Her kan du bidrage til fuglenes klimafond
Hvis du ønsker at leve CO2-neutralt, kan du bidrage til skovrejsning i nogle af verdens vigtigste naturområder. Hidtil har man kun kunnet betale til fx vindmøller i Indien og Kina, men nu har Dansk Ornitologisk Forening tilsvarende projekter, hvor CO2-optaget sker ved genopvækst af tropeskov i nogle af de områder, hvor der er ødelagt allermest natur.
I de sidste seks år har DOF sammenlagt opkøbt 100 hektar degraderet tågeskov i det sydlige Ecuador, som er et af de rigeste fugleområder i verden, hvad angår arter, der ikke findes andre steder på Jorden. Sammenlignet med danske priser for den billigste landbrugsjord har DOF fået mere end 18 gange så meget for pengene og med et CO2-optag pr. investeret krone, som overgår alt, hvad man har fået tilbudt andre steder. Optaget er fem ton pr. ha pr. år, hvilket betyder, at DOF har kompenseret vores CO2-udslip på blot otte år. Resten er rent ’overskud’.
Hertil kommer betydelige midler fra DOF Travel-fonden, så DOF indtil nu har ydet et tilskud på mere end 1 mio. til Fundación Jocotocos opkøb i dette område.
Læs restenSvinefakta
Denne informative video er sammenstillet af Niels Poul Dreyer, og den rummer en række centrale fakta om ulemperne ved den enorme danske svineproduktion. Læs den – og brug tallene til fordel for de rigtige landmænd og os allesammen! Tjek hans hjemmeside ud – der er flere interessante videoer at dele…
God sommer!
USA parat til at spendere milliarder på ny månelanding
USAs vicepræsident Mike Pence har erklæret, at Trump-administrationen vil sende mennesker tilbage til månen inden 2024. Det er fire år tidligere end NASAs oprindelige mål, som var 2028. Bortset fra at ændre raketter og skifte mellem entreprenører, gav Pence ingen oplysninger som til hvordan NASA vil nå en anden månelanding inden 2024.
Det skriver Niall McCarthy, statista.com, den 27. marts 2019.
Til at begynde med vil NASA have brug for et meget større budget. NASAs budget for 2019 er på 21,5 mia. dollars, hvilket repræsenterer 0,49 procent af det føderale budget. I danske kroner er beløbet 142,42 mia. kroner.
Figuren giver et budgetoverblik, der går tilbage til slutningen af 1950’erne. Apollo 17 var den endelige mission i NASAs Apollo-program, og den markerer sidste gang, mennesker gik på månen. Budgettet for udforskning af rummet var meget højere i det år, hvor det tegnede sig for 1,48 procent af det samlede føderale budget. Andelen nåede sit højeste niveau i 1966 4,41 procent af det føderale budget.
Hvert 3. MRSA-tilfælde i 2018 var af svine-MRSA-typen
Forekomsten af nysmittede MRSA-patienter er fortsat høj i Danmark
Trods flere MRSA-handlingsplaner og husdyrindustriens angivelige fokus på epidemien lykkedes det ikke at nedbringe antallet af MRSA-tilfælde i 2018. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Statens Serum Institut (SSI) den 10. juli 2019.
SSI har offentliggjort tal for, hvor mange MRSA-tilfælde der blev fundet i Danmark i 2018. I alt nåede antallet af nye MRSA-tilfælde op på 3.669. Det var højere end i 2017, hvor der blev registreret 3.579 tilfælde. Patienter med svine-MRSA af typen CC398 udgjorde 1.215 eller 34 procent af samtlige smittebærere. Af disse var 256 ramt af en klinisk infektion. I 2018 blev der konstateret otte tilfælde af blodforgiftning (bakteriæmi) med svine-MRSA CC398. To af patienterne døde. I alt er der nu konstateret 10 dødsfald siden 2007.
SSI har valgt kun at registre nysmittede patienter, så alle talopgørelser drejer sig om personer, der er blevet smittede eller har fået infektioner for første gang i 2018. Patienter, der tidligere har været smittede eller ramt af infektioner, tælles ikke med, selvom de atter smittes, hvilket ikke er ualmindeligt indenfor husdyrindustrien. Det betyder også, at der år for år bliver færre ansatte i husdyrindustrien, der kan blive smittede for første gang, og det påvirker naturligt nok de årlige opgørelser. Af ikke-oplyste årsager indsamler SSI ikke dette ”mørketal” for patienter, der tidligere har været smittede.
Læs restenIndiens befolkning forventes at overhale Kinas i 2027
De Forenede Nationer har udgivet nye statistikker om den globale befolkningstilvækst, og i 2100 anslås det, at planeten vil være tvunget til at understøtte 11 milliarder mennesker.
Det skriver Niall McCarthy for statista.com, den 18. juni 2019.
Mellem nu og 2050 forventes Indien at udvise den største befolkningstilvækst af alle nationer og overhale Kina som verdens mest folkerige land omkring år 2027. De lande, der forventes at udvise den næststørste stigning er Nigeria, Den Demokratiske Republik Congo, Etiopien og Tanzania.
Hvad bør naturpleje bygge på – begejstringsbrøl eller botanisk evidens?
DEBAT – Græssende heste har skabt insektparadis: Har ikke set magen i 25 år
Vintergræsning på Ebeltoft-halvøen har forvandlet et naturområde til et smukt blomsterhav med flere sjældne både dyre- og plantearter.
Sådan skriver Danmark Naturfredningsforening den 5. juli 2019 med naturvejleder Morten D. D. Hansen som kilde. Artiklen, hvis forfatter er anonym, fortsætter:
– I de 25 år, jeg har færdedes på egnen, har jeg aldrig set magen til blomstring. Hold nu kaje. Sådan lød det fra Morten D.D. Hansen, biolog og museumsinspektør på Naturhistorisk Museum i Aarhus, efter han havde været på besøg på Ebeltoft-halvøen på Mols.
En blanding af forrige sommers tørke, og at Syddjurs Kommune har sat en flok heste ud i vinterhalvåret til at græsse, har nemlig givet området optimale betingelser for at blive en ren biodiversitetshimmel. Og det er den blevet, fortæller Morten D.D. Hansen:
– Jeg blev enormt glad, da jeg så, hvor farverigt og levende der var derude. Ikke kun fyldte de mest almindelige arter. Der var også aksærenpris, blodrød storkenæb, smalbladet klokke, smalbladet timian og blåhat. Og meget mere!
Den blomstrende natur har også givet plads til masser af sommerfugle og bier, fortæller biologen. Endda nogle ikke helt så almindelige af slagsen, eksempelvis den lille uldbi, blåhatjordbi og langhornsbi.
Stop! Er det virkelig rigtigt, at bare man sætter et par heste ud i nogle vintermåneder på en tør strandeng, så vælter det op med blomster og bier, når foråret kommer? Aksærenpris, blodrød storkenæb, smalbladet klokke, smalbladet timian og blåhat – og meget mere! Også insekterne myldrer frem – den lille uldbi, blåhatjordbi og langhornsbi nævnes – blot efter nogle måneders vintergræsning med nogle heste.
Læs restenJagten i Danmark er bæredygtig og bidrager til verdensmålene
Svaret fra Danmarks Jægerforbunds jagtfaglige chef, Niels Søndergaard, på Søren Wium-Andersens debatindlæg i Frederiksborg Amts Avis d. 4. juli 2019 er klart: Jagten i Danmark er bæredygtig og bidrager til verdensmålene. Offentliggjort den 10. juli 2019 og gengives her med forfatterens tilladelse. Tekst og fotos: Niels Søndergaard
Det er lodret forkert, når Søren Wium-Andersen fremfører, at jagt på rødlistede arter som taffeland, fløjlsand og havlit i Danmark er problematisk, og at jagt ikke bidrager til verdensmålene.
Søren Wium-Andersen har naturligvis ret i, at der i dag drives jagt på rødlistede arter i Danmark. Men han har ikke ret i, at jagt på rødlistede arter skal stoppes, for at Danmark kan leve op til FN’s Verdensmål.
Så længe det sikres, at jagten er bæredygtig, kan jagt på arter i tilbagegang tværtimod sikre, at arternes trivsel konstant holdes i fokus. Det gælder blandt andet sikring og udbygning af levesteder.
Vildtforvaltningsrådet anerkender generelt, at jagttid på arter, hvis levesteder er under pres, kan medvirke til, at arterne får den nødvendige bevågenhed, så der sker forbedringer af deres levesteder. Dermed sikres der mulighed for bestandsfremgang.
Læs restenSjusk er pænt
Efter Torben Langer fik at vide, hvordan han gør simple tiltag, der booster naturen, har han fået mere tid og bedre samvittighed. Det skriver Landbrugsavisen.dk den 9. juli 2019.
Hos landmand Torben Langer, stod der et gammelt granhegn, som han havde tænkt sig at fjerne.
Men da han for et år siden fik besøg af naturkonsulent Andrea Oddershede fra Seges, fortalte hun om, hvordan han bedst kunne værne om naturen på ejendommen. Blandt andet ved, at der kan opstå unik natur ved at lade granhegnet stå.
Torben Langer slipper derfor for at fælde og slæbe udgåede træer væk, ligesom han ikke skal rydde gamle læhegn. I stedet kan han nøjes med at slå rabatter uden for blomstringstiden.
Sjusk er pænt
Han er overrasket over, hvor enkelt det er. Hvad der før så sjusket ud, ser Torben Langer nu som noget smukt i den unikke natur.
“Der er faktisk nogle lidt specielle blomster, blandt andet blåhat. Der findes en lille bi, som kun lever på den”, siger Torben Langer og fortsætter:
“Der er også tidsler og andet, som vi synes, er noget træls ukrudt. Men det er faktisk godt for sommerfuglene og insekter”.
Kæmpe udregning: Så meget ville det gavne Jorden, hvis vi spiste mindre kød
Ifølge en omfattende opgørelse fra 2018 kan vi reducere klodens landbrugsareal med 75 procent og CO2-udledningen fra landbruget med 50 procent ved at dyrke korn og grøntsager frem for at avle dyr.
Det skriver Videnskab.dk den 7. juni 2018. Vi gentager med stor fornøjelse indledningen og en henvisning til det vigtige, videnskabelige arbejde.
Når din veganer-ven fortæller dig, at det ville være bedre for miljøet, hvis vi alle sammen gik over til at spise salat og drikke sojamælk, har din ven ikke bare lidt ret – han eller hun har meget ret.
Ny, omfattende opgørelse af klimaomkostningerne ved at producere kød kontra at dyrke grøntsager og korn viser nemlig, at der er svimlende store forskelle i, hvor meget de hver især belaster klimaet.
Red Verden
Læs restenMiljøminister Lea Wermelin indviede Bisonstien gennem Almindingen
Miljøminister Lea Wermelin lægger hårdt ud. Allerede søndag den 7. juli 2019 – blot 11 dage efter udnævnelsen til minister – indviede Lea Wermelin Bisonstien i Almindingen. Stien er en ud af fem nye vandreruter på Bornholm, der er blevet markeret, så det er nemt at finde rundt.
Det fremgår af en pressemeddelelse den 7. juli 2019 fra Miljøministeriet.
I Almindingen midt på Bornholm græsser en flok bisoner. Det er med til at gøre naturen mere varieret til gavn for dyr og planter. Dyrene kan nu opleves fra en ny 12 km lang vandresti, hvor man både kommer igennem indhegningen med bisonerne og skov, der fremover skal stå urørt.
Ruten er en ud af fem nye vandreruter, der siden sidste sommer er blevet navngivet og udstyret med god markering i form af farvede piktogrammer og prikker på pæle, træer og sten, så det er nemt at finde vej. Miljøminister Lea Wermelin indviede Bisonstien søndag formiddag
Læs resten
|
|
