Mageløs ny bog fra Jens Gregersen: Den Jyske Hede. I urfuglens tid.

En begejstret receptionsgæst skriver:

”Den 18. maj var små 100 mennesker samlede i ”Åhuset” på Harrild Hede i Midtjylland, hvor Jens Gregersen og forlaget GAD præsenterede kunstnerens nyeste bog ”Den Jyske Hede. I urfuglens tid”.

Direktør Henrik Sebro (blå skjorte) fra Gads Forlag bød velkommen.

På bordet stod vin og pindemadder samt en udstoppet urkok. Ude på heden var der ingen urfugle. Den sidste vilde danske urfugl døde i 1999, og arten kan nu blot registreres på listen over vores uddøde fuglearter.

Men urfuglen har med Jens Gregersens bogværk fået et meget smukt og indtryksfuldt eftermæle. Tegningerne og akvarellerne er sublime, og de dokumenterer fint de stemninger, der altid knyttede sig til et møde med urfuglen, eller blot en tur i dens jyske natur. I hvert fald for de af os, der var så heldige, at vi nåede at opleve det. Læs resten

Støt borgerforslaget mod kystnære havvindemøller

Bevar Danmarks sidste frie kystnatur – støt borgerforslaget om, at de kystnære havvindmølleparker skal have en mindsteafstand til kysten på tolv kilometer

Kæmpemæssige og kystnære havvindemølleparker er undervejs og planlagte mange steder i vores indre farvande og langs Vestkysten. Det gælder bl.a. mølleparkerne Vesterhav Nord og Syd ud for Holmsland Klit, ved Omø i Smålandshavet, i Jammerland Bugt, på Mejl Flak mellem Samsø og Helgenæs og i den sydlige del af Lillebælt.

Læs resten

Svinebonde aflivede grise ved at slå dem ned i gulvet

Se private optagelser af forholdene på en af svinebondens gårde.

Nordjyllands Politi har sigtet nordjysk landmand på Hobro-egnen for at overtræde dyreværnsloven. Det skriver Nordjyske den 18. maj 2018 med henvisning til Fagbladet 3F.

Ukorrekt aflivning af en so, syge grise med brok eller skuldersår og grise, der var aflivet ved sving eller slag mod gulvet. Nordjyllands Politi har sigtet en stor svineproducent for overtrædelse af dyreværnsloven. Det bekræfter Nordjyllands Politi over for Fagbladet 3F.

Sigtelsen er rejst på baggrund af kontrolbesøg på landmandens fire svinefabrikker i Nordjylland. Her fandt politiet og Fødevarestyrelsen den 3. maj 2018 adskillige forhold, som førte til politianmeldelse eller indskærpelser af reglerne. Det fremgår af Fagbladet 3F’s aktindsigt i Fødevarestyrelsens kontrolrapporter om tilsynsbesøgene. Læs resten

Ulvetid

Rolig – det er en skudt ulv fra Norge…

Der er myternes ulv – og virkelighedens. Og de to har ikke ret meget andet end navnet til fælles. Faktisk er ulven nok det rovdyr, vi ved allermest om, og den viden bør vi bruge, siger et af de mennesker, som nærmest har gjort ulven til en levevej og efter eget udsagn at have været ved at krepere af skræk over dyret, og hvad det ville betyde for hans og familiens liv.

 

Susanne Sayers er selvstændig journalist og forfatter med 25 års erfaring og underviser bl.a. på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i kritisk og udredende journalistik og interviewteknik.

Af Susanne Sayers

Der er højt til himlen i Vestjylland. Ikke mindst omkring Ulfborg, den by hvis navn igen giver mening, for det er blevet den danske ulvs kerneområde.

Sandede klitter bevokset med lyng, krat, revling og skov strækker sig næsten uendeligt vestover. Kommer man fra byen, kan det være svært at begribe, at dette voldsomme land er Danmark. “Al Sjællands ynde og Jyllands vælde, de tvende klange af blidt og hårdt,” står der i teksten om ‘Den danske sang’, og herude fornemmer man virkelig Jyllands vælde.

Spredt imellem de skov- og lyngklædte bakker ligger hegnede marker med får. Dem vender vi tilbage til, men det er ikke dem, vi kigger efter. Det er derimod ulven, eller rettere ulvene. For Danmarks første ulvekobbel i flere hundrede år befinder sig i området her.

Hvis man ved, hvad man skal lede efter, er sporene tydelige nok. Og det gør Thomas Boesdal. Læs resten

Danske mink fyldes med store mængder antibiotika

Flertallet af danske landmænd har valgt minkavler Martin Merrild (billedet) som formand for den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer. Minkskind betragtes som en landbrugsafgrøde, til trods for at minkavl er forbudt i mange lande.

Brugen af antibiotika er mere end fordoblet på danske minkfarme gennem de sidste 10 år. Dyrenes Beskyttelse efterspørger en gult kort-ordning, som man kender det fra svineproduktion.

Forbruget af antibiotika på de danske minkfarme er mere end fordoblet siden 2007, viser en ny analyse, som er offentliggjort i Dansk Veterinær Tidsskrift.

Det skriver Landbrugsavisen.dk den 16. maj 2018 på baggrund af en artikel hos Altinget.

Læs resten

Bi-glade piger sejrer i opfinderkonkurrence

De glade vindere i opfinderkonkurrencen.

Med udvikling af et smart system til at redde vores bier har et hold fra Borupgaard Gymnasium i Ballerup sikret sig sejren ved årets finale i IDAs opfinderkonkurrence Science Cup. Det skriver Ingeniørforeningen, IDA, i en pressemeddelelse den 14. maj 20.

Pigerne har udviklet et klæbepapir med feromon til bistadet til at bekæmpe varromiden, der er en trussel for bierne. Miderne springer på bierne fra blomsterne af og i dag sprøjter man mod miderne, hvilket skader bierne. Med pigernes opfindelse skader man hverken bierne eller honningen, når bekæmper miderne, og dommerne mener, at pigerne har fundet en innovativ og nytænkende løsning på et meget samfundsrelevant problem – både nationalt og globalt.

Honningbien er blot en af flere hundrede arter af bier i Danmark, men den er især udsat angreb af varroa-miden.

1. pladsen udløser en studietur til München eller til Slush – Europas største tech-StartUp event, og da piger også modtager UL’s The International Prize for bedste internationale perspektiv, sikrer hvert medlem af vindergruppen sig desuden 2.000 kroner. Læs resten

Trods stigende salg: Gulerodsavlere på Lammefjorden holder igen med økologi

De udstrakte kartoffel- og gulerodsmarker i Lammefjorden dyrkes stadig med udstrakt anvendelse af kemiske midler mod insekter, uønsket plantevækst, svampe og til kunstig nedvisning. Billedet viser en kartoffelmark fra Lammefjorden.

Økologien blomster på de danske marker. Især, hvis man vil sætte tænderne i de orange rodfrugter. Gulerødderne.

Sidste nye tal fra Økologisk Landsforening viser, at 42 procent af gulerødderne i landets grøntafdelinger er økologiske.

Men økologien er ikke slået igennem på et af de steder, hvor der dyrkes flest gulerødder – nemlig ved den inddæmmede Lammefjord i Odsherred tæt på Holbæk. Det skriver DR Sjælland, den 11. maj 2018.

Her høstes årligt 800 millioner gulerødder, men i øjeblikket er kun 48 millioner af dem økologiske. Læs resten

Lærkereder tromlet ned på Naturstyrelsens areal

Det er med at være på vagt, hvis man er sanglærke på den nedlagte Flyvestation Værløse, som Naturstyrelsen ejer. Foto: Jan Skriver.

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) kritiserer driften af de statsejede arealer på den nedlagte Flyvestation Værløse. Naturstyrelsen skilter flittigt med naturhensyn, men i praksis lader den landbrugsdrift ødelægge ynglesæsonen for jordrugende fugle på de tidligere militære græsflader. Det skriver Jan Skriver i en pressemeddelelse fra Dansk Ornitologisk Forening, den 9. maj 2018.

Jeg ved en lærkerede, den er der ikke mere.

Sådan kunne sangen let omskrevet lyde over den nedlagte militære Flyvestation Værløse, der siden oktober 2013 har været ejet og drevet af Naturstyrelsen.

I slutningen af april blev en stor del af de cirka 140 hektar græsarealer tromlet, mens områdets muldvarpeskud blev jævnet ud af den økologiske landmand, der har forpagtet de statsejede arealer. Det skete for senere at kunne slå græs til hø i området uden at få jord i slåmaskinerne.

”Slutningen af april er alt for sent til at tromle og jordbehandle muldvarpeskud på et græsareal, hvis man ønsker at tilgodese naturværdierne. I gode år yngler måske 1-2 par sanglærker på hver hektar af Flyvestation Værløses græsarealer, og de har æg i april. Tromlingen forleden kan have ødelagt over 100 lærkereder og andre reder af jordrugende fugle”, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF). Læs resten

Californien sejrer over Monsanto i retten – glyphosat skal mærkes som kræftfremkaldende

En californisk appelret tog torsdag d. 19. april staten Californien og det amerikanske center for fødevaresikkerheds (CFS) parti og bekræftede hermed, at Monsantos pesticid glyphosat kan opstilles som et kendt kræftfremkaldende stof i henhold til den californiske lov ”Proposition 65”. Det skriver Sustainable Pulse, den 20. april 2018.

Monsantos retssag udfordrede en bekendtgørelse fra 2015 fra Californiens miljøstyrelse, Office of Environmental Health Hazard Assessment (OEHHA), om at staten agtede at opliste glyphosat, som er den aktive ingrediens i Monsantos herbicid, Roundup, under Californiens skelsættende Proposition 65.

Proposition 65 påkræver bekendtgørelse og afmærkning af alle kemikalier, der er kendt for at forårsage kræft, fødselsdefekter eller anden reproduktiv skade, og den forbyder udledningen af disse i statens drikkevand. CFS greb ind i sagen og forsvarede oplistningen af glyphosat som et carcinogen samt offentlighedens ret til at vide, hvornår den bliver udsat for kræftfremkaldende kemikalier. Læs resten

Greenpeace: EU belønner de største ammoniak-forurenere

Se her hvor tæt du bor på de 69 mest ammoniakforurenende landbrug i Danmark (2015).

København, den 8. maj, 2018 – Danmarks største kødproducenter udleder store mængder ammoniak fra bl.a. gylle og stalde. Det forurener luften, vandet og naturen. Alligevel belønner EU’s landbrugsstøtte dem med fuld såkaldt grøn støtte, afslører en ny international undersøgelse fra Greenpeace, hvor de 69 danske landbrug med den største udledning af ammoniak er med.

Støtten gives nemlig udelukkende efter, hvor meget jord landmænd ejer og ikke efter, hvor meget de forurener. Samtidig trækkes de største forurenere – trods det betydelige miljøaftryk –  altså end ikke i den grønne støtte.

Journalist Kristian Sloth er landbrugspolitisk medarbejder hos Greenpeace Danmark.

“Det er en narresut, når EU’s landbrugsstøtte giver såkaldt grøn støtte til de største og mest forurenende kødproducenter i Danmark og andre EU-lande. Det er absurd, at princippet om at ‘forureneren betaler’ er vendt om, og vi opfordrer regeringen til at arbejde for en landbrugsreform, hvor landmanden ikke belønnes for at forurene,” siger Kristian Sloth, landbrugspolitisk rådgiver hos Greenpeace i Danmark.

Greenpeace fremhæver op til EU’s kommende reform af landbrugsstøtten Danmark som et af otte lande i undersøgelsen af, hvordan de største forurenere belønnes af EU.

Greenpeace har i samarbejde med undersøgende journalister klarlagt, hvor meget de største ammoniak-forurenere i blandt andre Danmark, Tyskland og Polen får i landbrugsstøtte. I Danmark er 69 svine- og fjerkræfarme indberettet til EU for i 2015 at have forurenet med mere end 10 ton ammoniak. Ud af de 69 har 63 – trods den massive forurening – fået landbrugsstøtte på gennemsnitligt mere end en million kroner i både såkaldt grundbetaling og grøn støtte.

Danmark det land i verden, der producerer flest svin per indbygger. Den kolossale danske husdyrproduktion af svin, fjerkræ, mink og kvæg belaster klima, miljø, natur og folkesundhed.

Det spiller imidlertid ingen rolle, når EU uddeler milliarder til industrien, fordi støttesystemets grundbetaling og den grønne støtte til bedrifterne baseres på landbrugets samlede areal og end ikke skeler til miljøbelastningen fra de husdyr, som hovedparten af landbrugsarealet bruges til at producere foder til.

Intensivt opdræt af kyllinger forårsager store udslip af ammoniak. Foto: Greenpeace.

“Det er ikke raketvidenskab at få den grønne støtte. Den er nemlig hovedsageligt betinget af, hvilke afgrøder der dyrkes og slet ikke af, hvor meget landmandens dyr forurener,” siger Kristian Sloth.

“EU støtter massivt produktion af et af verdens mindst bæredygtige levnedsmidler – nemlig kød. Det er helt skævt, når der er et stærkt behov for markant at reducere både produktionen og forbruget af kød – især i Danmark og den rige del af verden. EU`s landbrugsstøtte, der udgør 38% af hele EU`s budget, burde i stedet præmiere mindre klimabelastende produktion af planteføde til mennesker,” siger Kristian Sloth.

80% af det danske landbrugsareal – eller knap halvdelen af Danmarks samlede landareal – bruges i dag til at producere foder til dyr, der hovedsageligt eksporteres. Denne ubæredygtige produktion understøttes i dag massivt af EU.

Gyllen fra de 30 mio. danske svin bidrager hvert år til Danmarks store udslip af ammoniak. Foto: Finn Birkholm-Clausen.

“Markedet for plantebaseret mad er i stærk vækst, og denne udvikling bør EU fremme ved at forhøje støtten til produktion af økologisk plantemad til mennesker på bekostning af produktion af dyrefoder og dermed kød,” siger Kristian Sloth.

EU-Kommissionen offentliggør i slutningen af maj sit forslag til den kommende landbrugsreform (2021-2027).

Undersøgelsen kan læses her.

Se kort over de 69 mest ammoniakforurenende landbrug i Danmark (2015) her.

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.