I 2030 vil landbruget være den største udleder af de skadelige klimagasser, uanset hvor mange frivillige aftaler og landbrugsplaner der allerede er indgået. Figuren er fra rapporten

Danmark når ikke regeringens erklærede klimamål i 2030 med den nuværende indsats. Vi vil være 13 procentpoint fra klimamålet på en 70 % reduktion, og det er særligt landbrug og transport, der ikke leverer som lovet. I 2030 vil landbrug, gartneri og fiskeri være vokset til den største nettoudleder med 45 %, mens transportbranchen falder til en andenplads med 32 %.

KF22-rapporten forventer en fortsat stigning i antallet af husdyr frem mod 2035. Dog synes der at være et par fejl i svinetallene. Antal slagtesvin er en delmængde af antal smågrise, ikke en selvstændig mængde der skal adderes til antal smågrise. Derimod udelades de knap 10 mio. smågrise, der årligt dør i staldene, før de kan eksporteres eller opfedes til slagtesvin. Tabellen er fra rapporten
Trods al tale om nødvendigheden af at reducere udledningerne af CO2 og CH4 ganske drastisk for at redde klimaet så accepterer Energistyrelsen – og tillader klimaminister Dan Jørgensen – i al stilhed, at også kvægbestanden og dens udledninger skal fortsætte med at vokse. Tabellen er fra rapporten

Sådan lyder konklusionerne i Energistyrelsens klimafremskrivning i rapporten KF22, der hvert år vurderer konsekvenserne af den nuværende klimapolitik. Tilsyneladende har klimapolitikerne allerede opgivet at nå 70 %-reduktionen i de samlede drivhusgasudledninger i 2030. Man har nemlig ”fredet” landbruget, som stort set ikke skal bidrage, selvom antallet af forurenere i skikkelse af kvæg og svin forventes at stige frem mod 2035.

“Stik modsat alle internationale anbefalinger af en 90 %-reduktion af husdyrene i et land som Danmark, så vil svinekødsproduktionen få lov til at vokse fra 33,2 mio. svin i 2020 til 36,5 mio. svin i 2030, mens antallet af kvæg får lov at vokse fra 1,68 mio. i 2020 til 1,73 mio. i 2030″

De samlede udledninger af drivhusgasser, inklusiv kulstofoptag og -udledninger fra jord og skov udgjorde 44,9 mio. ton CO2e i 2020. Det skal her bemærkes, at covid-19 pandemien har haft indvirkning på aktivitetsniveauet i nogle sektorer i 2020, og har dermed også haft indvirkning på disse sektorers energiforbrug og drivhusgasudledninger. Selv om 2020 er seneste statistik-år, vil KF22 analysen derfor i nogle tilfælde tage udgangspunkt i udledningerne i 2019, hvor aktivitetsniveauerne alt andet lige må antages at være mere retvisende udgangspunkter.

Udledningerne i 2025 bliver altså en smule højere, 250.000 tons, end styrelsen forudså sidste år.

»Det er lidt opsigtsvækkende, at vi er længere væk fra 2025, end vi var sidste år«, sagde Klimarådets formand, Peter Møllgaard til Politiken den 29. april 2022. Fremskrivningen medtager alle de politiske aftaler, som blev indgået sidste år. Mellem dem er et bredt forlig om at reducere landbrugets udslip af drivhusgasser og en aftale om nye veje for 52 milliarder kroner. Alligevel går det den gale vej.

Det konventionelle landbrug forventes at øge sin produktion frem mod 2035, hvilket også vil betyde større giftbelastning af miljøet. Foto: Finn Hansen

»Det år blev ikke brugt i klimaets tjeneste. Regeringen har ikke haft som mål at reducere udslippene på kort sigt, og den må se sig selv i øjnene og spørge, om vi er på ret kurs«, sagde Frederik Roland Sandby, sekretariatsleder i Klimabevægelsen i den samme artikel i Politiken.

Det fremgår klart af Energistyrelsens fremskrivninger, at landbruget kan fortsætte med at forurene frem mod 2035. Figuren er fra rapporten

Klimafremskrivningen viser, at de samlede netto-udledninger, med den nuværende vedtagne politik, forventes at være faldet til 41,4 mio. ton CO2e i 2025, og 33,5 mio. ton CO2e i 2030, svarende til en reduktion på 47 pct. i 2025 og 57 pct. i 2030 i forhold til 1990-niveauet. Fremskrivningen viser således, at der i forhold til klimalovens reduktionsmål for 2025 og 2030 på nuværende tidspunkt skønnes at udestå en reduktionsmanko på 3-8 pct. point i 2025 og 13 pct. point i 2030, svarende til hhv. 2,4-5,5 mio. ton CO2e i 2025 og 10,1 mio. ton CO2e i 2030. I 2035 forventes de samlede netto-udledninger at være yderligere reduceret til 30,2 mio. ton CO2e.

Sådan vil udviklingen fejle i følge Energistyrelsen. Den forventede udvikling i netto-udledninger og afstanden i forhold til reduktionsmålene i hhv. 2025 og 2030. Figuren er fra rapporten

Klimafremskrivningen er i sagens natur behæftet med usikkerhed, og denne usikkerhed er særligt udtalt i år. Den øgede usikkerhed skyldes dels usikkerheden knyttet til effekterne af covid-19 pandemien, og dels effekterne af de nuværende usikkerheder på energimarkederne, bl.a. som følge af situationen i Ukraine, der ikke er indregnet i KF22. Begge forhold kan give varige effekter på adfærd, struktur og teknologivalg, som ikke er afspejlet i den nuværende fremskrivning. Det er derfor vigtigt, at fremskrivningen læses i dette lys.

I en skriftlig kommentar til Politiken den 29. april skriver klimaminister Dan Jørgensen, at han finder det »forkert at sige, at aftalerne ikke bringer os nærmere målet«.

Med temperaturstigningen følger også et stigende vandspejl i verdenshavene, og det vil øge presset på de sårbare kyster, der allerede er under nedbrydning som her ved Holtug på Stevns. Privatfoto

»Det gør de i høj grad. Aftalerne er gode nok. Udfordringen er blot, at der er rigtig meget gang i hjulene i samfundet og store prisfluktuationer, som betyder, at andre ting går den anden vej. Det kan vi ikke undgå, men det ændrer ikke på, at vi har en af verdens mest ambitiøse klimamålsætninger, som vi kan og skal nå”.

Udledningerne fra landbrug, skove, gartneri og fiskeri udgjorde 15,7 mio. ton CO2e i 2019. Udledningerne forventes at stige til 16,6 mio. ton i 2025, for herefter at aftage til 15,1 og 14,4 mio. ton CO2e i hhv. 2030 og 2035, svarende til et fald på 4 pct. i 2030 og 8 pct. i 2035 ift. 2019. Udviklingen i de samlede udledninger fra sektoren dækker over forskellige udviklingstendenser i de forskellige delsektorer.

Bemærk at de samlede udledninger fra sektoren landbrug, skove, gartneri og fiskeri omfatter også sektorens energiforbrug samt LULUCF udledninger og optag fra skove, øvrige arealer og høstede træprodukter.

Kommentarer

  1. Preben Kofod.

    Forståelsespapir bindende klimalov og grøn omstilling af landbruget. Var det ikke det regeringen med støttepartier sagde i 2019?. Er den bindende klimalov blevet ændret til klimamål, og er den grønne omstilling af landbruget droppet?.

  2. Trist læsning – jeg er vegetar, kører bil så lidt som overhovedet muligt, mange dage står den helt stille. Har led pærer i alle lamper, skønt kun en enkelt er tændt. Har luft til vandpumpe og 18 gr indenfor. Køber stort set kun datovarer, køber aldrig nyt tøj, ryger ikke, drikker ikke. MEN går lange ture med mine hunde og er hundetræner hvorfor jeg kører 38 km 2 gange om ugen. Jeg kildesorterer alt affald og kører på genbrugspladsen 2-3 gange om året.
    Jeg prøver at gøre alt jeg kan, og jeg bliver frustreret når jeg betragter omverdenen. Hvad vil der overhovedet blive tilbage til vores børnebørns børn?
    Heldigvis har jeg et lyst sind, så glædes også over den skønne natur jeg bor i/ved, glædes ved at hundene har et godt liv og jeg forsøger at tro på at det snart vender🤗

Leave a Reply to Wendie Cancel reply