Naturens ”grønne omstilling” er i fuld gang
Lyset er på fremmarch og lægger nu omkring fem minutter til dagslængden – hver dag. Det er godt nyt for alle med hang til vinter-nedsat stemningsleje eller ligefrem depression. Januar var som bekendt rekordvarm, både herhjemme, i Europa og globalt set.
I disse år nærmest falder varmerekorderne over hinanden, medens kulderekorder udebliver. Aldrig har man vist før kunnet synge ”Grøn er vårens hæk” allerede her midt i februar – noget urovækkende er det.
Men der er grund til at heppe på alt det grønne. Det er nemlig naturens egne biokemiske fabrik, der allerede har indledt produktionen. Det er lys og varme, der driver værket, som topper hen over sommeren, aftager igen og klinger ud sidst på efteråret.
Råmaterialerne er vand fra jorden, kuldioxid fra luften og energi i form af lys fra solen. Det er alt levende grønts mageløse forvandlingsnummer: Kæmpemolekylet ved navn klorofyl (græsk for ”gulgrønt blad”), som gør planter grønne, løfter ved sollysets energitilførsel de uorganiske molekyler vand og kuldioxid op på et organisk niveau, i sammenkoblet tilstand som energirige sukker- og stivelsesmolekyler. Som bonus følger frie ilt-molekyler.
Processen hedder som bekendt fotosyntese (græsk for ”lys-sammenkobling”), og kun grønne planter og visse alger kan kunsten. Hvad de ikke bruger selv, bliver der så dækket op med til dyr og mennesker: med føde og med ilt til at trække vejret og omsætte energien til bevægelse, forplantning, sang, dans, musik, sport og meget mere. Før eller senere vender det organiske atter tilbage til det uorganiske og ringen er sluttet. Det er naturen med alt det levendes eget geniale soldrevne stof- og energimøllehjul.
Begrebet bæredygtighed i snævreste og oprindelige forstand går ud på at indordne sig dette cirkulære princip. Men det har vi gennem de sidste 200 år i stigende grad bevæget os væk fra. Først og fremmest ved at hente kulstof og kulbrinter op fra klodens fossile underetage, hvor det har ligget afsondret fra biosfæren i de sidste 100 mio. år. Det har ved afbrænding givet bekvem energi i ufattelige mængder, men nu kommer den ubekvemme regning i form af global opvarmning.
På en målestation på en af øerne i Hawaii-gruppen i Stillehavet, fjernt fra lokale udledninger, har man fulgt atmosfærens kuldioxid-indhold i snart mange årtier. Kurven fortsætter desværre med overordnet at kravle støt opad.
Stigningen udviser små savtakker som følger årets gang. Fordi langt det meste af klodens plantedække findes på den nordlige halvkugle, går kurvens takker ned i årets første halvår og op igen i andet halvår. Når det grønnes på nordlige breddegrader, suger fotosyntesen kuldioxid ud af atmosfæren, og om efteråret går det den anden vej, når det visner og fotosyntesen lukker ned. Det haster derfor med mere skov og anden flerårig vegetation til at hive mere kulstof mere permanent ned på jorden igen.
Og så forskes der ellers intenst i metoder til at kopiere naturens fotosyntese i koncentreret udgave ved hjælp af vindmøllestrøm til erstatning af sollys. En resulterende lagring af sol- og vindenergi i stor skala i form af flydende såkaldt electro-fuel vil være et tigerspring i den rigtige retning.
Global luftforurening: Den økonomiske byrde udgør 3,3 procent af verdens BNP
Det skriver Niall McCarthy, statista. com, den 13. februar 2020.
Greenpeace Sydøstasien og Center for forskning i energi og ren luft har frigivet en ny rapport om omkostningerne ved luftforurening fra fossile brændstoffer, både menneskelige og økonomiske.
Forbrænding af gas, kul og olie resulterer i tre gange så mange dødsfald som vejtrafikulykker over hele verden, og det anslås, at luftforureningen har en økonomisk omkostning på 2,9 billioner dollars , svarende til 3,3 procent af verdens BNP. For 2018 estimerer rapporten, at luftforurening var knyttet til 4,5 millioner dødsfald med PM2.5-forurening, der også var ansvarlig for 1,8 milliarder dages arbejdsfravær, fire millioner nye tilfælde af astma hos børn og to millioner for tidlige fødsler.
Det kan have en indflydelse på økonomien i mange former, såsom flere tilfælde af astma, diabetes eller kroniske luftvejssygdomme, hvilket fører til nedsat arbejdsevne og lavere deltagelsesgrad i arbejdsstyrken. Børn, der er modtagelige for astmaanfald, mister også skoledage, hvilket har indflydelse på deres læring, mens kravene til sundhedsvæsenet kan resultere i, at deres forældre må tage ekstra fritid. Ifølge rapporten koster handicap fra kroniske sygdomme verdensøkonomien 200 milliarder dollars i 2018, heraf sygefravær og for tidlige fødsler, der koster henholdsvis 100 og $ 90 milliarder dollars.
De samlede årlige omkostninger til luftforurening i Kina anslås til at være 900 milliarder dollars hvert år, med omkostninger i USA, der løber til $ 600 milliarder årligt. Indiske byer har scoret ugunstigt i luftforureningsindeks i årevis, og emissionen koster landet gennemsnitligt 150 milliarder dollars om året. I 2018 modsvarede prisen for forurenet luft til 6,6 procent af det kinesiske BNP, 5,4 procent af Indiens BNP og tre procent af det amerikanske BNP.
Zenia Stampe: Måske er tiden kommet til, at vi skal have kvoter for svin
Mens resten af det danske samfund har blikket stift rettet mod at løse klimakrisen og biodiversitetskrisen, så skubber dansk landbrug os tættere og tættere på afgrundens rand. Det skriver MF Zenia Stampe (Rad.)
De fleste har hørt om, hvordan afskovningen af Amazonas udgør en kæmpe trussel mod klodens klima og verdens biodiversitet. De fleste ved måske også, at regnskoven fældes og brændes for at give plads til bl.a. sojaproduktion. Nogen har måske også hørt om den argentinske sojaproduktion, der gør lokalbefolkningen syg, fordi der anvendes giftige pesticider i alt for store doser.
Men det er nok de færreste, der ved, hvilken rolle dansk landbrug – og navnlig dansk svineproduktion – spiller i den forbindelse. Danske landmænd importerer hvert år omkring 1,6 millioner tons soja fra Sydamerika. Det optager et landområde på størrelse med Sjælland og Falster.
Sojaen bruges primært til at fodre danske svin, for selvom vi allerede bruger 80 procent af vores egen danske landbrugsjord til dyrefoder, så rækker det ikke til at mætte 30 millioner svin. Ud af den enorme mængde sydamerikansk importeret soja er det kun 20 procent, der er bæredygtig og certificeret afskovningsfri. Det er en skandale – og det er at holde os alle for nar.
For mens resten af det danske samfund har blikket stift rettet mod at løse klimakrisen og biodiversitetskrisen, så skubber dansk landbrug os tættere og tættere på afgrundens rand. Og landbruget har ingen legitime undskyldninger.
I Sverige, Belgien og Holland har landbruget for længst udskiftet den uansvarlige soja med certificeret eller økologisk soja. Men da Thorning-regeringen tilbage i 2014 forsøgte at få dansk landbrug til at gå samme vej, spiste Landbrug & Fødevarer den af med seks ubrugelige ’indkøbskriterier’. Det er kriterier, som sojaleverandørerne skal skrive under på, men som der ikke føres nogen kontrol med. De er derfor ikke det papir værd, som de er skrevet på. Det er et stort svindelnummer.
Heldigvis var der allerede dengang dele af branchen, der godt kunne se, at det ikke var holdbart. Arla overgik således allerede i 2015 til 100 procent bæredygtig soja, og for et par måneder siden hoppede Coop med på vognen med en melding om, at de i fremtiden kun vil bruge bæredygtig soja til deres egne mærker. Det er godt! Det fortjener ros og anerkendelse.
Læs restenNæsten 1. mio. skydefugle udsættes hvert år – de fleste i det østlige Danmark
For første gang er udsætningen af skydefugle i Danmark nu kortlagt på postnumre, oplyser bladet Fugle & Natur den 10.februar 2020.
Det er sket efter, at Dansk Ornitologisk Forening, DOF, har presset på for at få registreret alle udsætninger af fasaner, gråænder og agerhøns – se kortene som følger med denne pressemeddelelse.
”Registreringen giver os for første gang et detaljeret billede af hvor mange skydefugle, der udsættes, og hvor det sker,” siger DOF’s formand Egon Østergaard, som også er foreningens repræsentant i Vildtforvaltningsrådet.
På landsniveau er der registreret følgende udsætninger af de enkelte arter:
Fasaner:
2019: 857 udsætninger af i alt 801.773 fugle
2018: 998 udsætninger af i alt 878.262 fugle
Gråænder:
Læs restenIrma vil dyrke krydderurter i 35 butikker
Københavnerne er vilde med krydderurter dyrket i butikken: Irma åbner nu afdelinger med vertical farming i 35 butikker
Kunderne i 35 Irma-butikker får i løbet af de kommende to måneder mulighed for at opleve fremtidens måde at dyrke grøntsager på – og få en smagsoplevelse ud over det sædvanlige.
Det skriver Coop Danmark i en pressemeddelelse 17. februar 2020.
Irma har indgået aftale med den tyske specialist i såkaldt vertical farming, Infarm. De står bag et banebrydende koncept, der gør, at man kan dyrke krydderurter – og andre bladgrønsager – i specielle skabe, uden brug af syntetiske pesticider, med lille vandforbrug og minimal transport.
Siden slutningen af november har Irma som de første i Danmark testet konceptet i kædens butik på Østerport. Kunderne har taget de nye krydderurter til sig i en sådan grad, at Irma nu ruller det ud i butikker over hele Storkøbenhavn.
I løbet af de kommende to måneder åbner Irma og Infarm afdelinger i 35 forskellige butikker.
”Det er fremtidens måde at dyrke grøntsager på. Med dette samarbejde forener vi Irmas mål om at fremme de mest bæredygtige produktionsformer, og den bedst mulige smagskvalitet. Samtidig styrker vi vores samarbejde med iværksættere, som kan give vores kunder fremtidens fødevarer,” siger direktør Søren Steffensen, Irma.
Med vertical farming ønsker Irma at bringe produktionen så tæt på forbrugeren som muligt, så der spares transport, madspild reduceres – fordi dyrkning tilpasses efterspørgsel i den enkelte butik – og smagen bevares optimalt.
Det tager cirka tre uger fra krydderurterne plantes til de klar til salg.
Infarm er grundlagt i Berlin i 2013. De er nu Tyskland, Frankrig, Luxembourg, Schweiz og åbnede den første butik hos Marks & Spencer i London i september sidste år.
Børnenes Ørneklub går snart på vingerne
Du har ventet længe, men nu er den her. Ørneklubben åbner for børn mellem 6 og 12 år, som godt kan lide natur og fugle. I Ørneklubben kan man bl.a. deltage på spændende fugleture, hvor man kan se ørne og andre fede fugle. Her vil man sammen med andre børn i klubben lære mere om alle de seje fugle, vi ser på vores ture.
Planlægningen af årets ørneture er i fuld gang, og så snart de er på plads, hører du mere, hvis du tilmelder din ørneunge via dof.dk/ørneklubben. Indtil videre er Ørneklubben gratis, så du hæfter ikke for noget som helst. Følg desuden med på facebooksiden, Ørneklubben.
Børne-ørnetur går til Skåne
Den første tur i Ørneklubben er planlagt, og den kommer til at tage os rundt til de fedeste fuglesteder i Skåne. Vi er heller ikke langt fra at kunne annoncere vores første tur i Jylland, men i første omgang skal du dog skynde dig at booke plads på Skåneturen, som garanteret bliver “udsolgt”.
Læs mere om turen til Skåne her.
Oplev Nordeuropas største ørn i dit nabolag
Tag børnene i den ene hånd og kikkerten i den anden, når DOF holder åbent hus på Ørnens Dag. Søndag den 23. februar fra kl. 10-14 slår Dansk Ornitologisk Forening endnu en gang dørene op til storslåede oplevelser ved Ørnens Dag over hele landet. Besøg et af arrangementerne, hvor kompetente fuglefolk vil fortælle om – og forhåbentlig fremvise – de store vingefang.
Find et arrangement nær dig herunder – klik på overskriften og læs mere:
Læs restenMan gjorde et erhverv fortræd
”Er danske fiskere nogle røvere og baroner, der udbytter, fusker og ødelægger?”
Fra forhandlinger natten til onsdag den 18. december 2019 gik fiskeriminister Mogens Jensen (S) sejrrigt ud og proklamerede, at han fik det, som han ville; videoovervågning af fiskerfartøjer, øget kontrol og en nedsættelse af torskekvoten med 77 procent i bæredygtighedens hellige navn…
Udgangspunktet for Mogens Jensen er, at det er helt naturligt i en demokratisk retsstat som Danmark, at man er skyldig indtil det modsatte er bevist, og når man “ligger” med Danmarks Naturfredningsforening, så er udgangspunktet, at fiskere er nogle røvere og baroner, der udbytter, fusker og ødelægger, og som i hvert tilfælde ikke tænker bæredygtigt…
Det skriver Lone Broe Christiansen, der er kommunalpolitiker på Læsø for Venstre.
Fiskeriministeren spiller med sin sejr hasard ikke kun med hele fiskerierhvervet, men også med alle de leverandører, opkøbere mm, der har erhvervsmæssig interesse i, at fiskeriet holdes i gang. Fiskeriministerens sejr presser mange lokalsamfund – det er disse lokalsamfund, der er beskæftiget i fiskeriet og i fiskeriets følgeerhverv.
Fiskeriet har i efterhånden nogen år været underlagt øget kontrol. I fiskeriet anvendes selektive redskaber (som kontrollen tjekker), fartøjerne overvåges via AIS og satellit, skipperne melder afsejling, ankomst, skift af farvand, mængder og sikkert også, hvis de ombord skal stort og småt. Men det er ikke nok – nu skal fartøjerne have nogle kameraer ombord, så fiskeriministerens folk kan tjekke det, der meldes i tide såvel som utide.
Læs restenLæg ikke vandmiljøets skæbne i hænderne på muslingefarmere – de ser til gengæld store muligheder
Først var der svinefarmene. Så var der havbrugene. Nu er det muslingefarme. Fælles for de tre produktioner er, at både mange eksperter og miljøforkæmpere er imod.
Landbrug og vandbrug er for.
Men hvad konsekvenserne? Dem kender vi for både land- og havbrug. Men hvad så med de såkaldte miljø-muslinger, som folkene bag meget smart har døbt dem?
Det er muslinger, som man ønsker at opdrætte i en lang række danske fjorde, som af muslinge-branchen er vurderet som egnede til ”kompenserende opdræt af miljø-muslinger”: Roskilde Fjord, Gamborg Fjord, Limfjorden, Mariager, Vejle, Kolding, Aabenraa, Augustenborg og Flensborg Fjorde. Århus Bugt er ”muligvis egnet” til denne form for ekstensiv vandrensning, siger muslingefarmerne.
Her er argumenterne for og imod.
Først for: Det kan ikke gå hurtigt nok med at få gang i produktionen af miljø-muslingerne, siger muslingefarmerne. Der mangler bare en politisk godkendelse af denne produktion som et marint virkemiddel mod forurening. At den godkendelse ikke er der, skader havmiljøet.
Det siger fire repræsentanter for muslingefarmerne og to repræsentanter for rådgivningsfirmaet Orbicon – tidligere et datterselskab af Hedeselskabet. Nu en del af det canadiske rådgivningsfirma WSP (se faktaboks).
Muslingefarmeres argumenter for:
- Muslingeopdræt er en af de billigste og mest effektive måder at fjerne næringsstoffer fra de indre farvande på. (forureningen fra landbruget med udledning af kvælstof)
- Den giver beskæftigelse og bidrager med fødevarer og foder af høj kvalitet.
- Det er bevist, at muslinger giver en forbedret vandkvalitet.
- Der er evidens for, at muslingeopdræt giver klarere vand og forbedrer forholdene for ålegræs og anden makrovegetation.
- Det gendanner habitater for bunddyr og fisk.
- Muslingeopdræt er et supplement til virkemidler på land – reducering af udledning af kvælstof – men ikke en erstatning.
- Miljømuslinger kan blive en vigtig ressource i foderindustrien, hvor både fedtsyrer og proteiner er en mangelvare.
Imod: To repræsentanter for Sekretariatet for ”Maritim Nationalpark i Kattegat ” henholdsvis fiskeribiolog og cand. theol. (se faktaboks).
Modstanderes argumenter imod muslingefarme:
Læs restenEn selvskabt plage
Er det vandet i bækken, der står for højt? Nej, siger Bent Lauge Madsen. Det er marken, der ligger for lavt.
Hvis du klikker på billedet, får du adgang til en lille video-sekvens fra 10. februar 2011, hvor miljøbiologen Bent Lauge Madsen forklarer, hvad der er gået galt, når landmandens lavtliggende marker drukner.
Bent Lauge Madsen har i mange år arbejdet intenst for at få vandløbslovgivningen moderniseret, så samfundet kan høste frugterne af de mange milliarder af kroner, der er investeret i rent vand. Læs hans seneste kommentar til arbejdet med vandløbslovgivningen nedenfor…
Læs restenSkyd ulvene – så bliver der flere af dem
Jægerlogik om trofæjagt
Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:
Da antallet af ulve af ukendte grunde er dalende i Jylland, vil det sikkert være en god idé at indføre trofæjagt på ulv. For trofæjagt medvirker til at sikre truede dyrearter i følge den jægerlogik, som den jagtfaglige chef i jægerforbundet præsenterede Politikens læsere for (9.02) i indlægget >>Trofæjægere er naturforvaltere<<.
Sidste år ynglede der en stork ved Bækmarksbro. Ved brug af lidt jægerlogik vil en jagttid på storke sikkert også øge antallet storke. Så mon ikke stork bliver et af de mange potentielle skydeemner, der skal diskuteres på det næste møde i Vildtforvaltningsrådet? For som den jagtfaglige chef også skriver i sit indlæg: >>Forbydes trofæjagten, forsvinder det økonomiske incitament for naturbevarelse og bestandspleje. Så enkelt er det.<<
Er dette udsagn korrekt, så bør alle danskere takke jægerne for fredningen af blandt andet Møns Klint. Vi bør åbenbart også takke for, at jægerne sidste år udsatte næsten 1. mio. skydefugle, hvilket efter min bedste mening heller intet har med hverken naturbevarelse eller bestandspleje at gøre. Det jægerne her gør, er at udsætte den potentielt invasive fasan i et antal på over 800.000 hvert år, samtidigt med, at der blev udsat 60.000 gråænder og 6.000 agerhøns. Hvad angår det problematiske ved udsætningerne af fasaner, henviser jeg til den informative artikel >>Bæredygtig jagt kræver massiv import af fasanæg og skydefugle<<
Læs resten
|
|
