Elhegn redder koloni af kystfugle fra nærgående ræve

Der er en slående forskel på situationen for fuglene indenfor hegnet, hvor alt livet udspiller sig, og udenfor, hvor de fleste jordrugende fugle mislykkes med æg og unger. Foto: Kim Fischer/DOF

Ved nordspidsen af Fanø er et indhegnet område på størrelse med en fodboldbane blevet en livsforsikring for et større antal terner, klyder og præstekraver. Øens bestand af ræve har i mange år ædt æg og unger hos de jordrugende fugle, men hvis rovdyrene kommer for tæt på rederne i hegnet, får de stød. Afskrækkelsen virker og har givet fuglene et fristed

Det skriver Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening (DOF) den 30. juni 2020.

Der er en slående forskel på situationen for fuglene indenfor hegnet, hvor alt livet udspiller sig, og udenfor, hvor de fleste jordrugende fugle mislykkes med æg og unger, siger biolog John Frikke. Foto: Kim Fischer.

Der er æg i rederne hos strandskaderne, og hos dværgternerne er der unger. Havternen sætter ynglerekord på Fanø med 65 par i selskab med øens eneste par fjordterner.

Hele Fanøs bestand af klyder har i en koloni på 30 par fundet sikkerhed i området, der også huser øens tre par stormmåger og noget så usædvanligt som en koloni af stor præstekrave på mindst 25 par.

Havternerne er blandt de fugle, der kan yngle i sikkerhed bag det rævesikre hegn på nordspidsen af Fanø. Foto: Kim Fischer/DOF

Alt sammen fordi et strømførende hegn sat op af Nationalpark Vadehavet holder sultne ræve ude af de jordrugende kystfugles yngleområde.

– Fanøs ræve har i flere år forhindret en stor del af øens jordrugende kystfugle i at få unger på vingerne, men i de senere år har det set anderledes ud. Det rævesikre indhegnede område ved Grønningen på nordspidsen af Fanø har særligt i år som en magnet tiltrukket mange af øens kolonirugende terner og vadefugle. Og hegnet har været så effektivt, at alle yngleparrene ser ud til at lykkes med ynglen i år, siger ornitologen Kim Fischer fra Fanø Fuglestation og DOF Sydvestjylland.

Kim Fischer

Han tjekker dagligt elhegnet for at sikre, at der er strøm på de flere hundrede meter livsforsikring, som holder rovdyrene væk fra fuglenes kolonier.

– Det er nødvendigt hele tiden at sørge for, at hegnet er intakt og fungerer. I tørkesommeren 2018 havde vi også sat elhegn op i området. Men da fandt en ræv ud af at mave sig ind under de strømførende tråde, og så gik ynglesæsonen tabt for de jordrugende fugle, siger Kim Fischer.

Succes bag hegnet, fiasko udenfor

Læs resten

Stenrev er istidslandskaber under havoverfladen

Torsk samles i større flokke ved de nye stenrev. Foto: Jon C. Svendsen

Som enorme landskaber breder stenrev sig under havoverfladen i store dele af de danske farvande. De er dannet af gletsjernes bevægelser og aflejringer i den seneste istid.

Det er over 10.000 år siden, at stenrevene blev dannet. Samlet set vurderer DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi), at stenrev i danske farvande dækker et areal på 82.157 km2. Næsten dobbelt så meget som Danmarks landareal. Heraf er 65 områder udpeget som Natura-2000 områder, hvor bl.a. stenrev skal beskyttes.

Det skriver Danmark Naturfredningsforening den 1. juli 2020.

Søanemoner. Foto: Wikipedia

Stenrev er unikke levesteder for planter og dyr

Læs resten

Lever vi på samme planet?

Nej, det er ikke rumskibe fra en anden planet, men affaldsspande fyldt med døde svin udenfor en dansk svinefabrik. Dette syn er ganske udbredt, da der hvert år dør mindst 9 mio. svin ud af en produktion på ca. 42 mio. dyr. Foto: Holger Øster Mortensen

Af Jørgen Eisner, Humble på Langeland

Landmænd og deres organisationer bruger medierne aktivt og målrettet. Jeg følger med, for det er ofte meget interessant stof, der giver indblik i landbrugets forhold og holdninger. Men ind i mellem – ja faktisk ret tit – så kommer jeg til at tænke på et næsten glemt skriftsted. Det lyder sådan: ”Herren talte til bønderne og sagde: I skal dyrke jorden, men I vil aldrig blive tilfredse”.

Eksempelvis har Fyns Amts Avis i sit faste korps af meningsdannere en landmand og i dennes seneste klumme her fra juni åbenbares, at ”vi bønder” anser al debat i samfundet for at bero på vildfarelser og krakileres forsøg på ”at finde hår i suppen”.

Der er ingen problemer med hverken klima, miljø eller drikkevand. Dansk landbrug er verdensmestre i alt. Havforurening skyldes byspildevand; det har vi lige fået bevis for. Så læseren lades overhovedet ikke i tvivl om, at alle former for lovgivning og reguleringer er udtryk for hårrejsende overgreb fra statsmagtens side rettet mod frie bønder.

Som skrevet er der intet nyt under solen, og jeg forstår godt, det må være trist at føle, at alt går én imod. Jeg må tilmed medgive, at skribenten har en række pointer, spørgsmålet er blot på hvilken planet??

Set hernede fra Jorden mener jeg, at vi – hele kloden – står over for en række trusler: Klimaforandringer, overbefolkning, overudnyttelse af ressourcer, masseudryddelse af arter. Forlæng selv rækken. Eksempelvis er dansk landbrug selv en global medspiller, der bidrager til rydning af regnskov via sin import af soja fra Sydamerika.

Læs resten

Mere end halvdelen af broget fluesnapper-bestanden er væk

Broget fluesnapper har sit udbredelsesmæssige tyngdepunkt østpå i Danmark med Bornholm, Nordøstsjælland og Østjylland som sine kerneområder. Vest for israndslinjen gennem Jylland er der stort set ingen ynglepar af broget fluesnapper. Foto: John Larsen/DOF

Det er sandsynligvis færre insekter på trækruterne og forringede levevilkår i vinterkvarterer i tropisk Vestafrika, der gør det vanskeligere at være fluesnapper. Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) fugletællinger dokumenterer, at bestanden af broget fluesnapper i Danmark er gået dramatisk tilbage

Det skriver Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening (DOF) den 23. juni 2020.

Siden midten af 1990’erne er den danske bestand af broget fluesnapper gået så kraftigt tilbage, at skove, parker og haver i dag kun huser halvt så mange ynglepar, som de gjorde for bare to årtier siden.

Thomas Vikstrøm, DOF. Privatfoto

Det dokumenterer Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) punkttællinger, der hvert forår tager pulsen på de danske ynglefugle. Også Atlas III, som er den hidtil mest omfattende undersøgelse af den danske ynglefuglefauna, dokumenterer en voldsom reduktion i den brogede fluesnappers danske udbredelse.

– I en tid, hvor flere og flere danske skovområder får udlagt områder som urørt skov, der netop tilgodeser en hulrugende og insektædende art som broget fluesnapper, er det vanskeligt at kæde tilbagegangen sammen udelukkende med problemer i vores hjemlige natur. Også i de danske haver er broget fluesnapper gået tilbage siden 1990’erne.

– Derfor er det nærliggende at søge forklaringen på artens dramatiske tilbagegang i forringede levevilkår på artens trækruter og i dens vinterkvarterer, siger Thomas Vikstrøm, der er biolog og projektleder i DOF.

Tørke, sprøjtegifte og opdyrkning

Læs resten

Markant fremgang for Vadehavets gråsæler – men ej for de danske

I den danske del af Vadehavet blev der talt 267 gråsæler, hvilket er 35 procent færre end året før. Der er ikke nogen oplagt forklaring på de lave tal i Danmark, men det giver ikke anledning til bekymring fortæller Aarhus Universitets havpattedyrsekspert. Foto: Wikipedia

Antallet af gråsæler fortsætter med at vokse i både den tyske- og den hollandske del af Vadehavet, mens der var færre gråsæler i den danske del af Vadehavet. Det fremgår af den årlige sæltælling, som udføres i regi af det trilaterale Vadehavssamarbejder mellem Danmark, Tyskland og Holland, og hvor Miljøstyrelsen og Aarhus Universitet deltager

Det skriver Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse den 3. juli 2020.

I år blev der blev talt i alt 7.622 gråsæler i hele Vadehavet, som er delt mellem Danmark, Tyskland og Holland. Det svarer til en stigning på 17 procent i forhold til året før. Over de seneste fem år har stigningen i gennemsnit været 9 procent om året.

Ingen konflikter med fiskerne

”Der er en stor og stigende interesse for sælsafari og anden naturturisme i området, og i den sammenhæng er det positivt med en fremgang for sælerne. Samtidig er der ikke de store konflikter med fiskerne, fordi der er forbud mod garnfiskeri i den danske del af Vadehavet,” siger chefkonsulent Henrik G. Pind Sørensen fra Miljøstyrelsen.

Læs rapporten om gråsæler

Gråsælerne har formentlig nydt godt af den ekstra fred og ro på ynglepladserne på strandene i Tyskland og Holland på grund af corona-begrænsningerne. Det kan være end del af forklaringen på, at der i år er talt så mange gråsæler i Tyskland og Holland i marts-april, mens sælerne skifter pels.

Danmark tegner sig for undtagelsen i den årlige sæltælling i de tre lande, der deler Vadehavet. Gråsælens unger med den hvide pels er blevet færre i den danske del. Pressefoto: Sophie Brasseur, WMR/Miljøstyrelsen

Færre gråsæler i danske del

Læs resten

Der er så dejligt ude i landet

Bor du i Sorø, Svendborg eller Svaneke – eller et sted midtvejs ude på landet – så klik ind på www.gylle.dk for friske nyheder, nyttig viden og tips om oplevelser i den danske natur, om miljøet og om livet på landet.

Hvordan trives viben? Er der iltsvind igen i år? Eller hvordan får jeg flere sommerfugle i min have? Og hvad betyder PCB, DDT eller MRSA – og er det farligt for mig?

Vi råder over en database med mere end 2.500 artikler, som du ganske gratis kan søge i ved hjælp af søgefunktionen her på siden. Fuglekikkere, lystfiskere og jægere samt havefolk og alle andre interesserede i natur og miljø og et godt liv på landet kan få ren besked på www.gylle.dk

Der er så dejligt ude i landet – god sommer ønsker redaktionen!

Kræver vegetarisk/vegansk mad i offentlige institutioner – send støttebidrag!

Så righoldigt er udvalget af vegetariske råvarer – alene for bælgfrugternes vedkommende. Foto: DVF

Dansk Vegetarisk Forening skriver i en nyhedsmail den 4. juli 2020:

  • Forestil dig, at du er indlagt på hospitalet, men kun får serveret kartoffelmos og franskbrød, eller at personalet bliver ved med at servere kød for dig, mens du er indlagt.
  • Forestil dig, at du ikke kan finde en daginstitution til dine børn, fordi man hverken vil servere vegansk mad eller tillade dig at sende en madpakke med hjemmefra.
  • Forestil dig, at du udvikler en spiseforstyrrelse, og at du som led i behandlingen tvinges til at spise kød eller mælkeprodukter.
  • Eller forestil dig, at du har levet vegetarisk i 30 år, men hvis du bliver dement på plejehjemmet, serverer personalet kød for dig, eller maden er så utilstrækkelig, at du føler dig tvunget til at spise kød igen.

Hvis du synes, at dette lyder uacceptabelt, så håber vi, at du vil støtte den retssag, som vi nu forbereder.

Masser af muligheder for at servere vegetariske retter. Foto: Wikipedia

DER ER BRUG FOR EN AFKLARING VED EN DOMSTOL

Vi har igennem flere år modtaget mange henvendelser fra borgere, som er i klemme i de offentlige køkkener.

Justitsministeriet har, på baggrund af en række domme ved Menneskerettighedsdomstolen, i et svar til Folketinget i februar 2020 anerkendt, at vegetarer og veganere er beskyttet af Menneskerettighedskonventionen og formentlig i nogle situationer har ret til at få serveret vegetariske og/eller veganske måltider i offentlige institutioner.

Institut for Menneskerettigheder har derfor anbefalet Dansk Vegetarisk Forening at få prøvet en række konkrete sager ved en domstol, så det kan blive afklaret, hvornår man har denne rettighed. Vi forventer at kunne starte sagen direkte i Landsretten, eftersom det er en principiel sag.

Læs resten

Sorø kommunes PCB-problem: Grimme forureningstal og gamle fejltagelser

Nogle af prøveblokkene med det høje PCB-indhold. Privatfoto

Af journalisterne Jette Hvidtfeldt og Lars Rugaard, Munke Bjergby

En række målinger af PCB-indholdet i byggeaffald fra Sorø kommune viser, at op mod en fjerdedel af de målte bygningsmaterialer har et PCB-indhold, der langt overskrider, hvad kommunen selv har tilladt. Målingerne viser også, at en ud af syv prøver afslører decideret farligt affald.

Kommunen står dermed med et problem, som den i fem år har forsøgt at skubbe over på modtageren af affaldet, Sjællands Lastvognsophug ApS (SLO). Denne virksomhed har nægtet at grave det PCB-holdige byggeaffald ned i jorden, fordi den ikke ville bryde miljøreglerne og heller ikke ønskede at bortskaffe beviser på, at kommunen havde leveret affald, der overskred de normer, kommunen selv har fastsat.

Kommunen rejser nu selv tvivl om, hvorvidt det er muligt at leve op til PCB-kravene, viser sagens akter.

Journalist Jette Hvidtfeldt

Hver fjerde prøve er for høj

Af de 42 målinger, der er foretaget, er der mere af giftstoffet PCB end tilladt i 10 af dem. Det vil sige, at 23,8 % – en fjerdedel – af prøverne har vist overskridelser af den tilladte grænseværdi på 10 mg/kg. Det gælder bl.a. prøver, der har vist udslag på helt op på 21.000 og 31.000 mg/kg. 

Gennemsnittet af samtlige 42 måleresultater er 1.325 mg/kg.

Journalist Lars Rugaard

Målingerne er foretaget i forbindelse med en syn og skønsforretning, som gylle.dk omtalte søndag den 5. juli. Her beskriver vi problemer med erklæringen, der indeholder regnefejl. Dertil kommer, at den på flere punkter tager stilling til spørgsmål alene på grundlag af materiale fra Sorø kommune, samt at en af skønsmændene, chefrådgiver Kristian Kirkebjergs habilitet kan drages i tvivl.

Ser man på måleresultaterne, sådan som de bør fremstå efter korrektion af regnefejl, viser de en samlet overskridelse, der imidlertid ikke påpeges af de to skønsmænd, der har udført syn og skøn, og som tværtimod konkluderer:

”Omfanget på de leverede materialer vurderes at være indenfor det normale, dog værende til den høje side, altså at der er relativt mange steder med fugerester.”

En af syv målinger viser farligt affald

Hvis indholdet af PCB overstiger 50 mg/kg, anses det for ”farligt affald”.  Der er seks af de ialt 42 målinger, der afslører prøver i den farlige kategori på listen over målinger, der viser for store overskridelser af grænseværdierne. Det betyder, at en ud af syv målinger afslører farligt affald.

Listen over målinger, der overskrider 10 mg/kg, ser sådan ud:

Læs resten

Kødindustrien er eksponeret for globale chok i fremtiden

Den manglende biosikkerhed på tyske slagterier har lukket en hel egn på grund af COVID19-pandemien.

En monumental og koordineret forbedring af træning og uddannelse i biosikkerhed, arbejdersikkerhed og overvågning af kødindustrien er nødvendig, især på nye markeder for kødprodukter

Slagterier og andre kødforarbejdningsanlæg står i centrum for COVID-19-udbrud verden over. Arbejdere i kødindustrien over hele verden er blevet uforholdsmæssigt hårdt ramt af COVID-19, hvor over 20.000 arbejdstagere i USA alene er smittet med virus indtil videre. Slagterier og forarbejdningsfaciliteter er blevet tvunget til at lukke eller reducere kapaciteten som svar på arbejdskraftmangel og sociale krav.

Det skriver FAIRR-initiativet den 3. juni 2020.

Dette mønster af forstyrrelse i forsyningskæder med animalsk protein er blevet gentaget globalt, hvilket afslører de vigtigste flaskehalse i disse systemer og deres iboende skrøbelighed over for eksterne chok.

Intensive kødproduktionssystemer involverer høj tæthed af individer, indendørs opbevaring, kronisk stress, nedsat immunitet og transport af levende dyr. Sammen skaber disse faktorer det perfekte miljø for, at dødbringende sygdomme kan mutere og sprede sig hurtigt

Den industrialiserede model for produktion af kød er optimeret til at prioritere både omkostninger og produktionseffektivitet på bekostning af flere andre faktorer, herunder arbejdstagernes sikkerhed, sundhed, biosikkerhed og i sidste ende modstandskraft. I mange udviklede markeder er dette blevet forværret af årtiers konsolidering af industrien.

Intensive kødproduktionssystemer involverer høj tæthed af individer, indendørs opbevaring, kronisk stress, nedsat immunitet og transport af levende dyr. Sammen skaber disse faktorer det perfekte miljø for, at dødbringende sygdomme kan mutere og sprede sig hurtigt, men det kræver en stor og modig politisk indsats at ændre disse systemer. Billedet er fra en artikel fra 2015 i en østrisk avis om den danske svineindustri.

Nedlukninger af slagterier reducerede den amerikanske slagtekapacitet af svinekød med 50 % i starten af ​​maj måned i år. Med adgangen til markedet reduceret eller endda fjernet helt, har producenterne kun få muligheder for at komme af med deres dyr. Vi har derfor været vidner til massedestruktion af husdyr fra producenter, der ikke har råd til at holde dem i live, mens forbrugere og andre producenter har stået over for mangel på kødprodukter.

Læs resten

Sorø Kommunes PCB-slagsmål: regnefejl, tvivlsom habilitet og ensidighed præger skønserklæring

Sådan ser det ud på kamppladsen for den årelange strid mellem kommunen og en lokal erhvervsvirksomhed. Privatfoto

Af journalisterne Jette Hvidtfeldt og Lars Rugaard, Munke Bjergby

Jette Hvidtfeldt

En fem år lang strid mellem Sorø kommune og Sjællands Lastvognsophug (SLO) om leverance af byggeaffald fra en PCB-forurenet skole har nået et foreløbigt højdepunkt med en erklæring fra to skønsmænd, men skønserklæringen efterlader flere spørgsmål end afklaringer.

Lars Rugaard

Det er der flere årsager til.

FOR DET FØRSTE er skønserklæ-ringen behæftet med nogle regnefejl, der forrykker de tal, som erklæringen konkluderer på baggrund af. Disse tal er i skønserklæringen angivet meget lavere, end de er i virkeligheden. Det dokumenterer skønserklæringens egne analyse-blanketter.

FOR DET ANDET viser det sig, at hovedskønsmandens arbejdsgiver, ingeniør- og arkitektvirksomheden Sweco, netop har indgået en aftale med Sorø kommune om at stå for en ny bydel i Dianalund – en aftale, der er forhandlet på et tidspunkt, hvor skønsmanden har skullet tage stilling til, om det er kommunen eller SLO, der har ret i striden om mængden af PCB i byggeaffaldet.

FOR DET TREDJE er hovedkonklusionen skrevet som et svar på en række spørgsmål fra Sorø kommune, der har spurgt om vurderinger af dens 5 år gamle sagsbehandlinger, foretaget på grundlag af kommunens eget materiale, og uden at der er gjort forsøg på at belyse spørgsmålet med andre kilder.

Det nærmeste skønsmændene kommer en reel vurdering af det materiale, de selv har indhentet i nutiden, er en konstatering af, at det ikke er muligt at rense alt så grundigt, som kommunen selv har forpligtet sig til, og at ”overskridelserne er inden for det normale, dog værende til den høje side.” Trods det lille forbehold, er det en klar stillingtagen til, at materialet, som kommunen har leveret, er i orden.

”Her vurderer skønsmændene altså sagens hovedspørgsmål på grundlag af Sorø kommunes egne dokumenter, uden overhovedet at gå ind i en vurdering af rapportmaterialets validitet. Tilbage står en viden om, at skønsmændene anser det for at være i orden at deponere affald, hvoraf en tiendedel indeholder mere PCB, end tilladt.  

De spørgsmål, skønserklæringen rejser, har gylle. dk forsøgt at få besvaret af de to skønsmænd, chefrådgiver Kristian Kirkebjerg fra Sweco og ingeniør Per Søndergaard. Kirkebjergs mail melder, at han er på ferie resten af måneden, mens Søndergaard ikke har reageret.

Kristian Kirkebjerg er som chefrådgiver en ledende medarbejder i Sweco, og netop dette store firma og Sorø kommune meddelte fredag den 25. juni, at de har indgået aftale om, at Sweco skal designe en hel, ny bydel i Dianalund. Spørgsmålet er, om den aftale betyder, at Kirkebjerg var inhabil, da han en uge senere, fredag den 3. juli, gjorde erklæringen færdig og satte sin underskrift på den.

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.