Fugleliv

For første gang i Danmark: Blyforgiftet kongeørn sat ud efter afgiftning

DOF kræver al blyholdig ammunition til jagt forbudt, efter denne kongeørn blev forgiftet af bly. Sandsynligvis har den ædt af et dyr skudt med ammunition med bly. Foto: Jan Skriver

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) kræver al blyholdig ammunition til jagt forbudt i naturen. Det sker efter at en kongeørn i en nordjysk skov er dokumenteret forgiftet af bly. Ørnen blev fundet hjælpeløs med en adfærd som en svært beruset. Et tysk laboratorium dokumenterede, at kongeørnen var blyforgiftet. Sandsynligvis har ørnen ædt rester af et dyr skudt med blyholdig riffelammunition. Ørnen kom i pleje og blev afgiftet. Nu er den på vingerne igen.

Det meddeler journalist Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening i en pressemeddelelse, den 27. september 2019.

Efter godt to måneders pleje og behandling har en kongeørn på ny fået luft under vingerne og styr på sine bevægelser som skovens mægtigste jæger bevæbnet med kløer.

Ørnen, en fire år gammel ringmærket hun, blev 16. juli fundet i et nordjysk skovområde, hvor den sad groggy og ude af stand til at holde balancen.

På Klarup Dyreklinik ved Aalborg blev kongeørnen røntgenfotograferet, og alle knogler viste sig at være intakte. Ej heller var der hagl i ørnen.

Med en mistanke om forgiftning blev en blodprøve derpå sendt til det tyske laboratorium Laboklin, der snart kunne meddele, at ørnen havde et forhøjet niveau af bly i kroppen.

Læs resten

Døde mejsers reder kan indeholde op til 36 forskellige sprøjtegifte, inklusiv DDT

I Bruxelles og Firenze var folk begyndt at udtrykke bekymring over det stigende antal fund af døde nyklækkede fugleunger (mejser) i deres reder.

De døde mejseunger var blot få dage gamle og havde aldrig været udenfor deres reder. Da 1101 reder var blevet analyseret, viste de fleste sig at indeholde DDT. Foto: SOS Mezen
Geert Gommers, Velt

Da disse bekymrede personer underrettede fuglebeskyttelsesforeningen Vogelbescherming Vlaanderen og den økologiske havearbejderforening Velt, satte de gang i en crowdfunding-finansieret undersøgelse. Over 1000 mennesker fremsendte døde mejser og deres reder, som blev analyseret, og en rapport kunne offentliggøres med chokerende resultater.

Læs resten

Kæledyr og kælderdyr

Der eksisterer en menneskeskabt og komplet uvidenskabelig hitliste for vilde dyrearter, som mange har tilbøjelighed til at anvende. Den baserer sig på projektioner, som psykologer nok ville kalde det.

Øverst på skalaen befinder sig de virkeligt ”søde dyr”, vel kun mulehår fra kategorien kæledyr. Her har vi f.eks. pandaen, den sortbrogede sindige bambusædende teddybamse, med de sørgmodige øjenomgivelser, som man får ubændigt lyst til at give en krammer. Eller den Svendborg-relevante hasselmus med de store, sortplirrende bambiøjne, som ikke gør en kat fortræd og i øvrigt sover syv måneder i træk, sammenrullet i sin lille, lune rede – syvsover som den er, snarere end mus.

Andre skabninger henvises derimod til bunden af skalaen. F.eks. vortesvinet, hyænen, rotten, skorpionen og krokodillen. De er enten skadevoldende, farlige, har udseendet imod sig – eller det hele på en gang. Blandt fuglene forekommer skarven at være med i dette tvivlsomme bundskrap af arter, som man snarere kunne kalde ”kælderdyr”.

Læs resten

Stadig nedgang i antallet af skarver i Danmark

Den danske ynglebestand af skarv blev i 2019 opgjort til 30.469 par. Dette svarer til en tilbagegang på 3,9 procent i forhold til året før og en samlet tilbagegang på 8,2 procent over de seneste to år. Det fremgår af den årlige skarvrapport fra DCE ved Aarhus Universitet.

Flere skarver i Vestjylland

Bestanden har dog været forholdsvis stabil siden 2014. I denne periode har der været mellem 30.400 og 33.200 par i Danmark, og de årlige udsving i bestanden har været på under 5 procent. Størrelsen af skarvbestanden har de seneste år svaret til ca. 80 procent af det antal, der ynglede i landet, da bestanden kulminerede i årene omkring 2000.

Den største regionale ændring i skarvbestanden i 2019 var i Vestjylland med en fremgang på 20 procent. I de fleste andre regioner var der tilbagegang, størst i Limfjorden (18 procent), Lillebælt/Sydfyn (13 procent) og Nordsjælland (10 procent).

Færre kolonier

Læs resten

Fiskeørn sætter rekorder: seks ynglepar for første gang og med 10 unger

VIDEO: Fiskeørn lander i rede i Gribskov
Videoen er fra 2016, hvor reden i Gribskov i Nordsjælland gav to unger. i 2019 kom hele tre unger på vingerne. Optagelser: Uffe Rasmussen

Det er rekordernes år for den smukke fiskeørn i Danmark. For første gang i 40 år har vi seks ynglepar. Det er også første gang, der er kommet hele 10 unger på vingerne. Det er nyt, at der med sikkerhed er konstateret ynglende fiskeørne i Nationalpark Thy. Og endelig har et par fået sjældne trillinger.

Det viser en opgørelse fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF), skriver Jan Skriver for DOF den 5. september 2019.

Efter flere årtier med uregelmæssige yngleforekomster ser det ud til, at fiskeørnen i Danmark har etableret sig med godt en håndfuld beboede reder, alle i rolige skovområder væk fra alfarvej.

Leif Novrup er eksperten, der samler al viden om de danske fiskeørne.

”Det er nyt, at fiskeørnen med sikkerhed har ynglet i Thy. Efter flere års mistanke om ynglende fiskeørne i området fandt ornitologen Jens Jørgen Andersen i år ørnenes rede i nationalparken, og der kom to unger ud af familielivet. Det er karakteristisk for de danske fiskeørne, at de alle har rede i meget uforstyrrede skovområder. Jeg plejer at sige, at der ingen mobiltelefondækning er i de områder, hvor fiskeørnen har sin rede, så langt er vi ude i naturen. Ørnene er meget sarte overfor forstyrrelser i deres yngletid”, siger ornitologen Leif Novrup, der på vegne af Dansk Ornitologisk Forening (DOF) samler alle tilgængelige data om landets fiskeørne.

66 danske fiskeørne på 15 år

Læs resten

Havfugle med 25 stykker plastik i maven

Endnu en død mallemuk. Dødsårsagen kan meget vel være plastic i maven. Mallemukken sluger de mange små stykker plastik i bølgerne, fordi de tror, det er føde. Foto: J.A. van Franeker

Danske fuglevenner opfordres nu til at lede efter døde mallemukker på strandene. De døde havfugle har i gennemsnit 25 små stykker plastik i maven, skriver bladet Fugle & Natur i en pressemeddelelse 23. august 2019.

Den ligger halvt blæst ned i sandet og ligner en måge. Men den afsløres af det karakteristiske næb med krum spids og rørformede næsebor. Endnu en mallemuk er død ved de danske kyster.

”Årsagen kan meget vel være plastikforurening. Vores undersøgelser viser, at over 90 procent af de døde mallemukker, vi har fundet på strandene omkring Skagen, har plastik i maverne,” fortæller feltornitologen John Pedersen fra Skagen, der er med i et internationalt hold af frivillige fuglevenner og forskere, som undersøger problemet i flere lande omkring Nordsøen.

Dr. J. A. van Franeker med en mallemuk. Foto: WUR

”I gennemsnit har de undersøgte mallemukker haft 25 stykker små plastik i maverne. Forestil dig, hvordan du ville have det, hvis du gik rundt med sådan en plastik-madkasse i maven,” siger John Pedersen til Fugle & Natur.

Læs resten

Danmark huser nu vandrefalke på 21 lokaliteter

Ung vandrefalk på udkik efter en hjemstavn? Foto: Jan Skriver/DOF

Denne sommer er 33 vandrefalkeunger fløjet fra rederne i den danske ynglebestand, der tilsyneladende har fundet et niveau på rundt regnet en snes ynglepar.

Landet over er der i år 21 lokaliteter, hvor vandrefalkepar holder fast til. Tretten af parrene har ynglet, og facit siger 33 flyvefærdige unger.

Det skriver Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening den 6. august 2019.

Danmarks ynglebestand af vandrefalk har i disse år fundet et niveau omkring en snes par, efter at et enkelt par for 17 år siden slog sig ned for at yngle i den danske natur efter knap 30 års fravær.

Læs resten

Jagten i Danmark er bæredygtig og bidrager til verdensmålene

Svaret fra Danmarks Jægerforbunds jagtfaglige chef, Niels Søndergaard, på Søren Wium-Andersens debatindlæg i Frederiksborg Amts Avis d. 4. juli 2019 er klart: Jagten i Danmark er bæredygtig og bidrager til verdensmålene. Offentliggjort den 10. juli 2019 og gengives her med forfatterens tilladelse. Tekst og fotos: Niels Søndergaard

Det er lodret forkert, når Søren Wium-Andersen fremfører, at jagt på rødlistede arter som taffeland, fløjlsand og havlit i Danmark er problematisk, og at jagt ikke bidrager til verdensmålene.

Niels Søndergaard

Søren Wium-Andersen har naturligvis ret i, at der i dag drives jagt på rødlistede arter i Danmark. Men han har ikke ret i, at jagt på rødlistede arter skal stoppes, for at Danmark kan leve op til FN’s Verdensmål.

Så længe det sikres, at jagten er bæredygtig, kan jagt på arter i tilbagegang tværtimod sikre, at arternes trivsel konstant holdes i fokus. Det gælder blandt andet sikring og udbygning af levesteder.

Vildtforvaltningsrådet anerkender generelt, at jagttid på arter, hvis levesteder er under pres, kan medvirke til, at arterne får den nødvendige bevågenhed, så der sker forbedringer af deres levesteder. Dermed sikres der mulighed for bestandsfremgang.

Læs resten

Skytte fik 5.000 kroner i bøde for ulovlig rovfuglefælde med levende lokkeduer

faelde nyhed KNF
Foto af den ulovlige fælde: Knud Flensted/DOF

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) er skuffet over en efter foreningens opfattelse alt for mild straf til en skytte, der ville fange duehøge på et sjællandsk gods, der opdrætter fasaner. Skytten fik en beskeden bøde, men han fik lov til at beholde sit jagttegn

Det skriver Jan Skriver i en pressemeddelelse fra foreningen, den 21. juni 2019.

Egon Østergaard, DOF

”Det er skuffende og beskæmmende, at vi i Danmark ikke straffer faunakriminalitet strengere, end tilfældet tilsyneladende er. Det sender et forkert signal, at brug af illegale fælder til fangst af fredede rovfugle ikke bliver takseret ret meget højere end en fartbøde. I andre EU-lande er straffen for eksempelvis rovfuglefangst og illegal jagt væsentligt højere, end den er i Danmark.”

Sådan siger Egon Østergaard, der er formand for Dansk Ornitologisk Forening (DOF) på baggrund af en dom, der onsdag blev afsagt af Retten i Roskilde.

Læs resten

Måske vil viberne komme igen

Den sidste vibe over Hotel BellaSky på Amager – eller den første vibe på vej tilbage? Foto: Nikolaj Noel Christensen.

De voksne taler om klimaforandringer. De unge taler om katastrofe.

Forstander Bjørn Bredal fra Johan Borups Højskole skriver den 7. juni 2019 i Politiken:

Optimisme: Valgdagen vibrerede i den tidligste morgen til technomusik og tusind unge dansere her på vores højskole i forgårs. Rise and shine, morgenrave, kaffe, borgerbasse og sang.

Mere optimisme: en hel uges politisk morgensang med partierne i Politikens telt foran Christiansborg. Højt humør, og de to største partier har åbenbart vælger- og velfærdsgaver parat i multimilliardklassen. Her går det godt.

Danske viber har ingen medvind, så dette billede må stamme fra udlandet. Foto: Ole Friis Larsen.

Pessimisme? Jo, klimaforandringer. Et rigtigt voksenord. De unge taler ikke om forandringer, de taler om katastrofe. Kloden kvæles, arter uddør. Spørger man unge mennesker i dag, om de regner med at leve længe, blive gamle og dø en naturlig død, svarer rigtig mange: måske.

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.