Danmark i konflikt med Sverige om havvindmøller

Havvindemølleparker truer edderfuglene, mener de svenske miljømyndigheder. Foto: Joh Larsen/DOF.

Danmark er for første gang i lang tid havnet i en international miljøkonflikt med vores naboland om forvaltningen af vores fælles Østersø-natur

Planerne om at opføre kæmpemæssige kystnære havvindemølleparker flere steder i de indre farvande møder nu også modstand fra udlandet.  Gylle.dk omtalte her i maj Borgerforslaget, hvor man indsamler underskrifter med krav om, at havvindemølleparker skal være mindst 12 kilometer fra land.

Modstanden mod de planlagte kystnære havvindemølleparker kommer fra mange sider – naturvenner, turisterhvervet, lokale erhvervsdrivende, grundejere, sommerhusejere og fritidssejlere, men også den svenske regering protesterer mod anlæg af to af de planlagte mølleparker.

Det drejer sig om de planlagte havmølleparker ud for Vestsjællands kyst ved Omø og i Jammerland Bugt syd for Kalundborg.

Naturvårdsverket, der er den svenske Miljøstyrelsen, gjorde i 2017 på den svenske regerings vegne indsigelse mod de danske planer om at opføre store havvindemølleparker ud for Stigsnæs – Omø og i Jammerland Bugt.

Indsigelsen skete i medfør af Espoo-Konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne. (Espoo er den by i Finland, hvor konventionen i 1991 blev underskrevet).

Svenskernes hovedbegrundelse er hensynet til bevarelsen af vores fælles fuglebestande, der i mange tilfælde yngler og opholder sig i Sverige i sommerhalvåret og overvintrer i de danske farvande eller trækker gennem Danmark forår og efterår. Specielt fremhæver Naturvårdsverket edderfuglene, fløjlsænderne og sortænderne – Østersøbestandene af alle tre andearter er halverede siden 1990.Omø Stålgrunde og Jammerland Bugt er internationalt betydningsfulde rasteområder for disse og andre fuglearter som den rødstrubet lom og den gråstrubet lappedykker. Hvis mølleparkerne opføres i disse fuglerige områder, så vil mange tusinde fugle vil dø som følge af kollisioner med møllerne, og fordi de blive fortrængt fra deres føderige områder, se også  Dansk Ornitologisk Forenings pressemeddelelse.

Naturvårdsverket meddeler sidst i august Energistyrelsen og Miljøstyrelsen, at de fastholder deres protester mod anlæg af havvindemølleparker de to steder, så man forventer ikke, at de danske myndigheder nu kan udstede de fornødne tilladelser de nye kystnære industrianlæg inden konflikten er løst.

I Jammerland Bugt har de lokale folketingsmedlemmerne Rasmus Horn Langhoff (S) og Jacob Jensen (V) erklæret, at placeringen af havvindmøller er helt urimelig. Der er oprettet en forening til bevarelse af havområdet.

Du kan stadig frem til den 11. november nå at tilslutte dig kravet om, at havvindmølleparkerne skal opføres mindst 12 km fra kysten – gå ind på www.borgerforslag.dk, søg på ”havvindmøller og underskriv med din digitale signatur.

Kampen for det rene drikkevand er tabt – landbruget vandt

Chokerende tal fra miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen afslører, at årtiers slendrian og bagstræb fra Folketingets side nu resulterer i, at det rene drikkevand i Danmark er gået tabt. Landbrugets lobbyister har siden 2001 effektivt forhindret indgreb mod landbrugets forurening af vandboringer og kildepladser, men nu åbenbares bagsiden af medaljen:

Antallet af tilfælde, hvor danske borgere måtte drikke vand fra vandværket med pesticidrester over grænseværdien, blev femdoblet sidste år. Vandværker i hver 3. kommune er ramt.

Det viser en ny opgørelse, som Geus har lavet for Miljøstyrelsen, og som miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) refererer i et svar til Folketingets Miljøudvalg.

Ifølge opgørelsen var der i 95 tilfælde for mange sprøjterester i vandværkernes såkaldte afgangsvand sidste år. I 2016 var det kun 17 tilfælde, og også de foregående tre år lå antallet af overskridelser mellem 18 og 22.

De mange fund er spredt ud på 65 vandværker i 33 forskellige kommuner. Læs resten

De største falder tungest – småt er klogt

En af Danmarks største svinefabrikker, AC Farming, er blevet begæret konkurs ved Skifteretten i Kolding efter blot få års spekulationspræget ekspansion.

Det sker efter, at ledelsen i AC Farming de sidste par dage forgæves har forsøgt at finde et tocifret millionbeløb, som kunne have givet virksomheden en ny chance, skriver Finans den 13. september 2018. Læs resten

Verdens værste vækst afskrækker frivillige

Japansk pileurt står som en massiv mur mange steder i Nordsjælland.

Af Allan Høxbroe

Danmark har fået sin første Pileurt-Bande af frivillige, som skal hjælpe stat og kommune i deres pengenød over for de ekstremt aggressive planter japansk pileurt og kæmpe pileurt.

– Japansk pileurt er på verdensplan den værste invasive art nogensinde, også værre i Danmark end både rynket rose og bjørneklo, sagde Naturstyrelsen ved det velbesøgte startmøde 12. september for Pileurt-banden Helsingør. Læs resten

Skarven går tilbage i Danmark

Skarven går tilbage – men hvorfor? Foto: John Larsen/DOF.

1600 færre skarvpar har i år ynglet i den danske natur sammenlignet med sidste år. Facit for 2018 siger 31.605 reder. Det svarer til en tilbagegang på næsten 5 procent.

Danmarks bestand af skarver er fordelt på 76 kolonier. I Sydøstdanmark har skarven haft en nedtur. Måske fordi et stigende antal havørne jager og forstyrrer.

DOF mener, det er på tide at skære ned i den kraftige bekæmpelse af skarvbestanden i Danmark. Det skriver Jan Skriver i en pressemeddelelse fra Dansk Ornitologisk Forening, den 14. september 2018.

2018 har budt på en tilbagegang for den danske bestand af skarver, men der er store regionale forskelle på udviklingen i bestanden.

I Vestjylland og i landets sydøstlige dele omkring Smålandsfarvandet har der været en tilbagegang på cirka 21 procent i antallet af skarvreder fra ynglesæsonen 2017 til i år.

Men i det sydvestlige Kattegat, omkring Lillebælt og Fyn samt i Nordsjælland er skarven gået frem i antal.

Seniorforsker Thomas Bregnballe, DCE.

”Vi vurderer, at de regionale forskelle i udviklingen primært skyldes, at fiskeforekomsterne og dermed udbuddet af føde ændrer sig forskelligt i de enkelte farvande. Selv i Vestjylland, hvor de fleste af skarvernes reder hvert år bliver reguleret, har det lokale fødeudbud betydning for, hvor mange skarver, der årligt gør forsøg på at yngle. Hvis fødeforholdene er gode, kan der på et enkelt år ske stor indvandring. Læs resten

Vi skal beskytte drikkevandet – ikke rense os ud af problemerne

Klik på billedet, hvis du vil skrive under!

Flere vandværker vil nu rense drikkevandet for sprøjtegift. Alarmklokkerne kimer, og Danmarks Naturfredningsforening opfordrer politikerne til omgående sprøjteforbud for at sikre fremtidens drikkevand.

Problemerne med sprøjtegift i drikkevandet er nu så store, at flere vandværker melder ud, at de er klar til at rense vandet. Noget der hidtil har været uset i Danmark, hvor vi bryster os af at kunne drikke rent, urenset grundvand. Det skriver Jyllands-Posten.

Maria Reumert Gjerding, DN.

– Det er skræmmende, at vi er nået til et punkt, hvor nogle vandværker ser sig nødsaget til at rense vandet, inden de kan sende det ud til forbrugerne. Der er nu skruet endnu højere op for alarmklokkerne, og vi håber, at politikerne indser, at de omgående skal forbyde sprøjtegift dér, hvor drikkevandet dannes og hentes op, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

I skrivende stund samler Danmarks Naturfredningsforening underskrifter ind for at få et sprøjteforbud og beskytte danskernes drikkevand. Du kan hjælpe ved at skrive under her:

Vi skal sikre rent vand til vores børn

I Trekantsområdet ved Vejle, Kolding og Fredericia er der lige nu mellem 25 og 30 drikkevandsboringer, der overskrider grænseværdien for, hvor meget sprøjtegift, der må være i vandet. Derfor er områdets vandleverandør Trefor blandt dem, der taler for at rense drikkevandet. Læs resten

Den japanske pileurt breder sig, men nu tages kampen op….

Billede af den japanske pileurt ved Julebæk Strand. Bemærk, at redningsskiltet er delvist skjult både fra landsiden og vandsiden! Efterfølgende er en del blevet fældet af Naturstyrelsen så skiltet kan ses igen. Foto Klaus Flemløse. Den japanske pileurt er i de fleste tilfælde under 3 meter høj, medens Kæmpe pileurt kan blive over 4 meter høj.

En kreds af borgere i Helsingør Kommune har fået nok af de indtil tre meter høje japanske pileurter, som spreder sig aggressivt gennem kommunens landskaber, haver, huse, fundamenter, asfalt, kloakker, jernbaner, veje og drænsystemer.

Derfor indbyder Pileurt-banden Helsingør sammen med Haveselskabet Nordsjælland til et startmøde, onsdag den 12. september kl. 19 på kulturhuset ”Bølgen” i Ålsgårde, Helsingør Kommune.

Den japanske pileurt breder sig voldsomt i Danmark, som det fremgår af følgende Danmarkskort. Udbredelse af japansk pileurt ifølge Danmarks Fugle og Natur.

Det er især områder omkring København, Helsingør, Sydvestsjælland og Sydøstjylland, der er ramt.

Kystlandskabet har ændret sig eksempelvis ved kysten omkring Julebæk Stand ved Helsingør som følge af japansk pileurt. Det går også ud over de historiske steder som f.eks. Hammermøllen, Hellebæk ved Helsingør. Se billedet sidst i artiklen.

Den japanske pileurt udgør også en risiko for trafikken. Her er et eksempel på et gadehjørne ved Rahbeksvej i Helsingør, hvor den japanske pileurt blev klippet ned den 24. juni 2018, og hvorledes den ser ud den 28. august 2018. Læs resten

Danske svineproducenter og jordspekulanter har kastet sig over Rumænien

Den danske svineindustri påkalder sig international opmærksomhed. Demonstrationerne under det såkaldte ”fødevaretopmøde” i København i dagene 30.-31. august 2018 har vakt opmærksomhed bl.a. i Rumænien, hvor danske svineproducenter og investorer i stigende grad mødes med skepsis, fordi de ”stjæler” jorden fra de lokale landmænd.

Det rumænske nyhedsmedie Focus beskriver i en nyhedsreportage 31. august, hvordan danske landmænd har fået kig på Rumænien. I reportagen hedder det bl.a.:

”Talrige undersøgelser bekræfter de skadelige virkninger af de store svinefabrikker, ikke kun for dyr og personale, men også for hele området. Forskere har sammenlignet gårde i Tyskland, Holland og USA, hvor besætningerne oversteg 25.000 dyr og konkluderede, at de pesticider og antibiotika, der anvendes, påvises i grundvandet i områder med store virksomheder, mens mange medarbejdere står over for problemer forårsaget af antibiotikaresistente bakterier såsom Aureus staphylococcus (MRSA). I Tyskland har en undersøgelse af 7000 mennesker, der lever omkring 500 meter væk fra store svinebedrifter, afsløret lungeproblemer forårsaget af endotoksiner og høje koncentrationer af ammoniak i luften.

Som svar på at offentlighedens bevidsthed øges om de risici, der er forbundet med masseproduktion, udtaler store danske og hollandske svineproducenter, at de flytter deres aktiviteter til Rumænien eller de baltiske lande.

“Stadig flere store svineproducenter i Danmark meddeler, at de vil flytte fabrikkerne til Rumænien og de baltiske lande, hvor de vil udnytte de mildere restriktioner på brugen af ​​antibiotika og pesticider og dyrevelfærd. Det betyder, at de vil eksportere deres miljøproblemer til Rumænien og andre nye EU-lande “, udtaler Jette Friis Tuca, en overbevist økolog, der deltog i protesten mod den danske regering under fødevaretopmødet.

Rumænien er i øjeblikket påvirket af afrikansk svinepest, men store investorer i Holland og Danmark besidder den logistik, der er nødvendig for at flytte de store bedrifter, når situationen er gunstig. Med få husdyrhold, men med masser af jord og arbejdskraft, er Rumænien ikke tilfældigt udpeget som mål for nye investeringer af vestlige landmænd, især fra Holland og Danmark.

På koncernniveau er danskerne allerede den næststørste aktør i svineindustrien, efter Smithfield, som har kinesiske aktionærer.” Læs resten

Økologisk landbrug boomer på Bornholm

Bornholms Tidende skriver 4. september 2018 om en markant voksende økointeresse på solskinsøen. Med tilladelse fra avisen bringer vi her et uddrag af artiklen.

Regionskommunens nye krav om, at al kommunens bortforpagtede jord skal dyrkes økologisk skaber i ét hug 126 hektar økologisk jord mere på Bornholm – og 20 ekstra landmænd, der vil være autoriserede økologer. Tallene kommer stærkt bag på formanden for Bornholms Landbrug og Fødevarer.

Efter at kommunalbestyrelsen vedtog det nye krav i juni, har kommunen opsagt sine aftaler med i alt 46 forpagtere, der tilsammen dyrker 233 hektar af regionskommunens jord. Med den kattelem, at de kan fortsætte med at forpagte arealerne, hvis de vil lægge dem om til økologisk drift.

Den stærkt stigende forbrugerinteresse for økologi modsvares fint af landbrugets indsats for omlægning til den økologiske driftsform – på Bornholm…

35 forpagtere af i alt 204 hektar har reageret. Blandt dem ønsker alle undtagen én forpagter at fortsætte med at forpagte jord af kommunen. Fem af de forpagtere er allerede autoriserede økologer. Men de 30 af dem er ikke.

– Det kommer bag på mig, også fordi der er tale om så små arealer. Jeg havde helt klart forventet, at færre ville fortsætte med at forpagte. Jeg havde måske ventet, at op mod halvdelen ikke ville fortsætte, siger Lars-Ole Hjorth-Larsen, formand for Bornholms Landbrug og Fødevarer.

20 vil være autoriserede økologer
De næste tal får Lars-Ole Hjorth-Larsen til at slå en skraldlatter op af ren overraskelse: Ud af de 35 har 20 forpagtere af i alt 126 hektar oplyst kommunen om, at de forventer at gå i gang med at blive autoriserede økologer.

– Ja, det er jo ret fantastisk! Det kommer virkelig meget bag på mig. Men det er jo også fint. Det overrasker mig bare, at så mange vil være autoriserede økologer, siger han.

Læs hele artiklen her.

Sorø kommune hemmeligholdt beviser på PCB-forurening

Billedet her dokumenterer, at Peter Dorff Hansen, chef for Sorø Kommunes miljøafdeling, sammen med en miljømedarbejder gennemførte miljøtilsynet på Sjællands Lastvognsophug (SLO) den 20. december 2016 – den dag, hvor han blev orienteret om, at der i affaldsbjerget fandtes brokker, hvor giftig fugemasse ikke var blevet fjernet.

Denne undersøgende reprotage er skrevet af Jette Hvidtfeldt og Lars Rugaard, Munke Bjergby, Sorø Kommune.

Sorø Kommune har i langt over halvandet år vidst, at kommunen har leveret betonaffald til indbygning under et P-anlæg, selvom der i affaldet fandtes fugemasse med for store koncentrationer af miljøfarligt PCB. Alligevel har kommunen lagt pres på en lokal virksomhed for at gennemføre indbygningen. Da virksomheden nægtede, rejste kommunen sag mod den ved retten i Næstved og anmeldte virksomheden til politiet for ikke at efterkomme kommunens krav.

Lars Rugaard, journalist.

Jette Hvidtfeldt, journalist.

Kommunen indrømmer selv, at den har kendt til den giftige fugemasses eksistens siden den 20. december 2016 i en hidtil hemmeligholdt redegørelse, den sendte til Ankestyrelsen den 20. juni i år. Redegørelsen er svar på en klage, som virksomheden – Sjællands Lastvognsophug ApS (SLO) i Sorø – har sendt til Ankestyrelsens kommunale tilsyn over kommunens behandling af en sag, hvor Sorø Kommune er både bygherre og miljøkontrollant.

Advarsel om PCB-indhold

Byggeaffaldet stammer fra nedbrydningen af den stærkt PCB-forurenede Frederiksberg Skole i Sorø. Kommunen indgik i 2014 en aftale med SLO om, at virksomheden skulle modtage let PCB-forurenet affald, der skulle indbygges under et parkeringsanlæg. Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.