Gør en forskel! Hjælp stæren!

Sort sol er et naturfænomen, der kan ses forår og efterår, når stære på træk samles i store flokke for overnatning, f.eks. i Tøndermarsken i det sydvestlige Danmark. Lige før stærene sætter sig for natten, danner de store flokke mønstre, der næsten formørker solen, heraf navnet sort sol.

Halvdelen af alle stære er forsvundet på bare 45 år

Det er en rigtig god tid at opsætte redekasser til stæren og alle de andre ynglefugle, vi har fornøjelsen af i Danmark, selvom man måske tænker, at der er langt til foråret. Men allerede nu kan du med stor fordel opsætte redekasser. Ikke alene afklimatiserer du kassen, du sikrer også, at fuglene føler sig trygge i et uforstyrret område, når først kasserne bliver nødvendige.

Det skriver Naturbutikken.dk i sit nyhedsbrev den 22. januar 2020.

Stæren er stadig udbredt over det meste af landet, men fødemangel tvinger tilsyneladende bestanden i knæ. Sætter man kasser op, kan det bidrage til mere yngel. Foto: Jens Chr. Schou

I Naturbutikken har de redekasser til enhver pengepung lavet efter forskrifter fra Dansk Ornitologisk Forening. Butikken anbefaler til enhver tid, at man også tænker på bl.a. holdbarheden (og dermed træsorten) men også, hvorvidt træet er FSC godkendt. Redekasserne af douglasgran nyder godt af denne godkendelse. Stærekassen er udført i dansk douglasgran og er derfor både solid og vejrresistent.

Landbruget har halveret bestanden

Læs resten

Nu sker der noget helt nyt for 50 millioner Thise mælkekartoner

Om kort tid bliver Thise Mejeris mælk tappet på en ny klimavenlig karton. De nye kartoner vil helt igennem være baseret på træmasse fra Skandinavien og sikrer en markant CO2 reduktion. Foto: Thise Mejeri

Du kan snart skænke et glas Thise-mælk fra en ny og mere klimavenlig karton, som er baseret 100 % på træ. Det skriver Thise Mejeri i en pressemeddelelse den 14. januar 2020.

Selve pappet i kartonen vil som hidtil stamme fra træmasse fra skandinaviske skove, og fremover vil såvel yder- som indersiden heraf også være helt ubleget. Endvidere vil plastmembranen på kartonens yder- og inderside, der sikrer kvalitet og holdbarhed, fremover være baseret på træolie, der er udvundet af fyrretræer fra skove i Skandinavien.

Det er mejeridirektør Poul Pedersen, der støtter den mørkeblå mælkekarton. Det er disse gamle kartontyper, der nu udskiftes. Foto: Thise

Første gang i Danmark

Læs resten

Storbritannien vil igangsætte en ‘landbrugsrevolution’, når EU’s landbrugsstøtte ophører

Landbrugsstøtte efter Brexit vil kræve en indsats for at støtte offentlige goder, såsom rekreation. Foto: Wikipedia

Når Storbritannien forlader EU i slutningen af ​​måneden, vil det betyde farvel til Europas landbrugsstøttepolitik – og mange forskere ser det som en god ting. I denne uge foreslog den britiske regering radikale ændringer til tre milliarder pund (26,1 mia. kr.) om året i landbrugsudgifter, der vil fokusere pengene til fordel for klima, økosystemer og offentligheden.

”Det er dramatisk og helt kritisk,” siger professor Dieter Helm, økonom ved University of Oxford. ”Dette er en landbrugsrevolution.”

Det skriver Erik Stokstad den 17. januar 2020 for Science.

Professor Dieter Helm. Foto: University of Oxford

I henhold til lovforslaget, der blev præsenteret for parlamentet i denne uge og forventes at blive lov inden for et par måneder, vil landmændene få tilskud, ikke blot til at dyrke jorden – som i det nuværende EU-system – men til at levere “offentlige goder.” Disse inkluderer lagring af kulstof i træer eller jord, forbedring af naturens levesteder med bivenlige blomster og forbedring af den offentlige adgang til landskabet. For at lette overgangen udfases direkte subsidier i en periode over syv år, der begynder i 2021, og de nye betalinger for miljøtjenester testes i pilotprojekter.

”Det kan bestemt få virkelig positive fordele for miljøet,” siger Lynn Dicks, agroøkolog og forsker ved University of Cambridge, der studerer bevarelse af vilde bestøvere.

Agroøkolog Lynn Dicks. Foto: University of Cambridge

EU-støtten sluger 40 % af budgettet

Læs resten

Gylle.dk under angreb?

En ekstrem høj aktivitet på vores nyhedsside i dagene 12.-19. januar 2020 tyder på et fjendtligt forsøg på at blokere en aktuel nyhedsside, men vi efterlyser andre forklaringer, hvis nogle af vore læsere har kendskab til, hvordan den slags angreb udføres – eller en mere fredsommelig forklaring på, hvad der har ramt siden.

Det drejer sig om en unormal aktivitet, der begyndte søndag 12. januar. En gammel artikel om sprøjtegifte fra 3. juli 2017 blev pludselig overmåde populær med flere tusinder af klik. Den påfaldende interesse vågnede samtidig med at vi publicerede artiklen “AU-forskere går atter arm i arm med landbrugets lobbyister”, hvor vi stillede skarpt på samarbejdet mellem den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer og Aarhus og Københavns Universiteter om en to dages plantekongres i Herning.

“Interessen” for den mere end to år gamle artikel voksede eksplosivt. Normalt modtages vore artikler 1000-2000 klik, men allerede søndag var der flere end 4000 klik på den gamle artikel, mandag fik den flere end 10.000 og tirsdag kulminerede interessen med 17.713 (se skærmbilledet ovenfor).

Påfaldende var det, at denne “klik-kampagne” kulminerede netop tirsdag, som var samme dag SEGES og de to universiteter åbnede deres plantekongres i Herning.

Den gamle artikel fra 2017 havde titlen “De ti værste…”. Den rummede en omtale af de i alt ti fødevarer, der tilsammen bidrager med 75 procent af den sprøjtegift, som vi udsættes for gennem maden. Artiklen var baseret på oplysninger fra Danmarks Naturfredningsforening.

Vi fjernede efterfølgende artiklen fra arkivet, men det blokerede ikke for de mange klik. De ramte så bare på selve nyhedssiden.

Er der læsere, der har en kvalificeret mening om, hvad vi har været udsat for – og hvordan vi fremover beskytter os mod den slags “angreb” -, så hører vi gerne nærmere! Benyt kommentarfeltet nedenfor, men hold gerne en saglig tone.

Vi har valgt at genoptrykke den gamle artikel fra 2017, fordi flere har efterspurgt den – artiklen kommer her…

De ti værste…

Udgivet juli 3, 2017 | Af Kjeld Hansen

Læs resten

Forurening dræber 8,3 mio. mennesker årligt

Eksponering for giftig luft, vand, jord og kemikalier dræber 8,3 millioner mennesker over hele verden hvert år ifølge en ny analyse fra Global Alliance on Health and Pollution. Det skriver Niall McCarthy, 20. december 2019 for statista.com.

I analysen advares der om, at forurening dræber tre gange så mange mennesker om året som HIV/AIDS, tuberkulose og malaria kombineret. Forurening dræber også 15 gange så mange mennesker hvert år som krig og andre former for vold. Mindst 90 procent af alle for tidlige dødsfald som følge af forurening forekommer i lav- og mellemindkomstlande.

Indien og Kina er de to lande med flest dødsfald om året med henholdsvis 2.326.711 og 1.865.566 døde. Analysen bemærker, at det ikke er overraskende at se dem øverst på listen, da begge nationer har milliardstore befolkninger og en hurtig industrialisering.

Nigeria rangerer på tredjepladsen for tidlige dødsfald med forurening som årsag med 279.318 døde, efterfulgt af Indonesien med 232.974 og Pakistan 223.836 døde. De Forenede Stater er også blandt de ti værste lande for dødsfald på grund af forurening og rangerer på 7. pladsen med knap 200.000 dødsfald om året.

Problemet er ikke kun begrænset til store industrialiserede nationer med enorme befolkninger og megabyer, der er indhyllet i tæpper af smog. Forurening er den førende dødsårsag i mange lav- og mellemindkomstlande på grund af en kombination af dårlig vandrensning og forurenet indendørsluft. Når det kommer til dødsfald pr. 100.000 indbyggere, har Tchad det højeste tal med 287. Det efterfølges af Den Centralafrikanske Republik med 251 og Nordkorea med 202.

Sprøjtegifte har en vedvarende negativ effekt på biodiversiteten i europæiske landbrugsområder

Denne storstilede europæiske undersøgelse dokumenterer, at anvendelse af insekticider og fungicider har konstant negative effekter på den biologiske mangfoldighed. Insekticider reducerer også det biologiske kontrolpotentiale.

Sprøjtegiftenes betydning for biodiversiteten i agerland og natur har været debatteret heftigt i det seneste års tid mellem en gruppe biodiversitetsforskere og fauna- og flora- kyndige.

Nogle forskere er gået så vidt som at påstå, at anvendelsen af sprøjtegifte er uden betydning for biodiversiteten, hvis blot der udlægges flere områder til naturlig succession.

En enkelt deltager i debatten har sågar fremført en skarp fordømmelse af det økologiske landbrug, og samtidig lovprist den sprøjtegiftbaserede driftsform med pløjefri dyrkning.

Her får du konklusionen fra en storstilet europæisk undersøgelse i otte vest- og østeuropæiske lande, hvor der påvistes vigtige negative virkninger af landbrugsintensivering på vilde planter, løbebiller og fuglearternes mangfoldighed og potentialet for biologisk skadedyrsbekæmpelse. God læselyst!

Undersøgelsens tolv forskere skriver:

I løbet af de sidste 50 år har intensivering af landbruget fået mange vilde planter og dyrearter til at uddø regionalt eller nationalt og har ændret agroøkosystemernes funktion dybt.

Landbrugsintensiveringen har mange komponenter, såsom tab af landskabselementer, forstørrede landbrugs- og markstørrelser og større input af gødning og pesticider. Dog vides meget lidt om det relative bidrag af disse variabler til de store negative effekter på biodiversiteten.

I dette projekt frakoblede vi virkningerne af forskellige komponenter i landbrugsintensiveringen på artsdiversiteten af ​​vilde planter, løbebiller og jordrugende agerlandsfugle og på den biologiske kontrol med bladlus.

Sprøjtegiftene er skadelige for biodiversiteten

I en europæisk undersøgelse i otte vest- og østeuropæiske lande fandt vi derefter vigtige negative virkninger af landbrugsintensivering på vilde planter, løbebiller og fuglearternes mangfoldighed og potentialet for biologisk skadedyrsbekæmpelse, som vurderet ud fra antallet af bladlus taget af rovdyr.

Læs resten

Landbruget kniber udenom, allerede før klimakampen er skudt i gang

Danish Crown-direktør Jais Valeur er udpeget som formand for regeringens klimapartnerskab på fødevare- og landbrugsområdet. Allerede nu stiller han spørgsmålstegn ved, om landbruget vil levere 70 %-reduktionen inden 2030. Foto: Danish Crown

Regeringens målsætning om 70 procents reduktion af CO2-udslippet inden 2030 skal ske med respekt for, at landbrugserhvervet fortsat kan udvikle sig, lød fra Danish Crown-direktør Jais Valeur Han er formand for regeringens klimapartnerskab for landbrugs- og fødevaresektoren, som 10.1 mødtes hos Landbrug & Fødevarer på Axelborg.

Fødevareminister Mogens Jensen (S) vakler også og åbnede på mødet en mulighed for, at landbruget kan slippe med mindre.

Tilsyneladende er der allerede nu, før arbejdet er gået i gang, ved at ske det, som direktør John Wagner advarer mod i et debatindlæg hos MandagMorgen 12.1. Wagner peger på den ”outsourcing af politikudviklingen”, hvor 0,3 pct. af erhvervslivets absolutte topvirksomheder får magten til at bestemme, hvad alle danske virksomheder skal spille ind med i klimakampen. Ifølge Wagner bør de små og mellemstore virksomheder inddrages helt anderledes aktivt i klimakampen, hvis regeringens målsætning skal nås.

Åbner for særbehandling

Danish Crown-direktør Jais Valeur, der er udnævnt til formand for klimapartnerskabet for landbrugs- og fødevaresektoren, sagde bl.a. på Axelborg-mødet, at “det er klart, at vi arbejder ud fra en ambition om de 70 pct. Jeg kan ikke stå og love, at det leverer vi lige præcis. Men det er ambitionen.”

Fødevareminister Mogens Jensen (S) er parat til at lade landbruget slipper billigere end andre erhverv med klimaindsatsen. Foto: Fødevareministeriet.

Og fødevareminister Mogens Jensen (S) kom ham i møde: “Når vi har samtlige bud fra sektorerne inde, kan vi se på, hvordan det ser ud samlet set, for det er heller ikke sikkert, at de 70 pct. i gennemsnit skal nås inden for alle sektorer. Det kommer an på, hvad bidragene er.”

Læs resten

Vi flyver mere og mere

Når danskere og andre rejsende tager flyet fra danske lufthavne, så går turen i stigende grad til destinationer, som ligger 2.001-3.000 km væk. Klimatragedien har endnu ikke sat sine spor i flytrafikken. Foto: Adrian Pingstone/Wikimedia

Antallet af passagerer, som flyver fra danske lufthavne, er steget med 20 pct. på fire år. Og der har især været vækst på de lange og mellemlange flyruter. Det skriver Theis Stenholt Engmann for Danmarks Statistik, 9. januar 2020.

Når danskere og andre rejsende tager flyet fra danske lufthavne, så går turen i stigende grad til destinationer, som ligger 2.001-3.000 km væk. Dette svarer omtrent til en rejse til yderkanten af Europa eller til Nordafrika og kan betegnes som en mellemlang flyrejse.

Kilde: Danmarks Statistik; se artiklen.

Denne type rejse tog 4,3 mio. flyrejsende på i 2018, hvor 3,2 mio. flyrejsende gjorde det samme i 2014. Det er en stigning på 35 pct.

Næsthøjeste vækst har der været i rejser, som går 3.001-5.000 km væk. Disse typer flyrejser er steget med 31 pct. på fire år. Eksempler på disse rejser kan være rejser til Mellemøsten og Asien indtil Kina og betegnes i denne artikel som lange flyrejser.

Læs resten

Kom så Lea Wermelin – kan vi stole på dig?

Vil miljøminister Lea Wermelin (S) følge forsigtighedsprincippet og forbyde azol-svampemidlerne, eller vil hun prioriterer kemisælgernes interesser over befolkningens sundhed og landbrugets renomme? Foto: Regeringen

Reststoffer fra de såkaldte azol-midler siver ned i grundvandet i stort omfang, viser ny rapport. Danmarks Naturfredningsforening opfordrer miljøminister Lea Wermelin til at gribe ind og forbyde stofferne.

Citat fra Miljøstyrelsens hjemmeside.

SPRØJTEGIFT – Der er massive problemer med grundvandsforurening fra stoffet 1,2,4-triazol. Det viser en ny foreløbig rapport fra forskningsinstitutionen GEUS, som DR har fået aktindsigt i.

Tidligere har der tvivl om, hvorvidt fundet af stoffet i grundvandet har skyldes tidligere tiders brug af andre stoffer, men med den ny rapport kan forskerne nu slå fast, at de svampegifte, som altså lovligt kan anvendes i dag, siver ned i det danske grundvand.

Triazol er et nedbrydningsprodukt fra svampegifte, der anvendes på danske korn-, raps- og kartoffelmarker, og de hører til gruppen af såkaldte azolmidler.

Læs resten

AU-forskere går atter arm i arm med landbrugets lobbyister

Trods de senere års afsløringer af omfattende uregelmæssigheder i forholdet mellem landbrugets lobbyister og forskere på Aarhus Universitet fortsætter det tætte samarbejde, og med en af universitetets mere kontroversielle forskere som formidler. Som repræsentant for Aarhus Universitet har den tidligere institutleder Erik Steen Kristensen fra Institut for Agroøkologi hjulpet lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer med at skrue programmet sammen for årets store plantekongres.

Erik Steen Kristensen, fhv. institutleder

Erik Steen Andersen blev fyret i september 2019 som ansvarlig for det stærkt kritiserede samarbejde med landbruget om ”oksekødsrapporten”, men han har i al stilhed fortsat makkerskabet med landbruget som repræsentant for Aarhus Universitet. Til 38 af konferencens indslag leverer Aarhus Universitet gratis forskere, hvoraf mange er ansatte fra det skandaleramte Institut for Agroøkologi.

Ifølge programmet for Plantekongres 2020 er det en styregruppe fra Aarhus og Københavns Universiteter som sammen med den private forening Landbrug & Fødevarer arrangerer en storstilet plantekongres i Herning i dagene 14.- 15. januar 2020. Kongressen er delvis finansieret gennem omfattende sponsorstøtte fra en række virksomheder med økonomiske interesser i landbruget, men kun Landbrug & Fødevarer kender budgettet.

De tre arrangører af Plantekongres 2020 præsenteres side og side, men det er Landbrug & Fødevarer, der styrer økonomien gennem sit videnscenter.

Kræver armslængde mellem forskere og eksterne parter

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.