Prøver fra vandløb kan afsløre brug af ulovlige pesticider
Miljøstyrelsens omfattende screening af det danske grundvand giver vigtig viden om vandets tilstand. Men der er brug for flere undersøgelser, så man kan finde ud af, om ulovlige pesticider stadig bliver brugt. Det skriver DANVA i en pressemeddelelse den 2. april 2020
Selv om man lige har screenet grundvandet for 415 stoffer, er der stadig et stykke vej endnu, før man har et samlet billede af vandets tilstand. Miljøstyrelsen varsler endnu en screening inden årets udgang, hvor man vil undersøge for et antal nye stoffer. Biolog og seniorkonsulent i DANVA Claus Vangsgård mener, at man også bør undersøge vandløbene.
“Ved at analysere overfladevand vil man kunne se, om der i vandløbets opland har været anvendt stoffer, der aldrig har været tilladt i Danmark. Og hvis man sammenligner indholdet i tørre perioder med de mere regnfulde perioder, så vil man også få en indikation af, om der er en nutidig anvendelse af stoffer, der ikke længere må bruges i Danmark,” skriver Claus Vangsgård i sin baggrundsartikel i DANSKVAND, DANVAs branchemagasin.
Magasinet sætter i denne udgave fokus på tilliden til drikkevandet, og hvilke håndtag vandselskaberne kan skrue på for at sikre, at danskerne trygt kan blive ved med at drikke vand fra hanen.
Læs restenCOVID-19 krisen skaber succes for plantemælk
Fremtiden er plantebaseret, og danskerne lægger deres kost-og indkøbsvaner om som aldrig før!
Plantebaseret kost er ikke længere forbeholdt veganere, diabetikere og folk med laktoseintolerans. Livsstilen tiltrækker en bølge af forbrugere med holdninger til miljø, klima, og sundhed. Interessen for bæredygtighed er blandt de største globale trends
Det skriver Dryk Aps i en pressemeddelelse den 25. marts 2020.
Den plantebaserede udvikling skaber succes hos den lille iværksættervirksomhed Dryk ApS på Stevns, hvor der er travlt på lageret med at pakke plantemælk, som sendes til hele landet.
Salget af plantemælk går strygende i Danmark. Alene i 2019 voksede markedet med 30 % i detailhandlen og ca. 70 % i restaurations- og cafémarkedet. Vækstraterne taler for sig selv. Forbrugerne har talt.
Dryk Aps lancerede lige efter jul en nyudviklet serie af plantebaserede og CO2-venlige drikkevarer i en forretningsmodel, der går udenom den traditionelle detailhandel. Produkterne sælges nemlig online via en abonnementsordning. Det skal være nemt og ligetil og økonomisk fordelagtigt for forbrugerne at købe CO2-venlig plantemælk. Det er filosofien hos folkene bag Dryk.
Læs restenMF’er kvitterer for honorar fra havbrug: Bruger Corona til at få droppet stop af havbrug
Fødevarestyrelsen udskyder det varslede stop for ulovlige havbrug til ˮen gang i april eller majˮ
Noget for noget: Venstres folketingsmedlem af miljø- og fødevareudvalget, Jacob Jensen, kvitterer nu for sit bestyrelseshonorar på omkring 300.000 kr. gennem de seneste seks år fra det japansk ejede Musholm Havbrug A/S. Med 11 spørgsmål til miljøminister Lea Wermelin forsøger han nu at forhindre et eventuelt to-årigt driftsstop af havbrug, så længe Miljøstyrelsen undersøger deres skadevirkning på Natura2000 habitat-områderne, som de ligger i eller tæt ved.
Folketingsmedlem Jacob Jensen var indtil august sidste år medlem af bestyrelsen for Musholm Havbrug A/S – efter sigende med et årligt honorar på 50.000 kr. Helt lovligt, men en betænkelig sammenblanding af hans rolle som folketingsmedlem og medlem af miljø- og fødevareudvalget. Denne sammenblanding er han da også blevet kritiseret for.
Med Coronaen kan danske burfisk være nødvendige
Læs restenSildens nedtur i Limfjorden
Jens Østergaard, Valsted, der er tidligere Limfjordsfisker, har skrevet denne manende appel om at redde den store fjord og dens fiskebestande:
Mit forhold til Limfjordsilden er fyldt med kærlighed og bekymring. Sild har fra tidlig middelalder været en af de vigtigste spisefisk i Nordeuropa. Nibe havde tre sild i sit byvåben. Det markerede det store sildefiskeri ved Nibe fra tidlig middelalder og frem til 1820-erne, hvor gennembruddet ved Aggertangen skabte nye strøm- og saltforhold i Limfjorden. Det bevirkede, at sildestimerne i mange år svandt ind og sildefiskere og sildehandlere mistede deres erhvervsgrundlag.
I den store sildetid havde de magtfulde herskaber og købmænd taget for sig af sildestimerne. Ja, selv den danske konge var sildeeksportør med egne sildeboder (Sildefabrikker) i Nibe. I slutningen af 1400-tallet, da man var begyndt at fiske med de store sildebundgarn, ejede kongen og nonnerne på Sebberkloster fiskepladser i Sebber Bredning – stort set lige ud for min dør i landsbyen Valsted.
Det er så med andre ord kongelige sild, som jeg trækker op af nonnevandet en tidlig forårsmorgen, når morgenrøden over Heklas Bakke mellem Nibe og Klitgaard markerer, at solen er ved at stå op.
Nogle af sildene bliver befriet for indvolde og gæller; parvis lægges de i saltlage et døgn og hænges til tørre. Mens jeg fileterer resten af sildene, dukker naboens katte op for lige at hilse på, men de gider knap at rejse halen. De spiser kun industriel kattemad.
Det var rigtig nok noget helt andet, når min mor på gården på min barndomshalvø, Lundø, gjorde de første forårssild klar til lynsaltning. Så dukkede gårdkattene op med halen på helstang. Mor lagde sildefileterne i et fad, overdryssede med salt og diverse krydderier. Herefter blev den stillet ned på kældergulvet i nogle få dage. Der blev lavet en marinade og hældt over de skyllede og afskindede sild. Efter en uges forløb kunne vi smage mors Lundø-æggesilde-mad: Rugbrød med smør, herpå skiver af kogt æg og ovenpå tre stykker smalskåret lynmarinerede ”Thildesild”. På luksusudgaven var der også lidt nyt forårspurløg, Velbekomme! Prøv selv at lave denne sildemad. Der er ingen ophavsret! Hvert forår er det et helt ritual for mig at lave mors Lundø-æggesildemad, hertil en snaps og en kælderkold øl til årets første sildemad.
Fra barndomslandet mindes jeg i 1950-erne synet af rækker af sildebundgarn i Lovns Bredning, når vi på a´ Stenager ud mod Bredningen til lærkesang og vibekoncert nød mors formiddagsmad med æg og sild i en pause med roehakning. Det var før sprøjtedysserne klarede ukrudt i roerækkerne.
Læs restenLandbrug & Fødevarer: ˮVi er parat til at vise samfundsansvar for corona-truslenˮ
I et historisk opgør med den forhadte svineindustri er der enighed i landbrugstoppen om at skære til benet – industrien skal reduceres med 90 % til 3 mio. dyr om året fra de nuværende 32 mio., udtaler formand Martin Merrild
Efter et ekstraordinært bestyrelsesmøde tirsdag aften i landbrugets hovedkvarter på Axelborg i hjertet af København lyder der helt nye toner fra Landbrug & Fødevarer. For første gang nogensinde anerkender den omdiskuterede lobbyorganisation sit ansvar, når det gælder zoonoser og andre sundhedstrusler fra erhvervet, og man er parat til drastiske nedskæringer.
Formand og minkavler Martin Merrild udtalte efter mødet:
ˮVi har besluttet, at det samlede erhverv skal tage et aktivt ansvar for at bekæmpe fremtidens corona-epidemier og den slags. Vi ønsker ikke at medvirke til endnu en MRSA-skandale. Derfor indstiller vi til regeringen og fødevareminister Mogens Jensen [S], at der vedtages en målsætning for afvikling af den alt for store svineproduktion i Danmark over de næste fem år.ˮ
MRSA-skandalen udspillede sig i årene 2007-2020, hvor de multiresistente stafylokokker af typen MRSACC398 bredte sig fra svinefabrikkerne til resten af samfundet. I dag er noget nær 100 % af alle konventionelle svin smittebærere, og også mink, kyllinger, køer og heste kan være inficerede. Omkring 1200 danskere bliver konstateret som nye smittebærere hvert eneste år, mens nogle hundrede personer får alvorlige infektioner. Indtil nu er 10 danskere døde af de resistente svinebakterier i Danmark, hvorimod dødstallet i de lande, som den danske svineindustri eksporterer smittebærende dyr til, ikke tælles med.
Hele verdens svinesti
Ganske banebrydende mener landbrugstoppen, at den årlige svineproduktion i Danmark bør reduceres i overensstemmelse med de internationale anbefalinger for en bæredygtig fremtid.
ˮVi er parat til at gå foran og vise resten af verden den rette vej,ˮ sagde Martin Merrild ifølge Ritzau. ˮDet kræver en reduktion på 90 % til tre mio. svin om året fra de 32 mio. i dag, men vi er parat til at levere. Jeg ved godt, det lyder som Greenpeace, men vi landmænd vil ikke længere finde os i at være svinepassere i hele verdens svinesti. Ikke med de risici for folkesundheden, som produktionsformen indebærer.ˮ
Læs restenØkologisk landbrug undervurderes i livscyklusvurderinger
De miljømæssige virkninger af landbrug og produktion af fødevarer diskuteres meget, men med modstridende påstande om virkningerne af konventionelt og økologisk landbrug. Livscyklusvurderinger er den metode, der mest bruges til at vurdere miljøpåvirkninger af landbrugsprodukter, men nuværende LCA-metodologi og -studier har en tendens til at favorisere høje inputintensive landbrugssystemer og fejlagtigt underrepræsentere mindre intensive agroekologiske systemer såsom organisk landbrug.
Det skriver forskerne Hayo M. G. van der Werf, Marie Trydeman Knudsen og Christel Cederberg i en artikel 16. marts i tidsskriftet Nature Sustainaility.
Livscyklusvurderinger (LCA) vurderer agroekologiske systemer utilstrækkeligt af tre grunde:
(1) mangel på operationelle indikatorer for tre centrale miljøspørgsmål;
(2) et snævert perspektiv på landbrugssystemernes funktioner og
(3) inkonsekvent modellering af indirekte effekter.
Forsømte miljøspørgsmål
Overraskende behandler LCA-undersøgelser af landbrug- og fødevaresystemer sjældent vigtige spørgsmål såsom jordforringelse, tab af biologisk mangfoldighed, pesticideffekter og dyrevelfærd. Det sidste punkt er ikke strengt taget et miljøspørgsmål, men det er for nylig blevet foreslået som en fjerde søjle i livscyklus- og bæredygtighedsvurderinger.
”Vi er bekymrede for, at brug af LCA i sin nuværende form giver et for snævert billede til en sådan sammenligning, og at vi som følge heraf risikerer at tage dårlige beslutninger politisk og socialt. Når man sammenligner økologisk og konventionelt jordbrug, er der nogle vidtrækkende påvirkninger, som den nuværende analysemetode ikke tager tilstrækkeligt hensyn til,” siger Hayo van der Werf fra forskningsinstituttet INRAE i Frankrig.
Konklusioner
Fødevareproduktion er en af de største drivkræfter for globale miljøændringer og dermed en væsentlig årsag til overskridelser af planetens grænser for bæredygtighed. Et transformativt nydesign af agro- og fødevaresystemer baseret på agroekologiske principper er presserende nødvendigt, men det kræver passende vurderingsværktøjer og metoder til at undersøge disse systems miljømæssige ydeevne. I øjeblikket fejlvurderer LCA-analyser agroekologiske systemer som økologisk landbrug, dels fordi den produktbaserede tilgang som standard fokuserer på produktionen af levering af tjenester fra landbrugssystemer, og dels fordi centrale aspekter af ægte bæredygtigt landbrug (bedre jordsundhed, lavere biodiversitetspåvirkninger og lavere pesticid-anvendelse med tilhørende påvirkninger) ignoreres stort set.
Derfor har LCA-undersøgelser en tendens til at favorisere intensive landbrugssystemer med højt input af avancerede hjælpemidler, der producerer højere udbytter, men som generelt giver færre økosystemtjenester end mindre intensive systemer. Miljøvurdering af landbrugssystemer bør have et bredere perspektiv, overveje negative virkninger af pesticider og overveje virkningerne af landbrugspraksis på jordsundhed og biodiversitet, hvis man ønsker et retvisende billede.
Fotos: Jacques Baudry (a); Valérie Viaud (b)
Forskernes anbefalinger til LCA-konsulenter, der vurderer landbrugssystemer
• Vurder jordforringelse, biologisk mangfoldighed og pesticideffekter, og gør det ved hjælp af de bedste tilgængelige metoder
• Brug både produktbaserede og arealbaserede funktionelle enheder
• Suppler LCA med andre rammer, f.eks. for økosystemtjenester, til en mere omfattende analyse af landbrugssystemernes funktioner
• Overvej gårdspraksis og lokale jord-, klima- og økosystemegenskaber i detaljer
• Når man studerer indirekte effekter af overgangen til agroekologiske systemer, skal man ikke kun overveje indirekte ændring af arealanvendelse
• Hvis indirekte effekter er inkluderet, skal resultaterne fortolkes meget omhyggeligt på grund af den høje usikkerhed.
Kodrivere lyser op i skovbunden
Sydøstfyn og Langeland er et epicenter for noget så ufarligt som storblomstret kodriver. Her blomstrer den imødekommende gule forårsbebuder hyppigere end i de fleste andre af landets egne.
Dens latinske slægtsnavn er Primula, og under den betegnelse og i form af udplantningsplanter i mange fremavlede farvevarianter er havefolk og andre over hele landet fortrolige med arten. Men i vild dressur kræver storblomstret kodriver let alkalisk moræneler i skove, stubhaver og på skrænter og står netop nu og lyser op som større eller mindre solskinsplamager i det stadigt brunvisne underlag. Med sine fem brede og lysegule kronblade med mørkegult centrum ligner den enkelte blomst et motiv fra et barns malebog. Hver blomst sidder for enden af en stængel – sådan ser er en rigtig blomst ud. Og kodriverens spatelformede blade er som klippet ud af blødt, lysegrønt krep-papir.
Der findes to andre arter gule kodrivere i den danske natur, også her på vores kanter. Begge har en klase af mindre blomster udgående fra hver stængel. Kronbladene på den enkelte blomst danner her en lille skål, dyb hos hulkravet kodriver og mere åben hos fladkravet kodriver.
Med lidt almuefantasi i behold kan disse blomsterstande ligne patterne på et koyver – og den etnobotaniske sagkundskab er tilbøjelig til at mene, at det er herfra navnet kodriver stammer. Men det passer også med, at køerne i sin tid blev drevet på græs, når der var gult af blomstrende kodrivere på overdrevene.
Med til primula-slægten hører tillige en stor sjældenhed og absolut skønhed i den danske flora. Melet kodriver hedder den. Fra en grundstillet bladroset vokser en opret lodden og lidt melet stængel op og bærer en kuppelformet skærm af lysviolette primulablomster med gult og sort øje i midten.
Udover nogle bornholmske forekomster vokser melet kodriver kun på et par lokaliteter nordvest for København. Denne kræsne kodriver kræver kalkholdige kær og enge, hvor øvrig vegetation bliver holdt i passende balance af høslæt eller afgræsning. Visse velassorterede planteskoler fører denne specialitet som afrettet haveplante.
Kommer vi til at sulte?
Status for den globale fødevaresikkerhed viser, at det nok skal gå trods bølger af hamstring
Fordi kunderne hamstrer vigtige fødevarer for at klare coronavirus-udbruddet, tømmes supermarkedshylder over hele verden til skade for mere sårbare samfundsborgere. Det sker på trods af, at mange af de lande, der er ramt af COVID-19-udbrud, kan prale af stabile forsyningskæder og høje niveauer for fødevaresikkerhed.
Det skriver Niall McCarthy, statista.com, den 23. marts 2020.
Landkortet viser resultaterne af Economist Intelligence Units 2019 Global Food Security Index, som måler fødevarernes overkommelige priser, tilgængelighed, sikkerhed og kvalitet på tværs af 34 unikke indikatorer i 113 lande.
Singapore, Irland og USA blev udnævnt til de bedst lande, mens Venezuela, Burundi og Yemen har de laveste niveauer af fødevaresikkerhed.
Verdens bedste lande inden for fødevaresikkerhed
Læs restenLandmandens sprøjtegifte bringer vandløbenes insekter i farezonen
Nye undersøgelser af hvordan sprøjtegifte påvirker voksne vandløbsinsekter viser, at nogle arter dør ved en dosis per individ på mindre end en tusindedel af den dosis pr. individ, der slår honningbier ihjel, som oftest er den art der anvendes til risikovurdering. Desuden kan meget små doser påvirke vandløbsinsekternes parringsadfærd. Undersøgelserne er netop offentliggjort i en ny rapport
Pressemeddelelse fra DCE skrevet af Michael Strangholt den 9. marts 2020 |
Hvor vandløbene skærer sig gennem landskabet på vej mod søer, fjorde og hav mødes vandets og landets natur. Mødet sker i en zone langs vandløbene, den såkaldte ripariske (vandløbsnære) zone, som er af stor betydning for både land- og vandlevende insekter samt for andre arter, der lever af og i samspil med disse insekter.
Den ripariske zone er stedet for fødesøgning, formering og spredning af både vandlevende og landlevende arter. Den er derfor af central betydning for mange arter, lige fra sommerfugle og vårfluer til fisk, fugle og pattedyr. De er alle afhængige af det fødegrundlag, som en sund riparisk zone tilbyder. Mange af de insekter, man kan finde som larver eller nymfer i vandløbene, begiver sig som voksne op i den ripariske zone eller endda videre ind i de omgivende arealer for at parre sig og for nogles vedkommende søge føde. Disse arealer vil i dagens Danmark ofte være helt eller delvist præget af landbrug.
Øverst ses vårfluen Notidobia ciliaris som voksen (foto: Morten Strandberg) og nederst ses vårfluen Sericostoma personatum, der som larve bygger samme type hus som N. ciliaris (foto: Jens Chr. Schou, Biopix). Begge billeder er fra pressemeddelelsen.
Den ripariske farezone
Læs restenVildtforvaltningsrådet bør nedlægges
Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:
Miljøminister Lea Wermelin udsendte den 20. februar en pressemeddelelse om, at hun stopper jagt på fire truede fuglearter, nemlig tre globalt truede arter af ænder samt af den lille tyrkerdue.
Ministerens meget positive afgørelse var baseret på en indstilling fra Vildtforvaltningsrådet, VFR, men indstillingen var mangelfuld. For VFR har ikke fulgt sine egne etiske retningslinjer for fastsættelsen af jagttiderne. De er ellers ganske klare.
En af reglerne siger, at forvekslingsproblematikken skal indgå i overvejelserne. Det vil sige, at man ikke kan have jagt på arter, der kan forveksles med en fredet art.
Den regel undlod VFR og dens medlemmer fra de grønne organisationer at forholde sig til, da de tiltrådte indstillingen om nye jagttider og sendte den til ministeren.
Læs resten
|
|
