Warning: getimagesize(image) [function.getimagesize]: failed to open stream: No such file or directory in /var/www/gylle.dk/public_html/wp-content/plugins/wp-open-graph/output.class.php on line 308

Forbrug

Mennesket

Skriften på væggen… Foto: © Tomas Castelazo, www.tomascastelazo.com / Wikimedia Commons.

Forfatter og cand. phil. Steen Ole Rasmussen skriver denne kronik, 13. juli 2018:

Danmark oplever i øjeblikket den for landbruget værste tørke i 100 år, den globale gennemsnitstemperatur har sat rekord de sidste tre år i træk, og folkevandringerne fra især tørkeramte regioner i Mellemøsten og Afrika rammer det moderne Europa i historiske dimensioner. Menneskets succes her på planeten er åbenlyst i konflikt med sig selv.

Planeten jorden har bestået ca. 4,5 milliarder år, og der har været liv på den i ca. 3,8 milliarder år.

Mennesket har været her i sin nuværende form mindre end 300.000 år, og dets succes udfolder sig på bekostning af det liv, som det elsker at beskrive sig selv som blomsten af.

Dette menneske er skyld i den største katastrofe for artsdiversiteten over de sidste 300.000 år.

Men mindre end 60% af fx den danske befolkning ved overhovedet, hvad “biodiversitet” betyder, og endnu færre ved det på globalt plan.

Mennesket er repræsenteret ved mere end 7,5 milliarder eksemplarer, men dets overrepræsentation skyldes mere en social livsstil end arten som sådan; det er ikke overbefolkning i sig selv, der er problemet, men den livsstil som centrerer sig om økonomisk, politisk og social succes.

Takket være menneskets særegne natur, behøver det ikke at være “arten”, mennesket selv, der er overrepræsenteret. Mennesket er ikke af natur dømt til at forbruge sine livsbetingelser i den grad, som det gør. Det er den “sejrende livsstil”, der udfolder sig på artens og arternes bekostning.

Problemet er, at de sociale succeskriterier, som de økonomisk højtflyvende forfølger, underminerer artens naturligt givne livsbetingelser.

Forfatter Steen Ole Rasmussen.

Det er de sociale vindere, som er artens største trussel. Det er uheldigvis også dem, der har magten til at styre den generelle sociale selvbeskrivelse, hvorfor de har held med at udbrede budskabet om, at det er de sociale tabere, der truer arten.

Denne for eliten infame sandhed er forklaringen på den egentlige informationskrise, det, at de kommercielle envejsmassemedier ikke har råd til at sige sandheden om menneskets konflikt med sig selv og sit livsgrundlag.

Det er tabu inden for den stort anlagte mainstream udbredte fortælling, at vindernes herskende livsstil er artens største trussel. Budskabet går imod mediernes egen overlevelsesstrategi, derfor bringer de det ikke. De har ikke råd!

Man vil hellere tale om, at arten i sig selv er sin egen trussel, tale om det tekniske fix og om de åh.. så gode viljer, fx klædt ud som Parisaftalen. Det fører nemlig ikke til det nødvendige sociale opgør med den forkastelige livsstil, som man foretrækker.

Vinderne vil ikke den for arten nødvendige konflikt. De forsøger at undgå tabet af magt, på artens bekostning. Læs resten

Om hvordan den miljøbevidste forbruger tages ved næsen

Læge Jørgen Saaby, Mors, skriver 3. april om dobbeltmoral i markedsføringen af moler-produkter:

Firmaet ”Champost” har adresse i Thy. Oprindeligt var virksomhedens forretningsgrundlag at dyrke champignons på komposteret hestemøg. Da denne produktion blev afviklet, videreførte man processen med at kompostere hestemøget til et kommercielt produkt, der forhandles under betegnelsen ”Champost jordforbedring”. For netop dette specifikke produkt har firmaet opnået certificering til at benytte det eftertragtede miljømærke ”EU blomsten”.

Men undervejs i forløbet har virksomheden introduceret moler i en række af dets produkter, og det gives et ekstra tillokkende anstrøg ved det sproglige fif at betegne moleret som ”vækstler”.

Der er således tilsat ”Champost vækstler” (moler) til følgende produkter: ”Champost pottemuld”, ”Champost så- og priklejord”, ”Champost planteskolejord”, ”Champost spagnumfri krukkejord” og ”Champost tagjord”.

Såvel fremstillingsfirmaet ”Champost” som én af dets kunder, ”Tagtomat”, anpriser disse moler-holdige produkter med et fristende ordvalg.

Sådan der der ud på naboøen Fur, hvor der er gravet moler i årevis. Foto: Jørgen Saaby.

Eksempelvis skriver ”Tagtomat” på sin hjemmeside (Citat) …Vi anvender trygt deres produkter i vores arbejde og projekter ud fra devisen ”Vi gør det så økologisk, men mest af alt bæredygtigt, som muligt” (Citat slut). Og man fremhæver i særlig grad, at (Citat) ”virksomheden arbejder løbende for at mindske brugen af eksempelvis spagnum i deres produkter” (Citat slut). Læs resten

EU-forbrugernes sikkerhed i lommen på sukkerindustrien

Sukker_EFSA

Hvordan gik det til, at EU-fødevaresikkerhedsautoriten EFSA kunne konkludere, at man ikke bliver tyk af sukker? Her afslører Sveriges Radio forbindelsen mellem de eksperter fra EFSA-panelet, som traf beslutningen om rådgivningen, og sukkerindustrien.

Brev_JanMousing1100

Dyrlæge Jan Mousing er fortsat Danmarks repræsentant i EFSA. Indtil 21. januar 2016 var han direktør for Landbrug & Fødevarers fagligt-politiske videncenter SEGES.

Da EU-fødevaresikkerhedsautoritent EFSA undersøgte, hvordan sukker påvirker sundheden, konkluderede udvalget, at man ikke bliver tyk af sukker. Verdenssundhedsorganisationen WHO påpeger, at EFSA ikke har haft styr på forskningen.

Læs resten

Kjer Hansen vil stjæle økologiens hjerteblod

Økologisk_Høstmarked_Barritskov_Aarstiderne_2012 (135)

Hver gang en forbruger står nede i supermarkedet og overvejer at købe økologiske gulerødder, kartofler, løg eller andre danskproducerede økovarer, gør hun det i bevidstheden om, at hun får et bedre miljø med i handlen trods ekstraprisen.

Ussing

Den kvælstof, økobønderne sparer, vil Eva Kjer Hansen forære til de konventionelle producenter. Er det fair?

Står det til partierne bag Venstres landbrugspakke, vil argumentet om et renere miljø med god natur og rig biodiversitet ikke længere være en del af økologiens hjerteblod. Miljøfordelene ved den økologiske driftsform vil helt kontant blive foræret til det traditionelle landbrug i form af gratis forureningskvoter. Læs resten

Flere penge i mode end i svin

Mode_svin

Det går godt, rigtig godt endda, for den danske modebranche ude i den store verden. Det skriver journalist Dorrit Saietz i Politikens tillæg om økonomi, 3. februar 2016.Dorrit

I de første tre kvartaler af 2015 steg eksporten med 7 procent, så der i alt blev solgt for 23,8 milliarder kroner bukser, kjoler, bluser og sko med danske varemærker på. Til sammenligning blev der solgt for 17,9 milliarder kroner svin, fremgår det af et nyt analysenotat fra brancheforeningen Wear under Dansk Erhverv.

Læs resten

Noma går ikke af vejen for skrappe sprøjtegifte

noma Restaurant in Copenhagen - Main Entrance

Noma er verdenskendt for sine gourmet-retter, men restauranten er ikke økologisk. Foto: Wikipedia.

“Toscansk grønkål, guddommelige gulerødder og asparges, som vokser 15 centimeter på en dag – mød lammefjordsfilosoffen” – sådan indleder dagbladet Berlingske et virksomhedsportræt 2. juli 2010 med titlen “Mød restaurant Nomas hofleverandør”. Portrættet handler om en af de 28 avlere i Lammefjordens Grøntsagslag i Odsherred.

Fenix_kræftfremkaldende

Ukrudtsgiften Fenix er mærket med en advarsel som “muligt kræftfremkaldende”.

Ikke med et eneste ord omtales det arsenal af skrappe sprøjtegifte, som avlerne benytter sig af for at frembringe deres strålende produkter. Derimod bugner artiklen af kendisnavne på dyre københavner-restauranter, som i lighed med verdensberømte Noma benytter sig af de “rene” råvarer fra Lammefjorden.

Læs resten

Arla stopper højere betaling til svenske mælkeproducenter

40 øre ekstra per liter til landmændene – det foreslog de svenske mælkeproducenter i Arla for at få enderne til at mødes bedre. Men forslaget blev stoppet af Arla-ledelsen. Det skriver svt.se, 11. november 2015.

arlakannan_arlasetopp_620x300_v1I skyggen af den svenske mælkekrise – hvor mere end en mælkegård lukkede om dagen i Sverige sidste forår, fremsatte en gruppe Arla-landmænd i det vestlige Sverige et forslag om, at Arla skulle øge prisen på de særlige produkter i serien med Sverigekannan. Sverigekannan blev lanceret sidste forår og er nu tilgængelig på en bred vifte af Arla-produkter. Etiketten garanterer, at mælken er fra svenske Arla landmænd.

Ifølge forslaget skulle de ekstra penge gå til svenske Arla-landmænd, der i dag udgør knap 3.200 af det samlede antal Arla-landmænd i Europa – der er omkring 12.750 i syv forskellige lande.

– Vi ønskede en krone ekstra på hvert produkt med Sverigekannan på. Det havde genereret 40-45 øre pr liter mælk til landmanden, siger Bibbi Johansson, der er mælkeproducent uden for Trollhättan.

Læs resten

Madspild for milliarder af kroner

affald-madMadspildet i Danmark løber op i 716.942 tons om året. Det meste mad bliver spildt hjemme i husholdningerne, men også landmænd, industri og butikkerne smider mere mad ud, end de behøver. Det skriver Forbrugerrådet/Tænk 7. august 2015.

Madspild findes hos forbrugerne og i industrien
Madspild er mange ting. Det er både yoghurtresterne i bunden af kartonen og tusindvis af liter mælk, som detailhandlen kører til destruktion. Det er dyr, der bliver kasseret på slagterierne, og salathoveder, som bondemanden pløjer ned, fordi de er for små til, at det kan betale sig at sælge dem.

Landbrugets madspild
14 procent af det årlige madspild stammer fra landbruget i følge en rapport fra Landbrug og Fødevarer. Det svarer til 100.000 tons.

Årsager: Agroproducenterne overproducerer, fordi de risikerer at miste kontrakter, hvis de ikke kan levere de aftalte varer på grund af for eksempel dårlig høstudbytte. Omvendt kan det bedre betale sig at pløje afgrøderne ned og smide dem ud, hvis priserne på frugt eller grønt er meget lave, eller hvis afgrøderne er for små.

Læs resten

Opstandelse eller nedbrydelse af skaberværket

Nina_hovedbillede Stud. theol. Nina Bjarup Vetter har skrevet en tankevækkende kronik i Kristeligt Dagblad 7. februar 2015. Læs den her:

Man kunne have ønsket at tallene fra WWF om at halvdelen af klodens plante og dyreliv på blot 40 år er blevet udryddet, kunne have fået præster og teologer ned fra prædikestolene for at stille sig op for skaberværket.

En helt igennem enestående klode som har været 4 milliarder år undervejs, en paradisisk have med alt hvad hjertet og livet begærer, veksles med lynets hast til det som mestendels består af meningsløse forbrugsgoder.

Man skulle synes der var nok at forsvare, og at det måtte være oplagt for netop kirken at tale skabelsens sag og udvise omsorg og omtanke for selve livets betingelser.

NinaVetter

Stud. theol. Nina Bjarup Vetter opfordrer til at engagere sig i skaberværket.

I stedet har vi på det seneste fået en livlig debat om troen på, eller troen ikke på, at Jesus opstod fra de døde. Så blev der røre i andedammen, og ringene spreder sig stadig.

Vores sygelige overforbrug og dårlige anvendelse af jordens ressourcer, har sat alle arter under pres, og selve livets udfoldelsesmuligheder er truet. At bruge tiden på at diskutere religiøse dogmer eller forskelle, er i denne forbindelse en ligegyldig luksus. Det synes som om tidens ”anticredo” et langt stykke hen ad vejen forbliver uimodsagt:

”Vi forsager naturen og alle dens dyr

Vi tror på forbruget, det almægtige, fremskridtets og udviklingens skaber

Vi tror på væksten, forbrugets enbårne søn som er undfanget gennem de hellige arbejdspladser
I hvis navn intet mere er helligt.

Amen”

Det psykologiske drama omkring frelse og fortabelse har tilsyneladende forladt kirken og trossamfundene, og fundet sig til rette som en altoverskyggende matrice med det formål at holde gang i et vækstorienteret materialistisk samfund.

Det sekulariserede samfunds religionsforskrækkelse har fået kirken til at tabe både mund og mæle, og efterladt skaberværket til fri og uhæmmet udbytning.

DS_RollUp_Holland.indd

Bør kirken tale forbrugersamfundet imod for at bremse ødelæggelsen af skaberværket.

Næstekærlighed eller ”næstenkærlighed”

Hvis ikke kirken og kristendommen tør tale vækst og forbrugssamfundet i mod, og stille sig op for vore medskabninger og deres gudgivne ret til at eksistere under frie forhold, må vi konstatere at næstekærligheden nærmere bør opfattes som ”næstenkærlighed”.

Vi må sammen med det resterende samfund være med til at skabe fremtid scenarier, som kan hjælpe os ud af denne ulykkelige og destruktive spiral, forbruger og vækstsamfundet har sat os i.

Hverken dyr eller natur er til som et slags tagselvbord for mennesket. Der er netop himmelvid forskel mellem ”God and Goods” og vi kan ikke tjene to herrer.

Vi er ikke sat til at herske på jorden, men vi har fået en gudgiven evne til at vælge at beherske os, og være til stede i verden med empati, kærlighed og compassion.

Netop disse evner, og ikke hard core videnskab er de evner som menneskeheden skal have udviklet for at både vor art, og andre arter kan gå en fremtid i møde.

Vi har brug for at lave nogle nutidige og relevante tydninger af det kristne budskab. Langt vigtigere end at grave sig ned i petitesser og religiøse forskelle, er det at religionerne nu finder sammen om i fællesskab at tale for jorden, og mod at sætte skaberværket overstyr.

Ikke fattigdom, men rigdom er problemet

BaconsyltetøjVi har fra vores del af verden været entydigt fokuseret på at løse verdens fattigdomsproblematikker. Desværre har vi ikke haft modet til at se på, at det er vores eget overforbrug og destruktive livsstil som et langt stykke ad vejen skaber netop disse problemer.

Kirken bør om nogen have forudsætningerne for at tale værdi ind i det værdiløse, mening ind i det meningsløse, omtanke frem for forbrug.

Et taknemligt sted at starte kunne være at man i konfirmandundervisningen får formuleret et budskab om at være mere end varsomme med at forbruge unødigt at jordens ressourcer og behandle andre arter med respekt. Indtil da kan man starte med at gentage dette citat fra Albert Schweitzer:

”Until he extends his circle of compassion to include all living things, Man will not himself find peace.”

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.