Næsten dobbelt så meget dødt træ i skovene som først antaget
Under en grundig gennemgang af beregningerne bag opgørelsen af dødt ved i de danske skove mellem 2016-2018 er der fundet en fejl i datahåndteringen, som har medført en undervurdering af mængderne af dødt ved i skovene. Det nye resultat viser, at mængderne af dødt ved har fulgt samme svagt stigende tendens igennem de sidste 10 år.
Det skriver institutleder Claus Beier den 28. februar 2020 for Københavns Universitet.
I forbindelse med en større gennemgang af beregningerne, der ligger bag Danmarks Skovstatistik,
er forskerne fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning blevet
opmærksomme på en fejl i datahåndteringen, som har medført en
undervurdering af mængderne af stående dødt ved.
Forklaringen på fejlen skyldes, at kun det døde ved på skovbunden blev regnet med ved overførslen af data, mens størstedelen af de stående døde træer ikke kom med i beregningerne, som er grundlaget for Skovstatistikken.
Mængden af dødt ved var beregnet til at være faldet til 3,4 kubikmeter pr. hektar skov, men det viser sig at være 6,1 kubikmeter pr. hektar.
I stedet for et fald i mængderne af dødt ved som rapporteret for 2016-2018 har mængderne af dødt ved i skovene derfor fulgt samme svagt stigende tendens igennem de seneste 10 år, men er stadig på et forholdsvist lavt niveau.
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning vil som konsekvens af den nye beregning udgive en revideret udgave af Skovstatistik 2018.
Truslen fra landbrugets sprøjtegifte tvinger Aarhus til at plante 100.000 træer ekstra
Miljøminister Lea Wermelin tog mandag 26. august 2019 hul på udvidelsen af True Skov ved Aarhus. I det kommende år bliver skoven udvidet med et areal svarende til næsten 100 fodboldbaner for at beskytte områdets drikkevand og give bedre muligheder for oplevelser i det fri. Udgiften til skovplantningen er ikke oplyst.
Det fremgår af en pressemeddelelse 26.08. 2019 fra Miljøministeriet.
For 25 år siden blev de første træer plantet i True Skov ved Aarhus. Statsskoven har siden vokset sig større, og nu får den yderligere vokseværk. Miljø- og Fødevareministeriet har i samarbejde med Aarhus Kommune og Aarhus Vand købt et nyt areal, der i foråret skal plantes til med 100.000 træer.
Med udvidelsen vokser True Skov fra 446 hektar til 515 hektar – svarerende til 721 fodboldbaner. Dermed bliver skoven større end Aarhus’ gamle bykerne indenfor Ringgaden.
– Skoven er en garanti for, at der bliver passet godt på vores drikkevand. Som et andet kinderæg giver den også nye muligheder for mere natur, spændende naturoplevelser og friluftsliv lige dér, hvor folk bor. Samtidig trækker skovrejsning klimaregnskabet i den rigtige retning, fordi træerne optager CO2, mens de vokser. Der er mange gode grunde til, at vi skal have meget mere skov i Danmark, og jeg er glad for at kunne tage hul på udvidelsen af True Skov, siger miljøminister Lea Wermelin.
Læs restenBiomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik
Klimaminister Dan Jørgensen vil ikke tale om det. Han vil ikke tale om biomasse. Han vil gerne tale om så meget andet. Om Danmarks rolle som grøn frontløbernation. Om Danmarks klimarolle i EU og i FN. Men biomasse vil han ikke tale om – hverken til MandagMorgen eller til andre medier. Først senere, lyder det fra ministeriet.
Der er en meget indlysende grund til, at den ambitiøse minister ikke vil tale om biomasse. Det skriver Europaredaktør Claus Kragh i en kommentar hos nyhedsbrevet Mandag Morgen den 19. august 2019.
Hvis først man fra politisk hold begynder at forholde sig til den faktiske og ikke den politisk vedtagne regnskabsmæssige klimabelastning fra biomassen, så ramler hele det talmæssige fundament under både den aktuelle og de tidligere regeringers danske klimapolitikker.
Hvis det officielle Danmark besluttede at stå ved, at vores reelle CO2-udledninger i 2017 var på 67 millioner ton CO2, fordi vi regnede de 19 millioner ton fra afbrændingen af træ med, så ville der ikke være meget tilbage af den nye regerings ambition om i 2030 at skære de danske CO2-udledninger med 70 procent i forhold til 1990.
Læs restenBehov for flere penge til biodiversitet i statens skove
Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:
”Blå Blok” er stolt af ”Naturpakken 2016”, hvor der bliver udlagt 13.800 hektar urørt statsskov. De anser Naturpakken som den smukkeste blomst i deres grønne hat. Der er dog en enkelt tidsel i naturpakken, som alle stikker sig på.
En af finterne i den roste ”Naturpakke” er, at den ”urørte skov” skal finansiere sig selv ved, at de mest værdifulde træer i skoven skal fældes og sælges. Men de mest værdifulde træer er samtidigt de ældste træer. Det er de træer, som om relativt få år vil være så gamle, at de kan få hulheder, der er så store, at de kan rumme ynglende ugler, skalleslugere, hvinænder og sortspætter samt en spændende insektfauna og svampeflora.
Det er disse gamle træer, der har det største biologiske potentiale, der skal sælges, inden man kan begynde at passe på den biodiversitet, som var baggrunden for, at de pågældende skove, blev udlagt som ”urørt skov”.
Hvert år skal der i den udlagte ”urørte skov” fældes så meget, at nettoindtægterne løber op i 11,5 millioner kroner svarende til 835 kroner per hektar. Løvskovsplantagerne friholdes for fældninger i 2026, mens nåletræsplantagerne først friholdes for fældninger i 2066.
Gennem de seneste måneder har Naturstyrelsen afholdt ekskursioner, hvor distrikter har fremlagt deres tanker om, hvad der skal fældes på de arealer, der skal udlægges som ”urørt skov”. Det sker ved, at distrikterne påpeger, hvad og hvorledes det skal ske samtidigt med, at styrelsen efterlyser input fra de fremmødte ekskursionsdeltagere om hvilke ønsker, de som skatteydere og skovgæster har til indholdet af ”urørt skov”.
Læs restenGribskov forandres i et galopperende tempo
Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver den 20. februar 2019.
Skoven er er et dynamisk system, der ændrer sig hurtigere end mange tror. En motorsav fælder på et par minutter træer, der har vokset i årtier. 165 år gamle bøge i Gribskov skal nu ikke længere fremover understøtte skovens mangfoldige dyre- og planteliv. Nej. Det er planlagt, at de gamle træer skal fældes i år og ende som flis i omegnens biomasseværker for at give billig varme.
Det fremgår af den planlagte hugstplan for Søskoven i Gribskov. I andre dele af Gribskov er det planlagt at fælde 203 år gamle ege og 189 år gamle bøge i områder, der er udlagt som urørt skov. Det beror måske på en fejltagelse, men flere dage efter, at distriktet er blevet gjort opmærksom herpå, foreligger der ikke en bekræftelse på, at der er tale om fejl. Vil Naturstyrelsen fortsætte med de planlagte fældninger?
Planlagt flisning af bøge, der er fra 165 – 189 år gamle, sker i et område, der er udlagt til såvel Nationalpark som Fuglebeskyttelses- og Habitatområde! Også selvom Naturstyrelsen overfor EU har oplyst, at biodiversiteten i de danske skove er ringe.
Læs restenSkove og træer er nøglen til en bæredygtig fremtid
Et ud af hver fem mennesker verden over er afhængig af andre skovprodukter (NWFP) end tømmer til mad. Det er især vigtigt for de anslåede 250 millioner mennesker – hovedsagelig i Afrika og Asien og omfattende omkring 40 procent af de ekstremt fattige landdistrikter – der lever i skove og savanneområder, hvor fattigdom er udbredt over alt i troperne. Foto: FAO.
Tiden er ved at løbe ud for verdens skove, hvis samlede areal krymper dag for dag, advarer en ny FAO-rapport, ”The State of the World’s Forest” 6. juli 2018.
FAO opfordrer i rapporten regeringerne verden over til at fremme en altomfattende tilgang til gavn for både træer og de mennesker, der er afhængige af dem. FAO er FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, der styrer den internationale kamp mod sult fra hovedkvarteret i Rom.
Stop for skovrydning, bæredygtigt forvaltning, genopretning af ødelagte skove og en øgning af det verdensomspændende skovdække er alt sammen nødvendigt for at undgå potentielt skadelige konsekvenser for planeten og dens befolkning, ifølge rapporten ”The State of the World’s Forest” 2018.
Skove og træer bidrager langt mere til menneskers levebrød end det er almindeligt kendt, og de spiller afgørende roller for fødevaresikkerhed, drikkevand, vedvarende energi og landdistrikter. Skove bidrager med omkring 20 procent af indkomsten til husholdninger i landdistrikterne i udviklingslande – og væsentligt mere i mange områder – og de leverer brændsel til madlavning og opvarmning til et ud af hver tre mennesker over hele verden.
“Skovene er kritisk vigtige for overlevelsen,” udtalte generaldirektør José Graziano da Silva fra FAO. “Sund og produktiv skov er afgørende for bæredygtigt landbrug, og vi har bevis for betydningen af skove og træer for vandkvaliteten, for at bidrage til fremtidens energibehov og til at designe bæredygtige og sunde byer.” Læs resten
Ellemann-Jensen: Ingen brug af pesticider i nye skove
Det skal ikke være tilladt at bruge pesticider, når private får støtte til at rejse ny skov, mener miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen. Det fremgår af en pressemeddelelse den 30. juni 2018.
Når private landmænd hvert år får omkring 35 mio. kroner i støtte til at lave 1.000 hektar ny skov, så bliver det uden mulighed for at bruge pesticider.
Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen har besluttet at det fremover ikke skal være muligt at bruge pesticider, når private får støtte til at rejse ny skov.
Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen anfægter skovbrugets anvendelse af sprøjtegifte.
– Det har tidligere vist sig at være uproblematisk at rejse ny skov uden brug af pesticider i driften. Derfor forventer jeg også, at der fortsat vil være stor interesse, selv om det alligevel ikke bliver muligt at anvende pesticider, siger Jakob Ellemann-Jensen.
Private har mulighed for at få tilskud til at rejse skov som en del af Fødevare- og landbrugspakken, og ordningen har været meget populær. Ny skov skal forbedre vandmiljøet og naturen ved en reduktion af kvælstof til blandt andet, fjorde og indre farvande, og samtidigt er ny skov med til at beskytte grundvandet under skoven.
Ordningen er finansieret under EU’s Landdistriktsprogram. De nye vilkår sættes i værk så hurtigt som muligt. Af tekniske årsager kan ændringen først nå at træde i kraft til ansøgningsrunden for 2019. I 2018 vil projekter uden pesticider derfor blive prioriteret først.
Ansøgningsrunden for 2018 åbner 1. august.
Yderligere oplysninger:
Pressechef Jens Fuglsang Edelholt, Miljø- og Fødevareministeriet, tlf. 9135 6996, e-mail: jefed@mfvm.dk
Miljøministerens prispolitik er ikke troværdig
Esben Lunde Larsen lægger ikke skjul på sin leflen for vennerne blandt de danske jægere. Her præsenterer han selv den kommende gavebod på sin facebook-side.
Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver den 14. april 2018:
En glad miljø- og fødevareminister uddelte for nogle måneder siden 51 gratis jagtdage med hver 20 deltagere på statens arealer. Det var en rigtig flot gave, der her blev uddelt til godt 1000 jægere, der netop havde erhvervet et jagtkort, da en jagtdag på statens arealer ellers koster fra 3-6000 kroner.
Søren Wium-Andersen.
Milliongaven blev ikke fulgt op af justitsministeren, der ellers i samme ånd godt kunne have fulgt miljøministerens eksempel ved at stille en gratis bil tilrådighed – en enkelt dag – for alle nye bilister, der netop havde erhvervet et kørekort?
Lunde Larsen lyver om nye penge til rejsning af skov
Den generelle støtteordning på 35 mio. kr. er blevet stoppet, og blot 10 mio. kr. afsættes i 2016 til fordel for skovrejsning i landbruget af hensyn til vandmiljøet.
“Mere privat skov til gavn for vandmiljøet” lyder overskriften på miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsens pressemeddelelse 30. juni 2016, der “lancerer en ny tilskudsordning til privat skov, der mindsker udledning af kvælstof til vandmiljøet”.
I virkeligheden er der tale om en sminket “nyhed”, der camouflerer en nedskæring af budgettet for skovrejsning med 25 mio. kroner!
Lunde Larsen fupper igen – denne gang med en “ny” ordning for støtte til privat skove for landbruget.
Videre hedder det i Larsens pressemeddelelse, at “der er i 2016 afsat en tilskudspulje på 10 mio. kroner”, og Lunde Larsen motiverer sine “nye” tilskudsordning med disse ord:
– Tilskuddet til privat skovrejsning skal allerede fra 2016 bidrage til at reducere udledningen af kvælstof. Det er godt for vandmiljøet og grundvandet, men også godt nyt for naturen, biodiversiteten og alle os, der nyder en tur ud i det grønne.
Endelig påstås det, at de 10 mio. støttekroner kan finansiere “cirka 1,2 millioner træer på et areal på cirka 300 hektar, hvilket svarer til cirka 600 fodboldbaner.” Lyder det af meget? Der er 615.000 hektar skov i Danmark, så de max. 300 nye hektar for statsstøtten vil altså blot øge skovarealet med 0,05 %.
75.000 hektar skov kan redde biodiversiteten
Den sorte stork ville nyde godt af mere urørt skov i Danmark. Foto: Frank Vassen.
Mindst 75.000 hektar skov skal fritages for skovdrift, hvis tilbagegangen af biodiversitet skal bremses, fastslår en videnskabelig rapport, som blev lanceret den 2. marts 2016 på Christiansborg. De udpegede områder, der samlet svarer til 1,7 procent af Danmarks landareal, inkluderer både statsskov og privatejet skov og er fordelt over hele landet. Rapporten er udarbejdet af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.
Biodiversiteten er i tilbagegang. Det gælder både globalt og i Danmark. I erkendelse af at dette er et alvorligt problem, tiltrådte en række lande, heriblandt Danmark, i 1992 FN’s biodiversitetskonvention.
Som led i konventionen forpligter landene sig politisk til at arbejde for at bremse tilbagegangen af biodiversitet inden 2020, herunder at stoppe tabet af truede arter og økosystemtjenester, jf. de 20 såkaldte Aichi-mål.
|
|
