Godsejeren får ikke en krone af skatteyderne i Odder Kommune
Odder Kommune afviser blankt det søgsmål om 39 mio. kr. i erstatning for forringede dyrkningsvilkår, som godsejer Johan Koed-Jørgensen har krævet af kommunens skatteydere ved en stævning fra april 2018.
Står det til kommunen og dens sagfører, får den kontroversielle godsejer ikke en krone.
Den kontroversielle godsejer Johan Koed-Jørgensen.
Helhedsplanen erstatter ikke lovgivningen
Et væsentligt argument i godsejerens stævning er den såkaldte ”helhedsplan” for driften af naturforholdene på Åkær Gods, som godsejeren indvilligede i at følge i 1994 som led i en aftale med det daværende Århus Amt.
Godsejerens sagfører, Hans Sønderby Christensen, gør gældende i stævningen, at ”Helhedsplanen” kan karakteriseres dels som en forvaltningsakt, idet planen indeholder en række af afgørelser, dels som en aftale, hvor Århus Amt og Aakær Gods er pålagt gensidige forpligtigelser som følge af de dispensationer og vilkår, der er meddelt i forbindelse med aftalen. Helhedsplanen skulle efter sagførerens mening betyde, at godsejeren en gang for alle har fået afgjort alle fremtidige miljøspørgsmål.
I sit svarskrift går Odder Kommune det klart, at man betragter den påstand som noget sludder.
“Uanset Helhedsplanen eller ej er alle de registrerede områder beskyttet efter naturbeskyttelsesloven, indtil andet bestemmes i konkrete afgørelser. Ændringer i naturtilstanden må først foretages efter en konkret dispensation. Hvis Helhedsplanen bortfalder, må amtet behandle de konstaterede overtrædelser af naturbeskyttelsesloven enkeltvis, ligesom eventuelle dispensationsansøgninger vil blive behandlet enkeltvis. Læs resten
Kvinder elsker økomad
Kvinderne er både dem, der er mest bevidste om værdien af økologi og dem, der køber flest økologiske varer.
ØKOLOGI – Kvinder er mere bevidste om de fordele, der kendetegner økologiske fødevarer, end mænd. Det viser en ny undersøgelse lavet af Epinion for Økologisk Landsforening. Begge køn forventer dog at købe flere øko-varer i fremtiden.
Økologiske varer fylder mere i kvinders indkøbskurve end mænds. Det viser en ny undersøgelse, som er lavet af Epinion for Økologisk Landsforening. Undersøgelsen peger samtidig på, at kvinderne generelt ved mere om de fordele, der kendetegner økologiske varer.
– Undersøgelsen understøtter vores klare forventning om, at jo mere du ved om økologi, jo større er sandsynligheden for, at du køber økologi. Kvinderne er både dem, der er mest bevidste om værdien af økologi, og dem, der køber flest økologiske varer, siger Helle Bossen, chefkonsulent i Økologisk Landsforening.
Chefkonsulent Helle Bossen, ØL.
87 procent af kvinderne er for eksempel enige i, at man skåner sig selv for rester af sprøjtegifte, når man spiser økologisk mad. Det samme gør sig gældende for 80 procent af mændene. Læs resten
Nej til underholdning med vilde dyr på ferierejsen
Flere og flere danske turister fravælger shows, hvor vilde dyr bliver brugt til underholdning. Foto: World Animal Protection.
NATUR – Danske turister afholder sig i stigende grad fra at se og deltage i underholdning med vilde dyr på ferierejsen. Det viser en YouGov-undersøgelse om danskernes ferievaner. Det skriver OrganicToday.dk den 20. juni 2018.
Danskerne er blevet mere kritiske over for shows med vilde dyr på ferierejsen. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for World Animal Protection, der over en periode fra 2014 til 2018 har spurgt danske ferierejsende om deres holdning til shows med vilde dyr.
Andelen af danskere, der tager afstand fra shows med vilde dyr er steget i perioden 2014-2018. I samme periode er også andelen af danskere, der aldrig har oplevet et show med vilde dyr steget.
Det glæder dyrevelfærdsorganisationen World Animal Protection, som i mange år har haft fokus på netop underholdning med vilde dyr. Oplysning er nøglen til forandring, mener Gitte Buchhave, der er direktør i organisationens danske afdeling.
Direktør Gitte Buchhave, World Animal Protection.
– Vi har i årevis informeret om problemet i TV-reklamer og på sociale medier. Vi har krævet af rejsebureauerne, at de tager stilling til de udflugter, de udbyder. Og vi har påvirket Instagram til at skride ind over for selfies med vilde dyr. Så for mig at se er der en klar overensstemmelse mellem vores kampagner og holdningsændringen blandt danskerne, siger Gitte Buchhave.
Godsejer udsteder dummebøde på 39 mio. til skatteyderne i Odder Kommune
Det er denne mand, der kræver 39 mio. kr. af skatteyderne i Odder Kommune. Han hedder Johan Koed-Jørgensen, er landmand og 76 år gammel. Privatfoto.
Den kontroversielle godsejer Johan Koed-Jørgensen har i april 2018 sendt en stævning til Odder Kommune, som han kræver dømt til at anerkende, at en aftaleplan fra 1994 med det daværende Århus Amt fritager godsejeren for at rette sig efter al nyere lovgivning.
Desuden kræver han 39 mio. kr. i erstatning for påstået indtægtstab på grund af kommunens påstået manglende vedligeholdelse af nogle vandhuller og vandløb på godsejerens ejendom.
Forhistorien
I 1993 købte Johan Koed-Jørgensen Aakær Gods syd for Odder i Østjylland. For et sikre en profitabel landbrugsdrift gik godsejeren i gang med at ”genoprette” de mange naturområder på ejendommen, hvilket udløste en stribe konfrontationer med miljømyndighederne i det daværende Århus Amt.
Godsejer og Århus Amt gik i forhandlinger om en helhedsplan for driften af godset, hvis formål var at tilgodese såvel godsejerens indtjening som naturbeskyttelseslovens hensyn.
Helhedsplanen blev godkendt på amtsrådets møde den 14. juli 1994, og et flertal besluttede, at der kunne meddeles de nødvendige dispensationer efter naturbeskyttelsesloven og vandløbsloven, herunder at der blev meddelt dispensationer til fjernelse af vandhuller og diger, opdyrkning af arealer, etablering af dobbeltprofil, oprensning af vandløb samt spuling og retablering af dræn m.fl.
Sagfører Christensens synspunkt
Godsejerens sagfører, Hans Sønderby Christensen, gør gældende i stævningen, at ”Helhedsplanen” kan karakteriseres dels som en forvaltningsakt, idet planen indeholder en række af afgørelser, dels som en aftale, hvor Århus Amt og Aakær Gods er pålagt gensidige forpligtigelser som følge af de dispensationer og vilkår, der er meddelt i forbindelse med aftalen.
Aakjær Gods syd for Odder. Foto: Nico-dk – Eget arbejde, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org.
Sagfører Christensen benævner Helhedsplanen som ”endelig”, dvs. enhver efterfølgende afgørelse må ikke modstride de i Helhedsplanen meddelte dispensationer og tilladelser. Eller sagt mere direkte – enhver senere lovgivning, mv., kan aldrig gøres gældende overfor godsejeren, hvis den strider mod hans interesser som fastlagt i planen.
Ifølge stævningen vedrører sagen følgende problemstillinger:
1. Kan Odder Kommune og Slots- og Kulturstyrelsen tilsidesætte Århus Amts afgørelse fra 19934 om ”Godkendelse af helhedsplan for Aakær Gods” og ”Aftale om helhedsplan for Aakær Gods” ved at udstede og varsle nye og mere byrdefulde forvaltningsakter over for Aakær Gods? (Påstand 1)
2. Kan Slots- og Kulturstyrelsen med bindende virkning for sagsøger udstede et påbud om at retablering af et dige og fravige ”Aftale om helhedsplan for Aakær Gods”? (Påstand 2)
3. Kan Slots- og Kulturstyrelsen med bindende virkning for sagsøger betragte en som beskyttet efter museumsloven, selvom pågældende vejkiste ikke er omtalt som beskyttet i ” Aftale om helhedsplan for Aakær Gods”? (Påstand 3)
4. Kunne Århus Amt i januar 2001 med bindende virkning for sagsøger udstede et regulativ indeholdende nye skærpede krav for Aakjær Å, som skulle erstatte et regulativ fra august 1990, som Århus ved ”Aftale om helhedsplan for Aakær Gods” havde forpligtet sig til at finde anvendelse for Aakær Gods og Aakær Å? (Påstand 4)
5. Kan Odder Kommune forvaltningsretligt gyldigt stille vilkår for udformningen af stensætningen langs Åkær Å, som er i modstrid med ”Aftale om helhedsplan for Aakær Gods” og efterfølgende meddelt dispensation af 26. november 2010 for retablering af stensætningen? (Påstand 5)
6. Har Odder Kommune overholdt sine forpligtelser til at vedligeholde Åkjær Å og fritlægge dræn jf. ”Aftale om helhedsplan for Aakær Gods”? (Påstand 6)
7. Kunne Odder Kommune retmæssigt tilbagekalde tilladelse fra år 2009 til Aakær Gods til at genopdyrke et bestemt areal og dermed fravige ”Aftale om helhedsplan for Aakær Gods”? (Påstand 7)
Hans Sønderby Christensen har kørt en række retssager for protestlandmænd. Hør ham forklare en af de kontroversielle sager her.
8. Er Odder Kommune erstatningsansvarlig for manglende overholdelse af sine forpligtelser til at vedligeholde Åkær Å og fritlægning af dræn jfr. ”Aftale om helhedsplan for Aakær Gods” og uretmæssig tilbagekaldelse af ret til genopdyrkning, som var aftalt, jf. ”Aftale om helhedsplan for Aakær Gods” (Påstand 8).
Dummebøde på 39 mio. kr.
For alle disse benspænd gennem de seneste 24 år kræver godsejer Johan Koed-Jørgensen erstatning. Han vil finde det rimeligt med 39 mio. kr., jf. stævningens påstand:
”Odder Kommune tilpligtes at betale kr. 39.140.000 med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg til betaling finder sted, subsidiært at betale et at retten mindre beløb fastsat i forhold til det mindre dokumenterede værdi- og indtægtstab som følger af, at retten måtte give sagsøger helt eller delvis medhold i påstandene.”
DN-formand Ib Salomon, Odder, vandt over godsejeren i en injuriesag.
Tabte injuriesag mod DN-formand
Godsejer Johan Koed-Jørgensen har tidligere været ude med en retssag omkring naturforholdene på godset, men den tabte han med et brag. Der var tale om en injuriesag mod formanden i Danmarks Naturfredningsforening i Odder, der havde anvendt ordet »uldent« i en omtale af et sagsforløb mellem godset og kommunen. Det var injurierende, mente Johan Koed Jørgensen.
Hertil kommer, at DN-formanden havde skrevet et læserbrev om vandkvaliteten i en sø på godset, hvor det vrimlede med ænder. Også dette læserbrev var en overtrædelse af injurielovgivningen, mente godsejeren.
Der blev fældet dom den 21. juni 2017 ved retten i Horsen, og DN-formanden blev pure frifundet, mens godsejeren blev pålagt at betale 37.500,- kr. i sagsomkostninger.
Læs hele stævningen her.
Første glyphosat-retssag ud af tusinder begynder, mens sagsøgeren kæmper for sit liv
En landbrugsmedhjælper sprøjter med glyphosat. Sagsøgeren Dewayne Johnson brugte kemikaliet 20-30 gange om året. Foto Natural News skærmbillede/Vimeo.
Monsanto kan ændre sit navn, men koncernen kan ikke fjerne de tusindvis af retssager, der er anlagt, fordi kræftpatienter hævder, at dets ukrudtsdæber Roundup har givet dem non-Hodgkins lymfom. Første retssag begynder i næste uge, rapporterer CNN.
Den første sagsøger, der får sin sag for retten, er Dewayne Johnson, en 46-årig far til to, men for Johnson er det en tvivlsom ære. Johnson får en hurtig sagsbehandling, fordi hans læger siger, at han nærmer sig døden. I Californien tillader loven, at retssager får en hurtigere behandling i sådanne tilfælde.
Johnson arbejdede med at skadedyrsbekæmpelse for amtets skolevæsen og brugte Roundup 20-30 gange om året i sit arbejde. Nu har han dage, hvor læsioner dækker 80 procent af hans krop, og han er for syg til at tale. Læs resten
Farvel til fuglelivet i det kemiske landbrugsland
Engang var gulspurven en almindelig fugl i agerlandet, hvor dens melankolske sang “dy-dy-dy-dy-dy-dyyyy” lød fra de levende hegn. I dag er både hegn og gulspurve reduceret så stærkt, at forskere i stigende grad kræver et opgør med det moderne landbrug og hele den økonomiske støttekultur, der finansierer ødelæggelsen af biodiversiteten i landbrugslandet. Foto: Malene Thyssen/www.commons.wikimedia.org.
Siden Anden Verdenskrig har biodiversiteten i den vestlige verden været under voldsomt angreb af effektive landmænd, gartnere og skovdyrkere. Med kemiske våben i form af handelsgødning og sprøjtegifte har disse erhverv gradvis kemisk renset agerlandet, så der i dag næppe er fugls føde at hente over stadig større arealer.
For ekstremt udnyttede lande som Storbritannien og Danmark, hvor dyrkningsfladen optager knap to tredjedele af nationens areal, har tabet af biodiversitet været yderst mærkbart. I Danmark har vi på 40 år mistet over 2,9 mio. fugle af de 22 arter, som er særlig knyttet til agerlandet.
Den internationalt anerkendte ornitolog og forsker, dr. phil Ian Newton fra den britiske statsinstitution Centre for Ecology and Hydrology i Wallingford har samlet den hidtil mest omfattende dokumentation for det moderne landbrugs ødelæggelse af agerlandets biologiske diversitet i bogværket ”Farming and Birds”, der udkom i 2017. Henrik Wejdling, der er hovedbestyrelsesmedlem i Dansk Ornitologisk Forening, har anmeldt bogen i foreningens tidsskrift. Vi bringer anmeldelsen her med forfatterens tilladelse.
Henrik Wejdling, DOF.
Farming and Birds
Af Henrik Wejdling
Det er mildt sagt ikke en overdrivelse, når forlæggeren i sin indledning til denne mursten af en bog om landbrug og fugle skriver, at læseren undervejs vil møde den ene ’nå-så-det-er-derfor—oplevelse’ efter den anden.
Tag f.eks. Newtons forklaring på, hvorfor Ringduen klarer sig så eminent i det moderne landbrugsland, når nu f.eks. Agerhøne og Sanglærke ikke gør det. Svaret er indlysende: Mens Agerhønen og Sanglærken – for at sikre tilstrækkelig tilgang af protein i den intensive vækstfase – må opfostre deres unger på de insekter, der notorisk bliver færre og færre af i agerlandet, så fodrer Ringduen med proteinrig ’kromælk’, som den jo selv udskiller, baseret på sit vanlige vegetabilske fødeindtag, der ikke er begrænset i samme omfang.
Og når hertil kommer, at Ringduen har forstået at skifte vinterens menu af kløverblade ud med de fine blade på vinterrapsen – ja, så har vi en vinder. Når det ikke går Turtelduen lige så godt – ja, så skyldes det ifølge Newton, at den jo til forskel fra de britiske Ringduer er en trækfugl, der jagtligt efterstræbes på såvel trækvejen som antagelig i vinterkvarteret.
Ødelæggelsen af biodiversiteten er mest fremskreden for agerlandets fugle. I Storbritannien har tilbagegangen været på 54 % siden 1970. En tilsvarende halvering er påvist i Danmark. Illustration fra bogen.
Sultkort, usynlige jobs og økokaniner på Folkemødet
Den populære TV-kok Adam Price snakkede godt for Axelborgs økokaniner, som var han betalt for det – hvad han rent faktisk var!
Gylle.dk har haft for travlt i år til at deltage i folkemødet på Bornholm, men lad os bidrage med denne kronik af Kjeld Hansen på nyhedstjenesten DK-Nyt. Den er fra 20.06.2013, men der er næppe den store forskel på lødigheden i landbrugets cirkustelt i år og så for fem år siden. God fornøjelse!
Helt i tråd med erhvervets megalomane selvovervurdering som Danmarks vigtigste havde landbruget sat sig på Folkemødets mest attraktive stadeplads i dagene 13.-15. juni på havnen i Allinge.
Klods op ad det populære værtshus “Røgeriet” havde Axelborg rejst sit kæmpestore cirkustelt. Større end alle andre deltageres, inklusive de politiske partier.
“Vi har Folkemødets flotteste stand og en af de allermest aktive”, pralede minkavler Martin Merrild i landbrugsavisen.dk, og det var ikke helt forkert.
Merrild er formand for lobbyistorganisationen Landbrug & Fødevarer, der påstår at repræsentere samtlige fødevareproducenter og den dertil hørende følgeindustri i Danmark. Det var Merrild, der havde kastet nogle millioner af sine mange medlemskroner i grams for at sikre sig den bedste plads i solen.
Fra denne dyrt betalte scene rakte L&F-direktøren Søren Gade sammen med 50 medarbejdere i fire døgn ud efter Folkemødets godt 60.000 besøgende. Denne forhenværende politiker forsøgte sammenbidt at skabe sympati for landbruget ved at trylle med magiske tal og præsentere de mest forbløffende illusionsnumre for politikere, medier og for det brede publikum. Godt hjulpet af den hurtigtsnakkende TV-kok Adam Price, der var hyret som højt betalt sprechstallmeister.
(forts.)
Læs hele kronikken her: http://www.dknyt.dk/sider/artikel.php?id=67432
Kampen mod havbrug breder sig: NU HOLDES DER BORGERMØDE I GILLELEJE
Havbrug i Kattegat.
Vi har klippet følgende fra Kaninen Katrine fra Endelave på facebook:
MF Trine Torp, SF
“Modstanden mod de industrielle, storforurenende havbrug med kunstige opdrætsfisk breder sig. Nu er der indkaldt til borgermøde i Kulturhavn Gilleleje, hvor SF’s miljøordfører Trine Torp sammen med en stribe andre vil argumentere for, hvorfor en håndfuld havbrugsejere ikke skal have lov til omdanne Kattegat og især kysterne ud for Djursland og Nordsjælland til en stor opdrætszone for opfedning af rognproducerende regnbueørreder. Læs resten
Massiv interesse for økologitilskud skaber grobund for snyd blandt landmænd
De høje tilskudssatser til økologisk landbrugsdrift frister kreative sjæle til at snyde. Ulovligt er det ikke, men langt fra kønt.
Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen glæder sig over, at stadig flere landmænd vil være økologer ifølge en pressemeddelelse den 13. juni 2018. Bagsiden af medaljen nævner ministeren imidlertid ikke. Den viser, at stadig flere konventionelle landmænd vælger økologien udelukkende for pengenes skyld, og at dette fører til kreative former for økosnyd.
Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) er jublende glad for alle de nye økologer, fordi de giver penge til statskassen.
– Økologien buldrer lige nu af sted i Danmark, og danske butikker og supermarkeder har verdensrekord i salg af økologi. Jeg er glad for, at så mange landmænd har lyst til at følge med og omlægge til økologi. Det vil betyde et øget salg af dansk økologi i udlandet til gavn for Danmark og dansk velfærd, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.
Ikke et ord om snyd
Nye aktioner for at forhindre havbrug – begynder på Folkemødet
Nye aktioner går nu i gang for at stoppe planerne om nye havbrug. 37 ansøgninger er der kommet om at få lov til at lave havbrug – især i Kattegat ud for Djurslands kyst. Hvornår eventuelle tilladelser gives, vides ikke. Organisationen Levende Hav med kutteren ”Anton” markerer starten på en landsomfattende underskriftindsamling på Folkemødet på Bornholm fra den 13. til den 17. juni.
På Folkemødet lægger kutteren til kaj i Allinge. Blandt andre præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, og borgmester Jan Petersen fra Norddjurs Kommune vil være om bord og tale imod havbrugene.
Kutteren Anton.
Men det bliver ikke kun på Bornholm kutteren ”Anton” og Levende Hav går i aktion mod havbrug. Kutteren har allerede været i Fakse Ladeplads. Efter Folkemødet fortsætter den til København, Helsingør, Ebeltoft, Sønderborg, Haderslev, Kolding, Bogense og Ballen for at slutte den 8. juli hjemhavnen Bønnerup på Norddjursland. Læs resten
|
|
