Miljøminister: Landbrugsstøtte ”skal fortjenes”

Landbrugsstøtten i Storbritannien er under forandring som følge af Brexit.

Landbrugsstøtte skal i fremtiden være fortjent fremfor bare uddelt, har Storbritanniens miljøminister, Michael Gove, udtalt. Landmænd vil kun få støtte, hvis de går med til at beskytte miljøet og forbedre landdistrikterne, mener Gove. Beslutningen er en del af det, han kalder sin vision for et ’grønt Brexit’. Det skriver BBC 21. juli 2017.

Landbrugets ledere vil have at de nuværende £3 mia. (250 mia. DK kroner) skal bruges på miljøet, mere infrastruktur til udvikling af landbrugsvirksomheder og til at fremme britiske madvarer.

Læs resten

Californien kategoriserer Monsantos Roundup som kræftfremkaldende

Glyphosat, der et herbicid og den aktive ingrediens i Monsantos populære Roundup ukrudtsmiddel, blev 7. juli i år tilføjet på den amerikanske delstat Californiens liste over kemikalier, der er kendt for at være kræftfremkaldende, meddelte en afdeling af delstatens miljøstyrelse, Environmental Health Hazard Assessment (OEHHA), i juni i år. Det skrev nyhedsbureauet Reuters 26. juni 2017.

Monsanto har besluttet at fortsætte koncernens juridiske kamp mod denne beslutning, som Monsanto kalder for ”uberettiget på grundlag af videnskab og loven.”

Verden over protesterer miljøgrupper mod Monsantos produkter.

Læs resten

Vandrådet – et skib foruden vand!

TØS har et stort antal frivillige, der gør et kæmpearbejde for at sikre gode fiskebestande. Sågar laks har man konstateret i Tuse Å i 2014.

Vi har modtaget denne levende beretning om livet i vandrådene. Den er skrevet af Rune Hylby, der er formand for Tuse Å’s Ørredsammenslutning (TØS) ved Holbæk. God fornøjelse med læsningen!

Da den nu afgåede fødevareminister, Eva Kjær Hansen (V) erklærede krig mod ”de forhadte vandløb”, lovede hun landbruget, at en masse små vandløb skulle tages ud af vandplanerne og derfor ikke behøvede leve op til vandrammedirektivet og dermed god økologisk tilstand.

Rune Hylby, TØS-formand.

En lige lovlig frisk håndtering af EU-direktivet, for med vandrammedirektivet følger også en pose penge fra EU, netop til at bevare ”De forhadte vandløb” og den gode økologiske tilstand.

Hvert eneste lille vandløb, der pilles ud af vandplanerne kommer dermed til at koste de danske skatteydere penge, idet EU-tilskuddet bortfalder og i fremtiden skal håndteres for borgernes penge.

Ikke desto mindre sidder vi i øjeblikket og kigger på vandløb, der kan eller skal tages ud af vandplanerne.

Læs resten

“Fisk kan ikke tale” – en fiskers kamp mod Cheminovas forurening

Denne anmeldelse af bogen “Fisk kan ikke tale” er skrevet af Albert Steen-Hansen til DOF-Nordjylland. Vi bringer den med tilladelse fra forfatteren.

Der er formodentligt stadig en del nulevende borgere, især i det nord- og vestjyske, for hvem det ringer, når navnet Rav Aage bringes på banen. Var det ikke noget med Cheminova, giftdepoter, høfde 42, døde fisk og fugle? Jo, i allerhøjeste grad. De fleste af os fulgte med på sidelinjen og husker sporadisk Rav Aages kamp for naturen på Rønland ved Harboøre Tange, mens nogle få den gang aktive støtter endnu har en klar (større eller mindre) erindring om, hvad der skete derude mod vest, hvor havet ”har en fortyndende virkning.”

Ja, hvad foregik der egentlig, vil mange spørge. Svaret får du i bogen ”Fisk kan ikke tale”. Køb den og læs, hvis du tør. Er du først begyndt, slipper du den ikke, førend du er ved vejs ende.

I brevet til sin far med overskriften ”Så lykkedes det far…..” , skriver Bjarne Hansen ”Nu ni år efter du forlod os, er bogen blevet færdig. Håber, du er tilfreds med den?” I sagens natur kan Aage ikke svare, men hvis anmelderen må være så fri at svare på Aages vegne, vil svaret uden tvivl have været et stort ja. I genren dokumentarlitteratur bør bogen have topkarakter. Undertiden er det en ren gyser.

Læs resten

Hvor grønt er Asnæsværket?

Asnæsværket på Asnæs ved Kalundborg er DONG Energy’s største kraftværk med tre aktive blokke, der samlet kan levere 1.057 MW el og op til 741 MJ/s varme. Det første produktionsanlæg, Asnæs 1, blev sat i drift i 1959, og i 1981 blev Asnæs 5,der er Danmarks største kraftværksblok på 640 MW, sat i drift. Kraftværket bruger kul som hovedbrændsel, men den store blok 5 kan også køre på Orimulsion. Olie er reservebrændsel på alle tre aktive blokke. Foto: Wikipedia.

Dette debatindlæg er skrevet af Gry Bossen, klimapolitisk talskvinde, Verdens Skove.

Asnæsværket gøres ”grønt med skattekroner” beretter flere danske medier i anledning af at DONG’s kulfyrede kraftvarmeværk omdannes til at fyre med flis. Mens DONG og Novo Nordisk smider om sig med superlativer og glæde over deres fælles projekt, så forsømmer de fine ord og skåltalerne at nævne de kæmpemæssige udfordringer, der knytter sig til anvendelse af biomasse. Biomasse er et vidt begreb og kan tage mange former.

Læs resten

Supersprøjtegift i majsmarker dræber nabolagets bier

Miljøorganisationer har i årevis protesteret mod de bidræbende sprøjtegifte. Foto: Greenpeace.

I starten af 2010’erne observerede man påfaldende stor dødelighed blandt bi-familier i nærheden af majsmarker i Indiana, Ontario og Quebec. Majs er den afgrøde som lægger beslag på det største dyrkningsareal i Nord-Amerika. Næsten al majs udsæd er behandlet (bejdset) med neonikitinoider (NNI’er), som er en insektgift. Fund af døde bier samt rester af NNI’er i bistader om foråret, vakte mistanke om, at bi-døden kunne hænge sammen med NNI-forurenet støv fra majssåningen. Undersøgelser, som har skullet påvise, om der er sammenhæng mellem bidød og NNIs, har været kritiseret for ikke ar være naturtro, d.v.s. ikke at undersøge effekten af NNI-eksponering som i størrelse og tidsrum svarer til, hvad bierne er udsat for i naturen.

På baggrund af kritikken er der foretaget et studie, som først har undersøgt hvor store koncentrationer af visse agrokemikalier bier er udsat for og hvor længe. Undersøgelsen er lavet efter at Canada påbød brud af støvbindende midler i forbindelse med majssåning for at mindske støvbåren forurening med bl.a. insektgifte.

Læs resten

Bi eller kartoffel – hvad vælger regeringen?

Døde kartoffelmarker koster biernes liv på grund af skrappe sprøjtemidler.

Formanden for Danmarks Biavlerforening Knud Graaskov, skriver denne leder i bladet Tidsskrift for Biavl, juni 2017. Vi bringer artiklen med formandens tilladelse:

Knud Graaskov.

Insektlivet er et af naturens store undere. Bierne f.eks. har været på kloden i over 100 millioner år, og har vist sig i stand til at overleve og tilpasse sig meget betydelige ændringer i naturen. Men i dag udsætter menneskeskabte ændringer i naturen bierne for prøvelser, som både de vilde bier og honningbierne i flere tilfælde har vist sig ikke at kunne klare. Et eksempel på dette er anvendelsen af neonikotinoider, der er et insektmiddel der anvendes til bejdsning af forskellige slags frø før såning. Der er tale om svært nedbrydelige midler, som gennemtrænger hele planten og efterfølgende findes i pollen fra de bejdsede planter.

Læs resten

Landbrugspakken koster borgerne 250 mio. kr. til beskyttelse af drikkevandet

Forbrugerne kommer til at betale, selvom landbruget får alle fordelene af den ekstra gødning.

Vandkunder skal betale op til 250 millioner kroner ekstra på grund af landbrugspakken, viser ny analyse. Landmænd har fået lov til at gøde mere, hvilket påvirker drikkevandet. De kompenserende tiltag, der skal beskytte grundvandet, skal betales over vandregningen. Det skriver DANVA 13. juli 2017. DANVA er interesseorganisationen for alle, der arbejder professionelt med vand og spildevand. Foreningen er en selvstændig nonprofit forening, finansieret af medlemmerne og ved indtægtsdækket virksomhed.

Landmænd har med landbrugspakken fået lov til at bruge op til 20 procent mere nitrat på markerne. Det betyder, at kommuner og vandselskaber skal investere op til 250 millioner kroner ekstra for at forhindre,  at drikkevandet får et for højt indhold af nitrat.

Læs resten

Amerikanske stater sagsøger EPA for at undlade forbud mod giftigt pesticid

I slutningen af marts 2017 vedtog Scott Pruitt, chef for den amerikanske miljøstyrelse, U.S. Environmental Protection Agency (EPA), at hans agentur ikke ville lave et direkte forbud mod pesticidet chlorpyrifos, der fremstilles af Dow Chemical. I begyndelsen af juli gik fem amerikanske delstater og Washington D.C. (hovedstaden i USA) med i et sagsanlæg mod EPA, der anklages for, at agenturet ikke gjorde det nødvendige forarbejde, inden beslutningen om chlorpyrifos blev taget. Det skriver EcoWatch, 13. juli 2017.

Den omdiskuterede EPA-chef Scott Pruitt.

Beslutningen kom efter en føderal domstol beordrede EPA til at tage en endelig beslutning om, hvorvidt pesticidet, som Obama administrationen havde foreslået forbudt i 2015, skulle forbydes eller ej. Kemikaliet har været på det amerikanske marked siden 1965 under mærket Lorsban, og indendørs brug af det har været forbudt i mere end et årti.

Læs resten

Lunde Larsens havbrugsplan kommer under EU’s lup

Fra protestaktionen mod havbrug ud for Djursland.

Greenpeace i København skriver i en pressemeddelelse 14.  juli 2017:

Efter mange måneders hed debat er kampen imod regeringens havbrugsplaner nu nået helt ind i EU-Kommissionen. Det sker, efter at EU-Parlamentets klagekomité, på indstilling fra SF-politikere i Østjylland og EU-Parlamentet, netop enstemmigt har besluttet at bede EU-kommissionen om at tage sagen op med den danske regering.

“Det, at de danske havbrugsplaner nu kommer helt ind under EU-Kommissionens lup, er opløftende for alle, der har kæmpet imod regeringens kritisable planer om at opskalere burfiskeproduktionen herhjemme. Vi har positive forventninger til, at Kommissionen kan komme det danske havmiljø til undsætning i den her sag,” siger Magnus Eckeskog, havansvarlig i Greenpeace i Danmark.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.