Sjusk er pænt
Efter Torben Langer fik at vide, hvordan han gør simple tiltag, der booster naturen, har han fået mere tid og bedre samvittighed. Det skriver Landbrugsavisen.dk den 9. juli 2019.
Hos landmand Torben Langer, stod der et gammelt granhegn, som han havde tænkt sig at fjerne.
Men da han for et år siden fik besøg af naturkonsulent Andrea Oddershede fra Seges, fortalte hun om, hvordan han bedst kunne værne om naturen på ejendommen. Blandt andet ved, at der kan opstå unik natur ved at lade granhegnet stå.
Torben Langer slipper derfor for at fælde og slæbe udgåede træer væk, ligesom han ikke skal rydde gamle læhegn. I stedet kan han nøjes med at slå rabatter uden for blomstringstiden.
Sjusk er pænt
Han er overrasket over, hvor enkelt det er. Hvad der før så sjusket ud, ser Torben Langer nu som noget smukt i den unikke natur.
“Der er faktisk nogle lidt specielle blomster, blandt andet blåhat. Der findes en lille bi, som kun lever på den”, siger Torben Langer og fortsætter:
“Der er også tidsler og andet, som vi synes, er noget træls ukrudt. Men det er faktisk godt for sommerfuglene og insekter”.
Kæmpe udregning: Så meget ville det gavne Jorden, hvis vi spiste mindre kød
Ifølge en omfattende opgørelse fra 2018 kan vi reducere klodens landbrugsareal med 75 procent og CO2-udledningen fra landbruget med 50 procent ved at dyrke korn og grøntsager frem for at avle dyr.
Det skriver Videnskab.dk den 7. juni 2018. Vi gentager med stor fornøjelse indledningen og en henvisning til det vigtige, videnskabelige arbejde.
Når din veganer-ven fortæller dig, at det ville være bedre for miljøet, hvis vi alle sammen gik over til at spise salat og drikke sojamælk, har din ven ikke bare lidt ret – han eller hun har meget ret.
Ny, omfattende opgørelse af klimaomkostningerne ved at producere kød kontra at dyrke grøntsager og korn viser nemlig, at der er svimlende store forskelle i, hvor meget de hver især belaster klimaet.
Red Verden
Læs restenDanske svineproducenter: Danish Crown i dødsspiral
Pressemeddelelse fra Danske Svineproducenter, den 20. juni 2019
I Jyllands-Posten i dag beskriver journalist Lars Attrup meget rammende, hvilken dødsspiral Danish Crown er inde i. – Det er 11. time for slagteriet at få vendt den onde cirkel, påpeger Kim Heiselberg, der er formand for Danske Svineproducenter.
Slagtningerne falder, fordi Danish Crown ikke kan følge med den tyske notering, som øger prisen for smågrise syd for grænsen og sender stadig flere smågrise sydover. Faldet i slagtninger giver overkapacitet på de danske slagterier, der øger omkostningerne og gør det endnu sværere at give en konkurrencedygtig notering.
– I årevis har den pris, som slagteriet har formået at betale danske svineproducenter, ikke gjort det rentabelt at producere slagtesvin i Danmark. Derfor har der ikke været de investeringer i nye anlæg, vi alle kunne ønske os. I stedet lukker gamle nedslidte anlæg, og smågrisene bliver i stigende omfang solgt sydpå, forklarer Kim Heiselberg, der understreger, at det er en udvikling, som svineproducenterne brændende ønsker vendt.
– Hvis vi ikke får vendt den onde cirkel, er det i værste fald en glidende afvikling af dansk slagtesvineproduktion, hvilket vi naturligvis ikke ønsker.
Kim Heiselberg er ikke i tvivl om, at den onde cirkel kalder på nytænkning i Danish Crown og en ledelse, der er langt dygtigere end den nuværende.
– Det er afgørende, at Danish Crown, der har en så dominerende stilling på det danske marked, og som er så afgørende for alle danske svineproducenter, får vendt skuden nu. Det er ikke et øjeblik for tidligt, fastslår han.
“Jeg er skuffet over svineproducenternes måde at håndtere deres eget andelsselskab på. De bør gribe i egen barm og tænke over, om det er den måde man vil drive landbruget på i Danmark,” siger Ole Wehlast til FødevareWatch. Han er forbundsformand hos Fødevareforbundet NNF, der blandt andet organiserer ca. 7000 slagteriarbejdere.
Læs her, hvordan DC forklarer krisen
AU-ledelsen frygtede at blive hevet i retten af egne forskere
Ledelsen på Aarhus Universitet nægtede at udlevere advokatnotat om de ulovlige tavshedsklausuler, som forskerne var blevet pålagt i forbindelse med regeringens landbrugspakke. Begrundelsen lød, at man frygtede, at forskerne ville anlægge sag mod deres egen arbejdsplads.
Det skriver Forskerforum, den 11. juni 2019.
Gyllegatesagen har nu fået, hvad der kan betegnes som et kuriøst efterspil. Det viser sig nemlig, at ledelsen på Aarhus Universitet (AU) frygtede et sagsanlæg fra universitetets egne forskere for at have pålagt dem en ulovlig tavshedspligt i forbindelse med tilblivelsen af regeringens landbrugspakke. AU hyrede således et privat advokatfirma til at vurdere lovligheden af kontrakten med ministeriet:
“Universitetet ønskede med afdækningen af kontraktens bestemmelse om tavshedspligt undersøgt, om universitetet kunne risikere sagsanlæg imod sig, enten fra kontraktparten (kontraktbrud) eller fra de implicerede forskere (ulovligt pålæg af tavshedspligt),” skriver AU i et svar til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, som Forskerforum har fået aktindsigt i.
Sagen strækker sig tilbage til september 2015, hvor Miljøstyrelsen indgik en kontrakt med AU om at levere miljøberegningerne bag regeringens landbrugspakke. Ifølge kontrakten måtte AU-forskerne ikke udtale sig om resultaterne, før Miljøstyrelsen frigav sin rapport, og de måtte heller ikke fortælle offentligheden, at de var underlagt en tavshedsklausul. De havde dermed fået en såkaldt dobbelt mundkurv på, så regeringen kunne færdigforhandle forliget om landbrugspakken i ro og mag uden protester fra forskerne.
Læs restenKøb aktier og giv flere muskler til økologisk fond
Økologisk jordbrugsfond vil beskytte grundvandet og styrke indsatsen for klima, natur og miljø. Nu er fondens datterselskab Dansk Økojord A/S på vej med nye aktier.
Aktionærerne mødte talstærkt op til første generalforsamling i Dansk Økojord A/S, der blev afholdt 27. maj. Det var selskabets første ordinære generalforsamling, og ikke færre end 103 af de knap 700 aktionærer mødte op. Det skriver Gustav Bech den 10. juni 2019 på www.jordbrug.dk.
»Det var ganske overvældende at opleve dels det store fremmøde, dels den entusiasme, spørgelyst og glæde fra vores meget dedikerede aktionærer på vores første generalforsamling«, siger Susanne Herfelt, der er næstformand i Dansk Økojords bestyrelse.
Sammen med ros og anerkendelse af de resultater, der allerede er opnået, giver det »grobund for øget optimisme i forhold til vores vigtige og nødvendige sag«, siger hun.
Har investeret 44 millioner kroner
Dansk Økojord
A/S har investeret over 44 mio. kr. i landbrug, og 390 hektar er nu ved
at blive lagt om til økologisk drift. Flere investeringer er i
støbeskeen, og derfor vil den nuværende aktiekapitalt formentlig være
opbrugt i løbet af 2019.
»Vores forretningsmodel har vi vist sit potentiale i forhold til interesse og relevans. Jeg er derfor meget tilfreds med, at generalforsamlingen gav bestyrelsen mandat til at udvide aktiekapitalen med yderligere 52,7 millioner kroner, så vi kan fortsætte med vores mission og med vores vision. Vi kan således tilbyde køb af aktier fra 1. juni 2019 og nu med nedsat mindstebeløb til 10.000 kroner«, fortæller formand Lars-Christian Brask.
Dansk Økojord A/S udbyder igen aktier i en tegningsperiode på fem år med start 1. juni 2019. Det giver potentiale til at investere for mere end 200 mio. kr. Og det vil gøre, at mere end 1400 hektar står overfor omlægning til økologi med klimahandlingsplaner, natur-og vildtplejeplaner og øget opmærksomhed på drikkevandsbeskyttelse.
Landbruget takker for hjælpen og vender ryggen til Danmark
Grundtankerne i Andelsbevægelsen er simpelthen druknet i almindeligt købmandskab: Sælg, hvor du får mest for pengene, vurderer slagteriarbejder Per Fisker. Alt for mange smågrise går til Tyskland, og kun bedrifter med so-hold har økonomi i at levere til danske slagterier, så vi mangler grise.
Af Per Fisker, Langgade 22, Hørning, 8960 Randers.
Landbruget har i årevis haft store interne problemer med økonomien; der er blevet slået på tromme og skældt ud vedrørende manglende forståelse herfor, specielt slagtesvineproduktionen har været et varmt emne. Budskabet blev modtaget, der blev lavet en landbrugspakke som hævede dyreenhederne pr. hektar, Moderniseringsstyrelsen lavede pulje til nyetablering/restaurering af stalde og Landbrugets Kapitalfond kom også på banen med midler til branchen.
Sammenholder man disse sammen med landbrugsstøtten, burde effekten med slagtesvin til de slunkne tilførsler til slagterierne – hvor overkapacitet er dagligdag – have været, at de var fyldte, men ak! Grundtankerne i Andelsbevægelsen er simpelthen druknet i almindeligt købmandskab: Sælg, hvor du får mest for pengene.
Læs restenDagens ret: Svinekød!
Vi bringer med stor fornøjelse denne oplysende film, der klogt funderer over, hvad der er gået galt mellem forbrugeren og producenten i dagens Danmark. Bare klik på billedet og filmen begynder…
Den er produceret af Niels Poul Dreyer, der stiller spørgsmålet: “Hvorfor insisterer landbruget på at producere så billigt som muligt i stedet for at kæmpe for at opnå bedre priser på deres produkter. Rammevilkår går på at skære i omkostninger og det koster samfundet dyrt. Vi betaler for lidt for svinekød, hvis vi skal tage hensyn til miljøet.”
Niels Poul Dreyer har efterhånden produceret en del agrofilm. De kan ses på hans side, www.sortregering.dk – God Fornøjelse!
Hollandsk regeringsstøtte til svineproducenter, der vil lukke ildelugtende svinefabrikker
Hollandske svineproducenter, der ønsker at stoppe deres svineproduktion af hensyn til naboerne, kan modtage et tilskud fra regeringen. På den måde ønsker landbrugsminister Carola Schouten at tackle lugtgener for lokale beboere.
Det skriver det hollandske nyhedsmedie Nos.nl, 30. april 2019.
Schouten har udarbejdet et udkast til en støtteordning, og svineproducenter, der er interesserede, kan allerede nu se, om de er berettigede til støtten. Registreringen forventes at starte til sommer.
Der er tale om en tidsbegrænset ordning, der skal føre til færre udslip af ammoniak, partikler og metan, men også til mindre gylleproduktion.
Læs restenNøjj, hvor bliver det stort!
Marker bliver forvandlet til natur, når Miljøstyrelsen inden længe for første gang giver tilskud til at lave sammenhængende natur
Det skriver miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen i den daglige pressemeddelelse den 30. april 2019 fra ministeriet, hvis medarbejdere åbenbart er til disposition for Venstre-politikere i den herskende valgkamp.
Hele 20 millioner kroner er der til rådighed, og det rækker til 260 hektar, der- måske – engang udvikler sig til en slags kulturnatur. 260 hektar svarer til 0,01 procent af det danske landbrugsareal, så pas på derude – nu tager Venstre jeres jord!
Men læs selv pressemeddelelsen:
14 landmænd står klar til at tage landbrugsarealer ud af drift for at skabe sammenhæng i naturen ved deres ejendom.
Det er første gang, at der udbetales tilskud fra tilskudsordningen til sammenhængende natur, og interessen har været overvældende. Miljøstyrelsen har modtaget i alt 112 ansøgninger.
Ordningen er en del af Fødevare- og Landbrugspakken og består af 20 mio. kroner fordelt på to ansøgningsrunder.
Læs restenVietnam forbyder glyphosat
Vietnam har besluttet at forbyde alle sprøjtegifte, der indeholder glyphosat. Dette er et yderligere slag for Roundup, et nøgleprodukt fra Monsanto, den amerikanske multinationale kemiproducent, der nu ejes af den agrokemiske gigant Bayer.
Det skriver etui.org den 15. april 2019. Etui er det europæiske fagforenings institut.
Beslutningen blev truffet den 27. marts 2019, kort efter at en californisk jury har dømt Monsanto til at betale erstatning til et Roundup-offer. Beslutningen blev hurtigt omsat i praksis, og Vietnams ministerium for landbrug og udvikling af landdistrikterne har fjernet ukrudtsmidlet fra listen over godkendte produkter allerede fra den 10. april.
Trump-administrationen har straks valgt side sammen med Bayer-Monsanto og fordømmer Vietnams afgørelse. Landbrugsminister Sonny Perdue gentog argumentet fra pesticid-lobbyen: “Hvis vi skal mætte 10 milliarder mennesker inden 2050, har bønder over hele verden brug for alle de værktøjer og teknologier, vi har til rådighed.”
Sri Lanka kom først
Læs resten
|
|
