Kongelige svin
PR-billede fra Danish Crown.
Pressemeddelelse fra Danish Crown den 17. april 2018:
Udnævnelsen af Kongelige Hofleverandører sker altid på Hendes Majestæts Dronningens fødselsdag d. 16. april. Det var mandag, og her tikkede der en glædelig nyhed ind i CEO Jais Valeurs mailboks:
Direktør Jais Valeur, DC.
Kære Jais Valeur,
Med henvisning til Deres ansøgning skal Hofmarskallatet hermed meddele, at Hendes Majestæt Dronningen har givet sin tilladelse til, at Danish Crown A/S må anvende prædikatet ”Kongelig Hofleverandør.” Læs resten
Kræver ret til at forurene drikkevandet med sprøjtemidler
På vegne af “Rent Drikkevand i Beder-Malling” skriver John Graversgaard:
Landbrugsorganisationer og højrefløjen mener ikke, vi har noget problem med pesticider.
Man påstår, at de stoffer man finder i grundvandet handler om fortidens synder. Man bruger kun godkendte midler, og så skulle alt være i den skønneste orden. Det er bare en kynisk omgang med sandheden.
John Graversgard.
Man må konstatere, at dette ikke har opbakning i befolkningen, som med rette er bekymrede om fremtiden. Rent drikkevand er en nødvendighed i et samfund, som lægger vægt på sundhed og forebyggelse. Man skal ikke eksperimentere med drikkevandet, som er vores fælles ressource. Drikkevandet hentes godt nok under marker som har ejere, men dette betyder jo ikke, at de har retten til at forurene vores fælles ressourcer. Og de ejer jo ikke undergrunden og vores grundvands-ressourcer.
”Erhvervet står ved enden af en blind vej”
Niels Rasmussen stillede op til byrådet i Svendborg kommune ved sidste valg i november 2017, men blev dog ikke indvalgt. Foto: facebook.
Med forfatterens tilladelse bringer vi denne tankevækkende kronik af landmand Niels Rasmussen, tidl. formand for Centrovice.
Den aktuelle debat om fødevarer, landbrug, og natur, vidner om et landbrug omgivet af en række dilemmaer.
Jeg har gennem årene lagt mig på sinde, at debat skal gøre os alle klogere, og ikke dummere. De sidste indlæg i debatten kunne godt bringe mig i tvivl, om andre mener det samme som jeg.
Markant stemme fra Fyn. Niels Rasmussen (58), formand for den fynske landboforening Centrovice indtil 1. januar 2018 og aktiv i landbrugets organisationer i 20 år. Har været formand for Landsudvalget for Driftsøkonomi, for de Fynske Landboforeninger og siden 2008 for Centrovice. To gange kandidat til viceformand i L&F. Landmand fra han var 18. Først mælkeproducent, senere svineproducent og planteavler.
På den anden side må vi også erkende, at landmænd – med den indflydelse de har på fødevarer, natur, miljø, dyrevelfærd og folkesundheden – konstant vil blive gjort til genstand for debat på den politiske kampplads.
Balance mellem benyttelse og beskyttelse vil være evigt aktuelt debatemne, og det er godt, at et så vigtigt emne er genstand for en bred debat i samfundet. Landmænd må vænne sig til det, og det vi måske specielt må vænne os til, er at debat om ovennævnte emner ikke i ret stort omfang hviler på fakta, med i langt højere grad på følelser og holdninger.
Den emotionelle debat, passer os ikke ret godt. Ting må være faktabaseret, ynder landbruget at sige. Hvis forbrugers indkøb af fødevarer skulle basere sig på fakta, skulle det vel egentligt være det eneste indkøb som var faktabaseret, så derfor er det simpelthen ikke et vilkår. Sandsynligvis er det en af forklaringerne på, at landbruget med sin argumentation rammer langt forbi folkestemningen.
Giver en eksportindtægt fra fødevareklyngen på tæt ved 170 mia. kr. en vetoret i forhold til ovennævnte emner? Nej det gør det ikke, for den menige dansker er ude af stand til at se sig selv i en nationaløkonomisk sammenhæng.
Så kunne det måske også være fristende at sige til vore kære medborgere, at i forhold til miljø og ressource økonomi kunne man måske bekymre sig om det, der ligger tæt på en selv. Rent faktisk behøver det ikke at være en politisk beslutning at omlægge landbruget til økologi. Det er en forbrugeropgave. Man kan rent faktisk bare købe disse produkter, og betale en anstændig pris for dem, og ikke lade sig rive med af detailhandlens lyst til at lancere de lokale, og økologiske varer som tilbudsvarer, fordi de ønsker en grøn profil.
Det er vigtigt, at forbrugerne belaster deres private økonomi med omkostningen til at frembringe produktet. I et transparent marked for handel med økologiske og lokale produkter, vil der aldrig kunne opstå mangel. Prisen skal afveje forholdet mellem udbud og efterspørgsel. Regningen skal ud til forbrugerne.
Og ja, der findes en uendelig lang række af gode argumenter, der siger, at det her ikke er noget godt projekt, og det ikke har noget med folkesundhed og miljø at gøre.
At tålegrænser for pesticidrester i grundvandet er latterligt lave, at Roundup ikke er skadeligt for nogen, og at økologiske produkter ikke er sundere end konventionelle. Det gælder bare ikke. Landbruget må forstå at fremtidens marked for handel med fødevarer dannes på kvalitetsparametre der er alt andet end faktabaseret, præcist som alle andre produkter.
Det landbrug der forstår det, vinder kampen om fremtidens forbruger, og vil kunne tjene masser af penge på det, både på hjemmemarked, og på eksportmarkedet.
Kæmpemæssige fabriksanlæg til produktion af svin i ensartede, billige kvaliteter er næppe vejen frem for dansk landbrug, ifølge kronikøren. Anlægget her er det kuldsejlede Månegrisprojekt fra Thy, der en overgang truede indbyggernes livskvalitet i Jannerup Sogn.
Hvordan flytter vi dansk landbrug fra at være råvarevare leverandør til det globale fødevaremarked af store mængder af ensartet kvalitet, hvor strategien er at være førende på lave produktionsomkostninger? En strategi, hvor fortsat udvikling mod større bedrifter vil udfordre omgivelserne, naboer, naturen, og miljøet?
En ny strategi bør være en position, hvor vi er i markedet for livsstil og unikke smagsoplevelser. Med et mangfoldigt udbud af kvalitetsfødevarer, hvor mange forskellige kvalitetsparametrer tæller.
Erhvervet står ved enden af en blind vej, og må forholde sig til den lange række af dilemmaer der omgiver landbruget. Tage dem til sig, og formulerer en ny strategi for erhvervet.
Alt for dårlig indtjening gennem mange år.
Erhvervet er ikke attraktivt for næste generation. Unge vælger landbruget fra. Generationsskiftet er gået i stå, og gennemsnitslandmanden er nu 64 år.
Erhvervet er håbløst overkapitaliseret, i forhold til den nuværende indtjeningsevne.
Kapitalen vælger erhvervet fra, fordi indtjeningen er for dårlig målt i forhold til andre erhverv.
Konjunkturskabt egenkapital, har skabt økonomisk råderum i erhvervet. Egenkapitalen er væk, og erhvervet skriger på en ny kapitalstruktur, som ingen har formået at skabe.
Arbejdskraften vælger erhvervet fra, på grund af mere attraktive vilkår i andre erhverv.
Niels Rasmussen anerkender økologiens sejrsgang og påpeger, at landbruget må forstå, at fremtidens marked for handel med fødevarer dannes på kvalitets-parametre, der er alt andet end faktabaseret, præcist som alle andre produkter.
Skal landbruget omlægges til økologi, ja det skal det formodentligt på sigt. Egentligt syntes jeg, at debat for eller imod økologi forsimpler en debat, som er alt andet end simpel.
Der er nok ikke nogen tvivl om, at kampen om landbrugets nuværende brug af plantebeskyttelsesmidler, er en kamp, erhvervet taber på sigt. Det uanset om det skader folkesundheden, CO2 balancen, eller klodens evne til at brødføde sin stigende befolkning.
Forbrugernes mere eller mindre mærkelige adfærd kan vi som landmænd ikke gøre noget ved, da den bæres af alt andet end fakta. Det vi skal er at bringe landbruget i stand til er at tjene penge på det.
“Forbrugernes mere eller mindre mærkelige adfærd kan vi som landmænd ikke gøre noget ved, da den bæres af alt andet end fakta,” mener kronikøren.
At vi har en fleksibilitet i produktion og forarbejdning der bringer os på forkanten. At vi ikke blot er i stand til at efterkomme markedets behov, men måske gennem et veletableret hold af livsstilseksperter bliver i stand til at skabe markedet, der hvor vi ønsker det.
At vi bliver i stand til at løfte markedet for handel med fødevarer fra at være omkostningsbaseret, og til at afsætte højt forædlede fødevare i et attraktivt marked.
Så skal vi sikre, at forbrugerne ikke igen trækker frinummer, men at de i et transparent marked for handel med fødevarer kommer til at betale regningen. Vi vil ikke ende igen, hvor vi som nu må konstatere, at en halv liter kildevand i en plastikflaske koster nu 10 kr. Det er hvad markedet vil betale for den, og en hel liter mælk i et papkarton koster 6 kr., og det er hvad det koster at producerer den. Det er problematikken i en nøddeskal.
Teksten har tidligere været bragt som kronik i Fyns Amts Avis, den 22. marts 2018.
HVEM BETALER PRISEN FOR DE DANSKE SVINEFABRIKKER?
Greenpeace har kortlagt nogle af de mest problematiske svinefabrikker i Danmark, dvs. dem der generer mennesker, miljø og natur mest. Klik her og se filmen.
“Hvem betaler prisen for de danske svinefabrikker?” spørger Greenpeace 25. marts 2018.
Se med her og mød nogen helt særlige mennesker, der har taget kampen op mod en kæmpe svinefarm klods op ad et beskyttet naturområde på Tuse Næs.
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) ser gerne, at der kommer dobbelt så mange svin i Danmark, som der er nu, men vi er mange, der mener, at det den helt forkerte vej at gå.
Vær med til at skabe en fremtid med mindre kød og mere grønt. Se filmen og læs mere her.
Hvad skal vi med sprøjtegifte?
I perioden 2012-2016 blev der i aktive vandværksboringer i Danmark fundet tilladte sprøjtegifte – altså gifte, der stadig bruges i det konventionelle landbrug – 258 gange. Heraf overskred indholdet grænseværdien 32 gange. I samme periode blev der fundet forbudte sprøjtegifte 1.007 gange, hvor indholdet 115 gange overskred grænseværdien. Det viser tal fra GEUS.
Greenpeace Danmark skriver 19. marts 2018:
Så skete det igen. Der er fundet spor efter sprøjtegifte i drikkevandet over hele landet. Denne gang er det stoffet Desphenyl-Chloridazon, som er et nedbrydningsprodukt fra en sprøjtegift, der blandt andet blev brugt ved dyrkning af roer og løg og som blev forbudt i 1996.
Artiklen er skrevet af Kristian Sloth, der er landbrugspolitisk medarbejder i Greenpeace.
Giften er fundet i flere hundrede boringer landet over, og i 164 boringer – næsten hver tiende af de 1698 aktive drikkevandsboringer, der er undersøgt – ligger mængden af gift over grænseværdien. Den højeste koncentration er fundet i Guldborgsund, hvor indholdet er 100 gange over grænseværdien.
Fundene vil efter alt at dømme medføre lukning af en lang række boringer. Vandselskabernes Brancheorganisation DANVA anslår, at det koster mellem to og fem millioner kroner at lave en ny indvindingsboring. En regning, der – som loven er nu – skal betales af de lokale vandforbrugere.
Godkendte sprøjtegifte når vores drikkevand
Der er intet overraskende i, at der nu igen findes sprøjtegift i vores drikkevand. Det sker hele tiden, og det er ikke kun forbudte stoffer, der findes. Læs resten
Monsanto til danske landmænd: Hjælp os mod forbrugerne!
Monsanto beder nu danske landmænd om hjælp til at få en ny godkendelse af glyphosat om fem år. Det skriver Maskinbladet.dk den 2. marts 2018 og i den trykte avis den 9. marts. Glyphosat fik en godkendelse på kun fem år, og på Landmandstræf 2018 i Randers brugte konsulent Hans Jørgen Hansen, Monsanto, en stor del af sin taletid på at opfordre landmændene til at deltage i debatten.
– Der er gået følelser i det her. Politikerne lader sig presse af underskrifter og tilsidesætter de godkendelsesprocedurer, som de selv har sat op, påstod Hans Jørgen Hansen.
– Det er vigtigt at I med jeres faglige viden deltager i debatten om glyphosat på Facebook, Twitter og de øvrige sociale medier, sagde konsulent Hans Jørgen Hansen, Monsanto, på Landmandstræf 2018 i Randers.
På kemibranchens Landmandstræf er der tradition for, at konsulenterne fra de deltagende virksomheder anvender deres taletid på at fremhæve egne produkternes fortræffeligheder, skriver Maskinbladet, men da det blev Monsantos tur til at indtage podiet, brugte Hans Jørgen Hansen kun en beskeden del af sin taletid på at tale om produktet Roundup.
Beslutninger på følelser frem for fakta
Han anvendte i stedet tiden på at forklare om afstemningen i EU, der kun forlængede godkendelsen af glyphosat med fem år.
– Til sidst var det Tyskland, der rykkede sig fra at stemme neutralt og til at stemme for en godkendelse. Allerede nu hører vi, at godkendelsen af glyphosat er et tema i den igangværende regeringsdannelse i Tyskland, og derfor ved vi overhovedet ikke hvor vi står om fem år, forklarede Hans Jørgen Hansen. Læs resten
Frie Bønder til regeringen: Round Up skal også forbydes i foderkorn og raps
Svinefoder må gerne sprøjtes med Roundup, ifølge miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).
Regeringen vil forbyde brugen af Round Up før høst i konsumafgrøder som brødhvede, maltbyg, grynhavre og brødrug. Det skal ske ved en ændring af bekendtgørelse for bekæmpelsesmidler, men det vækker kun betinget glæde hos landsforeningen Frie Bønder – Levende Land.
– Det er en billig omgang for regeringen, siger foreningens næstformand, agrarøkonom Henrik Kuske Schou i en pressemeddelelse 7. marts 2018.
“Landgrabbing” hærger også i Tyskland
Hør programmet på Deutschlandfunk. Klik her.
Den globale tendens til at erhverve landbrugsjord som et spekulationsobjekt har for længst ramt Tyskland. Internationale virksomheder og kapitalfonde kan – som ikke-landbrugere – ikke erhverve landbrugsjord. Men de opkøber i stedet landmændenes aktier i landbrugskooperativer i det tidligere i Østtyskland og sætter så landmændene ind som administrerende direktører.
Denne fremgangsmåde er lukrativ for landmændene – især da jordpriserne stiger, når jorden bliver knap. Men det øger også forpagtningspriserne, som uafhængige småbønder skal betale. Resultatet er konkurser – som tiltrækker flere investorer. Læs resten
Vismænd: Skær landbrugets CO2 – billigt og naturvenligt – men Lunde Larsen siger straks nej
Landbruget skal fortsat køre på frihjul og svine løs med CO2, hvis det står til den såkaldte miljøminister Esben Lunde Larsen (V).
Læg afgift på landbrugets udledning af drivhusgasser. Det er en billig måde at reducere CO2 på og vil samtidig sænke landmændenes udledning af kvælstof. Det er billigere at reducere CO2 i landbruget end hos bilisterne, konkluderer de økonomiske vismænd.
Professor Lars Gårn Hansen, DORS.
“Dermed kan man slå to fluer med ét smæk: Bedre klima og bedre vandmiljø,” siger miljøøkonomisk vismand og professor Lars Gårn Hansen ved præsentationen tirsdag af et nyt debatoplæg fra De Økonomiske Råd – også kendt som “vismændene”. Det skriver Ritzau 27. februar 2018.
I en pressemeddelelse samme dag afviser miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) forslaget og freder landbruget. I sin sædvanlige nedladende og ofte arrogant bedrevidende tone udtaler den forkætrede minister:
“Teoretiske studier kan være gode, men regulering skal også give mening i praksis. Man kan ikke flytte rundt på Danmarks landmænd. Deres gård og levebrød ligger nu en gang, hvor de ligger, og ikke hvor afgiften dikterer, at de skal ligge. Det er heller ikke regeringens politik at indføre nye afgifter og forringe rammevilkårene for et i forvejen særdeles konkurrenceudsat landbrugserhverv. Det vil kunne lede til, at landbrugsproduktionen flytter til lande med betydeligt ringere miljøbeskyttelse.”
Landbrugets fremtid?
Vi bringer her et indsigtsfuldt indlæg i debatten om dansk landbrug fra Ayoe B. L. Primdal i Otterup. God fornøjelse!
Her tager jeg fat på en konventionel landmands absolut valide spørgsmål til mig, om hvordan man kan redde landbruget som en livsstil og med bæredygtige og økonomiske løsninger. Men det bliver et meget langt opslag – så nu er du advaret!
Jeg ved udmærket, at en del landmænd ser ualmindelig skævt til mig og mine kommentarer på diverse landbrugsmedier, og jeg indrømmer, at jeg desværre ikke altid er den mest diplomatiske repræsentant for min dagsorden. Men det skyldes, at jeg rent faktisk har arbejdet i konventionelt landbrug og i gartneribranchen i en del år og derfor har set og mærket hverdagen i landbruget.
Ayoe B. L. Primdal, Otterup.
Så selv om jeg for det meste holder mig til fakta og neutrale vendinger, så hænder det, at der ryger “en finke af fadet”, når jeg bliver generet nok, jeg er jo kun et menneske med mine egne fejl og mangler. For dette, undskylder jeg selvfølgelig til alle de ordentlige landmænd derude, der føler sig forurettet af min til tider kritiske tone – og også selv om det ikke er rettet mod dem personligt, men blot mod nogle få af deres mest problematiske kollegaer, som jeg ind imellem render ind i på nettet.
Men ‘here it goes’:
1) PESTICIDER: Alle de forskningsresultater jeg har set omkring pesticidbrug (af enhver type – insekticider, herbicider, fungicider) har samme problem, nemlig resistens-udvikling, hvilket kræver en uophørlig og dyr forskning for at holde sig foran naturen og tillige så giver det kun ca. en 20% forøgelse af udbytterne. Det undrer mig egentlig også, at vi i dag taler om “tab”, når vi snakker om faldende afgrøde-udbytter, eftersom det historisk set altid har været “stigende” udbytter pga. forbedrede dyrkningsmetoder, kunstgødning og pesticidbrug. Læs resten
|
|
