Naturjuristen og alle de andre arter
Hvad vil der ske, hvis vi ud fra en juridisk synsvinkel betragter naturen som et levende væsen med samme rettigheder som et menneske? Det spørgsmål forsøger Katarina Hovden at besvare i dette interview med journalist Lasse Højsgaard for forskerforum.dk
For et stykke tid siden kunne man læse om en retssag, der fik mange til at ryste på hovedet. Den handlede om et foto – en selfie – som en abe i Indonesien ved navn Naruto havde taget af sig selv med et kamera, som en fotograf havde lagt til den. Resultatet var et fantastisk billede, der er blevet brugt utallige gange. En dyrerettighedsorganisation valgte imidlertid at lægge sag an på abens vegne for at få del i de indtægter, som billedet – Narutos billede – havde genereret.
Retssagen kom til at køre over flere år, men aben endte med at tabe. Et “pjattet” sagsanlæg, sagde dommeren Randy Smith, der lagde vægt på, at dyr ikke kan tale og således ikke anlægge sager ved retten.
Men måske er dommer Smiths logik ved at blive overhalet af nye, progressive vinde. Ideen om at tildele naturen de samme juridiske rettigheder, som vi mennesker har, har de senere år udviklet sig fra teoretiske spekulationer til realpolitik flere steder i verden. Og retssager, hvor naturen er den ene part, kan være lige om hjørnet.
“I den virkelighedskonstruktion, vi har bygget vores love på, er menneskene de eneste, der betyder noget, og alt andet er til, for at vi kan bruge og udnytte det. Den nye tankegang er, at vi ikke er de eneste arter af betydning på planeten, og at andre arter ses som individer, der har en værdi i sig selv,” forklarer Katarina Hovden.
Læs restenAnnonce: Ny bog endevender dansk landbrug
| Forgældet, forgiftet og fordømt. Miljøjournalist Kjeld Hansen gør i ny debatbog status over dansk landbrug. |
| Kjeld Hansen: Farvel til dansk landbrug ”0,6 procent af den danske befolkning har hånds- og halsret over 62 procent af landet. Disse jordejere har skabt verdens hårdest opdyrkede land, men uden at levere en samfundsmæssig gevinst, der står mål med privilegierne. Derudover er biodiversiteten i agerlandet banket helt i bund. Alle tal og tendenser, jeg præsenterer her i bogen, peger på den samme konklusion: Vi bruger landet helt forkert.” Sådan lyder det fra miljøjournalist og samfundsdebattør Kjeld Hansen, der i debatbogen Farvel til dansk landbrug påpeger, hvor fejlagtig den liberale lovgivning siden 2001 har været for dansk landbrug – både økonomisk og moralsk. Gælden er enorm, beskæftigelsen i bund, og landbokulturen er stort set udslettet. Trods omfattende liberaliseringer gennem de seneste 20 år og milliarder af støttekroner overlever de fleste danske landbrug kun ved hjælp af pengene fra EU. Alligevel opretholder samfundet med alle midler verdens mest intensive landbrug. Prisen er et vandmiljø, der flyder med gylle og sprøjtegifte i hver anden drikkevandsboring, mens landmænd truer med retssager, hvis ikke de må sprøjte videre. Fuglene er flygtet fra agerlandet, hvor selv lærken er blevet sjælden. Den danske natur er blandt de ringeste i hele Europa, mens svin, mink, malkekøer og kyllinger mistrives i de enorme husdyrfabrikker. Ønsker vi at bremse klimakrisen, redde biodiversiteten og genskabe respekten for den danske landmand, er der kun én vej frem: mere plads til naturen, langt færre svin og nul sprøjtegifte. Og landbrugets fortsatte effektivisering må ophøre med at være et mål i sig selv. Fremtidens landbrug bør have som formål at skabe velfærd, liv og lykke gennem øget bosætning i landdistrikterne, og midlet dertil er produktion af sunde fødevarer i harmoni med naturen. |
Toppen af isbjerget
Nedsmeltningen af de polare iskapper er et centralt diskussionspunkt, når man undersøger effekten af klimaændringer på vores planet.
Denne infographic fra statista.com bruger Grønlands iskappe som eksempel og anvender aktuelle tal til at fremhæve virkningen af den globale opvarmning og de effekter, dette har på isen og de omkringliggende havniveauer. I et skridt væk fra klassisk datavisualisering har statista.com tegnet en detaljeret illustration af Grønlands landkort for at skabe et virkningsfuldt billede af en truet region.
Tekst: Lottie Needham, statista.com, den 5. november 2019.
Så kører hun med svinebussen
En læser har sendt os dette lille sommereventyr fra et besøg på Fejø i Smålandshavet nord for Lolland.
Og det er ganske vist!
De skovler penge ind på plantebaseret fars
Virksomheden Beyond Meat leverede sin tredje kvartalsvise indtjeningsrapport som et børsnoteret selskab mandag og overgik dermed Wall Street-forventningerne. Producenten af de ærtebaserede alternative kødprodukter, der er populære i burgere, oplevede at se sin nettoindtægt stige 250 procent over året, da det i stigende omfang skifter til distribution i partnerskab med restauranter og andre fødevarevirksomheder i modsætning til hovedsageligt at stole på eget detailsalg.
Det skriver Felix Richter, den 29. oktober 2019, for statista.com.
Virksomhedens nettoomsætning beløb sig til $ 92 millioner for kvartalet, hvilket er en stigning fra kun $ 26,3 millioner sidste år. Til trods for væksten faldt aktieværdien så meget som 15 procent i udvidet handel, skønt den til sidst genvandt halvdelen af deres værdi. Kursen er 6,72 kr. for 1 dollars.
”Vi er meget tilfredse med vore tredje kvartalsresultater, der afspejler fortsat fremdrift på tværs af vores forretning og markerer en vigtig milepæl, da vi opnåede vores første nettoindtægt nogensinde,” udtalte Ethan Brown, Beyond Meat’s CEO i en erklæring. Han fortsatte med at sige, at “vi forbliver fokuseret på at udvide vores distributionsfodaftryk, både indenlandske og i udlandet, opbygge vores brand, introducere nye innovative produkter på markedet og styrke vores infrastruktur og interne kapaciteter til at fremskynde vores fremtidige vækst.”
Klimaspecialister undersøger forekomsten af fine partikler i Arktis som årsag til klimaændringer i nord
Det tyske forskningsskib Polarstern har påbegyndt sin iskolde rejse i september 2019 over det arktiske ocean. I et helt år vil isbryderen drive med pakisen, mens videnskabsfolk ombord foretager deres målinger.
Fire forskere fra University of Helsinki er med om bord, og de vil analysere den arktiske atmosfære og de processer, der finder sted i den, såsom dannelse af fine partikler. Observationer, der blev foretaget i løbet af det årelange projekt, vil hjælpe med at gøre stadig mere nøjagtige modeller for klimaændringer.
”Det, vi er mest interesseret i, er forandringer, da den nordlige halvkugle ændrer sig i et så skræmmende radikalt tempo,” siger forskningskoordinator Tuija Jokinen.
Jokinen er en af de 600 forskere, der skal arbejde på skibet i det kommende år, og som hver vil tilbringe en periode på cirka to måneder om bord. På ethvert tidspunkt vil fartøjet transportere ca. 100 videnskabsfolk. Derudover tager det en ekstra måned at komme til og fra skibet.
Lauriane Quéléver, en doktorand fra Institute for Atmospheric and Earth System Research (INAR) er allerede om bord i den første fase af ekspeditionen, mens doktorand Tiia Laurila går ombord på skibet til den fjerde fase, Tuija Jokinen for den femte fase og Zoé Brasseur til den sjette etape om sommeren.
Gruppen har også modtaget træning i ekspeditionens krævende forhold, såsom levering af førstehjælp, søredning, røgdykning og beskyttelse mod isbjørne.
Radio4-vært kræver fyring af nyhedschef på TV-avisen
Utilfredshed med TV-avisens dækning af det store naturtopmøde på Marienborg mandag den 4. november 2019 har udløst rasende protester fra biologer og naturdebattører på de sociale medier. Flere opfordrer til at klage over udsendelsen, mens den nyslåede Radio4-vært på naturprogrammet ”Vildspor” ligefrem kræver DR-nyhedsredaktøren fyret.
De rasende protester går på vinklingen i det 7:10 minutter lange indslag i 21.30-nyhederne mandag aften. Nyhedschef Eva Schulsinger havde valgt at fokusere på landbrugets krav om økonomisk kompensation for at opgive dyrkningen af lavbundsjorde, som forudsætning for at dæmpe klimapåvirkningen og samtidig frigøre arealer til mere natur. Denne prioritering fandt mange biologer helt forfejlet.
Kritikken blev f.eks. udtrykt af biolog Anders Horsten fra Mariagerfjord Kommune på facebook kl. 21:46 samme aften:
”Statsministeren havde i dag indkaldt til et topmøde forud for arbejdet med at lave en biodiversitetspakke, der skal beskrive, hvordan vi redder resterne af den danske natur.
Så jeg sad spændt foran fjerneren klokken 21.30 for at høre, hvordan DR’s skarpe journalister ville rapportere fra dagens møde.
Men ak ja, det gik, som det plejer: det hele endte i klima, lavbundsjorder og landbrug, og der var ikke ét ord om, hvordan vi skal håndtere den truede og sårbare natur.
Bare ikke godt nok at end ikke DR har forstået, at natur- og klimakrisen ikke er det samme, og at gode klimatiltag ikke nødvendigvis hjælper den truede natur.
Øv!”
Frustrationen over det manglende fokus på den truede natur fik flere andre biologer og naturvenner til at rase mod DR og bl.a. true med at klage over nyhedsredaktøren. Det mest rabiate krav blev dog fremsat af Radio4-værten Rasmus Ejrnæs, der har naturprogrammet ”Vildspor”. I en kommentar på facebook skriver Ejrnæs:
”De skal bare fyre redaktionschefen for manglende evner.”
Redaktionen har forsøgt at indhente en kommentar fra Radio4-ledelsen til den markante udtalelse, men først 6. november kl. 15:02 lykkedes det af få kontakt til programchef Rikke Hedman. I en mail skriver programchefen, at hun ikke bekymrer sig om, hvad Radio4-værterne udtaler sig om: “Kommentaren er Rasmus Ejnæs’ private. Den har ikke noget med hans virke på Radio4 at gøre og sker helt for egen regning, så det blander jeg mig ikke i.”
Miljøstyrelsen afviser kritik af naturtype-tjek
I bogen ”HEDEN” fra 2019 rejser biolog Hans Jørgen Degn en sønderlemmende kritik af Miljøstyrelsens metodevalg til belysning af naturtilstanden i de danske Natura2000- områder. Som beskrevet i anmeldelsen af bogen på gylle.dk (se ovenfor) påviser forfatteren, at metoden medfører en voldsom forskønnelse af virkeligheden.
Redaktionen har forelagt kritikken for den ansvarlige kontorchef i Miljøstyrelsen, Helle Pilsgaard, der finder kritikken skudt over målet. Nedenfor bringes uddrag af styrelsens svar samt en kortfattet kommentar fra Hans Jørgen Degn.
Miljøstyrelsen skriver den 22. oktober 2019:
”Hans Jørgen Degn mener, at det er forkert, at systemet lægger op til at sammenveje et strukturindeks, der gælder for hele arealet med et artsindeks, der gælder for en dokumentationscirkel på 5 m (dvs. 78,5 m2) og derefter bruger det til at beregne en naturtilstand, som gælder hele arealet. Ved at tilstræbe at placere dokumentationscirklen et sted, hvor vegetationen er bedst udviklet, mener han, at Miljøstyrelsen kan trække de mere artsfattige dele af heden med op i den samlede vurdering. Degn mener derfor, at metoden er misvisende i forhold de faktiske forhold.
Her er det vigtigt at være opmærksom på, at formålet med artslisten i dokumentationscirklen ikke er at repræsentere arealet, men derimod at dokumentere, at naturtypen er til stede på arealet. Er det tilfældet, og er artsindeks højt samtidig med, at strukturindekset viser åbenlyse problemer i form af et lavt indeks som følge af f.eks. tilgroning, invasive arter, ændret hydrologi eller lignende, så er det et signal om, at en indsats kan bevare de værdifulde arter på arealet, hvis tilstanden atter rettes op.
Læs restenModerne industrilandbrug er skyld i voldsom tilbagegang blandt sommerfugle på de tilstødende områder
Nær intensivt dyrkede marker, der regelmæssigt sprøjtes med pesticider, er mangfoldigheden og antallet af sommerfugle markant lavere end i naturområder. Undersøgelserne dementerer dermed enkelte biodiversitetsforskeres anbefaling af ukrudtsmidler som blot et uskadeligt værktøj i landmandens værktøjskasse.
Enge, der støder op til intensivt dyrkede landbrugsområder, er hjemsted for mindre end halvt så mange sommerfuglearter som tilsvarende områder i naturreservater. Antallet af individer er endda nede på en tredjedel af dette antal. Det er de foruroligende resultater fra et forskerteam ledet af Jan Christian Habel ved det tekniske universitet i München (TUM) og Thomas Schmitt ved Senckenberg Nature Research Society. Resultaterne fremgår af en artikel fra marts 2019. Tilsvarende resultater er opnået i danske undersøgelser.
Tyskland er hjemsted for ca. 33.500 arter af insekter – men antallet falder dramatisk. Af de 189 arter af sommerfugle, der i øjeblikket er kendt fra Tyskland, er 99 arter på rødlisten, 5 er allerede udryddet, og yderligere 12 arter er udryddelsestruet.
Nu har et team ledet af prof. Jan-Christian Habel fra Institut for Terrestrisk Økologi ved Det Tekniske Universitet i München og Professor Thomas Schmitt, direktør for Senckenbergs tyske Entomologiske Institut i Müncheberg i Brandenburg, undersøgt de specifikke effekter af intensiteten af landbrugsbrug på sommerfuglefaunaen.
Nedsat biodiversitet også på områder omkring intensivt dyrkede marker
Læs restenMarkager fortjener al den moralske opbakning, han kan få
Selv de værste bøllemetoder må ikke presse forskningsfriheden, skriver Camilla Gregersen, formand i Dansk Magisterforening, den 23.10 i omnibus.dk med henvisning til, at interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug har valgt at stævne professor Stiig Markager fra AU. Omnibus er den officielle avis for ansatte og studerende ved Aarhus Universitet.
Hvis det ikke var så beskæmmende, ville det være svært at undgå at trække på smilebåndet, når man hører om Bæredygtigt Landbrugs sagsanlæg mod AU-forsker Stiig Markager. For der er noget komisk og barnagtigt over at hive folk i retten, fordi man er blevet fornærmet og ikke evner at modargumentere på normal og redelig vis.
Men desværre er der ikke rigtigt noget at grine ad. For Bæredygtigt Landbrugs sagsanlæg er en bølleagtig tilgang, der har til formål at true folk til tavshed, og der er således tale om et alvorligt angreb på ytringsfriheden og på forskningsfriheden.
Læs resten
|
|
