Er vi ved at sælge Danmark bid for bid?
Udenlandske pengemænd har fået øje på dansk landbrugsjord, fremgår det af en artikel i Kristeligt Dagblad, som refereres af agriwatch.dk
Udenlandske pengemænd er helt ubemærkede ved at opkøbe vores land. I modsætning til andre lande, som har restriktioner på udenlandske opkøb, kan investorer nemlig frit erhverve landbrugsland i Danmark. Også udenlandske pensionskasser har opdaget fidusen med at opkøbe danske besiddelser. Det skriver Ella Maria Bisschop-Larsen i en kommentar for gylle.dk.
Danske landbrug er dermed ved at blive opkøbt af globale investorer, og erhvervets fremtid lægges i hænderne på folk, der ikke nødvendigvis har interesse i en bæredygtig udvikling af vores land.
Ifølge landbrugsmægler Palle Jespersen, der har stået for salg af det seneste af otte landbrug til det globale investeringsvirksomhed Farm Company A/S, ender opkøbene ofte med, at en dansk landmand ansættes til at drive gården. Han forklarer det med at “dansk landbrug står i et generationsskifte, men for unge landmænd er det svært at låne penge, og det åbner jo for udenlandsk kapital”.
Det har han ret ganske ret i. Meget landbrugsjord er netop i disse år klar til generationsskifte, samtidig er landbrugserhvervet tynget af kæmpe gæld, med store finansieringsudfordringer og lav indtjeningsevne. Klart er det også at den konventionelle produktionsform ikke evner at tage de nødvendige hensyn til naturen, drikkevandet og dyrene.
Læs restenLandbrugsbog til debat
På årets bogmesse 15.- 17. november 2019 præsenterede Gads Forlag debatbogen “Farvel til dansk landbrug”. Det foregik fredag eftermiddag på Rød Scene, hvor forlaget havde inviteret den forhenværende præsident for Landbrugsrådet (nu: Landbrug & Fødevarer) til at interviewe bogens forfatter Kjeld Hansen.
Du kan se og høre et uddrag af det livlige interview her.
Peter Gæmelke er svineproducent fra Vejen, hvor han driver Røjgård med en årlig produktion af 10.500 smågrise og 18.500 slagtesvin. Markbruget drives som et alsidigt markbrug med vår og vinterbyg, hvede, havre, vinterraps og frøgræs. Der dyrkes i alt 584 hektar, hvor af 150 hektar er forpagtet. Dertil er der 52 hektar skov og mose, eng og hegn. Siden år 2002 har man dyrket jorden som pløjefri dyrkning. Ud over det sprøjtes ca. 350 hektar for nogle naboer.
Peter Gæmelke blev etableret som selvstændig landmand i 1983. Valgt som 2. viceformand i De Danske Landboforeninger i 1991, valgt som Formand for De Danske Landboforeninger (i dag Dansk Landbrug) og præsident for Landbrugsrådet i 1995. Atter ordinær landmand fra 2010, men siden 2011 også formand for Danske Spil.
Læs landbrugsavisens referat af interviewet.
Dansk landbrug er en elendig forretning
Denne artikel af Kjeld Hansen, gårdejer og journalist, bygger på bogen “Farvel til dansk landbrug”, der udkom på Gads Forlag 11. november 2019. I bogen er der anført kildehenvisninger til alle væsentlige tal og statistikker. Artiklen har været bragt som kronik i dagbladet Politiken.
Der findes næppe noget land på kloden, der ikke har et landbrug, men blandt alverdens nationer indtager Danmark en særstilling. Hos os er det landbruget, der har et helt land. Vi har overladt ansvaret for to tredjedele af det yndige land til færre end 35.000 jordejere.
Eller sagt på en anden måde: 0,6 procent af den danske befolkning har hals og håndsret over 62 procent af landet.
Den kendsgerning finder jeg værd at fremføre.
Læg dertil, at disse jordejere har skabt verdens hårdest opdyrkede land, men uden tilnærmelsesvist at levere en samfundsmæssig gevinst der står mål med privilegierne.
I dag er det kun 1,2 pct. af samfundets værditilvækst – det vi kalder bruttofaktorindkomsten – der kommer fra landbruget. I 1980 bidrog erhvervet med fem procent. Siden finanskrisen er det danske bruttonationalprodukt steget med 10 procent, og i forhold til det betyder landbrugets 1,2 procent kun lidt for den danske økonomi. Det har vi Nationalbankens ord for.
Det finder jeg ganske provokerende.
Så er der ganske vist de 92 mia. kroner, som danske landbrugsvarer henter hjem på eksporten. Imponerende, ikke? Kun hvis man lukker øjnene for, hvad vi kunne tjene, hvis dansk landbrug var på omgangshøjde med andre nationer.
Læs restenAnnonce: Ny bog endevender dansk landbrug
| Forgældet, forgiftet og fordømt. Miljøjournalist Kjeld Hansen gør i ny debatbog status over dansk landbrug. |
| Kjeld Hansen: Farvel til dansk landbrug ”0,6 procent af den danske befolkning har hånds- og halsret over 62 procent af landet. Disse jordejere har skabt verdens hårdest opdyrkede land, men uden at levere en samfundsmæssig gevinst, der står mål med privilegierne. Derudover er biodiversiteten i agerlandet banket helt i bund. Alle tal og tendenser, jeg præsenterer her i bogen, peger på den samme konklusion: Vi bruger landet helt forkert.” Sådan lyder det fra miljøjournalist og samfundsdebattør Kjeld Hansen, der i debatbogen Farvel til dansk landbrug påpeger, hvor fejlagtig den liberale lovgivning siden 2001 har været for dansk landbrug – både økonomisk og moralsk. Gælden er enorm, beskæftigelsen i bund, og landbokulturen er stort set udslettet. Trods omfattende liberaliseringer gennem de seneste 20 år og milliarder af støttekroner overlever de fleste danske landbrug kun ved hjælp af pengene fra EU. Alligevel opretholder samfundet med alle midler verdens mest intensive landbrug. Prisen er et vandmiljø, der flyder med gylle og sprøjtegifte i hver anden drikkevandsboring, mens landmænd truer med retssager, hvis ikke de må sprøjte videre. Fuglene er flygtet fra agerlandet, hvor selv lærken er blevet sjælden. Den danske natur er blandt de ringeste i hele Europa, mens svin, mink, malkekøer og kyllinger mistrives i de enorme husdyrfabrikker. Ønsker vi at bremse klimakrisen, redde biodiversiteten og genskabe respekten for den danske landmand, er der kun én vej frem: mere plads til naturen, langt færre svin og nul sprøjtegifte. Og landbrugets fortsatte effektivisering må ophøre med at være et mål i sig selv. Fremtidens landbrug bør have som formål at skabe velfærd, liv og lykke gennem øget bosætning i landdistrikterne, og midlet dertil er produktion af sunde fødevarer i harmoni med naturen. |
Moderne industrilandbrug er skyld i voldsom tilbagegang blandt sommerfugle på de tilstødende områder
Nær intensivt dyrkede marker, der regelmæssigt sprøjtes med pesticider, er mangfoldigheden og antallet af sommerfugle markant lavere end i naturområder. Undersøgelserne dementerer dermed enkelte biodiversitetsforskeres anbefaling af ukrudtsmidler som blot et uskadeligt værktøj i landmandens værktøjskasse.
Enge, der støder op til intensivt dyrkede landbrugsområder, er hjemsted for mindre end halvt så mange sommerfuglearter som tilsvarende områder i naturreservater. Antallet af individer er endda nede på en tredjedel af dette antal. Det er de foruroligende resultater fra et forskerteam ledet af Jan Christian Habel ved det tekniske universitet i München (TUM) og Thomas Schmitt ved Senckenberg Nature Research Society. Resultaterne fremgår af en artikel fra marts 2019. Tilsvarende resultater er opnået i danske undersøgelser.
Tyskland er hjemsted for ca. 33.500 arter af insekter – men antallet falder dramatisk. Af de 189 arter af sommerfugle, der i øjeblikket er kendt fra Tyskland, er 99 arter på rødlisten, 5 er allerede udryddet, og yderligere 12 arter er udryddelsestruet.
Nu har et team ledet af prof. Jan-Christian Habel fra Institut for Terrestrisk Økologi ved Det Tekniske Universitet i München og Professor Thomas Schmitt, direktør for Senckenbergs tyske Entomologiske Institut i Müncheberg i Brandenburg, undersøgt de specifikke effekter af intensiteten af landbrugsbrug på sommerfuglefaunaen.
Nedsat biodiversitet også på områder omkring intensivt dyrkede marker
Læs restenKlagestorm mod Roundup eksploderer: 42.700 lægger sag an
42.700 søgsmål mod kemigiganten Bayer over ukrudtsmidlet Roundup men L&F-boss holder fast ved den forkætrede sprøjtegift
I løbet af efteråret er der sket en eksplosion i antallet af personer, der har sagsøgt den tyske kemigigant Bayer for ukrudtsmidlet Roundup, der anklages for at være kræftfremkaldende.
Det fremgår af Bayers regnskab for tredje kvartal, skriver nyhedsbureauet Ritzau den 30. oktober 2019.
Da selskabet i juli kom med sit halvårs regnskab var der modtaget 18.400 søgsmål i USA over Roundup. Nu skriver Bayer, at der pr. 11. oktober var 42.700 sagsøgere over Roundup.
Bayer arvede de første søgsmål, da kemigiganten overtog Roundup med opkøbet af Monsanto, men siden da er sagernes antal eksploderet.
Indtil videre har tre forskellige dommere taget stilling til sager om Roundup. Ingen af de tre dommere har indtil videre givet Bayer ret, og det tyske selskab har siden appelleret de tre afgørelser.
Børn tisser glyfosat
Det er det aktive stof i Roundup ved navn glyfosat, som mistænkes for at være kræftfremkaldende. Bayer har flere gange afvist anklagerne. Sprøjtegiften er klassificeret som kræftfremkaldende i delstaten Californien, hvor en stor del af søgsmålene er anlagt. Herhjemme har fremtrædende forskere advaret mod den udbredte forurening med glyfosat, der bla. er konstateret i børns urin og i en lang række fødevarer.
Endvidere har 25 folketingsmedlemmer og ’andre kendte danskere’ lagt urin til en sprøjtemiddeltest foretaget af Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet i 2016. Testen afslørede, at samtlige 25 prøver indeholdt glyphosatrester i niveauer, der svarede til 0,89 ng/mg for de, som havde en økologisk levestil, mens de, der tyede til konventionelle fødevarer, havde et indhold på 1,45 ng/mg i urinen.
Læs restenForslag: Opkræv jordskatter efter CO2- belastningen
Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver 18. oktober 2019 i Fredensborg Amts Avis:
Skiftende politikere står fortsat i kø for at øge landbrugets støtteordninger, som anlæggelse af vådområder, der skal mindske landbrugets CO2 belastning. Hvorfor skal vi andre betale for at reducere landbrugets CO2 forurening? Hvorfor indføres der ikke et system med differentierede jordskatter, som gradueres efter landbrugsjordens CO2 belastning? Ligesom din halvårlige ejerafgift på bilen delvist afregnes efter dens CO2 belastning.
For landbrugsjorde udleder meget forskellige CO2 mængder. Den type jord, der udleder mest CO2, er den såkaldte tørvejord eller ”lavbundsjord”. Det er jorde, der allerede er kortlagte og dækker i alt 107.000 hektar. Mange af jordene er tidligere blevet drænet med tilskud fra det offentlige. Lige siden har disse jorde frigivet store mængder af CO2 til atmosfæren i forbindelse med tørlægning. For tørven nedbrydes og udsender CO2, når jorden iltes på grund af dræningen. Landbruget kan nedsætte sin CO2 belastning ved at sætte tørvejordene under vand igen. Hvad ville være mere naturligt end at øge beskatningen af lavbundsjorderne indtil, de igen sættes under vand?
Læs restenGreenpeace anklager: Ingen hjælp at hente mod svinefabrikkernes stank og støj
Kvalme, hovedpine, åndedrætsbesvær og diarré. Naboer til store svinefabrikker rundt om i Danmark lever med stærkt ubehagelige symptomer fra de sundhedsskadelige stoffer, der bliver ledt ud fra svinefabrikkerne.
Overalt i landet klager naboer til svinefabrikker over de gener, de må leve med. Indbyggerne i og omkring landsbyen Tingerup syd for Holbæk er plaget af de kæmpe svinefabrikker, de er omringet af – og som bliver ved med at udvide, uden at indbyggerne kan gøre noget.
Greenpeace har i denne 27 minutter lange dokumentarfilm undersøgt forholdene i et område syd for Holbæk, hvor tidligere næstformand i Bæredygtigt Landbrug, Peter Kjær Knudsen, og hans tre sønner driver ni svinefabrikker.
Naboerne til nogle af fabrikkerne har i årevis klaget over symptomer som åndedrætsbesvær, hovedpine, kvalme, diarré og opsvulmede øjne og svælg, og symptomerne er værst, når stanken fra staldene er værst. Der kan næppe herske tvivl om, at hvis der var tale om gener fra kemiske udslip fra produktionsvirksomheder, ville der for længst være grebet ind, men svineindustrien er fredhellig. Politikerne tør ikke røre de aggressive svinefabrikanter.
Læs restenProtestlandmænd vil knægte forskers ytringsfrihed
Som omtalt i Information 1. oktober lægger Bæredygtigt Landbrug sag an mod Professor Stiig Markager, Aarhus Universitet, fordi han bl.a. har udtalt, at kvælstofudledningerne til havet er steget i perioden 2010 til 2017. Stævningen er kulminationen på en lang serie af skændige tilsvininger af Stiig Markager fra Bæredygtigt Landbrug og foreningens rådgivere.
Det skriver lektor Jens Borum, KU, i en kommentar, der har været rtykt i forkortet udgave i dagbladet Information, den 9. oktober 2019.
SAGSANLÆGGET er besynderligt af flere årsager. For det første fordi Stiig Markager åbenlyst har ret i sin konklusion. For det andet fordi faglig uenighed ikke skal afklares i retten men igennem åben diskussion om data og analyser. Og for det tredje, fordi Bæredygtigt Landbrug med sin stævning anfægter Stiig Markagers demokratisk forankrede ret til at ytre sig.
Jeg har ligesom Stiig Markager testet udviklingen i kvælstofudledningen til havet baseret på afstrømningsnormaliserede data udleveret af Aarhus Universitet, som står for overvågningen i det, der hedder NOVANA-programmet. Disse data viser helt klart en statistisk signifikant stigning i kvælstofudledningen i perioden 2010 til 2017, uanset om man anvender lineær regression eller en noget mere konservativ Spearman Rank korrelation. Stiig Markager har altså ret.
BÆREDYGTIGT LANDBRUG påstår, at Stiig Markagers udsagn er i modstrid med konklusionerne i NOVANA-rapporterne. Det er noget vås. Rapporten ’Vandløb 2017’ nævner kun perifert udviklingen efter 2010, hvilket i øvrigt er bemærkelsesværdigt i en så politisk vigtig sag. Men for de, der måtte være interesseret i fakta, er essensen, at der ikke er modstrid mellem rapporten og Stiig Markagers korrekte konklusion. Man kan så undre sig over, at de overvågnings-ansvarlige forskere fra Aarhus Universitet ikke har været ude at støtte deres kollega. Men det kan jo være, at man ikke har lyst til at få Bæredygtigt Landbrug eller landbruget i øvrigt på nakken og derfor er tilbageholdende med sine konklusioner.
Læs restenStatshusmandsloven fylder 100 år
I dag den 4 oktober er det 100 år siden et næsten enigt Folketing vedtog en lov, der betød et forandret liv ude på landet for mange mennesker. Efter lovens vedtagelse skød mange nye husmandsbrug op i det ganske land især i tiden fra 1920 til 1940. Samtidig måtte store grevskaber, fideikommiser og præstegårde afgive jord og fik indskrænket deres privileger, men dog overgå til selveje. Men hvad var baggrunden for denne lov, hvordan gjorde man og hvad skete der med husmændene efterfølgende.
Denne udvikling beskrives her af agrarøkonom og husmand Henrik Kuske Schou, Tureby på Sjælland.
Da Grundloven kom i 1849 fik bønderne flere rettigheder, og et endeligt opgør med godsejervældet og mere demokrati kom langsomt, men sikkert frem. Bøndernes vilkår blev markant forbedret, og med det blev produktionen også forbedret. Godsejere, grever og baroner som sad i det daværende Højre havde dog stadig stor indflydelse på hele det politiske system, men bønderne begyndte at gøre finde sammen og dannede i 1870 Venstre. Og selvom der fra starten var uenighed om strategien, skulle der gøres op med godsejervældet. Bønderne ville være selvstændige og uafhængige. Man fandt sammen og lagde store planer.
Andelsbevægelsen bliver født
Allerede i 1866 kom den første andels (for)brugsforening i Danmark stiftet af Hans Christian Sonne i Thisted. Og det skulle vise sig også at være banebrydende for landbruget.
Den danske landbrugsproduktion var primært lagt an på stude og korn, hvoraf en stor del gik til eksport. Men i 1860’ene faldt kornpriserne voldsomt som følge billigt korn fra vest, og dampskibe som gjorde det muligt at flytte korn over større afstande. Landbruget kom i krise. Samtidig steg befolkningstallet, og der var brug for flere fødevarer. Produktionen var primært lagt an på egen forarbejdning, men i 1882 kom det første andelsmejeri i Hjedding ved Ølgod i Sydvestjylland. Her fik både godsejer, gårdmand og husmand lige stor indflydelse. Vi fik princippet en mand – en stemme. Senere fulgte flere mejerier, og vi fik andelsslagterier, andelsfoderstofforeninger og flere indkøbsforeninger. Men nu begyndte problemerne at melde sig.
Læs resten
|
|
