“Fisk kan ikke tale” – en fiskers kamp mod Cheminovas forurening
Denne anmeldelse af bogen “Fisk kan ikke tale” er skrevet af Albert Steen-Hansen til DOF-Nordjylland. Vi bringer den med tilladelse fra forfatteren.
Der er formodentligt stadig en del nulevende borgere, især i det nord- og vestjyske, for hvem det ringer, når navnet Rav Aage bringes på banen. Var det ikke noget med Cheminova, giftdepoter, høfde 42, døde fisk og fugle? Jo, i allerhøjeste grad. De fleste af os fulgte med på sidelinjen og husker sporadisk Rav Aages kamp for naturen på Rønland ved Harboøre Tange, mens nogle få den gang aktive støtter endnu har en klar (større eller mindre) erindring om, hvad der skete derude mod vest, hvor havet ”har en fortyndende virkning.”
Ja, hvad foregik der egentlig, vil mange spørge. Svaret får du i bogen ”Fisk kan ikke tale”. Køb den og læs, hvis du tør. Er du først begyndt, slipper du den ikke, førend du er ved vejs ende.
I brevet til sin far med overskriften ”Så lykkedes det far…..” , skriver Bjarne Hansen ”Nu ni år efter du forlod os, er bogen blevet færdig. Håber, du er tilfreds med den?” I sagens natur kan Aage ikke svare, men hvis anmelderen må være så fri at svare på Aages vegne, vil svaret uden tvivl have været et stort ja. I genren dokumentarlitteratur bør bogen have topkarakter. Undertiden er det en ren gyser.
Hvor grønt er Asnæsværket?
Asnæsværket på Asnæs ved Kalundborg er DONG Energy’s største kraftværk med tre aktive blokke, der samlet kan levere 1.057 MW el og op til 741 MJ/s varme. Det første produktionsanlæg, Asnæs 1, blev sat i drift i 1959, og i 1981 blev Asnæs 5,der er Danmarks største kraftværksblok på 640 MW, sat i drift. Kraftværket bruger kul som hovedbrændsel, men den store blok 5 kan også køre på Orimulsion. Olie er reservebrændsel på alle tre aktive blokke. Foto: Wikipedia.
Dette debatindlæg er skrevet af Gry Bossen, klimapolitisk talskvinde, Verdens Skove.
Asnæsværket gøres ”grønt med skattekroner” beretter flere danske medier i anledning af at DONG’s kulfyrede kraftvarmeværk omdannes til at fyre med flis. Mens DONG og Novo Nordisk smider om sig med superlativer og glæde over deres fælles projekt, så forsømmer de fine ord og skåltalerne at nævne de kæmpemæssige udfordringer, der knytter sig til anvendelse af biomasse. Biomasse er et vidt begreb og kan tage mange former.
Supersprøjtegift i majsmarker dræber nabolagets bier
Miljøorganisationer har i årevis protesteret mod de bidræbende sprøjtegifte. Foto: Greenpeace.
I starten af 2010’erne observerede man påfaldende stor dødelighed blandt bi-familier i nærheden af majsmarker i Indiana, Ontario og Quebec. Majs er den afgrøde som lægger beslag på det største dyrkningsareal i Nord-Amerika. Næsten al majs udsæd er behandlet (bejdset) med neonikitinoider (NNI’er), som er en insektgift. Fund af døde bier samt rester af NNI’er i bistader om foråret, vakte mistanke om, at bi-døden kunne hænge sammen med NNI-forurenet støv fra majssåningen. Undersøgelser, som har skullet påvise, om der er sammenhæng mellem bidød og NNIs, har været kritiseret for ikke ar være naturtro, d.v.s. ikke at undersøge effekten af NNI-eksponering som i størrelse og tidsrum svarer til, hvad bierne er udsat for i naturen.
På baggrund af kritikken er der foretaget et studie, som først har undersøgt hvor store koncentrationer af visse agrokemikalier bier er udsat for og hvor længe. Undersøgelsen er lavet efter at Canada påbød brud af støvbindende midler i forbindelse med majssåning for at mindske støvbåren forurening med bl.a. insektgifte.
Bi eller kartoffel – hvad vælger regeringen?
Døde kartoffelmarker koster biernes liv på grund af skrappe sprøjtemidler.
Formanden for Danmarks Biavlerforening Knud Graaskov, skriver denne leder i bladet Tidsskrift for Biavl, juni 2017. Vi bringer artiklen med formandens tilladelse:
Knud Graaskov.
Insektlivet er et af naturens store undere. Bierne f.eks. har været på kloden i over 100 millioner år, og har vist sig i stand til at overleve og tilpasse sig meget betydelige ændringer i naturen. Men i dag udsætter menneskeskabte ændringer i naturen bierne for prøvelser, som både de vilde bier og honningbierne i flere tilfælde har vist sig ikke at kunne klare. Et eksempel på dette er anvendelsen af neonikotinoider, der er et insektmiddel der anvendes til bejdsning af forskellige slags frø før såning. Der er tale om svært nedbrydelige midler, som gennemtrænger hele planten og efterfølgende findes i pollen fra de bejdsede planter.
Landbrugspakken koster borgerne 250 mio. kr. til beskyttelse af drikkevandet
Forbrugerne kommer til at betale, selvom landbruget får alle fordelene af den ekstra gødning.
Vandkunder skal betale op til 250 millioner kroner ekstra på grund af landbrugspakken, viser ny analyse. Landmænd har fået lov til at gøde mere, hvilket påvirker drikkevandet. De kompenserende tiltag, der skal beskytte grundvandet, skal betales over vandregningen. Det skriver DANVA 13. juli 2017. DANVA er interesseorganisationen for alle, der arbejder professionelt med vand og spildevand. Foreningen er en selvstændig nonprofit forening, finansieret af medlemmerne og ved indtægtsdækket virksomhed.
Landmænd har med landbrugspakken fået lov til at bruge op til 20 procent mere nitrat på markerne. Det betyder, at kommuner og vandselskaber skal investere op til 250 millioner kroner ekstra for at forhindre, at drikkevandet får et for højt indhold af nitrat.
Amerikanske stater sagsøger EPA for at undlade forbud mod giftigt pesticid
I slutningen af marts 2017 vedtog Scott Pruitt, chef for den amerikanske miljøstyrelse, U.S. Environmental Protection Agency (EPA), at hans agentur ikke ville lave et direkte forbud mod pesticidet chlorpyrifos, der fremstilles af Dow Chemical. I begyndelsen af juli gik fem amerikanske delstater og Washington D.C. (hovedstaden i USA) med i et sagsanlæg mod EPA, der anklages for, at agenturet ikke gjorde det nødvendige forarbejde, inden beslutningen om chlorpyrifos blev taget. Det skriver EcoWatch, 13. juli 2017.
Den omdiskuterede EPA-chef Scott Pruitt.
Beslutningen kom efter en føderal domstol beordrede EPA til at tage en endelig beslutning om, hvorvidt pesticidet, som Obama administrationen havde foreslået forbudt i 2015, skulle forbydes eller ej. Kemikaliet har været på det amerikanske marked siden 1965 under mærket Lorsban, og indendørs brug af det har været forbudt i mere end et årti.
Lunde Larsens havbrugsplan kommer under EU’s lup
Fra protestaktionen mod havbrug ud for Djursland.
Greenpeace i København skriver i en pressemeddelelse 14. juli 2017:
Efter mange måneders hed debat er kampen imod regeringens havbrugsplaner nu nået helt ind i EU-Kommissionen. Det sker, efter at EU-Parlamentets klagekomité, på indstilling fra SF-politikere i Østjylland og EU-Parlamentet, netop enstemmigt har besluttet at bede EU-kommissionen om at tage sagen op med den danske regering.
“Det, at de danske havbrugsplaner nu kommer helt ind under EU-Kommissionens lup, er opløftende for alle, der har kæmpet imod regeringens kritisable planer om at opskalere burfiskeproduktionen herhjemme. Vi har positive forventninger til, at Kommissionen kan komme det danske havmiljø til undsætning i den her sag,” siger Magnus Eckeskog, havansvarlig i Greenpeace i Danmark.
Skamløs populisme om ulve
Forfatter Jonna Odgaard.
Miljøjournalist Jonna Odgaard skriver om ulvedebatten:
Omfanget af politisk kynisme, skamløs populisme og usaglighed har nået nye højder i den debat, der har fundet sted i denne uge efter nyheden om, at ulveparret i Vestjylland har fået otte hvalpe. MF Pia Adelsteen, DF mener, at ulvene skal skydes og bruger som argument i radioavisen, at den jæger, der filmede de otte hvalpe, har udtrykt frygt for at sende sine børn på cykel til naboen, fordi han bor i nærheden af ulvenes revir.
Det er ren ”Rødhætte og ulven”. Pia Adelsteen henviser til, at når ulvene har hvalpe, så vil de være ekstra aggressive, og det kan gå ud over børnehavebørn, hvis de kommer for tæt på ulvene. Det er en fordomsbaseret påstand grebet ud af den blå luft. Det er aldrig rapporteret noget sted fra i verden, at ulve med unger er særligt aggressive, i modsætning til andre dyrearter som eksempelvis bjørne. Tværtimod. Forskere kan kravle ned i ulvenes hule og tage hvalpene ud til undersøgelse uden at blive angrebet af forældrene. Ulveparret venter blot bekymret i nærheden.
Pia Adelsteen og andre folketingsmedlemmer fra Liberal Alliance og Venstre, der har hylet med i populisme-koret, ved udmærket – eller burde vide – at ulven er en strengt beskyttet art ifølge EU’s Habitatdirektiv og derfor ikke må skydes. Den er også 
beskyttet af dansk naturlovgivning. Og af Bern Konventionen, som Danmark har tilsluttet sig. Hvis de ikke ved det, er det udtryk for en rystende uvidenhed hos folketingspolitikere, der går i medierne med en sag. Hvis de ved det – hvad jeg antager – udtaler de sig altså bevidst mod bedre vidende, bare for at fiske efter stemmer og presseomtale i en agurketid.
Skulle et flertal i folketinget og en minister, der ikke fortjener forstavelsen ”miljø”, få gennemført, at ulvene skal skydes, vil det vække et internationalt ramaskrig. Næsten alle EU-lande har ulvebestande, som de lever med og beskytter. Vore nabolande Sverige og Tyskland har bestande på 300-500 dyr, der lever i områder, som er mindst lige så tæt befolket som Danmark eller tættere. Det ville være fuldstændig grotesk, hvis ikke Danmark kunne finde ud af at leve sammen med 10-15 ulve. Vi ville blive skammet ud og grinet af over hele verden. Er det det, politikerne vil opnå?
Det er udtalelser som dem, nogle folketingspolitikere har leveret om ulve de seneste dage, der får politikerleden hos befolkningen til at stige til kvalmegrænsen.
Jonna Odgaard er miljøjournalist og forfatter. Har udgivet romanerne Ulvens blik (2014) og Shamanens lærling (2016). Romanerne, der er de to første bind i en trilogi, der foregår i Lapplands vildmark og ulve spiller en stor rolle i romanerne. Ulvens blik indeholder 15 faktasider om ulve.
Jonna Odgaard har fulgt den svenske ulveforskning og –debat gennem 15 år og har deltaget i debatten om de danske ulve siden ulvene vendte tilbage til den danske natur i 2012. Hun bor ½ times kørsel fra det vestjyske ulverevir, hvor der nu er kommet otte hvalpe, og vandrer ofte i området. Læs mere på www.ulvensblik.dk
Nye medarbejdere søges!
Redaktionen på gylle.dk udvider, og vi søger nye frivillige medarbejdere.
Har du en journalistisk baggrund og interesserer dig for natur, miljø og landbrug, så har vi plads til dig. Kan du oversætte videnskabelige artikler fra tysk eller engelsk, kan vi også bruge en hjælpende hånd. Og har du forstand på massekommunikation via digitale medier, skal du være velkommen.
Gylle.dk er et nonprofit initiativ, hvor arbejdet bærer lønnen i sig selv.
Kontakt redaktionen på facebook eller direkte til redaktøren!
Breaking news: Havbrug får kolde fødder – Lunde Larsen er tavs
DTU-forsker advarer mod risikoen for større udbredelse af de dræbende havlus, hvis der anlægges havbrug i Kattegat.
Ansøgningen om at anlægge et nyt havbrug ved Glatved ud for Djurslands Kyst er stillet i bero. Det har ansøgeren, Snaptun Fisk Export i Juelsminde, anmodet om. Det skyldes bl.a. usikkerhed om risikoen for de farlige lakselus i havbrug i Kattegat. ‘Problemet lakselus kan have betydning for vores beslutning om at anlægge et nyt havbrug’, skriver Snaptun Fisk Export A/S til Miljøstyrelsen.
Allerede i november sidste år bad Snaptun Fisk Export om at få deres ansøgning om havbrug ved Glatved stillet i bero. Det var, mens den ophedede debat for- og imod havbrug var godt i gang. Ganske bemærkelsesværdigt har miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) hidtil hemmeligholdt denne oplysning overfor folketingets partier.
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har undladt at oplyse Folketingets partier om Snaptun Fisk Exports betænkeligheder ved risikoen for flere havlus i det såkaldte “miljømæssige råderum” i Kattegat trods flere samråd.
Tavshed fra ministeren Læs resten
|
|
