Tiden er løbet fra Vildtforvaltningsrådet – det bør nedlægges
Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:
Miljøministeren bliver rådgivet af Vildtforvaltningsrådet, der består af repræsentanter fra land- og skovbrug, Danmark Jægerforbund, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Dyrenes Beskyttelse. En række af rådets medlemmer indgik i 1991 det såkaldte Køkkenbordsforlig. Siden 1990 har ikke mindre end 20 arter af de jagtbare fugle haft bestandsnedgange i perioden frem til 2018. Heraf har 17 arter haft en nedgang på mere end 30 %. På den baggrund er der et behov for at modernisere beskyttelsen af vore fugle. Det kan ske ved at få jagtloven inkorporeret i en ny lov, der sikrer biodiversiteten, og ved at der nedsættes et uafhængigt biodiversitetsråd med kendskab til EU-juraen på området og med den bedste viden om biodiversitet. Rådet skal fremover rådgive miljøministeren på biodiversitetsområdet.
Vidste du?
- at bestandene af 20 jagtbare arter af fugle er blevet reduceret siden 1990, heraf 17 med mere end 30 %?
- at Vildtforvaltningsrådet (VFR) ikke har respekteret jagtlovens §3 stk .2.1 om at beskytte nabolandenes fugle på trækket gennem Danmark?
- at VFR ikke har levet op til deres egne regler om, at fugle ikke må jages, dersom de kan forveksles med fredede arter?
- at VFR ikke har defineret, hvor stor en fuglebestand skal være, før der kan tillades jagt på den?
- at der skydes fugle i de Fuglebeskyttelsesområder, der er udlagt i de åbne marine områder?
- at 34 arter af danske fugle kan skydes her i landet?
- at 27 arter har en egentlig jagttid?
- at de resterende 7 arter kan skydes efter Bekendtgørelsen om vildtskader?
I en positiv pressemeddelelse fra miljøminister Lea Wermelin blev det oplyst, at jagten på tre arter af globalt truede ænder stoppes. Men ministeren indførte desværre ikke et generelt jagtforbud i de marine Fuglebeskyttelsesområder, hvor de tre arter raster og fouragerer. For det havde Vildtforvaltningsrådet (VFR) ikke indstillet til ministeren – måske på grund af ”Køkkenbordsforliget”? Forliget blev indgået i 1991 mellem Dansk Ornitologisk Forening(DOF), Danmarks Naturfredningsforening(DN) Friluftsrådet og de tre jægerorganisationer: Dansk Strandjagtforening, Dansk Jagtforening og Landsjagtforeningen af 1923. Se Bilag 1: Faktaboks
Forligets betydning for VFRs politik er blevet beskrevet i tre artikler i Danmarks Jægerforbunds blad Jæger (12/2019, 1+2/2020). I bladet beskrives VFRs position som værende unik pga af forliget. Jægerforbundets strandjagtskonsulent siger således om forliget: ”Det sikrede, at vi bevarede mulighederne for at drive jagt i reservaterne på den lange bane”, mens DN er citeret for at sige ”…at reservaterne blev oprettet mod, at vi fredede udsætningerne.” Mens DOF slår på, at ”rådets omdrejningspunkt er faglighed”.
En af VRFs opgaver er at tage stilling til de gældende jagttider. Hvert år indberetter den enkelte jæger sit vildtudbytte, hvilket der er en pligt til at gøre efter, at der i 2014 kom en ændring af jagtloven. I lovens bemærkninger står der: ”Jægernes vildtudbytteindberetning udgør grundlaget for fastsættelsen af jagttider med henblik på at sikre en fortsat bæredygtig bestandsudvikling.” Dette sker ved, ”at ændringerne i bestandsstørrelse fra år til år normalt vurderes ud fra 1) ændringer i jagtudbytte (vildtudbyttestatistikken) og 2) ændringer i forekomster baseret på standardoptællinger), hvor forekomsterne er beregnet efter en standardiseret metode (ynglefugleindeks)”.
En gennemgang af vildtudbytterne siden 1990 bør derfor give et fingerpeg om, hvorledes VFR har evnet at beskytte de jagtbare arter, se Bilag 2: Bestandsændringer efter Køkkenbordsforliget 1990 – 2018 der viser vildtudbytterne i 2018 sammenholdt med vildtudbyttet fra 1990, året før ”Køkkenbordsforliget” blev indgået.
Læs restenDanish Crown svigter både de ansatte og lokalsamfundet
Vi har modtaget:
Til pressen
Corona-smitten på Danish Crown i Ringsted burde have været forebygget
Situationen burde have været forebygget af virksomheden, både på virksomheden og i indkvarteringen af de udenlandske arbejdere.
Det er en skandaløs og alvorlig situation, der er opstået Danish Crowns slagteri i Ringsted.
Enhedslistens arbejdsmiljøordfører, Christian Juhl, siger:
“Jeg frygter, at der kan komme flere tilfælde som dette. Den forebyggende indsats på arbejdspladserne SKAL styrkes, hvis vi skal komme coronaen til livs.
Derfor har jeg rejst en række spørgsmål til beskæftigelsesministeren, både om hvad der kunne have været forebygget, og hvad andre virksomheder kan lære af det alvorlige forløb. (se nedenfor)
Desuden har jeg spurgt ministeren, om han stadig er uenig i mit forslag fra forsommeren om midlertidigt at ansætte en række mennesker i Arbejdstilsynet til at sikre, at tilbagevenden efter Corona-krisen sker på betryggende vis.”
Forslaget om en Corona-task-force i Arbejdstilsynet læses her: http://christianjuhl.dk/nyheder/2020/06/corona-task-force-under
Uddybning
Arbejdsmiljøordfører
Udvalgsspørgsmål til beskæftigelsesministeren
Spørger: Christian Juhl
Spørger skal fremgå
Frist: 20. august 2020
Minister: Beskæftigelsesministeren
Udvalg: BEU
Alm. del
Svaradr: christian.juhl@ft.dk
Antallet af smittede med corona-virus bliver ved med at stige på Danish Crown-slagteriet i Ringsted.
I løbet af weekenden er 17 nye ansatte blevet testet positive med corona-virus. Dermed er antallet af smittede fra slagteriet nu oppe på 79 personer i alt.
– Vi står i en alvorlig situation med nu 79 smittede medarbejdere, så vi har blikket stift rettet mod at få brudt smittekæderne, siger Per Laursen, produktionsdirektør på Danish Crown Pork. (Fagbladet 5. august 2020)
1. Er beskæftigelsesministeren enig i at forebyggelse af Coronasmitte bør være en del af det forebyggende arbejdsmiljøarbejde på virksomhederne?
2. Hvad mener ministeren, at Danish Crown kunne have gjort for at undgå de mange smittede i Ringsted?
3. Hvad mener ministeren at andre virksomheder med både danske og udenlandske arbejdere kan lære af den alvorlige forløb i Danish Crown?
4. Hvilken rolle har eller kunne Arbejdstilsynet have spillet i det aktuelle forløb?
5. Er ministeren stadig uenig i Enhedslisten i forslaget fra 16. juni 2020 om en række midlertidige ansættelser i Arbejdstilsynet for at hjælpe virksomhederne i gang efter Corona-krisen, med færrest mulige smittede?
Om vandkalvens forunderlige fascination af sortglaserede tegltage og dens betydning for bondepiger i fordums dage
Af Bent Lauge Madsen, mag. scient & åmand emeritus
Darwin fik uventet besøg, da han sad på dækket af sit skib, Beagle, 45 nautiske mil uden for Brasiliens kyst: En vandkalv af de mellemstore, Colymbetes, landede med et smæld på et koøje lige ved siden af ham.
Der var meget som undrede ham på den lange rejse, også vandkalven, der besøgte ham så langt ude på havet. Her havde vandkalve intet at gøre, så vidt man vidste. Den, der landede ved siden af Darwin, lever i små damme.
Jeg selv finder hyppigt den danske Colymbetes fuscus i de badekar, som landmændene sætter ud på engene, så kreaturerne kan få drikkevand. Både dammene og badekarrene kan tørre ud, eller vandet bliver for beskidt. Så må vandkalven flyve af sted for at finde et nyt hjem.
Umiddelbart kan man ikke se, at den kan flyve, for vingerne er gemt under to solide låg, som er omdannede forvinger. Men de klappes op, og så er den klar til jagten efter en ny dam.
Dammens blanke overflade sender, næsten som et radiofyr, et tydeligt signal til vandkalven. Fra den blanke overflade reflekteres sollyset som polariseret lys. Det er lysbølger, som kun svinger i én retning, lige til at styre efter.
Vandkalven øjne, er som hos alle insekter, øjne, sammensat af mange synselementer. Nogle af dem ude ved kanten er indrettet til at modtage det polariserede lys.
Mon ikke det var blæsten, som havde ført Darwins vandkalv så langt til søs? Der var ikke meget polariseret lys at styre efter på det urolige hav. Men da vandkalven kom i nærheden af Darwins skib, så den en lille blank dam. Troede den nok: For sent opdagede den, at det var et blankt koøje, der havde udsendt signalet.
Sådan tager mange vandkalve fejl. De lander på blankpolerede gravsten, især sorte. De lander på nyvaskede biler, især røde. Hertil er kommet en ny trussel: Hustagene af sorte, glaserede teglsten.
Se dig ud en sommerdag, hvor de bønder sig en ny gård bygge vil. I gamle dage kunne man udstille sin velstand med antallet af skorstene på stuehuset. En skorsten, ikke for høj, for en lille husmand. Op til 4-5 for gårdejere og flere for proprietærer.
Nu er statussymbolet sort tegl. Sort, blank tegl. Det startede vist med svinebaronerne, der byggede slotte i to etager, nogle med tårne, men alle med sort, skinnende tegl. I det åbne land ligger nu hus ved hus med sort tegl. Et, der ligger ved min barndoms å, kaldes på egnen ”Draculas slot.”
Der er skrevet meget om denne græsselige arkitektur, som skæmmer landskabet visuelt. Men ingen har tænkt på konsekvenserne for vandkalvene. Man bygger motorvejsbroer til sjældne mus, og motorvejstunneler til frøer. Fint nok, men hvem tænker på vandkalvene, endsige gør noget for dem!
Læs restenMange spøgelsesgarn i Nissum Bredning
Pressemeddelelse udsendt lørdag den 18. juli 2020
Spøgelsesgarn i Nissum Bredning
Levende Havs formand Kurt Svennevig Christensen: ”Jeg var klar over at tabte redskaber er et voksende problem i Nissum Bredning, også fordi jeg blev selv fritidsfisker i Nissum Bredning sidste år, men det overrasker mig og gør mig oprigtig ked af det, at der er så mange og at der selv i redskaber, der har stået i mange måneder, stadig sidder mange levende taskekrabber og hummer i de redskaber, vi nu kalder ”spøgelsesgarn”.
Arbejdet med at få fundet og halet de redskaber gik i gang i slutningen af uge 29 og det vil fortsætte de kommende uger, når vejret ellers tillader det. Se mere på https://www.facebook.com/levendehav.dk/ og www.levendehav.dk
Denne sommer ligger Levende Hav med kutter Anton i Lemvig Havn, hvor der er opstillet telt og udstillinger. Her kan folk få viden om alt dét der truer livet i havet gennem udstillinger, akvarier og engagerede Levende Hav medlemmer. Vi har fokus på forureningen med næringsstoffer, fiskeriet og alle andre faktorer som ødelægger livet i de kystnære vande og fjorde.
Vi har gang i et pilotprojekt med fokus på den alm. strandkrabbe som nu alt dominerer livet i Danmarks 10.000 km2 kystnære farvande og fjorde. I ex. Limfjorden er der ikke andet liv tilbage end skaldyr, med strandkrabben som den alt dominerede og den undersøgelse foretages af biolog Mogens Gissel.
Inden sommeren er slut, vil vi også have haft en udvidet opmærksomhed om giftdepotet ved Høfde 42 i samarbejde med Bjarne Hansen, Thyborøn. Vi skal ud til Jyske Rev og vi skal have diskuteret med folk og politiske ansvarlige om Jyske Rev virkelig også ligger bedre på havnen i Thyborøn, end de 24 sømil NW ud af Thyborøn? Vi har også et fokus på planerne om at indsnævre ja måske helt lukke Limfjorden mod vest og vi skal på nogle medlemsture op i fjorden.
Lige nu kan Levende Havs medlemmer også komme med ud på fjorden og deltage i arbejdet med at få fundet og halet de tabte redskaber vi så kalder ”Spøgelsesgarn”. Arbejdet gennemføres af besætningen på kutter Anton med hjælp fra frivillige herunder også fiskere fra Lemvig og dykkere.
Det er Levende Havs medlemmer som står for dette arbejde og alt andet arbejde på havnen i Lemvig denne sommer, alt selvfølgelig frivilligt og ulønnet.
Til køb af udstyr og reparation og vedligehold af kutter Anton har Levende Hav i år fået støtte fra Aage V. Jensen Fonden, Velux Fonden, havnen i Lemvig og Lemvig Kommune og Frydendahl i Hvide Sande.
Tyske Bayer taber 70 milliarder efter masse-forlig om kræft og Roundup
Selv om Bayer ikke mener, at Roundup kan fremkalde kræft, har selskabet indgået forlig i tusinder af sager.
Det har været en dyr omgang for den tyske kemikaliegigant Bayer at indgå en lang række forlig i USA omhandlende ukrudtsmidlet Roundup. Det skriver Ritzau den 4. august 2020.
I andet kvartal, hvor forligene er blevet indgået, har Bayer tabt 9,5 milliarder euro. I dansk valuta svarer det til lidt over 70 milliarder kroner. For det beløb ville man kunne bygge to Storebæltsbroer i dag.
Forligene i USA er blevet indgået i tusindvis af sager, hvor Roundup er blevet anklaget for at være kræftfremkaldende. Sagsøgerne har krævet erstatning, fordi de mener at kunne påvise, at Roundup har givet dem kræft.
Bayer har overtaget søgsmålene, i forbindelse med at koncernen for nogle år siden opkøbte selskabet Monsanto, som oprindeligt står bag Roundup.
Læs restenSkotsk højlandskvæg passer naturen på ubeboet ø ved Samsø
I gamle dage kom ammekøerne ud om foråret og hjem om efteråret. Det blev for besværligt, og så blev naturplejen en udfordring, men det løste kvægavler Jørgen Tranberg på sin egen måde…
Jørgen Tranbergs dyr svømmer på græs. De går på tre øde holme ved Samsø og er svømmet derud. Når Jørgen Tranbjerg besøger dem, kommer de når han kalder, og de ender også deres dage på holmene, for det er for dyrt i øl og burgere at få hjælpere til at transportere dem hjem.
Det skriver journalist Frederik Thalbitzer på landbrugsavisens nyhedsside den 29. juli 2020.
Hør Jørgen Tranbjerg fortælle om sin indsats for naturplejen i denne video, som er produceret af Landbrugsavisen.
Laksefarme i Norge: Værre end svinefabrikker
Offentliggøres efter aftale med Infosperber i Schweiz og oversat af John Graversgaard. Originalartiklen er fra 25 juni 2020. Alle billeder er fra artiklen.
Laks var engang en sjælden og dyr delikatesse, man kun fik serveret ved festlige lejligheder. Det er anderledes i dag. Med det stigende forbrug af fisk blev ædelfisken et dagligt måltid – også fordi laksebranchen med gigantiske avlsanlæg kontinuerligt kan levere billige forsyninger. Norge alene producerer 1,2 millioner tons opdrættet laks om året og er førende inden for den globale lakseforretning. Næsten 90 procent af laksen, der kommer til vores butikker kommer fra Norge. Et masseprodukt fra fabriksopdræt med katastrofale følger for naturen.
Men er forbrugerne opmærksomme på dette? En nylig dokumentarudsendelse på tysk TV “Grådighed efter laks” fremlægger ubehagelige fakta om laksebranchen og stiller det ubehagelige spørgsmål: “Vil vi virkelig spise dette?”
50 millioner døde laks hvert år
Undervandsbilleder fra en laksefarm i Norge viser, hvordan tusinder af laks er lukket inde i overfyldte net. Det kan også ses, at mange er syge. Nogle er misdannede, er inficeret med svampe, og har sår på størrelse med en håndflade, mens fiskenes afføring forurener havbunden. Den svenske journalist Mikael Froedig, der tog fotos af dette, var tydeligt utilpas efter sin dykning. Han forventede ikke, at det så så slemt ud dernede. Froedig udtalte: “men det sker under havets overflade, så ingen kan se det.”
Som overalt i den industrielle kødproduktion er fortjeneste vigtigere end dyrevelfærd. Det er ikke anderledes med lakseopdræt. Ulrich Pulg, fiskeribiolog ved forskningscentret for akvakultur i Bergen, sammenligner lakseopdræt med svineopdræt – som en industriel masseproduktion. ”Men lakseopdræt er endnu værre”, siger Pulg og peger på den høje dødelighed hos opdrættet laks.
Hver femte fisk dør under produktionen. Et tab på 20 procent, som producenterne aldrig ville acceptere med svin eller kvæg – men tilsyneladende er det noget andet med fisk. Ifølge Pulg dør omkring 50 millioner laks hvert år i opdræt, “fordi forholdene er så dårlige”.
En hovedårsag til laksedøden er en parasit, lakselusen . Denne meget lille krabbe suger sig fast på fisken og æder sig derefter dybere og dybere ned i kødet. De åbne sår gør laksen modtagelig for infektion og mange dør smertefuldt. I de store opdrætanlæg, hvor titusinder af laks er indespærret i netbure, finder parasitterne ideelle forhold og formerer sig hurtigt. Parasitangreb kan hverken bekæmpes effektivt med kemiske midler eller med “rensefisk” som kan spise parasitterne.
TV udsendelsen gør det klart, at problemet kun kan løses, hvis man fundamentalt ændrer på laksens opbevaringsforhold. Teknisk set ville det være muligt. Sondre Eide, medejer af ti lakseopdræt i Norge, ser i stedet laksesektorens fremtid i lukkede kredsløbssystemer på land. Han er overbevist om at miljøskader kan undgås og dyrevelfærden forbedres. Men der er et stort problem: Sådanne systemer er meget mere energi- og omkostningsintensive end andre systemer, også fordi laks har brug for to separate kredsløb med ferskvand og saltvand til opdræt og opfedning.
Læs restenTre milliarder dyr blev ramt af Australiens naturbrande
En chokerende ny rapport udarbejdet af 10 videnskabsfolk og bestilt af WWF-Australien har påvist, at landets ødelæggende naturbrande i 2019 og 2020 dræbte eller fordrev næsten tre milliarder dyr – næsten tre gange et tidligere skøn frigivet i januar. Det skriver Niall McCarthy, 28. juli 2020, for statista.com.
Forskerne bag rapporten er fra University of Sydney, University of New South Wales, University of Newcastle, Charles Sturt University og BirdLife Australia. De opgjorde, at 2,46 milliarder krybdyr er blevet påvirket sammen med 180 millioner fugle, 143 millioner pattedyr og 51 millioner frøer.
WWF-Australiens administrerende direktør Dermot O’Gorman udtaler, at ”de foreløbige resultater er chokerende. Det er svært at tænke på en anden begivenhed overalt i verden i levende hukommelse, der har dræbt eller fordrevet så mange dyr. Dette rangerer som en af de værste naturkatastrofer i moderne historie.” O’Gorman tilføjer, at med ekstreme brande, der bliver hyppigere på grund af klimaforandringer, giver rapportens fund “andre lande et vindue ind i fremtiden for megabrande og deres ødelæggende påvirkning af dyrelivet”.
Australien er varmere end det globale gennemsnit
Altfortærende naturbrande har bragt ødelæggelse overalt i det australske samfund og chokeret verden. Pr. 6. januar anslås det, at mellem 12 og 14 millioner acres er blevet afbrændt i landet. Brandene har krævet mindst 20 menneskers liv. Næsten en halv million dyr antages at være omkommet, og mere end tusind huse faldt også offer for flammerne. Det skrev Katharina Buchholz, 6. januar 2020, for statista.com
Samtidig oplevede Australien det varmeste år nogensinde i 2019, som havde en gennemsnitstemperatur på 1,5 ° celsius over gennemsnittet beregnet for 1961 til 1990. Den 18. december oplevede Australien sin varmeste dag nogensinde, da den gennemsnitlige maksimale temperatur steg til 41,9 ° Celsius i landet.
Klimaforskere er enige om, at den globale opvarmning får de globale gennemsnitlige temperaturer til at stige, hvilket igen gør katastrofale klimatiske begivenheder, som tørke og ildebrande, mere alvorlige og hyppigere. Ifølge data fra det australske kontor for meteorologi har stigningen i gennemsnitlige overfladetemperaturer været stejlere i Australien end i verden i gennemsnit. Ved at repræsentere kun en del af verdens samlede landmasse svinger den årlige temperaturdivergens også mere for Australien end i verden som helhed.
Fakta: Landbruget sidder på 60 pct. af Danmarks areal, men leverer kun 0,9 % af bruttoværditilvæksten
Hvad er dansk landbrug værd? Hvor mange årsværk er der i erhvervet? Hvad betaler agroproducenterne i skat? Søger du fakta, så er her svar fra fødevareministeren selv.
Takket være en forespørgsel fra MF Zenia Stampe foreligger der nu ret pålidelige, uafhængige tal for landbrugets økonomiske betydning for samfundet. De fortæller en helt anden historie end de forvrængede budskaber, der vælter ud som reklamekampagner fra landbrugets hovedkvarter på Axelborg i hjertet af København.
Lad os se på nogle kolde kendsgerninger om dansk landbrugs betydning ifølge fødevareminister Mogens Jensen. Hvor der ikke er opgivet andet, er tallet fra 2016:
Til trods for at landbrug og gartnerier disponerer over 60 pct. af Danmarks samlede areal, er der kun 63.000 beskæftigede i erhvervet, og antallet er faldet med 2.000 siden 2007. Men, men – tallet er stærkt overdrevet. MF Zenia Stampe spørger ganske konkret om antallet af årsværk i landbruget, men ministersvaret opgiver antallet af ”beskæftigede”, og det er noget ganske andet.
Det fremgår imidlertid kun af en fodnote i ministerens svar. Tabel 1 gengiver antal beskæftigede i fødevarekomplekset, som landbrug er en mindre delmængde af, men det fremgår af fodnoten, at der særligt i landbruget er mange på deltid, men det er der ikke taget højde for, så antallet af reelle heltidsjobs i landbruget er lavere end antallet af ”beskæftigede” i landbruget. Hvor stor afvigelsen er, opgiver ministeren ikke, men faktum er altså, at der er færre end 63.000 årsværk i dansk landbrug og gartneri, selvom det er dette antal, der opgives igen og igen.
Hvad får vi som samfund så ud af landbruget? Nationaløkonomisk burde man kunne forvente et betydeligt økonomisk bidrag til samfundshusholdningen fra dansk landbrug, da Danmark er det mest intensivt dyrkede land i EU, og danske landmænd regner sig selv for nogle af de mest effektive i verden. Men bidraget er forsvindende lille.
Fødevareministerens svar fastslår koldt og kontant, at hele fødevarekomplekset blot bidrager med 2,7 % til bruttoværditilvæksten – og sågar med et fald fra 3,4% i 2012. Fødevarekomplekset er et kunstigt begreb, som udover landbrug og gartneri omfatter hele fødevareindustrien, dvs. slagterier, fiskeindustri, mejerier, bagerier, brødfabrikker mv. samt anden fødevareindustri og drikkevareindustri. Isolerer man bidraget fra landbrug og gartnerier, så leverer de to primærerhverv blot 1/3 af den samlede bruttoværditilvækst fra fødevarekomplekset, altså 0,9 %. Det erhverv, der disponerer over 62 % af landets areal skaber blot en bruttoværditilvækst på 0,9 %.
Så er der eksporten. Her henvises atter til det kunstige begreb fødevarekomplekset, som angiveligt tegner sig for en eksport på 101 mia. kr. i løbende priser. Det svarer til 11,1 % af den samlede vareeksport inkl. tjenesteydelser, hvilket er en nedgang fra 12,6 % i 2009. Men, men – isolerer vi landbrugs og gartneriers andel af fødevarekomplekset, så er der blot tale om 16 mia. kr. og endda efter en nedgang fra 19 mia. kr. i 2013. De 16 mia. kr. svarer til blot 1,8 pct. af eksporten.
Og sådan fortsætter de nedslående kendsgerninger fra fødevareminister Mogens Jensens redegørelse. Samlet bidrag til statskassen i form af skatter og afgifter – småpenge; samlet omsætning – beskedent, samlet overskud – nærmest ikke-eksisterende, andel af Danmarks BNP og andel af samfundets værditilvækst – yderst begrænset.
Du kan hente hele redegørelsen her.
Læs også dette debatindlæg af Zenia Stampe
Da Martin Merrild skød sig selv i foden
Kan man købe sig til et image som verdens mest klimaeffektive landbrug? Næppe, men det troede lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer og satte 200.000 kr. på højkant for at få videnskabens blå stempel for påstanden om at ”dansk svinekød er verdens mest klimavenlige”.
Men lobbyisterne fik en lang næse.
Da den bestilte rapport fra det anerkendte World Resources Institute udkom i maj 2020, dokumenterede den, at dansk landbrug ikke er mere klimavenligt end landbruget i andre sammenlignelige lande, og placeringen i den høje ende skyldtes ovenikøbet et teknisk kneb.
I analysen udelades klimaeffekten af den årlige produktion af 15 mio. småsvin, fordi de ”forsvinder” ud af landet som eksport. Regner man dem med, så ryger dansk landbrug ned i det dårlige selskab på klimaskalaen. Det fremgik dog ikke af rapporten, men blev afsløret af Greenpeace Danmarks landbrugsfaglige medarbejder.
”Medregnes klimabelastningen fra de 15 millioner smågrise, ligger Danmark pludselig ikke i toppen men i bunden, når det gælder svineproduktionens klimabelastning per kilo produceret kød.”
Landbrugspolitisk rådgiver Kristian Sloth, Greenpeace
Og som om dette ikke var nedtur nok, så forkastede den videnskabelige rapport lobbyisternes mest magtfulde argument for at opretholde den ekstremt store kødindustri i Danmark. Videnskaben hos WRI kunne ikke bekræfte, at den danske kødproduktion vil flytte til lande med ringere klimaeffektivitet, hvis der stilles nye krav til danske landmænd.
Skuffelsen var til at tage og føle på i landbrugets hovedkvarter på Axelborg i hjertet af København. Men da chokket har fortaget sig, besluttede man at negligere den videnskabelige rapports tørre fakta til trods for at man selv havde både bestilt og betalt til den.
Allerede den 7. juni 2020 fastslog Danish Crowns topchef Jais Valeur, at “de danske grise er de mest klimavenlige grise i verden”. Da den dominerende virksomhed i Landbrug & Fødevarer er Danish Crown med en årsomsætning på 56 mia. kr., så er der stor vægt bag Valeurs ord, uanset om han taler sandt. Formanden for Landbrug & Fødevarer, minkavler Martin Merrild, havde forventet en klar topplacering til dansk landbrug, så han fejede rapporten af bordet med en sur bemærkning: “Jeg kan bare konstatere, at de andre lande også kan læse og skrive, og at viden spredes hurtigt”.
Dansk landbrug mod resten af verden
Da Landbrug & Fødevarer i august 2017 hyrede World Resources Institute (WRI) til at gennemføre en analyse, hvor dansk landbrug skulle benchmarkes mod andre regioner og specifikke lande, blev der ikke lagt skjul på, at man forventede at få dansk landbrug udnævnt til et af de mest klimaeffektive i verden.
WRI skulle ”klima-benchmarke dansk landbrug mod resten af verden”, og der ville så være ”godt belæg for at hævde, at dansk landbrug er blandt de meste klimaeffektive i verden, når man ser på udviklingen i ressourceudnyttelsen og vurderinger fra anerkendte forskere”. Det skrev landbrugsavisen dengang med klimadirektør Niels Peter Nørring, Landbrug & Fødevarer, som kilde og ordregiver.
I dag ligger den videnskabelige rapport på bordet, men den leverede ikke det forventede resultat.
For det første blev det aldrig til den store globale analyse. Af verdens 195 lande omfatter rapporten kun 13 lande fortrinsvis i Europa, og blandt dem ligger dansk landbrug ikke i spidsen men blot på højde med lande som Holland, Tyskland, USA, Storbritannien, Polen, Frankrig og Sverige. Imidlertid skyldes det udelukkende, at rapportens forfattere ikke medregner klimabelastningen fra de 15 mio. småsvin, der opdrættes til eksport. Det påpegede Greenpeace i en kommentar i Politiken den 21. juni 2020.
“Dansk svinekød og mælk kan ikke meningsfuldt siges at være bedre i forhold til drivhusgasudslip end andre landes. Danmark kan derfor ikke hvile på laurbærrene
Tim Searchinger, forsker ved Princeton University, og seniorforsker, World Resources Institute
Læser man lidt dybere i rapporten fra WRI, fremgår det nemlig ifølge Greenpeace, at klimaaftrykket fra de cirka 15 millioner småsvin, som Danmark hvert år eksporterer til lande som Polen, Tyskland og Italien, ikke er indregnet i klimabelastningen fra danske grise. WRI skriver dog, at hvis belastningen fra disse smågrise havde været indregnet, så ville klimabelastningen fra et kilo dansk svinekød ikke være 10,8 kg CO2-ækv pr. kg svinekød men 25 procent mere – nemlig 13,5 kg CO2-ækv pr. kg svinekød.
Medregnes klimabelastningen fra de 15 millioner smågrise, ligger Danmark pludselig ikke i toppen men i bunden, når det gælder svineproduktionens klimabelastning per kilo produceret kød.
Så når landbrugets top bruger WRI-rapporten til at udråbe dansk svineproduktion til verdens mest klimavenlige, er det en grov fordrejning af virkeligheden.
Ingen udflytning af arbejdspladser
Hvad angår risikoen for øgede klimaproblemer ved en teoretisk udflytning (lækageraten, red.) af animalsk produktion fra Danmark udtaler den danske tænketank Concito:
“Der er ikke de store globale klimagevinster ved at have en særligt stor animalsk produktion i Danmark sammenlignet med eksempelvis Tyskland, Holland, Sverige eller USA – især ikke inden for produktionen af svinekød, hvor også lande som Polen og Frankrig udmærker sig. Således er der ikke en forøget risiko for stigende globale udledninger, hvis noget af den animalske produktion skiftede mellem disse lande.”
Efterfølgende har økonomiprofessor og medlem af det økonomiske råd Lars Gårn Hansen også fastslået, at ”en høj lækagerate er ikke et tungtvejende argument for at udskyde klimatiltag i landbruget, selvom man umiddelbart skulle tro det. Det skyldes en række sidegevinster ved regulering som eksempelvis reduceret udledning af kvælstof og ammoniak. Derfor vil de første mange klimatiltag i landbruget faktisk give samfundsøkonomisk overskud.”
Hvem skrev rapporten?
Rapporten er udarbejdet af WRI, der er en global non-profit tænketank med hovedkvarter i Washington D.C. Det er den største af sin slags på området med en årsomsætning på 881,5 mio. danske kroner – finansieres af regeringer, fonde og enkeltpersoner. For eksempel støtter det danske udenrigsministerium med en årlig sum (2018-2022) på 15 mio. danske kroner.
I det lys syner de 200.000 kr. fra Landbrug & Fødevarer ikke af alverden, men alligevel var betalingen omgærdet med hemmelighed. Redaktionen spurgte tidligt L&F-pressechef Morten Nielsen om beløbets størrelse, men efter en rykker meddelte han, at det ønskede man ikke at oplyse. Derimod var der ingen problemer med at få den banale oplysning fra WRI. Den ledende forfatter på rapporten Timothy Searchinger oplyste velvilligt i en mail, at Landbrug & Fødevarer havde bidraget med 30.000 US, hvilket svarer til 200.000 kr. Searchinger oplyste videre:
“We tried to do a rigorous calculation and concluded that 28% of the cost of the paper was covered by LF. That mainly supported the time of a research assistant at WRI, the actual publication costs (lay-out, proofreader), and a small share of my time through WRI. The lead author, Stefan Wirsenius, and the other authors, Patrice Dumas and Tim Beringer, were not paid by WRI (and therefore were not reimbursed in any way by LF) and their time was covered by their host research institutions, as was most of mine between Princeton and WRI.”
Lunde Larsen har bidraget
Overraskende nok fremgår det af rapportens side 32, at der blandt de seks WRI-ansatte, der har kvalitetssikret rapporten, fremstår en ”Esben Larsen”. Det er den tidligere miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), der afløste den skandaleramte Venstre-minister Eva Kjer Hansen i februar 2016, men selv måtte forlade ministerposten den 2. maj 2018 efter en stribe uregelmæssigheder i hans ministerperiode.
Lunde Larsen forlod ikke bare sin ministerpost i utide, men også dansk politik. Af udokumenterede årsager lykkedes det ham at få en stilling hos World Resources Institute, hvor han rådgiver om fødevarer, skovbrug og vand. Uddannelsesmæssigt befinder han sig dog ganske langt fra disse emner, da han er uddannet cand.theol. fra Københavns Universitet og med en erhvervs-ph.d. fra samme universitet og Grundvigsk Forum. Regulær erhvervserfaring har han kun fra sin tid som politisk medarbejder hos Venstres folketingsgruppe på Christiansborg (2001-2007) og som efterskolelærer på Sædding Efterskole (1998-1999).
Det bratte skifte fra ministerpost og dansk politik til en fremtrædende stilling hos WRI i 2018 falder sammen med en markant forøgelse af den daværende Venstre-regerings økonomisk bidrag til WRI. Ifølge en aktindsigt hos Udenrigsministeriet skete der samme år mere end en fordobling af det danske bidrag fra 10 mio. til 26 mio. med en stigning fra 7,5 mio. til 15 mio. til rene driftsudgifter, hvilket bl.a. omfatter lønudgifter.
Rådgiver Paven
Det fremgår ikke af rapporten, hvorfor Lunde Larsen anses for kvalificeret til at vurdere en klimarapport. Derimod virker det mere indlysende, at Larsen med sin teologiske baggrund er udset til at rådgive selveste Paven i Rom. Det fremgår af Lunde Larsens profil på det sociale medie LinkedIn, hvor han skriver, at han er en del af Pavens Covid-19 Kommission.
“Med mine dygtige kolleger hos WRI har vi leveret forskningsbaseret rådgivning om vand, bæredygtige fødevarer, skov osv. – løsninger, der kan inspirere Den Hellige Stol og Hans Hellighed, Paven, til at accelerere handling taget af kirken og verden. Det er nemlig vigtigt, at de mange hjælpepakker, som forskellige regeringer sender ud, bliver brugt på bæredygtige løsninger, og at man hører pavens mening om dette,” skriver Esben Lunde Larsen.
WRI-rapporten har titlen ”Comparing the Life Cycle Greenhouse Gas Emissions of Dairy and Pork Systems Across Countries Using Land-Use Carbon Opportunity Costs” og er publiceret I maj 2020. Kan læses her.
|
|
