Landbrug

Dansk landbrug spiller stadig roulette med økonomien

Tilsyneladende har danske landmænd intet lært af den overståede krise. Mere end 5000 landbrug spiller stadig højt spil med deres økonomi ved at pantsætte deres EU-støtte for at skaffe lånekapital til fortsat spekulation. I 2017 drejer det sig om 1,3 mia. kroner eller omkring 20 procent af den samlede årlige støtte, der er pantsat til bankerne som sikkerhed for nye lån.

Det viser tal fra Landbrugsstyrelsen i Miljø- og Fødevareministeriet, som styrelsen har fremlagt 15 august 2017 som svar på en aktindsigt fra hjemmesiden www.landmisbrug.dk.

Styrelsen oplyser i sit svar, at der er noteret 5175 pantsætninger af i alt 521.717 betalingsrettigheder. Værdien udgør tillagt pantsætninger af den grønne støtte i alt 176.602.208 EUR eller 1,3 milliarder danske kroner. Da den samlede årlige støtte til danske landmænd udgør omkring 6 mia. kr., er der tale om ca. 20 procent af støtten, der er pantsat.

Læs resten

TV fra en anden planet: Landbrugsstøtten efter Brexit

Kjeld Hansen fortæller om det danske svin hos Martin Spang Olsen.

“Thi den, som har, ham skal der gives, og han skal faa Overflod.”  EU er som bekendt et kristent projekt, og det er i al fald tydeligt at Lignelsen om de betroede Talenter fylder en del i landbrugspolitikken.  Her giver man nemlig de rigeste landmænd mest støtte, hvilket gør verdens største jordejer, den engelske dronning Elizabeth, til den største modtager af landbrugsstøtte i verden.

Martin Spang Olsen.

De fleste er imod EU’s landbrugssubsidier, men ingen formår at fjerne den, for hvis der noget, kapitalister hader, så er det et frit marked.  Men mon ikke landbrugspengene kunne gøre mere gavn ude i verden til nogen, der rent faktisk manglede pengene?

Se udsendelsen her.

Medvirkende: Kjeld Hansen

Vært: Martin Spang Olsen

Produktion af Mediehuset København for MSO Production

Pesticidfund i drikkevand kalder på øget national beskyttelse

De foruroligende fund af chloridazon viser, at borgerne ikke kan stole på hverken landbruget eller miljømyndighederne, når de påstår, at godkendte sprøjtemidler aldrig vil kunne skabe problemer for drikkevandet.

Flere steder i landet skaber fund af rester af ukrudtsmidlet chloridazon i drikkevandet problemer for vandværker. Det skriver DANVA i en pressemeddelelse 24. august 2017.

Nye undersøgelser er sat i gang, og frygten er, at forureningen med stoffet er omfattende. DANVA appellerer til politikerne om at sikre rent vand til danskerne også i fremtiden via en national finansieret effektiv beskyttelse af vandboringer.

Læs resten

Plads til naturlig adfærd kan holde øko-grise fri for MRSA

Økologiske grise, der med god plads kan boltre sig i det fri og slå krølle på halen, rammes kun sjældent af MRSA.Giver man grisene mere plads og forhold, der tilgodeser dyrenes naturlige adfærd, kan man minimere forekomsten af MRSA. Smågrisene får lov til at gå i ti uger hos moderen, og det giver sunde grise, siger dyrelæge Niels Peter Baadsgaard. Foto: Marianne Fløe Hestbjerg.

Frisk luft, længere tid hos moderen og forhold, der tilgodeser dyrenes naturlige adfærd, kan holde øko-grise fri for MRSA. Det viser erfaringer fra Hestbjerg Økologi, der er Danmarks suverænt største økologiske svinebrug. Det skriver OrganicToday 19. august 2017.

I de konventionelle svinebesætninger breder den resistente bakterie sig i disse år som en løbeild. 88 procent af de konventionelle slagtesvinbesætninger plages af MRSA. Regningen for at slippe af med de resistente bakterier vil løbe op i svimlende 14 milliarder kroner, opgør en ekspertgruppe i en ny rapport.

Marianne og Bertel Hestbjerg med en af de populære Poppelgrise.

Men måske er det selve produktionsformen i den industrielle svineindustri, som er problemet.

De økologiske landmænds grise er nemlig langt fra inficeret i samme omfang. Kun seks procent af de økologiske slagtesvin er testet positive, og noget tyder på, at de økologiske produktionsforhold er en væsentlig del af forklaringen på, at grisene slipper for MRSA.

– Vi er nu blevet testet to gange, uden at de har fundet noget, siger Bertel Hestbjerg, der driver Danmarks største økologiske svinebesætning med næsten 2.000 søer og en årlig produktion på over 40.000 smågrise.

Jo mere antibiotika, vi bruger i husdyrproduktionen, jo større er risikoen for, at bakterierne bliver modstandsdygtige og kan overleve medicinsk behandling. Det gælder også inden for humanmedicin, forklarer Niels Peter Baadsgaard, der er dyrlæge og ansat på Hestbjerg Økologi. Foto: Marianne Fløe Hestbjerg

Grisene fravænnes først efter ti uger
Slagesvinene er fordelt på seks ejendomme og søerne på tre, som alle ligger ved Holstebro.

Giver man grisene mere plads og forhold, der tilgodeser dyrenes naturlige adfærd, kan man minimere forekomsten af MRSA. Smågrisene får lov til at gå i ti uger hos moderen, og det giver sunde grise, siger dyrelæge Niels Peter Baadsgaard. Foto: Marianne Fløe Hestbjerg.

– Antibiotikaforbruget og udviklingen af resistens hænger jo tæt sammen. Det gælder uanset, om det er MRSA eller andre bakteriestammer. Jo mere antibiotika, vi bruger i husdyrproduktionen, jo større er risikoen for, at bakterierne bliver modstandsdygtige og kan overleve medicinsk behandling. Det gælder også inden for humanmedicin, forklarer Niels Peter Baadsgaard, der er dyrlæge og ansat på Hestbjerg Økologi. Her overvåger han dagligt grisenes sundhed.

Han peger på, at økologerne generelt har et betydeligt lavere forbrug af antibiotika end man har i intensive staldsystemer.

– Det gælder også på Hestbjerg Økologi, hvor vi har et forbrug, der er mange gange lavere end i en almindelig svinebesætning. Desuden har vi forlænget diegivningsperioden til ti uger, siger han.

Frisk luft og masser af plads
Niels Peter Baadsgaard henviser til nogle igangværende forsøg, hvor foreløbige resultater tyder på, at grisene kan ryste MRSA af sig og rense sig selv, hvis de bliver lukket ud i det fri. Han ser det som en indikator på, at økologerne er på rette spor, når de instisterer på at begrænse medicinforbruget mest muligt og give grisene optimale forhold, der tilgodeser deres naturlige adfærd.

– Når grisene går ude og har bedre plads, begrænser man sygdomspresset og smittespredningen, fordi de ikke har den samme tætte kontakt, som i almindelige staldsystemer. Det giver mere luft omkring dyrene, siger han.

Hvad får vi ud af støtten til landbruget?

Intensiv produktion af kyllinger som på billedet fra en dansk kyllingefabrik kaldes i dag for “landbrug”.

Jens Frydendal, tidligere leder af Naturskolen i Viborg Kommune, skriver 2. august 2017 på OrganicToday.dk om landbruget:

En familie på fire betaler årligt 6.800 kroner i støtte til dansk landbrug. Det svarer til et årligt løntilskud på 136.094 kroner til hver af de 74.938 beskæftigede i landbruget – ejere og ansatte. Men hvad får vi egentlig for de mange penge?

Vi betaler årligt over 10 milliarder kroner i støtte til landbruget og jordejerne. Kronikørens nabo er en kapitalfond.

Hver dansker betaler årligt 1.700 kr. i støtte til dansk landbrug. For en husholdning med 4 familiemedlemmer bliver det til 6.800 kroner om året, hvilket dog er en slags penge.

Den samlede landbrugsstøtte var i 2016 ifølge Miljø- og Fødevareministeriet 10.198.600.000 kroner.

Læs resten

Mere dårligt nyt for Monsanto

De dårlige nyheder bliver stadig dårligere for Monsanto. I interne Monsanto e-mails, som for nylig er blevet bragt til offentlighedens kendskab, skriver en af firmaets forskere:  ”Man kan ikke sige, at RoundUp ikke er kræftfremkaldende … vi har ikke udført de nødvendige tests af produktet, til at kunne fremsætte det udsagn.” Det skriver Austin Wilson fra organisationen As You Sow, 4. august 2017.

Dette er en meget stor nyhed, da Monsanto indtil nu altid har fastholdt, at glyphosat er sikkert for såvel mennesker som miljøet.  Hertil kommer, at andre e-mails antyder, at Monsanto ikke mener at kunne imødegå bekymringer om, at andre stoffer i RoundUp forstærker den toksiske effekt af glyphosat.

Læs resten

MUPPET SHOW i Nordjylland

Regionsmedlem Poul Erik Andreasen (S), Nørregade 30, Dronninglund har skrevet dette debatindlæg til avisen Nordjyske 6. august 2017. Med forfatterens tilladelse bringes der her:

For ca. 30 år siden kunne vi fornøje os med den engelske komedieserie Muppet Show. I persongalleriet befandt sig en miss Piggy og ikke mindst to aldersstegne gentlemen, som fra balkonen kommentere begivenhederne. Essensen var, at de selv var de klogeste, og at de øvrige ikke havde forstand på noget som helst. Det var ret morsomt lavet.

Knap så morsom er Nordjyskes Muppet Show løbende over de sidste to år. Miss Piggy er ikke med, men til gengæld er antallet af ældre bedrevidende mænd hævet med 50%.

Her er de to “look-alikes” fra det nordjyske Muppet Show.

Det drejer sig om de tre gamle velhavende landmænd Flemming Fuglede Jørgensen, Erik Ugilt Hansen og Bent Hjort Knudsen. Formentlig er alle tre solidt forankret i foreningen “Bæredygtigt Landbrug”. Et totalt misvisende navn, der svarer til at dansk Folkeparti kaldte sig Allahs Sønner!

De tre ældre økonomisk velpolstrede landmænd sendte fra deres store gårde i lang tid fælles indlæg om de mange urimeligheder, de stakkels landmænd blev udsat for fra Folketingets og EUs side. Krav om mindre kvælstof, ammoniak, plantegifte og penicillin til grisene. Alt sammen yderst fornuftige krav for at skåne naturen for yderligere forringelser og menneskene for flere sygdomme.

Læs resten

Fødevareministeriet har sat ’Fake News’ i system

Artiklen ”Kongen af Tøndermarsken” fortæller om de beskedne resultater af Landbrugs- og Fiskeristyrelsens forsøg på at rette op på den katastrofale situation i det naturfredede område. Efter 5 år er det blot lykkedes at samle 10 % af det store område under en fælles naturadministration, men alligevel erklærer styrelsen indsatsen for en succes.

 

Kan pressen ikke selv finde ud af at skrive positive artikler om landbrug og fiskeri, så er Fødevareministeriet i stand til at hjælpe. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har oprettet et servicekontor med det Orwellsk-klingende navn ’Kunder & Kommunikation’, der har sat den statslige produktion af ’fake news” i system.

Personalet i ’Kunder & Kommunikation’ har som opgave at levere tips til medierne om gode historier om styrelsen, men man tilbyder også grydeklare gratisartikler med billeder og grafik om ministeriets fortræffelige medarbejdere og deres værdsatte gerninger. Efterfølgende linker styrelsen på facebook og twitter til sine egne artikler, men nu forklædt som uafhængige journalistiske reportager og nyheder.

Uopfordret kontaktes medier som TV2, BT, P4, Århus Stiftstidende, Jyske Vestkysten, diverse fagblade og facebookgrupper med forslag til positive ”nyheder” og med tilbud om gratis artikler og billeder.

Siger et medie ja tak til denne hjælp, er Kunder & Kommunikation helt med på, at en lokal journalist sætter eget navn på den færdige artikel, og udgiver den som sit eget produkt. Styrelsen kan derefter linke til artiklen på sin facebook-side, hvor den fremstår som uafhængig journalistik. Til trods for at styrelsen selv har skrevet hvert eneste rosende ord og leveret både billeder og grafik.

Her er et eksempel:

I april 2017 sendte Landbrugs- og Fiskeristyrelsen uopfordret en artikel ”til fri afbenyttelse og inspiration” om styrelsens påståede vellykkede jordfordelingsprojekt i Tøndermarsken til syv medier i Sønderjylland. Den færdige tekst med tilhørende billeder og grafik blev tilbudt Ugeavisen i Tønder, Jydske Vestkysten, Digeposten, Tønder Kommune, JyskFynske Medier, TV Syd og P4 Syd. De fire førstnævnte tog mod tilbuddet.

Tønder Kommune bragte hele artiklen uden redigering eller kommentarer. Det fremgår intet steds, hvor teksten stammer fra (se billedet øverst).

Ugeavisen i Tønder og Digeposten bragte samme tekst 10. april, men nu var den forsynet med forfatternavn: ”Af Bjarne Mortensen, bja@jv.dk” – altså en medarbejder hos avisen JydskeVestkysten.

Gylle.dk har spurgt journalist Bjarne Mortensen, hvorfor han sætter sit eget navn på PR-materiale fra en offentlig myndighed.

Bjarne Mortensen indrømmer, at han overhovedet ikke har bidraget til artiklen, men blot gjort den klar til at udgive. Han mener, at der er sket en fejl på den noteredaktion hos JydskeVestkysten, der behandler tilsendte pressemeddelelser. ”De har et system, der automatisk sætter navnet på den journalist, der har klargjort teksten, på som forfatter,” forklarer Bjarne Mortensen.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen linker til sin egen artikel, men gør det uden at røbe afsenderen.

Tre dage senere, 13. april, bragte Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Bjarne Mortensens “artikel” på sin egen facebook-side og med link til Digeposten. Styrelsen nævnte ikke, at det i virkeligheden var styrelsens egen artikel, der linkes til. Samme dag blev ”nyheden” også sendt ud over Twitter.

Twitter bliver også taget i brug, men stadig uden at røbe artiklen virkelige ophavsmand.

Ikke journalistisk ansvarligt

Men så gik der kludder i den velsmurte PR-maskine.

Da JydskeVestkysten to dage senere, 15. april, bragt selvsamme artikel, blev forfatteren angivet som: ”en pressemedarbejder i Miljø- og Fødevareministeriet”, hvilket jo var korrekt, men højst uheldigt. Enhver læser kunne nu konstatere, at avisen var åben for at bringe statslig propaganda.

Avisens journalistiske chefredaktør Mads Sandemann indrømmer, at der er sket en fejl. I en mail af 19. april skriver han bl.a.:

”Ugeavisen har fællesredaktion med JydskeVestkysten, og her blev det besluttet, at historien kunne bruges i dagbladet. Jeg har efterfølgende meddelt Tønders redaktør, at vi ikke skal bringe en statsansats artikel om en anden statsansat uden, at vi selv laver journalistik på historien. Vi har enkelte gange bragt portrætter og lignende artikler skrevet af pressemedarbejdere med angivelse af navn og institution, når vi vurderer, at det er journalistisk forsvarligt. I dette tilfælde burde vi også have bragt skribentens navn, så der er tydelig varedeklaration på.”

JydskeVestkysten satte det korrekte forfatternavn på artiklen, men bragte den ellers ubearbejdet.

Det fremgår af en aktindsigt på vegne af gylle.dk, at Landbrugs- og Fiskeristyrelsens systematisk overvåger de danske medier for at kunne tilbyde kommentarer til presseomtaler, men også aktivt selv tilbyder positive artikler om styrelsens projekter og medarbejdere. Styrelsen udvisker dermed grænserne mellem uafhængige nyheder, der produceres og garanteres af medierne selv, og den skjulte propaganda, som styrelsen aktivt producerer til fordel for sig selv.

Se Landbrugs- og Fiskeristyrelsens oversigt over seks måneders medietilbud.

Landbruget koster bankkunderne dyrt

Dansk landbrug er kørt fast og trækker store veksler på bankkundernes tålmodighed.

Bankernes tab på landbrug er øget dramatisk i 2016. Mange nødlidende landbrugsbedrifter er kørt så uhjælpeligt fast i krisen, at bankerne har valgt at realisere tabene. Det skriver Finans.dk, 2.8.2017.

Bankernes tab på de danske landmænd steg i 2016 med næsten 60 pct. til 3,5 mia. kr. Det er en stigning på 1,3 mia. kr. på et år, og dermed har bankerne i alt tabt 12,2 mia. kr. på dansk landbrug, siden landbrugskrisen begyndte i 2009. Det viser Finanstilsynets nye opgørelser over udviklingen i bankernes økonomi i 2016.

Læs resten

Miljøminister: Landbrugsstøtte ”skal fortjenes”

Landbrugsstøtten i Storbritannien er under forandring som følge af Brexit.

Landbrugsstøtte skal i fremtiden være fortjent fremfor bare uddelt, har Storbritanniens miljøminister, Michael Gove, udtalt. Landmænd vil kun få støtte, hvis de går med til at beskytte miljøet og forbedre landdistrikterne, mener Gove. Beslutningen er en del af det, han kalder sin vision for et ’grønt Brexit’. Det skriver BBC 21. juli 2017.

Landbrugets ledere vil have at de nuværende £3 mia. (250 mia. DK kroner) skal bruges på miljøet, mere infrastruktur til udvikling af landbrugsvirksomheder og til at fremme britiske madvarer.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.