Debat: – Hvorfor er der ikke fokus på landbrugets overordnede problem?
Den danske landmand er råvareleverandør til det globale fødevaremarked, og det eneste, han kan optimere på, er produktionsomkostninger.
2018 blev året, hvor det blev mere tydeligt, at landbruget bliver nødt til at revidere sit forretningsgrundlag. Landbruget må i alliance med det øvrige samfund definere et nyt forretningsgrundlag. Man må simpelthen lukke ned for den del af landbrugspolitikken, der dannes af erhvervets mørkemænd, der tror, at miljøkrig med det øvrige samfund er vigtigt.
Niels Rasmussen, tidligere formand for Centrovice, skriver 10. januar 2019:
Det kan undre at det, der ganske klart er strukturelle problemer i erhvervet, tilsyneladende ikke ofres meget politisk interesse.
Debatten om politiske rammevilkår fylder meget. I forhold til landbrugets indtjening betyder det faktisk ikke noget, om 20 eller 300 vandløb kommer ud af vandplanerne, eller om kvælstofkvoten er lidt for stor eller lidt for lille.
Niels Rasmussen, tidl. formand for Centrovice.
Manglende generationsskifte, mangel på arbejdskraft, manglende kapital til investeringer, ja årsagen til det kan kun findes ét sted: Manglende indtjening.
Ikke i forhold til ens kollega, som også tjener for lidt, og producerer alt for billigt, nej i forhold til den værdiskabelse og den økonomiske udvikling, der er i det øvrige samfund.
Diagnose
Tørken får nu skylden for mange konkurser, men sandheden er, at landbrugserhvervet langt fra er økonomisk robust nok i forhold til den økonomiske og vejrmæssige risiko, der er en realitet.
Og nej, det er jo ikke noget nyt. Hvorfor er det så ved at udvikle sig til et problem? Læs resten
Vi har fået nok af industrilandbruget!
35.000 mennesker og mere end 170 traktorer skabte en fanastisk stemning på gaderne i miden af Berlin, da tyskerne protesterede mod agroindustriens negative sider.
Det foregik lørdag den 19. januar 2019 i Berlin, hvor borgerne sendte et klart signal med krav til landbrugsminister Klöckner om en EU-landbrugsreform til fordel for bønder, husdyr og miljøet. Tyskerne er simpelthen dødtrætte af agroindustriens “dyrplageri, bondegift i jord og vand, naturødelæggelser” som der stod på plakaterne. Tyskerne vil have “bier, blomster og fugle”.
Arrangøren var den tyske naturbeskyttelsesorganisation “Bund für Umweltschutz”.
Landbrugets BigBrother-program koster skatteyderne millioner af kroner
Landbrugsstyrelsen oplyser i en mail 18. januar 2019, at priserne for den netop offentliggjorte BigBrother-overvågning af danske landmænd vil være 9,6 mio.kr. i etablering og 3,9 mio. kr. årligt til at drive kontrollen, som sker ved hjælp af satellitter. Overvågningen skal sikre, at der ikke snydes med den direkte EU-støtte til danske landmønd, der løber op i knap syv mia. kr. årligt.
Det nye overvågningssystem, der bl.a. skal kontrollere, om landmændene slår deres græsmarker til tiden, betales af skatteyderne, hvorimod alle data er gratis.
Data leveres af EU-Kommissionen og European Space Agency (ESA), der udvikler og administrerer det såkaldte Copernicus-program, og Sentinel-satellitterne er et centralt element i Copernicus-programmet. Data herfra stilles kvit og frit til rådighed for alle. Der er altså ikke knyttet årlige udgifter til indkøb af satellitdata. Læs resten
Miljødata i NOVANA-2017: Landbrugspakken smuldrer
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) står stadig vagt om den landbrugspakke, han og regeringen selv stod bag i 2016. Foto: Wikipedia.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen erklærede mandag 14. januar 2019 sin uforbeholdne støtte til både landbruget og især landbrugspakken på en dag, hvor nye tal viste, at udledningen af kvælstof ikke er faldet, som den burde ifølge pakken.
Så klar var meldingen til et møde hos Sønderjysk Landboforening i Agerskovhallen, hvor Løkke Rasmussen var indforskrevet som hovedtaler.
Tidligere på dagen havde miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen ellers kritiseret skarpt, at landbruget ikke ser ud til at levere på kravene til udledning. Det viser tal fra den såkaldte Novana-rapport (se nedenfor).
“Det holdt hårdt at få pakken indført. Men vi står stadig vagt om den,” sagde Lars Løkke Rasmussen imidlertid fra talerstolen og tog dermed afstand fra Jakob Ellemann-Jensens kritik.
Miljødata i NOVANA-2017: Landbrugspakken smuldrer
Forskerforum.dk skriver 15. januar 2016:
Fra foråret 2016 fik landbruget ret til at sprede mere kvælstof, og siden har de årlige NOVANA-rapporteringer været ventet med spænding, fordi de måler, hvor meget af kvælstoffet, som ikke optages i planter, men ender i vandmiljøet (havet).
Og modsat forventningen falder tallene ikke i NOVANA-2017, som Miljøministeriet netop har frigivet tal fra: Der blev udledt cirka 60.000 tons kvælstof eller forurening til vandmiljøet – og det er som årene forud. Læs resten
Dansk landbrugs sande tilstand med muligheder
På opfordring fra redaktionen har Steen Ole Rasmussen, Odense, skrevet dette tankevækkende essay. God læselyst!
Dansk landbrug forvalter ca. 60% af nationens landområde, og de 10 000 000 000 kr., som erhvervet gennemsnitligt har modtaget i årlig offentlig støtte fra 2012 til 16, udgør broderparten af erhvervets driftsresultat i perioden.
Det viser tallene fra statistikbanken, som ikke tager højde for indeværende års katastrofale høst, der igen skal ses på baggrund af en pågående globale klimakrise, som erhvervet forværrer med sit forsøg på at overleve på “markedets” betingelser.
En ting er de tilsigtede mål med bedriften, der eksplicit handler om økonomi. Noget andet er alle de utilsigtede bivirkninger ved dansk landbrugs virke.
Kataloget over de utilsigtede bivirkninger ved den kapitalintensive produktion af kød og mælk er langt, og de omkostninger, som man kunne indregne i opgørelsen over landbrugets sande pris for mennesker og natur, er gigantiske.
Steen Ole Rasmussen.
Mainstreamøkonomien omtaler teoretisk disse omkostninger som “eksternaliteter”, negative, men uden reelt at turde indregne dem i landbrugets bidrag til BNP’et, dvs. det eneste, som den forstår.
Spørgsmålet, som mainstreamøkonomerne ikke for alvor tør stille sig selv, end sige sætte mere forpligtende tal på, er følgende: Læs resten
Jordfordeling giver færre landbrugsmaskiner på vejene på Djursland – skatteyderne betaler
Der er bevilget 1.860.000 kr. til Naturpakkejordfordelingen ved Øster Alling. Der forventes udgifter på ca. 1.800.000 kr. Det oplyser Landbrugsstyrelsen. På kortet er blå stiplet linje = projektområde. Rød omkreds = arealer der har skiftet ejer i Naturpakkejordfordelingen. Som det fremgår af kortet, er der ingen geografisk forbindelse mellem det fremtidige vådområde og de begunstigede landmænd.
Et areal på størrelse med næsten 6000 parcelhusgrunde har netop skiftet hænder ved Øster Alling på Djursland. Det gavner både klimaet, landmændene og deres naboer. Det skriver Miljø- og fødevareministeriet i en pressemeddelelse den 7. december 2018.
42 landmænd ved Øster Alling på Djursland skal fremover køre 5.600 færre kilometer om året for at nå deres marker. Det er godt for klimaet og betyder færre traktorer på vejene. Samtidig sparer landmændene mange penge hvert år på blandt andet brændstof.
Venstre-ministeren Jacob Ellemann-Jensen finder det helt i orden, at skatteyderne pålægges at betale for landmændenes kaotiske ejendomsforhold.
Det er resultatet af en kæmpe jordfordeling, der netop har fundet sted på Djursland, hvor 460 hektar jord – eller hvad der svarer til næsten 6.000 parcelhusgrunde – har byttet hænder. Jordfordelingen er gratis for landmændene.
– Det giver rigtig god mening at samle de spredte marker mest muligt. Naboerne slipper for traktor-propper på landevejene, landmanden sparer både tid og brændstof hver eneste gang, han skal arbejde med sin jord, og klimaet kan også mærke, når de store maskiner pludselig ruller væsentligt færre kilometer om året. Derfor er jeg også glad for, at vi med tørkepakken har fundet yderligere 10 mio. kroner, så vi kan lave meget mere af denne slags jordfordeling i 2019, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.
Behovet for jordfordeling er et resultat af liberaliseringen af landbrugslovene i 2004, hvor det blev muligt at opkøbe og drive landbrugsjord hvor som helst i landet. Resultatet af lovændringen blev bl.a. nedlæggelse af mange markveje og en markant øgning af trafikken på offentlige veje med store landbrugsmaskiner. Den offentligt finansierede jordfordeling kan for en tid samle den enkelte ejendoms marker, men nye opkøb i de kommende år vil atter skabe problemer på vejene, da landmændene stadig har ret til at købe og drive marker hvor som helst uden hensyn til afstandene eller vejnettet.
Morten Winther, AU.
Ingen klimaeffekt
Miljø- og fødevareminister Jacob Ellemann-Jensen, der står bag projektet til 1,8 mio. kroner, påstår, at “klimaet kan også mærke, når de store maskiner pludselig ruller væsentligt færre kilometer om året.“
Spørger man derimod en klimaforsker, så rykker aftalen ikke det store ved klimaproblemerne. De besparelser, der er i antallet af kørte kilometer for traktorerne, betyder ikke særlig meget. Det mener Morten Winther, seniorrådgiver, ved Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet:
– Selve CO2-besparelsen i det her betyder jo meget, meget lidt i det samlede regnskab. De besparelser, der er i antallet af kørte kilometer for traktorerne, betyder ikke særlig meget, siger Morten Winther til TV2 Østjylland.
Selvfølgelig skal landbruget kæmpe imod pesticidafgiften
“DET ER SIMPELTHEN en illusion og et vælgerbedrag at løbe rundt med en fortælling om, at fødevareproduktion i en moderne verden kan klares uden brug af kemi og gødning. Og disse basale værktøjer skal erhvervet og dets udøvere naturligvis kæmpe for at have til rådighed.”
Chefredaktør Jacob Lund-Larsen, Effektivt Landbrug.
Chefredaktør Jacob Lund-Larsen har denne ledende artikel i fagbladet Effektivt Landbrug den 1. december 2018. Vi bringer den med tilladelse fra skribenten.
Fødevareministeren mener, at landbruget ikke skal kæmpe for at få pesticidafgiften fjernet. Men det er helt forkert. Naturligvis skal landbrugserhvervet kæmpe for erhvervets ret til at producere med de godkendte midler og nødvendige næringsstoffer, der findes.
DET VAR EN spændende debat, der udspillede sig i denne uge i Aabybro. Her stillede Landbrug & Fødevarers travle formand Martin Merrild op. Og det samme gjorde Danmarks miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen. At de sådan møder op og bruger en aften sammen med 100 landmænd er rosværdigt. Læs resten
Noget af det bedste i verden?
Redaktøren svinger kæppen i Politiken 1. december 2018.
Dagens udgave af Politiken (1.12) har et pænt stort interview med redaktøren om dansk landbrugs bæredygtighed. Her får du et uddrag:
Kjeld Hansen, hvorfor kan du ikke anerkende landbrugets indsats for at løse problemet?
»At vi kan producere vanvittig meget svinekød med en relativt lav belastning i forhold til stykenheden, ændrer jo ikke på det helt afgørende faktum, nemlig at vores kødproduktion er alt, alt for høj. Men det er den typiske måde, landbrugstoppen kommunikerer på. Det minder lidt om antibiotikadebatten. I Danmark bruger vi dobbelt så meget antibiotika til husdyr, som man bruger til mennesker. Hvilket er helt enestående foruroligende i verdenssammenhæng. Samtidig fremhæver man så, at Danmark er et af de lande i verden, der bruger mindst antibiotika pr. produceret kilo kød. Men det rokker jo ikke ved, at vi bruger dobbelt så meget, som vi bruger til mennesker, og det kan give resistensproblemer. Derfor kan man ikke bare regne belastningen ud i doser; det er den samlede belastning, der er afgørende. Og det koster altså at producere 31 millioner svin omåret«,
»Når vi er så ekstremt produktive, så koster det i sagens natur også på miljøet. Importen af hjælpestoffer, frem for alt soja fra Argentina og Brasilien, og eksporten til Langtbortistan af vores produkter er den store akilleshæl. Derfor bør vi koncentrere os om de nære markeder, herunder os selv, som vi jo har gjort med stor succes, i stedet for til stadighed at udvide produktionen og sælge pølser til for eksempel Shanghai«.
Netop i Kina tyder noget jo på, at Danmark kan få en stor eksportsucces med Danish Crowns opførsel af en fabrik i Shanghai og aftalen om at afsætte alt, der kan produceres. Det er vel kun godt for landet? Læs resten
Lyver L&F om sin syge moster?
Redaktøren mener:
Den folkelige modvilje mod det store kødædegilde, som ikke mindst danskerne deltager i, breder sig med foruroligende hast, synes de at tænke bag barrikaderne på landbrugets Axelborg.
I hvert fald har Landbrug & Fødevarer sendt sit barskeste tæskehold på gaden for at banke Greenpeace på plads.
Greenpeaces landbrugspolitiske rådgiver har skrevet et indlæg med overskriften “Skal Danmark virkelig være verdens ammoniakfyldte kødfabrik?” – og den tekst kan direktør Flemming Nør-Pedersen ikke lide. Han proklamerer 26. november 2018 i Politiken, at “Jeg spiser kød med god samvittighed.”
Sådan ser han ud, dansk landbrugs kødædende direktør Flemming Nør-Pedersen. Foto: L&F.
Fine slagord som “Vision, vækst, balance” er der nok af hos Axelborg, men kun på facaden. Bag de tykke mure guffer man kraftige kødretter som altid.
Det kan lyde en anelse ufrivilligt komisk, når en voksen mand som direktør Flemming Nør-Pedersen står frem og bekender, at han spiser kød. Hvad rager det dog omverdenen, hvad han spiser? Og at han gør det “med god samvittighed”, giver blot bekendelsen et patetisk strejf.
Hvad der derimod ikke lyder grinagtigt, er Landbrug & Fødevarers fatale fejllæsning af folkeviljen. Over hele den vestlige verden vender folk – og især de unge – sig mod kødfråseriet som en vigtig årsag til klimaproblemerne. Meget tyder på, at “nej tak til kød”-kampagnen vil få samme forrygende momentum, som “nej tak til tobak”-kampagen har haft. Læs resten
Svinepesten i Kina har nu ramt hovedstaden Beijing – truer danskejet kæmpe svinefabrik
Indtil nu er der konstateret tre udbrud af Afrikansk Svine Feber i samme provins som er hjemsted for den danskejede SF-svinefabrik.
Afrikansk svinepest (ASF) fortsætter med at sprede sig i Kina med nu 80 rapporterede tilfælde fra 20 områder. Siden weekenden 24.-25. november omfatter smitten også hovedstadsområdet i Beijing. I mellemtiden er vira blevet fundet i bagagen hos kinesiske rejsende til Thailand.
Det skriver Pigprogress.net den 26. november 2018.
Billeder fra et ASF-udbrud i Jiangsu-provinsen i Kina.
Den 25. november rapporterede Thai Department of Livestock Development (DLD), at spor af ASF var blevet fundet i pølser i bagagen hos kinesiske turister, der ankom til Thailand gennem Chiang Rai lufthavn i den nordlige del af landet, ifølge Pasusart News. De rejsende kom fra Chengdu i Kinas Sichuan-provins.
Disse nye tilfælde bekræfter, at AFS-vira har mange måder at sprede sig på. Tidligere blev lignende resultater fundet i Sydkorea, Japan og Taiwan. De thailandske myndigheder har meddelt, at man nu træffer mange foranstaltninger for at bekæmpe ASF så meget som muligt, hvis smitten skulle optræde i thailandske svinebedrifter.
ASF i Beijing
I weekenden 24.-25. november bekræftede myndighederne også i Beijing storbyområde et udbrud af afrikansk svinepest. Vira blev fundet på to gårde i Fangshan-distriktet, ifølge det kinesiske ministerium for landdistriktspørgsmål (MARA). En gård havde 1.325 grise, den anden 429.
Beijing er den 20. region i Kina, der officielt har rapporteret forekomst af ASF. Alle fire storbyområder i Kina (som også omfatter Tianjin, Shanghai og Chongqing) har nu rapporteret om ASF-udbrud. Der er stærke indikationer på, at det reelle udbrudsniveau er væsentligt højere end det, der rapporteres.
Andre nylig rapporterede udbrud omfatter gårde i Hubei Huangshi City (på en gård med 63 grise) og i Indre Mongoliets Baotou-område (på en gård med 63 grise). Læs resten
|
|
