Landbrug

Lever vi på samme planet?

Nej, det er ikke rumskibe fra en anden planet, men affaldsspande fyldt med døde svin udenfor en dansk svinefabrik. Dette syn er ganske udbredt, da der hvert år dør mindst 9 mio. svin ud af en produktion på ca. 42 mio. dyr. Foto: Holger Øster Mortensen

Af Jørgen Eisner, Humble på Langeland

Landmænd og deres organisationer bruger medierne aktivt og målrettet. Jeg følger med, for det er ofte meget interessant stof, der giver indblik i landbrugets forhold og holdninger. Men ind i mellem – ja faktisk ret tit – så kommer jeg til at tænke på et næsten glemt skriftsted. Det lyder sådan: ”Herren talte til bønderne og sagde: I skal dyrke jorden, men I vil aldrig blive tilfredse”.

Eksempelvis har Fyns Amts Avis i sit faste korps af meningsdannere en landmand og i dennes seneste klumme her fra juni åbenbares, at ”vi bønder” anser al debat i samfundet for at bero på vildfarelser og krakileres forsøg på ”at finde hår i suppen”.

Der er ingen problemer med hverken klima, miljø eller drikkevand. Dansk landbrug er verdensmestre i alt. Havforurening skyldes byspildevand; det har vi lige fået bevis for. Så læseren lades overhovedet ikke i tvivl om, at alle former for lovgivning og reguleringer er udtryk for hårrejsende overgreb fra statsmagtens side rettet mod frie bønder.

Som skrevet er der intet nyt under solen, og jeg forstår godt, det må være trist at føle, at alt går én imod. Jeg må tilmed medgive, at skribenten har en række pointer, spørgsmålet er blot på hvilken planet??

Set hernede fra Jorden mener jeg, at vi – hele kloden – står over for en række trusler: Klimaforandringer, overbefolkning, overudnyttelse af ressourcer, masseudryddelse af arter. Forlæng selv rækken. Eksempelvis er dansk landbrug selv en global medspiller, der bidrager til rydning af regnskov via sin import af soja fra Sydamerika.

Læs resten

Noget af bedste/værste er at leve i et landbrugsland – vælg selv!

Ikke et ord om sprøjtegiftenes ødelæggende virkning på grundvand, biodiversitet og flora og fauna, til trods for påstanden om at Landbrug & Fødevarer “tager ansvar for dyr, miljø og klima”.

Traditionen tro hilser minkavler Martin Merrild sommeren velkommen ved endnu en gang at blæse til kamp mod den offentlige mening om det udskældte danske landbrug. Kampagnen benytter sig af hundedyre helsidesannoncer i de førende dagblade, hvor Landbrug & Fødevarer forsøger at overtale danskerne til at mene, at ”noget af det bedste i verden er at være et landbrugsland”.

Overraskende nok bruges en gammeldags kartoffeltop med rodknolde som illustration i en af annoncerne, hvilket jo er ganske misvisende. Netop kartofler mister jo toppen gennem kemisk nedvisning (se billedet), før knoldene harves op. Annoncen er derfor kun egnet til at vildlede iagttageren til at tro, at sådan høstes der stadig kartofler.

Sådan ser en konventionel kartoffelmark ud, umiddelbart før høst. Intet grønt ses så langt øjet rækker, alt er kemisk nedvisnet. Privatfoto.

En læser af dagbladet Politiken har 1. juli bemærket den kostbare annoncekampagne, der også viser billeder af frodige jordbær. Læseren har stillet et relevant spørgsmål om anvendelsen af sprøjtegifte i det danske landbrugsland, når der produceres kartofler og jordbær – se nedenfor.

Da Landbrug & Fødevarer har for vane at ignorere den slags kritiske opfordringer, har vi på redaktionen her faktatjekket spørgsmålene og kan bringe svarene her:

Kartofler bliver sprøjtet mere end 13 gange om året, så kartoflen er den markafgrøde, der bliver sprøjtet flest gange i en dyrkningssæson. Man kan derfor gøre en stor forskel for miljøet og sig selv ved at købe økologiske kartofler. De sprøjtes overhovedet ikke.

Jordbær kan indeholde rester af op til 22 forskellige sprøjtegifte, og kun en tredjedel bliver skyllet af under den kolde hane. Der er giftrester i tre ud af fire konventionelt dyrkede danske jordbær. Også her er det sikre valg for dig selv og miljøet at købe økologiske jordbær.

Velbekomme – og god sommer fra redaktionen!

Spis endelig en masse af de søde, saftige jordbær – men vælg den økologiske kvalitet. Så slipper du for op til 22 forskellige rester af sprøjtegifte! Foto: Økologisk Landsforening

Madpakker til revolutionen

Hvad har kunstgødning og billige svinekoteletter med klassekampen at gøre? Hvad vil det sige at være økonomisk belejret? Hvad er en spiselig barrikade egentlig? Og havde fødevareminister Esben Lunde Larsen i virkeligheden ret, da han sagde at en rapsmark er natur?

I Eskil Halbergs anden tumultibog “Madpakker til revolutionen” undersøges sammenhængen mellem landbrug, klima og kapitalisme. Det er en fortælling om landbrugets helt centrale rolle i forhold til den igangværende klimakrise. En krise vi kun kommer ud af ved at forholde os til samfundets generelle indretning, samt hvordan vi producerer vores mad: kort sagt, hvordan laver vi madpakker til revolutionen?

 “I vores del af verden, men i stigende grad overalt i verden, er mad i dag formidlet gennem verdensmarkedet. Vi er, paradoksalt nok, livsvigtigt afhængige af det system, som samtidig smadrer vores egne livsbetingelser.”

Eskil Halberg er uddannet cand.scient.adm. fra Roskilde Universitet og har i de senere år gjort sig bemærket som blogger, debattør og arbejdskritiker.

Bogen er den sjette udgivelse på Forlaget Nemos debatserie Tumulti.

Eskil Halberg: Madpakker til revolutionen

– hvori det vises, at kapitalen har taget kontrol over maden til skade for klimaet og alt levende, og at vi derfor står i en livsnødvendig kamp for at skabe en anden økologi.

Tumulti 6

Læs resten

De massive udvidelser af svinefabrikkerne fortsætter – med støtte fra S-regeringen

Kære journalister og redaktioner!

I morgen torsdag stemmer et flertal i Folketinget med svinefabrikkerne og mod de svineramte naboer. Kl. 10-11 kan I interviewe skuffede naboer fra Landsforeningen mod Svinefabrikker foran Christiansborg. Sammen med eksperter og aktivister fra Greenpeace møder de op for at vise klart og tydeligt, at kampen langtfra er slut

Baggrund om kampen med store svinefarme og deres naboer:

Den 5. maj førstebehandlede Folketinget et beslutningsforslag fra Enhedslisten om at give kommunerne ret til – ud fra lokale forhold – at afslå ansøgninger om udvidelse af svinefabrikker, selvom de generelle krav om for eksempel udledning af ammoniak og afstand til naboer er overholdt.
Den ret havde kommunerne før i tiden, men den forsvandt, da den foregående regering samt S og R stemte i 2017 for en ændring af Husdyrbrugloven.

Under førstebehandlingen 5. maj trak R sig fra den gamle aftale:
“Vi stemte for i 17, fordi vi troede, beskyttelsesniveauet for naboer til svinefabrikker blev højere, når det blev nationalt. Men den nye lov har sat et lavere niveau. Derfor bakker vi op om at give beslutningskraften tilbage til kommunerne”, sagde Zenia Stampe i Folketingssalen.

S gjorde det derimod klart, at de vil stemme imod, og S står dermed sammen med blå blok og mod sine støttepartier. 

Link til forslaget:
https://www.ft.dk/samling/20191/beslutningsforslag/B113/som_fremsat.htm
I betænkningen kan man se, hvem der stemmer for og imod torsdag. Der står blandt andet:
“SF og EL finder det dybt bekymrende, at regeringen ikke vælger at lytte til sit parlamentariske grundlag eller lytte til de socialdemokratiske borgmestre og til de mange borgere, der står med konsekvenserne af massive udvidelser af f.eks. grisefabrikker, men i stedet vælger at stå skulder ved skulder med blå blok og sætte nogle få landmænds mulighed for en øget indtjening over kommunernes selvbestemmelse og mulighed for at passe på deres borgere, landsbyer, natur og drikkevand og mulighed for at nå deres kommunale klimamål”.

Hvis I ønsker at dække historien stiller både svineramte naboer, Greenpeace og Landsforeningen mod Svinefabrikker gerne op til interview.
Foran Christiansborg torsdag 25/6 fra kl. 10-11 eller på telefon.
(Af hensyn til smitterisiko vil demonstrationen foran Christiansborg bestå af forholdsvis få mennesker med til gengæld store bannere) 

Opmærksomheden omkring svinefabrikker er vokset, efter Greenpeace i oktober 2019 udgav dokumentaren “Nabo til en svinefabrik”, der beskriver de mange gener og potentielle sundhedsmæssige risici for tusindvis af danske familier, som er naboer til svinefabrikkerne. Filmen beskriver også kommunernes tab af retten til at sige nej til svinefabrikker som følge af Landbrugspakken.

Siden loven trådte i kraft har kommunerne Esbjerg, Holbæk, Skanderborg og Middelfart uafhængigt af hinanden sendt breve til blandt andre miljøminister, Lea Wermelin (S). Kommunerne beder om hjælp til at gøre noget ved husdyrbrugloven:
https://www.kommunen.dk/artikel/svinefarme-tryner-kommuner-fire-har-sendt-breve-til-ministre

Kontaktoplysninger: 

Landbrugspolitisk rådgiver i Greenpeace, Kristian Sloth, for yderligere kommentarer eller for at få kontakt til naboer i hele landet: tlf. 23406595 Landsforeningen mod Svinefabrikker:
Helene Meden Hansen, formand, tlf. 20 89 67 70.
Frederikke Arp, medlem af bestyrelsen, tlf. 42 63 70 38
Foreningen blev stiftet i marts 2020 af en række miljøorganisationer og bekymrede borgere og har i skrivende stund over 500 medlemmer.

17 activists from Greenpeace hang a 42 metre long banner on the roof of an industrial pig factory in Denmark. They also hang a 9 x 7 metre large banner on the pig factory’s silos. The banners read, “Give Denmark’s Land Back” and “Stop Pig Factories”. Activists are also holding signs, which read, “End this Meat Madness” and “Less Meat = Less Heat”. The stall houses approximately 10,000 pigs. The farm is one of nine industrial pig factories in the area, all owned and managed by one family, Peter Kjær Knudsen and his three sons. The family produces 200,000 slaughter pigs and live piglets for export each year. The family also owms industrial pig factories in Sweden and Eastern Europe. Greenpeace urges the Danish government to halve Denmark’s production of cows and pigs by 2030 in order to reach the government’s own goals of a 70% reduction in greenhouse gas emissions.

Skal vi genskabe Jurassic Park i Vestjylland?

Nærkontakt mellem den “vilde” elgtyr og en uforfærdet kvinde i Portlandsmosen i Lille Vildmose. Foto: Jan Skriver

Rewilding af naturen går ud på at få noget af fordums urtilstand fra jægerstenalderen genskabt. Ifølge de mest ihærdige fortalere skal det ske i store naturzoner, fortrinsvis i mere tyndt befolkede egne i Vestjylland, hvor der i dag er kulturlandskaber som heder og granplantager. Her skal der indføres elg, bison, m.m., og så skal man ellers lade tiden og naturens dynamik gå sin gang. Men problemerne tårner sig op, når man ser mere nærgående på de storslåede visioner

Af Ian Heilmann

Der er god grund til at bekymre sig om den trængte natur her i landet – hvad et stort flertal af befolkningen også gør. I den aktuelle naturdebat er der megen fokus på begrebet ”rewilding”, båret frem bl.a. af Danmarks Naturfredningsforening, flere biodiversitetsforskere og ikke mindst idéhistoriker og naturfotograf Rune Engelbrecht Larsen. Dette synspunkt har Larsen for nylig luftet i et interview ”Lavthængende Vildskab” i Weekendavisen den 15. maj 2020.

Rewilding dækker over idéen om at overlade større områder til naturens egen autentiske dynamik, i så høj grad som overhovedet muligt afkoblet menneskelig påvirkning. Det er et ambitiøst mål i betragtning af, at mennesket som art gennem de sidste 90.000 år har påvirket økosystemerne i forbløffende massiv grad og udryddet spektakulær megafauna i en ubrudt række, kontinent for kontinent, i takt med menneskets spredning fra Afrika.

Nu kan vi ikke lige genskabe mastodonten eller uldhornsnæsehornet – barren må sættes lavere. Man sigter så mod en naturtilstand, som den så ud nogle årtusinder inde i den indeværende mellemistid. Her var landet overvejende dækket af løvfældende urskov med en tilhørende fauna med bl.a. store græssere og i toppen af fødekæden ulv, bjørn, los og ørne – foruden grupper af jægerstenalderfolk.

Forestillingen i det hele taget om, at større indhegninger med udsatte græssere overladt til sig selv vil bevæge sig hen mod en form for økologisk balancetilstand med stor biodiversitet inden for en overskuelig tid, savner dokumentation.

Siden hen, for ca. 7000 år tilbage, formåede bondestenalderfolket at rydde store dele af urskoven for at give plads til agre, græsgange og enge. Skovenes økosystemer svandt ind, koen afløste uroksen – men til gengæld vandt en flora og fauna knyttet til åbent land indpas, som såkaldte kulturledsagere.

Læs resten

Dansk landbrug praler af sin høje CO2-effektivitet men det er ukorrekt

Hvis man opgør det i gennemsnit og kigger på, hvor mange penge der tjenes per ton udledt CO2, så er dansk landbrug mindre CO2-effektivt end landbruget i resten af EU,« siger miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen.

Dansk landbrug er mindre CO2-effektivt end det gennemsnitlige europæiske, siger Lars Gårn Hansen, miljøøkonomisk vismand

KLIMA»Dansk landbrug er et af de mest klimaeffektive landbrug i verden. Ingen andre landmænd gør det så godt som de danske.«

Lars Gårn Hansen, DORS

Budskabet er velkendt, vi har hørt det gentaget igen og igen. Men skal man tro Lars Gårn Hansen, der er miljøøkonomisk vismand og professor ved Københavns Universitet, ligger dansk landbrug tvært imod lidt under gennemsnittet. Ifølge ham er dansk landbrug mindre CO2-effektivt end det gennemsnitlige europæiske. Det skriver greenupdate den 18. juni 2020.

»Samlet set kan Danmark ikke bryste sig af at have en særligt klimavenlig landbrugsproduktion i EU-sammenhæng. Hvis vi opgør det i gennemsnit og kigger på, hvor mange penge der tjenes per ton udledt CO2, så er dansk landbrug mindre CO2-effektivt end landbruget i resten af EU. Kun lidt mindre – men mindre,« siger Lars Gårn Hansen til Altinget.

Klare gevinster ved at komme i gang

Han mener, der er klare gevinster ved at komme i gang med at nedbringe landbrugets store andel af Danmarks samlede klimabelastning. Selv om landbruget er vanskeligt at regulere, vil det i praksis være en ufornuftig strategi at vente med landbrugets klimatilpasning, mener Lars Gårn Hansen.

»Og selvom man flytter noget produktion til et EU-land, hvor landbruget er væsentlig mindre CO2-effektivt, så er lækagen begrænset, hvis landet er bundet af EU’s klimareduktionskrav for ikkekvote-sektoren. Det skyldes, at landet på grund af EU-kravet skal gennemføre ny klimaregulering, der fjerner den stigning i CO2-udledning, som udflytningen af landbrugsproduktion fra Danmark medfører«, forklarer Lars Gårn Hansen.

Jyske billeder: Sprøjteskader fra vest til øst

Her er eksempler på pesticidafdrift til vejgrøfter og læhegn. Sprøjtningen er udført i stærk sidevind, selv store Druehyld er synlig ramt. Alm. Hyld er også ramt, men viser ikke synlige tegn, men giften er jo i træet da det højst sandsynligt er systemiske midler der er brugt. Billederne er taget den 10. juni i år omkring Karup J. Fotos: Peder Klausen

Redaktionen har for nylig efterlyst flere billeder af sprøjteskader omkring konventionelle landbrug, da meget tyder på, at sløset omgang med sprøjtegiftene er en udbredt praksis. Desværre ser det ud til, at sådan ser det generelle billede ud. Her bringer vi atter et lille udpluk af den triste dokumentation på dårligt landmandsskab.

En læser fra Midtjylland, Peder Klausen, skriver om sine seks billeder ovenfor:

”Her i Midtjylland er der intensiv kartoffel produktion, især industrikartofler. Selvfølgelig også spise og pulver, samt læggekartofler. Min bekymring er den store pesticidforbrug det medfører, i praksis behandles afgrøden vel en 12-15 gange med de forskellige pesticider der er til rådighed.

Forfrugten nedvisnes typisk med Roundup, ved lægning sprøjtes de med et middel der modvirker Rodfiltsvamp. Derefter en til to gange ukrudtsbekæmpelse. Så følger der en masse behandlinger med fungicider mod kartoffelskimmel. Som man så en til to gange iblander insekticider mod skadedyr der kan sprede virus i afgrøden.

Læs resten

Komælk – sundhed eller snyd?

Forbruget af mælkeprodukter har været faldende i en årrække, så de store producenter gør meget for at øge det, f.eks. gennem slagtilbud som dette fra 2015.

Af Per Bennicke, ørelæge og akupunktør

Komælk som ernæringskilde – historisk set

Tidligere var Danmark et decideret landbrugsland med mange små og ret urentable brug, befolkningen var fattig og levede på sultegrænsen.  Dette forklarer, at komælk og produkter heraf var yndet føde for de mange sultne munde.  Komælk kunne man nemt få lige ude i stalden, man kunne selv lave forskellige produkter deraf, f.eks. tykmælk, smør og ost, ligesom man kunne mætte børnene med selve komælken.

Ørelæge Per Bennicke

Senere er mange småbrug lagt sammen, størstedelen af befolkningen beskæftiger sig med andre erhverv, mens kun en lille procent heraf dyrker landbrug. Samtidigt er befolkningen blevet meget mere velstående, mens landbruget er understøttet af fremmede midler for at kunne fungere, og trods det voldsomt forgældet.

Ikke desto mindre udgør komælk og komælksprodukter stadigt en meget stor del af vor daglige kost og optager plads for næringsmidler, der ville være betydeligt sundere.

Forklaringen hertil synes at kunne findes i dels traditionen dels i pengemæssige interesser.

Komælk og deraf udviklede produkter er inderligt overflødige og, som en del videnskabelige undersøgelser viser, i værste fald skadelige.

En stor del af verdens befolkninger bruger slet ikke mælk som ernæring efter at børnene er holdt op med at die hos deres mødre.  Og de har ikke andre problemer med vækst og sundhed end os andre, snarere tvært imod

Mælk som sundhedsprodukt har været nøje knyttet sammen med Morten Korch-tidens fortælling om det danske landbrugsland.

Komælk som kalkkilde

Læs resten

Podcast: Da Danish Crown købte Kina-grisen i sækken

Danish Crown trak sig for nylig ud af en aftale om salg af fersk svinekød fra Danish Crowns nybyggede svinefabrik i Shanghai, der skulle have kastet masser af omsætning af sig, men Alibaba-selskabet viste sig ikke at kunne levere varen

Kina er verdens største marked for svinekød. Vi er nogen, der stadig husker, hvordan Danish Crowns topchefer gik rundt med armene over hovedet og smil så brede som Den Kinesiske Mur, da de for et par år siden indgik en salgsaftale i milliardklassen med Alibaba.

Nu er det hele faldet på gulvet?

Hør journalisterne Lars Attrup og Lone Andersen forklare og forsvare Danish Crowns milliondyre bommert…

Helt tilbage fra 2010, hvor den herostratisk berømte Venstre-politiker Eva Kjer Hansen (th.) var fødevareminister, har landbruget gang på gang på gang erklæret, at nu var dørene slået op på vid gab for Kina-eksporten. Billedet er fra Kjer Hansens 2. periode som fødevareminister (2015-2016), hvor hun også erklærede Kina-aftalen for indgået. Den første container kom dog først afsted i sommeren 2018, men allerede i november 2018 standsede kineserne importen. Nu er Danish Crowns egen fabrik i Shanghai også blevet ramt af svigtende samarbejde med kineserne. Nærmest Eva Kjer Hansen står svineproducent Asger Krogsgaard, der er næstformand i Landbrug & Fødevarer, så følger chefredaktør Henrik Lisberg fra landbrugsavisen og daværende direktør Karen Hækkerup fra Landbrug & Fødevarer. Pressefoto.

Uværdige forhold på tyske slagterier – om ”smid-væk-mennesker”

Præsten Peter Kossen mener, at kirken bør protestere mod de umenneskelige forhold, der tilbydes migrantarbejdere i kødindustrien i Tyskland. Danske svineproducenter er medskyldige, mener præsten, fordi deres andelsejede slagterier under Danish Crown også deltager i udnyttelsen. Privatfoto

Tale af præsten Peter Kossen, Langerich, Tyskland. Oversat og introduktion af John Graversgaard, 27. maj 2020

John Graversgaard

Danish Crown/Tulip er en stor aktør i Tyskland og ”nyder godt” af den underbetalte og underkuede arbejdskraft på flere produktionssteder.

Pressechef Jens Hansen fra Danish Crown udtalte til P1 d. 26. maj 2020 at man skam fulgte det tyske system. Der var jo hensynet til de danske andelshaveres fortjeneste. Kynismen kender ikke grænser.

Kritikere i Tyskland kalder det for ”Tönnies-systemet” opkaldt efter Tysklands største kødindustri, og ingen har vel som præsten Peter Kossen råbt højt om de umenneskelige forhold.

Hertil kommer Corona krisen, hvor de mange østarbejdere er særligt udsatte især på grund af deres elendige boligforhold hvor de er klumpet sammen under uhygiejniske og sundhedsfarlige forhold.

Forhold som man i årtier har accepteret, men med massiv Coronasmitte i de tyske slagterier er det nu kommet op i den tyske regering som siger man vil gribe ind og stoppe dette system. Vi må se hvor langt det rækker.

Vi bringer her uddrag af den tale, den tyske præst Peter Kossen holdt i Langerich, Tyskland, i januar 2019.

Mennesker bliver nedslidt og smidt væk

Min bror Florian er praktiserende læge i Goldenstedt, Vechta. Han ser dagligt udenlandske arbejdere fra Rumænien, Bulgarien og Polen i hans praksis. De arbejder i slagterier i Wildeshausen, Ahlhorn og Lohne. Hvad han oplever, gør ham både forfærdet og vred.  Den totale udmatning af disse arbejdere sker dagligt. Han fortæller:

”Mange arbejder seks dage om ugen og 12 timer dagligt. Der har ikke mulighed for at regenerere da de med deres arbejds- og livsbetingelser er under et konstant fysisk og psykisk pres. Derfor opstår der sygdomssymptomer som overbelastningsskader af arme og ryg, psykiske reaktioner og infektioner som følge af de dårlige hygiejniske forhold i deres boliger og sundhedsskadelige forhold på arbejdspladsen. Men også en total fysisk udmattelse som jeg i mine 20 år som læge sjældent før har set”.

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.