Miljøminister: Landbrugsstøtte ”skal fortjenes”
Landbrugsstøtten i Storbritannien er under forandring som følge af Brexit.
Landbrugsstøtte skal i fremtiden være fortjent fremfor bare uddelt, har Storbritanniens miljøminister, Michael Gove, udtalt. Landmænd vil kun få støtte, hvis de går med til at beskytte miljøet og forbedre landdistrikterne, mener Gove. Beslutningen er en del af det, han kalder sin vision for et ’grønt Brexit’. Det skriver BBC 21. juli 2017.
Landbrugets ledere vil have at de nuværende £3 mia. (250 mia. DK kroner) skal bruges på miljøet, mere infrastruktur til udvikling af landbrugsvirksomheder og til at fremme britiske madvarer.
Californien kategoriserer Monsantos Roundup som kræftfremkaldende
Glyphosat, der et herbicid og den aktive ingrediens i Monsantos populære Roundup ukrudtsmiddel, blev 7. juli i år tilføjet på den amerikanske delstat Californiens liste over kemikalier, der er kendt for at være kræftfremkaldende, meddelte en afdeling af delstatens miljøstyrelse, Environmental Health Hazard Assessment (OEHHA), i juni i år. Det skrev nyhedsbureauet Reuters 26. juni 2017.
Monsanto har besluttet at fortsætte koncernens juridiske kamp mod denne beslutning, som Monsanto kalder for ”uberettiget på grundlag af videnskab og loven.”
Verden over protesterer miljøgrupper mod Monsantos produkter.
Supersprøjtegift i majsmarker dræber nabolagets bier
Miljøorganisationer har i årevis protesteret mod de bidræbende sprøjtegifte. Foto: Greenpeace.
I starten af 2010’erne observerede man påfaldende stor dødelighed blandt bi-familier i nærheden af majsmarker i Indiana, Ontario og Quebec. Majs er den afgrøde som lægger beslag på det største dyrkningsareal i Nord-Amerika. Næsten al majs udsæd er behandlet (bejdset) med neonikitinoider (NNI’er), som er en insektgift. Fund af døde bier samt rester af NNI’er i bistader om foråret, vakte mistanke om, at bi-døden kunne hænge sammen med NNI-forurenet støv fra majssåningen. Undersøgelser, som har skullet påvise, om der er sammenhæng mellem bidød og NNIs, har været kritiseret for ikke ar være naturtro, d.v.s. ikke at undersøge effekten af NNI-eksponering som i størrelse og tidsrum svarer til, hvad bierne er udsat for i naturen.
På baggrund af kritikken er der foretaget et studie, som først har undersøgt hvor store koncentrationer af visse agrokemikalier bier er udsat for og hvor længe. Undersøgelsen er lavet efter at Canada påbød brud af støvbindende midler i forbindelse med majssåning for at mindske støvbåren forurening med bl.a. insektgifte.
Bi eller kartoffel – hvad vælger regeringen?
Døde kartoffelmarker koster biernes liv på grund af skrappe sprøjtemidler.
Formanden for Danmarks Biavlerforening Knud Graaskov, skriver denne leder i bladet Tidsskrift for Biavl, juni 2017. Vi bringer artiklen med formandens tilladelse:
Knud Graaskov.
Insektlivet er et af naturens store undere. Bierne f.eks. har været på kloden i over 100 millioner år, og har vist sig i stand til at overleve og tilpasse sig meget betydelige ændringer i naturen. Men i dag udsætter menneskeskabte ændringer i naturen bierne for prøvelser, som både de vilde bier og honningbierne i flere tilfælde har vist sig ikke at kunne klare. Et eksempel på dette er anvendelsen af neonikotinoider, der er et insektmiddel der anvendes til bejdsning af forskellige slags frø før såning. Der er tale om svært nedbrydelige midler, som gennemtrænger hele planten og efterfølgende findes i pollen fra de bejdsede planter.
Slut med glyphosat i øl og whisky
Så er det slut med at sprøjte fars øller og whisky, men hvad med børnemaden?
DLG vil ikke længere acceptere glyphosat i maltbyg. Danmarks største grovvareselskab, DLG, kræver nu, at maltbyg ikke sprøjtes med glyphosat-holdige ukrudtsmidler før høst. Det sker for fortsat at kunne afsætte dansk maltbyg som et højkvalitetsprodukt – hvilket giver danske landmænd en årlig ekstraindtægt på et trecifret millionbeløb.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra DLG, 26. juni 2017, ifølge Ritzau.
Redaktørens private postkasse sprængt i luften
Ved et besynderligt sammenfald er den private postkasse, der tilhører redaktøren af gylle.dk, sprængt i luften dagen efter vores omtale af godsejer Johan Koed Jørgensens nederlag i en af ham anlagt injuriesag. Koed Jørgensen er kendt som den grå eminence bag protestorganisationen Bæredygtigt Landbrug.
Her er et uddrag af vores anmeldelse til politiet:
“I dag, 23. juli 2017, ca. kl. 1200, blev min postkasse ødelagt med en kraftig sprængladning af en ukendt gerningsmand/mænd. Mine genboer hørte et højt brag og gik ud, mens der stadig hang en sort røgsky efter sprængningen. De observerede desværre ingen personer eller køretøjer.
Som det fremgår af vedhæftede 4 fotos, blev der anvendt en kraftig sprængladning. Postkassen, der var fremstillet i svær blikplade, blev fuldstændigt flået i stykker og direkte revet op. Enkelte sprængstykker blev fundet 14 meter fra sprængstedet og ville have kunnet forårsage betydelig personskade.
En tilsvarende sprængning fandt sted for ca. halvandet år siden, men blev ikke anmeldt, da den skete mellem jul og nytår, hvor den slags hærværk forekommer hyppigt som en form for ondartede drengestreger.
Jeg skal henlede opmærksomheden, at jeg tidligere er blevet direkte truet af den daværende direktør Vagn Lundsteen for landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug, men skal understrege, at der ingen konkrete beviser er for en forbindelse til BL; læs nærmere her:
Brug landbrugsstøtten til at styrke naturen – og landbruget
“Vi opfordrer partierne til at presse på for at regeringen vælger fuld overflytning af 15 % af landbrugsstøtten til betaling for offentlige goder og et bæredygtigt landbrug.”
Sådan lyder en henvendelse som 13 grønne organisationer har sendt til Folketingets partier 12. juni 2017 med en opfordring til at gøre brug af denne finansiering af nødvendige tiltag for at hæve kvaliteten af Danmarks natur.
Inden 1. august kan Regeringen beslutte at overføre flere penge fra EU’s direkte landbrugsstøtte til natur-, miljø- og klimaforbedrende tiltag i landbruget. Det kan modvirke den udhuling af støtten til miljø og natur, som sker frem mod 2020.
BL-bagmand tabte injuriesag mod naturfredningsformand
Ib Salomon foran retten i Horsens
Der er fældet dom 21. juni 2017 i injuriesagen, som godsejer Johan Koed på Aakær Gods i Odder havde anlagt mod Ib Salomon i dennes rolle som formand i Danmarks Naturfredningsforening i Odder.
Ib Salomon blev pure frifundet, og godsejeren skal betale 37.500,- kr. i sagsomkostninger.
Rettens begrundelse og afgørelse lyder: Der er ikke er grundlag for at anse ytringen om “et uldent forløb” for en strafbar æreskrænkelse af Aakær Gods. Og om anklagen på de mange ænder i Spåkærsøen: “Retten finder, at der trods udsagnenes kritiske ordlyd ikke er tilstrækkeligt tungtvejende grunde til at retfærdiggøre et indgreb i retten til ytringsfrihed”.
DN formand Ib Salomon er glad og lettet over frifindelsen, som altså ikke havde noget reelt på sig. Om dommen siger Ib Salomon: – Jeg er naturligvis glad for frifindelsen, for efter min mening har der aldrig været fugls føde på denne sag. Ib Salomon fik støtte af DN’s advokat, Peter Lambert, der i sine afsluttende bemærkninger til retten sagde, ”at sagsanlægget fra godsets side var båret af ønsket om at standse en kritik, som man ikke bryder sig om.”
Det forlyder, at godsejer Johan Koed Jørgensen, der er kendt som den grå eminence bag protestlandmændene i Bæredygtigt Landbrug og partiet Liberal Alliance, vil anke dommen.
Læs mere på DN Odders Facobook-side.
Fuglede og venner er “politisk umodne”
Britta Caroc Schall Holberg (født 25. juli 1941) dansk politiker (Venstre) og tidligere minister. Hun ejer Hagenskov ved Assens, er hofjægermester og siden 1984 Kommandør af Dannebrog.
Britta Schall Holberg, godsejer og tidligere landbrugsminister (V), skrev 1. juni 2017 nedenstående debatindlæg i Landbrugsavisen.dk med overskriften “Politisk umodenhed”:
Af LandbrugsAvisen d. 18. maj fremgår det, at Bæredygtigt Landbrugs Flemming Fuglede nu lader organisationen indlede en klapjagt på navngivne embedsmænd.
De første »ofre« for den nye strategi skulle efter LandbrugsAvisens artikel allerede fremgå af Bæredygtigt Landbrugs medlemsbrev.
Flemming Fuglede lover, at »det vil blive ved«, og at »strategien er berettiget, efter at den siddende minister ikke har magtet at tage opgøret med embedsværket.«
Flemming Fuglede er ligeglad med, hvad man mener om organisationen og endda med injurielovgivningen, men erkender dog, at »vi får nok ingen fan-klub på Østerbro.«
Spørgsmålet er, om han og hans organisation får det i landbruget. Vi er i alle tilfælde en del, der er dødtrætte af Bæredygtigt Landbrugs strategi.
Dansk jord på danske hænder – ja tak!
Er det ligegyldigt, om den danske landbrugsjord sælges til kineserne? Danske politikere er tilsyneladende parate til det helt store udsalg.
Vi har modtaget 6. juni 2017:
Mørklægning af udenlandske selskabers opkøb af landbrugsjord i Danmark
Af Ole Færgeman, Ole Davidsen og Tonny Hansen, bestyrelsesmedlemmer i Frie Bønder Levende Land
Er landmænd ligeglade med, hvem som ejer landbrugsjorden?
I østeuropæiske lande, eksempelvis Rumænien, hvor vesteuropæiske landbrugsindustrier, herunder danske, har opkøbt landbrugsjord, er landmænd ikke ligeglade, og i Danmark tegner der sig nu et skel mellem de landmænd, som ikke er ligeglade, og dem, som er det. De små landmænd, i skikkelse af Frie Bønder Levende Land (FBLL) og Familielandbruget er ikke ligeglade, mens de store landmænd, og med dem Landbrug & Fødevarer (L&F) og Miljø- og Fødevareministeren, ønsker i det skjulte at fremme udenlandsk køb af landbrugsjord i Danmark.
Fhv. fødevareminister Henrik Høegh (V) løb fra løfterne om kontrol med jordkøb.
FBLL har i mere end syv år gentagne gange argumenteret for, at dansk landbrugsjord skal forblive på danske hænder, og at salg af jord til udlændinge, især udenlandske aktieselskaber, i det mindste skal registreres. FBLL støtter derfor helhjertet Familielandbrugets formands ønske om, at registrering sker, i øvrigt som i sin tid lovet af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, Henrik Høegh. I en replik til FBLL i 2010 sagde han nemlig, at ”jeg kan ikke love, at udenlandske fonde ikke vil købe jord op i Danmark. Men det er prisen for at få tilført nyt kapital til landbruget. Men vi kan jo holde øje med ejendomsforholdene i landbruget via Tinglysningsregisteret. Vi kan ikke tage jorden tilbage, når den først er solgt. Men vi kan bremse udviklingen igen, hvis den løber helt af sporet.”
|
|
