Fake news

Forbrugerblad viderebringer urigtige påstande om dansk kornproduktion

Her er et helt konkret bevis på den urigtige kunderådgivning i Samvirke, hvad angår dansk korns uanvendelighed til bagning af brød.

Marts 2020, se side 64

Coop-bladet Samvirke gengiver i sin marts-udgave usande påstande om dansk kornkvalitet, som har cirkuleret i landbrugskredse siden 2015. I Samvirkes forbrugerrådgivning ˮSpørg om madenˮ svarer professor Leif H. Skibsted på bladets vegne en læser, at Danmark må importere hvede for at kunne bage brød, fordi der er skrappere regler for brug af kvælstofgødning i Danmark end i andre lande.

Rådgivningen er lodret forkert.

Der bages masser af brød i Danmark af danskdyrket hvede, hvilket er dokumenteret gang på gang, siden kampagnen mod det danske korn blev lanceret af Landbrug & Fødevarer og landbrugslobbyister i Folketinget i efteråret 2015. Leif Skibsted er professor emeritus og uddannet i 1976 som lic.pharm. fra Danmarks Farmaceutiske Højskole i København. Siden 1992 har han været professor i fødevarekemi og fysik ved Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet.

Læs resten

Fagforeninger er ”dybt forundrede over Bæredygtigt Landbrugs sagsanlæg”

Det er denne mand (th.), der har indledt forfølgelsen af akademikere og embedsfolk, der ikke makker ret og leverer de “fakta”, som han ønsker. Han hedder Flemming Fuglede Jørgensen og driver et større industrielt landbrug i Nordjylland og et slot i Frankrig. Foto: Skærmbillede fra DR2.

Bæredygtigt Landbrug vil give professor mundkurv på. Nu går Akademikerne og Dansk Magisterforening ind i sagen

Hovedorganisationen Akademikerne og Dansk Magisterforening går ind i sagen, som Bæredygtigt Landbrug har anlagt mod professor Stiig Markager, Aarhus Universitet. I sagen hævder Bæredygtigt Landbrug, at Stiig Markager har gjort sig skyldig i ærekrænkelse efter at have udtalt sig kritisk om landbrugets kvælstofudledning.

Det skriver de to foreninger i en fælles pressemeddelelse 9. marts 2020.

Stiig Markager har ytringsfrihed. Desuden har han pligt til at dele sin viden med samfundet. Akademikerne og Dansk Magisterforening er derfor dybt forundrede over Bæredygtigt Landbrugs sagsanlæg.

Lars Qvistgaard

Formand for Akademikerne Lars Qvistgaard udtaler: ”Det er svært at komme i tanke om fortilfælde, hvor en interesseorganisation har skredet ind med sagsanlæg over for forskere, hvis faglige synspunkter ikke passede den. Vi ser fra Akademikernes side med største alvor på sagen.”

Formand for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen udtaler, at ”det i højeste grad vil være en glidebane, hvis forskere, der udøver deres faglige ytringsfrihed, skal kunne hives i retten, så domstolene kan give dem mundkurv på.”

Læs resten

Vandvid

Tre medlemmer af Folketinget har stillet forslag om at droppe al den miljø- og naturfis og hasteflytte administrationen af de danske vandløb fra Miljøstyrelsen til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Læs her hvad de tre Henrik Dahl (LA), Ole Birk Olesen (LA) og Alex Vanopslagh (LA) foreslår:

“De seneste måneders massive mængder regn giver store problemer med åer, der løber over deres bredder, diger, der er på bristepunktet, og oversvømmede marker, haver og huse.

MF Henrik Dahl

Der er partier, som mener, at det er klimaforandringerne, der er skyld i de aktuelle oversvømmelser, og det gør unægtelig problemet mere langsigtet, men der er faktisk noget, vi kan gøre for at løse problemet allerede i dag.

Når man beskæftiger sig med vedligeholdelse af vandløb, er der to hensyn, der skal varetages og vægtes. Det ene er miljøhensynet, som bl.a. skal sikre et rigt dyre- og planteliv. Det andet er hensynet til vandløbenes funktion som afvandingskanaler.

MF Ole Birk

Sådan som reglerne administreres i dag, er det tydeligt, at balancen mellem de to hensyn er tippet til fordel for miljøhensynet. Det får nogle ganske alvorlige konsekvenser, som vi bl.a. ser ved de store oversvømmelser i store dele af Danmark, særlig i den sydlige del af landet. Det er ganske forståeligt, at balancen er tippet til fordel for miljøhensynet, når ansvaret ligger hos Miljøstyrelsen, men det er uhensigtsmæssigt, da alt for mange vandløb er så tilgroede, at vandet ophober sig på markerne og i åerne med alvorlige omkostninger til følge.

Derfor foreslås det at flytte administrationen af reglerne for vedligeholdelse af vandløbene fra Miljøstyrelsen til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i højere grad vil kunne administrere reglerne, så der sikres en mere hensigtsmæssig balance mellem miljøhensyn og hensynet til at sikre vandløbenes afvandingskapacitet.”

Forslagsstillerne mener, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i højere grad vil kunne få vandet til at løbe hurtigere i vandløbene end Miljøstyrelsen. Privatfoto


Radio4-vært kræver fyring af nyhedschef på TV-avisen

Vil du se hele TV avisen? Så klik her.

Utilfredshed med TV-avisens dækning af det store naturtopmøde på Marienborg mandag den 4. november 2019 har udløst rasende protester fra biologer og naturdebattører på de sociale medier. Flere opfordrer til at klage over udsendelsen, mens den nyslåede Radio4-vært på naturprogrammet ”Vildspor” ligefrem kræver DR-nyhedsredaktøren fyret.

De rasende protester går på vinklingen i det 7:10 minutter lange indslag i 21.30-nyhederne mandag aften. Nyhedschef Eva Schulsinger havde valgt at fokusere på landbrugets krav om økonomisk kompensation for at opgive dyrkningen af lavbundsjorde, som forudsætning for at dæmpe klimapåvirkningen og samtidig frigøre arealer til mere natur. Denne prioritering fandt mange biologer helt forfejlet.

Direktør Anne Ahrnung fra den private lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer fyldte stort set hele sendefladen.

Kritikken blev f.eks. udtrykt af biolog Anders Horsten fra Mariagerfjord Kommune på facebook kl. 21:46 samme aften:

”Statsministeren havde i dag indkaldt til et topmøde forud for arbejdet med at lave en biodiversitetspakke, der skal beskrive, hvordan vi redder resterne af den danske natur.

Så jeg sad spændt foran fjerneren klokken 21.30 for at høre, hvordan DR’s skarpe journalister ville rapportere fra dagens møde.

Men ak ja, det gik, som det plejer: det hele endte i klima, lavbundsjorder og landbrug, og der var ikke ét ord om, hvordan vi skal håndtere den truede og sårbare natur.

Bare ikke godt nok at end ikke DR har forstået, at natur- og klimakrisen ikke er det samme, og at gode klimatiltag ikke nødvendigvis hjælper den truede natur.

Øv!”

Frustrationen over det manglende fokus på den truede natur fik flere andre biologer og naturvenner til at rase mod DR og bl.a. true med at klage over nyhedsredaktøren. Det mest rabiate krav blev dog fremsat af Radio4-værten Rasmus Ejrnæs, der har naturprogrammet ”Vildspor”. I en kommentar på facebook skriver Ejrnæs:

”De skal bare fyre redaktionschefen for manglende evner.”

Redaktionen har forsøgt at indhente en kommentar fra Radio4-ledelsen til den markante udtalelse, men først 6. november kl. 15:02 lykkedes det af få kontakt til programchef Rikke Hedman. I en mail skriver programchefen, at hun ikke bekymrer sig om, hvad Radio4-værterne udtaler sig om: “Kommentaren er Rasmus Ejnæs’ private. Den har ikke noget med hans virke på Radio4 at gøre og sker helt for egen regning, så det blander jeg mig ikke i.”

Her er dokumentationen for den rabiate udtalelse fra Radio4-værten.

Hvem tjekker faktatjekkerne?

MF Pernille Skipper, Enhedslisten. Foto: Mogens Engelund
MF Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Foto: NB Pressefoto

Af Kjeld Hansen, gårdejer og journalist

Fake News skal bekæmpes med fakta, bekendtgjorde chefredaktør Lisbeth Knudsen i april 2017, da Ugebrevet Mandag Morgen lancerede sit nye faktatjek-site.

”Vi vil gerne være et mødested for en bevægelse imod det postfaktuelle samfund. Det er meget problematisk for en sund samfundsdebat, at der kører så meget falsk, forkert og manipulerende information rundt,” erklærede Knudsen om baggrunden for krigserklæringen mod fake news.

Lige siden har Mandag Morgen lovet sine læsere, at den redaktionelle linje på TjekDet.dk vil være kendetegnet af uafhængighed, transparens, alsidighed, grundighed, ansvarlighed og klar formidling. Det fremgår af redaktionens hjemmeside, der også fortæller, at faktatjekkerne arbejder ud fra tre benhårde etiske regler.

For det første skal grundlaget for et faktatjek hvile på faktuel videnskabelig dokumentation. For det andet skal konklusioner på baggrund heraf så vidt muligt bekræftes af mindst to af hinanden uafhængige forskere. Og for det tredje tager redaktionen ikke parti og på ingen måde politisk stilling til de emner, der faktatjekkes.

Ingen dokumentation

Imidlertid viser et aktuelt eksempel, at redaktionen bøjer alle tre etiske regler, når virkeligheden viser sig at være besværlig. Eksemplet kommer her:

Nye Borgerliges formand Pernille Vermund udtalte under valgkampens partilederdebat på DR1 mandag aften den 3. juni, at ”vi har et af verdens mest klimaeffektive landbrug,” men hertil svarede Enhedslistens Pernille Skipper, at “det er simpelthen faktuelt forkert.”

Så hvad var fake news, og hvem havde ret?

Her er sagens kerne: Er det korrekt, når Mandag Morgen påstår, at det er sandt, at dansk landbrug er et af verdens mest klimaeffektive, til trods for at der ingen dokumentation findes for den påstand?

TjekDet-redaktionen kastede sig straks over opgaven. Omkring 24 timer senere, nemlig 21 minutter over midnat natten til valgdagen onsdag den 5. juni, konkluderede Mandag Morgen, at Pernille Vermund talte sandt: Vi har et af verdens mest klimaeffektive landbrug.

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.