Landbrug

Landbruget er milevidt fra at nå centralt mål i landbrugspakken

Et minivådområde er et konstrueret vådområde, der renser drænvand for kvælstof og fosfor. Drænvandet føres igennem tre bassiner, som udgør en form for naturligt renseanlæg, hvor mikroorganismer reducerer kvælstofkoncentrationen i drænvandet, inden det ledes videre ud i vandmiljøet. Minivådområdets præcise størrelse justeres efter, hvor stort drænoplandet er, hvor et minivådområde på én hektar vil kunne rense drænvand fra omkring 100 ha drænopland. Kilde: Aarhus Universitet.

Nye tal skaber endnu en gang tvivl om landbrugspakkens kollektive virkemidler og landbrugets troværdighed. Der er brug for 1000 minivådområder for at nedbringe kvælstofudledningen, men kun 40 landmænd har ansøgt om byggetilladelser.

Det fremgår af en artikel hos Altinget.dk den 15. marts 2019.

Landbrugspakkens frivillige tiltag – også kaldet de kollektive virkemidler – vækker igen store problemer. Denne gang er det landmændenes etablering af minivådområder, som slet ikke er kommet op i omdrejninger, til trods for at der betales tilskud til etableringen.

Det viser et baggrundsnotat fra Kommunernes Landsforening, som Altinget er kommet i besiddelse af. Her fremgår det, at kun cirka 40 landmænd har ansøgt om at etablere et minivådområde i 2018. Senest i 2021 skal landbruget have leveret bortfjernelse af 900 tons kvælstof via minivådområder.

Ifølge Landbrugsstyrelsen skal der etableres over 1.000 minivådområder, hvis udledningen af kvælstof gennem kollektive virkemidler skal opfylde målet. Med de nye tal står det klart, at landbruget atter løber fra alle løfter. Landmændene har kun ansøgt om at bygge groft regnet fire procent af de lovede områder.

Læs resten

Merrild og ministeren betalte halv mio. kr. for FAO-rapport

Her er dokumentationen for Merrilds dobbeltspil. Kilde: aktindsigt hos Fødevarestyrelsen, J.nr. 2019-15-410-02526 .

Den ”verdensomspændende ros af dansk griseproduktion”, som ifølge formand Martin Merrild fra Landbrug & Fødevarer er leveret i en ”FN-rapport”, viser sig at være betalt af L&F og Miljø- og Fødevareministeriet i fællesskab.

Gylle.dk har tidligere påvist, at rapporten ikke – som påstået af Landbrug & Fødevarer – er udarbejdet af ”utallige internationale forskere” men af 11 danske fagpersoner med tilknytning til svineindustrien. Den er heller ikke udgivet af FN, men af FAO og Miljø- og Fødevareministeriet.

Formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, har givet et urigtigt billede af informations-pjecen fra FAO i sit ugebrev til alle L&F-medlemmer.

Nu viser det sig, at rapporten i virkeligheden også er betalt med mere end en halv million kroner af lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer og Fødevarestyrelsen.

Informationspjece

En aktindsigt i ministeriet afslører regninger for ”production, printing and distribution” på tilsammen 56.920 USD, et beløb der modsvarer 376.787,63 kr. Der er tale om en faktura direkte fra FAO til Miljø- og fødevareministeriet.

Læs resten

“En grundlæggende mangel på landbrugsforståelse” – foderstof- og kødindustrien er meget kritisk over for Lancet-rapport

Foderstof- og kødindustrien går nu til angreb på EAT-Lancet Kommissionens påpegning af især kødindustriens ansvar for den globale miljøudfordring.

Foderstof- og kødindustrien anklager Lancet Kommissionen for “en grundlæggende mangel på forståelse for landbrug.” Det skriver Jane Byrne for Feednavigatior den 18. januar 2019:

“EAT-Lancet kommission-rapporten, der understøtter et fald i forbruget af kød, er et andet eksempel på velmenende, men potentielt mangelfuld overvejelse om, hvordan man reducerer virkningen af ​​kost på miljøet, ifølge en række foderstof-, landbrugs- og bæredygtighedsorienterede grupper.”

Læs hele kritikken.

Lancet-rapporten:

Venstre-formand har fået nok af landbrugets brok

Toneangivende Venstre-folk er ved at have fået nok af de aggressive landmænd i protestorganisationen Bæredygtigt Landbrug. Karsten Skov er e af dem.


Lokal Venstre-formand advarer nu åbent mod at blive slået i hartkorn med et landbrug, der ligger i åben krig med resten af samfundet. Det fremgik af formandsberetningen i Venstre-vælgerforeningen for Stevns Kommune, der blev aflagt 25. februar 2019 af formanden Karsten Skov.

Ifølge referatet i Dagbladet udtalte formanden sin bekymring for det kommende valg til Folketinget, fordi partiet i for høj grad har solidariseret sig med landbrugets mange krav. Formanden udtalte bl.a. at ”hvis Venstre skal vinde det kommende folketingsvalg, kræver det, at partiet appellerer til vælgerne i byerne. Ellers risikerer partiet at tabe den grønne dagsorden med et brag.”

På vælgerforeningens generalforsamling fastslog Karsten Skov, at i de seneste 17 år – hvoraf Venstre har regeret de 13 – er andelen af grøn strøm tredoblet til at udgøre godt halvdelen af den samlede elforsyning. Alligevel kan det være svært at være grøn venstremand eller -kvinde, mente Venstres formand og sendte en stikpille til landbrugs-Venstre med en anekdote fra sit virkelige liv:

”Jeg læste forleden en artikel med overskriften: Forskellen på industrien og landbruget? Det er høreapparatet. Mens Dansk Industri opfordrede flere erhvervsfolk til at gå ind i samfundsdebatten, truede en landbrugsorganisation Venstre med, at mange landmænd ville undlade at stemme ved kommende valg. Skal Venstre vinde valg, skal vi have byvælgerne med. Hvis Venstre slås i hartkorn med et landbrug, der groft sagt ser en omverden fyldt med uforstand og utidig indblanding fra bymennesker og naturfredningsfolk, embedsmænd, forskere og øko-romantikere, taber vi den grønne dagsorden med et brag,” sagde Karsten Skov.

Læs resten

Trusler om tvang har tvunget forbruget af antibiotika ned i svineindustrien


Overdreven brug af antibiotika i svineindustrien har resulteret i stigende forekomster af resistente sygdomsbakterier, der ikke længere kan bekæmpes. Det gælder bl.a. for MRSACC398-stafylokker. Foto: Pressbild/Mattilsynet.

Veterinærmyndighederne opgav i 2010 frivillighed i kampen mod overdreven brug af antibiotika i svineindustrien. I stedet indførte man tvang i skikkelse af ”Gult Kort”-ordningen, der iværksatte skrappe restriktioner med påbud og bøder til de mest sløsede svineproducenter. Siden da er forbruget af antibiotika i svineindustrien faldet fra 103,9 tons i 2009 til 74,6 tons i 2018 – eller et fald på 28 pct.

Det skriver SEGES Svineproduktion i en nyhedsmeddelelse den 14. februar 2019.

SEGES er Landbrug & Fødevarers såkaldte videncenter, der servicerer interesseorganisationen med egne faglige rapporter. I nyhedsmeddelelsen gør SEGES Svineproduktion status på antibiotikaforbruget i dansk svineproduktion men kun for perioden 2014-2018 og uden at medtage det stigende forbrug af medicinsk zink.

Konklusionen for denne korte periode er, at ”antibiotikaforbruget til danske grise falder år for år.”

Imidlertid holder konklusionen kun for de fire udvalgte år. Det oplyses ikke, hvorfor SEGES har udvalgt netop denne periode. Havde SEGES undersøgt perioden 2011-2013, så havde man set et stigende forbrug, og betragter man antibiotikaforbruget til samtlige husdyr fra perioden 2000-2017, så er forbruget i dag stadigt højere end i de første år af 00’erne.

Som det fremgår tydeligt af den årlige DANMAP-redegørelse, er forbruget af antibiotika i husdyrindustrien stadig højere end i begyndelsen af 00’erne. Kilde: Danmap 2017.

Advarsler og påbud

Forbruget til svin udgør ca. 75 % af det samlede forbrug af antibiotika til dyr i Danmark.

Frem til 2009 steg antibiotikaforbruget voldsomt til svin, samtidig med at der skete en hastig udvikling af resistens overfor et bredt spektrum af antibiotika.

Den røde kurve viser den reelle udvikling i det samlede forbrug af antibiotika i svineindustrien. Kilde: Danmap 2017.

Efter flere års forgæves forsøg på at opnå frivillige begrænsninger gennem oplysningskampagner indførte Fødevarestyrelsen i 2010 Gult Kort-ordningen for at stoppe denne stigning af hensyn til sundhedsvæsenets bekymringer.

Gult Kort-ordningen betyder, at hvis en landmand overskrider de fastsatte grænseværdier for antibiotikaforbrug, får han en advarsel – et gult kort – og påbydes dermed at reducere sit forbrug af antibiotika. Ordningen er målrettet de svinebesætninger, der har et stort og rutinemæssigt forbrug.

Det var Venstre-manden Henrik Høegh, der som fødevareminister opgav de frivillige aftaler med landbruget og indførte “Gult Kort”-ordningen i 2010.

Man får gult kort, når besætningens antibiotikaforbrug ligger over grænseværdien, der fastsat i forhold til gennemsnitsforbruget. Når man får gult kort, har det nogle konsekvenser.

Producenten får et påbud om, at han skal nedbringe antibiotikaforbruget til under den eller de overskredne grænseværdier. Der opkræves et gebyr for påbuddet.

I 9 måneder efter påbuddet får den ansvarlige i besætningen forbud mod at opbevare eller anvende antibiotikaholdige lægemidler i besætningen, hvis det pågældende lægemiddel er ordineret mere end én gang og er bestemt til opblanding i foder eller vand.

Samtidig med at producenten får et gult kort, ændres også besætningens rådgivningskategori til “skærpet” rådgivning. Det betyder risiko for at få uanmeldte kontrolbesøg. I de 9 måneder, du har gult kort, vil Fødevarestyrelsen kunne aflægge et eller flere uanmeldte kontrolbesøg. Der opkræves gebyr for kontrolbesøg.

Gult Kort kom svagt fra start

Efter de første fire års levetid stod det imidlertid klart, at “Gult Kort”-ordningen ikke havde været i stand til at begrænse forbruget af lægemidler i den danske husdyrproduktion.


MRSA CC398-epidemiens fremvækst i perioden 2007-2014. Kilde: Statens Serum Institut.

I modsætning til det forventede fald på mindst 10 procent i forhold til 2009, var forbruget af antibiotika uændret i 2013. Og forbruget bevægede sig atter den forkerte vej. Der blev konstateret en stigning på 3 pct. fra 2012 til 2013 for hele sektoren. I den storforbrugende svineindustri var der tale om en stigning på hele 6 pct.

Fødevareminister Henrik Høegh (V) lovede i 2010, at der konstant ville være mellem 325 og 650 svineproducenter med “Gult Kort”. Virkeligheden blev en anden – 53 virksomheder i 2012 blev det højeste antal, hvorefter myndighederne måtte stramme grænseværdierne betydeligt. Kilde: DANMAP 2013, Statens Serum Institut og DTU.

Den væsentligste årsag til fiaskoen var, at ordningen ikke blev realiseret fuldt ud. Man prøvede stadig med det “gode” og håbede vel stadig at nå målet ad frivillighedens vej.

Oprindeligt skulle der konstant være 10-15 pct. af de største medicinforbrugere under kritisk opsyn, men reelt havde antallet aldrig oversteget 0,8 pct. Eller udtrykt i reelle tal: Ud af 6500 svinefabrikker skulle de 650 – 975 årligt havde været under ”Gult Kort”-opsyn, men antallet kom aldrig højere op end 53.

De første to år, 2010-11, blev der overhovedet ikke ført skærpet tilsyn med nogen virksomhed, og i de efterfølgende tre år var der i alt blot udtaget 63 af de 6500 svinefabrikker til skærpet tilsyn. Hvad angår begrænsninger i produktionen eller bøder, havde denne sanktion overhovedet ikke været taget i anvendelse.

I hele perioden, fra 2010 til 2014, registrerede Statens Serum Institut en epidemisk udvikling af MRSACC398-smitten. Der skete mere end en tidobling af smittebærende personer fra 111 i 2010 til 1224 i 2014. Siden 2012 er mindst syv personer døde af denne særlige MRSA-type.

Først da grænseværdierne i 2014 blev strammet, og tilsynsvirksomheden begyndte at slå hårdt ned på “synderne”, ændrede forbruget sig langsomt i en faldende retning.

Flokmedicineringen af overvejende raske svin tegnede sig for en betydelig andel af det overflødige forbrug af antibiotika. Foto: Pressebillede/Fødevareministeriet.

Slut med antibiotika til raske svin

Et andet vigtigt skridt i indsatsen mod unødvendigt antibiotikaforbrug har været myndighedernes forbud mod den såkaldte flokmedicinering, hvor en hel stald får antibiotika, selvom kun et enkelt eller nogle få svin udviser sygdomstegn.

Når grupper af svin behandles med antiobiotika (også kaldet “flokbehandling“), er der pr. 1. juni 2014 indført regler om, at dyrlæ​​​gen, når denne ordinerer antibiotika til flokbehandling af mave-/tarmlidelser eller luftvejslidelser, skal udtage prøver til laboratorieundersøgelse til verifikation af den kliniske diagnose.

Brudte løfter om tetracyklin

I slutningen af 2014 lovede landbruget, at svineproducenterne i løbet af 2015 ville halvere brugen af det udskældte og resistensskabende antibiotikum tetracyklin. Det lykkedes langtfra.

Eksperter anser forbruget af tetracyklin i svineproduktionen for at være en væsentlig årsag til MRSA-epidemien, fordi overdreven brug af netop dette stof gør mange slags bakterier resistente overfor ikke blot tetracyklin men også overfor en række andre antibiotika. Bakterierne udvikler såkaldt multiresistens. Det skriver DR Nyheder.

Illustrationen stammer fra DR Nyheders afsløring af svineindustriens brudte løfter.

I 2014 lovede landbruget at halvere forbruget af tetracyklin til svin i 2015. I en pressemeddelelse fra 21. oktober 2014 skrev Landbrug & Fødevarer:

”Med en helt ny handlingsplan vil Videncenter for Svineproduktion under Landbrug & Fødevarer halvere brugen af antibiotikummet Tetracyklin inden udgangen af 2015.”

Tal fra 2016 viste, at forbruget kun var faldet med 7-8 procent.

Myndighederne droppede derefter de frivillige aftaler og strammede reglerne for anvendelsen af tetracyklin, der betragtes som et meget vigtigt antibiotika i sundhedsvæsenet. Forbruget til svin er derefter begrænset betydeligt, men som en uønsket bivirkning er der afsløret tilfælde af illegal import, bl.a. i form af ulovlig tetracyklin i prøver fra både fersk kød fra svin indleveret til slagtning og i prøver taget af svin og foder på svineproducentens ejendom.

Den dramatiske opbremsning i forbruget af tetracyklin i husdyrindustrien afspejler effektiviteten i forbud modsat frivillige aftaler. Kilde: Danmap 2017.

Erstatning for antibiotika skal også væk

Endelig er der forureningen med tungmetallet zink.

Anvendelsen af medicinsk zink til svin er vokset dramatisk i den periode, hvor antibiotikaforbruget har været vigende. Dette sammenfald er relevant at belyse, fordi anvendelsen af zink kan skabe antimikrobiel resistens i nogle bakterier, herunder MRSA.

Landbrug & Fødevarer har kørt en reklamekampagne i dagspressen for svineindustrien, hvor en stærkt fortegnet kurve skulle forlede iagttageren til at lovprise erhvervets “frivillige” indsats for folkesundheden. Kilde: L&F.

I rapport fra oktober 2012 opsummerede Fødevarestyrelsen, hvor stor en andel af det analyserede svinefoder der indeholder kobber og zink over EU grænseværdierne, og hvad niveauet har ligget på gennem fem år.

Konklusionen var, at der var flest overskridelser af grænseværdien, både for zink og kobber, i prøverne fra landbrugsbedrifter. I løbet af de fem år var kobberindholdet målt i 337 prøver fra landbrugsbedrifter, og zinkindholdet var målt i 263 prøver. Ca. 11 % af prøverne havde et indhold af kobber over grænseværdien, og indholdet af zink lå over grænseværdien i 20 % af prøverne. Resultaterne viste også, at der var flest overskridelser for zink i foder til smågrise.

Forbruget af zink er steget dramatisk. Kilde: Danmap 2017.

Forskellige danske studier i perioden 2002-2006 viste, at kobber i foder til grise medførte en øget forekomst af makrolid- og vancomycin resistens hos enterokokker hos grise. Nyere forskning har vist en stærk sammenhæng mellem resistens over for zink og MRSA blandt grise i Danmark og andre lande og vist, at zinkresistensen er genetisk koblet til resistens over for methicillin.

Medicinsk zink, i form af zinkoxid, fodres til smågrise efter fravænning for at forebygge eller behandle diarré.

I mere end et årti steg brugen af zink til grise dramatisk til et højdepunkt i 2015, og har siden været svingende mellem ca. 527 og 548 tons årligt. I 2017 offentliggjorde Europa-Kommissionen et EU-forbud mod brug af medicinsk zink til svin fra juni 2022.

Zink skal væk

I februar 2016 lancerede den danske svineindustri en handlingsplan for at hjælpe svineproducenterne med at reducere brugen af medicinsk zink. Handlingsplanen fokuserer på korrekt brug og reduktion af medicinsk zink og undersøger alternative metoder til forebyggelse af diarré hos svin.

Måned for måned faldt forbruget af kritiske typer antibiotika, da fødevaremyndighederne udskiftede guleroden med pisk. Kilde: Danmap 2017.

Landbrug & Fødevarer skader landbrugets image

Der gødskes på livet løs, men når regningen skal betales, så snakkes der udenom i toppen af Landbrug & Fødevarer.

Vi har modtaget denne pressemeddelelse fra Landsforeningen Frie Bønder-Levende Land:

Det store svigt i forbindelse med Landbrugspakken vil koste landbruget dyrt på både image og troværdighed. Landbrug & Fødevarer havde lovet regeringen, at vi frivilligt ville skære udledningen af kvælstof ned med 1451 ton i 2018. Det skulle ske ved hjælp af vådområder.  skovrejsning, udtag af lavbundsjorde og minivådområder.

Men det blev kun til 12 ton. Altså mindre end en procent af det lovede.

Henrik Kuske Schou.

Det vækker harme blandt alle ordentlige landmænd og også hos os i landsforeningen Frie Bønder – Levende Land, at aftaler med Landbrug & Fødevarer ikke bliver holdt. Det skader nemlig alle landmænds troværdighed hos den øvrige del af befolkningen. Også de landmænds troværdighed, som hverken benytter eller ønsker at være en del af Landbrugspakken.

“Det er utroligt, at man i toppen af de store landbrugsorganisationer ofrer millionbeløb på reklamefremstød for danske landbrugsvarer både i Kina, Japan og New York, når man så efterfølgende ikke er i stand til at bidrage til at overholde en så væsentlig aftale herhjemme,” siger foreningens næstformand, agrarøkonom Henrik Kuske Schou fra Tureby. Læs resten

Landbruget svigter totalt – og Ellemann-Jensen fifler med tallene for kvælstof

Eva Kjer Hansen (V) stod bag den kontroversielle landbrugspakke i 2015, der ikke bare kostede hende selv en ministerpost, men som siden da har slået dybe skår i danske landmænds troværdighed og selvrespekt.

”Vi står stadig vagt om landbrugspakken”, forsikrede statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin tale 14. januar 2019 til de omkring 850 sønderjyske landmænd med familier i Agerskovhallen. Så klar var meldingen om den stærkt omdiskuterede landbrugspakke, som Løkke Rasmussen og hans regering stod bag i 2015.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) hoppede i med begge ben, da han forsikrede de sønderjyske landmænd om sin fulde opbakning til landbrugspakken. Foto: Wikipedia.

Tidligere på dagen havde miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen været tvunget til i en pressemeddelelse at kritisere, at landbruget ikke har levet op til den lovede indsats mod kvælstofforureningen. Aarhus Universitet oplyste den 7. januar 2019 Miljøstyrelsen om de seneste udledningstal for 2017. Modsat den tidligere forventning viste tallene ikke et fald i kvælstofudledningen, som det var forudsat i aftalen om landbrugspakken.

I et faktaark til pressemeddelelsen gav ministeren en ”Aktuel status for kollektive virkemidler”, dvs. de frivillige tiltag fra landbrugets side. Målsætningen for 2021 var bortfjernelse af 2.450 tons kvælstof og ifølge ministerens faktaark var der ”aktuelt realiseret” 284 tons eller 11,6 procent af den lovede indsats.

Men tallene var ikke sande. I virkeligheden havde landbruget kun leveret en fjernelse af 12 tons kvælstof. Eller mindre end en halv procent af det lovede. Læs resten

Vi betaler, men skal døje med både støj og møg og stank

Har du nogen siden tænkt over, hvorfor det er så svært at beskytte naturen i Danmark? Svaret er, at Agrokratiet bestemmer. Men hvad er så agrokratiet? Det forklarer Niels Poul Dreyer i denne fine film.

Agrokrati betyder et rigmandsvælde baseret på landbrug. Landbrugslobbyen er så magtfuld, at den har tilegnet sig en særstatus i samfundet. Fået særlige privilegier, tilskud fra skatteyderne, uden at landbruget behøver at tage hensyn til miljø og borgere. Når svinefarme udvider, er borgerne chanceløse. Vi betaler til godsejere, mens vi skal døje med deres gylle og stank.

Fusk og fiflerier præger ny L&F-kampagne

Så kreativt kan det gøres, når forbrugerne skal forføres til at beundre de “dygtige” svineproducenter og deres “frivillige” indsats for at begrænse forbruget af antibiotika til deres syge dyr. Den røde kurve i den indsatte figur viser det korrekte forbrug af antibiotika i svineindustrien i perioden 2004-2017 (se hele figuren og kildeangivelsen nedenfor). Hvad angår værdien for 2018-forbruget, så er der intet officielt tal for dette, men i maj 2018 blev det vurderet at være stigende. Alligevel viser Landbrug & Fødevarer en faldende værdi.

Nogle af de mest primitive tricks i propagandaens værktøjskasse er bevidst udeladelse af uhensigtsmæssige data og kreativ grafisk udformning af figurer. Begge tricks er i brug i Landbrug & Fødevarers nye kampagne, der skal få danskerne til at acceptere svineindustriens eksorbitante forbrug af antibiotika-typer, der burde være reserveret til mennesker.

Kampagnen blev skudt i gang med helsides-annoncer i Jyllandsposten og Politiken (se billedet ovenfor) i slutningen af januar 2019, hvor læserne blev præsenteret for en dramatisk faldende kurve, der angiveligt skulle vise svineindustriens frivillige indsats for at begrænse medicineringen af deres dyr.

Billedet er groft manipulerende. Her skal opremses nogle af de værste forhold: Læs resten

Debat: – Hvorfor er der ikke fokus på landbrugets overordnede problem?

Den danske landmand er råvareleverandør til det globale fødevaremarked, og det eneste, han kan optimere på, er produktionsomkostninger.

2018 blev året, hvor det blev mere tydeligt, at landbruget bliver nødt til at revidere sit forretningsgrundlag. Landbruget må i alliance med det øvrige samfund definere et nyt forretningsgrundlag. Man må simpelthen lukke ned for den del af landbrugspolitikken, der dannes af erhvervets mørkemænd, der tror, at miljøkrig med det øvrige samfund er vigtigt.

Niels Rasmussen, tidligere formand for Centrovice, skriver 10. januar 2019:

Det kan undre at det, der ganske klart er strukturelle problemer i erhvervet, tilsyneladende ikke ofres meget politisk interesse.
Debatten om politiske rammevilkår fylder meget. I forhold til landbrugets indtjening betyder det faktisk ikke noget, om 20 eller 300 vandløb kommer ud af vandplanerne, eller om kvælstofkvoten er lidt for stor eller lidt for lille.

Niels Rasmussen, tidl. formand for Centrovice.

Manglende generationsskifte, mangel på arbejdskraft, manglende kapital til investeringer, ja årsagen til det kan kun findes ét sted: Manglende indtjening.

Ikke i forhold til ens kollega, som også tjener for lidt, og producerer alt for billigt, nej i forhold til den værdiskabelse og den økonomiske udvikling, der er i det øvrige samfund.

Diagnose
Tørken får nu skylden for mange konkurser, men sandheden er, at landbrugserhvervet langt fra er økonomisk robust nok i forhold til den økonomiske og vejrmæssige risiko, der er en realitet.

Og nej, det er jo ikke noget nyt. Hvorfor er det så ved at udvikle sig til et problem? Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.