, skulle forbydes. Men det er fortsat lovligt.

One Comment

  1. Jan Stampe Nielsen

    Det er så dejligt at alle Folketingets “miljø-råbere” blåstemplede glyphosat.
    Jeg er fri for at luge min have, miljølandmændene kan sprøjte videre og vandværkerne bare hæve grænseværdierne.

Leave a Reply to Jan Stampe Nielsen Cancel reply