Fugleliv

Elhegn redder koloni af kystfugle fra nærgående ræve

Der er en slående forskel på situationen for fuglene indenfor hegnet, hvor alt livet udspiller sig, og udenfor, hvor de fleste jordrugende fugle mislykkes med æg og unger. Foto: Kim Fischer/DOF

Ved nordspidsen af Fanø er et indhegnet område på størrelse med en fodboldbane blevet en livsforsikring for et større antal terner, klyder og præstekraver. Øens bestand af ræve har i mange år ædt æg og unger hos de jordrugende fugle, men hvis rovdyrene kommer for tæt på rederne i hegnet, får de stød. Afskrækkelsen virker og har givet fuglene et fristed

Det skriver Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening (DOF) den 30. juni 2020.

Der er en slående forskel på situationen for fuglene indenfor hegnet, hvor alt livet udspiller sig, og udenfor, hvor de fleste jordrugende fugle mislykkes med æg og unger, siger biolog John Frikke. Foto: Kim Fischer.

Der er æg i rederne hos strandskaderne, og hos dværgternerne er der unger. Havternen sætter ynglerekord på Fanø med 65 par i selskab med øens eneste par fjordterner.

Hele Fanøs bestand af klyder har i en koloni på 30 par fundet sikkerhed i området, der også huser øens tre par stormmåger og noget så usædvanligt som en koloni af stor præstekrave på mindst 25 par.

Havternerne er blandt de fugle, der kan yngle i sikkerhed bag det rævesikre hegn på nordspidsen af Fanø. Foto: Kim Fischer/DOF

Alt sammen fordi et strømførende hegn sat op af Nationalpark Vadehavet holder sultne ræve ude af de jordrugende kystfugles yngleområde.

– Fanøs ræve har i flere år forhindret en stor del af øens jordrugende kystfugle i at få unger på vingerne, men i de senere år har det set anderledes ud. Det rævesikre indhegnede område ved Grønningen på nordspidsen af Fanø har særligt i år som en magnet tiltrukket mange af øens kolonirugende terner og vadefugle. Og hegnet har været så effektivt, at alle yngleparrene ser ud til at lykkes med ynglen i år, siger ornitologen Kim Fischer fra Fanø Fuglestation og DOF Sydvestjylland.

Kim Fischer

Han tjekker dagligt elhegnet for at sikre, at der er strøm på de flere hundrede meter livsforsikring, som holder rovdyrene væk fra fuglenes kolonier.

– Det er nødvendigt hele tiden at sørge for, at hegnet er intakt og fungerer. I tørkesommeren 2018 havde vi også sat elhegn op i området. Men da fandt en ræv ud af at mave sig ind under de strømførende tråde, og så gik ynglesæsonen tabt for de jordrugende fugle, siger Kim Fischer.

Succes bag hegnet, fiasko udenfor

Læs resten

Mere end halvdelen af broget fluesnapper-bestanden er væk

Broget fluesnapper har sit udbredelsesmæssige tyngdepunkt østpå i Danmark med Bornholm, Nordøstsjælland og Østjylland som sine kerneområder. Vest for israndslinjen gennem Jylland er der stort set ingen ynglepar af broget fluesnapper. Foto: John Larsen/DOF

Det er sandsynligvis færre insekter på trækruterne og forringede levevilkår i vinterkvarterer i tropisk Vestafrika, der gør det vanskeligere at være fluesnapper. Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) fugletællinger dokumenterer, at bestanden af broget fluesnapper i Danmark er gået dramatisk tilbage

Det skriver Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening (DOF) den 23. juni 2020.

Siden midten af 1990’erne er den danske bestand af broget fluesnapper gået så kraftigt tilbage, at skove, parker og haver i dag kun huser halvt så mange ynglepar, som de gjorde for bare to årtier siden.

Thomas Vikstrøm, DOF. Privatfoto

Det dokumenterer Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) punkttællinger, der hvert forår tager pulsen på de danske ynglefugle. Også Atlas III, som er den hidtil mest omfattende undersøgelse af den danske ynglefuglefauna, dokumenterer en voldsom reduktion i den brogede fluesnappers danske udbredelse.

– I en tid, hvor flere og flere danske skovområder får udlagt områder som urørt skov, der netop tilgodeser en hulrugende og insektædende art som broget fluesnapper, er det vanskeligt at kæde tilbagegangen sammen udelukkende med problemer i vores hjemlige natur. Også i de danske haver er broget fluesnapper gået tilbage siden 1990’erne.

– Derfor er det nærliggende at søge forklaringen på artens dramatiske tilbagegang i forringede levevilkår på artens trækruter og i dens vinterkvarterer, siger Thomas Vikstrøm, der er biolog og projektleder i DOF.

Tørke, sprøjtegifte og opdyrkning

Læs resten

Rødstjerten har fordoblet sin ynglebestand i Danmark

Så farvestrålende fremtræder hannen af Rødstjert. Foto: Wikipedia/ThKraft

Mere løvskov og fuglevenlige haver har gjort den engang sjældne skovfugl, rødstjerten, til en vidt udbredt ynglefugl i Danmark, viser tællinger lavet af Dansk Ornitologisk Forening (DOF). Det skriver Jan Skriver for DOF den 7. juni 2020

Allerede en time eller to før solen står op, begynder rødstjerten at synge som en af døgnets mest morgenfriske i koret af danske sangfugle.

Og der er god grund til at synge i dur for arten, som er en af de senere årtiers mest succesfulde sangfugle i Danmark.

– Rødstjerten har næsten fordoblet sin danske yngleudbredelse siden midten af 1970’erne. Det viser Dansk Ornitologisk Forenings fire år lange Atlas III-undersøgelse, som sluttede sidste år.

– For få årtier siden var rødstjerten tæt knyttet til de østlige dele af Danmark med de ældre løvskove og parker i Nordsjælland og Dyrehaven nord for København som dens absolutte højborg. Men de senere år har rødstjerten bredt sig mod vest og nord i Jylland, så den i dag er udbredt over stort set hele landet, viser Atlas III, siger Daniel Palm Eskildsen, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

Biolog Daniel Palm Eskildsen, DOF

Løvskov og gamle haver, tak

– Plantning af løvskov i stedet for nåleskov og en større andel af urørt naturskov, hvor træerne får lov til at blive gamle og hullede, inden de falder om og rådner, har banet vejen for flere ynglepar af rødstjert.

– Ikke kun en ændring i skovbilledet fra nål og produktionsskov til mere løv og naturskov i flere danske skovområder har været en fordel for rødstjerten. Den er også i stigende grad flyttet ind i mange danske haver og villakvarterer, hvor vegetationen er blevet højere og mere fuglevenlig i løbet af de senere årtier, siger Daniel Palm Eskildsen.

Han samler trådene i DOF’s såkaldte punkttællinger, der siden 1975 har taget pulsen på de mest almindelige og vidt udbredte arter i den danske fuglefauna.

Læs resten

Ugler – u-u-u-Uhuuooh

Majnatten har svøbt sig omkring en beboet natuglekasse i et træ et sted på Thurø. Kameraet afslører en stor ugleunge, der kigger ud i den store verden med to fremadrettede blitz-øjne. Hør stemmen her. Foto: Ian Heilmann

Det kræver ingen ornitologisk forkundskab at genkende en ugle. Og alle vil vist gerne have oplevelsen af at se en ugle i øjnene, måske fordi det er lidt som at kigge i et spejl og se noget man genkender: et ansigt med to fremadrettede øjne. Problemet er blot, at det er så sjældent, man får lejlighed til det i naturen, fordi ugler helt overvejende er skumringens og nattens væsener.

Høgeugle, en tilfældig gæst fra nordlige fjeldskove – på besøg i Skagen Klitplantage i 2013 – her som udsøgt juletræspynt. En utypisk ugleart, med høgelignende fjerdragt, hørbar flugt og dagaktiv levevis. Foto: Ian Heilmann

Få andre fugle er så ekstremt tilpasset et speciale som uglerne er det i deres levevis som natlige rovdyr. De fremadrettede øjne er store og meget lysfølsomme optiske organer, fast ophængt i deres huler. Det giver et snævert binokulart synsfelt til optimal afstandsbedømmelse, men medfører at uglen må dreje hele hovedet for at skifte synsretning. Hovedet kan så til gengæld dreje næsten hele vejen rundt. Øreåbningerne sidder over øjnene, tilsvarende store og fremadrettede, og omgivet af drejelige hudfolder som på et rovpattedyr. Dette specielle stereofoniske høreorgan er dog usynligt, gemt bag to mere eller mindre fuldstændige kranse af fjer, centreret om hvert sit øje, tilsammen kaldet sløret. Det former uglens umiskendelige ansigt og fungerer som akustisk forstærkende paraboler for ørerne.

Uglearter, som tilmed har fjertoppe på hovedet, får alt i alt en vis lighed med katte. Med til udstyret hører skarpe, krumme klør og et krumt næb, samt en løs fjerstruktur, der gør uglens flugt lydløs. Det er ikke mindst den unikt retningsfølsomme høresans, der gør uglen til en formidabel fjende for især små dyr, som er sent ude om natten.

Læs resten

Sejr for rødben og vibe: Det bliver forbudt at pløje og sprøjte beskyttet natur

Rodben Vaerneengene april 2009 IMG 7213
Rødben er en af de arter, der kommer til at nyde godt af forbuddet mod at pløje, gøde og sprøjte beskyttede enge og strandenge. Foto: Erik Biering

Det er rigtig godt, at det endelig bliver forbudt at ødelægge beskyttet natur, men indfasningen af forbuddet er alt for lang, mener DOF

Af Anton Gundersen Lihn, Dansk Ornitologisk Forening, den 24. april 2020

Et forbud mod at sprøjte, gøde og pløje beskyttet natur som enge og strandenge bliver i dag førstebehandlet i Folketinget.

Forbuddet er en mærkesag for Dansk Ornitologisk Forening, der har været med til at presse på for at få forbuddet på regeringens dagsorden. Derfor er beskyttelsen af de 37.000 hektar enge og strandenge en rigtig god nyhed, siger formand Egon Østergaard.

Egon Østergaard, DOF

– Det er utrolig glædeligt, at vi langt om længe får den retmæssige beskyttelse af en række områder, der huser en lang række af vores fugle, insekter og planter.

– Lovforslaget er også blevet skærpet med et forbud mod pløjning, siden det sidst blev fremsat. Det er rigtig godt, siger Egon Østergaard.

Alt for lang indfasning

Læs resten

”Det er lærkernes tid” *)

To ud af tre danske sanglærker er forsvundet gennem de sidste fyrre år. I al sin enkelhed er det et spørgsmål om mangel på fugls føde. Foto: Poul Brugs

Det hører til de umistelige naturoplevelser at se og høre en lærke lette fra jorden og stige syngende til vejrs.

Straks efter at have fået luft under sine svirrende trekantede vinger slipper den lille gråbrune fugl en uophørlig og jublende koncert af gnistrende fløjtekvidder løs fra sin strube og ud gennem det åbne næb. Alt i mens det går op og op i den klare forårsluft, i en støt stigende spiral mod himlen, indtil fuglen kun anes som en prik i det blå. Så er luften fuld af lærkesang, svagere nu og svært at retningsbestemme – indtil det så pludselig stopper, og fuglen nu tavs daler ned som en lille faldskærm mod sit udgangspunkt på marken eller engen. Det er ikke så sært, at lærkesangen gennem tiderne har inspireret til så megen poesi og musik. Og den er tillige et lille sindbillede på påskens beretning om glædesfyldt opstandelse.

I faglig sammenhæng taler man om territoriehævdende sangflugt, en adfærd som mange fugle, knyttet til åbent land, benytter sig af. I mangel på trætoppe eller husgavle må man løfte sig op ved egen kraft for at få budskabet ud. Det er den velkendte og folkekære sanglærke, der her er beskrevet. For en menneskealder siden at betragte som Danmarks almindeligste fugl.

Læs resten

Fingrene væk fra Vadehavets muslinger

Her kan du lære de forskellige skaldyr at kende, som Venstre kræver fiskeri på i Vadehavet.

Fødevareminister Mogens Jensen afviser enhver industriel udnyttelse af skaldyrsfaunaen i det beskyttede Natura2000 område. Regeringen finder, at beskyttelsen af den helt særlige natur i Vadehavet skal vægte højere end kravet om at genindføre et erhvervsmæssigt fiskeri efter blåmuslinger i området. Venstre er uenig og presser på for at få genåbnet fiskeriet

Det var ikke med den daværende Venstre-regerings gode vilje, at muslingefiskeriet i Vadehavet blev stoppet i 2008, men daværende fødevareminister Eva Kjer Hansen var udsat for så massiv en kritik, at der ingen anden vej var at gå. Bestanden af blåmuslinger var reduceret med 80 procent på få år.

Men siden da har Eva Kjer Hansen og hendes Venstre-kolleger presset på for at få genåbnet fiskeriet. Senest har MF Eva Tørnæs meldt sig som tilhænger af at tilgodese en håndfuld muslingefiskere på bekostning af Vadehavets dyreliv og turismen.

MF Ulla Tørnæs, Venstre

Fødevareminister Mogens Jensen har dog afvist enhver diskussion om nye kvoter for muslingefiskeri i det internationale naturområde.

Fisket helt i bund

Vadehavet er et internationalt beskyttet naturområde, som hører til de allervigtigste levesteder for fugle, fisk og skaldyr i Nordeuropa. Siden begyndelsen af 1990’erne er biomassen af blåmuslinger dog faldet dramatisk i den danske del af Vadehavet.

Og bestanden af edderfugle, der primært lever af muslinger, var på det nærmeste kollapset, men alligevel tillod Miljøministeriet og Fødevareministeriet, at der i januar og februar 2008 blev skrabet 700 tons muslinger op fra dykændernes fourageringsområder. Dengang hed miljøministeren Troels Lund Poulsen og fødevareministeren Eva Kjer Hansen, begge fra Venstre.

Bestanden af ederfugle, der netop lever af blåmuslinger på de lave vanddybder, hvor skrabefiskeriet ønsker at operere, er også gået tilbage i Vadehavet. Foto: John Larsen-DOF

Dengang slog Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening, alarm:

Læs resten

Fælles nedtur for danske insekter og danske svaler gennem 22 år

Mængden af insekter på forruden af en bil giver et biologisk relevant skøn over føderigeligheden for landsvaler. Faktisk er den hyppighed, hvormed landsvaler fodret deres unger, stærkt positivt korreleret med mængden af insekter på forruden af en bil, selv når man statistisk kontrollerer for potentielt forstyrrende variabler som skiftende vejrforhold. Foto: Michael Gäbler, Wikimedia Commons CC BY-SA 3.0

Omfattende dansk undersøgelse dokumenterer den parallelle nedgang for fugle og deres føde

Mængden af flyvende insekter i et nordjysk landbrugsområde i Danmark blev fastlagt ved at optælle antal døde insekter på forruden på en bil en længere årrække. Resultatet var et fald i insektmængden på mere end 80 % i løbet af perioden 1997–2017.

Faldet i insektforekomst var konsistent på tværs af lokaliteter, prøveudtagningsmetoder (insekter dræbt på forruden, fejenet, klistrede fælder og fodringshastigheder) og ændring i klimaforholdene.

Seniorforsker Anders Pape Møller med en landsvale i hånden

Den hastighed, hvormed voksne landsvaler fodrede deres redeunger (fodringshastighed), var stærkt positivt korreleret med mængden af insekter på forruder.

Undersøgelsen er offentliggjort i tidsskriftet Ecology and Evolution i januart 2020.

Selve undersøgelsen

Seniorforsker Anders Pape Møller fra Ecologie Systématique Evolution, Université Paris-Sud, gennemførte 1375 optællinger af insekter dræbt på bilforruder som et mål for insektforekomsten i 1997–2017 på to ruter i Danmark. Han krydsvaliderede denne metode mod tre andre metoder til prøveudtagning af insektforekomst, og han undersøgte derefter virkningerne af denne måling af insektforekomsten på de ​​insektædende ynglefugle.

Her er nogle af resultaterne:

Læs resten

Kohejren er klar til at kolonisere nyt land i nord

Hele den forgangne vinter har den danske natur budt på observationer af kohejrer. Og i disse forårsdage holder en kohejre til på Sydfyn. Den hvide hejre, der er elefantens følgesvend i Afrika, er ved at udvide sit livsrum mod nord, og den spås at kunne blive Danmarks næste nye fugleart. Danske kreaturer har dermed udsigt til at få en ny følgesvend

Fire kohejrer ved Gullestrup nær Herning i december 2019. Foto: Henrik Haaning Nielsen

Det skriver Jan Skriver i en pressemeddelelse 13. marts 2020 for Dansk Ornitologisk Forening.

Ved landsbyen Gullestrup nær Herning holdt fire kridhvide kohejrer til hele december 2019, og de tog nytåret med i det midtjyske.

I januar holdt en kohejre til syd for Viborg, og her i marts holder en kohejre stand i Sortemosen på Sydfyn.

I alle tilfælde har kohejrerne søgt føde i selskab med får eller kreaturer, for ligesom i Afrika, hvor elefanter og bøfler er faste makkere med kohejren, skal arten helst have større pattedyr til at genne føden af insekter, smådyr og padder frit frem, så hejren kan snuppe føden.

De seneste måneders eksotiske kohejrer, som de fleste mennesker formentlig forbinder med subtropiske og tropiske himmelstrøg, kan være et varsel om en ny beboer i Danmarks fuglefauna.

Læs resten

Landbrug fylder lidt mindre, byer og natur vokser, men alligevel går biodiversiteten tilbage

Arealet med landbrugsafgrøder er gået tilbage, mens naturarealerne vokser. Imidlertid har det tilsyneladende ingen effekt på biodiversitetens generelle nedtur. Privatfoto af sprøjtesporene i en hvedemark.

Landbrugsareal optog 25.787 km2 eller 59,8 pct. af Danmark i 2018. Det er 1,8 pct. mindre end i 2011.

For de mest intensivt dyrkede landbrugsarealer med etårige afgrøder som korn og rodfrugter har tilbagegangen været større (minus 4,8 pct.), mens der har været en stigning i ekstensive landbrugsarealer med fx græs og brak. Mens landbruget optager mindre plads, fylder veje og bebygget areal 4,0 pct. mere i 2018 end i 2011.

Naturen har også fået mere plads. Arealet med natur er øget 5,9 pct. fra 3.671 km2 i 2011 til 3.887 km2 i 2018, hvilket svarer til, at 9 pct. af Danmark er dækket af naturarealer. Den største fremgang (7,3 pct.) har været i våde naturtyper som moser og enge. Opgørelsen indeholder ingen oplysninger om naturens tilstand eller kvalitet fx artsrigdommen.

Skovarealet indgår ikke i kategorien natur, men opgøres for sig. Skovarealet er stort set uændret i perioden.

Det skriver Danmarks Statistik i en redegørelse 28. januar 2020.

Det bebyggede areal vokser i takt med befolkningen

13,8 pct. af Danmark var optaget af veje, jernbaner, bygninger, haver, parkeringspladser og øvrige kunstige overflader i 2018, mod 13,3 pct. i 2011. Denne type areal udgjorde i 2018 i alt 5.921 km2, hvilket svarer til 1.024 m2 pr. indbygger. Det er det samme pr. indbygger som i 2011.

Lolland er den tættest opdyrkede kommune i Danmark

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.