Fugleliv

Jagten i Danmark er bæredygtig og bidrager til verdensmålene

Svaret fra Danmarks Jægerforbunds jagtfaglige chef, Niels Søndergaard, på Søren Wium-Andersens debatindlæg i Frederiksborg Amts Avis d. 4. juli 2019 er klart: Jagten i Danmark er bæredygtig og bidrager til verdensmålene. Offentliggjort den 10. juli 2019 og gengives her med forfatterens tilladelse. Tekst og fotos: Niels Søndergaard

Det er lodret forkert, når Søren Wium-Andersen fremfører, at jagt på rødlistede arter som taffeland, fløjlsand og havlit i Danmark er problematisk, og at jagt ikke bidrager til verdensmålene.

Niels Søndergaard

Søren Wium-Andersen har naturligvis ret i, at der i dag drives jagt på rødlistede arter i Danmark. Men han har ikke ret i, at jagt på rødlistede arter skal stoppes, for at Danmark kan leve op til FN’s Verdensmål.

Så længe det sikres, at jagten er bæredygtig, kan jagt på arter i tilbagegang tværtimod sikre, at arternes trivsel konstant holdes i fokus. Det gælder blandt andet sikring og udbygning af levesteder.

Vildtforvaltningsrådet anerkender generelt, at jagttid på arter, hvis levesteder er under pres, kan medvirke til, at arterne får den nødvendige bevågenhed, så der sker forbedringer af deres levesteder. Dermed sikres der mulighed for bestandsfremgang.

Læs resten

Skytte fik 5.000 kroner i bøde for ulovlig rovfuglefælde med levende lokkeduer

faelde nyhed KNF
Foto af den ulovlige fælde: Knud Flensted/DOF

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) er skuffet over en efter foreningens opfattelse alt for mild straf til en skytte, der ville fange duehøge på et sjællandsk gods, der opdrætter fasaner. Skytten fik en beskeden bøde, men han fik lov til at beholde sit jagttegn

Det skriver Jan Skriver i en pressemeddelelse fra foreningen, den 21. juni 2019.

Egon Østergaard, DOF

”Det er skuffende og beskæmmende, at vi i Danmark ikke straffer faunakriminalitet strengere, end tilfældet tilsyneladende er. Det sender et forkert signal, at brug af illegale fælder til fangst af fredede rovfugle ikke bliver takseret ret meget højere end en fartbøde. I andre EU-lande er straffen for eksempelvis rovfuglefangst og illegal jagt væsentligt højere, end den er i Danmark.”

Sådan siger Egon Østergaard, der er formand for Dansk Ornitologisk Forening (DOF) på baggrund af en dom, der onsdag blev afsagt af Retten i Roskilde.

Læs resten

Måske vil viberne komme igen

Den sidste vibe over Hotel BellaSky på Amager – eller den første vibe på vej tilbage? Foto: Nikolaj Noel Christensen.

De voksne taler om klimaforandringer. De unge taler om katastrofe.

Forstander Bjørn Bredal fra Johan Borups Højskole skriver den 7. juni 2019 i Politiken:

Optimisme: Valgdagen vibrerede i den tidligste morgen til technomusik og tusind unge dansere her på vores højskole i forgårs. Rise and shine, morgenrave, kaffe, borgerbasse og sang.

Mere optimisme: en hel uges politisk morgensang med partierne i Politikens telt foran Christiansborg. Højt humør, og de to største partier har åbenbart vælger- og velfærdsgaver parat i multimilliardklassen. Her går det godt.

Danske viber har ingen medvind, så dette billede må stamme fra udlandet. Foto: Ole Friis Larsen.

Pessimisme? Jo, klimaforandringer. Et rigtigt voksenord. De unge taler ikke om forandringer, de taler om katastrofe. Kloden kvæles, arter uddør. Spørger man unge mennesker i dag, om de regner med at leve længe, blive gamle og dø en naturlig død, svarer rigtig mange: måske.

Læs resten

Miljøministeren siger nej til at fremme biodiversiteten


Havlitten er en af de arter. miljøministeren ikke vil yde beskyttelse.

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Jordens biodiversitet er truet, viste rapporten fra IPBES først i maj. I en spritny meddelelse fra FN kan man læse, at vi er langt fra at nå nogle af de vigtigste af FNs Verdensmål for klima og biodiversitet.

Det er ikke sært, at det går sådan, for også vores regering er med til at forringe biodiversiteten. For vi har en miljøminister, der aktivt har undladt at beskytte biodiversiteten her eksemplificeret ved, at truede arter ikke beskyttes mod jagt og jagtlige forstyrrelser i de områder, som de overvintrer i. Store fuglebeskyttelsesområder i de danske farvande er reelt kun skraveringer på et Danmarkskort uden reel betydning for fuglene. Det er en farce, at de regnes med til landets beskyttede områder, da de hverken yder fuglene beskyttelse mod jagt, jagtlige forstyrrelser eller fiskeri.

Taffelanden blæser miljøministeren også på.

Der er tre globalt truede arter, der anvender disse fuglebeskyttelsesområder nemlig havlit, fløjsand og taffeland samt den på det europæiske niveau truede ederfugl. Disse arter er omfattet af Bonn-konventionen, som Danmark ratificerede i 1982. Konventionen har bl.a. til formål at beskytte trækkende arter, som er i fare for udryddelse i deres udbredelsesområde. I 2016 og 2018 erklærede Bonn konventionen, at dette er tilfældet for de tre globalt arter.

Læs resten

Så hårdt har landbruget ramt naturen i Europa

Over hele Europa forsvinder naturen fra landdistrikterne på grund af de industrielle dyrkningsmetoder og brugen af sprøjtemidler. Nation efter nation udsender nødråb om denne naturkatastrofe, der lægger kæmpemæssige landområder øde.

Her er det Frankrig, der opgør sine tab, men Danmark er ingen undtagelse. Vi dyrker 62 % af landets areal, og de 52 % er underkastet de hårde, industrielle metoder. Også her rasler bestandene ned i antal, hvorimod det går væsentligt bedre på de 10 %, der dyrkes med økologiske metoder.

Alligevel koncentrerer mange velmenende NGO’er og visse grupperinger af forskere deres indsats om at skabe af flere naturreservater som grønne øer i det store hav af ørkenlignende dyrkningsområder. Er det en klog strategi? Redder det biodiversiteten, når så mange arter er i frit fald, at nogle få sjældnere arter får en smule mere plads?

Elsket havørn skånselsløst nedskudt med haglgevær

Du kan se aktuelt Havørne TV her fra reden ved Saksfjed. Sidste nyt er, at den dræbte hun allerede er erstattet af en ny mage, så der er chancer for unger i reden igen i år.

Af Ole Friis Larsen, Dansk Ornitologisk Forening

Hunnen i parret fra DOF BirdLife Danmarks havørne-tv ser ifølge myndighedernes undersøgelser ud til at være blevet dræbt af skud fra et haglgevær. Der er fundet to hagl i den døde havørn. Et af dem er fundet i den ene lunge, hvor der var friske blødninger. Også i bughulen er der fundet friske blødninger efter de oplysninger, som DOF BirdLife Danmark har fået. Drabet er meldt til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Det skriver Dansk Ornitologisk Forening i en pressemeddelelse 6. marts 2019.

Den dræbte ørn var gennem seks år hunnen i tv-stjerneparret på DOF BirdLife Danmarks webkamera med liveudsendelser fra en ørnerede i Fugleværnsfondens reservat ved Saksfjed-Hyllekrog på Sydlolland. Livet på reden er en af DOF BirdLife Danmarks mest populære aktiviteter overhovedet. Flere hundrede tusinde mennesker har gennem årene kigget på havørne-tv for at følge direkte med i redebyggeri, parring, æglægning, opfostring og udflyvning af ørneunger.

Læs resten

Stop jagten på truede dykænder i fuglebeskyttelsesområderne

På EU niveau er ederfuglen truet. Men hannerne må alligevel jages i mange af de udlagte fuglebeskyttelsesområder. Foto af Palle Sørensen.

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Biolog Søren Wium-Andersen.

Regeringen har erklæret, at den vil støtte FNs 17 Verdensmål. I følge det 15tende mål skal tabet af biodiversitet standses allerede i 2020 på de globalt truede arter, der er opført på en særlig rødliste. På denne liste står der tre danske arter af ænder, nemlig havlit, fløjlsand og taffeland, der alle over­vintrer i de danske farvande. Taffelanden er tillige en fåtallig ynglefugl her i landet.

Hvad har miljø-og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen gjort for at beskytte de tre arter? Jagten på taffelanden er uændret, mens hannerne af fløjlsand og havlit fortsat må skydes. Et klart brud fra ministerens side på regerin­gens løfter til FN og verdenssamfundet om at indføre FNs Verdensmål i lovgivningen. Læs resten

Et hav af Tejster

Hirsholmene ud for Frederikshavn rummer formentlig verdens største koloni af tejster. Foto: Sten Asbirk.

Aldrig tidligere er der konstateret så mange ynglende tejster i Danmark som i 2018, hvor de danske farvandes samlede ynglebestand blev vurderet til 1918-1972 par. Det oplyser biolog Sten Asbirk, der har indsamlet yngledata om den lille alkefugl i en menneskealder.

Biolog, lic.scient Sten Asbirk.

Bestanden i 2018 tangerer den højeste bestand, der nogensinde er konstateret i Danmark. I 2011 blev landets tejstebestand optalt til 1530-2090 par. Bag dette tal ligger en stor variation i optællingerne på Hirsholmene, hvor bestanden vurderedes at være mellem 900 og 1400 par. Det er primært usikkerheden ved optællingen af Hirsholmenes store bestand, der ligger bag udsvingene i landsbestanden.

Bestanden på Hirsholmene blev i 2018 optalt til ca. 1215 par, hvilket er mere end i 2017, hvor der optaltes ca. 970-1040 par, men samme niveau som i 2016 med en bestand på ca. 1245 par. Tejsterne på Deget blev optalt og bestanden vurderet til ca. 60 par som i tidligere år.

Bestanden på Nordre Rønner var nogenlunde stabil med ca. 32 par, og bestanden i Østerby havn på Læsø fortsatte sin fremgang fra 8 par i 2015 til 16-18 par i 2016 og 27 par i 2017. Nu yngler der 34 par tejster i havnemolerne i Østerby havn. Læs resten

Taffelanden, havlitten og fløjlsanden lades i stikken af regeringen

Havlitten er blandt de truede fugle, som regeringen svigter ifølge artiklens forfatter. Foto: Wolfgang Wander/Wikipedia.

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver 30. januar 2019:

Da finansministeren på vegne af regeringen lancerede den nationale handlingsplan for FNs 17 Verdensmål i FN Byen i København, udtalte finansministeren: ”Med den nationale handlingsplan skal ny dansk lovgivning fremover vurderes i forhold til verdensmålene. Det skal sikre, at vi indarbejder målene i det daglige lovgivningsarbejde, samtidig med, at vi har forpligtet os til at rapportere hvert år om vores fremdrift”. Efterfølgende har mange grupper taget de enkelte mål op, og arbejder positivt med at diskutere, hvorledes de ambitiøse mål bedst kan fremmes. På den baggrund er det beklageligt, at miljøministeren har snigløbet disse intentioner, og har undladt at indarbejde FNs Verdensmål no. 15 i forbindelse med revisionen af en gældende bekendtgørelse. Læs resten

Stor Skallesluger holder skansen

Stor skallesluger med årets ungekuld. Foto: Benny Steinmejer/DOF.

Med 140-142 danske ynglepar i 2018 er bestanden af den store skallesluger stabil, men uden hjælp fra fuglevennerne i Dansk Ornitologisk Forening ville den sjældne dykand være i vanskeligheder. To ud af tre af de danske ynglende stor skallesluger yngler i en opsat redekasse.

Mangel på naturlige redehuller gør det svært for den danske bestand af dykanden stor skallesluger at få unger uden hjælp. Derfor sætter DOF redekasser op sammen med aktive i DOF Storstrøm og fire kommuner. Siden 1990 har dykanden været i klar fremgang.

Stor skallesluger begrænses af mangel på gode, naturlige redehuller i gamle træer tæt ved vand, hvor den yngler helst. De gamle træer fældes og efterlader de hulrugende skalleslugere uden redesteder. Derfor sætter DOF kasser op i det sydøstlige Danmark.

Her kan du se mere til fuglene og se, hvorfor det er nødvendigt at gå med livrem og seler for at sætte kasserne fast.

SE VIDEO: Nye, store kasser til stor skallesluger

Status over bestanden i de seneste år viser, at den er stabil.

DOF har fået skallesluger fredet

Vordingborg, Stevns, Faxe og Guldborgsund kommuner har i 2014 været med til at betale for både kasse-produktion og opsætning. Samme år udførte DOF’s aktive i skalleslugergruppen et kassecheck, som viste, at der var rugende hun i tre ud af seks opsatte kasser på én lokalitet. Heraf rugede de to i kasser sat op samme år. Det fortæller noget om manglen på gode redemuligheder.

DOF har i samarbejde med andre NGO’er fået stor skallesluger jagtfredet, så der forhåbentlig er udsigt til endnu flere par fremover.

Læs mere om projektet, som hører under Fokuseret Fugleforvaltning.

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.