“Vi vil have færre svin” – folkelig protest ved Danmarks største svinestald

Fra dagens demonstration. Foto: Greenpeace

Ringe, 12. december, 2019 – Her til morgen gennemførte Greenpeace og et stort antal frivillige en fredelig protest ved Danmarks største slagtesvinestald – nemlig ved landsbyen Heden på adressen Fåborgvej 15, 5750 Ringe. 

Den 156-meter lange svinestald udråbes af Landbrugsavisen til Danmarks snart største med plads til 10.500 svin, der skal leve på 9.500 m2. Den ventes færdigbygget i februar 2020 og vil ifølge Faaborg-Midtfyn Kommunes miljøgodkendelse hvert år udlede over syv ton ammoniak til omgivelserne i et lokalområde, der i forvejen belastes af lugt, ammoniak og kemiske stoffer fra en minkfarm, en kvægfarm og en kyllingefarm. 

Greenpeace anbragte et 66-meter langt banner med teksten “Stop svinefabrikkerne” på vejen ved byggeriet, og lokale borgere deltog i protesten sammen med lugt-plagede naboer fra såvel Fyn som Sjælland.

“Danmarks er verdens største producent af kød per indbygger, og de alt for mange landbrugsdyr skader klimaet, miljøet, biodiversiteten og naboerne, der fremover skal leve med stanken og den potentielle sundhedsrisiko fra store mængder ammoniak og kemiske stoffer,” sagde landbrugspolitisk rådgiver hos Greenpeace, Kristian Sloth. 

Kristian Sloth, Greenpeace


“Vi protesterer mod byggeriet af den her svinefabrik sammen med lokale borgere og andre ligesindede fynboer, fordi den er symbol på industriens vokseværk. Set i lyset af regeringen og et stort flertals ambitiøse klimamål må der nu udvises politisk ansvar, så mængden af landbrugsdyr reduceres markant,” sagde Kristian Sloth.

Faaborg-Midtfyn Kommune oplyser, at 1.389 lastbiler hvert år ventes at transportere foder, gylle, svin og døde dyr til og fra fabrikken. Den nye svinefabrik ligger få hundrede meter vest for landsbyen Heden, så når vinden blæser fra vestlige retninger, vil stanken og de kemiske stoffer brede sig ind over landsbyen og de nærmeste naboer.

Der var også lokalpolitikere til stede denne torsdag morgen. De er utilfredse med, at kommunerne med Landbrugspakken fra 2015 og en efterfølgende ændring af Husdyrbrugloven mistede retten til – ud fra lokale forhold – at afslå etablering eller udvidelser af svinefabrikker. Hvis fabrikken opfylder standardkrav til eks. afstand til naboer og forventet lugt- og ammoniakemission, kan en kommune ikke længere sige nej til en ny svinefabrik eller til udvidelsen af en eksisterende. 

Læs resten

Stop Miljøministeriets 75 år gamle millionerstatninger for krondyrskader

Bestanden af krondyr er mangedoblet gennem de seneste 75 år, så det er ganske meningsløst at opretholde særlige reservater for de store dyr. Foto: Søren Wium-Andersen

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Miljøministeriet udbetalte i 2017 1,48 millioner kroner og i 2018 1,76 millioner kroner til landbrugeres konti for markskader forårsaget af kronvildt. Begrundelsen for udbetalingerne er, at regeringen i 1944 besluttede, at den meget lille kronvildtbestand i Danmark skulle ophjælpes. Derfor blev der på statens arealer udlagt 11 kerneområder for kronvildt.

Biolog Søren Wium-Andersen

Det blev også besluttet, at landmænd inden for en afstand af to kilometer fra kerneområderne kan få udbetalt erstatninger for de skader, som kronvildtet forårsager på landbrugets afgrøder. En på den tid både rimelig og god ordning.

Nu 75 år efter, at ordningen er blevet indført, udbetales der i Vestjylland fortsat millionerstatninger efter denne regel. Det sker på trods af, at bestanden af kronvildt i dag er så høj uden for kerneområderne, at landbrugsrådgivningen SAGRO i Herning forleden kunne afholde et møde om, hvorledes landbruget geerelt kan afhjælpe skader forårsaget af kronvildt!

Læs resten

Sæt fiskekvoterne ned, siger eksperter – fiskeriministrene sætter dem i stedet op

På tværs af alle anbefalinger fra både EU-kommissionen og eksperterne om, at fiskekvoterne  bør sættes voldsomt ned, har fiskeriministrene i EU gennemtrumfet, at en stor del af dem de i stedet sættes op. Det får bl.a. de politiske ordførere i regeringens støttepartier i Folketinget til at beskylde fiskeriminister Mogens Jensen for at tale  usandt.

Mogens Jensen (S) er minister for fiskeriet og beskyldes nu for at fifle med kvoterne. Pressefoto.

Ministeren har brudt sit løfte

Inden et ministermøde i EU lovede fiskeriminister Mogens Jensen, at højere kvoter i bl.a. Østersøen ville holde sig inden for den biologiske rådgivning og dermed ikke skade miljøet i havet. Alligevel får fiskerne nu lov til at fange mere, end EU-kommissionen og eksperterne  har anbefalet. På to ud af ti kvoter har ministeren klart overskredet sit løfte. Det mener regeringens tre støttepartier.

En meget alvorlig sag

Læs resten

Århus-forskere frikender sprøjtegifte for væsentlig indflydelse på biodiversiteten

I et notat til Danmarks Naturfredningsforening hævder de to Århus-forskere, Bettina Nygaard og Rasmus Ejrnæs, at landbrugets anvendelse af sprøjtegifte kun har marginal betydning for biodiversiteten. På opfordring er forskerne dog ikke i stand til at dokumentere den opsigtsvækkende påstand, men henviser til upublicerede observationer, der er foretaget af unavngivne medarbejdere i Miljøstyrelsen.

Seniorforsker Bettina Nygaard

Notatet har titlen ”Hvad skal der til for at opnå gunstig bevaringsstatus efter Habitatdirektivet og standse tab af biodiversitet i Danmark?”

Mod betaling har Danmarks Naturfredningsforening bestilt de to forskere til at besvare to konkrete spørgsmål vedr. habitatdirektivet og Danmarks biodiversitet generelt. Spørgsmålene lød: ”Danmark er forpligtet af Habitatdirektivet, men alligevel er der ugunstig bevarings-status for de fleste habitattyper og arter. Hvad er de vigtigste og mest omkostningseffektive indsatser for at opnå gunstig bevaringsstatus for de terrestriske habitatnatur-typer og arter, og biodiversiteten generelt, ud fra det nuværende vidensgrundlag? Er der habitatnaturtyper, hvor supplerende udpegninger og/eller genopretning af arealer med naturtypen er vigtige eller nødvendige for at opnå gunstig bevaringsstatus?”

I svarnotatet, der er dateret 31. oktober 2019, opremser de to forskere en række velkendte trusler mod naturtyperne og deres biodiversitet. Som hovedårsagen til den ugunstige tilstand fremhæves næringspåvirkning og forsuring, mangel på dynamiske processer samt afvanding og mangel på store træer, dødt ved, blomstrende urter og vedplanter m.m.

Læs resten

Årets svanesang klinger nu

Flyvende sangsvaner. Maleri: Ian Heilmann

Nu er sangsvanerne ankommet til den danske vinter. De er budbringere fra navnløse, blanke og sortvandede søer, utalligt strøet ud i de endeløse vidder af mos- og lavbegroet nåle- og birkeskov fra Nordskandinavien og videre østpå.

I vildmarkens korte, lyse og myggebefængte sommer har de langhalsede og gulnæbbede svaner ruget deres kuld ud, milevidt fra al menneskelig aktivitet. Det er ynglepladser så grundigt forskellige fra de mere hyggelige danske søer, moser, damme og voldgrave, som knopsvanen, den velkendte og folkekære H.C. Andersen-fugl, bebor.

Ian Heilmann

Men nu er sangsvanerne trukket over store afstande til vesteuropæiske breddegrader med isfrit saltvand, bl.a. det sydfynske øhav. Som en giraf rækker sin lange hals op efter højtsiddende blade og kviste på savannens træer, strækker de svømmende svaner deres lange halse ned efter bundvegetation på svanehalsafmålte vanddybder. Eller også flyver sangsvanerne ind på marker, hvor der er dækket op med vinterafgrøder. Det er efterhånden sjældent, at snedække er en forhindring.

Skårupsunds friske vande er vinterkvarter for mange sangsvaner. Det er et privilegium for thurinere og andre at kunne høre svanernes råb til hinanden i stille vinteraftner. Det lyder, som blev der blæst i fjerne lurer, en vildmarkskoncert ikke ulig traners trompeteren. Og eventyret fortsætter: Gennem det sidste halve århundrede har sangsvaner overvundet noget af deres skyhed over for mennesker – der yngler nu sangsvaner så langt sydpå som Skåne – og et og andet par ved nordvestjyske søer.

Sangsvaner. Foto: Wikipedia

Sangsvanerne er med til at fortælle en af tidens gode naturhistorier: føler fugle sig trygge i menneskets naboskab, så trives de. Altså lige under forudsætning af, af der også er noget at spise. Tilstedeværelsen af havørn, kongeørn, trane, rød glente og andre store ikoniske arter i den danske natur bidrager også til fortællingen. Desværre er der fortsat langt flere livsformer, hvis levesteder og fødegrundlag svinder ind som følge af naboskabet med mennesket. En af tidens altoverskyggende opgaver er finde vej til en levevis, som kan vende denne udvikling. Kultur og natur burde ikke være hinandens modsætninger.

Læs resten

Nu står verden ikke længere: Aldi vinker farvel til plastposen

I løbet af 1. halvår 2020 vil Aldi udfase sin ikoniske plastpose og fremadrettet udelukkende tilbyde sine kunder en genbrugelig indkøbspose. Efterspørgslen på mere bæredygtige løsninger stiger, og Aldi vil ikke belaste sine kunder med den nye afgiftsstigning på plastposer. Det meddeler Aldi i en pressemeddelelse den 6. december 2019.  

  

Snart er det slut med plastposen med det ikoniske Aldi-logo, der blev designet helt tilbage i 1972 som et abstrakt kunstværk af den tyske kunstner Günter Fruhtrunk.

Aldi har i en årrække tilbudt sine kunder både plastposer og genbrugelige indkøbsposer. Efter udfasningen vil de 183 Aldi-butikker i Danmark udelukkende tilbyde bæredygtige indkøbsposer.

”Vores fremtidige satsning på genbrugelige indkøbsposer er en del af vores overordnede målsætning om at reducere vores forbrug af plast,” fortæller CSR-chef, Katrine Milman, Aldi Danmark.

”I 2019 har vi sparet 25 ton plastik ved at fjerne skruelågene på vores egen mælk, vi har udfaset alt engangsservice og sugerør, og i 2025 vil vi udelukkende anvende 100% genanvendelige emballager.”

Katrine Milman, Aldi

Mere fokus på bæredygtighed 

Læs resten

KOLINDSUND KAN VÆRE MED TIL AT REDDE KLIMAET

Win-win for alle – klimaet, biodiversiteten, bosætningen og landbruget…

Bestyrelsesmedlem i Kolindsunds Venner, Thøger Pauli, 8410 Rønde, skriver 8. december 2019:

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der 2 milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift.

Thøger Pauli

Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemhørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget.

Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen.

Der er vådt ude i det gamle Kolindsund. Foto: Folk & fortællinger fra det tabte land

Kolindsund kan med sine ca. 25 km2 blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se bl.a. på Filsø og Skjern Enge.

Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa for oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget.

Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

Coop stopper med at sælge sprøjtede bananer fra 2020

Fra næste år vil man udelukkende kunne købe økologiske bananer i Coops butikker, Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen, Irma og fakta. Det sker for at undgå sprøjtemidlerne chlorpyrifos og chlorpyrifos-methyl, som findes i konventionelle bananer. De er under mistanke for bl.a. at kunne skade udviklingen hos fostre og børn. Det skriver Coop i en pressemeddelelse 27. november 2019.

”Med dette tiltag markerer vi en ny milepæl for vores mangeårige arbejde med at udfase farlige stoffer fra vores varer.  Det er vores mål at fjerne alle farlige stoffer fra alle varer i vores butikker,” siger koncerndirektør Jens Visholm, Coop.

Tidligere i år igangsatte Coop en pesticidplan, der sætter en ny standard for de frugter og grøntsager, der sælges i koncernens ca. 1100 butikker.

I dag udgør de økologiske bananer godt en tredjedel af Coops samlede banansalg. Ved at gå over til 100 procent økologi, vil det samlede økologisalg vokse med cirka 200 millioner kr. i Coops butikker.

”Dette er et stort skridt for økologien i Danmark, og det vil løfte den samlede økologiandel af dagligvaresalget. Samtidig er det en væsentlig forbedring af fødevaresikkerheden. Nu håber vi, at myndighederne tager det næste skridt og forbyder, at bananer der er sprøjtet med disse midler, sælges i Danmark,” siger CSR-chef i Coop, Thomas Roland.

Der bliver totalt i Danmark solgt bananer for over en milliard kr. om året.

Slut med sprøjtning af Coop-bananer fra 2020.

Forbyd alle giftige ukrudtsmidler

Også ukrudtsmidler som Roundup og plænerens skal helt forbydes, mener Coop, der selv stoppede salget i 2014. Drikkevandet skal være så rent, at man ikke behøver at rense for pesticider. Det fremgår af en pressemeddelelse 21. november 2019.

Hakkejernet skal frem, hvis det står til Coop, som bakker op om regeringens udmelding om at forbyde giftige ukrudtsmidler. I 2014 fjernede Coop Round-up og andre midler, der indeholder glyphosat, fra hylderne. Disse ukrudtsmidler bør ikke benyttes i private haver, mener CSR-chef Thomas Roland.

Thomas Roland, Coop

”Det er simpelthen uforsvarligt at bruge dem, når vi ved, at privates brug af sprøjtegifte belaster vores alle sammen drikkevand, og det er helt unødvendigt,” siger Thomas Roland.

En undersøgelse fra Coop Analyse viser, at 60 pct. af danskerne ”i høj grad” eller i ”meget høj grad ” er bekymrede for, at sprøjtemidlerne ender i det danske grundvand.

”Det bedste, politikerne kan gøre lige nu, er at forbyde detailsalget af de giftige sprøjtemidler under henvisning til forsigtighedsprincippet. Så må vi tage diskussionen i EU bagefter,” siger Thomas Roland.

OBS! BREAKING NEWS!

Danmarks smukke, lyssky ugle har kurs mod ny fremgang

sl2
Boliger og lækre mus nok hjælper den smukke slørugle, som klarer sig bedre især i Jylland og på Fyn. Foto: Klaus Dichmann

Med udsigt til en mild vinter tegner den nære fremtid lysegrøn og lovende for sløruglen, der er sart over for langvarige vintre med sne og is, der lægger låg over de natlige jægeres spisekammer af mus. Det skriver Jan Skriver den 4. december 2019 for Dansk Ornitologisk Forening.


I løbet af vinteren 2009/2010 faldt den danske ynglebestand af slørugler fra cirka 500 par til blot omkring 50 kendte ynglepar. Det var en vinter med langvarigt snedække og hård frost.

Siden den voldsomme tilbagegang er det trods et par milde vintre gået trægt med ny fremgang for den danske ynglebestand af slørugler, men nu har den gyldne ugle tilsyneladende fået medvind igen.

I år er der skønsmæssigt mindst 200 par ynglende slørugler i Danmark, vurderer Klaus Dichmann, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) ekspert i ugler.

Og med udsigt til fravær af lange perioder med sne og frost tegner overlevelsen lovende.

Ugleeksperten Klaus Dichmann med en slørugle til ringmærkning. Foto: DOF

Fire-fem unger pr. familie

Læs resten

Dispensationer til forbudte sprøjtegifte, der truer grundvandet, bør kulegraves

Det rene drikkevand bør beskyttes mod Miljøstyrelsens dispensationer. Det mener DANVA.

Rigsrevisionen retter kritik af myndighedernes udmøntning af lovgivning om grundvands-beskyttelse. Vandsektoren kæmper for at værne drikkevandet mod pesticider og opfordrer politikerne til gøre op med en praksis, der udfordrer forsigtighedsprincippet. Det mener DANVA i en pressemeddelelse 6.12.2019.

 Pesticider kan forbydes, hvis de udvaskes til grundvandet. Men efterfølgende kan Miljøstyrelsen administrativt dispensere og tillade brug af de forbudte pesticider, hvis man vurderer, at de har uvurderlig erhvervsinteresse. Vandsektoren opfordrer nu politikerne til at kulgrave praksis og gribe ind.

Carl-Emil Larsen, DANVA

”Det er afgørende, at forsigtighedsprincippet sættes over erhvervshensyn, så beskyttelsen af grundvandet bliver håndhævet effektivt. Det nytter ikke, at vi har et avanceret og dyrt godkendelsessystem, som opdager et pesticid, der udvaskes til grundvandet og derefter bliver forbudt, hvis det så efterfølgende bare kan opnå dispensation i årevis. Det svarer til at købe en røgalarm og droppe batteriet,” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.