Landbrug

Kampen om glyphosat – vidundermiddel eller kræftfare

Er Glyphosat et ufarligt vidundermiddel til bekæmpelse af ukrudt ? Eller beskadiger det DNA’et og ødelægger naturens mangfoldighed ? Vi diskuterer med biokemiker Helmut Burtscher-Schaden og med dokumentarfilmmanden Alexander Schiebel om den lidenskabeligt førte debat. Sådan skriver Deutschlandfunk 18. november 2017.

Man kan læse om det (biologisk) virksomme stofs historie ”Die Akte Glyphosat” som en krimi. Hvem har testet, godkendt eller efterprøvet hvad, hvornår eller hvor ? Bag dette ligger det store spørgsmål: Er glyphosat et ufarligt vidundermiddel til bekæmpelse af ukrudt ? Eller beskadiger det DNA’et og ødelægger naturens mangfoldighed?

Striden bliver ført med studier og modrapporter og med lidenskab. Og det er svært at danne sig et overblik. Beboerne i Mals har truffet deres beslutning, således som dokumentarfilmmanden Alexander Schiebel beskriver det:

Studier bør ikke mere være hemmelige

Burtscher-Schaden kræver en reform af godkendelsesprocessen: ”Et krav kunne være: Studierne bør ikke mere være hemmelige. Studierne bør heller ikke mere alene udføres af industrien selv i deres egne laboratorier eller i deres kontraktlaboratorier. Derimod, og det er en minimal ændring, som kan forbedre systemet væsentligt: Producenten der har brug for studiet bør ikke lade det udføre på sit yndlingslaboratorium. Derimod bestemmes det af myndighederne og myndighederne udvælger et laboratorium. Vi ved jo at kunden er konge, men nu er kongen myndighederne”. Læs resten

Af jord er du kommet

Planteværn eller sprøjtegift – mange vil nok kalde det noget uhelligt griseri.

Af journalist og kommunikationsrådgiver Jørn Verner Stendorf, 6950 Ringkøbing.

Det er med det mest fromme og andægtige ansigt, jeg formulerer dette debatindlæg primært til ære for agronom Per A. Hansen (PAH) fra Skjern, der på Dagbladet Ringkøbing-Skjerns debatside fremturer med, at jeg er inficeret af blandt andet manglende viden omkring de sprøjtemidler, man bruger i det konventionelle landbrug.

Journalist Jørn Verner Stendorf, Ringkøbing.

”Af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jorden skal du igen opstå”. De kære læsere er nu med til begravelsen af det traditionelle danske landbrug. Med i følget er blandt andet en buket agerkål. Ikke et smukt gult okseøje er tørt. Bagest i ligfølget er der noget der hvisler, og det er tidsler.

De tre nævnte planter var ifølge landmænd de mest bestialske ukrudtplanter, som blandt andet fik rigelige mængder bladan for år tilbage. Så kunne de lære det disse planter, som bier, sommerfugle og andre godgørende insekter ellers hyggede sig med at bestøve og dermed førte plantelivet videre i Moder Natur.

Læs resten

Hvordan Monsanto forførte EPA (og forvrængede videnskaben) for at beholde glyphosat på markedet

Siden 1973 har Monsanto citeret tvivlsomme videnskabelige undersøgelser, såsom tests af livmoderen på hanmus, og den amerikanske miljøstyrelse EPA har set stort på det meste af det. Det skriver inthesetimes.com 1. november 2017.

I april 2014 annoncerede en lille græsrodsbevægelse, Moms Across America (Mødre på Tværs af Amerika), at den havde testet 10 prøver brystmælk for glyphosat, og havde fundet kemikaliet i tre af dem. Glyphosat er det mest anvendte ukrudtsmiddel i verden, og det er den primære ingrediens i Roundup. Selvom det niveau af glyphosat, som MAA fandt, var under grænseværdierne sat for drikkevand af det amerikanske miljøbeskyttelsesagentur, U.S. Environmental Protection Agency (EPA), og for fødevarer af landbrugsministeriet, U.S. Department of Agriculture (USDA), skabte resultaterne røre på de sociale medier.

Moms Across America-prøverne var ikke del af noget formelt videnskabeligt studium, men Monsanto – ejeren af Roundup-varemærket og den førende producent af glyphosat – var hurtig til at forsvare deres mest indbringende pesticid med et nyt studium, der ikke fandt glyphosat i brystmælk. Men denne forskning, der angiveligt blev udført af ”uafhængige” forskere, var i virkeligheden støttet af virksomheden selv.

”Enhver, der hører om dette, vil ikke stole på en kemivirksomhed frem for en mor, selvom [den mor] er en fremmed person”, siger grundlæggeren af Moms Across America, Zen Honeycutt. ”En mors eneste særlige interesse er hendes families og hendes samfunds velvære”.

Honeycutt siger, at hun er blevet skarpt kritiseret for brystmælks projektet, fordi det ikke var et formelt videnskabeligt studium. Men hun siger, at hendes intention var ”at finde ud af hvorvidt glyphosat var ved at komme ind i vores brystmælk, og hvis det var, at få udført yderligere videnskabelige studier og dermed fremprovokere en bevægelse, så politikken på området ville blive ændret”.

Læs resten

Venstre i Thy knægter den frie lokalpresse mens månegris-projektets fader gemmer sig

Gårdejer Niels Jørgen Pedersen er borgmesterkandidat for Venstre i Thisted Kommunen, så kampagnen imod redaktør Kieldsen – som de øvrige kampagner han må have kendskab til – kører altså med hans velsignelse. Ellers burde han jo have stoppet dem. Borgmesterkandidaten er også den mystiske bagmand bag milliontilskuddene til det herostratisk berømte “månegris-projekt” i Thy.

Christian Kieldsen forlod jobbet som redaktør for Radio Limfjords radionyheder og LimfjordUpdate.dk  i torsdags (den 9.  november 2017), fordi han ikke længere ville udsætte sig selv og sine omgivelser for den kampagne, Venstre Thy har sat i værk imod hans person.

Ved fortsat at være tilknyttet, kunne han ikke offentliggøre baggrunden for sin afgang, og han kunne ikke forsvare sig, hvilket også er blevet bekræftet af journalistkollegaer og redaktører over hele landet, han har drøftet sagen med. De ryster på hovedet, og forstår godt hans beslutning om dels at afgå og dels at offentliggøre baggrunden.

Christian Kieldsen har hele tiden haft radioens og bestyrelsens opbakning, og har haft det helt til det sidste. Men han kunne ikke forsvare at bringe 10 ansattes levebrød i fare på radioen, hvis man mistede dele af reklameindtægterne blot fordi, han ville holde den journalistiske fane højt. Valget var let for ham. Han måtte afgå, skåne radioen og få baggrunden ud. Det er så det, der er sket nu.

Venstre Thy’s støtter har gentagne gange gennem henvendelser til radioens ledelse og også til bestyrelsesformand Per Høgh, forsøgt at lægge pres på radioen med slet skjulte hentydninger til, at man risikerer at miste reklameindtægter, hvis den redaktionelle linje i nyhederne, ikke blev ændret.

Læs resten

Miljøstyrelsen indrømmer: Glyphosat udvaskes til både miljø og grundvand – og vi har vidst det i årevis

En ny undersøgelse fra Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter (JRC) og to nederlandske laboratorier har vakt stor opmærksomhed over hele Europa, fordi den viser, at 45 procent af landbrugsjorden i EU indeholder glyphosat-rester, der udvaskes til både grundvand og miljø.

Nu meddeler Miljøstyrelsen i Danmark, at det er gammelt nyt.

Kontorchef Lea Frimann Hansen, Miljøstyrelsen.

Ifølge Lea Frimann Hansen, kontorchef i Miljøstyrelsen, er det velkendt, at glyphosat binder sig til jordpartikler og dermed ophobes i dyrkningslaget. »Det er overhovedet ikke overraskende, og det er der taget højde for i godkendelsen,« siger kontorchefen 19. oktober 2017 til landbrugsavisen.dk. Kontorchefen oplyser dog ikke nærmere om, hvordan der er “taget højde” for denne ophobning.

Ifølge JRC-undersøgelsen adsorberes glyphosat-resterne af jordpartikler, men de kan forsat spredes i miljøet med vind eller nedbør, hvilket medfører luftforurening og eksponering gennem atmosfæren samt omfattende forurening af overfladevand og grundvand. I modsætning til fabrikantens påstande ophobes glyphosat altså i jordbunden, hvor kemikaliet ikke blot påvirker jordens frugtbarhed og afgrødekvalitet, men også skaber risici for menneskers og miljøets sundhed.

I dag betragtes det som en kendsgerning, at der f.eks. kan påvises rester af glyphosat i urinen fra stort set alle børn i den vestlige verden.

Ikke noget problem

Anvendelsen af gødning kan også frigøre rester af glyphosat og AMPA, der ellers er bundet i partikler, hvilket gør dem direkte biotilgængelige til optagelse af planter og organismer.

Middelstyrelsen betragter det som godt i forhold til udvaskning, at kemikalie-resterne binder sig til jorden, men medgiver, at det kan øge udvaskningen ved kraftige regnfald.

»Vi har testet i det danske varslingssystem, at udvaskning ikke er et problem i forhold til grundvand,« siger Lea Frimann Hansen.

Illustration fra EU-undersøgelsen, der demonstrerer glyphosat-forureningens udbredelse.

I modsætning til den generelle danske regel for godkendelse af sprøjtegifte der kræver, at tilladte kemikalier ikke kan udvaskes til grundvandet, har Miljøstyrelsen gennem snart mange år vendt det blinde øje til de mange dokumenterede fund af glyphosat i grundvandet siden 2000. Kontorchef Lea Frimann Hansen kommenterer dog ikke den opsigtsvækkende undtagelse, som myndighederne har accepteret i snart 20 år. Kontorchefen kommer heller ikke ind på, hvorfor ”udvaskning ikke er et problem i forhold til grundvand”, til trods for at regelmæssigt findes fund af glyphosat i grundvandet.

De store EU-lande Frankrig og Tyskland fører an i kampen mod glyphosat-forureningen, mens den danske regering konsekvent forsvarer kemilandbrugernes krav om ret til at forurene uhæmmet.

Glyphosat overalt i miljøet

Danmark, Storbritannien og Portugal har den højeste registreringsfrekvens i EU-undersøgelsen, der påviser, at landbruget i EU er blevet dybt afhængig af dette udbredte ukrudtsmiddel.

Undersøgelsen fra det hollandske universitet Wageningen og Rikilt Laboratorier, sammen med JRC, afslører, at blandt 317 EU-jordprøver fra markarealer indeholdt de 42 procent AMPA, den mest giftige metabolit af glyphosat, mens glyphosat blev fundet i 21 procent af jordprøverne; 18 procent af prøverne indeholdt begge kemikalier. Undersøgelsen blev gennemført i seks afgrødesystemer i elleve EU-lande, der omfatter jordtyper under forskellige geografiske og klimatiske forhold.

Resultaterne viser, at akkumulering og tilstedeværelsen af glyphosat i dyrkningsjorden er undervurderet af de europæiske myndigheder, ligesom den skade, kemikaliet kan medføre for miljøøkosystemer, også undervurderes. Koncentrationerne af glyphosat og AMPA, der blev fundet i undersøgelsen, har vist sig at være giftige for jordorganismer som regnorme, nyttige bakterier og svampe. Glyphosat har også vist sig at svække planternes naturlige forsvar, hvilket gør dem mere modtagelige for sygdomme, hævdes det i undersøgelsen.

Jens Erik Jensen, Landskonsulent i Planteværn, SEGES.

Landbrug & Fødevarer afviser undersøgelsen

En konsulent hos SEGES, der er den private lobbyistorganisation Landbrug & Fødevarers faglige afdeling, mener ifølge landbrugsavisen.dk, at EU-undersøgelsen er på vildspor.

Landskonsulent Jens Erik Jensen, der arbejder med det såkaldte planteværn, påstår, at ”det er forkert at beskrive det som ophobning, når glyphosat bindes til jorden”.

”Det er ikke noget, der ophobes i jorden,” mener landskonsulenten, men medgiver dog, at ”det bindes ganske rigtigt til jorden, men der vil i jordvæsken være noget frit glyphosat, som nedbrydes hurtigt. Så det er ikke sådan, at det ophobes og permanent nedsætter jordkvaliteten.”

Så koncentreret findes ukrudtsmidlet i EU-landene Kort fra undersøgelsen der omtales i artiklen.

 

Danske landmænd er blandt de værste glyphosat-forurenere i EU

En ny undersøgelse [1] fra Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter (JRC) og to nederlandske laboratorier viser, at 45 procent af Europas landbrugsjord indeholder glyphosat-rester. Danmark, Storbritannien og Portugal har den højeste registreringsfrekvens i undersøgelsen, der påviser, at EU-landbrugsmodellen er dybt afhængig af dette udbredte ukrudtsmiddel. Det skriver GMWatch.org 16. oktober 2017.

I modsætning til fabrikantens [2] påstande ophobes glyphosat i jordbunden, hvor kemikaliet ikke blot påvirker jordens frugtbarhed og afgrødekvalitet, men også skaber risici for menneskers og miljøets sundhed.

Undersøgelsen fra det hollandske universitet Wageningen og Rikilt Laboratorier, sammen med JRC, afslører, at blandt 317 EU-jordprøver fra markarealer indeholdt de 42 procent AMPA, den mest giftige metabolit af glyphosat, mens glyphosat blev fundet i 21 procent af jordprøverne; 18 procent af prøverne indeholdt begge kemikalier. Undersøgelsen blev gennemført i seks afgrødesystemer i elleve EU-lande, der omfatter jordtyper under forskellige geografiske og klimatiske forhold.

Forbrugere protesterer over det meste af den vestlige verden´mod kemigiganten Monsanto, der producerer Roundup.

Pinligt, danske landmænd!

Danmark, Storbritannien og Portugal er de mest forurenede i dette spektrum med den højeste registreringsfrekvens, mens Italien og Grækenland synes at være dem, der bruger mindre glyphosat på deres afgrøder. Imidlertid blev disse to molekyler fundet i hvert af de undersøgte medlemsstater. Alle undersøgte afgrøder rummede også glyphosat- og AMPA-rester. Langt det værste tilfælde var de portugisiske vinmarker.

Resultaterne viser, at akkumulering og tilstedeværelsen af glyphosat i dyrkningsjorden er undervurderet af de europæiske myndigheder, ligesom den skade kemikaliet kan medføre for miljøøkosystemer også undervurderes. Koncentrationerne af glyphosat og AMPA, der blev fundet i undersøgelsen, har vist sig at være toksiske for jordorganismer som regnorme [3], nyttige bakterier [4] og svampe [5]. Glyphosat har også vist sig at svække planternes naturlige forsvar, hvilket gør dem mere modtagelige for sygdomme [6]. Læs resten

Glyphosat: Mindre giftigt end bordsalt? Nonsens!

Glyphosat, der er hovedingrediensen i Monsantos ukrudtsmiddel Roundup, er mindre giftigt end koffein og bordsalt. Det fortæller et infografisk billede ”underskrevet” med navnet på Monsanto Canadas samfundsvidenskabelige leder Cami Ryan på twitter.

Billedet florerer blandt glyphosat-tilhængere på de sociale medier, og påstandene er også markedsført i Danmark af bl.a. professor Nina Cedergreen, KU, gårdejer Flemming Fuglede Jørgensen, Bæredygtig Landbrug, og formanden for Landbrug & Fødevarer, minkavler Martin Merrild.

Læs resten

Borgmesterkandidatens mystiske syv + syv mio. støttekroner

Gårdejer Niels Jørgen Pedersen har tidligere hævdet, at det hele er en misforståelse. Han har blot udlånt sit CVR-nummer, sin adresse og sin position til at de virkelige projektmagere. Alt sammen uden at få en krone til gengæld. Nu vil han være Venstre-borgmester i Thisted Kommune.

Vil man bære gyldne kæder og nyde magtens privilegier, skal man være til at stole på. Går man målrettet efter topposten som borgmester, bør der ikke kunne sættes den mindste plet på ens økonomiske handel og vandel. Derfor skylder gårdejer Niels Jørgen Pedersen (V) offentligheden en ærlig og grundig forklaring på sin andel i det såkaldte Månegris-projekt i Thy. Ikke mindst bør han levere en troværdig redegørelse for de syv mio. kr., han netop har modtaget støttetilsagn om fra Landbrugsstyrelsen.

Angiveligt trak Niels Jørgen Pedersen sig ud af Månegris-projektet allerede i efteråret 2016, fordi han alligevel ikke kunne disponere over den jord, hvor byggeriet skulle ske. Så sent som 15. marts 2017 bedyrede han på Venstres Kommuneforenings generalforsamling: ”Jeg er ikke en del af Månegris-projektet, og jeg har ingen økonomisk vinding på det.”

Som Venstres borgmesterkandidat havde han travlt med at lægge afstand til Månegris-projektet, som havde udløst lokale protester. På generalforsamlingen udtalte han videre: ”Jeg er ked af den negative omtale, som projektet har givet. Noget af det værste man kan gøre ved mig er, at man tillægger mig motiver, jeg slet ikke har omkring projektet.”

Læs resten

Rester af sprøjtegift kan skade børns hjerner

Gravide kvinder risikerer at skade deres barns hjerne, hvis de under graviditeten spiser ikke-økologiske fødevarer, som indeholder rester af kemiske sprøjtegifte. Det siger professor Philippe Grandjean og lektor Helle Raun Andersen fra SDU ifølge Organicoday.dk 28. oktober 2017.

Er du gravid og spiser frugt, grønsager, havregryn og andre madvarer, som ikke er dyrket økologisk og derfor typisk indeholder rester af kemiske sprøjtegift, kan det få konsekvenser for dit barns hjerneudvikling. Også selv om grænseværdierne for tilladte rester af pesticider i fødevarerne sjældent overskrides.

Sådan lyder advarslen fra et forskerhold med professor Philippe Grandjean og lektor Helle Raun Andersen fra SDU i spidsen.

De sprøjtegifte, som landbruget bruger under dyrkningen af ikke-økologiske fødevarer, er den helt store synder, når forskere ser på, om økologi er bedre for sundheden.

Læs resten

Monsanto står til øretæver efter kræftmanipulation

En frigivelse af interne e-mails har afsløret, at den amerikanske landbrugskemigigant Monsanto manipulerede studier af virksomhedens ukrudtsmiddel Roundup. Eksperter mener, at produktet er kræftfremkaldende – og konsekvenserne for virksomheden kan blive alvorlige. Det skriver Der Spiegel Online, 24. oktober 2017.

 

Nogle virksomheders omdømme er så dårligt, at offentligheden på forhånd har lave forventninger, når det kommer til deres etiske og forretningsmæssige adfærd. Dette gør det dog ikke mindre chokerende, når beskyldningerne mod dem så bekræftes.

Landbrugskemigiganten Monsanto er under beskydning, fordi virksomhedens ukrudtsmiddel Roundup (med den aktive ingrediens glyphosat) mistænkes for at være kræftfremkaldende. Tilladelsen til at sælge kemikaliet i EU udløber den 15. december i år, og medlemsstaterne skulle onsdag den 25. oktober beslutte, hvorvidt den skal fornys yderligere 10 år. Og nu er den langvarige strid blevet skærpet på grund af frigivelsen af afslørende dokumenter.

Monsantos strategier for at hvidvaske glyphosat er blevet afsløret i interne e-mails, præsentationer og memoer. Men endnu værre er, at disse ”Monsanto papirer” antyder, at virksomheden ikke engang ved, hvorvidt Roundup er uskadeligt eller ej for menneskers helbred.

”Man kan ikke sige, at Roundup ikke er kræftfremkaldende”, skrev Donna Farmer, toksikolog hos Monsanto, i en email. ”Vi har ikke udført de nødvendige tests af produktet til at kunne fremsætte den erklæring”.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.