Oliefirmaer bruger millioner på lobbyindsats om klimaet

Verdens fem største offentligt ejede olie- og gasvirksomheder bruger hvert år omkring 200 mio. USD (1,3 mia. kr.) til klima lobbyvirksomhed – kontrol, forsinkelse eller blokering af bindende klimamotiveret politik. I kølvandet på Paris-aftalen har det skabt problemer for regeringer, der gennemfører politikker, der er afgørende for at nå målene for indsatsen mod klimaændringer.

Læs resten

Illegal handel med skældyr truer arten globalt

Dette diagram viser antallet af ulovlige skældyr, beslaglagt efter oprindelse og destinationsland (2005 til 2015). Kilde: statista.com.

Singapore har beslaglagt mere end 14 tons skæl fra skældyr til en værdi af 38,7 mio. $ i en aktion, som toldmyndighederne kalder en af ​​de største sådanne forsendelser, der nogensinde er blevet afsløret.

Det skriver Niall McCarthy, statista.com, den 9. april 2019.

Toldere udtalte, at de inspicerede en 40 fods container, der stammede fra Nigeria og var mærket som “frosset oksekød”, inden de afslørede 230 sække i den. I en fælles erklæring sagde Singapore Customs og National Parks Board, at “dette er den største forsendelse af skældyr, der er beslaglagt i en enkelt aktion globalt i de seneste år.”

Skældyret minder meget om myreslugeren og bæltedyret, som også er insektædere med lange tunger, kraftige graveforben og ingen eller få tænder. Tidligere gjorde det, at man regnede dem for at være nært beslægtede, men i dag regner man blot med, at der er tale om parallel udvikling. Skældyret mangler en række karakteristiske træk ved skelettet, som de andre har. Derfor placeres myreslugere og bæltedyr, sammen med dovendyr, i deres egen orden, Xenarthra. Foto: Piekfrosch/Wikipedia.

Den dystre beslaglæggelse er det seneste tilbageslag for skældyret, der er blevet registreret som et af ​​verdens mest handlede dyr. Det lille nataktive pattedyr lever i både Afrika og Asien og bliver smuglet på grund af dets kød og skæl. Selvom der er et internationalt forbud mod handel med skældyr, foregår der udbredt ulovlig smugling på grund af overbevisninger i dele af Østasien, hvor folk tror, at skællene kan stimulere amning eller helbrede sygdomme som kræft.

Læs resten

Danske sommerfugle forsvinder med stor hast


Her præsenteres optællingen, der blev fremlagt på dette års årlige Biodiversitetssymposium af Aarhus- og Københavns Universiteter. Klik på billedet.

Sommerfuglene får færre og færre levesteder, og vi har allerede mistet flere arter. Heldigvis kan vi gøre flere ting for at redde dem.

Det skriver Danmarks Naturfredningsforening, den 2. april 2019.

Sommerfuglen er en indikator på, om naturen har det godt. Når et areal har mange forskellige sommerfuglearter, ved vi, at der er høj biodiversitet med masser af nektarrige planter, naturlig græsning og godt med lys og gemmesteder.

Derfor er det nedslående, at en helt ny optælling lavet mellem 2014 og 2018 på Sjælland, Lolland, Møn og Falster viser, at bestandene var endnu lavere end forventet – også for de mere almindelige sommerfuglearter.

Læs resten

Hvad er det for en bille?

Med forårets komme vælter det frem med mariehøns. Store klynger har overvintret rundt omkring i drivhuse og lofter, men nu vækker varmen dem.

Mariehøns opfattes som nyttedyr, fordi de æder store mængder bladlus, der lever af at suge saften ud af dine planter. 

Et helt livsforløb for en mariehøne tager et år, men afhængigt af hvilken generation, det er, kan den have et langt eller et kort liv. Hvis ægget er lagt om efteråret, så kan det overvintre, og så har det et langt liv.

Her er en lille fin film om den nyttige bille. Den er produceret af Niels Riis Ebbesen. God påske!

Fransk domstol dømmer Monsanto ansvarlig for sprøjtegiftsyg landmand

Monsanto pesticide to be sprayed on food crops. Foto: United States Department of Agriculture (USDA)

PARIS / LYON (Reuters) – En fransk domstol har fastslået, at Monsanto er ansvarlig for sygdommen hos en landmand, der indåndede dampe fra et af ​​kemikoncernens ukrudtsmidler. Der er tale om nok et juridisk nederlag for den Bayer-ejede koncerns manglende sundhedsanprisninger.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters den 12. april 2019.

I sidste omgang af et årtis juridisk konfrontationer afgjorde appelretten i Lyon den 11. april sagen til fordel for landmanden Paul Francois, der har hævdet, at Monsantos Lasso-ukrudtsmiddel har gjort ham syg, og at produktets faremærkning ikke var tilstrækkelig.

Læs resten

Vigtigt fælles udspil fra Landbrug & Fødevarer og DN om natur og landbrug

DN Vordingborg forventer, at dette landskab vil ændres til et mere frodigt naturlandskab som resultat af det fælles udspil. Foto: DN Vordingborg.

Midt i februar 2019 redegjorde DN i medierne og i Nyheder fra DN for et samarbejde mellem L&F og DN, som skal sikre mere og bedre natur og en fremtidig økonomisk bæredygtig landbrugsproduktion. Det er vigtigt og glædeligt, at de to organisationer har indledt dette samarbejde, som bl.a. ved en storstilet jordfordelings strategi, skal sikre bedst mulige betingelser for dyrkning af de bedst egnede jorder. Det skal ske ved udtagning eller omlægning af områder, som er mindre egnede til intensiv landbrugsmæssig drift. Det er målet, at 100.000 ha landbrugsjord på denne måde omlægges til stor gavn for natur, miljø og klima. Omlægningen skal sikre, at de gode jorders dyrkningspotentialer kan udnyttes fuldt ud.

Henrik B. Simonsen

Det skriver Henrik B. Simonsen på vegne af DN Vordingborg.

Udspillet omhandler også muligheder for modernisering af stalde med henblik på at sikre, at en øget husdyrproduktion ikke indebærer stigning i emission af ammoniak. Uhensigtsmæssigt placerede husdyrproduktioner, hvis tilstedeværelse vanskeligt kan forenes med naturhensyn og produktionsoptimering søges flyttet eller nedlagt.

Iværksættelse af de forelagte planer skal ske ad frivillighedens vej og kræver selvfølgelig betydelige økonomiske ressourcer. L&F og DN regner med et beløb på en milliard kr. det første år.  

Læs resten

Er Klimarådets ønske om en retvisende kulstofmodel forsvundet?

Varmeværkets produktion af vanddamp i Hillerød er tydelig på en kold dag, mens udsendelsen af store CO2 mængder fra den samme skorsten er usynlige. Der udledes mere CO2 ved afbrændingen af flis, end hvis den samme energimængde var kommet fra kul. I nær fremtid forventes varmeværket at anvende flis fra 165 årige bøge fra Nordsjællands Nationalpark til billig varme til byens borgere, men til skade for biodiversiteten i Gribskov. Foto: Søren Wium-Andersen

Biolog Søren Wium-Andersen, Ådalen 15, Hillerød, skriver den 14. april 2019:

Danmarks CO-2 udledning steg i 2018. Alene biomasseforbruget steg med 4,9 % i det første halvår af 2018. Men på trods heraf gentog Klimarådet i deres kronik den 5. april i Politiken ikke deres tidligere meget velbegrundede anbefalinger om retvisende indikatorer for kulstofkredsløbet og kulstoflagring i skove. Hvorfor ikke?

Klimarådets anbefalinger i rådets rapport fra maj 2018 om biomasse og kulstofpuljer var glasklar: ”Regeringen bør igangsætte et arbejde med at udvikle retvisende og doku­menterbare indikatorer, som kan indgå i de eksisterende bæredygtighedskriteri­er for biomasse”.

Det er bekvemt for regeringens klimamodeller, at CO2 regnes som kulstofneutralt, men klimaet taber ved at afbrænde store mængder af træ i form af flis og træpiller. For afbrænding heraf udleder mere CO2 end ved fyring med kul, og det tager årtier inden den udledte CO2 igen er optaget af træerne. Det har EU allerede påpeget i en VVM undersøgelser i 2016.

Læs resten

Vestjyske laks giver de andre baghjul: Formerer sig som aldrig før

Lakseynglen står som sild i en tønde i Råsted Lilleå vest for Holstebro. Man har nemlig aldrig før observeret så tæt en yngel i noget vandløb i Danmark. Det skriver DR Midt- og Vestjylland, den 27. marts 2019.

Det har DTU Aqua slået fast i en ny undersøgelse, hvor forskere har talt, hvor mange babylaks der står mellem sivene i åen.Det vækker virkelig opsigt, at vi er nået hertil i Danmark. At laksen går fremad, ser man stort set ikke andre steder.Torben Thinggaard, Sammenslutningen ved Storå

Det betyder, at man ikke længere behøver sætte laks ud i åen, fortæller Torben Thinggaard, der er medlem af forretningsudvalget i foreningen Sammenslutningen ved Storå.

– Man formoder nu, at laksen kan klare sig selv. Og det er virkelig en milepæl, siger han.

Man har hævet en grusbund, hvilket giver en stor variation i vandløbet. Det sikrer, at der er mange insekter og masser af mad til lakseynglen.

Årsagen til den store lakseyngel er, at der i 2015 blev lavet et nyt stryg i åen, hvor fiskene kan gyde.

– Stryget fungerer som en slags børnehave for laks, ørred og andre fiskearter. De gemmer sig i vandplanterne i det lave vand, siger Torben Thinggaard.

Læs hele artiklen og se filmen.

Kritik når den er værst: Slagsmålet om Fødevare- og Landbrugspakken

Uenigheden handler primært om, hvor forøgelsen i tilførslen af kvælstof bliver af.  Noget ender naturligvis i de høstede afgrøder (kaldet den marginale høsteffektivitet), en mindre del afgasses til atmosfæren, en del kan midlertidigt ophobes i jorden, og den sidste del, som er det egentlige stridspunkt, ender i miljøet

Af Jens Borum, lektor, Biologisk Institut, Københavns Universitet

Tonen overfor kritikerne af Landbrugspakken er generelt skarp og ucharmerende.

I en kommentar i Berlingskes netavis d. 27. marts ”Statistik, når det er værst: Forkerte påstande om Fødevare- og Landbrugspakken” beskylder Jørgen E. Olesen, professor på Aarhus Universitet og Ejnar Schultz, direktør for Landbrug og Fødevarers videnscenter, SEGES, mig frit oversat for at være fagligt inkompetent, uredelig og for at mangle kendskab til de faglige rapporter fra Aarhus Universitet.

Jens Borum, lektor ved KU

Olesen og Schultz’ kommentar kan kun opfattes som en fortsættelse af den i landbrugskredse udbredte praksis med at true eller udskamme folk, der vover at gå ind i en kritisk faglig debat. Det er forventeligt, når landbrugets mest rabiate forening, Bæredygtigt Landbrug, prøver at lægge pres på ens arbejdsgiver eller ligefrem truer med injuriesager. Det er til nød forståeligt, når den mere moderate organisation, Landbrug og Fødevarer, ønsker at forsvare erhvervsmæssige og økonomiske interesser. Men det er overraskende, når en forskerkollega fra Aarhus Universitet er med på tæskeholdet.

Læs resten

Insektdød kræver et paradigmeskifte

Danmark er det land med flest mobilmaster pr. indbygger målt i mikroWatt pr. m2 . Den er helt galt i storbyerne. (mastedatabasen.dk).   Også radarer, militære kommunikationssystemer  o.lign påvirker insekterne – og os. Foto: Adrian Lombardo

Økosystemerne er meget truede nu. Vi kan alle se, at antallet af insekter og fugle falder dramatisk. Og vi ved, at der skal ske noget radikalt for at undgå en økologisk katastrofe. Men vi ser det forkerte sted hen. Selv hvis alle danske landbrug var biodynamiske, ville der være insektdød, med hvad deraf følger for andre arter, naturen og os selv.

Jan Hillers.

Det skriver journalist Jan Hillers, den 9. april 2019 for gylle.dk.

Alligevel er der kun fokus på landbrugets synder, og dem er der mange af, men det er på tide at rette opmærksomheden mod den kraft, der er skyld i, at insektdøden de senere år er nærmest eksploderet.

NGO’er, fagfolk og  journalister fokuserer så godt som alle uden undtagelse på landbruget. Hvis de overhovedet tager det op.

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.