Dansk landbrug er en elendig forretning
Selvom landbrugsstøttens andel af driftsresultatet var mindre i 2014-2017 end i de fire forudgående år, er støtten fortsat vigtig for især planteavlsbrug og mælkeproducenter. For begge grupper oversteg støtten driftsresultatet. I forhold til resten af EU udgør støtten til danske landmænd en meget stor del af driftsresultatet.
Det skriver Magnus Nørtoft den 11. marts 2019 for Danmarks Statistik.
For de ca. 10.000 heltidslandbrug udgjorde landbrugsstøtten mellem 20 pct. og 170 pct. af driftsresultatet som gennemsnit af årene 2014-2017. I den foregående periode 2010-2013 var spændet endnu større, idet støtten udgjorde mellem 5 pct. og mere end 300 pct. af driftsresultatet, som er det beløb, der er tilbage til aflønning af landmanden og hans investerede kapital.
I begge perioder var støtten i forhold til driftsresultatet relativt størst for planteavlsbrug og mælkeproducenter og mindst for gartnerier og pelsdyravlere.
”Driftsresultaterne for de væsentligste driftsformer, konventionelt malkekvæg, svin og planteavl svinger op og ned, men tallene her viser, at mange landmænd ville få det svært, hvis man fjernede eller skar kraftigt i EU’s landbrugsstøtte fra den ene dag til den anden,” siger Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent, Danmarks Statistik.
Læs restenL&F opgiver de voksne – vil nu forføre børn og unge
Efter otte års intens satsning på dialogen med danskerne på årets folkemøde på Bornholm har den private lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer skiftet kurs. Folkemødet for det voksne publikum er opgivet, til fordel for en målrettet bearbejdning af børn og unge på det årlige Ungdommens Folkemøde i hovedstadsområdet.
Det fremgår af formandens nyhedsbrev den 6. september 2019 med titlen “Landbruget hilser på fremtidens beslutningstagere”.
L&F-formand Martin Merrild lægger ikke skjul på hensigten med at gå efter børn og unge: ”Ungdommens Folkemøde er en forholdsvis ny, men vital del af vores image- og faktaarbejde over for unge og skoleelever. I samtalerne fortæller vi elever langt fra hverdagen i landbruget, at dansk landbrug er langt fremme i klimaarbejdet.”
L&F var samlingspunkt for folkemødet
Allerede fra første færd i 2011 deltog den private lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer med fuld musik i folkemødet på Bornholm, og i 2015 forsvarede formanden Martin Merrild den milliondyre udgift til hæren af landbrugslobbyister med disse ord: ”Uden at prale, Landbrug & Fødevarer er blevet lidt af et samlingspunkt for hele folkemødet. (…) det er så vigtigt for os, at vi hele tiden er i dialog med resten af samfundet, med politikere, med meningsdannere og selvfølgelig osse med ganske almindelige danskere.”
Læs restenLandbrug og fiskeri bør tilpasses det 21. århundrede
Den nuværende politik, som regulerer landbruget og fiskeriet, er et levn fra fortiden. Derfor er der akut behov for en opdatering af landbrugs- og fiskeripolitikken, så den passer til det 21. århundredes behov og normer.
Det mener Niels Riis Ebbesen, der har skrevet denne indsigtsfulde artikel til gylle.dk.
Hvis vi kaster et blik tilbage i tiden, så var Danmark frem til midten af 1900-tallet et land, som levede af at eksportere landbrugsprodukter og fisk. Dengang var der en stor respekt for landbruget og fiskerierhvervet, som på alle måder havde en enorm betydning for samfundet – dels på grund af nogle store eksportindtægter, men som det allervigtigste, en masse arbejdspladser.
Det var helt naturligt og velfortjent, at landbruget og fiskeriet op gennem 1900-tallet fik en masse privilegier og støtteordninger, problemet er så bare, at det er lykkedes for begge disse erhverv at fastholde alle privilegierne og støtteordningerne til trods for, at de ikke længere har en reel betydning for beskæftigelsen og bruttonationalproduktet.
Kæmpe minus for samfundet
Vi er faktisk nået dertil, at hvis vi i regnestykket tillige prissætter den belastning og de skader, som landbruget og fiskeriet påfører naturen og miljøet, så bonner begge erhverv ud med et kæmpe stort minus for samfundsøkonomien.
Udviklingen har også medført, at såvel landbrugserhvervet som fiskerierhvervet er ude i økonomiske kriser med større og større gældsætninger. Begge erhverv har forsøgt at løse problemet med en øget produktion, som bare har haft den konsekvens, at de har fået endnu lavere afregningspriser for deres varer og en deraf følgende dårligere indtjening.
Læs restenFlyt svineproduktionen til de lande, der kan gøre det bedre end Danmark
På Martin Merrilds klimafacitliste ligger produktionen af danske kyllinger på en 13. plads, mens andre opgørelser placerer den helt nede på 17. pladsen, så afsted til udlandet med produktionen af slagtekyllinger. Da formand Merrild selv opfeder kyllinger, må Landbrug & Fødevarer se sig om efter en anden formand, når Merrild flytter ud. Foto: Landbrug & Fødevarer.
Af Ian Heilmann, lic. scient., Bergmannsvej 49, Thurø
Før, under og efter folketingsvalget i juni har landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer (L&F) haft travlt med at hævde, at dansk landbrug hører blandt de fremmeste i EU og resten af verden i at mindske sit klimaaftryk. Det er således også hovedbudskabet fra formand for L&F, Martin Merrilds (MM) erhvervsklumme i avisen Danmark søndag den 28. juli: ”Landbruget er klar til en seriøs klimaindsats”.
Atter en gang fremhæves argumentet: ”Der kommer intet godt ud af at reducere landbrugsproduktionen i Danmark og flytte den til andre lande. Det vil øge verdens samlede udledning.”
Men påstanden er forkert, og bliver ikke mere rigtig af at blive fremført nærmest i det uendelige.
Når MM henviser til internationale studier, drejer det sig om en artikel af hollandske forskere fra 2011, som kun giver Danmark førerposition i klimaeffektivitet blandt EU-landene i produktionen af komælk. Hvad angår svinekødsproduktion, viser samme studie, at Danmark blot ligger tæt på EU-gennemsnittet. I et senere studie af italienske forskere, som inkluderer en mere omfattende livscyklusanalyse, rykker Danmarks svineproduktion ned på en lidet glorværdig 16. plads blandt EU-landene.
Læs restenØjeblikkeligt ophør med salg af Roundup og andre bekæmpelsesmidler til privat brug i haver og på offentlige fællesarealer
Borgerforslag – du kan skrive under frem til den 8. december 2019. Flere end 22.000 har allerede gjort det…
Vi ønsker et totalt forbud mod ukrudts- og insektmidler samt andre pesticider, der er skadelige eller blot potentielt skadelige for grundvand, biodiversitet og sundhed. Det gælder f.eks. ukrudtsmidler med indhold af glyphosat, mest kendt fra Roundup, og insektgifte med indhold af neonikotinoider.
Landbruget bruger langt det meste af al sprøjtegift i Danmark. Det optimale ville være at kræve et forbud mod det hele, men da brug af gift i private haver samt på offentlige arealer må formodes at være nemmere at få vedtaget, koncentrerer borgerforslaget sig i første omgang om dette.
Forslaget er derfor rettet mod den private brug af alle pesticider og ikke den erhvervsmæssige brug. Det kalder tydeligvis på handling og lovgivning, når vi ser på påvirkningen af grundvand og insekter.
Vi står lige nu i Danmark faretruende tæt på at skulle rense vores hidtil så gode drikkevand, der danser pardans med grænseværdierne for diverse sundhedsfarlige stoffer fra mange årtiers massive udledning af disse stoffer fra landbrug, industri og husholdninger.
Læs restenSkriv under! Skriv under!
Audebogård Svineproduktion ønsker at udvide sin bedrift på Løserupvej 55, Tuse Næs, 4300 Holbæk til en produktion på 47.000 svin årligt.
Holbæk kommune oplyser, at ansøgningen om udvidelsen vil komme under behandling efter sommerferien, idet man afventer Miljøstyrelsens endelige godkendelse af den ønskede teknologi.
Miljøforeningen på Tuse Næs er meget bekymrede for Natura 2000-området Udby Vig, som ligger ca. 600 meter i vindretningen fra den kommende svineproduktion.
Området er særlig kendt for sin fine botanik med mange sjældne orkideer og andre truede planter som kræver et næringsfattigt miljø. En stor svinefabrik så tæt på vil uvilkårligt øge ammoniakbelastningen til naturområdet, og konsekvensen vil bl.a. være at orkideerne forsvinder.
Men det er blot én af bekymringerne!
En udvidelse vil også have andre konsekvenser:
Læs restenÅbent brev til miljøminister Lea Wermelin
Klaus Flemløse skriver den 23. juli 2019:
Kære Lea Wermelin!
I forbindelse med min undersøgelse af brugen af neonikotinoider, har jeg dels udarbejde vedlagte rapport og dels konstateret ud fra Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelstatstik 2015, at man lovgivningsmæssige ikke har styr på anvendelse af bejdsemidler. Dette er baggrunden for mine spørgsmål:
1. Er det korrekt, at hvis en landmand ønsker at omgå danske regler for bejdsning, kan landmanden eksportere sine frø og få dem bejdset i udlandet. Derefter kan den bejdsede såsæd lovligt importeres til Danmark og bruges som såsæd ?
2. Har Miljøministeriet undersøgt omfanget af importeret såsæd , der bejdset med ikke godkendt bejdsemidler?
Vedlagte rapport er sent til Folketingets Miljøudvalg til orientering. Det burde være Miljøstyrelsen, der have udarbejdet denne rapport.
Spørgsmålene og svar vil på en eller anden måde indgå i en journalistik behandling.
Læs restenBedrag
“Bedrag” var titlen på DR’s dramaserie med Nikolaj Lie Kaas (foto) i en af hovedrollerne i 2016. Og det var ikke det eneste “bedrag”, der var tale om i datiden, skrev Jørgen Carlsen i “Etisk set” i Kristeligt Dagblad Foto: DR
Højskoleforstander Jørgen Carlsen, Testrup Højskole, har skrevet denne interessante klumme om etik i Kristeligt Dagblad den 22. februar 2016. Selvom den er mere end tre år gammel, tåler den sagtens at blive genlæst. God fornøjelse!
Forstander Jørgen Carlsen, Testrup Højskole.
”Bedrag” er titlen på DR’s aldeles fremragende dramaserie, der for tiden ruller hen over skærmen søndag aften og tryllebinder store dele af den danske befolkning. Her bedrager man hinanden på kryds og på tværs i en række indbyrdes forviklinger. Og indimellem bedrager nogle af bedragerne også sig selv.
Om ejerskab af landbrugsjorden
For et samfund uden rente og økonomisk spekulation
Pensionist Herluf Andersen skriver 18. juli 2019:
Siden århundredeskiftet har ejerskab af den danske landbrugsjord undergået væsentlige ændringer, som er sket stort set uden at være genstand for offentlighedens eller mediernes interesse eller alvorlige politiske diskussioner. De vigtigste ændringer er koncentration af ejerskab til jord og deregulering af ejerskabsforhold, således at landbrugsjord, også den danske, er blevet en handelsvare på internationale markeder.
Antallet af landbrugsbedrifter i Danmark er faldet fra ca. 200.000 midt i det 20. århundrede til ca. 35.000 i dag, og centrale aktører ønsker, at denne ”strukturudvikling” resulterer i kun 1.000 store industrilandbrug, det vil sige omtrent samme antal store landbrug som i det 18. århundrede. Dengang tilhørte de fleste fæstegårde kun 700 store godser. Magten over landbrugsjorden er således på vej til at blive ligeså koncentreret, som i perioden før Danmark i det 19. og 20. århundrede gradvist blev mere demokratisk.
“Strukturudvikling” er den pseudotekniske betegnelse for koncentration af ejerskab af landbrugsjord, og der er mindst to forklaringer på landbrugets strukturudvikling.
Trædemøllen
Den første er ”landbrugets trædemølle,” et begreb formuleret i 1958 af Willard Cochrane, som var amerikansk landbrugsøkonom. En omgang i trædemøllen, som oprindeligt formuleret, indledes med, at nogle få landmænd får større udbytter, fordi de hurtigt tager en ny teknik i anvendelse, f.eks. en bedre traktor. De kan derfor bringe flere produkter på markedet, og priserne falder derefter hurtigt på grund af landbrugsprodukters lave priselasticitet. Nogle af de langsomme landmænd, som ikke har investeret i ny teknik, går derfor konkurs, deres jorde opkøbes af deres hurtigere kolleger, og der kommer færre produkter på markedet. Priserne stiger på ny, og hurtige landmænd får råd til endnu en omgang i trædemøllen, stærkt hjulpet af skattereglerne for fradrag af udgifter til anskaffelse af maskiner.
Hertil kommer dog en anden forklaring, nemlig den politiske. Den koncentration af ejerskab af landbrugsjord, som til dels skyldes den teknologiske trædemølle, omsættes i talrige forskellige former for politisk indflydelse og magt. De store landmænd får bedre muligheder for at påvirke lovgivningen. Hertil kommer de mekanismer, som ligger til grund for øget økonomisk ulighed: vi tjener flere penge ved at have penge end ved at arbejde, fordi forrentning af kapital er en eksponentiel funktion.
Læs restenSjusk er pænt
Efter Torben Langer fik at vide, hvordan han gør simple tiltag, der booster naturen, har han fået mere tid og bedre samvittighed. Det skriver Landbrugsavisen.dk den 9. juli 2019.
Hos landmand Torben Langer, stod der et gammelt granhegn, som han havde tænkt sig at fjerne.
Men da han for et år siden fik besøg af naturkonsulent Andrea Oddershede fra Seges, fortalte hun om, hvordan han bedst kunne værne om naturen på ejendommen. Blandt andet ved, at der kan opstå unik natur ved at lade granhegnet stå.
Torben Langer slipper derfor for at fælde og slæbe udgåede træer væk, ligesom han ikke skal rydde gamle læhegn. I stedet kan han nøjes med at slå rabatter uden for blomstringstiden.
Sjusk er pænt
Han er overrasket over, hvor enkelt det er. Hvad der før så sjusket ud, ser Torben Langer nu som noget smukt i den unikke natur.
“Der er faktisk nogle lidt specielle blomster, blandt andet blåhat. Der findes en lille bi, som kun lever på den”, siger Torben Langer og fortsætter:
“Der er også tidsler og andet, som vi synes, er noget træls ukrudt. Men det er faktisk godt for sommerfuglene og insekter”.
|
|
