Fugleliv

Fingrene væk fra Vadehavets muslinger

Her kan du lære de forskellige skaldyr at kende, som Venstre kræver fiskeri på i Vadehavet.

Fødevareminister Mogens Jensen afviser enhver industriel udnyttelse af skaldyrsfaunaen i det beskyttede Natura2000 område. Regeringen finder, at beskyttelsen af den helt særlige natur i Vadehavet skal vægte højere end kravet om at genindføre et erhvervsmæssigt fiskeri efter blåmuslinger i området. Venstre er uenig og presser på for at få genåbnet fiskeriet

Det var ikke med den daværende Venstre-regerings gode vilje, at muslingefiskeriet i Vadehavet blev stoppet i 2008, men daværende fødevareminister Eva Kjer Hansen var udsat for så massiv en kritik, at der ingen anden vej var at gå. Bestanden af blåmuslinger var reduceret med 80 procent på få år.

Men siden da har Eva Kjer Hansen og hendes Venstre-kolleger presset på for at få genåbnet fiskeriet. Senest har MF Eva Tørnæs meldt sig som tilhænger af at tilgodese en håndfuld muslingefiskere på bekostning af Vadehavets dyreliv og turismen.

MF Ulla Tørnæs, Venstre

Fødevareminister Mogens Jensen har dog afvist enhver diskussion om nye kvoter for muslingefiskeri i det internationale naturområde.

Fisket helt i bund

Vadehavet er et internationalt beskyttet naturområde, som hører til de allervigtigste levesteder for fugle, fisk og skaldyr i Nordeuropa. Siden begyndelsen af 1990’erne er biomassen af blåmuslinger dog faldet dramatisk i den danske del af Vadehavet.

Og bestanden af edderfugle, der primært lever af muslinger, var på det nærmeste kollapset, men alligevel tillod Miljøministeriet og Fødevareministeriet, at der i januar og februar 2008 blev skrabet 700 tons muslinger op fra dykændernes fourageringsområder. Dengang hed miljøministeren Troels Lund Poulsen og fødevareministeren Eva Kjer Hansen, begge fra Venstre.

Bestanden af ederfugle, der netop lever af blåmuslinger på de lave vanddybder, hvor skrabefiskeriet ønsker at operere, er også gået tilbage i Vadehavet. Foto: John Larsen-DOF

Dengang slog Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening, alarm:

Læs resten

Fælles nedtur for danske insekter og danske svaler gennem 22 år

Mængden af insekter på forruden af en bil giver et biologisk relevant skøn over føderigeligheden for landsvaler. Faktisk er den hyppighed, hvormed landsvaler fodret deres unger, stærkt positivt korreleret med mængden af insekter på forruden af en bil, selv når man statistisk kontrollerer for potentielt forstyrrende variabler som skiftende vejrforhold. Foto: Michael Gäbler, Wikimedia Commons CC BY-SA 3.0

Omfattende dansk undersøgelse dokumenterer den parallelle nedgang for fugle og deres føde

Mængden af flyvende insekter i et nordjysk landbrugsområde i Danmark blev fastlagt ved at optælle antal døde insekter på forruden på en bil en længere årrække. Resultatet var et fald i insektmængden på mere end 80 % i løbet af perioden 1997–2017.

Faldet i insektforekomst var konsistent på tværs af lokaliteter, prøveudtagningsmetoder (insekter dræbt på forruden, fejenet, klistrede fælder og fodringshastigheder) og ændring i klimaforholdene.

Seniorforsker Anders Pape Møller med en landsvale i hånden

Den hastighed, hvormed voksne landsvaler fodrede deres redeunger (fodringshastighed), var stærkt positivt korreleret med mængden af insekter på forruder.

Undersøgelsen er offentliggjort i tidsskriftet Ecology and Evolution i januart 2020.

Selve undersøgelsen

Seniorforsker Anders Pape Møller fra Ecologie Systématique Evolution, Université Paris-Sud, gennemførte 1375 optællinger af insekter dræbt på bilforruder som et mål for insektforekomsten i 1997–2017 på to ruter i Danmark. Han krydsvaliderede denne metode mod tre andre metoder til prøveudtagning af insektforekomst, og han undersøgte derefter virkningerne af denne måling af insektforekomsten på de ​​insektædende ynglefugle.

Her er nogle af resultaterne:

Læs resten

Kohejren er klar til at kolonisere nyt land i nord

Hele den forgangne vinter har den danske natur budt på observationer af kohejrer. Og i disse forårsdage holder en kohejre til på Sydfyn. Den hvide hejre, der er elefantens følgesvend i Afrika, er ved at udvide sit livsrum mod nord, og den spås at kunne blive Danmarks næste nye fugleart. Danske kreaturer har dermed udsigt til at få en ny følgesvend

Fire kohejrer ved Gullestrup nær Herning i december 2019. Foto: Henrik Haaning Nielsen

Det skriver Jan Skriver i en pressemeddelelse 13. marts 2020 for Dansk Ornitologisk Forening.

Ved landsbyen Gullestrup nær Herning holdt fire kridhvide kohejrer til hele december 2019, og de tog nytåret med i det midtjyske.

I januar holdt en kohejre til syd for Viborg, og her i marts holder en kohejre stand i Sortemosen på Sydfyn.

I alle tilfælde har kohejrerne søgt føde i selskab med får eller kreaturer, for ligesom i Afrika, hvor elefanter og bøfler er faste makkere med kohejren, skal arten helst have større pattedyr til at genne føden af insekter, smådyr og padder frit frem, så hejren kan snuppe føden.

De seneste måneders eksotiske kohejrer, som de fleste mennesker formentlig forbinder med subtropiske og tropiske himmelstrøg, kan være et varsel om en ny beboer i Danmarks fuglefauna.

Læs resten

Landbrug fylder lidt mindre, byer og natur vokser, men alligevel går biodiversiteten tilbage

Arealet med landbrugsafgrøder er gået tilbage, mens naturarealerne vokser. Imidlertid har det tilsyneladende ingen effekt på biodiversitetens generelle nedtur. Privatfoto af sprøjtesporene i en hvedemark.

Landbrugsareal optog 25.787 km2 eller 59,8 pct. af Danmark i 2018. Det er 1,8 pct. mindre end i 2011.

For de mest intensivt dyrkede landbrugsarealer med etårige afgrøder som korn og rodfrugter har tilbagegangen været større (minus 4,8 pct.), mens der har været en stigning i ekstensive landbrugsarealer med fx græs og brak. Mens landbruget optager mindre plads, fylder veje og bebygget areal 4,0 pct. mere i 2018 end i 2011.

Naturen har også fået mere plads. Arealet med natur er øget 5,9 pct. fra 3.671 km2 i 2011 til 3.887 km2 i 2018, hvilket svarer til, at 9 pct. af Danmark er dækket af naturarealer. Den største fremgang (7,3 pct.) har været i våde naturtyper som moser og enge. Opgørelsen indeholder ingen oplysninger om naturens tilstand eller kvalitet fx artsrigdommen.

Skovarealet indgår ikke i kategorien natur, men opgøres for sig. Skovarealet er stort set uændret i perioden.

Det skriver Danmarks Statistik i en redegørelse 28. januar 2020.

Det bebyggede areal vokser i takt med befolkningen

13,8 pct. af Danmark var optaget af veje, jernbaner, bygninger, haver, parkeringspladser og øvrige kunstige overflader i 2018, mod 13,3 pct. i 2011. Denne type areal udgjorde i 2018 i alt 5.921 km2, hvilket svarer til 1.024 m2 pr. indbygger. Det er det samme pr. indbygger som i 2011.

Lolland er den tættest opdyrkede kommune i Danmark

Læs resten

Fugle i farver

Dompap er i godt lys umiskendelig med sine stærke farver. Også den smækre kropsform er noget for sig. Som ynglefugl indvandrede fuglen til Danmark for godt hundrede år siden. Den yngler i blandet træbevoksning, ikke sjældent også i haver. Foto: Leif Bisschop-Larsen

Disker man op med solsikkekerner på foderbrættet, kan man få vidunderet at se på præsenterbakke

Piyuu – liyuu lyder det dæmpet oppe fra grenværket på træer i haver, parker, kirkegårde og skove. Bogstaveringen prøver at gengive, at det er et blidt og kort fløjt, som falder i tonehøjden, lidt vemodigt og forsigtigt lyder det. Får man op mod en martsgrå himmel øje på én eller flere af lydgiverne, vil man oftest ikke kunne skelne andet end en kompakt og tyk fuglekrop med lang hale og et rundt hoved, der via en tyrenakke nærmest vokser ud af ryggen. Næbbet er kraftigt og kort, som en lille sort næsetip. Men hvis vinklen skifter og sollyset falder rigtigt ind på fuglen, tændes der for blusset og man ser på en af de mest farvestærke og brogede fugle i den danske natur: dompappen. Kalotten er sort og resten af oversiden er mønstret i stålgråt, sort og hvidt. Og så sætter undersiden trumf på: nærmest ubeskriveligt lysende cyklamen-rød, fra kinderne og helt ned til den hvide undergump. Det er dog kun hannen, der pranger, hunnen har de samme mønstre, men i nedtonet udgave.

Ian Heilmann

Dompappen hører til finkerne, små og velproportionerede spurvefugle med koniske næb tilpasset frø og kerner, og ofte med appetitlige mønstre og farver. Den mest almindelige og bedst kendte er bogfinken, som i tegningerne kan minde om en lille og afbleget dompap. Som langt de fleste andre fugle på vores himmelstrøg klæder bogfinken sig ud fra almue-palettens spektrum af de jernholdige jordfarver: umbra, beige, okker, rustrød, mm., foruden sort og hvidt. Det nøjes dompappen så ikke med: dens underside udstiller pigmenter, som hører til de mere kostbare i malerkassen, udvundet af mineraler med sjældnere grundstoffer, som f.eks. her cadmiumrødt. På samme måde giver det et frydefuldt gib i én, når man får et gunstigt kig på isfuglens koboltblå ryg eller den kromgule pirol. Hvor får de lige de farver fra, spørger man sig selv?

I denne tid er der rigeligt med dompapfløjt rundt om. Bliver man først opmærksom på de diskrete og bløde toner, opdager man at der udover i skovene også er en del dompapper i villahaver og parker. Man møder den på traveturene, med eller uden hund. Og disker man op med solsikkekerner på foderbrættet, kan man få vidunderet at se på præsenterbakke. Dompappen er nemlig ikke særligt sky og ofte ligefrem lidt træg i sin adfærd. Den bygger gerne rede i tæt nålebevoksning.

Og det særegne navn hentyder til de katolske dompateres røde messetøj og sorte kalot. Englænderne kalder den bull-finch på grund af tyrenakken, og dens videnskabelige navn pyrrhula, er afledt af det græske ord for ild: pyros. Ja, ildrød er fuglen – men heldigvis ikke rødlistet.

Se, lyt og lær!

Børnenes Ørneklub går snart på vingerne

Du har ventet længe, men nu er den her. Ørneklubben åbner for børn mellem 6 og 12 år, som godt kan lide natur og fugle. I Ørneklubben kan man bl.a. deltage på spændende fugleture, hvor man kan se ørne og andre fede fugle. Her vil man sammen med andre børn i klubben lære mere om alle de seje fugle, vi ser på vores ture.

Nu åbner Ørneklubben for børn.

Planlægningen af årets ørneture er i fuld gang, og så snart de er på plads, hører du mere, hvis du tilmelder din ørneunge via dof.dk/ørneklubben. Indtil videre er Ørneklubben gratis, så du hæfter ikke for noget som helst. Følg desuden med på facebooksiden, Ørneklubben.

Børne-ørnetur går til Skåne

Den første tur i Ørneklubben er planlagt, og den kommer til at tage os rundt til de fedeste fuglesteder i Skåne. Vi er heller ikke langt fra at kunne annoncere vores første tur i Jylland, men i første omgang skal du dog skynde dig at booke plads på Skåneturen, som garanteret bliver “udsolgt”.

Læs mere om turen til Skåne her.

Oplev Nordeuropas største ørn i dit nabolag

Tag børnene i den ene hånd og kikkerten i den anden, når DOF holder åbent hus på Ørnens Dag. Søndag den 23. februar fra kl. 10-14 slår Dansk Ornitologisk Forening endnu en gang dørene op til storslåede oplevelser ved Ørnens Dag over hele landet. Besøg et af arrangementerne, hvor kompetente fuglefolk vil fortælle om – og forhåbentlig fremvise – de store vingefang.

Værsgo – et par flotte ørne fra dit nabolag. Foto: Erik Biering/DOF

Find et arrangement nær dig herunder – klik på overskriften og læs mere:

Læs resten

De kloge kragefugle

De fleste kragefugle går ikke af vejen for mere kulturprægede habitater… Fra udstillingen ”Fugl 2019” på Johannes Larsen Museet i Kerteminde: Jens Brink: Lunch time, Allike/Burger, Helsingør 2019. Gengivet med venlig tilladelse fra museet

Det er de færreste mennesker, som ikke har set – og hørt – de velkendte kragefuglearter som krage, råge, allike og husskade. De forekommer almindeligt de fleste steder og året rundt, fordi de er konkurrencedygtige. De er nemlig stort set altædende og behøver derfor ikke at skulle trække til og fra fjerne himmelstrøg to gange årligt. Og kragefugle er relativt intelligente. F.eks. etablerer skovskader og nøddekriger depoter af agern og nødder på udvalgte steder, som de husker nøje på gennem vinterens trange tider.

Ian Heilmann

Zoologisk set udgør kragefugle én blandt utallige andre familier inden for fugleverdenens suverænt artsrigeste orden: spurvefugle. De hører blandt de største i denne orden, som ellers er domineret af småfugle som sangere, finker, lærker, drosler og – spurve.

Kragefugle har fra gammel tid og af flere grunde appelleret til mennesker, måske særligt her i Norden. Deres folkelige navne vidner om dette: kragen siger ”kraah”, rågen siger ”råh” og alliken siger ”kaija”. Og den musvågestore, blanksorte ravn med det mægtige næb udsender et klangfuldt og vidtlydende ”korrrrp”, med rulle-r, en fuglelyd, man ikke lige glemmer, når først man har hørt den.

Læs resten

Den danske Rødliste er malet grøn

Fløjlsanden anses globalt for at være blandt de truede bestande af dykænder på den af FNs Verdensmål benyttede Rødliste fra IUCN. På den danske rødliste er den kun blevet karakteriseret som værende “næsten truet”.

En opdateret udgave Den danske Rødliste 2019 blev præsenteret den 15. januar, hvilket fik miljømini­steren til at udtale: “Der er behov for handling på naturens vegne, så vi kan give en mangfoldig natur vi­dere til de næste generationer.”

Det får mig til at stille spørgsmålet: Er det rimeligt at anvende den danske Rødliste som et relevant handlings­grundlag? Miljøministeriets departement oplyser ofte, at den danske Rødliste ikke har nogen juridisk gyldighed. Ikke desto mindre har ministeriet betalt Århus Universitet, AU, for at opdatere listen. Desværre har naturen behov for mere hjælp end det fremgår af rødlisten, for den nye danske Rødliste er malet mere grøn, end den burde være.

Det skriver biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, 29. januar 2020.

Rødlister over dyre-, plante- og svampearter bliver udarbejdet for at signalere, hvor truede arterne er. Der er mange Rødlister dækkende forskellige lande og delområder, og der er også en global Rødliste udar­bejdet af IUCN. Den viser, hvorledes status for bestandene af de enkelte arter udvikler sig på verdensplan.

Edderfuglen står ikke på den danske Rødliste, til trods for at bestanden er hårdt presset. Tegning: Jens Gregersen

Bestanden af Edderfugl er ved at kollapse

Læs resten

Gør en forskel! Hjælp stæren!

Sort sol er et naturfænomen, der kan ses forår og efterår, når stære på træk samles i store flokke for overnatning, f.eks. i Tøndermarsken i det sydvestlige Danmark. Lige før stærene sætter sig for natten, danner de store flokke mønstre, der næsten formørker solen, heraf navnet sort sol.

Halvdelen af alle stære er forsvundet på bare 45 år

Det er en rigtig god tid at opsætte redekasser til stæren og alle de andre ynglefugle, vi har fornøjelsen af i Danmark, selvom man måske tænker, at der er langt til foråret. Men allerede nu kan du med stor fordel opsætte redekasser. Ikke alene afklimatiserer du kassen, du sikrer også, at fuglene føler sig trygge i et uforstyrret område, når først kasserne bliver nødvendige.

Det skriver Naturbutikken.dk i sit nyhedsbrev den 22. januar 2020.

Stæren er stadig udbredt over det meste af landet, men fødemangel tvinger tilsyneladende bestanden i knæ. Sætter man kasser op, kan det bidrage til mere yngel. Foto: Jens Chr. Schou

I Naturbutikken har de redekasser til enhver pengepung lavet efter forskrifter fra Dansk Ornitologisk Forening. Butikken anbefaler til enhver tid, at man også tænker på bl.a. holdbarheden (og dermed træsorten) men også, hvorvidt træet er FSC godkendt. Redekasserne af douglasgran nyder godt af denne godkendelse. Stærekassen er udført i dansk douglasgran og er derfor både solid og vejrresistent.

Landbruget har halveret bestanden

Læs resten

Naturstyrelsen snorksover: Bestanden af mårhunde er ved at løbe løbsk i Danmarks bedste fugleområder

Der er akut brug for en national strategi med klare mål for bekæmpelsen af den invasive mårhund i den danske natur. Naturstyrelsen bør oprette et korps af professionelle mårhundejægere, der fra 2020 skal have til opgave helt at udrydde mårhunden i alle fuglebeskyttelsesområder i Jylland og på Fyn, mener Dansk Ornitologisk Forening (DOF) i en pressemeddelelse 30. december 2019.

Marhund omgivet af rodben viber og staere

Ynglefugle som vibe, rødben og stær har det svært i forvejen og har nu fået en ny fjende med den uindbudte mårhund, der breder sig i Danmark. Foto: Jan Skriver

Danmarks bedste fugleområder er truet af en eksplosiv stigning i antallet af mårhunde. Særligt jyske fuglebeskyttelsesområder er i farezonen, og hvis væksten i bestanden af mårhunde fortsætter som hidtil, vil der om få år leve rundt regnet 30.000 mårhunde i Danmark.

Også Fyn risikerer at få en vildt voksende bestand af mårhunde, hvis ikke der sættes målrettet og ambitiøst ind med en bekæmpelse af det invasive rovdyr, der stammer fra Sydøstasien.

Frivillig indsats er ikke nok

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.