Fugleliv

Nu har vi også ynglende vandrefalke i Nordjylland

Vandrefalken blev i 1960’erne og 70’erne udsat for en kraftig tilbagegang som følge af den dengang udbredte brug af pesticider og andre miljøgifte. I dag er vandrefalken i fremgang. Foto: Knud Falk.

For første gang i nyere tid yngler verdens hurtigste fugl, vandrefalken, nord for Limfjorden. Meget passende har den slået sig ned på Nordjyllandsværket, hvor to unger er kommet på vingerne. I år er der i Danmark 23 lokaliteter med vandrefalke-par. 12 af parrene har ynglet. Det beretter Jan Skriver i en pressemeddelelse fra Dansk Ornitologisk Forening, fredag 13. juli 2018.
 
I Nordjylland kan man nu opleve om ikke kronen, så i hvert fald falken på værket.

Sagen er den, at et par vandrefalke har slået sig ned på Nordjyllandsværket, hvor det er lykkedes de hurtige rovfugle at fostre to flyvefærdige unger.

Det er første gang i nyere tid, at vandrefalken yngler så nordligt i Danmark. Efter at have været forsvundet som dansk ynglefugl i næsten tre årtier, vendte vandrefalken i 2001 tilbage og fik æg og unger på Møns Klint.
Med afsæt fra Møn er den danske bestand siden vokset til flere end en snes ynglepar. Og i år er Nordjylland kommet med som ny landsdel for ynglende vandrefalke, der går for at være verdens hurtigste dyr. Engang blev en vandrefalk målt til at styrtdykke med 389 kilometer i timen. Læs resten

Farvel til fuglelivet i det kemiske landbrugsland

Engang var gulspurven en almindelig fugl i agerlandet, hvor dens melankolske sang “dy-dy-dy-dy-dy-dyyyy” lød fra de levende hegn. I dag er både hegn og gulspurve reduceret så stærkt, at forskere i stigende grad kræver et opgør med det moderne landbrug og hele den økonomiske støttekultur, der finansierer ødelæggelsen af biodiversiteten i landbrugslandet. Foto: Malene Thyssen/www.commons.wikimedia.org.

Siden Anden Verdenskrig har biodiversiteten i den vestlige verden været under voldsomt angreb af effektive landmænd, gartnere og skovdyrkere. Med kemiske våben i form af handelsgødning og sprøjtegifte har disse erhverv gradvis kemisk renset agerlandet, så der i dag næppe er fugls føde at hente over stadig større arealer.

For ekstremt udnyttede lande som Storbritannien og Danmark, hvor dyrkningsfladen optager knap to tredjedele af nationens areal, har tabet af biodiversitet været yderst mærkbart. I Danmark har vi på 40 år mistet over 2,9 mio. fugle af de 22 arter, som er særlig knyttet til agerlandet.

Den internationalt anerkendte ornitolog og forsker, dr. phil Ian Newton fra den britiske statsinstitution Centre for Ecology and Hydrology i Wallingford har samlet den hidtil mest omfattende dokumentation for det moderne landbrugs ødelæggelse af agerlandets biologiske diversitet i bogværket ”Farming and Birds”, der udkom i 2017. Henrik Wejdling, der er hovedbestyrelsesmedlem i Dansk Ornitologisk Forening, har anmeldt bogen i foreningens tidsskrift. Vi bringer anmeldelsen her med forfatterens tilladelse.

 

Henrik Wejdling, DOF.

Farming and Birds

Af Henrik Wejdling

Det er mildt sagt ikke en overdrivelse, når forlæggeren i sin indledning til denne mursten af en bog om landbrug og fugle skriver, at læseren undervejs vil møde den ene ’nå-så-det-er-derfor—oplevelse’ efter den anden.

Tag f.eks. Newtons forklaring på, hvorfor Ringduen klarer sig så eminent i det moderne landbrugsland, når nu f.eks. Agerhøne og Sanglærke ikke gør det. Svaret er indlysende: Mens Agerhønen og Sanglærken – for at sikre tilstrækkelig tilgang af protein i den intensive vækstfase – må opfostre deres unger på de insekter, der notorisk bliver færre og færre af i agerlandet, så fodrer Ringduen med proteinrig ’kromælk’, som den jo selv udskiller, baseret på sit vanlige vegetabilske fødeindtag, der ikke er begrænset i samme omfang.

Og når hertil kommer, at Ringduen har forstået at skifte vinterens menu af kløverblade ud med de fine blade på vinterrapsen – ja, så har vi en vinder. Når det ikke går Turtelduen lige så godt – ja, så skyldes det ifølge Newton, at den jo til forskel fra de britiske Ringduer er en trækfugl, der jagtligt efterstræbes på såvel trækvejen som antagelig i vinterkvarteret.

Ødelæggelsen af biodiversiteten er mest fremskreden for agerlandets fugle. I Storbritannien har tilbagegangen været på 54 % siden 1970. En tilsvarende halvering er påvist i Danmark. Illustration fra bogen.

Læs resten

Miljøministeren bør snarest slå et slag for de truede jagtfugle

Den elegante Toppet Skallesluger, som allerede nu er så sjælden, at de færreste har set den, har været fredet i de seneste år. Den må desværre atter skydes, hvis den nye bekendtgørelse om jagttider ikke ændres. I Boganis Jagtbreve af Wilhelm Dinesen nævnes det, at skalleslugeren smager så trannet, at han ikke gider skyde den. Foto: Palle Sørensen.

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver den 11. juni 2018:

Hvis miljø- og fødevareminister Jabob Ellemann-Jensen (V) underskriver den nye “Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning”, der netop har været i høring, vil Danmark få et rekordstort antal jagtbare arter af fugle, der står på EU’s eller vore nabolandes rødlister.

Det drejer sig om i alt 13 arter, hvis bestande er i kraftig tilbagegang. Derfor er de naturligvis jagtfredede i vore nabolande. Her respekteres den viden, der ligger bag udarbejdelsen af rødlisterne. Læs resten

Lærkereder tromlet ned på Naturstyrelsens areal

Det er med at være på vagt, hvis man er sanglærke på den nedlagte Flyvestation Værløse, som Naturstyrelsen ejer. Foto: Jan Skriver.

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) kritiserer driften af de statsejede arealer på den nedlagte Flyvestation Værløse. Naturstyrelsen skilter flittigt med naturhensyn, men i praksis lader den landbrugsdrift ødelægge ynglesæsonen for jordrugende fugle på de tidligere militære græsflader. Det skriver Jan Skriver i en pressemeddelelse fra Dansk Ornitologisk Forening, den 9. maj 2018.

Jeg ved en lærkerede, den er der ikke mere.

Sådan kunne sangen let omskrevet lyde over den nedlagte militære Flyvestation Værløse, der siden oktober 2013 har været ejet og drevet af Naturstyrelsen.

I slutningen af april blev en stor del af de cirka 140 hektar græsarealer tromlet, mens områdets muldvarpeskud blev jævnet ud af den økologiske landmand, der har forpagtet de statsejede arealer. Det skete for senere at kunne slå græs til hø i området uden at få jord i slåmaskinerne.

”Slutningen af april er alt for sent til at tromle og jordbehandle muldvarpeskud på et græsareal, hvis man ønsker at tilgodese naturværdierne. I gode år yngler måske 1-2 par sanglærker på hver hektar af Flyvestation Værløses græsarealer, og de har æg i april. Tromlingen forleden kan have ødelagt over 100 lærkereder og andre reder af jordrugende fugle”, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF). Læs resten

Sådan får vi fuglene tilbage i landbrugslandet

Bestanden af vibe er reduceret med 75 procent over de seneste 40 år. Viben vil først og fremmest bare gerne have adgang til bar jord – jo vådere jo bedre. Foto: Jørgen Dam/DOF.

Hvad skal vi gøre for sanglærken, viben, agerhønen og de andre agerlandsfugle, som har det svært i landbrugslandet? Dansk Ornitologisk Forening har løsningerne, der giver plads til både fugle og korn.

Henrik Wejdling, DOF.

Af Henrik Wejdling, medlem af Dansk Ornitologisk Forenings Hovedbestyrelse

Tre millioner af landbrugslandets fugle er forsvundet inden for de seneste 40 år, kunne DOF vise for nylig.

Det er i særlig grad gået ud over arter som agerhøne, vibe, dobbeltbekkasin, sanglærke, tornirisk og gulspurv.

Til dem kan vi lægge yderligere tre arter nemlig strandskade, rødben og stær, der også udviser klar præference for landbrugslandet, og hvis bestande er i frit fald.

I denne uge kunne den tyske naturbeskyttelsesorganisation, NABU, så fortælle, at 12,7 mio. fugle er forsvundet fra Tyskland på bare 12 år – igen med landbrugslandets arter som dem, det er gået hårdest ud over.

Men hvad er årsagen, og hvordan får vi vendt udviklingen, hvis vi som nation gerne vil sætte et aftryk, der viser overskud og evne til igen at forene godt brød, flæskesteg og culotte med lyden af lærkesang og vibeskrig? Læs resten

Landbruget udrydder naturen – Tre millioner fugle forsvundet fra agerlandet

Landsvalen er blandt agerlandets fugle, der er gået voldsomt tilbage. Foto: Jens Chr. Schou.

Danmark har på 40 år tabt over 2,9 millioner af de fugle, som lever i det åbne land. Fire af fem viber er væk. På fire årtier er der forsvundet næsten tre millioner fugle fra det åbne land i Danmark. 15 af 22 fuglearter, som er knyttet til agerlandet, er gået tilbage. Kun syv arter er gået frem, skriver bladet Fugle & Natur, 6. februar 2018.

Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) punkttællinger i over 40 år har vist, at eksempelvis fire af fem viber, fem ud af seks agerhøns og mere end halvdelen af alle lærker på markerne er forsvundet.

Nu er det for første gang beregnet, hvor mange tabte fugle det bliver til.

Læs resten

Sløjt efterår for fugletrækket ved Falsterbo

Rødtoppet Fuglekonge bærer med rette sit navn. Arten er i fremgang ved Falsterbo Fuglestation. Foto: By Martin Vavřík – Eget arbejde, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=31811952.

Nok et efterår er afsluttet ved Falsterbo Fuglestation på sydspidsen af Skåne, hvor ornitologerne har gennemført den 38. sæson med standardiseret ringmærkning. Det blev en af ​​de fuglefattigste årstider med kun 7460 ringmærkede fugle (af 54 arter). Summen er kun lidt over halvdelen af ​​referenceværdien (gennemsnittet af fangsten i årene1980-2009), og det har været den tredje dårligste sæson i 38 år.

Løvsangeren er en af Skandinaviens mest almindelige sangfugle, men bestanden synes at være i voldsom tilbagegang, Foto: 250px-Flickr_-_Rainbirder.

Blandt trækfuglene til troperne var det kun gærdesanger, der nåede et antal over referenceværdien. I bunden finder vi havesanger, løvsanger og broget fluesnapper med 45, 28 og 27% af de respektive referenceværdier.

Læs resten

DK-bestand af havørne er gået tilbage

Havørnepar i reden. Foto: DOF ørne-TV.

For første gang siden 1996, da havørnen efter 100 års fravær genindvandrede i den danske natur, har bestanden været i tilbagegang. Fugleinfluenzaen, der blev konstateret for et år siden, har krævet et tocifret antal dødsfald blandt de danske havørne. Optimismen er dog intakt. Der er udsigt til nye frugtbare ørneår frem mod 2020, spår Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) ørneeksperter. Det skriver Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening, mandag 13. november 2017.

Ynglesæsonen 2017 har været en påmindelse om, at de danske ørnetræer ikke vokser ind i himlen, og for første gang i godt to årtier er der tilbagegang for Danmarks bestand af havørne.

Kun 62 par ynglende havørne har fået unger på vingerne i løbet af sommeren 2017, viser DOF’s foreløbige opgørelse fra Projekt Ørn. Til sammen fostrede disse par mindst 98 flyvedygtige unger.

Til sammenligning lød det nationale facit i 2016 på 83 ynglepar, der fik mindst 123 unger på vingerne.

Havørne-eksperten Kim Skelmose (tv.) står også for ringmærkning af ørneungerne. Foto: DOF.

– Fugleinfluenzaen, der forgangne vintersæson hærgede specielt den østlige del af Danmark, hvor størsteparten af de danske havørne yngler, har kostet mange ørneliv. Landet over er der fundet mindst 17 døde havørne i løbet af det seneste års tid, og i 12 af tilfældene har veterinærerne hos DTU/Veterinærinstituttet dokumenteret, at ørnene er døde på grund af fugleinfluenza, siger Kim Skelmose, der er leder af Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) Projekt Ørn.

Læs resten

Nej til jagt med rovfugle i Danmark

Frie vandrefalke i den grønlandske natur. Foto: Knud Falk.

I bladet Fugle og Natur nr. 3, august 2017 skriver Egon Østergaard, der er formand for Dansk ornitologisk Forening, denne leder om falkejagt. Med skribentens tilladelse bringes artiklen her.

Til efteråret vil miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen med støtte fra regeringspartierne og Dansk Folkeparti ændre Lov om jagt og vildtforvaltning, så det bliver lovligt at jage med rovfugle i Danmark. Læs resten

Ulovlig rovfuglefælde beslaglagt på sjællandsk gods: Sigtet erkender

Den ulovlige rovfuglefælde fundet på Svenstrup Gods. Foto: Knud Flensted/DOF.

Skytten på et Svenstrup Gods i Køge Kommune er sigtet for groft brud på jagt- og vildtforvaltningsloven ved at opsætte og bruge en ulovlig høgefælde med levende lokkefugle til at fange rovfugle i. Politiet har beslaglagt fælden og sigtet godsets skytte, som har erkendt. Det sker, efter et medlem af DOF fandt fælden med levende fugle i. Det skriver Dansk oritologisk Forening (DOF) i en pressemeddelelse 25.

En skytte på et Svenstrup Gods i Køge Kommune bliver nu fældet af den ulovlige rovfugle-fælde, som mandag er fundet og beslaglagt i en af godsets skove.

Det er ulovligt at bruge levende duer, som blev fundet i fælden. Foto: Knud Flensted/DOF.

Dansk Ornitologisk Forening blev inddraget i sagen søndag. efter at den lokale ornitolog, Henning Kaulberg, havde set fælden og talt med lokale medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening om fældens lovlighed. Fælden blev anmeldt til Midt- og Vestsjællands Politi søndag aften, og politiet var klar til at rykke ud mandag formiddag.

Biolog i DOF, Knud Flensted, tog mandag med politiet og Henning Kaulberg ud til fælden, som politiet straks beslaglagde og derefter sigtede skytten på godset. Skytten erkendte samtidig over for politiet, at han var ansvarlig for høgefælden, oplyser Knud Flensted, som er meget glad for, at politiet har taget sagen så alvorligt.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.