Borgerforslag: Øjeblikkeligt ophør med salg af Roundup og andre bekæmpelsesmidler til privat brug i haver og på offentlige fællesarealer

Fremsat 11. juni 2019 Slutdato 08. december 2019

Borgerforslag ID: FT-03079 – klik her for at støtte det

Vi ønsker et totalt forbud mod ukrudts- og insektmidler samt andre pesticider, der er skadelige eller blot potentielt skadelige for grundvand, biodiversitet og sundhed.

Det gælder f.eks. ukrudtsmidler med indhold af glyphosat, mest kendt fra Roundup, og insektgifte med indhold af neonikotinoider.

Landbruget bruger langt det meste af al sprøjtegift i Danmark. Det optimale ville være at kræve et forbud mod det hele, men da brug af gift i private haver samt på offentlige arealer må formodes at være nemmere at få vedtaget, koncentrerer borgerforslaget sig i første omgang om dette.

Forslaget er derfor rettet mod den private brug af alle pesticider og ikke den erhvervsmæssige brug. Det kalder tydeligvis på handling og lovgivning, når vi ser på påvirkningen af grundvand og insekter.

Læs resten

Lidt har også ret – men kan det ikke blive FOR lidt?

Fra Stevnsbladet, den 12. juni 2019

Vi har sakset ovenstående læserbrev fra den lokale ugeavis Stevnsbladet, hvor en læser giver udtryk for sin frustration over kommunens årlige nedklipninger af grøftekanterne. Det er en frustration, som deles af tusindvis af naturvenner over det ganske land.

Men læs så lige dette mageløse svar fra den kommunalt ansvarlige for nedklipningerne – og for natur og biodiversitet. Du afgør selv, om du finder svaret arrogant eller blot præget af håbløs uvidenhed…

Stevns Kommune omfatter 24.750 hektar jord, hvoraf 2 hektar er udlagt som bivenlig natur. For en god ordens skyld skal det nævnes, at hverken draphavre eller vild kørvel er “invasive planter”. De er begge almindeligt udbredte, danske plantearter, der skal “bekæmpes”.

Den nye regering bør stoppe miljøministeriets gavebod

Er det overhovedet rimeligt, at staten forærer jagter væk, når der savnes midler i sundhedsvæsenet og i undervisningssektoren?

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Miljøminister Ellemann-Jensen udsendte invitationen: ”Som nyjæger kan man komme med Naturstyrelsen på en nyjægerjagt, hvor man lærer om jagt fra styrelsens jægere.

Et eklatant eksempel på en minister, som har for mange penge, når han gratis tilbyder at stille offentlige arealer og mandskab i form af undervisere til rådighed for hobbyvirksomhed. Én nyjæger jagt i privat regi koster 3.999 kroner.

Naturstyrelsen oplyser, at der i 2015/16 deltog godt 300 nyjægere i styrelsens gratis jagter. Antallet steg til 550 deltagere i sæsonen 2016/17, svarende til en fremgang på 83 %. Der blev udbudt 60 gratis jagter i 2017/18-sæsonen. Hvor mange, der kommer på nyjægerjagterne i 2019, kan endnu ikke oplyses. Gratis jagterne er i år blevet tilbudt til de 3.200 jægere, der har erhvervet sig et nyt jagtkort gennem de seneste 18 måneder.

Men er det overhovedet rimeligt, at staten på denne måde forærer jagter væk, når der savnes midler i sundhedsvæsenet og i undervisningssektoren?

Søren Wium-Andersen

Naturstyrelsen har så få midler til rådighed, at den ikke kan bevare de gamle træer i de udlagte urørte skove på grund af pengemangel! Jeg vil håbe på, at den nye regering vil se på, om det er rimeligt, at en styrelse har en så stor overkapacitet af mandskab og ikke-udlejede jagtarealer, at den gratis kan tilbyde undervisning til mange hundrede jægere. Gratis jagter i dette omfang må desuden være et klart brud på statens udbudsregler, da der er andre leverandører til denne omfattende kursusvirksomhed.

Jeg ser frem til, at den kommende miljøminister opkræver penge til statskassen for den jagt, der allerede drives på statens arealer, og ikke fortsætter med at give den bort.

Køb aktier og giv flere muskler til økologisk fond

Danmarks Økologiske Jordbrugsfond er stiftet i februar 2017 af Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening.

Økologisk jordbrugsfond vil beskytte grundvandet og styrke indsatsen for klima, natur og miljø. Nu er fondens datterselskab Dansk Økojord A/S på vej med nye aktier.

Aktionærerne mødte talstærkt op til første generalforsamling i Dansk Økojord A/S, der blev afholdt 27. maj. Det var selskabets første ordinære generalforsamling, og ikke færre end 103 af de knap 700 aktionærer mødte op. Det skriver Gustav Bech den 10. juni 2019 på www.jordbrug.dk.

Susanne Herfelt

»Det var ganske overvældende at opleve dels det store fremmøde, dels den entusiasme, spørgelyst og glæde fra vores meget dedikerede aktionærer på vores første generalforsamling«, siger Susanne Herfelt, der er næstformand i Dansk Økojords bestyrelse.

Sammen med ros og anerkendelse af de resultater, der allerede er opnået, giver det »grobund for øget optimisme i forhold til vores vigtige og nødvendige sag«, siger hun.

Har investeret 44 millioner kroner
Dansk Økojord A/S har investeret over 44 mio. kr. i landbrug, og 390 hektar er nu ved at blive lagt om til økologisk drift. Flere investeringer er i støbeskeen, og derfor vil den nuværende aktiekapitalt formentlig være opbrugt i løbet af 2019.

Lars-Christian Brask

»Vores forretningsmodel har vi vist sit potentiale i forhold til interesse og relevans. Jeg er derfor meget tilfreds med, at generalforsamlingen gav bestyrelsen mandat til at udvide aktiekapitalen med yderligere 52,7 millioner kroner, så vi kan fortsætte med vores mission og med vores vision. Vi kan således tilbyde køb af aktier fra 1. juni 2019 og nu med nedsat mindstebeløb til 10.000 kroner«, fortæller formand Lars-Christian Brask.

Dansk Økojord A/S udbyder igen aktier i en tegningsperiode på fem år med start 1. juni 2019. Det giver potentiale til at investere for mere end 200 mio. kr. Og det vil gøre, at mere end 1400 hektar står overfor omlægning til økologi med klimahandlingsplaner, natur-og vildtplejeplaner og øget opmærksomhed på drikkevandsbeskyttelse.

Måske vil viberne komme igen

Den sidste vibe over Hotel BellaSky på Amager – eller den første vibe på vej tilbage? Foto: Nikolaj Noel Christensen.

De voksne taler om klimaforandringer. De unge taler om katastrofe.

Forstander Bjørn Bredal fra Johan Borups Højskole skriver den 7. juni 2019 i Politiken:

Optimisme: Valgdagen vibrerede i den tidligste morgen til technomusik og tusind unge dansere her på vores højskole i forgårs. Rise and shine, morgenrave, kaffe, borgerbasse og sang.

Mere optimisme: en hel uges politisk morgensang med partierne i Politikens telt foran Christiansborg. Højt humør, og de to største partier har åbenbart vælger- og velfærdsgaver parat i multimilliardklassen. Her går det godt.

Danske viber har ingen medvind, så dette billede må stamme fra udlandet. Foto: Ole Friis Larsen.

Pessimisme? Jo, klimaforandringer. Et rigtigt voksenord. De unge taler ikke om forandringer, de taler om katastrofe. Kloden kvæles, arter uddør. Spørger man unge mennesker i dag, om de regner med at leve længe, blive gamle og dø en naturlig død, svarer rigtig mange: måske.

Læs resten

Bananblade i stedet for plastemballage vinder frem overalt i Asien

Supermarkeder i Vietnam har overtaget et initiativ fra Thailand, der benytter bananblade i stedet for plast som emballeringsalternativ. Det begyndte med Rimping supermarked i Chiang Mai, Thailand, der har fået stor ros på Facebook for at komme op med miljøvenlig emballage i form af bananblade i stedet for plast.

Bananblade i stedet for plast – så indbydende er denne løsning på et stort miljøproblem, der plager verdenshavene. Foto: Facebook/perfecthomes

Den nye ide, der blev et øjeblikkeligt hit blandt folk på nettet, har nu fået opmærksomhed hos vietnamesiske supermarkeder.

Store supermarkedskæder i Vietnam, som Lotte Mart, Saigon Co.op og Big C, er alle begyndt at følge i den thailandske butiks fodspor ved at eksperimentere med bananblade som et alternativ til plastemballage i deres butikker.

Læs resten

Ned med antallet af køer og svin til det halve frem mod 2030

Danmark er verdens største producent af kød per indbygger samt verdens svinetætteste land per indbygger, og en række miljøproblemer er direkte relateret til den kolossale kød- og mejeriproduktion. Foto: Greenpeace.

Danmark er plastret til med svine- og kvægfarme. I industristaldene står millioner af dyr stuvet sammen, og ud af dyrene og fra deres gødning emmer klimagasser konstant ud i atmosfæren.

Langt det meste klimagas, der udledes fra landbruget, kommer fra dyrene, deres gødning og dyrkningen af deres foder.

Det skriver Kristian Sloth, Landbrugspolitisk Rådgiver i Greenpeace.

Hvert eneste år udleder alene køer og svin og deres gødning samt foderdyrkning til dem over ni millioner tons klimagasser. Det svarer til næsten 20 procent af Danmarks samlede udledning.     

Kristian Sloth, Greenpeace

Da regeringen i efteråret fremlagde sin klimaplan, erkendte den, at den ikke har en løsning på, hvordan landbruget skal bidrage til Danmarks opfyldelse af Paris-aftalens 1,5 gradersmål eller på, hvordan landbruget i 2030 skal have leveret sin del til Danmarks opfyldelse af EU`s krav om en 39 procents reduktion af klimagasudledningerne fra de såkaldte ikke-kvotebelagte sektor (biler, bønder og boliger) i forhold til udledningen i 2005.

Læs resten

Nu 10 dødsfald på grund af svine-MRSA

I første kvartal af 2019 registrerede Statens Serum Institut (SSI) tolv nye tilfælde af blodforgiftning hos danske patienter på grund af smitte med MRSA-bakterier. Af de tolv tilfælde skyldtes 3 den særlige svine-MRSA CC398, der oprindeligt stammer fra landbruget. En af de tre patienter døde af forgiftningen.

I hele 2018 blev der af SSI registreret 3678 MRSA-smittede patienter, hvoraf de 1216 var ramt af den særlige svine-MRSA. Ialt udviklede 37 patienter blodforgiftning og syv døde. Tallene for de svine-MRSA ramte var otte patienter med blodforgiftning, hvoraf to døde.

Med de senest rapporterede tilfælde er det samlede dødstal nu oppe på 10.

Plastgenbrug har stadig en lang vej at gå i USA

Sådan har amerikanerne håndteret deres plastaffald siden 1950’erne.

En ny rapport fra Center for International Miljølovgivning har undersøgt miljøpåvirkningen af ​​plastproduktion og forbrænding. Det viser sig, at plasts livscyklus vil udsende 850 millioner tons drivhusgasser til atmosfæren i år, hvilket svarer til udslippene fra kulfyrede kraftværker på 189.500 megawatt.

Udslip fra plast truer nu det globale samfunds evne til at opfylde CO2-emissionsmålene. Forskningen betragtede også plastaffaldets skæbne og fandt ud af, at kun 9 procent af alle plastprodukter, der er bortskaffet i USA siden 1950, er blevet genbrugt, mens 12 procent er blevet brændt.

Læs resten

Antibiotika i verdens floder overstiger “sikre” niveauer, viser første globale undersøgelse

Floden Chao Phraya, der løber gennem Thailands hovedstad Bangkok, var blandt de undersøgte. Foto: Supanut Arunoprayote/Wikimedia.

Koncentrationer af antibiotika fundet i nogle af verdens floder overstiger “sikre” niveauer med op til 300 gange, viser den første globale undersøgelse, der er gennemført af et forskerhold ved York Universitet i Storbritannien. Det fremgår af en nyhedsartikel på universitetets hjemmeside, 27. maj 2019.

Forskerne eftersøgte 14 almindeligt anvendte antibiotika i floder i 72 lande på seks kontinenter og fandt antibiotika i 65 procent af de overvågede floder.

Metronidazol, der bruges til at behandle bakterieinfektioner, herunder hud- og mundinfektioner, oversteg sikre niveauer med den største margin, med koncentrationer på en lokalitet i Bangladesh 300 gange større end det “sikre” niveau.

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.