Danske svin lider stadig mere
Næsten en tredjedel af de kontrollerede svinebesætninger i 2018 levede ikke op til reglerne om dyrevelfærd og medicin. Der er tale om et markant tilbageslag for dyrevelfærden i den danske svineindustri på bare to år.
Fødevarestyrelsens kampagne i 2018 viste, at kun 67,7 procent af de undersøgte svineproducenter behandler deres dyr korrekt, mens det i den tilsvarende kampagne i 2016 var det 79 procent af svineproducenterne, der behandlede deres dyr korrekt.
Der er altså tale om en forringelse på 11,3 procent på to år.
Undersøgelsen viser også, at det er de største besætninger, der sløser mest med dyrevelfærden. I 11 tilfælde var overtrædelserne så alvorlige, at Fødevarestyrelsen foretog politianmeldelse.
For slagtesvin var ”kun” 20,6 procent af besætninger med færre end 500 dyr, der overtrådte reglerne, hvorimod antallet af sanktioner steg voldsomt til 44,8 procent på fabrikker med mere end 1600 dyr.
For sobesætninger med færre end 294 søer var det blot 12,2 procent, der overtrådte reglerne, mens antallet af sanktioner steg til mere end halvdelen af besætninger med over 800 søer. Hele 54,5 procent af disse store fabrikker overtrådte reglerne for dyrevelfærd og/eller medicin.
Ikke overraskende lyder Fødevarestyrelsens konklusion, at ”der forsat er behov for at have fokus på håndtering af syge og tilskadekomne slagtesvin og søer. Der er behov for at få udbredt information om korrekt håndtering af syge og tilskadekomne slagtesvin og søer endnu mere til besætningerne.”
Brok, halebid og skuldersår
Blandt slagtesvinene var de hyppigste lidelser, der ikke var korrekt håndteret: ledbetændelse, brok og halebid.
Læs restenLad os få en kritisk debat om udvidelsen af Københavns Lufthavn, tak!
Af Jacob Sørensen. Talsperson for Bevar Jordforbindelsen
Københavns Lufthavn (CPH) har netop præsenteret planerne for deres store udvidelse på et pressemøde. Der er tale om en tilbygning til fire milliarder kroner, hvilket svarer til prisen for et mindre supersygehus.
Udvidelsen sker som led i målsætningen om, at lufthavnen skal kunne håndtere 40 millioner passagerer om året, mod de nuværende ca. 30 millioner.
CPH grønvasker planerne ved at tale om et manifest om bæredygtighed. Løsninger og materialer bliver ifølge CHP bæredygtige – men kun når det giver mening.
CPH nedtoner flytrafikkens klimabelastning
”Når CPH fremhæver bæredygtighed i forbindelse med udvidelsen, er det nærmest selvmodsigende,” siger Jacob Sørensen, talsperson for Bevar Jordforbindelsen.
Flyvning er langt den mest klimabelastende af alle transportformer. Når netop flyvning er så skadeligt for klimaet, skyldes det, at udledningen af klimagasser sker højt oppe i atmosfæren, og at fly belaster klimaet med andet end CO2, f.eks. ozon og metan. Derfor bør man tale om klimaeffekt i stedet for CO2-udledning, når det handler om fly.
Læs restenMRSA findes nu overalt i husdyrindustrien – bortset fra i kalkuner
Stikprøvekontrol fra Fødevarestyrelsen finder resistente MRSA-bakterier i 9 ud af 10 konventionelle svinebesætninger. Også heste er nu ramt af smitten.
Der var husdyr-MRSA i 89 procent af de 130 konventionelle svinebesætninger, som Fødevarestyrelsen undersøgte sidste år. Det fremgår af ’Rapport om Husdyr-MRSA 2018’, som er offentliggjort i en pressemeddelelse fra Fødevarestyrelsen den 4. marts 2019.
Dermed er forekomsten af den resistente bakterie hos svin steget markant fra 68 procent i en tilsvarende undersøgelse fra 2014 til 89 procent i 2018.
Også svin på friland og økologiske svin er blevet undersøgt. Her fandt Fødevarestyrelsen husdyr-MRSA i omkring 20 procent af besætningerne, men resultaterne fra de besætningstyper er blandet sammen. Derfor er det ikke muligt at sammenligne med de rene økobesætninger, hvor bakterien i 2015 blot blev fundet hos 6 procent.
Læs restenPlastaffaldet hober sig op for disse store virksomheder
Coca-Cola producerede 3.000.000 tons plastaffald i 2017, omkring samme mængde som vægten af 28.000 Blåhvaler. Det var første gang, selskabet offentliggør deres egen vurdering af, hvor meget plastaffald de producerer.
Det skriver Sarah Feldman for statista.com, den 19. marts 2019.
Vurderingen blev gjort i samarbejde med Ellen MacArthur Foundation, der udgav en detaljeret rapport om de store virksomheder, der producerer plastaffald og deres virksomheders sociale ansvarsprogrammer for at løse dette affaldsproblem. Samlet set har 150 virksomheder forpligtet sig til at reducere deres plastforbrug gennem denne kampagne.
Nestle, et andet færdigpakke fødevarefirma, producerede omkring 1,7 millioner tons plast i 2018 alene. I februar i år fjernede virksomheden plastsugerør fra sine produkter og vil kun bruge papirsugerør fremadrettet. Denne beslutning kommer i en tid med voksende internationale protester mod engangsplastik.
Verdens Vand Dag: Dårligt vand dræber flere mennesker end katastrofer og konflikter
Færre mennesker rundt omkring i verden mangler i dag adgang til helt basalt rent drikkevand end for nogle år siden – men flere lande, især i Afrika, har stadig et stykke vej at gå for at sikre deres borgere adgang til vand.
844 millioner mennesker rundt om i verden mangler stadig selv den mest basale adgang, ifølge De Forenede Nationer, der har erklæret den 22. marts for Verdens Vand Dag.
Det skriver Katharina Buchholz, 22. marts 2019, hos statista.com.
Sådan er det, trods det faktum at dårligt vand, der forårsager sygdomme som kolera, tyfus og hepatitis A, er en årsag til langt større menneskelig død årligt end katastrofer og konflikt kombineret.
Det er dokumenteret ifølge Emergency Event Database og The Netherlands Environmental Assessment Agency, der også påpeger, at især spædbørn og mindre børn rammes af disse dødelige sygdomme.
FNs og WHO’s fælles overvågningsprogram for sikkert drikkevand har konstateret, at de mennesker, der mangler adgang til rent vand, for tiden bor overvejende i Afrika.
Derimod er landene i Syd- og Mellemamerika, kommet nærmere en 100 procent adgang til basal vandtjeneste (defineret som adgang til beskyttede brønde eller kilder indenfor mindre end 30 minutters gå-afstand).
Landbruget er milevidt fra at nå centralt mål i landbrugspakken
Nye tal skaber endnu en gang tvivl om landbrugspakkens kollektive virkemidler og landbrugets troværdighed. Der er brug for 1000 minivådområder for at nedbringe kvælstofudledningen, men kun 40 landmænd har ansøgt om byggetilladelser.
Det fremgår af en artikel hos Altinget.dk den 15. marts 2019.
Landbrugspakkens frivillige tiltag – også kaldet de kollektive virkemidler – vækker igen store problemer. Denne gang er det landmændenes etablering af minivådområder, som slet ikke er kommet op i omdrejninger, til trods for at der betales tilskud til etableringen.
Det viser et baggrundsnotat fra Kommunernes Landsforening, som Altinget er kommet i besiddelse af. Her fremgår det, at kun cirka 40 landmænd har ansøgt om at etablere et minivådområde i 2018. Senest i 2021 skal landbruget have leveret bortfjernelse af 900 tons kvælstof via minivådområder.
Ifølge Landbrugsstyrelsen skal der etableres over 1.000 minivådområder, hvis udledningen af kvælstof gennem kollektive virkemidler skal opfylde målet. Med de nye tal står det klart, at landbruget atter løber fra alle løfter. Landmændene har kun ansøgt om at bygge groft regnet fire procent af de lovede områder.
Læs restenBreaking Fake News! Udvaskningen af kvælstof i dag er den samme som for 119 år siden
Den sædvanlige kildekritiske kontrol på Landbrugsavisen.dk var helt klart sat på standby den 19. marts 2019, da den elektroniske udgave af avisen rykkede på et af tiden varmeste emner: Landbrugets forurening af vandmiljøet. Med overskriften ”Kvælstof-udvaskningen er på niveau med år 1900” kunne avisen levere overraskende ammunition til debatlystne læsere, der kæmper for at bagatellisere virkningen af landbrugspakken og landbrugets generelle forurening af vandmiljøet.
Altså, læs her: dagens landmænd forurener ikke mere end de gjorde i år 1900! Det ville da være noget af en nyhed, men er det ikke. Påstanden er usand.
Artiklen var baseret på en myndighedsbestilt rapport fra DCE på Århus Universitet, hvor en talsmand for forfatterne afviser landbrugsavisens påstand. Professor Jørgen E. Olsen skriver i en mail til gylle.dk:
”Indholdet i artiklen i Landbrugsavisen må forfatteren selv stå for, og jeg vil ikke gå ind i nogen form for berigtigelse af dette indhold.”
Rent fagligt var den også gal. DCE-rapporten havde nemlig slet ikke forholdt sig til udvaskningen.
”Vi har ikke som sådan beregnet nitratudvaskningen (mængden), men alene vurderet koncentrationer,” meddelte professor Jørgen E. Olsen i sin mail.
Politiske ønsker om gamle dage
Videre skriver landbrugsavisens forfatter:
”Politikerne ønsker sig tilbage til år 1900. De mener nemlig, at vandmiljø-tilstanden dengang var meget bedre, end den er nu.”
Den påstand er hentet helt ud af det blå. Rapporten rummer intet om, hvad politikerne skulle ønske sig. Længere fremme i artiklen gentages påstanden om uændret udvaskning i dag:
”Nu kommer det interessante: Udvaskningen af kvælstof fra rodzonen tilbage i år 1900 var på samme niveau som i dag. Det var den på trods af, at planteproduktionen og produktionen af kød, æg og mælk er mangedoblet.”
Hverken påstanden eller sammenkoblingen med øget produktion er der belæg for i DCE-rapporten. Professor Jørgen E. Olsen skriver i sin mail:
”I rapporten har vi ikke lavet nogen sammenligning med den nuværende N-udvaskning, men alene set på nitratkoncentration i den udledning, der fandt sted omkring 1900.”
Det ville da være fantastisk
Mod slutningen af artiklen besinder forfatteren sig og medgiver, at der i dag udledes langt mere gødning til vandmiljøet end for 119 år siden. Han skriver:
”Når det gælder mængden af næringsstoffer, som bliver udledt til havet, så var den til gengæld mindre i år 1900, end den er i dag.”
Men til allersidst får påstandene alligevel en ny tur, for det er da fantastisk, at landbruget ikke forurener mere i dag end i år 1900? Joh, det ville det være, hvis det var sandt:
”Man kan lige så stille spørge sig selv, hvor relevant det er at sammenligne nutidens danske landbrug med det landbrug, der blev drevet i år 1900. Men vil man det, så er man nødt til at anerkende, at det er helt fantastisk, at udvaskningen fra rodzonen i nutidens landbrug ikke er større end den var i fordums tid.”
Artiklen i landbrugsavisen.dk.er skrevet af journalist Lars Kelstrup. Han bekræfter over for gylle.dk, at det kun er DCE-rapporten, der ligger til grund for hans artikel. Konfronteret med professor Jørgen E. Olsens afvisning, skriver han til gylle.dk: ”Jeg læser ikke Jørgen E. Olesens svar som en afvisning af mine påstande.” Kilde: Screendump fra landbrugsavisen.dk
Så hårdt har landbruget ramt naturen i Europa
Over hele Europa forsvinder naturen fra landdistrikterne på grund af de industrielle dyrkningsmetoder og brugen af sprøjtemidler. Nation efter nation udsender nødråb om denne naturkatastrofe, der lægger kæmpemæssige landområder øde.
Her er det Frankrig, der opgør sine tab, men Danmark er ingen undtagelse. Vi dyrker 62 % af landets areal, og de 52 % er underkastet de hårde, industrielle metoder. Også her rasler bestandene ned i antal, hvorimod det går væsentligt bedre på de 10 %, der dyrkes med økologiske metoder.
Alligevel koncentrerer mange velmenende NGO’er og visse grupperinger af forskere deres indsats om at skabe af flere naturreservater som grønne øer i det store hav af ørkenlignende dyrkningsområder. Er det en klog strategi? Redder det biodiversiteten, når så mange arter er i frit fald, at nogle få sjældnere arter får en smule mere plads?
De seneste regeringer har glemt at være naturvenlige
Hans Meltofte, formand for Naturpolitisk Udvalg i Dansk Ornitologisk Forening, København, skriver 14. marts 2019:
Nu, hvor klima, miljø og natur er kommet højt på vælgernes dagsorden, kappes partierne pludselig om at være grønne. Men hvordan ser regnskabet rent faktisk ud for de sidste mange års regeringer?
I Dansk Ornitologisk Forening har vi set på indsatsen for natur og biodiversitet siden 2001, og her er der ikke meget at prale af. Det er gået fra slemt til værre med de borgerlige regeringer, mens centrum-venstre udrettede meget lidt, da de havde chancen.
Anders Fogh Rasmussens regeringer gennemførte ni tiltag, der med lidt god vilje kan siges at være positive for naturen, mens Lars Løkke Rasmussens regeringer kun har gennemført fem. Ser vi i stedet på de negative tiltag, så bliver det endnu værre. Her gennemførte Fogh Rasmussens regeringer syv tiltag, der har skadet natur og biodiversitet, mens Løkke Rasmussens regeringer har gennemført 27 skadelige tiltag.
Læs restenMerrild og ministeren betalte halv mio. kr. for FAO-rapport
Den ”verdensomspændende ros af dansk griseproduktion”, som ifølge formand Martin Merrild fra Landbrug & Fødevarer er leveret i en ”FN-rapport”, viser sig at være betalt af L&F og Miljø- og Fødevareministeriet i fællesskab.
Gylle.dk har tidligere påvist, at rapporten ikke – som påstået af Landbrug & Fødevarer – er udarbejdet af ”utallige internationale forskere” men af 11 danske fagpersoner med tilknytning til svineindustrien. Den er heller ikke udgivet af FN, men af FAO og Miljø- og Fødevareministeriet.
Nu viser det sig, at rapporten i virkeligheden også er betalt med mere end en halv million kroner af lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer og Fødevarestyrelsen.
Informationspjece
En aktindsigt i ministeriet afslører regninger for ”production, printing and distribution” på tilsammen 56.920 USD, et beløb der modsvarer 376.787,63 kr. Der er tale om en faktura direkte fra FAO til Miljø- og fødevareministeriet.
Læs resten
|
|
