Det kører bare for Naturmælk
Naturmælk har oplevet en markant fremgang i omsætningen i det seneste regnskabsår. Fra at have solgt for 319 mio. kr. i 2016/17 steg omsætningen til hele 371 mio. kr. for det økologiske andelsmejeri. Det skriver landbrugsavisen.dk den 10. december 2018.
Samtidig steg resultatet til det højeste nogensinde, nemlig hele 6,55 mio. kr. Bundlinjen er især bemærkelsesværdig, idet det foregående år endte i rødt, med hele -2,56 mio. kr. Dengang var årsagen overtagelsen af det sjællandske Øllingegaard, der havde det økonomisk svært, samtidig med at Naturmælk prioriterede at betale en højere mælkepris til andelshaverne, end der egentlig var økonomi til.
Direktør i Naturmælk Leif Friis Jørgensen er helt forståeligt glad og tilfreds: “Det er både den største top og bund nogensinde,” siger han om de to afgørende linjer i regnskabet, til Avisen Danmark.
Mejeribossen fortæller, at årsagen til fremgangen skal findes i forbrugernes stigende valg af Ø-mærket mejeriprodukter. Men også at Naturmælk har fået foden inden for i det buldrende marked for kaffe-to-go. Blandt andet bruger både Circle K men også Lagkagehuset mælk fra Naturmælk, når de blander caffe latter til kaffetørstige danskere. Læs resten
Nordsjælland og Djursland mødes i samarbejde om havbrug
For første gang mødes kommunalpolitikere, aktionsgrupper, naturfredningsforeninger og repræsentanter for turisterhvervet fra Nordsjælland og Djursland for at sikre et rent Kattegat og undgå nye og åbne havbrug. Det sker på torsdag den 13. december 2018 i Ree Park på Djursland.
Indtil nu er det især modstanden fra Djursland mod havbrug, der har præget debatten. Det er derfor arbejdsgruppen, Beredskabet for Rent Kattegat, der har indbudt til dette fællesmøde med repræsentanter for de to landsdele. Det er nemlig ikke kun kysten ud for Djursland, der er udpeget som placering af nye havbrug, men også farvandet ud for Nordsjælland, Anholt og Samsø.
Erhvervsfiskerne er også bekymrede for de nye havbrugs indflydelse og har derfor deltaget i protester mod de forurenende anlæg.
Omkring 35 repræsentanter fra kommunerne Helsingør, Gribskov, Odsherred, Halsnæs, Samsø og Nord- og Syddjurs kommuner og som nævnt lokale aktionsgrupper, naturfredningsforeninger og turisterhvervet deltager.
– I første omgang går mødet ud på at lære hinanden at kende, udveksle erfaringer om de omstridte havbrugsplaner, status på lovgivningen, de lokale initiativer mod havbrug og klagerne til EU-parlamentets borgerkomite, siger en repræsentant for Beredskabet for Rent Kattegat, kommunalbestyrelsesmedlem Mads Nikolajsen, Norddjurs Kommune.
Mads Nikolajsen.
Et rent Kattegat er af afgørende betydning for en række erhverv. Turisterhvervet alene
på Djursland omsætter samlet for 2 milliarder kr. om året og beskæftiger 2500 årsværk.
Mads Nikolajsen oplyser også, at det er planen at indkalde til et folkemøde om havbrugs-planerne. Det bliver dog efter folketingsvalget næste år, da der først derefter bliver lavet lovbekendtgørelse om havbrug.
Desuden har miljø– og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen sat en undersøgelse i gang af de eksisterende havbrug. Bl.a. om manglende placerings-og miljøgodkendelser og forholdene i det hele taget. Resultatet af denne undersøgelse får også indflydelse på fremtiden for åbne havbrug i Kattegat.
Der er bred folkelig modstand mod havbrugene blandt folk på Djursland.
OK med pesticiddom til formand for nationalpark
Formanden for Nationalpark Kongernes Nordsjælland, godsejer Carl F. Bruun, Esromgaard, er ved retten i Helsingør sidst i oktober 2018 blevet idømt en bøde på 3000 kroner for ulovligt overforbrug af sprøjtegift. Bødesagen kom få måneder efter længere tids voldsom kritik af nationalparkformanden for oplagring af usorteret byggeaffald under dække af jordforbedring.
Se reportage på gylle.dk.
Mange læsere har givet udtryk for, at man finder pesticid-dommen og affaldssagen uforenelig med Carl F. Bruuns rolle som formand for Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Allerede 5. november modtog redaktionen denne kommentar fra godsejer Carl F. Bruun: “Jeg mener ikke, at denne sag ej heller sagen om byggeaffald på min jordtip har nogen indflydelse på eller sammenhæng med mit virke som formand for nationalparken.”
Anvendelsen af byggeaffald som “jordforbedring” på Esromgaard har fremkaldt skarp kritik fra lokale naturvenner.
Hverken Miljø- og fødevareministeriet eller Naturstyrelsen Nordsjælland ønskede umiddelbart at forholde sig til spørgsmålet om Carl F. Bruuns fortsatte rolle som formand for nationalparken, da redaktionen 31. oktober anmodede om en kommentar.
Men nu foreligger der svar.
Naturstyrelsen Nordsjælland skrev pr. mail 9. november 2018: “Kender ikke sagen og har ingen kommentarer. Med venlig hilsen Jens Bjerregaard Christensen, Skovrider.”
Efter 40 dages betænkningstid og to rykkere har ministeriet også fremsendt et mailsvar den mail 10. december. Det lyder: “Miljø- og Fødevareministeriet tager dommen til efterretning, og finder ikke at den afsagte dom har konkret indflydelse på Carl Frederik Bruuns virke som formand for nationalparkbestyrelsen.”
Jordfordeling giver færre landbrugsmaskiner på vejene på Djursland – skatteyderne betaler
Der er bevilget 1.860.000 kr. til Naturpakkejordfordelingen ved Øster Alling. Der forventes udgifter på ca. 1.800.000 kr. Det oplyser Landbrugsstyrelsen. På kortet er blå stiplet linje = projektområde. Rød omkreds = arealer der har skiftet ejer i Naturpakkejordfordelingen. Som det fremgår af kortet, er der ingen geografisk forbindelse mellem det fremtidige vådområde og de begunstigede landmænd.
Et areal på størrelse med næsten 6000 parcelhusgrunde har netop skiftet hænder ved Øster Alling på Djursland. Det gavner både klimaet, landmændene og deres naboer. Det skriver Miljø- og fødevareministeriet i en pressemeddelelse den 7. december 2018.
42 landmænd ved Øster Alling på Djursland skal fremover køre 5.600 færre kilometer om året for at nå deres marker. Det er godt for klimaet og betyder færre traktorer på vejene. Samtidig sparer landmændene mange penge hvert år på blandt andet brændstof.
Venstre-ministeren Jacob Ellemann-Jensen finder det helt i orden, at skatteyderne pålægges at betale for landmændenes kaotiske ejendomsforhold.
Det er resultatet af en kæmpe jordfordeling, der netop har fundet sted på Djursland, hvor 460 hektar jord – eller hvad der svarer til næsten 6.000 parcelhusgrunde – har byttet hænder. Jordfordelingen er gratis for landmændene.
– Det giver rigtig god mening at samle de spredte marker mest muligt. Naboerne slipper for traktor-propper på landevejene, landmanden sparer både tid og brændstof hver eneste gang, han skal arbejde med sin jord, og klimaet kan også mærke, når de store maskiner pludselig ruller væsentligt færre kilometer om året. Derfor er jeg også glad for, at vi med tørkepakken har fundet yderligere 10 mio. kroner, så vi kan lave meget mere af denne slags jordfordeling i 2019, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.
Behovet for jordfordeling er et resultat af liberaliseringen af landbrugslovene i 2004, hvor det blev muligt at opkøbe og drive landbrugsjord hvor som helst i landet. Resultatet af lovændringen blev bl.a. nedlæggelse af mange markveje og en markant øgning af trafikken på offentlige veje med store landbrugsmaskiner. Den offentligt finansierede jordfordeling kan for en tid samle den enkelte ejendoms marker, men nye opkøb i de kommende år vil atter skabe problemer på vejene, da landmændene stadig har ret til at købe og drive marker hvor som helst uden hensyn til afstandene eller vejnettet.
Morten Winther, AU.
Ingen klimaeffekt
Miljø- og fødevareminister Jacob Ellemann-Jensen, der står bag projektet til 1,8 mio. kroner, påstår, at “klimaet kan også mærke, når de store maskiner pludselig ruller væsentligt færre kilometer om året.“
Spørger man derimod en klimaforsker, så rykker aftalen ikke det store ved klimaproblemerne. De besparelser, der er i antallet af kørte kilometer for traktorerne, betyder ikke særlig meget. Det mener Morten Winther, seniorrådgiver, ved Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet:
– Selve CO2-besparelsen i det her betyder jo meget, meget lidt i det samlede regnskab. De besparelser, der er i antallet af kørte kilometer for traktorerne, betyder ikke særlig meget, siger Morten Winther til TV2 Østjylland.
Færøske ornitologer kæmper for at få totalfredet lunden
Søpapegøjen – eller lunden – er gået dramatisk tilbage de seneste årtier, så alarmklokkerne ringer højlydt over bestanden. Foto: Pixabay.
Mens andre lande bakker op om at totalfrede lunden på internationalt plan, støtter den danske regering Færøernes selvstyre i, at der fortsat kan fanges lunder i øernes sårbare ynglekolonier. Danmark gør sig medskyldig i en naturødelæggende praksis, mener de færøske ornitologer, der bakkes op af Dansk Ornitologisk Forening (DOF)/ BirdLife Danmark.
Det skriver Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening, den 7. december 2018.
Enorme kolonier af lunder på fuglefjelde i Nordatlanten er gået dramatisk tilbage de seneste årtier, så alarmklokkerne nu ringer højlydt over bestanden.
På Færøerne er lundebestanden kun en skygge af sig selv sammenlignet med for to-tre årtier siden, og på øen Nolsoy nær Thorshavn, hvor der for 20 år siden ynglede op imod 50.000 par lunder, er kolonien i dag helt væk.
Sjurdur Hammer er formand for Føroya Fuglafrødifelag,
”Der er ganske enkelt brug for en international totalfredning af lunden, indtil bestanden er kommet på fode igen,” siger Sjurdur Hammer, der er formand for Føroya Fuglafrødifelag, som kæmper havfuglenes sag på øgruppen.
Aftale om vandfugle justeres
I denne uge holder repræsentanter for EU-kommissionen møde i Sydafrika for at revidere den internationale AEWA-aftale (The Agreement on the Conservation of African-Eurasian Migratory Waterbirds, red.), i daglig tale kaldet Vandfugleaftalen. Læs resten
Selvfølgelig skal landbruget kæmpe imod pesticidafgiften
“DET ER SIMPELTHEN en illusion og et vælgerbedrag at løbe rundt med en fortælling om, at fødevareproduktion i en moderne verden kan klares uden brug af kemi og gødning. Og disse basale værktøjer skal erhvervet og dets udøvere naturligvis kæmpe for at have til rådighed.”
Chefredaktør Jacob Lund-Larsen, Effektivt Landbrug.
Chefredaktør Jacob Lund-Larsen har denne ledende artikel i fagbladet Effektivt Landbrug den 1. december 2018. Vi bringer den med tilladelse fra skribenten.
Fødevareministeren mener, at landbruget ikke skal kæmpe for at få pesticidafgiften fjernet. Men det er helt forkert. Naturligvis skal landbrugserhvervet kæmpe for erhvervets ret til at producere med de godkendte midler og nødvendige næringsstoffer, der findes.
DET VAR EN spændende debat, der udspillede sig i denne uge i Aabybro. Her stillede Landbrug & Fødevarers travle formand Martin Merrild op. Og det samme gjorde Danmarks miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen. At de sådan møder op og bruger en aften sammen med 100 landmænd er rosværdigt. Læs resten
Indvielse: Nye slyngninger på Elverdamsåen skal sende renere vand ud i Isefjorden
Mange var mødt op til indvielsen af det nye åløb.
Det var som om, juleønskerne blev indfriet lidt før tid, da Lejre og Holbæk Kommuner i november 2018 åbnede for vandet i Elverdamsåens nye løb ud over engene i Tempelkrogen Nord sammen med Tuse Å’s Ørredsammenslutning (TØS) og Den sjællandske Grusbande.
Det skriver TØS i ”Medlemsnyt” fra november 2018. Vi bringer her artiklen som en hyldest til det fine samarbejde mellem kommunale myndigheder, lokale ildsjæle og Hededanmark.
“Det næsten 80 hektar store vådgøringsprojekt nord for Holbækmotorvejen skal sikre fjernelse af kvælstof således, at næringsstofferne ikke havner i Issefjorden. Forud var gået flere års planlægning, dels i forhold til selve projektet, dels i forhold til den jordfordeling, den slags store projekter kræver.
Området bliver en sand fornøjelse at følge i fremtiden, og fra motorvejen, idet projektområdet ligger klos op ad Rute 21, præcis som Tempelkrogen Syd, som blev indviet sidste år og som allerede nu rummer et rigt fugleliv, oversvømmede arealer og denitrifikation, som det hedder med et fint ord, når kvælstof omsættes i de våde enge. Læs resten
KlimaAlarm: internationalt opråb til COP24 – Handling Nu!
KlimaAlarm er en klimademonstration, som finder sted i København lørdag d. 8. december 2018, kl. 16:00-17:30. Demonstrationen starter på Israels Plads og slutter på Frue Plads.
Demonstrationen er en del af den internationale “CLIMATE ALARM”, hvor bekymrede borgere i mere end 150 byer verden over går på gaden som et opråb til COP24 i Polen.
Hensigten er, at gøre politikerne til COP24 opmærksomme på, at skal handles nu, hvis vi skal gøre os håb om at nå målsætningen om at holde den globale temperaturstigning til max 1,5 grader celcius.
I København ringer vi alarmen ved at demonstranterne bruger ringeklokkerne på deres cykler og lyser med røde cykellygter, som et stærkt billede på klimakrisen. På Frue Plads vil der være taler, og til slut danner vi en formation med de røde lygter og sender et billede ud til verden og de mange andre demonstranter som er på gaden for klimahandling nu.
Der er dags dato på Facebook ~750 personer som deltager og yderligere ~4.000 som er interesserede i eventet, så vi forventer mere end 1.000 demonstranter.
Programmet i grove træk:
16:00: Mødes på Israels Plads
16:10: Introduktion og afgang
16:15-16:45: Vi går mod Frue Plads mens vi ringer alarmen
16:45-17.15: Taler ved: Mads Flarup Christensen, Generalsekretær i Greenpeace
Jens Friis Lund, Professor i Politisk Økologi på Københavns Universitet
Sasha Andersen, Gymnasieelev, Det Frie Gymnasium
17:15-17:30: Vi danner formation med røde lygter og afslutning
Demonstrationen er arrangeret af Folkets Klimamarch København, Den Grønne Studenterbevægelse, Bedsteforældrenes Klimaaktion og KlimaForældrene.
Tilsvarende demonstrationer finder sted i Århus og Odense samme dag.
Kontaktpersoner:
Maja Holmegaard, tlf: 51336072 mail: majasatc@gmail.com
Andreas Engholm, tlf: 51928199 mail: anengho@gmail.com
FB event for demonstrationen i København, https://www.facebook.com/events/2421048034834139/
Information om demonstrationer andre steder i verden, https://www.facebook.com/events/340482030052960/
Trods milliardstøtte til landbruget betaler vi kassen for maden
Værsgo at spise – de dyreste fødevarer i EU!
I disse dage ruller der i alt 5,2 milliarder kroner ind på bankkontoen hos danske landmænd i grundbetaling og grøn støtte. I alt har 37.879 jordejere af tilsammen 62 procent af Danmarks areal søgt om grundbetaling og grøn støtte. Milliardstøtten svarer til, at hver eneste danske familie på fire betaler årligt 6.800 kroner i støtte til dansk landbrug.
Velbekomme – værsgo at spise – og betale…
Blandt argumenterne for denne helt ekstraordinære, permanente understøttelse af et helt erhverv møder man ofte, at støtten gives for at gøre fødevarerne billige for danskerne. Den påstand er ikke korrekt. Danske familier betaler mest for det daglige brød af samtlige lande i EU. Danmarks Statistik har bekræftet dette misforhold så sent som i december 2017.
Hvis du vil se, hvad din nabo henter op fra EU-kassen, så kan du benytte denne søgetjeneste på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Landbrug med høj gæld er ikke levedygtige – Heureka!
Nationalbankens direktør Lars Rohde opfordrer til at lukke de ikke-levedygtige landbrug, men det vil Landbrug & Fødevarer ikke høre tale om. Foto: Nationalbanken.
En stor andel af bankernes lån til landbrugskunder er misligholdt. Mange landbrug har en så dårlig økonomi, at det er tvivlsomt, om deres forretning er levedygtig på længere sigt. Bankerne har allerede nedskrevet en del af lånene og har generelt en høj indtjening. De fleste banker vurderes derfor at have rum til at få ryddet op i deres landbrugsporteføljer.
De store banker har et forholdsvist begrænset udlån til branchen og vil kunne håndtere selv meget store realiserede tab. Nationalbanken vurderer på den baggrund, at landbruget ikke udgør en systemisk risiko for den finansielle stabilitet i Danmark.
Det fremgår af Nationalbankens analyse for 2. halvår 2018, der blev offentliggjort den 3. november 2018.
Landbruget har uholdbart høj gæld
Bankerne bør acceptere tab på ikke-levedygtige landbrug. Mens økonomien generelt er i højkonjunktur, er landbruget fortsat i krise. Branchen følger ikke samme konjunkturcykel som dansk økonomi generelt, og strukturelle udfordringer er fortsat uløste. I 2018 er sektoren endvidere ramt af tørke, som yderligere kan skubbe bedrifter nærmere en konkurs.
Bankerne bør acceptere tab på landbrugskunder, som ikke er levedygtige, og hjælpe med at få jord og øvrige aktiver videre til bedrifter med bedre fremtidsudsigter. Også selv om det – i hvert fald midlertidigt – kan lægge et nedadgående pres på jordpriserne.
Ti år efter finanskrisen er landbruget fortsat hæmmet af den gæld, de optog hos kreditinstitutterne under prisboblen på landbrugsjord, jf. figur 30. I årene op til 2008 medførte stigende jordpriser, at landbrugets aktiver steg markant i værdi. Kreditinstitutterne udstedte mange nye og store lån til landbruget mod sikkerhed i de overvurderede jordpriser.
Og i nogle institutter var adgangen til kredit for lempelig. Da boblen bristede, kom egenkapitalen hos mange af institutternes landbrugskunder under pres. Læs resten
|
|
