Virus

Godnathistorier: en kommentar til samtidens pandemi

Af Steen Ole Rasmussen, cand.phil.

Nogle har læst op på “Pesten” af Albert Camus fra 1947 i forbindelse med pandemien, og jeg har hver aften over snart en måneds tid ladet en udgave af den fra YouTubes univers af lydbøger lulle mig ind i min nattesøvn sammen med Daniel Defoe’s “A Journal of the Plague Year”.

 Værkerne er en guldgrube af en åbenbaring i forhold til, hvordan døden som højere nødvendighed historisk har ramt den menneskelige sanselighed, for på den måde at give en universel afsløring af sindets skrøbelige dispositioner.

Byldepesten var med sine tre bølger med til at sætte rammen for menneskehedens udvikling, fra det øjeblik hvor den først ramte Italien i 1347. Her slog den halvdelen af befolkningen ihjel for så at gøre det samme i resten af Europa de følgende få år. Den tredje, sidste og svageste bølge af pesten ramte London i 1665, hvor en femtedel af byens borgere døde.

Det var forfærdeligt, for dem som det gik ud over. Det er “A Journal of the Plague Year” skrevet over.

Albert Camus (1913-1960)

Pesten reducerede antallet af mennesker voldsomt, især med den første bølge der ramte Europa. Men først efterfølgende mangel på arbejdskraft samt rigeligheden af frodig landbrugsjord til de overlevende forbedrede deres sundhedstilstand. Opfindsomheden omkring teknik, som kunne erstatte arbejdskraften og en meget mere varieret produktion af både vegetabilske og animalske fødevarer forbedrede livsbetingelserne i Europa allerede i anden halvdel af det fjortende århundrede.

Camus’ værk giver sig ikke ud for at være en nøgtern optegnelse over en virkelig begivenhed, sådan som Daniel Defoes værk gør, men er det i forhold til det menneskelige sind med sin eksistentialistiske referenceramme. Camus udpensler og dissekerer Daniel Defoes kristne univers, sådan som det udfolder sig bag og i Defoes opdigtede optegnelser over hændelserne i 1665.

Fortællerpersonens primære kilde er i Defoes værk præst og læge i en og samme person. Det grundlæggende budskab er her, at pesten er guds værk og at menneskeheden lige så godt kan kapitulere, fordi det er gud og gud alene, der styrer for vildt. De mange tiltag, som tages i 1665 i forsøget på at dæmme op for pesten, beskrives som enten kontraproduktive eller uden virkning. Oplæsningen af Defoes værk, der varer ca. 14 timer, indeholder et hav af detaljer, betragtninger, fx en eksplicit optegnelse over strategier i forhold til sygdommen, kvaksalvere, flagellanter, lokale myndigheds- og kirkelige institutioners forordninger. Rige og fattige skildres relativt i forhold til deres respektive adfærd under udbruddet, både i forhold til hvor de bor, hvor de tager hen og hvilke konsekvenser sygdommen får for dem.

Daniels Defoe (1660-1731)

Fortællerpersonen i Camus’ værk er selv læge, men er ikke troende. Den troende får sin egen skikkelse i form af en jesuiterpræst ved navn Panalu. I Camus værk er det ikke gud, der hersker, og Panalu dør uden sikker diagnose, mens han tvivlende ligger og holder fast i sit kors.

Læs resten

Danmark – du må vågne op: svine- og kyllinge fabrikker er rugekasser for fremtidens pandemier

Vi kender endnu ikke den fulde historie om fremkomsten af ​​Covid-19, denne bestemte stamme af coronavirus, der nu truer os. Men efter de nylige pandemivirus-trusler fra influenzavirus som H1N1 (svineinfluenza) eller H5N1 (fugleinfluenza) er der ingen tvivl: Disse virus udviklede sig fra høns og fra svinefabrikker. Genetiske analyser har vist, at de afgørende komponenter i H1N1 opstod fra en virus, der cirkulerer i nordamerikanske svin, selvom det var de kommercielle fjerkræfabrikker, der ser ud til at have været ”Silicon Valley” for udviklingen af denne virus.

Covid-19s oprindelse er endnu ikke fuldt ud kortlagt, men sammenhængen mellem dyrs og menneskers sundhed kan ikke være tydeligere

Af Jonathan Safran Foer og Aaron S. Gross, debatindlæg 20. april 2020 i den britiske avis The Guardian

Jonathan Safran Foer er en 43-årig amerikansk forfatter, der er bedst kendt for sine romaner “Alt bliver oplyst” og “Ekstremt højt og utrolig tæt på”. I 2010 udkom “Om at spise dyr” på dansk. Foto: Wikipedia

Det kan føles forkert eller simpelthen umuligt at fokusere på andet end at komme igennem denne den mest udfordrende situation med COVID-19. Det er rimeligt at hævde, at foredrag og debat ikke reducerer vores øjeblikkelige lidelser, og derfor bør vi vente med dem, indtil vi er igennem dette. Men sårbarheden, der gør den aktuelle situation så smertefuld, er netop grunden til, at nogle diskussioner ikke bør vente.

Forestil dig, at mens dit land praktiserer social afstand (to meter til nærmeste medskabning), reagerede dit naboland på Covid-19 ved at samle borgerne sammen i kæmpehaller med titusinder af individer. Forestil dig, at de desuden indledte genetiske og farmaceutiske tiltag, der hjalp deres borgere til at opretholde produktiviteten under disse ugunstige forhold, selvom det ville have den uheldige bivirkning at ødelægge deres immunsystem. Og for at fuldende denne dystopiske vision, forestil dig, at dine naboer i nabolandet samtidig reducerede antallet af læger med en faktor 10. Sådanne beslutninger ville radikalt øge dødsraterne ikke kun inden for deres eget land, men også i dit. Sygdomskim respekterer ikke de nationale grænser. De er hverken spanske eller kinesiske eller svenske. De er globale.

Aaron S. Gross er religionshistoriker ved University of San Diego. Foto: USD

Sygdomskim som virus respekterer heller ikke artsgrænser. Influenza og coronavirus bevæger sig frit mellem mennesker og dyr, ligesom de bevæger sig frit mellem nationer. Når det kommer til pandemier, er der ikke noget, der hedder dyresundhed og menneskers sundhed – ikke noget der kan kaldes koreansk sundhed og fransk sundhed. Social afstand fungerer kun, når alle praktiserer det, og ”alle” inkluderer også husdyr.

De kødprodukter, som vi spiser i dag, stammer i overvældende grad fra genetisk ensartede, immunkompromitterede og regelmæssigt medicinerede husdyr, som i titusindvis opdrættes i lukkede fabrikker eller stablede bure – uanset hvordan kødet er mærket. Vi ved dette, og de fleste af os foretrækker stærkt, at det var anderledes. Men vi foretrækker en masse ting i verden, der ikke er tilfældet, og for de fleste af os står fremtiden for husdyravl lavt på vores liste over prioriteter, især nu. Det er forståeligt at være mest optaget af sig selv. Problemet er bare, at vi ikke gør et godt stykke arbejde ved at være egoistiske.

Læs resten

Kan svin smitte dig og din familie med Covid-19?

For den ekstremt store svineindustri i Danmark vil det få katastrofale økonomiske følger, hvis det viser sig, at svin kan smittes med Covid-19. For store dele af den danske befolkning vil et sådan scenario udgøre en livstruende situation. Foto: Dyrenes Beskyttelse/Presse

Overalt i svineindustrien i EU holder aktionærerne vejret i disse uger. De venter ængsteligt på forskningsresultaterne fra det tyske forbundslaboratorium: Kan de 148 mio. EU-svin udgøre en smittefarlig Covid-19 trussel mod de 512,4 millioner EU-borgere (2018)?

Det er den tyske forbundsregerings forskningsinstitut Friedrich-Löffler-Institut (FLI), der undersøger husdyrs og kæledyrs følsomhed over for SARS-CoV-2 i en række tests. Man forventer de første resultater i slutningen af april. Først da kan den mulige risiko for mennesker og husdyr vurderes.

Sars-CoV-2-virus er et medlem af coronavirus-familien, der forårsager luftvejssygdommen Covid-19.

Ifølge FLI er der foreløbig ikke noget bevis på, at husdyr kan få SARS-CoV-2-korona-virus, eller at svin kan overføre og sprede denne virus til mennesker. Da Danmark er det land i EU, der har det suverænt største antal svin i forhold til indbyggertallet, knytter der sig en betydelig ængstelse til risikoen for smitte gennem husdyr.

Svinenes top-10 i EU (svin pr. 100 indbyggere) Kilde: Eurostat

1. Danmark (220)

2. Holland (71)

3. Belgien (57)

4. Estland (55)

5. Cypern (42)

6. Tyskland (35)

7. Østrig (34)

8. Grækenland (32)

9. Malta (30)

10. Polen (29)

Husdyr kan ikke smitte – foreløbigt…

Læs resten

Svinepesten rykker nærmere – første udbrud på fabrik i Vestpolen

Den afrikanske svinepest har taget et betydeligt hop mod Vesteuropa og den danske grænse. De røre markeringer er fund af smittede vildsvin, mens de blå er inficerede svinefabrikker. Skærmbillede fra PigProgress.net

For første gang er afrikansk svinepest [ASF] også konstateret i Vestpolen på en stor svinefabrik, der huser over 23.700 svin. Det er den største ramte svinefabrik, siden Polen begyndte at rapportere ASF-udbrud i 2014. Det skriver nyhedssiden PigProgress.net den 23. marts 2020.

Fabrikken ligger i Lubusz-provinsen, hvorfra der er blot 600 kilometer til fugleflugtslinje til den dansk-tyske grænse.

Udbruddet blev opdaget den 18. marts, og bekræftelsen blev givet lørdag den 21. marts ifølge den tyske landbrugsside Top Agrar. Rapporten er allerede indskrevet i European Animal Disease Notification System (ADNS) og er også blevet bekræftet af det polske centrale veterinærinspektorat.

De døde svin erstattes af skatteborgerne i EU gennem en særlig kompensationsordning.

23.746 svin aflivet

Svinefabrikken ligger nær landsbyen Niedoradz i Lubusz-provinsen, blot 66 km i lige linje fra grænsen til Tyskland. Virksomheden havde 23.746 dyr på fabrikken, hvoraf 6.904 søer, 16.037 smågrise, 776 smågrise og 29 orner. Cirka 135 svin var døde af virussen ifølge Top Agrar. Myndighederne har straks udslettet hele fabrikkens svinepopulation, og der er oprettet beskyttelseszoner omkring lokaliteten.

Det kommer ikke som en overraskelse, at den første berørte svinefarm skal findes omkring Niedoradz. I de seneste uger var der mere end én gang fundet døde vildsvin i nærheden af ​​landsbyens svinevirksomheder.

ASF i fem provinser i det østlige Polen

Læs resten

Kina var advaret mod nyt angreb af coronavirus, men reagerede ikke

En af de mere end 100 arter af flagermus der lever Kina. Foto: Wikipedia

Kinesiske forskere i Wuhan forudsagde Covid-19 pandemien allerede i januar 2019, men ingen reagerede, før det var for sent

Tolv måneder før den nye coronavirus førte til de første dødsfald over hele Kina, og derefter udløste global panik, havde en videnskabelig artikel fra fire kinesiske forskere advaret om, at fremtidens coronavirus-udbrud netop ville opstå i Kina.

Artiklen blev accepteret i fagtidsskriftet ”Viruses” i januar 2019 og publiceret i marts 2019, men dens advarsler blev aldrig hørt, og i januar 2020 var store dele af Kina angrebet af den nye coronavirus COVID-19, som tvang de kinesiske myndigheder til en fuldstændig nedlukning af en lang række millionbyer. Først i slutningen af februar 2020 har Kina forbudt al handel og fortæring af de vilde dyr, der mistænkes for at have overført den dødbringende virus.

Wuhan-forskere forudsagde pandemien

Artiklen var skrevet af fire forskere ved Wuhan Institute of Virology under Chinese Academy Science og havde titlen ”Bat coronaviruses in China”. Dens emne var en opgørelse af de kendte forekomster af coronavirus hos flagermus med henblik på at kunne identificere tidligere advarselstegn på zoonotiske udbrud og dermed minimere virkningen af ​​sådanne hændelser i Kina i fremtiden.

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.