Fugleliv

Gør en forskel! Hjælp stæren!

Sort sol er et naturfænomen, der kan ses forår og efterår, når stære på træk samles i store flokke for overnatning, f.eks. i Tøndermarsken i det sydvestlige Danmark. Lige før stærene sætter sig for natten, danner de store flokke mønstre, der næsten formørker solen, heraf navnet sort sol.

Halvdelen af alle stære er forsvundet på bare 45 år

Det er en rigtig god tid at opsætte redekasser til stæren og alle de andre ynglefugle, vi har fornøjelsen af i Danmark, selvom man måske tænker, at der er langt til foråret. Men allerede nu kan du med stor fordel opsætte redekasser. Ikke alene afklimatiserer du kassen, du sikrer også, at fuglene føler sig trygge i et uforstyrret område, når først kasserne bliver nødvendige.

Det skriver Naturbutikken.dk i sit nyhedsbrev den 22. januar 2020.

Stæren er stadig udbredt over det meste af landet, men fødemangel tvinger tilsyneladende bestanden i knæ. Sætter man kasser op, kan det bidrage til mere yngel. Foto: Jens Chr. Schou

I Naturbutikken har de redekasser til enhver pengepung lavet efter forskrifter fra Dansk Ornitologisk Forening. Butikken anbefaler til enhver tid, at man også tænker på bl.a. holdbarheden (og dermed træsorten) men også, hvorvidt træet er FSC godkendt. Redekasserne af douglasgran nyder godt af denne godkendelse. Stærekassen er udført i dansk douglasgran og er derfor både solid og vejrresistent.

Landbruget har halveret bestanden

Læs resten

Naturstyrelsen snorksover: Bestanden af mårhunde er ved at løbe løbsk i Danmarks bedste fugleområder

Der er akut brug for en national strategi med klare mål for bekæmpelsen af den invasive mårhund i den danske natur. Naturstyrelsen bør oprette et korps af professionelle mårhundejægere, der fra 2020 skal have til opgave helt at udrydde mårhunden i alle fuglebeskyttelsesområder i Jylland og på Fyn, mener Dansk Ornitologisk Forening (DOF) i en pressemeddelelse 30. december 2019.

Marhund omgivet af rodben viber og staere

Ynglefugle som vibe, rødben og stær har det svært i forvejen og har nu fået en ny fjende med den uindbudte mårhund, der breder sig i Danmark. Foto: Jan Skriver

Danmarks bedste fugleområder er truet af en eksplosiv stigning i antallet af mårhunde. Særligt jyske fuglebeskyttelsesområder er i farezonen, og hvis væksten i bestanden af mårhunde fortsætter som hidtil, vil der om få år leve rundt regnet 30.000 mårhunde i Danmark.

Også Fyn risikerer at få en vildt voksende bestand af mårhunde, hvis ikke der sættes målrettet og ambitiøst ind med en bekæmpelse af det invasive rovdyr, der stammer fra Sydøstasien.

Frivillig indsats er ikke nok

Læs resten

Til kamp mod dispensation til franske jægeres jagt på Hortulaner

Stegt hortulan bliver spist under en serviet til at skjule den illegale spise. Foto: 11. Juni 2014, Marianne Casamance/Wikipedia

Franske jægere har med støtte fra førende kokke i Michelin-stjernede restauranter bedt om dispensation fra EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv til hvert år at fange og dræbe 30.000 Hortulaner (Emberiza hortulana) under efterårstrækket gennem regionen Les Landes i Sydvestfrankrig. Jægerne henviser til, at den samlede europæiske bestand anslås til 4,75 millioner ynglepar, og at jagten på de 30.000 fugle derfor vil udgøre mindre end en procent af den naturlige årlige dødelighed, som er maksimum for dispensationer fra fuglebeskyttelsesdirektivet.

Det skriver Ole Friis Larsen, der er medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Ornitologisk Forening.

Journalist Ole Friis Larsen. Foto: DOF

Sådan en dispensation er der imidlertid ikke grundlag for, skriver en række europæiske forskere, som den franske regering har bedt om at undersøge sagen. Forskernes resultater af fem års undersøgelser er offentliggjort i det videnskabelige nettidsskrift Science Advances 22. maj 2019. Ifølge forskerne består bestanden, som trækker gennem Frankrig, af 300.000 Hortulaner, som lever delvis isoleret fra den øvrige bestand og derfor er under hårdt pres af den ulovlige jagt, der foregår i Frankrig med et udbytte på op mod 30.000 Hortulaner om året.

Traditionel lækkerbidsken

Læs resten

Årets svanesang klinger nu

Flyvende sangsvaner. Maleri: Ian Heilmann

Nu er sangsvanerne ankommet til den danske vinter. De er budbringere fra navnløse, blanke og sortvandede søer, utalligt strøet ud i de endeløse vidder af mos- og lavbegroet nåle- og birkeskov fra Nordskandinavien og videre østpå.

I vildmarkens korte, lyse og myggebefængte sommer har de langhalsede og gulnæbbede svaner ruget deres kuld ud, milevidt fra al menneskelig aktivitet. Det er ynglepladser så grundigt forskellige fra de mere hyggelige danske søer, moser, damme og voldgrave, som knopsvanen, den velkendte og folkekære H.C. Andersen-fugl, bebor.

Ian Heilmann

Men nu er sangsvanerne trukket over store afstande til vesteuropæiske breddegrader med isfrit saltvand, bl.a. det sydfynske øhav. Som en giraf rækker sin lange hals op efter højtsiddende blade og kviste på savannens træer, strækker de svømmende svaner deres lange halse ned efter bundvegetation på svanehalsafmålte vanddybder. Eller også flyver sangsvanerne ind på marker, hvor der er dækket op med vinterafgrøder. Det er efterhånden sjældent, at snedække er en forhindring.

Skårupsunds friske vande er vinterkvarter for mange sangsvaner. Det er et privilegium for thurinere og andre at kunne høre svanernes råb til hinanden i stille vinteraftner. Det lyder, som blev der blæst i fjerne lurer, en vildmarkskoncert ikke ulig traners trompeteren. Og eventyret fortsætter: Gennem det sidste halve århundrede har sangsvaner overvundet noget af deres skyhed over for mennesker – der yngler nu sangsvaner så langt sydpå som Skåne – og et og andet par ved nordvestjyske søer.

Sangsvaner. Foto: Wikipedia

Sangsvanerne er med til at fortælle en af tidens gode naturhistorier: føler fugle sig trygge i menneskets naboskab, så trives de. Altså lige under forudsætning af, af der også er noget at spise. Tilstedeværelsen af havørn, kongeørn, trane, rød glente og andre store ikoniske arter i den danske natur bidrager også til fortællingen. Desværre er der fortsat langt flere livsformer, hvis levesteder og fødegrundlag svinder ind som følge af naboskabet med mennesket. En af tidens altoverskyggende opgaver er finde vej til en levevis, som kan vende denne udvikling. Kultur og natur burde ikke være hinandens modsætninger.

Læs resten

Danmarks smukke, lyssky ugle har kurs mod ny fremgang

sl2
Boliger og lækre mus nok hjælper den smukke slørugle, som klarer sig bedre især i Jylland og på Fyn. Foto: Klaus Dichmann

Med udsigt til en mild vinter tegner den nære fremtid lysegrøn og lovende for sløruglen, der er sart over for langvarige vintre med sne og is, der lægger låg over de natlige jægeres spisekammer af mus. Det skriver Jan Skriver den 4. december 2019 for Dansk Ornitologisk Forening.


I løbet af vinteren 2009/2010 faldt den danske ynglebestand af slørugler fra cirka 500 par til blot omkring 50 kendte ynglepar. Det var en vinter med langvarigt snedække og hård frost.

Siden den voldsomme tilbagegang er det trods et par milde vintre gået trægt med ny fremgang for den danske ynglebestand af slørugler, men nu har den gyldne ugle tilsyneladende fået medvind igen.

I år er der skønsmæssigt mindst 200 par ynglende slørugler i Danmark, vurderer Klaus Dichmann, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) ekspert i ugler.

Og med udsigt til fravær af lange perioder med sne og frost tegner overlevelsen lovende.

Ugleeksperten Klaus Dichmann med en slørugle til ringmærkning. Foto: DOF

Fire-fem unger pr. familie

Læs resten

Mountainbikere skal ud af fredet natur: Fugle får fred for cykler i fredet bakkeland

Gronspaette20150607SydostjyllandTorbenAndersen1
Den smukke grønspætte har det svært i den danske natur. Men ny kendelse fra Fredningsnævnet giver den bedre beskyttelse mod forstyrrelse fra cykling i naturområder syd for Aalborg. Foto: Torben Andersen/DOF 

Det skal være slut med fræsende cykelhjul og forstyrrende tohjulede ryttere døgnet og året rundt i det naturskønne og fuglerige terræn omkring Poulstrup Sø og Lundby Bakker i Himmerland syd for Aalborg. Fredningsnævnet har pålagt Aalborg Kommune af afvikle to mountainbikeruter, som kommunen selv har anlagt i de to fredede områder. Ruten både skæmmer og skræmmer. Det skriver Jan Skriver for Dank Ornitologisk Forening den 26. november 2019.

Sortspætten, grønspætten og vendehalsen får nu sammen med ravnen og flere arter af sky, sårbare rovfugle bedre muligheder for at søge føde og yngle i de fredede områder Lundby Bakker, Poulstrup Sø og Dall Hede syd for Aalborg.

I flere år har mange af disse fugle lidt under massive forstyrrelser af mountainbikeryttere, som med Aalborg Kommunes velsignelse har benyttet kilometerlange MTB-cykelruter anlagt af kommunen i de ellers fredede bakkelandskaber med hede og skov.

Den røde glente nyder også godt af ro og uforstyrrethed i de fredede områder i Nordjylland. Foto: Claus Jannic Labuz

Det skal nu være slut. Sagen er nemlig den, at Fredningsnævnet for Nordjylland, sydøstlige del, har pålagt Aalborg Kommune snarest at afvikle cykelruterne, der i flere år har været en torn i øjet på mange mennesker med fugle- og naturinteresse.

Læs resten

Havørnen sætter rekord: Danmark har nu fostret flere end 1000 havørneunger på to årtier

Et af de mange havørnepar. Foto: DOF

Yngleåret 2019 har budt på 85 danske ynglepar af havørne. Knap 80 af disse par har haft ynglesucces og tilsammen fået 130 unger ud at flyve. Det er det højeste antal udfløjne unger i løbet af én ynglesæson, oplyser Projekt Ørn i Dansk Ornitologisk Forening.

Det skriver Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening den 20. november 2019.

Et rekordstort antal på rundt regnet 130 havørneunger er kommet på vingerne fra de knap 80 reder, hvor de voksne ørne har haft succes i denne ynglesæson. Dermed har Projekt Ørn i Dansk Ornitologisk Forening (DOF) registreret mindst 1.069 udfløjne havørneunger i den danske natur siden 1996, da havørnen efter 100 års fravær igen blev dansk ynglefugl.

Se den magiske film om Nordens største rovfugl. Tryk her.

”2019 blev året, da vi nåede forbi et magisk tal på 1.000 indfødte havørneunger i den danske natur. Ynglesuccesen har været god i år, om end enkelte af parrene er mislykkedes med ynglen, selv om ørnene blev observeret på ynglelokaliteterne i det tidlige forår,” siger Kim Skelmose, der er leder af Projekt Ørn i Dansk Ornitologisk Forening (DOF), som hvert år udarbejder en status over ørnebestanden.

På mange måder har virkeligheden omkring havørnen overhalet fantasien og drømmen. Da Projekt Ørn blev etableret af Dansk Ornitologisk Forening i 1992, lød det ambitiøse mål, at Danmark i 2040 skulle have 75 par havørne.

Havørnespecialisten Kim Skelmose i aktion – en ung havørn skal have ring på. Det er Kim Skelmose til venstre og ørnen til højre. Foto: DOF

Danmark er designet til havørne

”Siden havørnen for 23 år siden på ny flyttede ind i den danske natur som ynglefugl, har vi registreret over 140 forskellige redeområder. Med sin kystlinje på 7.300 kilometer og sine mange fuglerige fjorde, søer og vige er Danmark et ideelt landskab for havørnen, der primært lever af vandfugle og fisk. Vi kan se, at ørnene fra år til år fortsat etablerer sig nye steder. På den baggrund tror vi, at en bestand på 150-160 ynglepar er realistisk i løbet af nogle årtier,” siger Kim Skelmose.

Havørnen har etableret sig i Danmark i en stigningstakt, som er langt hurtigere, end de fleste ornitologer havde forestillet sig for få årtier siden.

Respekt om store vingefang

Ikke kun har mange redemuligheder og et stort udbud af føde givet havørnen medvind. Det spiller også positivt ind for stigningen i bestanden, at rovfuglene er kommet til ære og værdighed, så der er opstået en stor folkelig opbakning til at beskytte ørnene.

”Selv om der fortsat er eksempler på illegal jagt og bevidste forgiftninger af ørne, så nyder de store rovfugle en meget stor bevågenhed i befolkningen. For eksempel bliver det med det samme opdaget, hvis der sker noget uregelmæssigt eller mistænkeligt i et ørneterritorium,” siger lederen af DOF’s Projekt Ørn.

Giftdræbt dansk havørn. Foto: DOF

Tillid giver større spillerum

Havørnene har også gjort det lettere for sig selv at yngle i et tæt befolket land som Danmark. Mange af ørnene er nemlig år for år blevet mere og mere tillidsfulde. Det har bogstaveligt talt givet de store rovfugle større spillerum og flere jagtmarker i landskabet.

”Populært sagt kan man sige, at havørnen har knækket koden for at leve i Danmark side om side med mennesket. I disse år ser vi bynære havørne, for eksempel ved Egå Engsø i udkanten af Aarhus. Her jager havørnene dagligt, selv om publikum er helt tæt på. Ørnene har vænnet sig til, at mennesker er gode nok. Hvis man opfører sig ordentligt overfor ørne, kan de næsten lære en at kende, og så får man storslåede oplevelser med dem,” siger Kim Skelmose.

Med tiden bliver ørnene mindre sky, fordi de ikke forfølges. Foto: DOF

Havørne koloniserer hovedlandet

Sydøstdanmark i almindelighed og Lolland, Falster, Sydfyn og Sydøstjylland i særdeleshed hører fortsat til havørnens danske kerneområder, men rovfuglene fordeler sig mere og mere i hele landet.

Generelt er havørnens indvandring mod nord op gennem Jylland dog gået mere trægt, end det var forudset, da arten vendte tilbage til Danmark.

De seneste tendenser tyder på, at koloniseringen af hovedlandet nok skal komme og bevæge sig mod vest og nord. De senere år har også Vadehavet fået sine ynglepar.

”Vi kan se, at havørnen via Østjylland bevæger sig ind i det midtjyske landskab omkring Langå og Viborg, hvis store søer tiltrækker rovfuglene. Også Randers Fjord og Mariager Fjord vil kunne huse ynglende havørne. Der er næppe heller tvivl om, at De vestjyske Fjorde, Thy og Limfjordslandet med Vejlerne som et kerneområde, vil kunne få flere ynglepar af havørn,” siger Kim Skelmose.

Dansk Ornitologisk Forenings Projekt Ørn har registreret, at faste territorier, hvor de gamle ørne kender hver en afkrog af landskabet og alle mulighederne for at finde føde, er afgørende faktorer i relation til en stor ynglesucces.

Når et territorium har været besat i en halv snes år, kan ørneparret få op imod to unger ud at flyve pr. ynglesæson. Og i særlige tilfælde hele tre unger.

Yderligere oplysninger:

Kim Skelmose, leder af DOF’s Projekt Ørn.

Tlf. 27 73 40 70. Email: projektoern@dof.dk

Naturbeskyttelse er et ‘både og’ – ikke ‘enten eller’

Der er brug for mere plads til vild natur i Danmark i særlige naturzoner. Men hvis man satser ensidigt på naturzoner og rewilding, så vil det gå ud over både sjældne og almindelige fuglearter og forringe de nære naturoplevelser for danskerne, skriver bladet Fugle & Natur i en pressemeddelelse den 15. november 2019.

Brushanen er en af flere truede engfugle, som vil blive ladt i stikken, hvis der i fremtiden skal være ekstensiv helårsgræsning i dens yngleområder. Foto: Peter Vadum

Den aktuelle danske debat om natur og biodiversitet kan godt efterlade det indtryk, at naturbeskyttelse er et ”enten eller.”

Tilhængere af vild natur og rewilding af naturen argumenterer for, at man bedst beskytter natur og biodiversitet ved at reservere særlige zoner til naturen. På engelsk bruges udtrykket ”land sparing” (reservation af udvalgte arealer til natur) om dette.

Henrik Wejdling, DOF

Ud fra denne tanke kan det ligefrem være en fordel med så intensiv en produktion som muligt i landbruget og skovbruget, fordi der så potentielt bliver mere plads til naturzonerne.

Overfor dette står begrebet ”land sharing” (at der tages hensyn til natur og biodiversitet på produktionsarealerne), så der gennem regulering skaffes plads til flest mulige arter i hele landskabet. Det kan i praksis betyde begrænsninger i den intensive produktion i landbrug og skovbrug.

”Fugle- og naturbeskyttelse i Danmark bør være et ’både og’. Tilhængerne af en ren satsning på ’sparing’ og rewilding inddrager ikke på tilstrækkelig vis en række negative konsekvenser for dansk natur, danske fuglearter og danskernes naturoplevelser,” siger Henrik Wejdling, næstformand i DOF.

Læs resten

Vil den nye regering også svigte FNs Verdensmål?

Vil statsminister Mette Frederiksen levere på Verdensmålene, hvor den forrige regering svigtede?

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Statsminister Mette Frederiksen kaldte naturkrisen alvorlig, da hun indledte naturmødet på Marien­borg den 4. november. Hermed kickstartede regeringens natur- og biodiversitetspakke, der først vil blive forhandlet endelig på plads om et års tid. Uden en særlig indsats betyder det, at den nuværende regering – som den tidligere – ikke vil kunne nå at leve op til FNs Verdensmål 15.5, som forpligter regeringen til at beskyt dette de tre globalt truede fugle havlit, fløjlsand og taffeland inden 2020.

Biolog Søren Wium-Andersen

Jagttiderne på disse arter fastsættes af miljøministeren efter en indstilling fra Vildtforvaltnings­rådet på baggrund af faglige vurderinger fra Århus Universitet om jagtens bæredygtighed.

Og det er netop sagens kerne.

Læs resten

For første gang i Danmark: Blyforgiftet kongeørn sat ud efter afgiftning

DOF kræver al blyholdig ammunition til jagt forbudt, efter denne kongeørn blev forgiftet af bly. Sandsynligvis har den ædt af et dyr skudt med ammunition med bly. Foto: Jan Skriver

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) kræver al blyholdig ammunition til jagt forbudt i naturen. Det sker efter at en kongeørn i en nordjysk skov er dokumenteret forgiftet af bly. Ørnen blev fundet hjælpeløs med en adfærd som en svært beruset. Et tysk laboratorium dokumenterede, at kongeørnen var blyforgiftet. Sandsynligvis har ørnen ædt rester af et dyr skudt med blyholdig riffelammunition. Ørnen kom i pleje og blev afgiftet. Nu er den på vingerne igen.

Det meddeler journalist Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening i en pressemeddelelse, den 27. september 2019.

Efter godt to måneders pleje og behandling har en kongeørn på ny fået luft under vingerne og styr på sine bevægelser som skovens mægtigste jæger bevæbnet med kløer.

Ørnen, en fire år gammel ringmærket hun, blev 16. juli fundet i et nordjysk skovområde, hvor den sad groggy og ude af stand til at holde balancen.

På Klarup Dyreklinik ved Aalborg blev kongeørnen røntgenfotograferet, og alle knogler viste sig at være intakte. Ej heller var der hagl i ørnen.

Med en mistanke om forgiftning blev en blodprøve derpå sendt til det tyske laboratorium Laboklin, der snart kunne meddele, at ørnen havde et forhøjet niveau af bly i kroppen.

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.