Endnu en ”fejl” med sprøjtegifte

Varpelev Station ligger i Stevns Kommune, der ikke selv ville drømme om at bruge sprøjtegifte på den måde. Privatfoto.

Trods mange landmænds påpasselighed med de skadelige sprøjtegifte sker der hyppigt ”fejl”, hvor offentlige arealer oversprøjtes med visnedøden til følge for den smule biodiversitet, der kan være tilbage. For nylig har vi set det dokumenteret med billeder fra Bornholm og fra Varde, men fra hele landet rapporterer bekymrede borgere om giftskader på især grøftekanter og vejrabatter.

Formand Dorthe Nøhr Pedersen er den øverste ansvarlige for Lokaltogs omgang med sprøjtegifte. Pressefoto.

Men det er ikke kun landmænd, der omgås de giftige midler lemfældigt. Jernbaneselskabet Lokaltog, der driver ni privatbaner på Sjælland, Lolland og Falster, har heller ikke styr på sprøjtegiftene. Det viser en stribe fotos (se ovenfor) fra trinbrættet Varpelev St., der er blevet giftsprøjtet fornylig.

Redaktionen har kontaktet Lokaltog, hvis formand hedder Dorthe Nøhr Pedersen, og påtalt den lemfældige omgang med sprøjtegifte på offentlige arealer – en togstation – hvor der færdes både børn og hunde i øjenhøjde med de sprøjtede arealer.

Efter seks dages betænkningstid svarede kommunikationskonsulenten, at ”det var en fejl, at der blev sprøjtet på skråningen langs belægningen på Varpelev Station.”

Redaktionen bad om en uddybning af årsagen til ”fejlen”, da det angiveligt ikke skulle være første gang, at Lokaltog giftsprøjtede et trinbræt. Fem dage senere svarede kommunikationskonsulenten, at ”det er en menneskelig instruktionsfejl, der ligger bag den omtalte sprøjtning af det grønne stykke langs fliserne på perronen.”

Så skulle den sag jo være belyst, men så enkelt er det alligevel ikke. Det er ikke sådan, at Lokaltog ikke anvender sprøjtegifte, hvad man måske kunne få indtryk af ved at læse kommunikationskonsulentens mails. Man sprøjter, men gør det kun selektivt, dvs. man går efter den enkelte ukrudtsplante…

Læs resten

Bedre svinevelfærd? Nyt forskningsprojekt om loftshøjde i lastbiler som transporterer grise

Hvert år dør omkring 9 mio. småsvin i de danske svinefabrikker, og antallet er stigende, men forskningen er ikke specielt optaget af disse dyrs velfærd. Derimod er forskerne optaget af loftshøjden i de transportvogne, der fragter fjorten mio. levende småsvin ud af landet. Det finder en læser ganske provokerende, og han har fremsendt dette billede af millioner af småsvins endestation sammen med et link til det nye forskningsprojekt. Foto: Søren Wium-Andersen

Både dansk og europæisk lovgivning kræver at smågrises velfærd tilgodeses – også når de transporteres. Et af elementerne heri er loftshøjden i bilerne under transport. Der eksisterer imidlertid ingen videnskabelig dokumentation for, hvad loftshøjden betyder for grisene, eller hvad højden skal være for at tilgodese dyrevelfærden. Det skal et nyt forskningsprojekt give viden om.

Det skriver Claus Bo Andreasen 2. juni 2020 for DCA, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug på Aarhus Universitet.

Hver år eksporteres er ca. 15 mio. danske smågrise til primært til andre europæiske lande. Det kræver 25.000 lastbiltræk. I moderne lastbiler, som transporterer smågrise, er der op til fem etager (kaldet dæk), hvor dyrene opholder sig under kørslen.

Mette S. Herskin, DCA. Foto: Pure, AU

Hver gang grise læsses på en lastbil, så skal transportøren sikre at transporten lever op til EU’s transportforordning. Her er det bl.a. angivet at grisene skal have god ventilation og mulighed for naturlige bevægelser, men det er ikke angivet hvilke loftshøjder, der er nødvendige for at sikre dette, og der findes i dag endnu ikke forskning, som kan svare på spørgsmålet.

Behov for viden

Fødevarestyrelsen har derfor bedt seniorforsker Mette S. Herskin fra Institut for Husdyrvidenskab og et hold af kolleger fra Aarhus Universitet om at undersøge, hvilken indvendig højde i lastbiler, som kører med grise under 26 kg, der er nødvendig for at leve op til transportforordningen.

– Det kan virke overraskende så lidt viden, der findes på området, siger Mette S. Herskin, men det er et generelt billede for dyretransport – sammenlignet med dyrenes liv på stald, så er tiden i bilerne slet ikke dokumenteret i samme omfang. En mulig forklaring herpå er at det er kompliceret at indsamle data under transportforhold.

Sådan ser en moderne 5-etagers svinetransportvogn ud. Foto: DCA/Lars Rosgaard

Hvorfor skal Danmark have endnu flere svin?

Fra 5. maj til 6. august 2020 er der åbnet for en ny tilskudsordning for slagtesvinestalde. Der er afsat 85 mio. kr. på finansloven til modernisering og nyetablering af slagtesvinestalde, og puljen kan række til etablering af op til 90.000 nye stipladser

Af Helene Meden Hansen

Under påskud af ”grøn klimastøtte” bliver de store svineavlere nu begunstiget med op til 25 pct. af udgifterne til byggeri, og samtidig kan regeringen greenwashe sig ud af støtte til en syg kødproduktion, hvor samfundet poster penge i et bundløst hul til gavn for kødglade kinesere og store svineproducenter. Tilbage står Danmark med hele forureningen og regningen for samme. For samfundet står for finansieringen som sædvanligt. Borgere i landdistrikterne betaler dobbelt – både med pengepungen og med helbredet som indsats ved at bo tæt på intensive svinefabrikker

Helene Meden Hansen. Privatfoto

DER ER ingen fornuft i at støtte større og flere kæmpefabrikker med svin i Danmark. Argumentet er som oftest, at de gamle svinestalde forurener mere end de nye, fordi der kan installeres forureningsbegrænsende teknologi på de nye.

Og det er sådan set også korrekt.

Man glemmer blot, at nye slagtesvinestalde (og støtten til dem) betinges af omkostningseffektivitet. Det handler i bund og grund om at få produktionsomkostningerne ned pr. produceret enhed (læs: gris).

JO STØRRE en stald er, jo flere producerede enheder er der til at sprede omkostningerne ud på. Dermed bliver nye svinestalde meget større end de gamle stalde. Ofte 6-10 gange større. Uanset hvilken teknologi man installerer, så giver en mere intensivt drevet stald en større punktforurening til omgivelserne. Samtidig er smittefaren blandt svinene også langt større.

NÅR omkostningseffektivitet også er et afgørende parameter for tildeling af støtte, siger det sig selv, at de største vil få mest i tilskud. Flere produktionsenheder i en stor stald er mere økonomisk rentabelt end færre svin i en mindre stald. Dermed kommer tilskudsordningen til at favorisere de store svineavlere, som i forvejen har en ganske god indtjening.

Læs resten

Mindre biomasse i Esbjerg, tak!

Esbjergværket er et kombineret kulkraftværk og oliekraftværk på havnen i Esbjerg. Det har en installeret produktionskapacitet på 378 MW fordelt på tre turbiner. Operatøren er Ørsted. Anlægget blev udbygget i 1965-2004. Brændselstypen er kul og sekundært olie. Det er landets femte største kraftværk målt efter installeret produktionseffekt. Værkets skorsten er, med dens 250 meter, den højeste skorsten og den næsthøjeste bygning i Danmark, kun overgået med fire meter af pylonerne på Storebæltsforbindelsens østbro. Foto: Wikimedia

I Esbjerg rykker datoen for, at Esbjergværket lukker, tættere på. DIN Forsyning er, forståeligt nok, stolte over deres planer om at etablere havvands-varmepumper i en skala aldrig før set i Danmark – 50MW. Det er meget spændende, for det vil være et stort skridt frem for den grønne omstilling.

Det skriver projektmedarbejder ved Rådet for Grøn Omstilling Annika Lund Gade og Carsten Sohl, Varde, i JyskeVestkysten.

DIN Forsyning er til gengæld mere tilbageholdende med at fortælle om, at der samtidig bygges et stort flisfyret biomasseanlæg, der skal bidrage næsten lige så meget til varmeforsyningen som varmepumperne. I Danmark sendes der hvert år 19 mio. tons CO2 ud i atmosfæren fra afbrænding af biomasse. Afbrænding af flis er ikke CO2-neutralt. Det skyldes, at man bruger energi til at hugge og transportere flisen. Samtidig med – og selv om – at man genplanter skov, der fældes, går der en del år, inden de nye træer opsuger tilstrækkeligt med CO2 under deres vækst. Og tiden er meget afgørende, da klimakrisen er overhængende.

Det vil efter vores opfattelse være en fejlinvestering at binde sig til et CO2-udledende flisanlæg i årtier frem. I stedet foreslår vi, at man erstatter fliskedlerne med reelt vedvarende alternativer. I Aalborg planlægger man at etablere et kæmpestort dampvarmelager inden udgangen af 2022 i kombination med blandt andet solvarme. Det er en mulighed, vi anbefaler DIN Forsyning at se nærmere på. Og hvorfor ikke samarbejde med Aalborg om dette?

Læs resten

At leve på en sten

Luften er god på Drejø: På en stor sten i præstegårdsindkørslen har hele tre arter af lav fundet sig til rette, her i nærbillede: Den gule lav er væggelav og den grågrønne en kvistlav, begge med bladformet løv. Alt med forbehold. En sortbrun lav danner bunddække og har skorpeformet løv. Nøjere artsbestemmelse overlades hermed til den ærede læser. Der er i alt omkring 900 arter lav at holde rede på, alene i Danmark. Foto: Ian Heilmann

Af Ian Heilmann

Store rovdyr skal have råt kød med jævne mellemrum for at overleve, andre levende organismer kan leve på en sten – i hel bogstavelig forstand. Forskellen mellem en løve og en pude gult væggelav er da også himmelvid og er med til at demonstrere den overvældende og nærmest mirakuløse mangfoldighed af livsformer på Jorden. I udviklingens ufattelige spand af årmillioner har succeskriteriet for levende organismer stedse været at finde en livsstrategi og en niche, man kunne have for sig selv. Der har gennem de geologiske perioder været en kommen og en gåen af arter, og at være stor, stærk og hurtig har sjældent været garanti for overlevelse. Det darwinistiske fyndord ”survival of the fittest” skal forstås i bredeste forstand.

Flotte gule bevoksninger af almindelig væggelav på en kampesten på Drejø – det er næsten som ”at suge honning af klippen” (Femte Mosebog, kap. 32, v. 13). Foto: Ian Heilmann

Lav er et eksempel på en urgammel livsform med en særdeles langtidsholdbar strategi. Lav er nemlig en dobbeltorganisme, et symbiotisk partnerskab mellem svampe og alger. Ud fra devisen ’sammen er vi stærke’ (også kendt fra det multinationale erhvervsliv) får de to parter gensidig fordel, der bringer dem til at kunne trives under forhold, hvor andre levende organismer må give op. Svampen får sin næring fra algernes fotosyntese, og algerne får porøst og beskyttende værtskab fra svampen, ofte med et farvet lag med ’solfaktor’ på toppen.

Men det er et liv på vågeblus: Algecellernes produktion er lav, og svampen optager vand fra sin overflade, sammen med en smule næringssalte fra nedbør og støv. Disse nøjsomme behov giver til gengæld laver en suveræn evne til at vokse på en sten, en klippeside, en tagsten, en sandoverflade eller barken på et træ. Under tørke eller kulde tørrer laven ind til et inaktivt pulver, som så igen svulmer op og vækkes til live, når vejret bedres. Den årlige tilvækst er følgelig meget beskeden, den skal måles i få, og for nogle arktiske arters vedkommende i hundrededele af millimeter. Alt i alt ikke just nogen sprudlende livsudfoldelse.

Ian Heilmann

Laver optager i deres væv stort set alt, hvad der kommer flyvende, inklusive miljøfremmede stoffer, som normalt ikke gavner det nøjsomme dobbeltdyr. På den måde kan forskellige lav-arter spille rollen som indikatorer for luftforurening. God luftkvalitet og rigelig vækst af lav følges som regel ad. Efter reaktornedsmeltningen på kernekraftværket i Tjernobyl i 1986 drev en stor sky af radioaktive stoffer mod nord og forårsagede betydeligt nedfald i de skandinaviske fjelde. Store områder med de jordboende og velkendte rensdyrlaver (juledekorationer!) måtte tage imod og sendte den farlige radioaktivitet videre til de lavspisende rensdyr. Det var ikke godt for hverken rensdyrlav, rensdyr eller rovdyr – eller mennesket.

Mælk er mælk – og plantemælk er lort

Med tilladelse fra filminstruktør Nicklas Hemming Larsen bringer vi her hans tankevækkende analyse af mælkegiganten Arlas svigefulde holdning til plantebaserede drikke. Vi har bedt Nicklas Hemming Larsen om selv at introducere filmen, og det gør han med disse ord:

Nicklas Hemming Larsen, Instruktør • Dokumentarist • Producer

“Når jeg skriver at “Arla kan umuligt blive overraskede, hvis deres kunder er lidt i tvivl, om de bør købe deres nye produkter… Nogen i salg må være rimelig trætte af nogen i kommunikation”, så refererer jeg til måden Arla har markedsført sig på de sidste par år, hvor markedet har ændret sig og den traditionelle mælk i højere grad udfordres af nye produkter, i form af diverse plantemælk.

I den udvikling har Arla taget en meget fast beslutning om at blande sig i dialogen/debatten om, hvorvidt plantemælk (et konkurrerende produkt til Arla) er sundt, smager godt eller skal og bør sammenlignes med traditionel komælk. Det er på sin vis fint nok i sig selv. Problemet her, er måden Arla vælger at gøre det – hvis du spørger mig.

Læs resten

Handl nye kartofler lokalt – nu med giftsprøjtet grøftekant…

Nye kartofler fra en landmand med dårligt landmandsskab. Fotos: Carsten Sohl

En læser af gylle.dk – Carsten Sohl fra Varde – har sendt et par billeder med denne beske beretning om dagliglivet i Vestjylland…

Carsten Sohl

“I 30 år har jeg handlet bevidst lokalt af nye lækre kartofler ved Heager ved Nordenskov, netop på denne årstid inden min egn avl er klar fra Grundlovsdag. Jeg elsker nye kartofler.

Det er slut nu med handel der, sådan en gang dårlig landmands skab med ulovlig sprøjtning helt ud til asfalten, hvor kartoflerne sælges, det kan jeg slet ikke klare at se på mere. Der findes ingen gode undskyldninger for dette overgreb på vores fælles arealer.

Har en god Pinse, jeg holder fri i dag og tager på Arnbjerg og drikker morgenkaffe med familie.”

Er det her også et “uheld” – eller er kartoffelproducenten fuldstændig ligeglad med landbrugets flossede image? Foto: Carsten Sohl

Nyt projekt skal skabe overblik over Grønlands natur og klima

Alpe-tjærenellike foran isfjelde nord for Ilulissat-Foto Bo Normander
Alpe-tjærenelliker ved Ilulissat. Foto: Bo Normander

Et nyt projekt skal indsamle og formidle viden om Grønlands natur og klima gennem udgivelsen af en guidebog og digitale produkter. Naturguiden vil indeholde beskrivelser og nyeste fakta om Grønlands natur, geologi, klima, biodiversitet, dyre- og planteliv m.v. En tilhørende hjemmeside vil bestå af emneopdelte sider og en søgbar guide for dyr og planter

Projektleder Bo Normander, Naturtanken

Projektet gennemføres i et samarbejde mellem flere organisationer, og baserer sig på den nyeste viden fra grønlandske, danske og internationale universiteter. En redaktionsgruppe med eksperter fra bl.a. Grønlands Naturinstitut (Pinngortitaleriffik), DTU og Aalborg Universitet bidrager til bogens faglige indhold. Bogen vil blive udgivet på Gyldendals Forlag. 

Bo Normander er projektleder og hovedforfatter til bogen. Han arbejder som selvstændig i NaturTanken og har mange års erfaring med forskning og formidling om natur og miljø. Han siger om projektet: 

”Der er i dag et stort behov for at indsamle viden om den værdifulde men også sårbare grønlandske natur. Grønlands samfund er i en rivende udvikling, og det er vigtigt at denne sker under hensyntagen til naturen og en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne. Projektet skal skabe overblik og bidrage med den nyeste viden.”


Visit Greenland er en af de partnere, der støtter projektet, og direktør Julia Pars siger om baggrunden for at deltage:

”Naturen og kulturen er de primære grunde til, at turister besøger Grønland. Viden om naturen og om hvordan landet vil blive påvirket af klimaforandringerne er meget vigtig viden for vores gæster. Med udsigt til en voksende turisme i Grønland har branchen et ansvar for at udvikle en bæredygtig turisme, der tager hensyn til natur og miljø og sørger for en positiv udvikling i landet.”


Flere andre grønlandske virksomheder støtter projektet. En af dem er dagligvarekæden Brugseni. Susanne Christensen, direktør for Brugseni, udtaler:

”Den grønlandske natur er meget vigtig at beskytte. Hos Brugseni er vi stolte over at kunne støtte op om sådan et godt projekt. Det at oplyse og værne om naturen i Grønland er noget, der ligger os nært som virksomhed. Vi har alle et ansvar for at sikre Grønlands fremtid, og hvis der kan skabes debat i samfundet og i skolerne om, hvordan vi kan gøre dette bedst, så er vi nået nærmere målet.”

Direktør Susanne Christensen, Brugseni


Grønlands natur er storslået og barsk. Der findes vel næppe noget sted på kloden, hvor naturens kræfter og plante- og dyrelivets tilpasning til de strenge klimatiske forhold fremstår mere kontrastfuldt og mangfoldigt end i Grønland. 

Samtidig står Grønland over for særlige udfordringer, da det især er i de arktiske egne, at de globale klimaforandringer kan mærkes med markante temperaturstigninger og smeltende havis. Øget international interesse for landets ressourcer og geopolitiske betydning samt en stigende turisme bidrager også til, at viden og formidling omkring Grønlands naturværdier og ressourcer er stærkt efterspurgt.

Bog og hjemmeside ventes at udkomme i foråret 2021. Bag projektet står NaturTanken, Grønlands Naturinstitut, Visit Greenland, Gyldendal m.fl. Projektet er støttet af 15. Juni Fonden, Aage V. Jensens Fond, Bestles Fond, Brugseni (KNB), Disko Line, Blue Ice Explorer, World of Greenland og Hotel Arctic m.fl.

Russels Glacier - Photo Bo Normander
Russels Gletsjer ved Kangerlussuaq. Foto: Bo Normander

Selv om seks havbrug er ulovlige, får de alligevel lov til at fortsætte – indtil videre

Den folkelige protest mod de ulovlige havbrug er stor, men Miljøstyrelsen trækker sagen i langdrag. Foto: Greenpeace

Seks havbrug er erklæret ulovlige af Miljøstyrelsen, fordi de ikke har en gyldig placeringstilladelse, men de får alligevel lov til at fortsætte. I hvert fald indtil videre

Kontorchef Yvonne Korup, MST

Havbrugene har frist indtil den 4. juni til at melde tilbage, om de er enige i Miljøstyrelsens afgørelse om, at de er ulovlige. I august går Miljøstyrelsen så i gang med en habitatvurdering af samtlige 19 danske havbrug. Nemlig om de ligger i Natura 2000-områder – eller for tæt ved – og dermed skader miljøjet. Er det tilfældet, risikerer de lukning.

Kontorchef i Miljøstyrelsen, Yvonne Korup, siger til www.gylle.dk. , at Miljøstyrelsen ikke på nuværende tidspunkt har nok viden til at afgøre, om de enkelte havbrug er i strid med habitatregler. – Derfor kan vi ikke i øjeblikket kræve, at driften stoppes. Habitat-vurderingen vil tage ca. et år fra august, siger kontorchefen.

Statens advokat, Kammeradvokaten, har ellers tidligere konkluderet, at Miljøstyrelsen ikke bare kan lade havbrugene fortsætte, mens man laver de såkaldte habitats-konsekvensvurderinger. Kammeradvokaten henviser til en dom fra EU-domstolen.

Websitet ”Kaninen Katrine fra Endelave”, der nøje følger havbrugene i Horsens Fjord ud for Hjarnø og Snaptun, mener, at Miljøstyrelsens afgørelse om at lade bl.a. disse to havbrug fortsætte, er en skandale.

Faunastriber slår alle rekorder hos vestjysk landboforening

Tillykke! Det er idemanden Jens Simonsen til venstre. Foto: Sagro

Med 83 km faunastriber i 2020 slår faunastriberne i Herning-Ikast Landboforening alle rekorder gennem fem år

Landmændene i Herning-Ikast Landboforening sår faunavenlige blomsterstriber langs markerne som aldrig før: 83 km er det blevet til i år – eller 10 km mere end sidste år.

Det fortæller Jens Simonsen, mangeårigt medlem af bestyrelsen for Herning-Ikast Landboforening, til landbrugsavisen. dk 18. maj 2020.

Simonsen var manden, som for fem år siden fik idéen til de grønne striber, som altså i år fejrer fem års fødselsdag.

Frøblandingerne indeholder hjemmehørende plantearter, der er nøje udvalgt, så de tilgodeser den brede fauna i agerlandet, dvs. både insekter, fugle og pattedyr. Foto: Sagro

Bredt sig til hele landet

Men selvom Herning-Ikast Landboforening var ’first- movers’ med striberne, har de nu, med lokale variationer, dels bredt sig til alle ejerforeningerne i Sagro og dels til andre landboforeninger landet rundt på tværs af bælter og Østersø.

“Hos os er de 83 km fordelt på 250 steder og det er i alt ca. 25 hektar fordelt i de to kommuner Ikast-Brande og Herning. Det er vi da lidt stolte over”, siger Jens Simonsen.

Fælles projekt

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.