Landbrug

Landbrug & Fødevarer: ˮVi er parat til at vise samfundsansvar for corona-truslenˮ

Formanden for den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer hedder Martin Merrild, og han var synligt stolt, da han præsenterede bestyrelsens beslutning om at regulere svinebestanden i Danmark. Merrild selv er minkavler og kyllingeproducent, så beslutningen vil ikke påvirke hans egen virksomhed. ˮMen derfor kan jeg sagtens være stolt af vores beslutning om at udvise samfundssind,ˮ udtalte han til nyhedsbureauet Ritzau. Pressefoto fra L&F

I et historisk opgør med den forhadte svineindustri er der enighed i landbrugstoppen om at skære til benet – industrien skal reduceres med 90 % til 3 mio. dyr om året fra de nuværende 32 mio., udtaler formand Martin Merrild

Efter et ekstraordinært bestyrelsesmøde tirsdag aften i landbrugets hovedkvarter på Axelborg i hjertet af København lyder der helt nye toner fra Landbrug & Fødevarer. For første gang nogensinde anerkender den omdiskuterede lobbyorganisation sit ansvar, når det gælder zoonoser og andre sundhedstrusler fra erhvervet, og man er parat til drastiske nedskæringer.

Formand og minkavler Martin Merrild udtalte efter mødet:

ˮVi har besluttet, at det samlede erhverv skal tage et aktivt ansvar for at bekæmpe fremtidens corona-epidemier og den slags. Vi ønsker ikke at medvirke til endnu en MRSA-skandale. Derfor indstiller vi til regeringen og fødevareminister Mogens Jensen [S], at der vedtages en målsætning for afvikling af den alt for store svineproduktion i Danmark over de næste fem år.ˮ

Landbrug & Fødevarer har læst skriften på væggen og indset, at kødproduktion bliver et af fremtidens største problemer. EAT-Lancet Kommissionen anbefaler, at vi reducerer den med 90 %.

MRSA-skandalen udspillede sig i årene 2007-2020, hvor de multiresistente stafylokokker af typen MRSACC398 bredte sig fra svinefabrikkerne til resten af samfundet. I dag er noget nær 100 % af alle konventionelle svin smittebærere, og også mink, kyllinger, køer og heste kan være inficerede. Omkring 1200 danskere bliver konstateret som nye smittebærere hvert eneste år, mens nogle hundrede personer får alvorlige infektioner. Indtil nu er 10 danskere døde af de resistente svinebakterier i Danmark, hvorimod dødstallet i de lande, som den danske svineindustri eksporterer smittebærende dyr til, ikke tælles med.

Landbrug & Fødevarer markerede den historiske beslutning om at normalisere svineproduktionen ved at hænge dette manende banner ud på facaden af erhvervets eksklusive højborg i hjertet af København. Privatfoto

Hele verdens svinesti

Ganske banebrydende mener landbrugstoppen, at den årlige svineproduktion i Danmark bør reduceres i overensstemmelse med de internationale anbefalinger for en bæredygtig fremtid.

ˮVi er parat til at gå foran og vise resten af verden den rette vej,ˮ sagde Martin Merrild ifølge Ritzau. ˮDet kræver en reduktion på 90 % til tre mio. svin om året fra de 32 mio. i dag, men vi er parat til at levere. Jeg ved godt, det lyder som Greenpeace, men vi landmænd vil ikke længere finde os i at være svinepassere i hele verdens svinesti. Ikke med de risici for folkesundheden, som produktionsformen indebærer.ˮ

Læs resten

Økologisk landbrug undervurderes i livscyklusvurderinger

Miljøvurdering af landbrugssystemer bør have et bredere perspektiv, overveje negative virkninger af pesticider og overveje virkningerne af landbrugspraksis på jordsundhed og biodiversitet, hvis man ønsker et retvisende billede. Det fremgår af det internationale forskerholds resultater. Foto: Ana Bykova/Wikipedia

De miljømæssige virkninger af landbrug og produktion af fødevarer diskuteres meget, men med modstridende påstande om virkningerne af konventionelt og økologisk landbrug. Livscyklusvurderinger er den metode, der mest bruges til at vurdere miljøpåvirkninger af landbrugsprodukter, men nuværende LCA-metodologi og -studier har en tendens til at favorisere høje inputintensive landbrugssystemer og fejlagtigt underrepræsentere mindre intensive agroekologiske systemer såsom organisk landbrug.

Det skriver forskerne Hayo M. G. van der Werf, Marie Trydeman Knudsen og Christel Cederberg i en artikel 16. marts i tidsskriftet Nature Sustainaility.

Marie Trydeman Knudsen, Institut for Agroøkologi, AU

Livscyklusvurderinger (LCA) vurderer agroekologiske systemer utilstrækkeligt af tre grunde:

(1) mangel på operationelle indikatorer for tre centrale miljøspørgsmål;

(2) et snævert perspektiv på landbrugssystemernes funktioner og

(3) inkonsekvent modellering af indirekte effekter.

Forsømte miljøspørgsmål

Overraskende behandler LCA-undersøgelser af landbrug- og fødevaresystemer sjældent vigtige spørgsmål såsom jordforringelse, tab af biologisk mangfoldighed, pesticideffekter og dyrevelfærd. Det sidste punkt er ikke strengt taget et miljøspørgsmål, men det er for nylig blevet foreslået som en fjerde søjle i livscyklus- og bæredygtighedsvurderinger.

Hayo van der Werf, INRAE

”Vi er bekymrede for, at brug af LCA i sin nuværende form giver et for snævert billede til en sådan sammenligning, og at vi som følge heraf risikerer at tage dårlige beslutninger politisk og socialt. Når man sammenligner økologisk og konventionelt jordbrug, er der nogle vidtrækkende påvirkninger, som den nuværende analysemetode ikke tager tilstrækkeligt hensyn til,” siger Hayo van der Werf fra forskningsinstituttet INRAE i Frankrig.

Konklusioner

Christel Cederberg, Chalmers

Fødevareproduktion er en af ​​de største drivkræfter for globale miljøændringer og dermed en væsentlig årsag til overskridelser af planetens grænser for bæredygtighed. Et transformativt nydesign af agro- og fødevaresystemer baseret på agroekologiske principper er presserende nødvendigt, men det kræver passende vurderingsværktøjer og metoder til at undersøge disse systems miljømæssige ydeevne. I øjeblikket fejlvurderer LCA-analyser agroekologiske systemer som økologisk landbrug, dels fordi den produktbaserede tilgang som standard fokuserer på produktionen af ​​levering af tjenester fra landbrugssystemer, og dels fordi centrale aspekter af ægte bæredygtigt landbrug (bedre jordsundhed, lavere biodiversitetspåvirkninger og lavere pesticid-anvendelse med tilhørende påvirkninger) ignoreres stort set.

Derfor har LCA-undersøgelser en tendens til at favorisere intensive landbrugssystemer med højt input af avancerede hjælpemidler, der producerer højere udbytter, men som generelt giver færre økosystemtjenester end mindre intensive systemer. Miljøvurdering af landbrugssystemer bør have et bredere perspektiv, overveje negative virkninger af pesticider og overveje virkningerne af landbrugspraksis på jordsundhed og biodiversitet, hvis man ønsker et retvisende billede.

Landbrugssystemer og landskaber kan klassificeres langs et kontinuum fra intensiv med højt input til agroøkologisk. A: et eksempel på intensivt landbrug med højt input, der sigter mod et højt udbytte af nogle få afgrødearter med store marker og ingen seminaturlige levesteder. B: et eksempel på agroøkologisk landbrug, der leverer en række økosystemtjenester, der ikke er begrænset til afgrøde- og dyreproduktion, idet de er afhængige af biodiversitet og afgrøde- og dyrediversitet i stedet for eksterne input og integrerer plante- og dyreproduktion med mindre marker og tilstedeværelse af semi- naturlige levesteder. Nuværende LCA-metodologi og -studier har en tendens til at favorisere høje inputintensive landbrugssystemer og fejlagtigt repræsentere mindre intensive agroøkologiske systemer, såsom økologisk landbrug.
Fotos: Jacques Baudry (a); Valérie Viaud (b)

Forskernes anbefalinger til LCA-konsulenter, der vurderer landbrugssystemer

• Vurder jordforringelse, biologisk mangfoldighed og pesticideffekter, og gør det ved hjælp af de bedste tilgængelige metoder

• Brug både produktbaserede og arealbaserede funktionelle enheder

• Suppler LCA med andre rammer, f.eks. for økosystemtjenester, til en mere omfattende analyse af landbrugssystemernes funktioner

• Overvej gårdspraksis og lokale jord-, klima- og økosystemegenskaber i detaljer

• Når man studerer indirekte effekter af overgangen til agroekologiske systemer, skal man ikke kun overveje indirekte ændring af arealanvendelse

• Hvis indirekte effekter er inkluderet, skal resultaterne fortolkes meget omhyggeligt på grund af den høje usikkerhed.

Nuværende LCA-metodologi og -studier har en tendens til at favorisere høje inputintensive landbrugssystemer og fejlagtigt repræsentere mindre intensive agroøkologiske systemer, såsom økologisk landbrug. Illustration fra en populær udgave af de tre forskeres artikel. Illustration fra Yen Strandqvist/Chalmers University of Technology

Landmandens sprøjtegifte bringer vandløbenes insekter i farezonen

Nye undersøgelser af hvordan sprøjtegifte påvirker voksne vandløbsinsekter viser, at nogle arter dør ved en dosis per individ på mindre end en tusindedel af den dosis pr. individ, der slår honningbier ihjel, som oftest er den art der anvendes til risikovurdering. Desuden kan meget små doser påvirke vandløbsinsekternes parringsadfærd. Undersøgelserne er netop offentliggjort i en ny rapport

Pressemeddelelse fra DCE skrevet af Michael Strangholt den 9. marts 2020 |

Her er rapporten fra DCE

Hvor vandløbene skærer sig gennem landskabet på vej mod søer, fjorde og hav mødes vandets og landets natur. Mødet sker i en zone langs vandløbene, den såkaldte ripariske (vandløbsnære) zone, som er af stor betydning for både land- og vandlevende insekter samt for andre arter, der lever af og i samspil med disse insekter.

Den ripariske zone er stedet for fødesøgning, formering og spredning af både vandlevende og landlevende arter. Den er derfor af central betydning for mange arter, lige fra sommerfugle og vårfluer til fisk, fugle og pattedyr. De er alle afhængige af det fødegrundlag, som en sund riparisk zone tilbyder. Mange af de insekter, man kan finde som larver eller nymfer i vandløbene, begiver sig som voksne op i den ripariske zone eller endda videre ind i de omgivende arealer for at parre sig og for nogles vedkommende søge føde. Disse arealer vil i dagens Danmark ofte være helt eller delvist præget af landbrug.

Øverst ses vårfluen Notidobia ciliaris som voksen (foto: Morten Strandberg) og nederst ses vårfluen Sericostoma personatum, der som larve bygger samme type hus som N. ciliaris (foto: Jens Chr. Schou, Biopix). Begge billeder er fra pressemeddelelsen.

Den ripariske farezone

Læs resten

EU som hele verdens svinesti

Her dokumenterer Eurostat den voldsomme udvikling i eksporten af svinekød fra medlemslandene. Der ses ingen tegn på opbremsning trods den voksende klimabekymring. Kilde: Eurostat

Eksporten af svinekød fra EU-landene til resten af verden slog alle rekorder i 2019

Svinekød er i dag en vigtig eksportvare for de stadig større svinefabrikker i EU-landene. Privatfoto.

Ifølge Eurostat blev der sendt 4.735 626 mio. tons svinekød afsted fra de 28 medlemslande, et tal der aldrig tidligere har været så højt. Den største eksportør var Spanien med 1.183 747 mio. tons, skarpt forfulgt af Tyskland med 1.056 623 mio. tons. De danske svineproducenter tegnede sig for 711.710 tons, hvilket rakte til en 3. plads i svineligaen.

Den samlede danske eksport af svinekød var imidlertid langt større i 2019, end tallene angiver hos Eurostat, da eksporten af levende svin til andre EU-lande [især Tyskland og Polen] udgjorde hele 456.680 tons. Levende svin medregnes ikke i Eurostat-statistikken.

Læs resten

GRISEN I RUMMET

Selvom de danske svineproducenter for tiden får rekordhøje priser på helt op til 15 kr./ kilo for deres flæsk, så er det intet i forhold til prisen på en spansk sortfodsskinke. Den koster p.t. fra ca. 3.500 kr. og op til ca. 25.000 kr.

Lektor Jan Krag Jacobsen, der er æresmedlem af Det Danske Gastronomiske Akademi, skriver 11. marts 2020 i et debatindlæg i Politiken:

Fødevarestyrelsen kommer nu med nye kostanbefalinger, som både drejer sig om ernæring og CO2-reduktion – mindre kød og mere plante. Det må lyde fornuftigt i ørerne på dem, der mener, at vores spisevaner spiller en væsentlig rolle for klimaet.

Men hvad med vores produktion af svinekød? Det er, som om politikerne ikke ser elefanten (dvs. grisen) i rummet.

Den årlige produktion af omkring 30 millioner svin lægger beslag på en meget stor del af dansk jord til foder. Dertil kommer rydningen af store arealer rundt omkring i verden til produktion af f.eks. soja. Områder, som kunne være til gavn for skove og klima.

Hvis regeringens klimapolitik skal tages alvorligt, kommer vi ikke uden om at begrænse den industrielle svineproduktion af ca. 30.000.000 svin om året.

Man kunne f.eks. sige mindre antal og mere forædling og dermed en højere gastronomisk værdi og pris. En spansk sortfodsskinke koster p.t. fra ca. 3.500 kr. og op til ca. 25.000 kr.

Jagten på det prisbillige svineflæsk er inde i en dødsspiral, hvor der hele tiden skal produceres endnu større mængder til endnu billigere priser, hvis de danske svineproducenter vil overleve. Det skyldes den valgte strategi med at producere store mængder i stedet for højkvalitetsprodukter i væsentlig mindre mængder.

Frygt for svinepest får amerikanske svineproducenter til at kræve begrænsning af sojaimport – ingen danske planer om tilsvarende forholdsregel

Kina er hårdt ramt af svinepesten, der har tvunget verdens største svinenation til at destruere millioner af dyr. Foto: Wiki/SCJiang

Frygten for smitte med Afrikansk Svine Pest (AFS) forstærkes nu af det tidsrum, hvor AFS kan overleve i importerede sojabaserede foderbestanddele, og derfor anmoder svinekødsindustrien i USA det amerikanske landbrugsministerium om at begrænse importen af foderbestanddele fra især Kina, hvor AFS stadig hærger.

Det skriver Aerin Einstein-Curtis, hos feednavigator.com, 27. februar 2020.

National Pork Producers Council (NPPC) og flere statslige svinekødorganisationer har anmodet Sonny Perdue, USAs landbrugsminister, og det amerikanske landbrugsministerium (USDA) om at begrænse importen af ​​økologisk soja beregnet til dyrefoder fra lande, som er smittede med afrikansk svinepest.

”Forebyggelse af afrikansk svinepest fra at komme ind i De Forenede Stater er NPPC’s indenlandske prioritering,” sagde en talsmand for rådet til FeedNavigator. ”Takket være et effektivt svar fra USDA, told og grænsebeskyttelse og den amerikanske svinekødindustri er vi i en markant styrket position i forhold til ASF-risikoen, end vi var for 18 måneder siden, da det brød ud i Kina.”

Flere skridt er taget siden sygdommens udbrud i Kina, men der er stadig nogle bekymringsområder, sagde talsmanden.

 “Denne anmodning blev anmodet om af nyere undersøgelser, der indikerede, at organisk sojafeedning og foderbestanddele kan indeholde virussen i længere tid end konventionelle foderprodukter, hvilket gør holdetider til en upraktisk afhjælpning,” sagde han. “NPPC vil fortsat gå ind for enhver og alle foranstaltninger, der kan træffes for at beskytte sundheden i den amerikanske svinebesætning.”

Læs resten

Her kommer Svinesangen… syng med!

Du kan synge med på sangen, hvis du klikker her. Grafik: Theis One

På det stiftende møde for Landsforeningen mod Svinefabrikker 7. marts 2020 præsenterede Helene Meden Hansen Svinesangen. Vi bringer her hele teksten. Du kan også finde Svinesangen på Youtube.

Tekst og musik: Helene Meden Hansen

Danmark er et svineland
Og vi æder alt det svin vi kan
Resten eksporteres væk
Særligt alt det gode spæk.

Svine-Bent, han kan ikke
være det bekendt
Fodrer sine svin med lort
Og det ender på vores aftenbord.

Omkvæd:
Flere svin,
De vil have mere protein
Flere svin i Danmark
De øger produktionen

Bonden er en herremand
Men han holder ej sin geneafstand
Staldanlæg som ganges med ti
Forringer naboens ejendomsværdi

Svinehold kræver reduktion
Af fosfor og ammoniakemission
Men naturen lider overlast
Når industrien ska´ have mere plads

Omkvæd:
Flere svin
Hvis de vil klare næste termin
Flere svin i Danmark
De øger produktionen

Dansken er en truet art
For svinebruget øges med fart
Svin i mængder og få landmænd
Mand til gris er nu 1 til 5

En so er stor og kræver plads
Men det er kun få, som ikke får stress
Ekstra patter og mavesår
Det er soens levevilkår

Omkvæd:
Flere svin,
De vil have mere oxytcin
Flere svin i Danmark
De øger produktionen

De små grise har det hårdt
For deres tid med mor er ultrakort
Fodret gir´dem hammer
Med kobber og vækstfremmer

CC 398
Det er en multiresistens
Svinesundhed er en sag
For vi bliver smittet med MRSA

Omkvæd:
Flere svin,
De vil have mere medicin
Flere svin i Danmark
De øger produktionen

(stille)
I Danmark er der kun sunde svin
For de strutter dejligt at penicillin
Men det skal ikke siges højt
At industrien kører sløjt

Omkvæd:
Flere svin,
Hvis de er med på melodi´n
De øger produktionen…

…af svin

Ny formand for de FRIE BØNDER

Den nyvalgte formand Tonny Klinch Hansen (TV) takker Hans Jørgen Nygaard for indsatsen i Frie Bønder.

I weekenden 22.-23. januar 2020 afholdt Frie Bønder-Levende Land landsmøde på Fyn. Her blev Tonny Klinch Hansen valgt som foreningens nye formand. Han afløser Hans Jørgen Nygaard, Dybvad, der efter otte år på posten valgte at trække sig.

Tonny Klinch Hansen driver et mindre landbrug på 20 hektar plus forpagtninger i Børkop med ammekøer samt grise på friland. Desuden driver Tonny maskinstation. Han har tidligere været næstformand i Danske Deltidslandmænd indtil denne organisation blev nedlagt. Tonny har været med i Frie Bønders bestyrelse siden 2017.

Tonny Klinch Hansen udtaler: “En af mine største prioriteter som formand er at skabe større synlighed af Frie Bønder – Levende Land og vores visioner. Vi skal styrke formidlingen af vores holdninger, indsatser og resultater – både overfor vores medlemmer men i høj grad også overfor beslutningstagere på landbrugsområdet såvel som den øvrige befolkning. Ligeledes vil jeg have fokus på, at den politiske støtte til de store industrialiserede bedrifter i form af generøse støtteordninger ikke sker på bekostning af eller underminerer de mindre jordbrugs udviklingspotentiale. Endeligt vil jeg som formand arbejde for at små- og mellemstore jordbrug ved salg bevares og ikke opkøbes til sammenlægning med i forvejen store bedrifter. Det er i alles interesse, at de mindre jordbrug bevares – både for livet i landdistrikterne, men også for at give flere særligt yngre mennesker mulighed for at drive deres eget mindre jordbrug.”

Deltagerne i årsmødet 2020.

Nyvalgt til bestyrelsen blev også Anne Rehder, København, og Marie Klintrup, Brokøb. Begge har siddet som observatører i bestyrelsen. Ligeledes blev Kristian Stokholm, Rødby, valgt ind i bestyrelsen. Som suppleant blev Bo Glöde, Skanderborg, valgt, mens Henning K. Kristensen, Løgstør, indtræder i bestyrelsen som observatør.

… og så siger de, at sprøjtegifte ikke er skadelige for mennesker?

Sprøjtegifte betegnes som ”hormonforstyrrende stoffer” og regnes for at være blandt de dominerende ”miljømæssige faktorer”, der er mere end mistænkte for at spille en alarmerende rolle for børns fejludvikling, men alligevel sprøjter vi løs, som om alt var under kontrol

”Piger i hele verden går tidligere i puberteten, viser ny dansk forskning” lød overskrifterne den 11. februar 2020 på baggrund af en opsigtsvækkende pressemeddelelse fra Rigshospitalet.

Mere end 1500 videnskabelige artikler var blevet gennemgået og metaanalyseret, og på baggrund af denne analyse havde forskerne på Rigshospitalet med Camilla Eckert-Lind i spidsen kunnet konkludere, at alderen for pigers pubertetsstart i hele verden er faldet med 0,33 måneder pr. 10 år fra 1977 frem til nu.

Artiklen er offentliggjort den 10. februar i det fornemme videnskabelige tidsskrift ”JAMA Pediatrics”.

Årsagen til den tidligere pubertetsstart er ikke entydig, forklarer førsteforfatter og forsker ved Afdeling for Vækst og Reproduktion Camilla Eckert-Lind:

– Vi ved ikke, hvorfor piger starter med at gå i pubertet tidligere end hidtil. Vi har en mistanke om, at stigende fedme og udsættelse for hormonforstyrrende stoffer i miljøet spiller en stor rolle, men vi kan ikke bevise sammenhænge direkte.

I artiklens indledning hedder det (i oversættelse):

”Puberteten er en vigtig periode i livet med markante fysiske og psykologiske ændringer. Efter reaktivering af hypothalamus-hypofyse-gonadal-aksen efter en periode med ro under barndommen fører de hormonelle ændringer i løbet af denne overgangsperiode til sidst til opnåelse af fuldstændig voksen reproduktionsevne. De nøjagtige mekanismer, der ligger til grund for genaktivering af hypothalamus-hypofyse-gonadal-aksen, er ikke fuldt ud kendt; Imidlertid vides genetiske, ernæringsmæssige, stressrelaterede og miljømæssige faktorer at påvirke starten af ​​puberteten.”

Formålet med den store undersøgelse var at undersøge, om alderen for starten på puberteten hos piger havde ændret sig inden for de sidste fire årtier. Svaret var ja, men årsagerne var ikke en del af undersøgelsen, men det er gammel viden, at hormonforstyrrende stoffer og miljømæssige faktorer er mere end mistænkte for at spille en stor rolle.

Første alarm er 10 år gammel

Læs resten

Ny formand til de frie bønder

Hans Jørgen Nygaard, Frie Bønder

Landsforeningen Frie Bønder – Levende Land skal vælge ny formand på foreningens landsmøde den 22. februar. Hans Jørgen Nygaard, Dybvad har valgt at stoppe efter 8 år på posten.

– Jeg har været formand siden 2012 og er fyldt 74 år. Nu vil jeg gerne lade nye kræfter komme til, siger formanden, der glæder sig over, at foreningen nu får flere yngre medlemmer.

På spørgsmålet om, hvad Nygaard nu skal få tiden til at gå med, svarer han: Jeg skal først og fremmest hjem og passe mit landbrug, som rummer 18 hektar og 10 ammekøer + opdræt.

Frie Bønders landsmøde finder sted i Rørup Borgerhus den 22. februar.

Med venlig hilsen

FRIE BØNDER – LEVENDE LAND

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.