Covid-19: Hvor tæt er verdenen på en vaccine mod coronavirus?
En coronavirus-vaccine, der er udviklet af University of Oxford, har med succes udløst en stærk immunrespons i forsøg med 1.077 mennesker. Det videnskabelige tidsskrift The Lancet offentliggjorde de utroligt lovende resultater af fase I/II-forsøg, og de har givet anledning til håb om, at en sikker, effektiv og tilgængelig vaccine kan opnås for at bidrage til at afslutte pandemien. Forsøget provokerede en T-celle-respons inden for 14 dage efter vaccination og et antistofrespons inden for 28 dage.
Det skriver Niall McCarthy, 21. juli 2020, for statista.com.
Allerede før disse tests er der indgået forpligtelser til at levere over 2 milliarder doser af vaccinen til Storbritannien, USA, Europas vaccine-alliance ”Coalition for Epidemic Preparedness”, Gavi the Vaccine Alliance og Serum Institute of India. Vacciner tager normalt år at udvikle, men University of Oxford har arbejdet med deres nuværende projekt i et hidtil uset tempo. Det er en af over 140 Covid-19-vaccinkandidater, der opregnes af Verdenssundhedsorganisationen WHO, ifølge The Guardian, og flere er allerede i gange med avanceret testning.
Data viser, at hovedparten af kandidaterne befinder sig i den prækliniske fase med testning, hvor vaccinen gives til dyr for at se, om den udløser en immunrespons. Nitten befinder sig i fase I-forsøg, hvor den administreres til en lille gruppe mennesker for at afgøre, om den er sikker. Elleve er i fase II, hvor vaccinen gives til hundreder af mennesker for at evaluere yderligere sikkerhedsproblemer såvel som dosering.
Den sidste fase er fase III, hvor tre vacciner i øjeblikket befinder sig i, og det involverer tusinder af mennesker, der modtager vaccinen, for at fjerne enhver endelig sikkerhedsfrygt, især i betragtning af bivirkninger. Oxford University’s vaccine havde ikke farlige bivirkninger, men 70 procent af deltagerne i forsøget oplevede en hovedpine eller feber, som forskerne dog sagde kan klares med paracetamol.
Data fra Centers for Disease Control and Prevention viser netop, hvor effektiv vaccination har været til udryddelse af større sygdomme i USA. Tag kopper som et eksempel. I det 20. århundrede var kopper ansvarlig for 29.000 sygdomstilfælde i gennemsnit årligt, men i 2019 blev der ikke registreret nogen tilfælde, et fald på 100 procent. Selvom mæslinger har oplevet en mindre genopblussen i de senere år (på grund af beslutninger fra vaccine-modstandere), er sygdommens sygelighed (antal) ikke nær gennemsnitlige årlige højder i det 20. århundrede, hvor en halv million mennesker blev inficeret. Mæslingers forekomst er faldet med mere end 99 procent på grund af vaccinationer sammen med en hel række andre sygdomme som kikhoste, fåresyge, røde hunde, kopper, polio og difteri.
Den industrielle kødproduktion skaber risikoen for globale sundhedsproblemer
Risikoen for en global pandemi som COVID-19-smitten har været kendt i mere end 10 år uden at nogen regeringer har gjort synderligt meget for at forberede sig på de enorme sundhedsmæssige og økonomiske problemer som pandemien har skabt. I Danmark har regeringen og dens fødevareminister direkte benægtet sammenhængen mellem landbrug og pandemier, men den tætte sammenhæng mellem moderne kødproduktion og opståen og udbredelse af pandemier blev beskrevet allerede i denne FAO-rapport fra 2007. Vi bringer et tankevækkende uddrag.
Note: FAO står for Food and Agriculture Organization. Det er FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, som styrer den internationale kamp mod sult og fødevaremangel.
På grund af den globale befolkningstilvækst og voksende bestande af husdyr, ændringer i husdyrproduktionen, fremkomsten af verdensomspændende agrofødevarenetværk og betydelige ændringer i personlig mobilitet, deler verdens befolkninger i stigende grad en global fælles sygdomsrisiko. Både nationerne indbyrdes og mellem mennesker og husdyr og vilde dyrearter vokser risikoen for zoonoser, dvs. infektionssygdomme, der overføres mellem dyr og mennesker.
For at belyse sammenhængen mellem husdyrproduktion og den globale folkesundhed rapporterer forfatterne til denne artikel om de nylige erfaringer fra forskellige influenza A-virus (IAV) indtrængen i husdyrbestande, hvor den mest bemærkelsesværdige er den igangværende (i 2007. red.) HPAI H5N1-epidemi, der har sin oprindelse i Asien, men som nu påvirker også Afrika, og som har ført til udbrud i Mellemøsten og i Europa. HPAI H5N1-virus kendes under det folkelige navn ”fugleinfluenza”.
(…)
Læs restenKødindustrien er eksponeret for globale chok i fremtiden
En monumental og koordineret forbedring af træning og uddannelse i biosikkerhed, arbejdersikkerhed og overvågning af kødindustrien er nødvendig, især på nye markeder for kødprodukter
Slagterier og andre kødforarbejdningsanlæg står i centrum for COVID-19-udbrud verden over. Arbejdere i kødindustrien over hele verden er blevet uforholdsmæssigt hårdt ramt af COVID-19, hvor over 20.000 arbejdstagere i USA alene er smittet med virus indtil videre. Slagterier og forarbejdningsfaciliteter er blevet tvunget til at lukke eller reducere kapaciteten som svar på arbejdskraftmangel og sociale krav.
Det skriver FAIRR-initiativet den 3. juni 2020.
Dette mønster af forstyrrelse i forsyningskæder med animalsk protein er blevet gentaget globalt, hvilket afslører de vigtigste flaskehalse i disse systemer og deres iboende skrøbelighed over for eksterne chok.
”Intensive kødproduktionssystemer involverer høj tæthed af individer, indendørs opbevaring, kronisk stress, nedsat immunitet og transport af levende dyr. Sammen skaber disse faktorer det perfekte miljø for, at dødbringende sygdomme kan mutere og sprede sig hurtigt
Den industrialiserede model for produktion af kød er optimeret til at prioritere både omkostninger og produktionseffektivitet på bekostning af flere andre faktorer, herunder arbejdstagernes sikkerhed, sundhed, biosikkerhed og i sidste ende modstandskraft. I mange udviklede markeder er dette blevet forværret af årtiers konsolidering af industrien.
Nedlukninger af slagterier reducerede den amerikanske slagtekapacitet af svinekød med 50 % i starten af maj måned i år. Med adgangen til markedet reduceret eller endda fjernet helt, har producenterne kun få muligheder for at komme af med deres dyr. Vi har derfor været vidner til massedestruktion af husdyr fra producenter, der ikke har råd til at holde dem i live, mens forbrugere og andre producenter har stået over for mangel på kødprodukter.
Læs restenFremtidens pandemier kan komme fra produktionsdyr som mink og svin
Laboratorieforsøg viser, at der er mulighed for, at svin kan være bærere coronasmitten, og at de kan sprede den. Fødevaremyndighederne bør være lige så opmærksomme på dem som på mink
Af Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi, Syddansk Universitetshospital
Udbruddet af COVID-19 i Nordjylland er bemærkelsesværdigt, fordi det det ikke bare inddrager plejehjem og skoler, men også to minkbesætninger. Det er første gang det er set i Danmark, men i international sammenhæng er det ikke nyt. Det samme er set i Holland, og det rejser spørgsmålet, om det nye SARS-CoV-2 virus nu er ved at etablere sig i husdyrbesætninger.
Vi ved endnu ikke, om smitten er sket fra mennesker til mink eller fra mink til mennesker – eller begge veje. I Holland er det sandsynliggjort, at mink har smittet mennesker, og det samme kan meget vel være tilfældet i Nordjylland, hvor en hund på en af minkfarmene også er smittet.
Uanset hvad, føjer fundet af SARS-CoV-2 i mink en ny og farlig dimension til pandemien med vidtgående konsekvenser for, hvordan vi skal tackle den fremover.
Fødevareministeren har forstået, at det er alvor. Han har besluttet, at smittede minkbesætninger skal aflives, og at der skal laves en stor landsdækkende stikprøveundersøgelse for at få overblik over, hvor udbredt smitten er i danske minkbesætninger. Han siger at det sker ud fra forsigtighedsprincippet, hvilket i den sammenhæng må betyde, at han er reelt bekymret for, at mink kan smitte mennesker.
Dermed har Fødevareministeren foretaget en kovending i vurderingen af, om smittede besætninger i husdyrproduktionen kan udgøre en sundhedsrisiko for mennesker. Det er ikke mange uger siden, at ministeren – eller måske snarere hans embedsmænd – skråsikkert meldte ud i Politiken, at ”Pandemier kommer altså ikke fra de moderne landbrug”. Nu nager tvivlen.
Det er ikke bare mink, som bør være i søgelyset. Svin bør inddrages i overvejelserne på linje med mink. Det var budskabet i en artikel publiceret i sidste uge i det anerkendte videnskabelige tidsskrift, Lancet Microbe. Hidtidige undersøgelser har godt nok vist, at svin ikke kan inficeres med SARS-CoV-2 i modelforsøg, men det udelukker ikke, at de kan have en rolle som smittespredere.
Læs restenCOVID-19 tilføjer global turisme et knusende slag i 2020
Mens få erhverv er blevet skånet for virkningen af COVID-19-pandemien, er endnu færre blevet hårdere ramt end turistsektoren. Og selv om det ikke er muligt at måle det fulde omfang af tilbageslaget, der er forårsaget af COVID-19, har Verdens turistorganisation (UNWTO) offentliggjort et skøn over, hvordan pandemien vil påvirke internationale turistankomster i 2020 under tre forskellige scenarier.
Det skriver Felix Richter 22. maj 2020 for statista.com.
Pandemiens indvirkning på turistindustrien vurderes at være ødelæggende, selv under den mest optimistiske af de tre scenarier. Forudsat, at grænserne åbnes og den gradvise ophævelse af rejsebegrænsninger begynder i starten af juli, forventer UNWTO, at internationale turistankomster falder med 58 procent til 610 millioner i år. Det ville sætte den globale rejsebranche tilbage til 1998, hvor antallet af internationale rejsende sidst var så lavt.
Det kan dog blive værre, hvis rejsebegrænsninger forbliver på plads indtil senere på året. Hvis man antager, at de først er ophævet så sent som i december, vurderer UNWTO, at internationale turistankomster falder så lavt som til 320 millioner, et niveau, der sidst blev set i midten af 1980’erne og sandsynligvis vil koste industrien mere end en trillion US dollars
Før coronavirusudbruddet havde den globale turistindustri oplevet næsten uafbrudt vækst i årtier. Siden 1980 er antallet af internationale ankomster steget fra 277 millioner til næsten 1,5 milliarder i 2019. Som det fremgår af figuren, faldt turistantallet kun to gange i de sidste to årtier: i 2003, da SARS-udbruddet førte til et fald på 0,4 procent i ankomsterne, og i 2009, da den globale finanskrise medførte et fald på 4 procent i den internationale rejseaktivitet.
Fremtidens pandemier kommer fra vilde dyrs levesteder og den intensive husdyrindustri
| Synes du også, at vi skal gøre mere for at forebygge fremtidige epidemier? Så skriv under på vores nye underskriftsindsamling her Epidemier kan ramme samfundet meget hårdt. Sundhedsmæssigt, socialt og økonomisk. Det har Danmark og resten af verden mærket, da COVID-19 ramte i foråret 2020. De kan endda være så dyre, at de også går ud over den nødvendige grønne omstilling. Og forskerne frygter fremtidige epidemier, især at en fugleinfluenza med en langt højere dødelighed muterer via svineproduktionen. Vi ved, at presset på vilde dyrs levesteder og den intensive dyreproduktion er væsentlige faktorer, der øger risikoen for udbrud af nye epidemier – og kostrelaterede sygdomme ser ud til at øge risikoen for at blive alvorligt syg. Alt dette kan du læse mere om her. Vi har også lavet en oplysende video om emnet, som du kan se og dele her. Vi forventer, at videoen når ud til en halv million danskere i de kommende uger. Det er helt afgørende, at vi forebygger fremtidige epidemier – især via vores landbrugs- og fødevarepolitik, miljø- og klimapolitik og sundhedspolitik. Underskriftsindsamlingen skal inspirere politikerne på Christiansborg til at indføre en ny procedure, hvor alle relevante lovforslag inden for miljø, klima, landbrug, fødevarer og sundhed vurderes i forhold til, om de mindsker eller øger risikoen for fremtidige epidemier. Hermed kan der træffes kvalificerede politiske beslutninger i forhold til at skabe et samfund, hvor risikoen for alvorlige epidemier mindskes. Hjælp os med at lægge pres på politikerne ved at støtte vores underskriftsindsamling – og invitere andre til også at skrive under. Du kan skrive under her. Jo flere som skriver under NU, jo mere momentum kan kampagnen få – de første 1.000 underskrifter har stor betydning for at endnu flere derpå motiveres til at skrive under, når de ser videoen på Facebook og YouTube og efterfølgende kommer ind på kampagnesiden. Underskrifterne vil senere blive afleveret til Folketinget og så vidt muligt til relevante ministre. På forhånd hjerteligt tak for opbakningen. Grønne hilsener Rune-Christoffer Dragsdahl Generalsekretær Dansk Vegetarisk Forening |
11.000 mink skal aflives – fatal fejlmelding fra Morgens Jensen om coronasmittede husdyr
”Pandemier kommer altså ikke fra de moderne landbrug”, påstod en skråsikker fødevareminister Mogens Jensen (S) i et debatindlæg i Politiken så sent som 6. maj i år. Påstanden er forkert. Den dementeres af dagens barske nyhed om coronas-smitte på en nordjysk minkfabrik
Der er konstateret coronavirus i mink fra en minkbesætning i Vendsyssel i Nordjylland. Det oplyser beredskabschef i Fødevarestyrelsen, Nikolas Kühn Hove, i en pressemeddelelse 17. juni 2020.
Der er tale om en besætning med 1.800 tæver og i alt 11.000 mink, som er ramt og som skal slås ned. Ud fra et forsigtighedsprincip bliver den nordjyske besætning af mink slået ned, oplyser Fødevarestyrelsen.
– Da der i weekenden opstod mistanke om smitte blandt minkene, lagde vi i Fødevarestyrelsen omgående restriktioner ned over minkfarmen, siger Nikolas Kühn Hove og uddyber:
– Dermed har ingen dyr, og kun få medarbejdere, kunnet komme ind og ud af besætningen. Vi er i løbende kontakt med sundhedsmyndighederne om, hvordan medarbejderne på den berørte minkfarm skal forholde sig og om håndteringen af det videre forløb.
11.000 mink skal aflives
Fødevarestyrelsen har analyseret prøver fra i alt 34 mink fra den nordjyske besætning, og det er første gang, at der er konstateret coronasmitte i en dansk minkbesætning. Tilfældet kommer blot fem uger efter at førdevareminister Mogens Jensen i dagbladet Politiken afviste, at pandemier som corona-smitten skulle kunne udspringe af moderne landbrug.
Ministeren tog fejl, og derfor har regeringen ud fra et forsigtighedsprincip besluttet, at den smittede minkbesætning skal aflives. Der sker for at minimere risikoen for en eventuel smittespredning, siger fødevareminister Mogens Jensen (S) nu til TV 2:
– Vi vil være helt sikre på, at vi gør, hvad vi overhovedet kan for at få bremset smitten – også blandt mink.
Mogens Jensen forklarer, at de danske myndigheder nu er i gang med at klarlægge, hvordan smitten er opstået på den nordjyske minkfarm. Samtidig skal der laves en teststrategi for at afklare, om andre minkbesætninger i området er smittet, siger fødevareministeren.
Læs resten400.000 dyr aflives: Corona spreder sig som en steppebrand i minkindustrien
På kort tid har coronavirus spredt sig til 13 hollandske minkfarme, hvor myndighederne nu er gået i gang med at aflive mere end 400.000 dyr. I april blev to ansatte på en minkfabrik konstateret smittet med coronavirus fra deres dyr, men selvom Danmark har verdens største og mest moderne produktion af mink, er der endnu ikke konstateret coronavirus på danske minkfabrikker. De første mink er dog indleveret til test for Covid-19, til trods for at fødevareminister Mogens Jensen har afvist, at pandemier som den aktuelle kan udspringe af moderne husdyrproduktion.
400.000 mink gasses
Hollandske mink blev først inficeret med coronavirus af ansatte på en minkfabrik i april. Regeringen identificerede to tilfælde, hvor mennesker var blevet inficeret af syge dyr i maj, den eneste overførsel fra dyr til menneske, der er kendt siden det globale udbrud begyndte i Kina. Det skriver den britiske avis The Guardian den 6. juni 2020.
Aflivningen af de 400.000 mink involverer arbejdere i beskyttelsesdragter, der bruger gas mod minketæver og deres hvalpe. De mange døde dyr sendes til en destruktionsanstalt, hvorefter fabrikkerne desinficeres.
Borgergrupper mod pelshandel siger, at udbruddet er nok en grund til at lukke alle minkfabrikker.
”Vi opfordrer til, at de 24 lande rundt om i verden, der stadig tillader minkavl, meget hurtigt evaluerer situationen og de kendsgerninger, der kommer ud fra Holland,” sagde Clair Bass, administrerende direktør for Humane Society International, ifølge Guardian.
Ingen politisk vilje til handling
Læs restenGodnathistorier: en kommentar til samtidens pandemi
Af Steen Ole Rasmussen, cand.phil.
Nogle har læst op på “Pesten” af Albert Camus fra 1947 i forbindelse med pandemien, og jeg har hver aften over snart en måneds tid ladet en udgave af den fra YouTubes univers af lydbøger lulle mig ind i min nattesøvn sammen med Daniel Defoe’s “A Journal of the Plague Year”.
Værkerne er en guldgrube af en åbenbaring i forhold til, hvordan døden som højere nødvendighed historisk har ramt den menneskelige sanselighed, for på den måde at give en universel afsløring af sindets skrøbelige dispositioner.
Byldepesten var med sine tre bølger med til at sætte rammen for menneskehedens udvikling, fra det øjeblik hvor den først ramte Italien i 1347. Her slog den halvdelen af befolkningen ihjel for så at gøre det samme i resten af Europa de følgende få år. Den tredje, sidste og svageste bølge af pesten ramte London i 1665, hvor en femtedel af byens borgere døde.
Det var forfærdeligt, for dem som det gik ud over. Det er “A Journal of the Plague Year” skrevet over.
Pesten reducerede antallet af mennesker voldsomt, især med den første bølge der ramte Europa. Men først efterfølgende mangel på arbejdskraft samt rigeligheden af frodig landbrugsjord til de overlevende forbedrede deres sundhedstilstand. Opfindsomheden omkring teknik, som kunne erstatte arbejdskraften og en meget mere varieret produktion af både vegetabilske og animalske fødevarer forbedrede livsbetingelserne i Europa allerede i anden halvdel af det fjortende århundrede.
Camus’ værk giver sig ikke ud for at være en nøgtern optegnelse over en virkelig begivenhed, sådan som Daniel Defoes værk gør, men er det i forhold til det menneskelige sind med sin eksistentialistiske referenceramme. Camus udpensler og dissekerer Daniel Defoes kristne univers, sådan som det udfolder sig bag og i Defoes opdigtede optegnelser over hændelserne i 1665.
Fortællerpersonens primære kilde er i Defoes værk præst og læge i en og samme person. Det grundlæggende budskab er her, at pesten er guds værk og at menneskeheden lige så godt kan kapitulere, fordi det er gud og gud alene, der styrer for vildt. De mange tiltag, som tages i 1665 i forsøget på at dæmme op for pesten, beskrives som enten kontraproduktive eller uden virkning. Oplæsningen af Defoes værk, der varer ca. 14 timer, indeholder et hav af detaljer, betragtninger, fx en eksplicit optegnelse over strategier i forhold til sygdommen, kvaksalvere, flagellanter, lokale myndigheds- og kirkelige institutioners forordninger. Rige og fattige skildres relativt i forhold til deres respektive adfærd under udbruddet, både i forhold til hvor de bor, hvor de tager hen og hvilke konsekvenser sygdommen får for dem.
Fortællerpersonen i Camus’ værk er selv læge, men er ikke troende. Den troende får sin egen skikkelse i form af en jesuiterpræst ved navn Panalu. I Camus værk er det ikke gud, der hersker, og Panalu dør uden sikker diagnose, mens han tvivlende ligger og holder fast i sit kors.
Læs restenDanmark – du må vågne op: svine- og kyllinge fabrikker er rugekasser for fremtidens pandemier
Covid-19s oprindelse er endnu ikke fuldt ud kortlagt, men sammenhængen mellem dyrs og menneskers sundhed kan ikke være tydeligere
Af Jonathan Safran Foer og Aaron S. Gross, debatindlæg 20. april 2020 i den britiske avis The Guardian
Det kan føles forkert eller simpelthen umuligt at fokusere på andet end at komme igennem denne den mest udfordrende situation med COVID-19. Det er rimeligt at hævde, at foredrag og debat ikke reducerer vores øjeblikkelige lidelser, og derfor bør vi vente med dem, indtil vi er igennem dette. Men sårbarheden, der gør den aktuelle situation så smertefuld, er netop grunden til, at nogle diskussioner ikke bør vente.
Forestil dig, at mens dit land praktiserer social afstand (to meter til nærmeste medskabning), reagerede dit naboland på Covid-19 ved at samle borgerne sammen i kæmpehaller med titusinder af individer. Forestil dig, at de desuden indledte genetiske og farmaceutiske tiltag, der hjalp deres borgere til at opretholde produktiviteten under disse ugunstige forhold, selvom det ville have den uheldige bivirkning at ødelægge deres immunsystem. Og for at fuldende denne dystopiske vision, forestil dig, at dine naboer i nabolandet samtidig reducerede antallet af læger med en faktor 10. Sådanne beslutninger ville radikalt øge dødsraterne ikke kun inden for deres eget land, men også i dit. Sygdomskim respekterer ikke de nationale grænser. De er hverken spanske eller kinesiske eller svenske. De er globale.
Sygdomskim som virus respekterer heller ikke artsgrænser. Influenza og coronavirus bevæger sig frit mellem mennesker og dyr, ligesom de bevæger sig frit mellem nationer. Når det kommer til pandemier, er der ikke noget, der hedder dyresundhed og menneskers sundhed – ikke noget der kan kaldes koreansk sundhed og fransk sundhed. Social afstand fungerer kun, når alle praktiserer det, og ”alle” inkluderer også husdyr.
De kødprodukter, som vi spiser i dag, stammer i overvældende grad fra genetisk ensartede, immunkompromitterede og regelmæssigt medicinerede husdyr, som i titusindvis opdrættes i lukkede fabrikker eller stablede bure – uanset hvordan kødet er mærket. Vi ved dette, og de fleste af os foretrækker stærkt, at det var anderledes. Men vi foretrækker en masse ting i verden, der ikke er tilfældet, og for de fleste af os står fremtiden for husdyravl lavt på vores liste over prioriteter, især nu. Det er forståeligt at være mest optaget af sig selv. Problemet er bare, at vi ikke gør et godt stykke arbejde ved at være egoistiske.
Læs resten
|
|
