Fuglede sat på plads af Vestre Landsret, men fortsætter brokkeriet
“Vi fortsætter kampen for at blive reguleret fagligt og juridisk korrekt,” siger protestlandmændenes formand, Flemming Fuglede Jørgensen, der ikke giver en døjt for landsrettens afgørelse.
Landbruget afvist i landsretten: ”Århundredets retssag” taber pusten.
Sådan beskriver Altinget.dk 19. september 2018 det markante nederlag til Bæredygtigt Landbrug og Landbrug & Fødevarer, som de to private lobbyorganisationer led ved Vestre Landsret samme dag.
Landbrugets opgør med vandplanerne led et alvorligt knæk, da Vestre Landsret afgjorde, at retten ikke vil sende landbrugets retssag mod vandplanerne til EU-domstolen. Et klart tilbageslag for sagen, som i landbrugskredse bliver kaldt ”århundredets retssag.”
Den radikale Ida Auken udtrykte skuffelse over, at Landbrug & Fødevarer prøver at konkurrere med protestlandmændene.
Bæredygtigt Landbrugs formand, Flemming Fuglede Jørgensen, nægter dog at strække våben.
”Nu skal vi have nærlæst dommen. Men jeg kan garantere så meget, at vi fortsætter kampen for at blive reguleret fagligt og juridisk korrekt – for disse omstridte vandområdeplaner er en katastrofe for dansk landbrug,” lyder det i en pressemeddelelse. Læs resten
De største falder tungest – småt er klogt
En af Danmarks største svinefabrikker, AC Farming, er blevet begæret konkurs ved Skifteretten i Kolding efter blot få års spekulationspræget ekspansion.
Det sker efter, at ledelsen i AC Farming de sidste par dage forgæves har forsøgt at finde et tocifret millionbeløb, som kunne have givet virksomheden en ny chance, skriver Finans den 13. september 2018. Læs resten
Danske svineproducenter og jordspekulanter har kastet sig over Rumænien
Den danske svineindustri påkalder sig international opmærksomhed. Demonstrationerne under det såkaldte ”fødevaretopmøde” i København i dagene 30.-31. august 2018 har vakt opmærksomhed bl.a. i Rumænien, hvor danske svineproducenter og investorer i stigende grad mødes med skepsis, fordi de ”stjæler” jorden fra de lokale landmænd.
Det rumænske nyhedsmedie Focus beskriver i en nyhedsreportage 31. august, hvordan danske landmænd har fået kig på Rumænien. I reportagen hedder det bl.a.:
”Talrige undersøgelser bekræfter de skadelige virkninger af de store svinefabrikker, ikke kun for dyr og personale, men også for hele området. Forskere har sammenlignet gårde i Tyskland, Holland og USA, hvor besætningerne oversteg 25.000 dyr og konkluderede, at de pesticider og antibiotika, der anvendes, påvises i grundvandet i områder med store virksomheder, mens mange medarbejdere står over for problemer forårsaget af antibiotikaresistente bakterier såsom Aureus staphylococcus (MRSA). I Tyskland har en undersøgelse af 7000 mennesker, der lever omkring 500 meter væk fra store svinebedrifter, afsløret lungeproblemer forårsaget af endotoksiner og høje koncentrationer af ammoniak i luften.
Som svar på at offentlighedens bevidsthed øges om de risici, der er forbundet med masseproduktion, udtaler store danske og hollandske svineproducenter, at de flytter deres aktiviteter til Rumænien eller de baltiske lande.
“Stadig flere store svineproducenter i Danmark meddeler, at de vil flytte fabrikkerne til Rumænien og de baltiske lande, hvor de vil udnytte de mildere restriktioner på brugen af antibiotika og pesticider og dyrevelfærd. Det betyder, at de vil eksportere deres miljøproblemer til Rumænien og andre nye EU-lande “, udtaler Jette Friis Tuca, en overbevist økolog, der deltog i protesten mod den danske regering under fødevaretopmødet.
Rumænien er i øjeblikket påvirket af afrikansk svinepest, men store investorer i Holland og Danmark besidder den logistik, der er nødvendig for at flytte de store bedrifter, når situationen er gunstig. Med få husdyrhold, men med masser af jord og arbejdskraft, er Rumænien ikke tilfældigt udpeget som mål for nye investeringer af vestlige landmænd, især fra Holland og Danmark.
På koncernniveau er danskerne allerede den næststørste aktør i svineindustrien, efter Smithfield, som har kinesiske aktionærer.” Læs resten
Økologisk landbrug boomer på Bornholm
Bornholms Tidende skriver 4. september 2018 om en markant voksende økointeresse på solskinsøen. Med tilladelse fra avisen bringer vi her et uddrag af artiklen.
Regionskommunens nye krav om, at al kommunens bortforpagtede jord skal dyrkes økologisk skaber i ét hug 126 hektar økologisk jord mere på Bornholm – og 20 ekstra landmænd, der vil være autoriserede økologer. Tallene kommer stærkt bag på formanden for Bornholms Landbrug og Fødevarer.
Efter at kommunalbestyrelsen vedtog det nye krav i juni, har kommunen opsagt sine aftaler med i alt 46 forpagtere, der tilsammen dyrker 233 hektar af regionskommunens jord. Med den kattelem, at de kan fortsætte med at forpagte arealerne, hvis de vil lægge dem om til økologisk drift.
Den stærkt stigende forbrugerinteresse for økologi modsvares fint af landbrugets indsats for omlægning til den økologiske driftsform – på Bornholm…
35 forpagtere af i alt 204 hektar har reageret. Blandt dem ønsker alle undtagen én forpagter at fortsætte med at forpagte jord af kommunen. Fem af de forpagtere er allerede autoriserede økologer. Men de 30 af dem er ikke.
– Det kommer bag på mig, også fordi der er tale om så små arealer. Jeg havde helt klart forventet, at færre ville fortsætte med at forpagte. Jeg havde måske ventet, at op mod halvdelen ikke ville fortsætte, siger Lars-Ole Hjorth-Larsen, formand for Bornholms Landbrug og Fødevarer.
20 vil være autoriserede økologer
De næste tal får Lars-Ole Hjorth-Larsen til at slå en skraldlatter op af ren overraskelse: Ud af de 35 har 20 forpagtere af i alt 126 hektar oplyst kommunen om, at de forventer at gå i gang med at blive autoriserede økologer.
– Ja, det er jo ret fantastisk! Det kommer virkelig meget bag på mig. Men det er jo også fint. Det overrasker mig bare, at så mange vil være autoriserede økologer, siger han.
Læs hele artiklen her.
Human medicin – nu med sprøjtegifte
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er så forhippet på at gøre Danmark til international sværvægter i branchen for cannabis, at hun nu beordrer lægerne til at udskrive forurenede produkter med resterne af sprøjtegifte.
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har dikteret, at lægerne skal se stort på, at den nye cannabis-medicin i regeringens forsøgsordning kan indeholde rester af sprøjtegifte. Beslutningen er truffet for at sikre tilstrækkelige forsyninger af cannabis, til trods for at der ikke kan fremskaffes økologisk dyrket hash til regeringens planlagte forsøg med cannabis til patienter.
Regeringen synes meget opsat på at sikre dansk landbrug en ny indtægtskilde og er derfor ikke indstillet på at afvente tilstrækkelige forsyninger af økologisk dyrket hash til fremstilling af human medicin. Lægestanden er meget oprevet over det usædvanlige dekret.
Lægeformand Anders Beich.
Til Politiken den 18. august 2018 siger Anders Beich, formand for Dansk Medicinsk Selskab for Almen Medicin:
” Vi læger har nok at gøre med at holde styr på bivirkninger, indholdsstoffer og hvordan et lægemiddel interagerer med andre lægemidler, som patienten eventuelt får. Det bliver altså for mærkeligt og alt for risikabelt for patienterne, hvis vi også skal håndtere sprøjtegifte.” Læs resten
Frie Bønder: Fjernelse af jordskat gavner ikke landbruget
Høsten varierede meget fra landbrug til landbrug i 2018, men Landbrug & Fødevarer kræver “tørkehjælp” til godsejere såvel som hobbylandmænd, uanset om der er økonomiske problemer eller ej.
Agrarøkonom Henrik Kuske Schou.
Interesseorganisationen Landbrug og Fødevarers formand Martin Merrilds har stillet forslag til regeringen om at fjerne jordskatterne for at hjælpe landmænd, der er ramt af tørken i sommeren 2018. Man fortier, at det ikke er alle landmænd, der er tørkeramte, og at ikke alle landmænd støtter forslaget. I Landsforeningen Frie Bønder – Levende Land frygter man negative konsekvenser for både eksisterende og kommende landmænd. Det skriver foreningen i en pressemeddelelse, den 26. august 2018.
– I Danmark har vi en god tradition for at hjælpe borgere i nød, uanset om man bliver syg, invalid, hjemløs eller arbejdsløs, siger foreningens næstformand, agrarøkonom Henrik Kuske Schou fra Tureby. Men hvorfor skal alle landmænd have lige meget i hjælp – uanset om de har lidt et tab eller ikke, spørger næstformanden retorisk. Han er samtidig bekymret for, at gælden i landbruget bare får lov til at vokse og vokse, mens indtjeningsevnen på de traditionelle driftsgrene falder.
– Hvis ikke landmanden kan tjene penge på sin svineproduktion, og i flere år ikke har sat penge til side til konsolidering og evt. høsttab og nedgang i notering, så giver det ingen mening at poste flere penge i denne urentable driftsgren, siger næstformanden. Læs resten
Ellemann beklager Lunde Larsens hemmeligholdelse af notat om sprøjteforbud
Selvom Esben Lunde Larsen hemmeligholdt et notat fra Miljøstyrelsen, mener Jakob Ellemann-Jensen at kunne frikende sin kontroversielle forgænger for forsøg på at vildlede Folketinget.
Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) beklager, at den fhv. minister Esben Lunde Larsen (V) ikke udleverede centralt notat til Folketinget under pesticidforhandlingerne i 2017. I notatet konkluderede Miljøstyrelsen, at sprøjteforbud nær drikkevandsboringer vil være den bedste løsning til at beskytte drikkevandet, men den anbefaling fik Folketinget intet at vide om.
Det skriver Altinget.dk 23. august 2018 med Radio24syv som kilde.
Forløbet var ikke i orden, da Folketingets partier under daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i 2017 forhandlede en ny pesticidaftale på plads. Men Folketinget blev ikke vildledt, påstår Ellemann-Jensen. Læs resten
De VIL simpelthen ikke bidrage til fællesskabet…
Landbrug & Fødevarer har lanceret ti såkaldte tørkepunkter. Det er bemærkelsesværdigt, at planen – trods titlen – fokuserer på generelle lempelser for erhvervet og ikke er målrettet landmænd, der måtte lide under den ekstraordinære tørke.
Læs hele artiklen.
Nutids kundeklager er fremtids guld
Proprietær Flemming Fuglede Jørgensen, der formand for protestlandmændene i Bæredygtigt Landbrug, er en af de hårde landbrugslobbyister, der håner og truer landbrugets kunder, journalister, poltikere og embedsmænd i uhørt grad. Det er dumt, mener dagens debattør.
Det helt centrale for alle erhverv er, at kunden altid har ret.
Hvis der klages over et produkt, ja så har kunden som udgangspunkt ret. At det så senere kan viser sig, at kunden ikke har ret, er en anden sag, som skal håndteres på en god måde for begge parter.
Klaus Flemløse er cand. stat. og med en lang karrierer i danske virksomheder og offentlige institutioner.
Enhver virksomhed vil undgå at genere kunderne verbalt og i stedet for lytte til dem.
Hvis det viser sig, at kunden faktisk har ret i en klage, er der alle tiders mulighed for at rette produktet til. Det kan så føre til en øget salg, og dermed triller guldet ind i virksomheden i endnu større omfang end tidligere. Deraf overskriften ”Nutids kundeklager er fremtids guld”.
Skyder sig i foden Læs resten
Den franske regering vil halvere pesticidforbruget senest i 2025
De franske landmænd er klar til at halvere sprøjteforbruget inden 2025.
Franske bønder skal til at lære om alternative metoder til bekæmpelse af skadegørere. Jo hurtigere, desto bedre. Faktisk har deres organisation, FNSEA, udarbejdet et katalog på hele 300 forskellige alternative løsninger, som bønderne kommer til at høre mere om den næste tid. Det skriver landbrugsavisen.dk 7. august 2018 med svenske ATL som kilde.
Årsagen er den, at det franske forbrug af pesticider ligger alt for højt, og det skal halveres med deadline 2025, har den franske regering lovet. Det franske landbrug ligger i dag nummer tre på listen over EU-landenes anvendelse af pesticider målt på kg pr. hektar.
Generalsekretær Eric Thirouin, FNSEA.
“Vi må tilpasse os forbrugernes krav om, at vi skal bruge færre pesticider,” siger generalsekretær i FNSEA Eric Thirouin til netavisen ATL.
Han er med i en arbejdsgruppe under FNSEA, der har udarbejdet kataloget på 300 løsninger.
Den franske præsident Macron har lovet at forbyde glyphosat inden tre år.
Her indgår for eksempel såtidspunkt, samdyrkning af afgrøder, anvendelse af robotter, biologisk bekæmpelse og meget andet. For hver løsning angives fordele, ulemper og omkostninger.
Eric Thirouin ser dog også problemer i horisonten.
For visse afgrøder og skadegørere findes der angiveligt ingen alternativer til kemi. Og samtidig er der et stort pres mod anvendelsen af blandt andet glyphosat, som præsident Macron vil have forbudt om tre år, og neonicotinoider, hvoraf fem bliver forbudt i september.
Eric Thirouin mener, at et rimeligt krav fra landbruget er, at regeringen ikke forbyder et pesticid uden at der er et realistisk alternativ.
|
|
