Landbrug

Dagens ret: Svinekød!

Niels P. Dreyer

Vi bringer med stor fornøjelse denne oplysende film, der klogt funderer over, hvad der er gået galt mellem forbrugeren og producenten i dagens Danmark. Bare klik på billedet og filmen begynder…

Den er produceret af Niels Poul Dreyer, der stiller spørgsmålet: “Hvorfor insisterer landbruget på at producere så billigt som muligt i stedet for at kæmpe for at opnå bedre priser på deres produkter. Rammevilkår går på at skære i omkostninger og det koster samfundet dyrt. Vi betaler for lidt for svinekød, hvis vi skal tage hensyn til miljøet.”

Niels Poul Dreyer har efterhånden produceret en del agrofilm. De kan ses på hans side, www.sortregering.dk – God Fornøjelse!

Hollandsk regeringsstøtte til svineproducenter, der vil lukke ildelugtende svinefabrikker

Godt nyt for naboer til ildelugtende hollandske svinefabrikker – nu vil regeringen betale tilskud for at få dem lukket. Billedet er fra en dansk svinefabrik på Møn.

Hollandske svineproducenter, der ønsker at stoppe deres svineproduktion af hensyn til naboerne, kan modtage et tilskud fra regeringen. På den måde ønsker landbrugsminister Carola Schouten at tackle lugtgener for lokale beboere.

Det skriver det hollandske nyhedsmedie Nos.nl, 30. april 2019.

Schouten har udarbejdet et udkast til en støtteordning, og svineproducenter, der er interesserede, kan allerede nu se, om de er berettigede til støtten. Registreringen forventes at starte til sommer.

Landbrugsminister Carola Schouten. Foto: MARTIJN BEEKMAN/MINISTERIE VAN LNV

Der er tale om en tidsbegrænset ordning, der skal føre til færre udslip af ammoniak, partikler og metan, men også til mindre gylleproduktion.

Læs resten

Nøjj, hvor bliver det stort!

Venstre-manden Jakob Ellemann-Jensen er tilsyneladende fast besluttet på at gøre godt, hvad hans forgænger gjorde galt. Hver dag har sin glade pressemeddelelse om gode initiativer for naturen. Foto: Pressefoto fra MFM.

Marker bliver forvandlet til natur, når Miljøstyrelsen inden længe for første gang giver tilskud til at lave sammenhængende natur

Det skriver miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen i den daglige  pressemeddelelse den 30. april 2019 fra ministeriet, hvis medarbejdere åbenbart er til disposition for Venstre-politikere i den herskende valgkamp.

Hele 20 millioner kroner er der til rådighed, og det rækker til 260 hektar, der- måske – engang udvikler sig til en slags kulturnatur. 260 hektar svarer til 0,01 procent af det danske landbrugsareal, så pas på derude – nu tager Venstre jeres jord!

Men læs selv pressemeddelelsen:

14 landmænd står klar til at tage landbrugsarealer ud af drift for at skabe sammenhæng i naturen ved deres ejendom.

Det er første gang, at der udbetales tilskud fra tilskudsordningen til sammenhængende natur, og interessen har været overvældende. Miljøstyrelsen har modtaget i alt 112 ansøgninger.

Ordningen er en del af Fødevare- og Landbrugspakken og består af 20 mio. kroner fordelt på to ansøgningsrunder.

Læs resten

Vietnam forbyder glyphosat

Det vietnamesiske landbrug er stadig baseret på rigtig mange medarbejdere i markerne, så anvendelsen af sprøjtegifte kan have store humane konsekvenser, hvis ikke de er sikre. Foto: Dennis Jarvis/Wikipedia.

Vietnam har besluttet at forbyde alle sprøjtegifte, der indeholder glyphosat. Dette er et yderligere slag for Roundup, et nøgleprodukt fra Monsanto, den amerikanske multinationale kemiproducent, der nu ejes af den agrokemiske gigant Bayer.

Det skriver etui.org den 15. april 2019. Etui er det europæiske fagforenings institut.

Beslutningen blev truffet den 27. marts 2019, kort efter at en californisk jury har dømt Monsanto til at betale erstatning til et Roundup-offer. Beslutningen blev hurtigt omsat i praksis, og Vietnams ministerium for landbrug og udvikling af landdistrikterne har fjernet ukrudtsmidlet fra listen over godkendte produkter allerede fra den 10. april.

Landbrugsminister Sonny Perdue, USA,

Trump-administrationen har straks valgt side sammen med Bayer-Monsanto og fordømmer Vietnams afgørelse. Landbrugsminister Sonny Perdue gentog argumentet fra pesticid-lobbyen: “Hvis vi skal mætte 10 milliarder mennesker inden 2050, har bønder over hele verden brug for alle de værktøjer og teknologier, vi har til rådighed.”

Sri Lanka kom først

Læs resten

Fransk domstol dømmer Monsanto ansvarlig for sprøjtegiftsyg landmand

Monsanto pesticide to be sprayed on food crops. Foto: United States Department of Agriculture (USDA)

PARIS / LYON (Reuters) – En fransk domstol har fastslået, at Monsanto er ansvarlig for sygdommen hos en landmand, der indåndede dampe fra et af ​​kemikoncernens ukrudtsmidler. Der er tale om nok et juridisk nederlag for den Bayer-ejede koncerns manglende sundhedsanprisninger.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters den 12. april 2019.

I sidste omgang af et årtis juridisk konfrontationer afgjorde appelretten i Lyon den 11. april sagen til fordel for landmanden Paul Francois, der har hævdet, at Monsantos Lasso-ukrudtsmiddel har gjort ham syg, og at produktets faremærkning ikke var tilstrækkelig.

Læs resten

Kritik når den er værst: Slagsmålet om Fødevare- og Landbrugspakken

Uenigheden handler primært om, hvor forøgelsen i tilførslen af kvælstof bliver af.  Noget ender naturligvis i de høstede afgrøder (kaldet den marginale høsteffektivitet), en mindre del afgasses til atmosfæren, en del kan midlertidigt ophobes i jorden, og den sidste del, som er det egentlige stridspunkt, ender i miljøet

Af Jens Borum, lektor, Biologisk Institut, Københavns Universitet

Tonen overfor kritikerne af Landbrugspakken er generelt skarp og ucharmerende.

I en kommentar i Berlingskes netavis d. 27. marts ”Statistik, når det er værst: Forkerte påstande om Fødevare- og Landbrugspakken” beskylder Jørgen E. Olesen, professor på Aarhus Universitet og Ejnar Schultz, direktør for Landbrug og Fødevarers videnscenter, SEGES, mig frit oversat for at være fagligt inkompetent, uredelig og for at mangle kendskab til de faglige rapporter fra Aarhus Universitet.

Jens Borum, lektor ved KU

Olesen og Schultz’ kommentar kan kun opfattes som en fortsættelse af den i landbrugskredse udbredte praksis med at true eller udskamme folk, der vover at gå ind i en kritisk faglig debat. Det er forventeligt, når landbrugets mest rabiate forening, Bæredygtigt Landbrug, prøver at lægge pres på ens arbejdsgiver eller ligefrem truer med injuriesager. Det er til nød forståeligt, når den mere moderate organisation, Landbrug og Fødevarer, ønsker at forsvare erhvervsmæssige og økonomiske interesser. Men det er overraskende, når en forskerkollega fra Aarhus Universitet er med på tæskeholdet.

Læs resten

Dansk Landbrug – en moderne dødekult?


Dødemasken tilhørende Tutankhamon, egyptisk farao 1333-1323 f.Kr. Efter forfatterens mening kunne den være en ny logo for dødskulten i dansk landbrug. Foto: MykReeve/Wikpedia.

Når en gruppe af personer altid taler om døden og intet om himmel, limbo, skærsilden eller helvede, er det så ikke nærliggende at betegne denne gruppe som en dødekult?

Nogen kunne tro det drejer sig om seriemordere eller bedemænd, men de fleste vil blive overrasket over, at den gruppe jeg taler om, er Sundhedsministeriet, Dansk Landbrug og deres tænketanke i forbindelse med omtalen af CC398 og pesticider.

I Dansk Landbrugs omtale af CC398 nævnes primært døden og kun i få tilfælde alvorligt blodforgiftninger. Intet om en række andre infektioner. Intet om forebyggelse. Intet om at CC398 er en arbejdsskade.

Hertil kommer, at man på det seneste inddrager stafylokok-infektioner (SAB), der typisk rammer personer over 65 år. Det bemærkes, at ca. 25% af alle stafylokok-infektioner erhverves på hospitaler.

CC398-incidencen blandt personer ansat i svineindustrien er væsentlig større end SAB-incidence for personer under 65 og som ikke har erhvervet SAB fra hospitalsindlæggelse.

Klaus Flemløse, cand. stat.

Jeg har søgt efter evt. ændringer i omtalen af CC398 over de sidste 10 år og det eneste nye er, at man nu inddrager antal døde som følge af stafylokok-infektioner (SAB) i en sammenligning. Meget lidt er ændret. Det er stadigvæk døden, der er i centrum. Det gentages igen og igen.

Set i forhold til markedsføring af Dansk Landbrug er omtalen af CC398 meget uheldig. Man fører læserne ind i dødsunivers.

Der er en række prominente personer inden for Dansk Landbrug med tilhørende hjemmesider, der har omtalt CC398 og givet næring til myten om en dødekult.

Læs resten

Skindet er solgt for længst, selvom bjørnen overhovedet ikke er på skudhold

Ti fugle på taget – og ikke en eneste i hånden! Landbrug & Fødevarer har leveret denne 1. Aprilsnar til de forbløffede københavnere…

Landbruget er milevidt fra at nå centralt mål i landbrugspakken

Et minivådområde er et konstrueret vådområde, der renser drænvand for kvælstof og fosfor. Drænvandet føres igennem tre bassiner, som udgør en form for naturligt renseanlæg, hvor mikroorganismer reducerer kvælstofkoncentrationen i drænvandet, inden det ledes videre ud i vandmiljøet. Minivådområdets præcise størrelse justeres efter, hvor stort drænoplandet er, hvor et minivådområde på én hektar vil kunne rense drænvand fra omkring 100 ha drænopland. Kilde: Aarhus Universitet.

Nye tal skaber endnu en gang tvivl om landbrugspakkens kollektive virkemidler og landbrugets troværdighed. Der er brug for 1000 minivådområder for at nedbringe kvælstofudledningen, men kun 40 landmænd har ansøgt om byggetilladelser.

Det fremgår af en artikel hos Altinget.dk den 15. marts 2019.

Landbrugspakkens frivillige tiltag – også kaldet de kollektive virkemidler – vækker igen store problemer. Denne gang er det landmændenes etablering af minivådområder, som slet ikke er kommet op i omdrejninger, til trods for at der betales tilskud til etableringen.

Det viser et baggrundsnotat fra Kommunernes Landsforening, som Altinget er kommet i besiddelse af. Her fremgår det, at kun cirka 40 landmænd har ansøgt om at etablere et minivådområde i 2018. Senest i 2021 skal landbruget have leveret bortfjernelse af 900 tons kvælstof via minivådområder.

Ifølge Landbrugsstyrelsen skal der etableres over 1.000 minivådområder, hvis udledningen af kvælstof gennem kollektive virkemidler skal opfylde målet. Med de nye tal står det klart, at landbruget atter løber fra alle løfter. Landmændene har kun ansøgt om at bygge groft regnet fire procent af de lovede områder.

Læs resten

Merrild og ministeren betalte halv mio. kr. for FAO-rapport

Her er dokumentationen for Merrilds dobbeltspil. Kilde: aktindsigt hos Fødevarestyrelsen, J.nr. 2019-15-410-02526 .

Den ”verdensomspændende ros af dansk griseproduktion”, som ifølge formand Martin Merrild fra Landbrug & Fødevarer er leveret i en ”FN-rapport”, viser sig at være betalt af L&F og Miljø- og Fødevareministeriet i fællesskab.

Gylle.dk har tidligere påvist, at rapporten ikke – som påstået af Landbrug & Fødevarer – er udarbejdet af ”utallige internationale forskere” men af 11 danske fagpersoner med tilknytning til svineindustrien. Den er heller ikke udgivet af FN, men af FAO og Miljø- og Fødevareministeriet.

Formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, har givet et urigtigt billede af informations-pjecen fra FAO i sit ugebrev til alle L&F-medlemmer.

Nu viser det sig, at rapporten i virkeligheden også er betalt med mere end en halv million kroner af lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer og Fødevarestyrelsen.

Informationspjece

En aktindsigt i ministeriet afslører regninger for ”production, printing and distribution” på tilsammen 56.920 USD, et beløb der modsvarer 376.787,63 kr. Der er tale om en faktura direkte fra FAO til Miljø- og fødevareministeriet.

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.