L&F opgiver de voksne – vil nu forføre børn og unge
Efter otte års intens satsning på dialogen med danskerne på årets folkemøde på Bornholm har den private lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer skiftet kurs. Folkemødet for det voksne publikum er opgivet, til fordel for en målrettet bearbejdning af børn og unge på det årlige Ungdommens Folkemøde i hovedstadsområdet.
Det fremgår af formandens nyhedsbrev den 6. september 2019 med titlen “Landbruget hilser på fremtidens beslutningstagere”.
L&F-formand Martin Merrild lægger ikke skjul på hensigten med at gå efter børn og unge: ”Ungdommens Folkemøde er en forholdsvis ny, men vital del af vores image- og faktaarbejde over for unge og skoleelever. I samtalerne fortæller vi elever langt fra hverdagen i landbruget, at dansk landbrug er langt fremme i klimaarbejdet.”
L&F var samlingspunkt for folkemødet
Allerede fra første færd i 2011 deltog den private lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer med fuld musik i folkemødet på Bornholm, og i 2015 forsvarede formanden Martin Merrild den milliondyre udgift til hæren af landbrugslobbyister med disse ord: ”Uden at prale, Landbrug & Fødevarer er blevet lidt af et samlingspunkt for hele folkemødet. (…) det er så vigtigt for os, at vi hele tiden er i dialog med resten af samfundet, med politikere, med meningsdannere og selvfølgelig osse med ganske almindelige danskere.”
Læs restenStadig nedgang i antallet af skarver i Danmark
Den danske ynglebestand af skarv blev i 2019 opgjort til 30.469 par. Dette svarer til en tilbagegang på 3,9 procent i forhold til året før og en samlet tilbagegang på 8,2 procent over de seneste to år. Det fremgår af den årlige skarvrapport fra DCE ved Aarhus Universitet.
Flere skarver i Vestjylland
Bestanden har dog været forholdsvis stabil siden 2014. I denne periode har der været mellem 30.400 og 33.200 par i Danmark, og de årlige udsving i bestanden har været på under 5 procent. Størrelsen af skarvbestanden har de seneste år svaret til ca. 80 procent af det antal, der ynglede i landet, da bestanden kulminerede i årene omkring 2000.
Den største regionale ændring i skarvbestanden i 2019 var i Vestjylland med en fremgang på 20 procent. I de fleste andre regioner var der tilbagegang, størst i Limfjorden (18 procent), Lillebælt/Sydfyn (13 procent) og Nordsjælland (10 procent).
Færre kolonier
Læs restenNye millioner til Aarhus-forskeres landbrugsprojekter trods massiv kritik for urent trav
De skandaleramte landbrugsforskere på Aarhus Universitet har stadig fødevareminister Mogens Jensens tillid. Trods balladen om den omstridte oksekødsrapport sætter Mogens Jensen nu 10 projekter i gang for 90 mio. kr., og Aarhus-forskere er med i samtlige 10 projekter. Dertil kommer, at de skal samarbejde med fagpersoner fra Landbrug & Fødevarer i syv af de 10 projekter. Det fremgår af en pressemeddelelse den 7. september 2019 fra Mogens Jensen og klimaminister Dan Jørgensen.
Hvad der ikke fremgår af pressemeddelelsen, er, at Aarhus-forskerne selv sad med ved bordet, da de 90 mio. kr. blev uddelt. To af de tre forfattere til den omstridte oksekødsrapport har deltaget i både formuleringen af projekterne og evalueringen af ansøgningerne. Begge blev indstillet til at deltage af Landbrug & Fødevarer, der også selv har haft en repræsentant med i bevillingsprocessen.
Samfundet skal betale
Ifølge de to ministre Mogens Jensen og Dan Jørgensen skal projekterne bidrage til at finde fremtidens løsninger til at nedbringe udledningen af drivhusgasser fra landbruget. Erhvervet er den største enkeltudleder i Danmark med hele 22,4 procent af det nationale CO2-udslip, men direktøren for Landbrug & Fødevarer Anne Ahrnung har gjort det klart, at samfundet skal betale, hvis landbruget skal sænke sine udledninger. Det sker så nu med de første 90 mio. kr. til projekter, hvis formål er at styrke og udbygge landbrugets viden og finde fremtidens løsninger, så drivhusgasudledningen fra landbruget kan nedbringes.
– Forskningen skal finde løsninger på, hvordan landbruget bliver langt mere klimavenligt. Det er den klimaforskning, vi sætter i gang i dag, Danmark skal leve af i morgen. Ligesom jeg nu sætter penge af til klimaforskning, er det også helt afgørende, at dansk landbrug selv fortsætter med at udvikle sig, så vi sammen kan nå regeringens ambitiøse klimamål, siger fødevareminister Mogens Jensen ifølge pressemeddelelsen.
Læs restenDe enorme omkostninger ved naturkatastrofer
Natur- og menneskeskabte katastrofer forårsagede økonomiske tab for 165 milliarder dollars over sidste år ifølge vurderinger fra forsikringsgiganten Swiss Re. Mindst 85 milliarder dollars af disse tab blev dækket af forsikringsselskaber. Tabet fra naturkatastrofer i 2017 og 2018 tilsammen var det højeste nogensinde i en periode på to år.
Det skriver Niall McCarthy, den 3. september 2019, for statista.com.
Camp Fire i Californien i november var verdens dyreste begivenhed sidste år, hvilket resulterede i $ 12 milliarder forsikrede tab. Det blev efterfulgt af orkanen Michael i USA og Typhoon Jebi i Japan. Globalt døde eller forsvandt mere end 13.500 mennesker under katastrofebegivenheder i 2018, en af de laveste totaler i et enkelt år.
Camp Fire var den mest dødbringende og mest destruktive naturbrand i Californiens historie. Det var også den mest dødelige naturbrand i USA siden Cloquet-branden i 1918 og står højt på listen over verdens mest dødelige naturbrande. Opkaldt efter Camp Creek Road, dens oprindelsessted, hvor branden begyndte den 8. november 2018 i Butte County, i det nordlige Californien.
Kan miljøministerens pressefolk kræve anonymitet?
Af Flemming Seiersen, www.gylle.dk
Det er paradoksalt, at jo flere journalister, der bliver ansat i ministerierne, desto større bliver lukketheden. Efter mere end 50 år som journalister oplever vi nu dagligt, at det bliver næsten umuligt at nå igennem til de primære kilder, ministrene. Tidligere kunne vi ringe direkte til en minister og få svar på vores spørgsmål med det samme. Det kan vi ikke i dag.
For det første bliver vi stillet om til ministeriernes presseafdeling. For det andet bliver vi bedt om at sende en mail til presseafdelingen. For det tredje skal den så forelægges ministeren eller hans/hendes embedsmænd. For det fjerde sender presseafdelingen i ministeriet først efter lang tid svar tilbage. For det femte er svarene ikke fyldestgørende. For det sjette kan vi så maile nye spørgsmål til ministeriet. For det syvende er heller ikke disse svar fyldestgørende, og sådan kan vi fortsætte i en uendelighed.
Hvorfor er denne trækken-i-langdrag så vigtig for offentligheden, som vi journalister er sat til at betjene? Fordi det efterhånden er umuligt at få konkrete svar fra ministrene – hvis stillingsbetegnelse i øvrigt betyder tjenere.
Ikke nok med, at den nye offentlighedslov har lukket ned for journalisternes og dermed befolkningens muligheder for at kigge politikerne efter i kortene. De mange kommunikationsfolk i ministerier og andre offentlige institutioner danner vognborg om deres chefer, så vi som offentlighedens repræsentanter ikke kan trænge igennem til dem. Også selv om kommunikationsfolkene i disse institutioner er ansat til at give os lettere adgang til informationer, som de selv siger. Det er en skrøne.
Seneste eksempel:
Efter adskillige forsøg i hele august på at få et svar fra miljøminister Lea Wermelin og presse- og kommunikationschef i ministeriet, Mette Thorn, om, hvorvidt ministeren ville ophæve lov nr. 111 om nye havbrug i Kattegat, får vi pludselig den 26. august ad omveje at vide, at hun har indbudt Danmarks Radio, Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Naturfredningsforening til et pressestunt samme dag på Jernhatten på Djursland. Og kun dem.
Samme dag har vi atter rykket for et svar på spørgsmålet om lov nr. 111, men pressemedarbejderen i ministeriet, Ming Ou Lü, påstår en time før pressestuntet, at det arrangement kender han ikke noget til. Vi spurgte derefter direkte, om han som pressemedarbejder ikke var orienteret om ministerens interview til DR på Jernhatten, men det benægtede Ming Ou Lü. Det citerede vi ham så for.
Den 6. september beklager han sig på www.journalisten.dk, hvor han påstår sig hængt ud med navn og siger:
Læs restenSådan ser heden ikke længere ud
Nyt bogværk om den danske hedenatur retter sønderlemmende kritik mod navngivne AU-forskere for stærkt misvisende kortlægning, der forskønner naturens tilstand
ANMELDELSE – ”Vi har her i Danmark to forskellige systemer til beregning af naturens tilstand. Det første baseres på data fra kortlægningen i EU-habitatområderne. Det giver indtryk af, at de tørre heder har det rimeligt godt: 66 % angives som havende en gunstig bevaringsstatus. Det må desværre konstateres, at disse resultater ikke er troværdige. Den mest afgørende enkeltfaktor er udlægningen af kun en 5-m-cirkel i den bedste del af arealet.
Det andet system baseres på data fra overvågning til EU. Resultatet herfra er et ganske andet: De danske heders bevaringsstatus er stærkt ugunstig. Det kan indvendes, at man ikke kan sammenligne de to sæt resultater, eftersom den sidste vurdering også omfatter arealer uden for habitatområderne. Det er korrekt, men af det samlede antal overvågningsstationer for ”alle heder” ligger kun 20 % uden for habitatområderne. Hvis disse 20 % skulle kunne ændre den samlede konklusion så drastisk, måtte de virkelig være i en helt elendig tilstand – nærmest bygmark eller asfalteret parkeringsplads, sådan ser virkeligheden ikke ud.
Den helt kontante konklusion er, at resultatet fra kortlægningen om naturtilstand og bevaringsstatus er så misvisende, at de fremover ikke bør anvendes eller citeres. Der må udvikles et bedre system til beskrivelse af naturens tilstand.”
Sådan lyder den ramsaltede konklusion om metoderne til at vurdere de danske heders naturtilstand i storværket Heden af Hans Jørgen Degn.
Gravskrift for den danske hede
Det 271 sider store, gennemillustrerede værk Heden er udgivet på Aarhus Universitetsforlag i foråret 2019, og blandt nulevende kendere af den danske hede står forfatteren Hans Jørgen Degn ud som en af de største. Hans 1,7 kilo tunge pragtværk om heden hører heller ikke til i småtingsafdelingen, men mindre kan næppe gøre det, når man skriver gravskriften over en hel naturtype.
Forfatteren indleder forordet med at bekende sin kærlighed til Urfuglen, hvis forekomst i Danmark han kortlagde i 1973. Dengang var der flere end 200 spillende Urkokke på de jyske heder, og mødet blev skæbneafgørende for den unge biolog. Som ansat i det daværende Ringkøbing Amt blev hans karriere vævet ubrydeligt sammen med Urfuglenes forsvinden og hedernes forringelse. Bogen, der er holdt i en personlig tone, kan læses som Degns faglige testamente, men den burde dog have heddet: Indlandsheden, eftersom klithederne overhovedet ikke er behandlet.
Ganske traditionelt er værket opbygget i seks hovedkapitler om hedens udvikling fra 1800tallet over nutiden til forfatterens bud på fremtiden. Undervejs er der kapitler om de upålidelige overvågningsmetoder, naturfredningens utilstrækkelighed og nødvendigheden af naturpleje. Bogens styrke er netop beskrivelserne af hedernes (sørgelige) udvikling, og de meget praktiske anvisninger på metoder til deres pleje.
Læs restenDen fatale oksekødsrapport: Aarhus Universitet har gjort det før – men det har andre også
Det er langt fra sjældent, at virksomheder, myndigheder eller andre betaler for at få forskning udført på danske universiteter. Samarbejdet kan have sine fordele, men flere gange er det gået galt.
Danmarks førende videnskabsmedie har skrevet en fremragende oversigt, der afslører, at “oksekødsrapporten” ikke er enestående. Artiklen er skrevet af Thomas Hoffmann og offentliggjort den 6. september 2019. Vi bringer indledningen her:
Landbruget har skaffet penge til Aarhus Universitet for at få lavet en rapport om, hvor meget oksekød belaster klimaet.
Rapporten har de seneste uger været under så heftig beskydning fra både medier og politikere, at Aarhus Universitet nu har trukket den tilbage, indtil udenforstående forskere har kigget den igennem.
Et tilsyneladende overrasket universitet meddeler, at det nu vil gå gennem de seneste fem års rapporter for at se, om de kan finde lignende problemer.
Det får dig måske til at tænke, at oksekødrapporten er en helt særlig historie om, hvordan forskere i ekstreme tilfælde kan blive påvirket af industrien.
Men det er langt fra tilfældet. Masser af sponseret forskning
Mange danske forskningsprojekter har fået penge udefra. Det er langt fra altid et problem – tværtimod.
Hør om fordele og ulemper i denne podcast fra Videnskab.dk: Kan vi stole på sponseret forskning?
Læs restenFiskeørn sætter rekorder: seks ynglepar for første gang og med 10 unger
Videoen er fra 2016, hvor reden i Gribskov i Nordsjælland gav to unger. i 2019 kom hele tre unger på vingerne. Optagelser: Uffe Rasmussen
Det er rekordernes år for den smukke fiskeørn i Danmark. For første gang i 40 år har vi seks ynglepar. Det er også første gang, der er kommet hele 10 unger på vingerne. Det er nyt, at der med sikkerhed er konstateret ynglende fiskeørne i Nationalpark Thy. Og endelig har et par fået sjældne trillinger.
Det viser en opgørelse fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF), skriver Jan Skriver for DOF den 5. september 2019.
Efter flere årtier med uregelmæssige yngleforekomster ser det ud til, at fiskeørnen i Danmark har etableret sig med godt en håndfuld beboede reder, alle i rolige skovområder væk fra alfarvej.
”Det er nyt, at fiskeørnen med sikkerhed har ynglet i Thy. Efter flere års mistanke om ynglende fiskeørne i området fandt ornitologen Jens Jørgen Andersen i år ørnenes rede i nationalparken, og der kom to unger ud af familielivet. Det er karakteristisk for de danske fiskeørne, at de alle har rede i meget uforstyrrede skovområder. Jeg plejer at sige, at der ingen mobiltelefondækning er i de områder, hvor fiskeørnen har sin rede, så langt er vi ude i naturen. Ørnene er meget sarte overfor forstyrrelser i deres yngletid”, siger ornitologen Leif Novrup, der på vegne af Dansk Ornitologisk Forening (DOF) samler alle tilgængelige data om landets fiskeørne.
66 danske fiskeørne på 15 år
Læs restenDet flyder med døde svin på solskinsøen Bornholm
En opmærksom læser af gylle.dk skriver om svineindustrien på Bornholm:
Gang på gang ser man uregelmæssigheder vedr. opbevaring af døde produktionsdyr (kadavere) forskellige steder på Bornholm. Foto af disse ulovligt opbevarede slagtesvin er taget den 4. september 2019 på Rønnevej mellem nr. 57 – 72, cirka klokken 12.30.
På kommunens egen hjemmeside kan man læse, at døde dyr (kadavere) fra landbrugsproduktion skal opbevares på en sådan måde, at ådselsædende dyr ikke kan æde af kadaverne (fugle, katte, rovdyr etc.) Bekendtgørelsen på området efterlader ikke mulighed for at fortolke denne bestemmelse.
Hvis ikke der er plads til de døde dyr under 1 (en) kadaverskærm, bør to tages i brug.
Ligeledes ser man meget ofte markstakke med husdyrgødning (møg), som ikke er reglementeret overdækket med f.eks. plastic. Ligeledes ses over hele øen gylletanke med manglende eller mangelfuldt flydelag. Jvfr. husdyrgødningsbekendtgørelsen SKAL alle gylletanke have enten flydelag eller fast overdækning.
Jeg vil opfordre BRK til at overtale Bornholms bønder til at overholde disse helt enkle regler for godt landmandskab. Og i øvrigt opfordre BRK til at holde nøjere øje med disse helt åbenlyse ulovligheder.
Fotos haves af alle lovovertrædelserne.
Redaktionel note: Gylle.dk offentliggør kun anonyme indlæg, når hensynet til meddelerens sociale stilling i lokalsamfundet fordrer dette, og når redaktionen har modtaget fuld dokumentation for sagens genstand. Til gengæld kan læsere altid påregne aldeles og fuld anonymitet ved enhver henvendelse til redaktionen, men uden at vi nødvendigvis accepterer ethvert indlæg.
Landbrugslobby tilbagebetaler penge for omstridt oksekødsrapport
Landbrug & Fødevarer erkender at være gået for langt i forløbet med oksekødsrapporten. Interesseorganisationen vil tilbagebetale 455.000 kroner. Det skriver Ritzau den 1. september 2019 ifølge TV2.
Sagen om den stærkt kritiserede oksekødsrapport får nu konsekvenser i en af landets største og mest aggressive lobbyorganisationer. Landbrug & Fødevarer erkender at have overskredet grænsen for anstændig opførsel og tilbagebetaler derfor nu de 455.000 kroner, som interesseorganisationen havde fået af Kvægafgiftsfonden til at lave den omstridte rapport om oksekøds miljø- og klimabelastning.
Det skriver direktør for Landbrug & Fødevarer Morten Høyer i en skriftlig kommentar til dagbladet Information.
– Vi kan se, at vi ikke har overholdt god skik for samarbejde med universiteter, som vi burde have gjort. Vi er gået for langt, og vores indblanding i projektet har miskrediteret forskernes resultater. Det kan vi ikke være tjent med. Derfor vælger vi at betale det anvendte beløb tilbage til den fond, der har bevilliget os pengene, skriver Morten Høyer til Information.
Landbrugslobby skrev hele afsnit i rapport
Læs resten
|
|
