Forslag: Opkræv jordskatter efter CO2- belastningen
Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver 18. oktober 2019 i Fredensborg Amts Avis:
Skiftende politikere står fortsat i kø for at øge landbrugets støtteordninger, som anlæggelse af vådområder, der skal mindske landbrugets CO2 belastning. Hvorfor skal vi andre betale for at reducere landbrugets CO2 forurening? Hvorfor indføres der ikke et system med differentierede jordskatter, som gradueres efter landbrugsjordens CO2 belastning? Ligesom din halvårlige ejerafgift på bilen delvist afregnes efter dens CO2 belastning.
For landbrugsjorde udleder meget forskellige CO2 mængder. Den type jord, der udleder mest CO2, er den såkaldte tørvejord eller ”lavbundsjord”. Det er jorde, der allerede er kortlagte og dækker i alt 107.000 hektar. Mange af jordene er tidligere blevet drænet med tilskud fra det offentlige. Lige siden har disse jorde frigivet store mængder af CO2 til atmosfæren i forbindelse med tørlægning. For tørven nedbrydes og udsender CO2, når jorden iltes på grund af dræningen. Landbruget kan nedsætte sin CO2 belastning ved at sætte tørvejordene under vand igen. Hvad ville være mere naturligt end at øge beskatningen af lavbundsjorderne indtil, de igen sættes under vand?
Læs restenGreenpeace anklager: Ingen hjælp at hente mod svinefabrikkernes stank og støj
Kvalme, hovedpine, åndedrætsbesvær og diarré. Naboer til store svinefabrikker rundt om i Danmark lever med stærkt ubehagelige symptomer fra de sundhedsskadelige stoffer, der bliver ledt ud fra svinefabrikkerne.
Overalt i landet klager naboer til svinefabrikker over de gener, de må leve med. Indbyggerne i og omkring landsbyen Tingerup syd for Holbæk er plaget af de kæmpe svinefabrikker, de er omringet af – og som bliver ved med at udvide, uden at indbyggerne kan gøre noget.
Greenpeace har i denne 27 minutter lange dokumentarfilm undersøgt forholdene i et område syd for Holbæk, hvor tidligere næstformand i Bæredygtigt Landbrug, Peter Kjær Knudsen, og hans tre sønner driver ni svinefabrikker.
Naboerne til nogle af fabrikkerne har i årevis klaget over symptomer som åndedrætsbesvær, hovedpine, kvalme, diarré og opsvulmede øjne og svælg, og symptomerne er værst, når stanken fra staldene er værst. Der kan næppe herske tvivl om, at hvis der var tale om gener fra kemiske udslip fra produktionsvirksomheder, ville der for længst være grebet ind, men svineindustrien er fredhellig. Politikerne tør ikke røre de aggressive svinefabrikanter.
Læs restenProtestlandmænd vil knægte forskers ytringsfrihed
Som omtalt i Information 1. oktober lægger Bæredygtigt Landbrug sag an mod Professor Stiig Markager, Aarhus Universitet, fordi han bl.a. har udtalt, at kvælstofudledningerne til havet er steget i perioden 2010 til 2017. Stævningen er kulminationen på en lang serie af skændige tilsvininger af Stiig Markager fra Bæredygtigt Landbrug og foreningens rådgivere.
Det skriver lektor Jens Borum, KU, i en kommentar, der har været rtykt i forkortet udgave i dagbladet Information, den 9. oktober 2019.
SAGSANLÆGGET er besynderligt af flere årsager. For det første fordi Stiig Markager åbenlyst har ret i sin konklusion. For det andet fordi faglig uenighed ikke skal afklares i retten men igennem åben diskussion om data og analyser. Og for det tredje, fordi Bæredygtigt Landbrug med sin stævning anfægter Stiig Markagers demokratisk forankrede ret til at ytre sig.
Jeg har ligesom Stiig Markager testet udviklingen i kvælstofudledningen til havet baseret på afstrømningsnormaliserede data udleveret af Aarhus Universitet, som står for overvågningen i det, der hedder NOVANA-programmet. Disse data viser helt klart en statistisk signifikant stigning i kvælstofudledningen i perioden 2010 til 2017, uanset om man anvender lineær regression eller en noget mere konservativ Spearman Rank korrelation. Stiig Markager har altså ret.
BÆREDYGTIGT LANDBRUG påstår, at Stiig Markagers udsagn er i modstrid med konklusionerne i NOVANA-rapporterne. Det er noget vås. Rapporten ’Vandløb 2017’ nævner kun perifert udviklingen efter 2010, hvilket i øvrigt er bemærkelsesværdigt i en så politisk vigtig sag. Men for de, der måtte være interesseret i fakta, er essensen, at der ikke er modstrid mellem rapporten og Stiig Markagers korrekte konklusion. Man kan så undre sig over, at de overvågnings-ansvarlige forskere fra Aarhus Universitet ikke har været ude at støtte deres kollega. Men det kan jo være, at man ikke har lyst til at få Bæredygtigt Landbrug eller landbruget i øvrigt på nakken og derfor er tilbageholdende med sine konklusioner.
Læs restenStatshusmandsloven fylder 100 år
I dag den 4 oktober er det 100 år siden et næsten enigt Folketing vedtog en lov, der betød et forandret liv ude på landet for mange mennesker. Efter lovens vedtagelse skød mange nye husmandsbrug op i det ganske land især i tiden fra 1920 til 1940. Samtidig måtte store grevskaber, fideikommiser og præstegårde afgive jord og fik indskrænket deres privileger, men dog overgå til selveje. Men hvad var baggrunden for denne lov, hvordan gjorde man og hvad skete der med husmændene efterfølgende.
Denne udvikling beskrives her af agrarøkonom og husmand Henrik Kuske Schou, Tureby på Sjælland.
Da Grundloven kom i 1849 fik bønderne flere rettigheder, og et endeligt opgør med godsejervældet og mere demokrati kom langsomt, men sikkert frem. Bøndernes vilkår blev markant forbedret, og med det blev produktionen også forbedret. Godsejere, grever og baroner som sad i det daværende Højre havde dog stadig stor indflydelse på hele det politiske system, men bønderne begyndte at gøre finde sammen og dannede i 1870 Venstre. Og selvom der fra starten var uenighed om strategien, skulle der gøres op med godsejervældet. Bønderne ville være selvstændige og uafhængige. Man fandt sammen og lagde store planer.
Andelsbevægelsen bliver født
Allerede i 1866 kom den første andels (for)brugsforening i Danmark stiftet af Hans Christian Sonne i Thisted. Og det skulle vise sig også at være banebrydende for landbruget.
Den danske landbrugsproduktion var primært lagt an på stude og korn, hvoraf en stor del gik til eksport. Men i 1860’ene faldt kornpriserne voldsomt som følge billigt korn fra vest, og dampskibe som gjorde det muligt at flytte korn over større afstande. Landbruget kom i krise. Samtidig steg befolkningstallet, og der var brug for flere fødevarer. Produktionen var primært lagt an på egen forarbejdning, men i 1882 kom det første andelsmejeri i Hjedding ved Ølgod i Sydvestjylland. Her fik både godsejer, gårdmand og husmand lige stor indflydelse. Vi fik princippet en mand – en stemme. Senere fulgte flere mejerier, og vi fik andelsslagterier, andelsfoderstofforeninger og flere indkøbsforeninger. Men nu begyndte problemerne at melde sig.
Læs restenØdelæggelse af regnskoven har gjort Brasilien til verdens største sojaproducent
Den brasilianske regering har afvist et tilbud om økonomisk bistand fra G7-nationerne, der ville hjælpe med at bekæmpe et rekordstort antal ildebrande i Amazonas regnskov. Det skriver Niall McCarthy, 28. august 2019 for statista.com.
Oksekød og soja får skylden for mange af naturbrandene, fordi skovrydningen øges i takt med et øget behov for græsningsarealer og områder til dyrkning af afgrøder. Ild bruges til at bortskaffe de fældede træer og vegetationen, mens landmænd også bruger ild til at rydde og vedligeholde jord til landbrugsbrug.
Niveauet for både mængden af oksekød og sojaproduktion stiger på bekostning af Brasiliens regnskov. Landet er nu både verdens største oksekødeksportør og samtidig den største sojaproducent. I begyndelsen af 1980’erne høstede Brasilien ca. 14 millioner tons soja, men produktionen steg voldsomt på grund af udviklingen af nye dyrkningsteknikker og brugen af sprøjtegifte. Den amerikanske landbrugsstyrelse forudsiger aktuelt en høst på 123 millioner tons i 2019/20.
Læs restenDansk landbrug er en elendig forretning
Selvom landbrugsstøttens andel af driftsresultatet var mindre i 2014-2017 end i de fire forudgående år, er støtten fortsat vigtig for især planteavlsbrug og mælkeproducenter. For begge grupper oversteg støtten driftsresultatet. I forhold til resten af EU udgør støtten til danske landmænd en meget stor del af driftsresultatet.
Det skriver Magnus Nørtoft den 11. marts 2019 for Danmarks Statistik.
For de ca. 10.000 heltidslandbrug udgjorde landbrugsstøtten mellem 20 pct. og 170 pct. af driftsresultatet som gennemsnit af årene 2014-2017. I den foregående periode 2010-2013 var spændet endnu større, idet støtten udgjorde mellem 5 pct. og mere end 300 pct. af driftsresultatet, som er det beløb, der er tilbage til aflønning af landmanden og hans investerede kapital.
I begge perioder var støtten i forhold til driftsresultatet relativt størst for planteavlsbrug og mælkeproducenter og mindst for gartnerier og pelsdyravlere.
”Driftsresultaterne for de væsentligste driftsformer, konventionelt malkekvæg, svin og planteavl svinger op og ned, men tallene her viser, at mange landmænd ville få det svært, hvis man fjernede eller skar kraftigt i EU’s landbrugsstøtte fra den ene dag til den anden,” siger Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent, Danmarks Statistik.
Læs restenL&F opgiver de voksne – vil nu forføre børn og unge
Efter otte års intens satsning på dialogen med danskerne på årets folkemøde på Bornholm har den private lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer skiftet kurs. Folkemødet for det voksne publikum er opgivet, til fordel for en målrettet bearbejdning af børn og unge på det årlige Ungdommens Folkemøde i hovedstadsområdet.
Det fremgår af formandens nyhedsbrev den 6. september 2019 med titlen “Landbruget hilser på fremtidens beslutningstagere”.
L&F-formand Martin Merrild lægger ikke skjul på hensigten med at gå efter børn og unge: ”Ungdommens Folkemøde er en forholdsvis ny, men vital del af vores image- og faktaarbejde over for unge og skoleelever. I samtalerne fortæller vi elever langt fra hverdagen i landbruget, at dansk landbrug er langt fremme i klimaarbejdet.”
L&F var samlingspunkt for folkemødet
Allerede fra første færd i 2011 deltog den private lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer med fuld musik i folkemødet på Bornholm, og i 2015 forsvarede formanden Martin Merrild den milliondyre udgift til hæren af landbrugslobbyister med disse ord: ”Uden at prale, Landbrug & Fødevarer er blevet lidt af et samlingspunkt for hele folkemødet. (…) det er så vigtigt for os, at vi hele tiden er i dialog med resten af samfundet, med politikere, med meningsdannere og selvfølgelig osse med ganske almindelige danskere.”
Læs restenLandbrug og fiskeri bør tilpasses det 21. århundrede
Den nuværende politik, som regulerer landbruget og fiskeriet, er et levn fra fortiden. Derfor er der akut behov for en opdatering af landbrugs- og fiskeripolitikken, så den passer til det 21. århundredes behov og normer.
Det mener Niels Riis Ebbesen, der har skrevet denne indsigtsfulde artikel til gylle.dk.
Hvis vi kaster et blik tilbage i tiden, så var Danmark frem til midten af 1900-tallet et land, som levede af at eksportere landbrugsprodukter og fisk. Dengang var der en stor respekt for landbruget og fiskerierhvervet, som på alle måder havde en enorm betydning for samfundet – dels på grund af nogle store eksportindtægter, men som det allervigtigste, en masse arbejdspladser.
Det var helt naturligt og velfortjent, at landbruget og fiskeriet op gennem 1900-tallet fik en masse privilegier og støtteordninger, problemet er så bare, at det er lykkedes for begge disse erhverv at fastholde alle privilegierne og støtteordningerne til trods for, at de ikke længere har en reel betydning for beskæftigelsen og bruttonationalproduktet.
Kæmpe minus for samfundet
Vi er faktisk nået dertil, at hvis vi i regnestykket tillige prissætter den belastning og de skader, som landbruget og fiskeriet påfører naturen og miljøet, så bonner begge erhverv ud med et kæmpe stort minus for samfundsøkonomien.
Udviklingen har også medført, at såvel landbrugserhvervet som fiskerierhvervet er ude i økonomiske kriser med større og større gældsætninger. Begge erhverv har forsøgt at løse problemet med en øget produktion, som bare har haft den konsekvens, at de har fået endnu lavere afregningspriser for deres varer og en deraf følgende dårligere indtjening.
Læs restenFlyt svineproduktionen til de lande, der kan gøre det bedre end Danmark
På Martin Merrilds klimafacitliste ligger produktionen af danske kyllinger på en 13. plads, mens andre opgørelser placerer den helt nede på 17. pladsen, så afsted til udlandet med produktionen af slagtekyllinger. Da formand Merrild selv opfeder kyllinger, må Landbrug & Fødevarer se sig om efter en anden formand, når Merrild flytter ud. Foto: Landbrug & Fødevarer.
Af Ian Heilmann, lic. scient., Bergmannsvej 49, Thurø
Før, under og efter folketingsvalget i juni har landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer (L&F) haft travlt med at hævde, at dansk landbrug hører blandt de fremmeste i EU og resten af verden i at mindske sit klimaaftryk. Det er således også hovedbudskabet fra formand for L&F, Martin Merrilds (MM) erhvervsklumme i avisen Danmark søndag den 28. juli: ”Landbruget er klar til en seriøs klimaindsats”.
Atter en gang fremhæves argumentet: ”Der kommer intet godt ud af at reducere landbrugsproduktionen i Danmark og flytte den til andre lande. Det vil øge verdens samlede udledning.”
Men påstanden er forkert, og bliver ikke mere rigtig af at blive fremført nærmest i det uendelige.
Når MM henviser til internationale studier, drejer det sig om en artikel af hollandske forskere fra 2011, som kun giver Danmark førerposition i klimaeffektivitet blandt EU-landene i produktionen af komælk. Hvad angår svinekødsproduktion, viser samme studie, at Danmark blot ligger tæt på EU-gennemsnittet. I et senere studie af italienske forskere, som inkluderer en mere omfattende livscyklusanalyse, rykker Danmarks svineproduktion ned på en lidet glorværdig 16. plads blandt EU-landene.
Læs restenØjeblikkeligt ophør med salg af Roundup og andre bekæmpelsesmidler til privat brug i haver og på offentlige fællesarealer
Borgerforslag – du kan skrive under frem til den 8. december 2019. Flere end 22.000 har allerede gjort det…
Vi ønsker et totalt forbud mod ukrudts- og insektmidler samt andre pesticider, der er skadelige eller blot potentielt skadelige for grundvand, biodiversitet og sundhed. Det gælder f.eks. ukrudtsmidler med indhold af glyphosat, mest kendt fra Roundup, og insektgifte med indhold af neonikotinoider.
Landbruget bruger langt det meste af al sprøjtegift i Danmark. Det optimale ville være at kræve et forbud mod det hele, men da brug af gift i private haver samt på offentlige arealer må formodes at være nemmere at få vedtaget, koncentrerer borgerforslaget sig i første omgang om dette.
Forslaget er derfor rettet mod den private brug af alle pesticider og ikke den erhvervsmæssige brug. Det kalder tydeligvis på handling og lovgivning, når vi ser på påvirkningen af grundvand og insekter.
Vi står lige nu i Danmark faretruende tæt på at skulle rense vores hidtil så gode drikkevand, der danser pardans med grænseværdierne for diverse sundhedsfarlige stoffer fra mange årtiers massive udledning af disse stoffer fra landbrug, industri og husholdninger.
Læs resten
|
|
