Sig det med blomster – siger kemikoncernen

Det konventionelle landbrug har indledt en charmeoffensiv, der skal få lokalbefolkningen til at acceptere sprøjtegiftene. Landmændene har ikke selv fundet på kampagnen. Ideen stammer fra kemikoncernen Bayer, der betaler frøene, så det kun er skiltet, landmanden skal bidrage økonomisk til.

Kemikoncernen Bayer har i samarbejde med 30 landmænd sået blomsterfrø i markernes hjørner og kanter for at gøre sig til over for lokalbefolkningen

Farvestrålende blomster fordelt på 30.000 kvadratmeter står i fuldt flor hos 30 landmænd. Bayer står bag projektet om at så blomsterstriber til gavn for bier og landbrugets omdømme. Det skriver landbrugsavisen. dk, 8. juli 2018.

»Her i foråret fik de tilsendt to kilo blomsterfrø, som de kunne så, hvor det passede dem i marken – man har tit et hjørne eller en stribe, hvor man ikke kan så noget«, siger Camilla Løjtved fra Bayer.

Blomsterne skal være med til at forbedre forholdet mellem landmænd og lokalbefolkningen.

»Nogle landmænd oplever, at når de kører ude på markerne og spreder gylle eller sprøjter, er der mange i lokalmiljøet, der ser rigtig dårligt på det – både fordi de ikke ved, hvad der foregår, og fordi de konsekvent tror, at det, landmændene gør, er dårligt«, siger hun.

Ikke alle blomsterstriber er lige vellykkede trods den gavmilde uddeling af gratis frø fra kemigiganten.

Positivt for landbruget
Ifølge kommunikationsrådgiveren Henrik Byager er initiativer som blomsterstriber positive for landbruget.

»Det er en glimrende idé, fordi det er til gavn for almenvellet. Vi ved alle sammen, at bierne er truede, og at vi skal gøre noget for dem, fordi de er vigtige i det naturlige kredsløb. Hvis det kan kombineres med noget, hvor folk kan få glæde af det og komme ud og plukke nogle blomster, er det glimrende«, siger han til landbrugsavisen.dk.

Nøglen til at forbedre forholdet mellem landmænd og forbrugere er dialog og åbenhed, mener han. Blomsterstriberne kan være et værktøj hertil.

»Man viser, at landbruget ikke kun tænker på at få så meget ud af jorden som muligt, men at man stiller lidt jord til rådighed for at gavne det naturlige kredsløb og for at give folk en god oplevelse«, siger han.

Bayer afsluttede med succes købet af Monsanto den 7. juni 2018 efter at have opnået alle nødvendige godkendelser fra de regulerende myndigheder. Bayer er nu eneejer af Monsanto Company og har dermed skabt en gigantisk global kemikoncern, der alligevel er opmærksom på helt lokal konfliktoptrapning.

Skabelsen af kemigiganten Bayer-Monsanto blev mødt med omfattende protester i Bayer-koncernens hjemland, Tyskland, hvor koncernens ikke er speciel vellidt på grund af dens blakkede fortid. Foto: http://www.cbgnetwork.org/4.html

Miljøstyrelsen beskyldes for urent trav i sagen om den fejlbefængte naturfredningsliste

Er dette gamle æbletræ et beskyttet naturelement, selvom det står i en privat have på Sydfyn? Og er det korrekt, at træet står opført på regeringens liste over naturfredede områder i Danmark, når der rapporteres til FN’s biodiversitetskonvention og EU’s miljøagentur? Træet hævdes at være modertræ til æblesorten ingridmarie. Foto: Kjeld Hansen.

Udbudsrunde til en million kroner ligner spil for galleriet – vinderen var kåret på forhånd

Var det helt i orden, at Miljøstyrelsen ikke oplyste, at man allerede havde indbudt IUCN’s danske nationalkomité til at byde, da styrelsen inviterede det private konsulentfirma Orbicon til at deltage i udbudsrunden for et millionprojekt til en revideret fredningsliste?

Var det også i orden, at IUCN’s danske nationalkomité fik lov at byde, selvom komiteen havde deltaget i at udforme store dele af udbudsmaterialet?

Direktør Lars Hindkjær, Miljøstyrelsen.

Det mener Miljøstyrelsens direktør Lars Hindkjær.

Konsulentfirmaet Orbicon står derimod undrende tilbage med en følelse af at have deltaget i en skueproces.

IUCN står for International Union for Conservation of Nature. Organisationen består af repræsentanter for grønne NGO’er, der arbejder ulønnet. Det er IUCN, der definerer de forskellige kategorier af fredet natur, der anvendes i officielle rapporteringer f.eks til FN’s Biodiversitetskonvention og til EU’s Miljøagentur.

Men uden at det blev oplyst til de øvrige tilbudsgivere, havde IUCN’s danske nationalkomité deltaget aktivt i at skræddersy Miljøstyrelsens projekt for en korrigeret fredningsliste, hvorefter nationalkomitéens tilbud vandt opgaven. Det afslører en aktindsigt i fire måneders mailkorrespondance mellem Miljøstyrelsen og IUCN’s nationalkomité.

Københavns ZOO fik opgaven

Ifølge udbudsloven for statslige virksomheder skulle Miljøstyrelsen indhente flere tilbud på opgaven med at kategorisere de danske fredninger. Man kunne ikke bare give den til IUCN’s danske nationalkomité. Styrelsen henvendte sig derfor til tre velrenommerede konsulentfirmaer med en opfordring til at byde på opgaven, men uden at fortælle om IUCN’s rolle i tilrettelæggelsen.

Hos Rambøll sagde man ja til at tænke over tilbuddet, men mere blev det ikke. Rambøll besvarede aldrig henvendelsen. Konsulentfirmaet Sweco fandt opgaven ”interessant” og sagde ja til at modtage udbudsmaterialet. Efter 10 dages overvejelser takkede man dog nej til at afgive tilbud. Begrundelsen lød: ”Det er vores opfattelse, at der er væsentlige risici for, at opgaven ikke vil kunne gennemføres med en tilfredsstillende kvalitet indenfor den stramme tidsplan.”

Som den eneste sagde konsulentfirmaet Orbicon klart ja og investerede 60.000 kr. i at udarbejde et tilbud. Det skete i tillid til, at Miljøstyrelsen spillede med åbne kort.

Men Orbicon blev skuffet.

Miljøstyrelsen valgte den 12. juni 2018 at give millionprojektet til IUCN’s nationalkomité, angiveligt fordi komitéens tilbud var billigst. Formelt var det dog Københavns ZOO, der fik opgaven, og det var vicedirektør Bengt Holst, der underskrev kontrakten; derom senere.

ZOO-direktør Bengt Holst har udlånt havens CVR-nummer til en af de ansatte, der er formand for den NGO-komité, som vandt Miljøstyrelsens millionprojekt. Holst har dermed forpligtet ZOO til at stille op som juridisk ansvarlig for projektet. Konstruktionen er godkendt af Miljøstyrelsen. Foto: Lisbeth Holten.

Foran på points Læs resten

Selvforskyldt stigning i CO2-udslip fra biler

Visse biler forurener mindre end andre, men det blæser regeringen også på.

Danmarks Statistik viser nu, at regeringen og Dansk Folkepartis aftale fra september 2017 om sænkning af registreringsafgiften for biler som forventet har ført til højere CO2-udslip fra den danske bilpark. Det skriver Det Økologiske Råd i en pressemeddelelse, 11. juli 2018.

I september 2017 aftalte regeringen og Dansk Folkeparti at sænke registreringsafgiften for biler. Det har som forventet ført til, at danskerne køber større og tungere biler end før, og Danmarks Statistik påviser nu, at CO2-udslippet fra nye biler solgt siden afgiftssænkningen trådte i kraft er steget med 2-3% sammenlignet med biler solgt før afgiftssænkningen. Effekten skyldes særligt en stigning i CO2-udledningen fra dieselbiler. Miljøorganisationen Det Økologiske Råd advarede allerede i september imod, at sænkningen ville have denne effekt.

Transportmedarbejder Jeppe Juul, Det økologiske Råd.

”Transportsektoren er i forvejen den sektor, som trods klimakrise er fortsat med stigende CO2-udslip. Et flertal i Folketinget har trods advarsler forstærket denne tendens ud fra et ønske om at give afgiftslettelser til bilisterne. Det bliver dyrt i længden,” siger Jeppe Juul, transportmedarbejder i Det Økologiske Råd. Læs resten

Klimaændringer truer sjælden orkide

Flueblomsten Ophrys sphegodes. Foto: Stefano Mazzei / Flickr

Den unikke bestøvningsstrategi hos en sjælden orkidé kan blive påvirket af klimaændringer, rapporterede The Guardian, 4. april 2018.

Den tidligt blomstrende edderkop-orkidé – eller Ophrys sphegodes – efterligner duften af ​​hunnen af minebien – eller Andrena nigroaenea. Denne strategi vildleder han-minebier, så de forsøger at parre sig med orkideerne og spreder deres pollen i processen.

Strategien virker dog kun, hvis orkideen blomstrer, før hun-minebierne kommer ud af deres vinterdvale. Hvis han-bien opfanger dufte af ​​de virkelige hun-bier, vil den ikke falde for orkidéens trick. Læs resten

Skove og træer er nøglen til en bæredygtig fremtid

Et ud af hver fem mennesker verden over er afhængig af andre skovprodukter (NWFP) end tømmer til mad. Det er især vigtigt for de anslåede 250 millioner mennesker – hovedsagelig i Afrika og Asien og omfattende omkring 40 procent af de ekstremt fattige landdistrikter – der lever i skove og savanneområder, hvor fattigdom er udbredt over alt i troperne. Foto: FAO.

Tiden er ved at løbe ud for verdens skove, hvis samlede areal krymper dag for dag, advarer en ny FAO-rapport, ”The State of the World’s Forest” 6. juli 2018.

FAO opfordrer i rapporten regeringerne verden over til at fremme en altomfattende tilgang til gavn for både træer og de mennesker, der er afhængige af dem. FAO er FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, der styrer den internationale kamp mod sult fra hovedkvarteret i Rom.

Stop for skovrydning, bæredygtigt forvaltning, genopretning af ødelagte skove og en øgning af det verdensomspændende skovdække er alt sammen nødvendigt for at undgå potentielt skadelige konsekvenser for planeten og dens befolkning, ifølge rapporten ”The State of the World’s Forest” 2018.

Skove og træer bidrager langt mere til menneskers levebrød end det er almindeligt kendt, og de spiller afgørende roller for fødevaresikkerhed, drikkevand, vedvarende energi og landdistrikter. Skove bidrager med omkring 20 procent af indkomsten til husholdninger i landdistrikterne i udviklingslande – og væsentligt  mere i mange områder – og de leverer brændsel til madlavning og opvarmning til et ud af hver tre mennesker over hele verden.

“Skovene er kritisk vigtige for overlevelsen,” udtalte generaldirektør José Graziano da Silva fra FAO. “Sund og produktiv skov er afgørende for bæredygtigt landbrug, og vi har bevis for betydningen af ​​skove og træer for vandkvaliteten, for at bidrage til fremtidens energibehov og til at designe bæredygtige og sunde byer.” Læs resten

Hvad ligger der bag naturfredningsforeningens støtte til biogas?

Ole Kjærulff Davidsen skriver 7. juli 2018:

Det er ikke sært, at formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, er begejstret over, at det netop indgåede energiforlig indebærer støtte på over 4 mia. kr.  til såkaldt biogas. Dette enorme beløb skal nemlig i realiteten overvejende anvendes som støtte til den industrielle produktion af svinekød samt til gas-branchen.

Besynderligt er det derimod, at præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening (DN), Maria Reumert Gjerding, er gået sammen med ham i en lovprisning af gasplanerne, under overskriften ”Biogas er det nye grøn” (Pol. 30. juni 2018).

 ”Hvis vi vil, kan vi om 20 år have omstillet hele Danmarks gasforbrug til biogas – til gavn for miljø, klima og den grønne omstilling,” skriver de to, idet de henviser til anbefalinger fra Det nationale Bioøkonomipanel om at omlægge betydelige dele af det danske landbrugsareal til marker med græs, hvorfra der skal udvindes protein til svine- og kyllingefoder.

Men ifølge selv samme panels nylig udgivne publikation Proteiner for fremtiden ” er det teknologiske stade ”…endnu ikke (er) tilstrækkelig højt til at sikre, at der sker en effektiv fraktionering af biomassen i f.eks. en proteindel og en fiberdel…” (s. 32)! Læs resten

Hvor tabte vi Grundtvig, Aakjær og husmændene?

Er det her et billede af fremtidens bæredygtige landbrug?

Ved det årlige landsmøde 24. februar 2018 i landsforeningen Frie Bønder – Levende Land holdt lektor, cand. oecon. og ph.d. Jan Holm Ingemann et længere indlæg. Vi bringer her et referat ved bestyrelsesmedlem, agrarøkonom Henrik Kuske Schou.

Jan Holm Ingemann fortalte først om sin forskning omkring landbrugets strukturudvikling gennem de sidste 40 år. Han er enig med Frie Bønder – Levende Land, at strukturudviklingen er forkert.

Lektor Jan Holm Ingemann, Ålborg Universitetscenter. Foto: Louise Hansen.

Han bygger det blandt på en rapport, som overvismand Hans Solten kom med i 1976. Den konkluderede allerede dengang, at landbruget ikke tjener penge på primærdriften, og man som udgangspunkt kun ønskede snablen ned i de offentlige kasser.

Vores indtræden i EF i 1973 medførte, at vi fik adgang til forskellige støtteordninger. Landbruget ønskede at sætte produktionen op, og den er tredoblet i perioden fra 1955 – 1990. Til gengæld er landbrugets bruttofaktorindkomst i samme periode halveret, og er stadig faldende. Det er således en myte, at dansk landbrug har betydning for samfundsøkonomien. Gælden vokser og indtjeningsevnen falder. Læs resten

Velfortalte naturhistorier for store og for små

46 SMÅ NATURHISTORIER giver underholdende og lærerige kig ind i naturens skatkiste. Den smukke bog er fyldt med fine farvefotos, og de velfortalte historier kan læses af såvel lærd og læg.

Med udgangspunkt på Sydfyn & Øer spænder Ian Heilmann vidt – fra svampe, mosser og strandengens flora i august til sommerfuglenes spændende liv og lufthavets formel 1, den fascinerende mursejler, der i sin levetid formentlig flyver over 4 millioner kilometer.

Forfatteren Ian Heilmann.

Historierne giver særlig indsigt i naturen og dermed ekstra gode oplevelser af og i naturen. De er inddelt efter årets måneder og kan bruges som inspiration til udflugter i naturen. De fleste er også velegnede som højtlæsning for børn eller børnebørn.

Bogen er på 96 sider og med illustrationer i farver. Pris: 99,95 kr. – bestil den her.

Udgivet i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Svendborg.

35 vildsvin er nedlagt siden nytår – ikke et eneste havde afrikansk svinepest

Det er svin som disse, der må jages døgnet rundt.

I marts fik jægere mulighed for at hente en generel tilladelse til at skyde vildsvin i alle døgnets 24 timer. Nu viser en opgørelse, at der siden nytår er nedlagt 35 vildsvin. Det skriver Naturstyrelsen i en pressemeddelelse 3. juli 2018.

For at styrke bekæmpelsen af afrikansk svinepest – der ikke forekommer nærmere Danmark end i det østlige Polen – fik danske jægere i marts mulighed for at skyde vildsvin hele året rundt og hele døgnet rundt. Den indsats ser ud til at virke.

Derimod importeres der fortsat op mod 20.000 tons svinekød årligt fra Polen (2016) uden at tjekke importen for smitte. Læs resten

VIDEO: Vandmiljøet bliver værre – få forklaringen her

Selv om tre vandmiljøplaner og årtiers indsats forbedrede det danske vandmiljø i fjorde og langs kyster, er forbedringen nu vendt til en forværring.

Klik på billedet og få forklaringen.

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.