Forbrug

Kommer vi til at sulte?

Sådan ligger landet, og bor man i EU, er der ingen grund til at pive. Vi får masser af mad trods virus-udbruddet. Klik for at udforske kortet.

Status for den globale fødevaresikkerhed viser, at det nok skal gå trods bølger af hamstring

Fordi kunderne hamstrer vigtige fødevarer for at klare coronavirus-udbruddet, tømmes supermarkedshylder over hele verden til skade for mere sårbare samfundsborgere. Det sker på trods af, at mange af de lande, der er ramt af COVID-19-udbrud, kan prale af stabile forsyningskæder og høje niveauer for fødevaresikkerhed.

Det skriver Niall McCarthy, statista.com, den 23. marts 2020.

Landkortet viser resultaterne af Economist Intelligence Units 2019 Global Food Security Index, som måler fødevarernes overkommelige priser, tilgængelighed, sikkerhed og kvalitet på tværs af 34 unikke indikatorer i 113 lande.

Singapore, Irland og USA blev udnævnt til de bedst lande, mens Venezuela, Burundi og Yemen har de laveste niveauer af fødevaresikkerhed.

Verdens bedste lande inden for fødevaresikkerhed

Læs resten

”Vi er nødt til at gøre op med vores absurd pinlige fascination af døde ting”

Der er gang i forbruget over hele kloden. Her er det Canal Walk Food Court i Century City, Cape Town, Sydafrika. Foto: Wikipedia/by Henry Trotter, 2006.

Forbrugerismen og helliggørelsen af arbejdet omdanner vores økosystemer til meningsløse forbrugsgoder. Kloden betaler prisen, når vi i vækstens navn skifter modefarver ud med større hast end årstidernes skiften

I øjeblikket stimler selv de værst forurenende industrier sammen under FN’s verdensmål og ifører sig grønne camouflagedragter. Det kan de desværre gøre, fordi verdensmålene, trods de gode hensigter og åbenlyst positive takter, ikke har haft modet til at bane vejen for det nødvendige opgør med vækst.

Nina Bjarup Vetter

En væsentlig årsag til, at opgøret udebliver, er helliggørelsen af vores arbejdspladser. Det skriver Nina Bjarup Vetter, cand.theol. i dette debatindlæg om ”arbejdets ulyksaligheder”.

Befolkningen er i årtier blevet mødt med et uimodsagt krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, selv om det er logisk, at vores alt for store foretagsomhed omdanner enestående økosystemer til meningsløse forbrugsgoder.

En stor del af den danske arbejdsstyrke er beskæftiget med at producere, reklamere eller sælge disse mestendels overflødige ’goder’. Vi er endt i en dystopi, hvor tidens credo lyder:

»Vi forsager naturen og alle dens dyr. Vi tror på forbruget, det almægtige, fremskridtets og udviklingens skaber. Vi tror på væksten, forbrugets enbårne søn, som er undfanget gennem de hellige arbejdspladser, I hvis navn intet mere er helligt.«

Så hellige er de, at samfundet bruger et tocifret milliardbeløb på nutidens ridefogeder og jobcentre. Medierne har i den forbindelse stået entydigt på propagandaens side, og gang på gang har de været ukritiske mikrofonholdere.

Selv i de mest groteske situationer, som da Inger Støjberg i TV Avisen på DR 17. oktober 2016 på tre minutter gentog mantraet »det skal kunne betale sig at arbejde« 20 gange – altså hvert niende sekund!

Pinlig fascination af døde ting

Det kræver selvfølgelig hårdt arbejde og en velsmurt propagandamaskine at fastholde en hel befolkning i denne illusion. For naturligvis kan vi ikke både fremkomme med teknologier, som dagligt overflødiggør arbejdspladser, og samtidigt kræve alle beskæftiget.

Det har kun været muligt, fordi vi hele tiden har hævet indsatserne ved at markedsføre forbrugerismen aggressivt. Der er da stort set heller ikke et eneste program på sendefladen, som ikke hylder vores absurd pinlige fascination af døde ting. Vi bliver stopfodret med den materielle dystopi.

Selv kulturparnasset stimler sammen under Krejlerkongen Lasse Rimmer på TV 2 og fornøjer sig med at gætte værdier på gammelt ragelse. Og i seernes yndlingsprogram, Hammerslag, falder hvinende ejendomsmæglere i svime over walk-in closets, hvor stiletterne står i rækker og geledder.

Det eneste, der hviner hos mig, er forargelsen over, at mine medsøstre ikke ser den åbenlyse sammenhæng mellem dette tanke- og hjerteløse overforbrug, og de søvnløse nætter, deres børn har ved tanken om en fremtid på en gold klode. For dem er det en ringe trøst, at vi fylder børneværelserne med tøjdyr, som er direkte årsag til, at de levende dyr mister deres habitater.

Vi må se i øjnene, at alt har sin pris, at der bag hvert eneste forbrugsgode, bag hvert eneste tøjdyr eller t-shirt, der produceres, fragtes og sælges, gemmer sig et kulsort regnestykke.

Det er på tide, at vi stopper med at spille hasard med livets eksistensbetingelser, og kalder forbrugerismen for det bluf, den er.

Alt har sin pris, og bag hvert eneste forbrugsgode, bag hvert eneste tøjdyr eller t-shirt, der produceres, fragtes og sælges, gemmer der sig et kulsort regnestykke.

På kollisionskurs med naturen

Naturligvis er der en bagside ved at skifte modefarver ud med større hast end årstidernes skiften. Selvfølgelig går det ikke, at enhver føler sig berettiget til at udskifte både køkken og bad og hele spisestuemøblementet, blot for synets skyld.

Kilde: Samvirke

Nok skaber det arbejdspladser, men det er beskæftigelse, som er på direkte kollisionskurs med livet på kloden og naturen.

Men prisen betales også i form af stress og sygdom. Med en ny indstilling vil vi således kunne spare ikke alene de 13 milliarder kroner til beskæftigelsesindsatsen, men også meget tunge poster på sundhedssystemet – sandsynligvis mere end rigeligt til, at mange i perioder kunne modtage borgerløn, eller få indført en tre- eller firedages arbejdsuge.

De åbenlyse fordele i form af mere tid til hinanden og naturen kan potentielt transformere den sygnende velfærdsstat.

Tilbage står, at vi bliver nødt til at vikle os ud af forestillingen om, at vi kan fastholde flertallet af arbejdspladser i den selv samme produktion, som sætter klodens ressourcer over styr, og som forstyrrer klimaet og udrydder arterne.

Ingen ting er bedre end ingenting!

Symbolpolitik, som at stoppe med at bære alle vores plastikindpakkede varer hjem i plastikposer, er decideret pinligt. Men det er de eneste handlemuligheder, politikerne har, fordi de ikke tør adressere problemets kerne:

At vi skal sænke vores foretagsomhed markant, at vi skal nedsætte det sygelige overforbrug, og at det naturligvis koster arbejdspladser.

Hvis ikke vi tør tage fat på det tabuiserede arbejdsmarked, vil vi fortsætte fejlkursen, verdensmålenes gode intentioner eller ej. Hvis ikke man indser, at vækst og bæredygtighed er hinandens modsætninger, er også verdensmålene blot bluf.

Dette indlæg har tidligere været trykt i dagbladet Information.

Coop stopper med at sælge sprøjtede bananer fra 2020

Fra næste år vil man udelukkende kunne købe økologiske bananer i Coops butikker, Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen, Irma og fakta. Det sker for at undgå sprøjtemidlerne chlorpyrifos og chlorpyrifos-methyl, som findes i konventionelle bananer. De er under mistanke for bl.a. at kunne skade udviklingen hos fostre og børn. Det skriver Coop i en pressemeddelelse 27. november 2019.

”Med dette tiltag markerer vi en ny milepæl for vores mangeårige arbejde med at udfase farlige stoffer fra vores varer.  Det er vores mål at fjerne alle farlige stoffer fra alle varer i vores butikker,” siger koncerndirektør Jens Visholm, Coop.

Tidligere i år igangsatte Coop en pesticidplan, der sætter en ny standard for de frugter og grøntsager, der sælges i koncernens ca. 1100 butikker.

I dag udgør de økologiske bananer godt en tredjedel af Coops samlede banansalg. Ved at gå over til 100 procent økologi, vil det samlede økologisalg vokse med cirka 200 millioner kr. i Coops butikker.

”Dette er et stort skridt for økologien i Danmark, og det vil løfte den samlede økologiandel af dagligvaresalget. Samtidig er det en væsentlig forbedring af fødevaresikkerheden. Nu håber vi, at myndighederne tager det næste skridt og forbyder, at bananer der er sprøjtet med disse midler, sælges i Danmark,” siger CSR-chef i Coop, Thomas Roland.

Der bliver totalt i Danmark solgt bananer for over en milliard kr. om året.

Slut med sprøjtning af Coop-bananer fra 2020.

Forbyd alle giftige ukrudtsmidler

Også ukrudtsmidler som Roundup og plænerens skal helt forbydes, mener Coop, der selv stoppede salget i 2014. Drikkevandet skal være så rent, at man ikke behøver at rense for pesticider. Det fremgår af en pressemeddelelse 21. november 2019.

Hakkejernet skal frem, hvis det står til Coop, som bakker op om regeringens udmelding om at forbyde giftige ukrudtsmidler. I 2014 fjernede Coop Round-up og andre midler, der indeholder glyphosat, fra hylderne. Disse ukrudtsmidler bør ikke benyttes i private haver, mener CSR-chef Thomas Roland.

Thomas Roland, Coop

”Det er simpelthen uforsvarligt at bruge dem, når vi ved, at privates brug af sprøjtegifte belaster vores alle sammen drikkevand, og det er helt unødvendigt,” siger Thomas Roland.

En undersøgelse fra Coop Analyse viser, at 60 pct. af danskerne ”i høj grad” eller i ”meget høj grad ” er bekymrede for, at sprøjtemidlerne ender i det danske grundvand.

”Det bedste, politikerne kan gøre lige nu, er at forbyde detailsalget af de giftige sprøjtemidler under henvisning til forsigtighedsprincippet. Så må vi tage diskussionen i EU bagefter,” siger Thomas Roland.

OBS! BREAKING NEWS!

Danskerne fordobler økologien på seks år

Coop modtager prisen for sit engagement i at fordoble økologien i Danmark på fem år. Overrækkelse af Organic Retailer of The Year på messen Nordic Organic Food Fair, Mässgatan 6, Malmø Foto: Jens Panduro

Når danskerne om kort tid sætter ild til raketterne for at fejre det nye år, kan vi samtidig fejre, at vi står over for en fordobling af det økologiske salg siden 2014. Det resultat indbragte onsdag aften Coop Danmark en pris for sit store engagement i at udbrede økologi til danskerne. Prisen blev uddelt på Nordic Organic Food Fair i Malmø, hvor Danmark også var årets land. Økologisk Landsforening er stolte over, at en vigtig milepæl er nået.

Det skriver Økologisk Landsforening i en pressemeddelelse 14. 11. 2019.

”I dag køber stort set alle danskere økologiske varer i løbet af et år, og hele 52% af danskerne køber økologiske varer hver eneste uge. Økologien er blevet hvermandseje – ikke mindst fordi Coop tog en ambitiøs beslutning for fem år siden,” siger Henrik Hindborg, der er markedschef for detail i Økologisk Landsforening.

I 2020 vil danskerne købe økologiske varer for mellem 19 og 20 mia. kr. svarende til 3400 kr. i gennemsnit pr. dansker. Det er væsentlig mere end en fordobling i forhold til 2014, hvor der blev solgt økologiske varer for otte mia. kr. økologisk – 1400 kr. pr. dansker.

Læs resten

Måling: tre ud af fire unge vil spise mindre kød

Unge danskere vil spise grønnere og 51 % efterlyser politisk handling. Det viser en ny undersøgelse fra Coop og DVF. Det skriver Dansk Vegetarisk Forening i en pressemeddelelse 21.10. 2019.

72 % af de unge danskere mellem 18 og 34 år ønsker at spise mindre kød. Og halvdelen (51 %) mener, at politikerne har et ansvar for at reducere kødforbruget og fremme klimavenlig mad i Danmark.

Det viser en ny landsdækkende, repræsentativ undersøgelse, som Coop Analyse har udført i samarbejde med Dansk Vegetarisk Forening blandt 1.011 danskere mellem 18 og 74 år.

14 % af danskerne svarer i undersøgelsen, at de spiser enten fleksitarisk (vegetarisk de fleste af ugens dage) eller helt vegetarisk. Og i alt svarer over en fjerdedel af danskerne (27,5 %), at de spiser vegetariske frokostmåltider mindst 3-4 dage om ugen.

”Vi kan se, at udviklingen fortsætter, og at det især er antallet af fleksitarer, som stiger, ikke mindst blandt de unge,” siger Lars Aarup, analysechef i Coop Analyse.

Klima er ved at overhale sundhed

Læs resten

Finanskrisen understreger nødvendigheden af den store omstilling

Broen til Valhalla, set fra vejen til Enebærodde på Fyn. Privatfoto.

Cand. phil. Steen Ole Rasmussen har skrevet dette tankevækkende essay. God læselyst!

Finanskrisen giver muligheder. Har man friværdi, får man penge for at låne. Det gør det muligt for nogle at trække sig tilbage tidligt. Det kan være et bidrag til den store omstilling.

Jeg har trukket mig ekstremt tidligt tilbage.

De beskedne mængder af fast ejendom, som jeg har, gør, at jeg betales for at låne 1,1 million kr., samtidigt med at jeg kan hente lejeindtægt fra de belånte aktiver, indtil jeg går på pension.

Den nuværende situation med minusrenter, som vi er nogle, der har fordel af, er udtryk for det pengeøkonomiske systems krise.

Forfatteren Steen Ole Rasmussen

Magteliten

Magteliten bruger nationalbanker og stater til at holde priserne oppe på kapitalen. Prisen betaler dem, som har sparet op. For priserne på kapital holdes oppe med skabelsen af penge og erstatningen af finanssektorens penge med nationalbankpenge. Udbuddet af penge stiger og deres værdi falder. Det er til fordel for mig, men kan ikke siges generelt kun at være godt.

Markedet og mig

Den enes succes på markedets vilkår behøver ikke at bygge op om en udvikling mod den bedste af alle verdener. Derfor skal individuel succes legitimeres med mere end henvisningen til markedet.

Jeg vil her forsvare min livsførelse. Hvordan kan jeg tillade mig at have det godt uden for arbejdsmarkedet?

Nøjsomhed!

Læs resten

Tilfældigt eller alt andet

“Freedom to pollute” af Jens Galschiøt. Kilde: Wikipedia

Gennem muren af hårde facts, op igennem atmosfæren og det tomme rum, den ene fod frem for den anden, lige der midt på månen, af alle steder, lige der, men hvorfor dog i alverden?

Det skriver cand. phil. Steen Ole Rasmussen i dette tankevækkende essay. God læselyst!

Vi gør det, fordi vi kan, og fordi det er svært! (J.F. Kennedy)

USA havde brug for at samle hele menneskehedens opmærksomhed om noget spektakulært, billedet på en ultimativt national økonomisk videnskabelig præstation.

Det blev et afgørende skridt for supermagten, USA, i bestræbelserne på at vinde den kolde krig. Månelandingen var en magtdemonstration, et skoleeksempel på det at et overbevisende billede på magt er en afgørende del af den.

USA stod allerede 20 år senere tilbage som verdens sidste supermagt. Sovjetunionen var de facto brudt sammen med Berlinmurens fald i 1989. Herefter var den sejrende livsstil kun udfordret af sig selv. Vesten stod tilbage med et USA i spidsen, uden ydre trusler af betydning.

Friheden havde sejret.

John F. Kennedy. Kilde: Wikipedia

Med det gigantiske overforbrug af planetens begrænsede livsrum har den frie verden siden vist, at magt ikke nødvendigvis er ret, uanset hvor enerådende den er socialt.

Takket være den magt, som vi de sejrende har over vores naturgrundlag, har vi sat os selv i en ny historisk form for forlegenhed, noget som hverken naturens evolution eller vor egen historie har forberedt os på.

Vores magt tenderer mod at ende op i afmagt, fordi vi takket være vor succes/magt tenderer mod at underminere vort livsgrundlag. Det som evolutionen lærte os, var at overleve andre (livsformer), ikke det at bære konsekvenserne af vores patetiske succes.

Læs resten

L&F vil lokke mere svinekød i den uvidende ungdom


Der er næppe tvivl om, hvad denne pige foretrækker.

Skal hele verdens befolkning have sund mad, uden at vi ødelægger miljø, klima eller Jordens liv, er vi nødt til radikalt at ændre madvaner, og det skal være nu. Fremfor alt skal kødforbruget skæres drastisk ned. Det konkluderede en ekspertgruppe bestående af 37 af verdens førende forskere fra 16 forskellige lande i januar i år i det anerkendte tidsskrift The Lancet.

Hvordan reagerer dansk landbrugs lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer på den globale alarm?

Man starter en kampagne for at få unge 18-29-årige i Danmark og Sverige til at spise mere svinekød.

Landbrug & Fødevarer forsøger at få forbrugerne til at sige “gris” i stedet for “svin”, hvorimod Danske Svineproducenter holder fast. De vil ikke ende som “griseproducenter”. Internt propaganda materiale fra Landbrug & Fødevarer.

Forbruget af svinekød blandt unge er hastigt faldende, men det skyldes manglende viden om, hvordan kødet kan tilberedes, påstår marketingsfolkene bag “Glad for Gris”-kampagnen. Det mener Landbrug & Fødevarer, der derfor sammen med sin svenske søster-organisation, brancheorganisationen Svensk Kött nu sparker gang i en ny kampagne målrettet unge, 18-29 årige forbrugere.

Læs resten

Årets lokale varer kåret på Folkemødet


Vinderen af kategorien “drikke” var københavnske Kombucha med Hidcote Blue.

Tang-chips, kambucha, veganske flødeboller og en drikkelig fond vinder Årets Produktpriser 2019

Coop og landets største kokkekonkurrence Sol over Gudhjem har siden nytår været på jagt efter de bedste lokale produkter i Danmark inden for mad, drikke og konfekture. Produktprisen gives til produkter, der med en god historie, en særlig råvare og unik oprindelse kan give forbrugerne nye og spændende smagsoplevelser.

Jagten er nu kulmineret med kåringen af: Seaman Chips med Seaweed Chips squid & pepper, København Kombucha med Hidcote Blue, Glean med veganske flødeboller vandt priserne i hhv. mad, drikke og konfekture. Virksomheden FONDA med drikke-fond vandt en særlig pris for de innovative tanker bag produktet.

Læs resten

Alternativt kødmarked klar til at vokse

Da kødforbruget i stigende grad kritiseres af etiske grunde og for dets mulige miljøpåvirkning, er plantebaserede alternativer til kød klar til at være mere end blot en døgnflue. Efter den vellykkede børsnotering for den alternativ kødproducent Beyond Meat, der så sin aktiekurs mere end fordoblet på første handelsdag i begyndelsen af ​​maj, forudsiger analytikere hos Barclays, at det globale marked for plantebaserede kødsubstitutter kunne vokse mere end ti gange over det næste årti og potentielt nå 140 milliarder dollar i 2029.

Det skriver Felix Richter for statista.com, den 17. juni 2019.

“Selv om vi i dag tror på, at der er iboende barrierer for succesfuld efterligning af bestemte animalske forbrugerfavoritter (for eksempel t-bone steaks), har vi høstet positive forbrugerreaktioner hidtil med hensyn til ”kødfrit” oksekød, pølser og hamburger-produkter, som lover godt for den alternative kødsektors muligheder for at få fat i sin retfærdige andel af det globale kødmarked,” skriver Barclays, og forudsiger, at plantebaserede alternativer kunne erobre 10 procent af kødmarkedet på 1,4 milliarder dollar inden 2029. For at opnå det, skriver Barclays, må producenterne af alternative kødprodukter udvide deres naturlige målgruppe og “appellere til den gruppe, der driver kødforbruget: 14- til 70-årige mænd.”

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.