Også Danmark tillader eksport af stærkt giftige pesticider, der truer den globale bestand af bier, og dertil kommer, at Miljøstyrelsen fortsætter med at dispensere for eksporten af pesticider, der ellers er ulovlige i hele EU. Foto: Dmitry Grigoriev/Unsplash

Den danske kemikaliefabrik FMC Cheminova vil ikke oplyse om sin eksport af farlige sprøjtegifte, hvorimod Miljøstyrelsen gerne oplyser om danske frøavleres fidus med at eksportere EU-forbudte sprøjtegifte til andre EU-landmænd

Amanda Marie Hohol

Af Amanda Marie Hohol, cand.jur.

Den franske avis Le Monde beskriver 1. december 2022, hvordan producenter af pesticider udnytter smuthuller i landets nye lovgivning, der netop skulle stoppe eksporten af de mest giftige pesticider, som kan have store sundhedsmæssige konsekvenser for de udviklingslande, hvor de eksporteres til. Også Danmark tillader eksport af stærkt, giftige pesticider, og dertil kommer, at Miljøstyrelsen fortsætter ufortrødent med at dispensere for eksporten af pesticider, der ellers er ulovlige i hele EU.

Frankrig eksporterer ulovlige pesticider trods forbud

Frankrig vedtog i starten af 2022 en skelsættende lov, der forbyder fremstilling og eksport af pesticider, der indeholder aktive ingredienser, som er forbudt i EU. Denne lov, kendt som ’Loi Egalim’, er den første af sin slags i Europa. Der er altså ingen lovgivning som denne i Danmark.

Giftige dampe ved brand er næppe den største trussel fra sprøjtegiftene, når man sammenholder med deres rolle i ødelæggelsen af den globale biodiversitet. Foto: Wikipedia

Desværre viser en undersøgelse foretaget af Unearthed og NGO’en Public Eye, at smuthuller i loven holder handlen med giftige og forbudte kemikalier kørende. 7400 tons forbudte pesticider har den franske regering godkendt til eksport ind til videre trods den nye lovgivning på området. Fx de bi-dræbende neonikotinoid insekticider, som forårsager hormonforstyrrelser og ødelægger DNA’et, forurener grundvandet og er giftigt for dyrelivet. De fleste pesticider er blevet sendt til udviklingslande – Brasilien, Mexico, Indien og Algeriet – hvor lovgivningen på området ikke er nær så streng.

Med historien fra det franske er det blevet afsløret, at nogle pesticidproducenter har flyttet deres forbudte eksport til andre medlemslande som reaktion på forbuddet.

Fx virksomheden Syngeta har sørget for at deres pesticider nu bliver afsendt fra Tyskland. Virksomheden eksporterer tilsyneladende atrazin, som er et berygtet herbicid, der er hormonforstyrrende, og som er blevet forbundet med brystkræft, prostatakræft og reproduktions- og udviklingsrisici for dyr og børn. Atrazin har været forbudt i EU siden 2004, men Syngenta fortsatte i årevis med at eksportere kemikaliet ud af EU fra Frankrig under mærkenavnet Primextra Gold. Efter at have stoppet eksporten i 2021, anmeldte de efter sigende eksport fra netop Tyskland til lande som Ukraine, Sudan og Aserbajdsjan.

Det franske miljøministerium har udtalt, at det er et problem ved loven, at et fransk forbud mod eksport af et stof ud af EU kan omgås ved at eksportere det fra et andet land i Unionen. Med et generelt eksportforbud fra EU ville dette kunne undgås.

På trods af hullerne i den franske lov har dens implementering ifølge franske myndigheder kraftigt reduceret mængden og antallet af forbudte pesticider, der eksporteres ud af Frankrig.

Dansk pesticidproducent vil ikke oplyse status

I Danmark har vi én virksomhed, hvor der produceres pesticider. Virksomheden hedder FMC Agricultural Solutions A/S (tidligere Cheminova, købt i 2015 af den amerikanske koncern FMC), og de producerer en lang række aktive ingredienser, der også indgår i forskellige forbudte pesticider.

Ifølge Det Europæiske Kemikalieagentur, ECHA, har FMC eksporteret to farlige og ulovlige pesticider, malathion og dimethoat, som angriber nervesystemet, til lande som Taiwan, Mexico og Colombia. I 2020 udtalte FMC til Danwatch, at de i 2019 producerede dimethoat, men at de altså var i gang med at udfase alle farlige pesticider. Derudover fremgår det af en artikel fra Weekendavisen, at FMC har produceret malathion siden 1960’erne.

 

Honningbierne er hårdt ramt af de ekstremt giftige neonikotinoider, som EU har forbudt af netop den grund, men et smuthul i loven udnyttes af de danske planteavlere til at eksportere den giftige såsæd til andre EU-lande. Foto: Eduardo Gorghetto/Unsplash

Hverken dimethoat eller malathion fremgår som ’aktive ingredienser’ på FMC’s egen hjemmeside, og redaktionen har derfor efterspurgt en be- eller afkræftelse på, om de fortsat gør dette. Redaktionen var naturligvis også interesseret i at få en status på, hvor langt FMC er med at udfase de farlige pesticider som de har lovet, så vi kontaktede leder af FMC-fabrikken, Jakob Kyllesbech. Desværre ønsker FMC ikke at bidrage til vores journalistiske arbejde, og det kan da undre, når nu FMC har fået muligheden for at oplyse om, at de ikke længere producerer ovenstående. Det kan jo kun formodes, at FMC ikke har noget positivt at sige om dette.

Miljøstyrelsen giver dispensationer til eksport af ulovlige pesticider

Danmark anmeldte eksport – sammen med andre EU-lande – af mere end 81.000 tons ulovlige pesticider til lande uden for EU i 2018. Dette ved vi fra en undersøgelse foretaget af Unearthed og Public Eye.

Mange ville nok gå ud fra, at hvis et bestemt pesticid er ulovligt at anvende i EU-lande, så må det også være ulovligt at eksportere ud af EU. Men nej. Ikke som tingene ser ud i dag. Så længe virksomhederne og landene følger den såkaldte PIC-forordning, har de deres på det rene. Forordningen gør det lovligt at eksportere farlige kemikalier, hvis virksomhederne laver en eksportanmeldelse, der bl.a. beskriver de reelle farer ved kemikaliet.

Så når FMC vil eksportere et (EU-ulovligt) pesticid til fx Sydafrika, anmelder de dette til Miljøstyrelsen, som kontrollerer at oplysningerne er korrekte, og derfra sendes anmeldelsen til EU, som derfra sender anmeldelsen videre til den importerende parts udpegede nationale myndighed. Denne udlandsmyndighed, i dette eksempel Sydafrika, kan så vælge at afvise eller godkende anmeldelsen. Man lader altså importlandene selv vurdere, om de vil importere pesticiderne ud fra en tankegang om, at de er blevet informeret over de potentielle og reelle farer.

 

FN og flere eksperter har kritiseret denne form for ”oplyst samtykkegrundlag”, da man mener, at udviklingslandene ikke har nok ressourcer til overhovedet at holde styr på brugen af de meget giftige stoffer.

Læs rapporten om DLF’s miljøansvar
Gårdejer Christian Høegh-Andersen, formand for bestyrelsen for DLF Seeds A/S. Foto: PR-foto/Claus Haagensen

Miljøstyrelsen har bekræftet over for redaktionen, at de i år i 2022 har givet dispensation til roe-frø bejdset med imidaclorid til eksport. Imidaclorid er et neonikotinoid, der er forbudt i hele EU, men Miljøstyrelsen understreger, at de ikke har givet dispensation til danske landmænd, kun udelukkende til eksport.

Det er DLF i Holeby på Lolland, der udnytter kattelemmen i EU-lovgivningen til at benytte det forbudte imidaclorid. DLF ejes af ca. 2300 danske landmænd, der avler frø, og med en markedsandel på omkring 50 pct. i Europa og 25 pct. på verdensplan er det et af verdens førende firmaer på området. Økonomisk er der tale om et særdeles velkonsolideret foretagende, der omsætter for mere en 8 mia. kroner om året, og som efter høsten 2021 i gennemsnit leverede en rekordhøj frøafregning på 18.000 pr. ha til selskabets frøavlere. Det er helt åbenlyst ikke af økonomiske grunde, at firmaet DLF føler sig tvunget til at anvende det forbudte neonikotinoid imidaclorid.

DLF tager ansvar for både den sociale og miljømæssige bæredygtighed ifølge koncernens egne oplysninger, men producerer og eksporterer alligevel stærkt giftige EU-forbudte sprøjtegifte. Skærmbillede fra DLF-hjemmeside

EU-landes myndigheder må gerne dispensere for anvendelsen af ulovlige pesticider – og benytter sig i den grad af muligheden. I et konkret eksempel har Miljøstyrelsen givet dispensation til DLF Maribo til bejdsning af frø med imidacloprid til eksport til Finland og Belgien. Disse to landes myndigheder har herefter givet dispensation til, at landmænd kan så disse frø på finske og belgiske marker. Og vupti! På den måde er EU-forbuddet om anvendelsen af imidacloprid blevet omgået. Det åbne spørgsmål er, om EU-landes myndigheder bør have så vide muligheder for at dispensere? Myndighederne ville nok sige, at hensynet bag dispensationsmuligheden er, at når der ikke findes bedre alternativer til beskyttelse af fx sukkeroer mod fluer, biller og lus, er det nødvendigt at anvende ulovlige pesticider. Men er det noget vi bør acceptere?

Ræsonnementet i Miljøstyrelsen lyder således: Vi vil gerne dispensere for at eksportere ulovlige pesticider, som vi ved er stærkt giftige, til både EU-lande og udviklingslande. De har jo chancen for at sige nej tak. Men pesticiderne vil vi altså ikke have på vores egne danske marker og i miljøet. Til gengæld vil lande som Finland og Belgien gerne – og det skal de da have lov til. Eller skal de?

Her er fidusen beskrevet, som de danske landmænd i DLF udnytter til at eksportere forbudte EU-kemikalier til andre landes landmænd

Hvad med menneskerettighederne?

En FN-rapport fra 2017 anslår, at pesticider i gennemsnit slår 200.000 mennesker ihjel om året. 99 procent af dødsfaldene sker i udviklingslande, som EU altså stadig eksporterer farlige pesticider til.

Elin Wrzoncki, afdelingsleder. PR-foto

”Hvis det er blevet bevist, at et givet pesticid har en negativ virkning på menneskers sundhed, så er det ud fra et menneskerettighedsperspektiv et problem, hvis det produkt eksporteres til lande, hvor miljøet, landbrugsarbejdere, befolkningen eller lokale samfund i det hele taget udsættes for fare”, siger Elin Wrzoncki, afdelingsleder for Erhverv hos Institut for Menneskerettigheder til Danwatch.

Elin Wrzoncki fortsætter: “Ifølge FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv har virksomhederne et ansvar for at sikre, at deres produkter ikke skader mennesker. Set i det lys er det problematisk, at en dansk virksomhed eksporterer pesticider, der er bevist sundhedsskadelige. Derfor er virksomhedens ansvar i forhold til den her praksis et vigtigt aspekt.”

Baskut Tuncak, der er tidligere rapportør i FN om menneskerettigheder og giftstoffer, siger:

“Ligesom Danmark har et ansvar for at beskytte menneskerettigheder derhjemme, har Danmark også et ansvar for at beskytte mennesker mod farlig eksport til udlandet. Det gælder også farlig dansk eksport. Medlemsstater har grundlæggende en juridisk og moralsk forpligtigelse til ikke at udsætte mennesker for giftige kemikalier.”

I Frankrig har de forsøgt at reducere eksporten af ulovlige pesticider ved at indføre ny lovgivning. Danmark kunne jo følge det (mindre gode) eksempel. Men erfaringen fra den franske case og manglende pondus fra virksomhederne selv (læs: FMC) viser dog, at det er nødvendigt med et generelt eksportforbud på EU-niveau – uden smuthuller.

Læs mere: https://unearthed.greenpeace.org/2022/11/30/france-still-exporting-prohibited-pesticides-despite-landmark-ban/

https://danwatch.dk/perspektiv/ulovlige-og-akut-giftige-pesticider-til-salg-danmarks-livsfarlige-eksport/

https://www.weekendavisen.dk/2022-47/samfund/kemikaliekysten

Bannerbillede: Sådan sprøjtes der ofte i udviklingslandene. Foto: Shad Arefin Sanchoy/Unsplash

Kommentarer

  1. Torben Aagesen

    Men vi andre må betale til landbruget i stride strømme, og se til deres overtrædelser uden effektiv modstand. Trods det urimelige i dette, gør danske politikere intet for at stoppe denne uskik.

  2. John Graversgaard

    Tak for fantastisk god og velunderbygget artikel. Monopolerne styrer må man sige og har både regeringer og EU i deres hule hånd

  3. Og det værste er nok, at der er eksempler på, at når de billige østarbejdere, som er ansatte på de danske landbrugsbedrifter kører hjem på ferier, så får de lige nogle penge med, så de kan købe nogle af de sprøjtegifte, der er forbudte i Danmark, men forsat er tilladte i flere østeuropæiske lande.

  4. Pingback: Miljøministeriet stopper to ulovlige sprøjtegifte, men overvejer fortsat dispensationer til 10 andre | Gylle.dk

Leave a Reply to Torben AagesenCancel reply