EU-støtte

Frie Bønder – Levende Land: Djævlen ligger gemt i detaljen

De største agroproducenter i EU vil fortsat score hovedparten af de mange milliarder støttekroner.

EU Kommissionens forslag til en omfordeling af landbrugsstøtten (“capping”) vil ikke reducere millionerne af Euro i hektarstøtte til de store landbrug, og der bliver kun få eller ingen midler til omfordeling

 

 

Ole Færgeman, bestyrelsesmedlem i “Frie bønder – Levende land” skriver den 2. oktober 2018:

EU Kommissionen har lavet et udspil til en ny fælleseuropæisk landbrugspolitik (CAP for Common Agricultural Policy) for perioden 2021-2027. Udspillet er sendt til Ministerrådet og Parlamentet, som vil forhandle sig frem til den endelige udgave af den nye ordning.

Et af udspillets mange emner er støttemuligheder for små landmænd. Her er Frie Bønder – Levende Land blevet opmærksomme på, at Kommissionen lader den nye version af omfordeling af støttemidlerne være afhængig af den nye version af capping, dvs. loft for støtte, på yderst uhensigtsmæssig vis.

Ole Færgeman, Frie Bønder-Levende Land.

Den gamle omfordelingsordning, som har været frivillig, og som Folketinget valgte, at Danmark ikke skulle udnytte, erstattes af artikel 26 om “complementary redistributive income support for sustainability” (supplerende omfordeling af indkomststøtte til bæredygtighed).  Den skal sørge for omfordeling af støtte fra større til mindre eller mellemstore landbrug, og den er obligatorisk.

Det lyder jo fint, men dels skal den nærmere udformes af medlemsstaten, f.eks. Danmark, som skal fastlægge et beløb per hektar eller forskellige beløb for forskellige antal hektar samt det højeste antal hektar, som kan modtage omfordelt støtte (som led i medlemsstatens egen “CAP Strategic Plan”). Læs resten

Massiv interesse for økologitilskud skaber grobund for snyd blandt landmænd

De høje tilskudssatser til økologisk landbrugsdrift frister kreative sjæle til at snyde. Ulovligt er det ikke, men langt fra kønt.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen glæder sig over, at stadig flere landmænd vil være økologer ifølge en pressemeddelelse den 13. juni 2018. Bagsiden af medaljen nævner ministeren imidlertid ikke. Den viser, at stadig flere konventionelle landmænd vælger økologien udelukkende for pengenes skyld, og at dette fører til kreative former for økosnyd.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) er jublende glad for alle de nye økologer, fordi de giver penge til statskassen.

– Økologien buldrer lige nu af sted i Danmark, og danske butikker og supermarkeder har verdensrekord i salg af økologi. Jeg er glad for, at så mange landmænd har lyst til at følge med og omlægge til økologi. Det vil betyde et øget salg af dansk økologi i udlandet til gavn for Danmark og dansk velfærd, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.

Ikke et ord om snyd

Læs resten

Greenpeace: EU belønner de største ammoniak-forurenere

Se her hvor tæt du bor på de 69 mest ammoniakforurenende landbrug i Danmark (2015).

København, den 8. maj, 2018 – Danmarks største kødproducenter udleder store mængder ammoniak fra bl.a. gylle og stalde. Det forurener luften, vandet og naturen. Alligevel belønner EU’s landbrugsstøtte dem med fuld såkaldt grøn støtte, afslører en ny international undersøgelse fra Greenpeace, hvor de 69 danske landbrug med den største udledning af ammoniak er med.

Støtten gives nemlig udelukkende efter, hvor meget jord landmænd ejer og ikke efter, hvor meget de forurener. Samtidig trækkes de største forurenere – trods det betydelige miljøaftryk –  altså end ikke i den grønne støtte.

Journalist Kristian Sloth er landbrugspolitisk medarbejder hos Greenpeace Danmark.

“Det er en narresut, når EU’s landbrugsstøtte giver såkaldt grøn støtte til de største og mest forurenende kødproducenter i Danmark og andre EU-lande. Det er absurd, at princippet om at ‘forureneren betaler’ er vendt om, og vi opfordrer regeringen til at arbejde for en landbrugsreform, hvor landmanden ikke belønnes for at forurene,” siger Kristian Sloth, landbrugspolitisk rådgiver hos Greenpeace i Danmark.

Greenpeace fremhæver op til EU’s kommende reform af landbrugsstøtten Danmark som et af otte lande i undersøgelsen af, hvordan de største forurenere belønnes af EU.

Greenpeace har i samarbejde med undersøgende journalister klarlagt, hvor meget de største ammoniak-forurenere i blandt andre Danmark, Tyskland og Polen får i landbrugsstøtte. I Danmark er 69 svine- og fjerkræfarme indberettet til EU for i 2015 at have forurenet med mere end 10 ton ammoniak. Ud af de 69 har 63 – trods den massive forurening – fået landbrugsstøtte på gennemsnitligt mere end en million kroner i både såkaldt grundbetaling og grøn støtte.

Danmark det land i verden, der producerer flest svin per indbygger. Den kolossale danske husdyrproduktion af svin, fjerkræ, mink og kvæg belaster klima, miljø, natur og folkesundhed.

Det spiller imidlertid ingen rolle, når EU uddeler milliarder til industrien, fordi støttesystemets grundbetaling og den grønne støtte til bedrifterne baseres på landbrugets samlede areal og end ikke skeler til miljøbelastningen fra de husdyr, som hovedparten af landbrugsarealet bruges til at producere foder til.

Intensivt opdræt af kyllinger forårsager store udslip af ammoniak. Foto: Greenpeace.

“Det er ikke raketvidenskab at få den grønne støtte. Den er nemlig hovedsageligt betinget af, hvilke afgrøder der dyrkes og slet ikke af, hvor meget landmandens dyr forurener,” siger Kristian Sloth.

“EU støtter massivt produktion af et af verdens mindst bæredygtige levnedsmidler – nemlig kød. Det er helt skævt, når der er et stærkt behov for markant at reducere både produktionen og forbruget af kød – især i Danmark og den rige del af verden. EU`s landbrugsstøtte, der udgør 38% af hele EU`s budget, burde i stedet præmiere mindre klimabelastende produktion af planteføde til mennesker,” siger Kristian Sloth.

80% af det danske landbrugsareal – eller knap halvdelen af Danmarks samlede landareal – bruges i dag til at producere foder til dyr, der hovedsageligt eksporteres. Denne ubæredygtige produktion understøttes i dag massivt af EU.

Gyllen fra de 30 mio. danske svin bidrager hvert år til Danmarks store udslip af ammoniak. Foto: Finn Birkholm-Clausen.

“Markedet for plantebaseret mad er i stærk vækst, og denne udvikling bør EU fremme ved at forhøje støtten til produktion af økologisk plantemad til mennesker på bekostning af produktion af dyrefoder og dermed kød,” siger Kristian Sloth.

EU-Kommissionen offentliggør i slutningen af maj sit forslag til den kommende landbrugsreform (2021-2027).

Undersøgelsen kan læses her.

Se kort over de 69 mest ammoniakforurenende landbrug i Danmark (2015) her.

Er kemisk ødelæggelse af marskenge i orden?

Er det her en lovlig måde at behandle naturen på i et Natura 2000-område? Foto: Lars Maltha Rasmussen.

Dette billede er taget 20. april i år og dokumenterer den kemiske nedvisning af beskyttede arealer i sønderjyske Ballum Enge. Hvis denne landbrugsmæssige forvaltning ikke er i strid med de internationale aftaler (se nedenfor), så er naturen ilde stedt. Vi har spurgt Naturstyrelsen og bringer svaret, når det indløber…
Natura 2000-plan for Vadehavet (nr. 89) – delområde F67 Ballum Enge, Husum Enge og Kamper Strandenge.
Natura 2000-planen skal sikre gunstig bevaringsstatus for områdets udpegede arter og naturtyper. Området og truslerne mod de udpegede
naturtyper og arter beskrives, og der fastlægges målsætninger og indsatser for naturtyperne og arterne. Der foretages en strategisk miljøvurdering af planen.
Gunstig bevaringsstatus?
Væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaver i Natura 2000-planlægningen:
Danmark er ifølge Habitatdirektivet forpligtiget til at iværksætte de nødvendige foranstaltninger, der sikrer eller genopretter en gunstig
bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør habitatområdernes udpegningsgrundlag. Samtidig er Danmark forpligtet til, via gennemførelsen af Fuglebeskyttelsesdirektivet, at træffe egne de foranstaltninger med henblik på at beskytte yngle- og rasteområder for en række fuglearter.
Beskytte yngleområder for en række fuglearter?

Slagsmål om EU’s landbrugsmilliarder kan give mere vækst og forskning

Minkavler Martin Merrild er bange for at miste den årlige check fra skatteyderne i EU.

De danske landmænds formand er nervøs for, at han vil få langt mindre i EU-støtte, når EU-kommissionen den 2. maj smider sit første udkast på bordet til budgetterne for tiden efter 2020. Ifølge Dansk Industri, Dansk Erhverv og Landbrug & Fødevarer (L&F) kan det indeholde langt færre milliarder til landbruget end før.

Det skriver Jyllands-Posten/Finans, den 1. maj 2018.

Desuden frygter L&F, at man lægger op til at skære i støtten til større landmænd, samt at man vil tillade medlemslande at yde direkte statsstøtte til sektoren. Det kan ramme specielt de danske landmænd, advarer minkavler Martin Merrild, der er formand for L&F.

»Det er tydeligt, at der et stort pres på EU’s budgetter. Der er samtidig ambitioner om, at man gerne vil andre ting. Der skal dog ikke ret meget reduktion til i støtten, før det slår voldsomt igennem på landbruget herhjemme,« påstår Martin Merrild ifølge avisen.

Sidste år fordelte EU’s budget omtrent 158 mia. euro (omtrent 1177 mia. kr.). Cirka 37 pct. gik ifølge EU til landbrugsrelaterede områder. Danmark fik omtrent 10,4 mia. kr. i 2016, hvoraf næsten 74 pct., eller omtrent 7,7 mia. kr., gik direkte i lommerne hos landbruget.

Storbritanniens farvel til EU i den såkaldte brexit efterlader dog et stort hul i de kommende budgetter. Hvis det ikke fyldes fra de resterende medlemmer, bliver der færre penge fremover til fordeling. Landbruget fylder meget lidt i EU’s økonomi, men modtager stadig den største sum penge, men sådan skal det ikke fortsætte. EU ønsker at bruge flere ressourcer på vækst, forskning og udvikling, og de penge kan kun tages fra det subsidierede landbrug.

Kilde: Finans/Jyllandsposten, 1.5.2018.

Breaking News! V kræver mindre landbrugsstøtte og S vil beskytte naturen

Denne mand vil beskære EU-støtten til de forkælede landmænd. Han hedder Kristian Jensen og er regeringens finansminister for Venstre. Foto: Les Kaner/Finansministeriet.

Regeringens stærke mand, finansminister Kristian Jensen (V), har fået nok af landbrugets evindelige krav om flere støttemilliarder. Han vil have et stærkt EU, der i fremtiden formår at begrænse landbrugsstøtten, som efter Kristian Jensens mening ”i dag sluger alt for meget af budgettet.” Jensen vil også have stoppet den voldsomme pengestrøm til strukturfondene, der bl.a. omfatter den særlige landbrugsfond, FEOGA.

I stedet forlanger Kristian Jensen, at EU kanaliserer pengene derhen, hvor de skaber værdi og synergi. Han peger på en fælleseuropæisk klimaindsats og internationalt forskningssamarbejde, som investeringsmål i stedet for den evindelige landbrugsstøtte.

Og nej, Kristian Jensen er ikke fejlciteret. Opgøret med landbruget har Jensen selv deklameret i et debatindlæg i Politiken 30. april 2018. Det falder sammen med en større annoncekampagne, der kører for Venstres partikasse, hvor partiet hævder at være både miljøvenligt og grønt.

Det er ganske vist – Venstre vil skære i landbrugsstøtten, hvis Kristian Jensen får magt, som han har agt.

Om sparekravet vil stoppe den gavebod af nye nationale støtteordninger, som regeringens næstmindst populære minister, teologen Esben Lunde Larsen har igangsat som fødevareminister, oplyser Kristian Jensen dog ikke i sit indlæg. Regeringens mindst populære skikkelse er ældreminister Thyra Frank (LA).

Mette Frederiksen er formand for Socialdemokratiet. Står det til hende, skal vi have flere lærker i Danmark.

S vil også være grønne

Den opsigtsvækkende kursændring hos Venstre, der siden 2001 har stået for en ekstrem økonomisk forkælelse af det forkætrede landbrugserhverv, kommer blot to dage efter en mindst lige så opsigtsvækkende nyhed fra formanden for landets største politiske parti, Socialdemokratiet.

I en kronik i samme avis 28. april 2018 med titlen ”Klima og miljø skal være danske prioriteter” fastslår Mette Frederiksen (S), at i fremtiden vil Socialdemokratiet tage hensyn til naturen.

Frederiksen skriver i kronikken, at ”foruroligende mange dyr og planter er i fare for at uddø alt for hurtigt. ’Jeg ved en lærkerede’, synger vi. Men Danmarks bestand af lærker er mere end halveret. Harer og sommerfugle er andre eksempler på dyr, der er blevet væsentligt færre af. Det anslås, at næsten 3 millioner fugle allerede er forsvundet fra det åbne land. Mangel på plads, for lidt sammenhængende natur og pesticider er hovedårsagerne.

For Socialdemokratiet er konklusionen klar: Vi må knække kurverne, før de knækker os.

Socialdemokratiet var Danmarks første grønne parti. I 1937 gennemførte statsminister Thorvald Stauning, at danske strande blev frie, tilgængelige og uden byggeri.

Som den første regeringsleder i verden udpegede Jens Otto Krag i 1971 en miljøminister. Og i 1990’erne lykkedes det med Svend Auken i spidsen at skabe stabile rammer for at investere i ren energi med brede politiske aftaler. Det gjorde Danmark til en verdensførende grøn nation.”

Og sådan skal det atter være med lærkesang og færre sprøjtegifte, hvis Mette Frederiksen og hendes parti kommer til magten, må man formode. Er det ikke herligt?

Sådan skriver Mette Frederiksen om naturen i fremtiden, hvis Socialdemokratiet får lov at bestemme.

Urimelig landbrugsstøtte – landbruget skal kunne klare sig selv

Anker Nielsen, Bagenkop, skriver 9. marts 2018:

Landmændene i EU modtog i 2016 svimlende 336 milliarder kroner i landbrugsstøtte. Et enkelt erhverv modtager således cirka en milliard kroner i støtte dagligt.

Anker Nielsen, Bagenkop.

På trods heraf argumenterer erhvervet vedholdende for sin enorme betydning for de enkelte landes statsfinanser. Ikke mindst dansk landbrugs talsmænd forpasser ikke en eneste lejlighed til at angribe folk, der kritiserer landbruget, med tvivlsomme argumenter, der skal sandsynliggøre, at ikke mindst landbrugets eksportindtægter er af afgørende betydning for vor samfundsøkonomi. Altså til gavn for os. Borgerne.

Os, der betaler landbrugets svimlende støttekronesummer.

Os, der betaler for behandlingen af de sygdomme, forbrugerne påføres af landbrugets produkter og produktionsmetoder. Herunder resistens over for livstruende bakterier. Læs resten

SF på Djursland og Samsø går til EU for at stoppe nye havbrug i Kattegat

 

Socialistisk Folkepartis byrådsmedlemmer i Syd- og Norddjurs Kommuner og Samsø er gået til EU for at stoppe nye havbrug i Kattegat. De har sendt en klage til Europaparlementets Borgerklageudvalg (PETI). SF mener, at med lov nr. 111 overtræder den danske regering EU’s Vandrammedirektiv og Havstrategidirektivet, når de rent politisk opfinder et såkaldt nationalt ”miljømæssigt råderum”, der giver plads til forurening fra nye havbrug. ”Miljømæssigt råderum” eksisterer ikke naturvidenskabeligt og findes ikke i EU-lovgivningen.

Her på www.gylle.dk har vi længe beskæftiget os med det såkaldte miljømæssige råderum og miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsens påstand om, at nye havbrug ikke vil påvirke havmiljøet i Kattegat. Nøje undersøgelser har vist, at havbrug ikke vil påvirke og skade vandmiljøet, har han gentaget og gentaget. På et samråd i Folketingets Miljø – og fødevareudvalg  i forrige uge måtte han dog stærkt presset indrømme, at miljøet vil blive påvirket.

Læs resten

Søren Gade slap med skrækken i sagen om landbrugets misbrug af EU-millioner

Soeren-Gade

MF Søren Gade, Venstre.

EU-kommissionens antikorruptionsenhed OLAF har gennemgået den omfattende sag om misbrug af EU-midler i det privatejede videncenter under Landbrug & Fødevarer, hvor Venstre-politikeren Søren Gade var øverste ansvarlige chef i årene 2012-2014.

Sagen blev undersøgt af de danske fødevaremyndigheder, der konstaterede et klart misbrug af millioner af kroner i årene 2011-13, og L&F måtte tilbagebetale støtten sammen med en millionbod. Misbruget omfattede en broget vifte af ikke-eksisterende bilag, store mængder fejlkonterede løntimer og rejser, bunker af uberettigede konsulentudgifter, fejlkonterede indkøb af materialer, etc.

Læs resten

OLAF sætter søgelyset på millionsvindel hos Landbrug & Fødevarer

Soren_Gade

Venstre-politikeren Søren Gade havde det overordnede ansvar for VSP-centret, hvor misbruget af EU-millionerne fandt sted.

I oktober 2015 lukkede daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) sagen om millionsvindel med EU-midler i Landbrug og Fødevarer i al stilhed, men nu genåbner EU-kommissionens antikorruptionsenhed sagen. Den implicerer daværende direktør for Landbrug & Fødevarer, Søren Gade, der var øverste ansvarlige for det såkaldte videncenter for svineproduktion (VSP), hvor svindlen fandt sted.

Som et særligt krydderi på sagen var det den nuværende direktør for Landbrug & Fødevarer, Karen Hækkerup, der dengang var fødevareminister, mens Søren Gade i dag sidder i folketinget, hvor han bl.a. er formand for Venstres folketingsgruppe og rigsrevisor.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.