Er det sådan, de danske skove skal se ud? Suserup skov er en naturskov, der ligger ned mod Tystrup Sø på Sjælland. Den 19 hektar store skov har været fri for intensiv skovdyrkning siden slutningen af 1800-tallet, hvilket er en sjældenhed i Danmark. De ældste træer i Suserup Skov er cirka 400 år gamle. Ifølge Naturstyrelsen viser jordbundsprøver dog, at der har vokset skov på stedet i mindst 6.000 år. Privatfoto

Slaget om skovene kæmpes lige nu, og debattonen er indimellem hård, men hvis alle tog en dyb indånding og tænkte sig lidt om, ville der sikkert være enighed om, at skyttegravskrig og hårde udmeldinger næppe fremmer hverken folkelig opbakning, biodiversitet, skove eller natur

Af Robert Olesen, skov- og landskabsingeniør

Miljøminister Lea Wermelin glemmer helt, at hun selv og DN-præsidenten i januar 2020 i kølvandet på offentliggørelsen af 2019 rødlisten var affyringsrampe for skræmme-udmeldingerne: ”42 procent (af arterne er) nu optaget på Rødlisten …Tallene sætter to streger under, at vores natur er i krise”.

Og fra DN-præsident Maria Reumert Gjerding: ”Dobbelt så mange arter som for 10 år siden er nu i fare for at forsvinde, viser den nye Rødliste. 4439 arter er nu vurderede som rødlistede mod 2262 i den tidligere… udviklingen fra 28 procent rødlistede arter i 2010 til 41,6 procent i 2019 er bekymrende”.

Artiklens forfatter Robert Olesen er uddannet skov- og landskabsingeniør og civiløkonom. Privatfoto

Disse rystende fortællinger kom til at dominere i hele offentligheden og blev selve hovedbegrundelsen bag nødvendigheden af regeringens naturpakke og NNP-initiativet.

Forskeren og rewilding-fortaleren bag tallene, Rasmus Ejrnæs, Aarhus Universitet, har efterfølgende måttet erkende, at en ændret opgørelsesmetode skabte ”unødig forvirring”, og at informationsformidlingen af hans resultater var ”upræcis”.

Den reelle og officielle konklusion fra AU var, ”at arterne i Danmark samlet set er blevet en lille smule mere truede siden 2010”.

Ingen – hverken ministeren, præsidenten eller forskeren – har officielt trukket udtalelserne tilbage – dog her, for første gang, en vis indrømmelse i Jyllands-Posten.

Og ja, naturligvis er der fortsat et efterslæb i forhold til biodiversiteten fra 1850, som er rødlistens udgangspunkt. Vores samfund og kulturlandskab har ændret sig betydeligt siden da – det samme har biodiversiteten naturligvis også.

Er vi, der rejser kritik, så blot sølvpapirshatte, der benægter, at biodiversiteten er udfordret?

Nej!

Ingen, jeg taler med, benægter, at der er en biodiversitetskrise. Vi foretrækker blot, at de billeder, der males, bygger på et lille gran af saglighed.

Internationalt er der slet ingen tvivl – der er en alvorlig biodiversitetskrise – men også positive udmeldinger imellem. ”Living Planet Index” viser, at Vesteuropa som eneste verdensdel har formået at vende udviklingen (målt for pattedyr, fugle og fisk) til fremgang siden et vendepunkt i 70’erne.

Sikkert blot en lille ubetydelig solstråle, men som dog delvist underbygger min egen helt subjektive oplevelse af fremgang for vores natur og miljø i min levetid. Men slet ingen tvivl om, at der stadig er betydelige udfordringer og plads til nødvendige forbedringer – Ikke mindst for andre artsgrupper og i det åbne land.

Det positive er, at emnet har stærkt øget opmærksomhed, og at der allerede gøres meget. Og ja! Vi skal lytte til forskerne – men det gælder altså også ministeren!

På den hjemlige forskningsfront har en omfattende arts-overvågning (22 mio. observationer) foretaget af Naturstyrelsen siden omlægningen til naturnær skovdrift i 1992 entydigt påvist en positiv biodiversitetsudvikling i statsskovene. – En Ph.d. og et forskningsresultat (offentliggjort fra KU), som ministeren burde være bekendt med fra sin egen styrelse.

Men dette resultat forbigås fuldstændigt. Vi kan kun gisne om hvorfor – måske fordi det netop dokumenterer, at naturforvaltning ud fra en præmis om ”landsharing” faktisk har skabt en positiv udvikling.

(Landsharing er en tilgang, hvor fremme af biodiversitet accepteres at gå hånd i hånd med at tilgodese andre samfundshensyn: skovdrift, klimaindsats, friluftsliv osv.).

Ministeren bygger sin faglige argumentation på en FN (IPBES) ekspertudtalelse fra 16 danske eksperter – en udtalelse, som er et resultat af et éndags-symposium arrangeret af Aarhus Universitet og Aage V. Jensens fond 9 dage efter valget i juni 2019.

Alle 16 eksperter skulle ifølge chefideologen bag NNP-idéen, Rune Engelbreth Larsen (Altinget 7.12.), være enige om i det mindste én ting: At biodiversiteten, kun kan reddes ud fra en præmis om ”landsparing” (Landsparing er den modsatte tilgang – at biodiversiteten kun kan fremmes ved at give den eksklusiv-ret til store sammenhængende landområder, hvor al anden aktivitet skal udelukkes – herunder også helst, at vi mennesker kun har adgang på ”tålt ophold”) – måske netop derfor er de positive resultater fra Naturstyrelsens egne tiltag og undersøgelser ikke passende i argumentationen for NNP projektet.

Flere af de 16 eksperter fra KU var i 2016 forfattere af en omfattende videnskabelig analyse, Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove”, hvor konklusionen blev:

”Denne rapport belyser, hvilke skovområder i Danmark der bør prioriteres i en omkostningseffektiv indsats for bevarelse af biodiversiteten i de danske skove. Den undersøger også, hvad en sådan indsats koster, og hvad den kan betyde for skovens andre samfundsgoder. Hovedkonklusionerne er følgende:

– Et netværk af urørt løvskov af denne størrelsesorden (75.000 ha), placeret ud fra kendskab til arternes udbredelse, er nødvendigt for at sikre hovedparten af den skovlevende biodiversitet…

– En landsdækkende indsats er nødvendig. Hvis Danmarks biodiversitet skal sikres, skal indsatsen omfatte skove i det meste af landet, både i skovrige og mindre skovrige egne…

– En indsats i statsskovene kan ikke stå alene. En stor del af den skovlevende biodiversitet findes kun i områder med meget lidt statsskov. Derfor er en betydelig indsats i private skove nødvendig. I det udpegede biodiversitetsnetværk på 75.000 ha er ca. 22.000 ha statsskov svarende til ca. 20 pct. af det samlede statsskovareal.

– Differentierede driftsmål for skovene kan sikre både biodiversiteten og skovens andre samfundsgoder….”

I rapporten udpeges 105 biodiverse hotspots (se kortet). Som det fremgår: Et helt anderledes helhedssyn med kompromisvilje og i afgørende omfang helt andre arealer med biodiversitets-potentiale.

Flere del-anbefalinger er i direkte modstrid med NNP projektet, f.eks. fremhæves de midtjyske hedeplantager og klitplantagerne i Thy og Han Herred, som uvæsentlige specifikt for at redde truede arter. Heller ikke hverken Stråsø eller Fussingsø var nævnt. Alt i alt en helt anden konklusion for blot fem år siden.

Så ja!

Vi skal lytte til forskerne – Men måske var det rimeligt, at bede dem om først at blive enige med sig selv og hinanden om, hvilken ”omkostningseffektiv indsats for bevarelse af biodiversiteten i de danske skove” de faktisk vil anbefale.

Og måske var det på den baggrund også rimeligt, at bede om en second opinion fra en anderledes sammensat kreds – ud fra et politisk besluttet opdrag med en præmis om ”landsharing” – hvor flere samtidige hensyn skal tilgodeses, og hvor vi allesammen skal have lov til at være her.

Set med mine og mange andres øjne ville det være den eneste relevante og realistiske præmis i et lille tæt befolket lavland som Danmark.

Det er en meget høj pris, ministeren og forskerne beder os, som borgere og lokalbefolkning, om at acceptere – for, hvad der mest af alt ligner en forhastet lappeløsning med helt utilstrækkelig biodiversitetseffekt – ifølge forskernes egne konklusioner fra 2016.

Så modsat ministeren glæder vi os over, at Venstre endelig har fået øjnene op for, at alt for meget slet ikke hænger sammen i hele grundlaget for NNP-projektet.

Nu mangler vi blot, at se andre – normalt ansvarlige – partier som Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Konservative også vågne op fra fortryllelsen af Rune Engelbreth Larsens og Rasmus Ejrnæs’ rewilding-drømmeland – og indser behovet for en stærkt tiltrængt lytte – og tænkepause.

Bannerillustration: Niels Knudsen

Kommentarer

  1. Torben Aagesen

    Hvor har Robert Olesen dog ret, gid folketinget ville få den artikel som tvangslæsning.

  2. Anna Lønne Sørensen

    Jeg synes diverse eksperter skal sætte sig sammen og få de forskellige synsvinkler på plads! Det dur simpelthen ikke at vi i befolkningen kan følge med i meget hårde udfald og anklager. Det er fint at være med i debatten og blive orienteret, men når eksperter beskyder hinanden for at være ‘forkerte’, ‘uredelige’ etc. Med direkte eller inddirekte ord, så står jeg af. Få nu styr på det, indkald til møder, ret direkte henvendelse til Miljøministeriets folk, osv.

  3. klavs olesen

    En rigtig god saglig,oplysende og konstruktiv artikel,meget interessant med grafen for vesteuropa.Når ministeren bliver presset,kan hun næsten indrømme det,men skynder sig at sige,at det var fra meget rine til lidt mindre ringe.Dog er det jo helt anderledes en da dommedagsbasunerne lød.Selvom glasset er halvtomt,så er det dog ved drypvis at fyldes. mvh Klavs Olesen

  4. Bjørn E Danelund

    Om ”Borgens” markedsføring og lovgivning vedrørende skabelse af nogle Naturnationalparker (NNP) som beskrevet og meddelt ”at det vil være til meget stor glæde for alle os danskere”!

    Det udsagn er helt i strid med god markedsføringsskik og viser slet ikke almene samfundshensyn.

    Der er her anvendt en markedsføringens strategi hvor der forsøges at rendyrke nogle af de ting der er traditionelle inden for religionerne, Der er skabt et slags kulturelt rum, et rum, hvor det er muligt at påvirke folks identitet – gennem stemninger og fortællinger.

    Behovet for ændringer af de nuværende Kulturnationalparker har slet ikke været stort blandt skovenes nuværende brugere.

    Der er rigtig stor modstand blandt de fleste nuværende brugere som kræver et forbud mod en anvendelse af rewilding. Det er helt forkert at mishandle dyr og det er også til stor fare for brugerne.

    Ingen kan skabe vild natur, kun en anden kultur!
    En “Naturgenopretning” bliver kun til en anden kultur!
    Efterfølgende skal der udføres “Naturpleje” af en ny type kulturskov!

    Det lovede resultat om at skabe vild natur vil aldrig blive til virkelighed.

    Alle de glade NNP tilhængere er desværre kun godtroende og uerfarne borgere som nu bliver snydt og bedraget.

    Ingen kan jo levere det umulige, heller ikke ”Borgen”

  5. Peter Madsen

    Jeg har stor respekt for at man beskytter et lille vandhul med en rød-liste art, men i det store billede mener jeg, vi er nødt til at gøre det godt igen, der hvor vores naturindgreb de sidste 175 år har gjort størst skade. Det kræver måske nok en slags naturnationalparker, men frem for alt ændret plan-, miljø- og naturlovgivning.
    I 1806 fredede man alle skove og jagede grise og køer ud af dem. Siden har man udvidet skovene og nok har de været drevet forretningsmæssigt, men dog med noget større respekt for flora og fauna end resten af landet. Så mon ikke det er uden for skovene, der er mest at hente?
    Vi skal have erstattet naturbeskyttelsesloven med en arealforvaltningslov. Og så skal vi beskytte grundvand med midler, der OGSÅ beriger naturen. I vores sydlige naboland, har man udlagt 16 % af landet til “Wasserschutzgebiet” og man har flyttet motorveje for at beskytte dyrebare grundvandsressourcer. Natur skal ikke (mere) være det vi ikke kan bruge til andet.
    Tidligere var DN modstander af Nationalparker, fordi man var bange for, at resten af naturen så ville blive nedprioriteret. Men måske har danskerne fået øjnene op for, at de få større arealer, der er fredet er udstillingsvindue for det vi har mistet i resten af landet. Nogen har også indset, at den natur vi har mistet, kan ses i levende live i Litauen.

  6. Robert Olesen

    Nu er jeg gammel nok til at kunne huske slutningen på den æra, hvor vi havde 200.000 gårde og husmandssteder, men hver sit dyrehold og hver sin mødding – Hvor stære og svaler på de hedengangne telefontråde var talrige som fluerne i køkkenvinduet og gråspurvene under tagskægget. I et nostalgisk øjeblik måske nok ”de gode gamle dage” – men bestemt også med sine bagsider med møddingsvand og træk-og-slip direkte ud i nærmeste grøft, bæk og å. Vi valgte som samfund en anden og mere miljørigtig vej til det velfærdssamfund vi kender i dag, og hvor 80 % af os nu lever inde i byen.
    Kunne vi fremmane erindringer om hvordan vores kulturlandskab så ud i 1850, hvor vi kun var ca. 1 mio. danskere – efter århundreder med misrøgt af vores natur, ville virkeligheden helt sikkert se meget anderledes ud end vi – i vores moderne tid – har forestillingsevne til. Det er så netop her vi skal finde rødlistens baseline eller den idealtilstand, som vores forskere måler nutidens artsdiversitet op imod. Hvordan man skulle kunne genskabe tilsvarende vilkår for vores flora og fauna, har jeg ikke det skråsikre svar på. Måske mangler forskere og politikere også at diskutere med os – befolkningen – om det er hvad vi som samfund ønsker. Jeg vil bestemt melde mig i flokken, som gerne vil give naturen mere plads.
    Men jeg er langt fra overbevist om, at det løses med en ”for smed at rette bager”-logik ved at fælde – og i et anfald af utålmodighed skænde (veteranisere) – vores skove, og slippe køer, heste og – hvem ved – æsler og elefanter løs.
    Måske vi kunne dæmpe mismods og krisestemningen lidt. Lære af de succeser og positive udviklinger, som jeg – over min levetid – i hvert fald let kan få øje på. Tage udgangspunkt i den virkelighed vi har nu og her i 2022 – og i dialog at finde en vej – et kompromis, hvor både natur og vi snart 6 mio. danskere kan få plads og lov til at være her.

  7. Søren Grene

    Du skriver brandgodt Robert, og med erfaringens og landskabshistoriens vingesus.

  8. Carsten Ørnsholt

    Der er mange gode brede og fornuftige kommentarer i Robert Olesens kommentarer. Jeg håber meget snart at vores miljøminister m. følge – vil tage kommentarerne til sig – og lede driften af statens skove derefter.

  9. Jens Fisker

    Rune Engelbrecht er ikke god for forståelsen og for hvad , der bør og skal gøres – Han er i den grad uforstående overfor den praksis, der foregår i skov og landbrug – Jeg tror at produktionen i landområderne i ret høj grad må indse at økologi og giftfri prodktion er midlet til at få en større biodiversitet i landbrug og skovbrug – Det redder ikke tilfulde det hele, men efterlader en mulighed for mennesket til at rumstere herude og få et udkomme – Den praksis om landets evne til at imødekome krav til dyrkning og arbejde handler i højgtad om forstålse for bæredygtige principer – sædskifte og mekanisk behandling af jorden. samt forskning på dette felt – De her nævnte principer i skov -og jordbrug er nødvendige betingelser for at vi kan opholde en bæredygtig drift i skoven og landbruget – med principer som man forstår herude – Så må akademikere og videnskabsmænd indcorporere den mennekselige activitet – og acceptere menneskets væren på den mest skånsomme facon og det er selvfølgelig bæredygtig forståelse for produktion på landet – og her kommer man ikke uden om bæredygtige principper’
    Den manglende forståelse for dette hos Engeltbrecht og andre som Stoltze, som udgiver den ene smukke bog om sommerfugle og andre insekter, efter den anden – men som ikke fatter en hujende fis om hvad, der er nødvendigt herude . Det gælder ikke om at udelukke menneskets activitet her,men om at inkludere – Så derfor stop med at tro at frie dyr i indhegninger er saliggørende for miljø og klima – men indfør bæredygtige principper i alle former for anvendelse af vor natur, som jo er menneskabt i forvejen –

Leave a Reply to Anna Lønne Sørensen Cancel reply