Naturpleje

Til kamp mod Natura 2000

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) er regeringens mest upopulære minister takket være hans hadefulde forhold til natur og miljø.

Under feltråbet ”Til kamp mod Natura 2000” afslørede den daværende viceborgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune Esben Lunde Larsen allerede i 2011 sin voldsomme foragt for naturbeskyttelsen.

I et debatindlæg skrev han: ”Det har taget fuldstændig overhånd. (…) De mange Natura 2000-områder er blevet en hæmsko for udvikling og vækst under dække af at være naturbeskyttende, og det er højst problematisk. Ikke mindst for de landmænd og byområder, det går ud over.”

Læs resten

Kommuner og NGO’er ønsker beskyttelse af Øresund

Fjorten danske og svenske kommuner, Länstyrelsen Skåne samt en række danske og svenske  NGO’er sender fælles erklæring til den svenske og den danske regering om at beskytte naturen i Øresund. Det skriver Danmarks Naturfredningsforening i en pressemeddelelse 23. maj 2017.

Øresund rummer trods sin beskedne størrelse et mylder af arter og unik natur. Den bør beskyttes bedre, og derfor er 14 danske og svenske kommuner i Øresundsvandsamarbejdet, samt en række NGO’er gået sammen om en fælles erklæring til den danske og svenske regering.

Erklæringen opfordrer regeringerne fra de to lande til at gå sammen og indgå en ny fælles aftale om en langsigtet beskyttelse af Øresund.

I dag foregår der eksempelvis sandsugning, der giver store lokale skader på havbunden.

Læs resten

Vil du lade døde træer ligge i haven?

Den slags veterantræer har vi ikke mange af mere. Så lad dem stå!

Seks ud af ti danskere vil lade døde træer ligge i haven og nærmeste nabolag. Det viser en ny Gallup, skriver Sanne Lembrecht Buggeskov, 2. maj 2017 for Danmarks Naturfredningsforening.

Det er en god nyhed for den lokale biodiversitet, at flertallet af danskerne er villige til at lade døde træer ligge.

En Gallup-undersøgelse foretaget i forbindelse med Danmarks Naturfredningsforenings kampagne ‘Plads til det vilde’, viser, at seks ud af ti er enige eller overvejende enige i, at døde træer skal have lov at blive i naturen.

Nora Skjernaa Hansen.

– Døde træer er ideelle levesteder for mange dyr, planter og svampe, så hver gang, vi fælder et træ i haven eller i den lokale park, så er det bedst for naturen at give træet en ny plads i systemet, og det gør vi bedst ved at lade det ligge, siger Nora Skjernaa Hansen, skovpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

Læs resten

Miljøministerens argumenter for flis til den grønne omstilling holder ikke

Kæmpestak af træer, der venter på flisning i Gribskov. Umiddelbart kan det ses, at det ikke drejer sig om “..en efterladt trætop” men om store træer, som efterladt i skoven ville gavne biodiversiteten.

Biolog Søren Wium-Andersen skriver 4. april 2017:

I statens skove ligger der mange meter høje bunker af træer, som i de kommende måneder skal flises, inden de køres ind på biomasseværkerne og omdannes til fjernvarme. Fint for miljøet hører jeg ofte. Men den påstand er ikke rigtig.

Flis øger den danske CO2 udledning. ”Afbrændingen af biomasse fra træer frigiver i de fleste tilfælde mere CO2 til atmosfæren, per energienhed, end det fossile brændsel, som biomassen erstatter”, er budskabet i en rapport fra EU-Kommissionen. Men den kendsgerning forholder miljøministeren sig ikke til i et svar på spørgsmål 524 til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. I svaret om bæredygtigheden i at afbrænde flis fra statens skove, meddeler ministeren, at regeringen vil have tid til at analysere EU-Kommissionens allerede nu fire måneder gamle rapport før ”der kan fastlægges en konkret holdning her­til”! Læs resten

Vandløbs-oplandets tragedie

Sådan skal et rigtigt vandløb se ud, hvis det skal kunne holde på vandet og forhindre oversvømmelser længere nedstrøms.

Med tilladelsen fra forfatteren, Bent Lauge Madsen, Åmand emeritus, bringer vi denne begavede kommentar til forhandlingerne om en ny vandløbslov.

Overskriften er inspireret af The Tragedy of the Commons,  Garreth Hardins (amerikansk økolog) artikel i Science 1968 (nr. 162: 1243-1248):

En græsnings fælled, eller en jordklode, fælles for mange brugere, er en begrænset ressource, som vil gå sin undergang, fx. overgræsning, i møde, hvis hver enkelt bruger får lov at til at maksimere sit udbytte. I matematisk analyse er det ikke muligt at maksimere to eller flere variable samtidigt. Geopolitisk er det ikke bæredygtigt at give størst muligt udbytte til flest muligt mennesker.

Skift fælleden ud med vandløbsoplandet, så har vi med Hardins skrift et godt udgangspunkt for den nye vandløbslov, regeringen har barslet med.  Her bør fælles administration af hele oplandet (igen) komme i centrum. Oplandet er en begrænset fælles ressource, som de enkelte brugere ikke må maksimere. Den aktuelle ressource er afvandings-kapacitet.

Læs resten

Amager Fælled er god for helbredet

Folk er vilde med Amager Fælled som storbyens grønne åndehul, der sikrer sundhed for store og små. Foto: Ernst Poulsen

Bedre adgang til naturen kan være nøglen til at tackle alvorlige sundhedsproblemer. Så enkelt er budskabet i en ny videnskabelig gennemgang af forskningen inden for sammenhængen mellem natur og livskvalitet.

Det står i skærende kontrast til, hvordan Københavns Kommune i øjeblikket er ved at bortskaffe det sidste naturområde på Amager Fælled for at bygge boliger. Miljøorganisationen NOAH udgiver en kortfilm om naturens betydning for livskvalitet.

En gennemgang af den tilgængelige forskning peger på en stærk sammenhæng mellem manglende adgang til naturområder og mere sygdom. Forskningen forbinder naturafsavn med større tendens til fedme, psykiske problemer og højere dødelighed [1].

Læs resten

Betalingsjagter kan mere end redde skoven

Billedtekst: Søskoven i Gribskov er udlagt som plukhugstskov. I denne skov, bestående af ege og bøge, skal der “plukkes” gamle træer senere i år. Statsrevisorerne skrev i deres beretning i 2016: Statsrevisorerne finder det ikke helt tilfredsstillende, at de gældende principper for plughugstskov ikke garanterer biodiversitet. Eget foto.

Biolog Søren Wium-Andersen skriver 10. marts 2017:

Mange skovgæster har i de seneste tre måneder med undren set på de omfattende fældninger i de dele af statens skove, som er udlagt eller som forventes udpeget som biodiversitetsskov eller til ”Urørt skov” efter Naturpakken.

Søren Wium-Andersen.

Det blev ved vedtagelsen af Naturpakken i maj 2016 aftalt, at udlægningen af ”Urørt skov” sker ved en indfasning, hvor der udtages økonomiske værdier over de næste 10 år fra løvskove og 50 år fra nåleskove. Det betyder i praksis, at på en hektar med 60 hugstmodne løvtræer, kan Naturstyrelsen fjerne 55 træer i løbet af de kommende ti år, hvilket forringer værdien af de urørte skove. Derfor undrer det mig, at politikerne ikke kræver, at der findes alternative midler til dækning af udgifterne ved Naturpakken. Herved kan politikerne allerede nu beskytte de fremtidige urørte skov og de arealer, der allerede er udpeget som plukhugstskove. Indtægterne hertil kan hentes ved at udleje jagten i de skove, hvor Kongehuset har jagtretten.

Læs resten

Vin for rent fiskevand

Niels Ebbe Hansen (tv.) med gårdhunden og den gode vin som tak for hjælpen til naturen. Til højre står Rune Hylby fra TØS.

Tuse Å’s Ørredsammenslutning v/Rune Hylby skriver i en pressemeddelelse 8. marts 2017:

I efteråret indgik Super Brugsen i Tølløse og Tuse Å’s Ørredsammenslutning (TØS) et samarbejde for at belønne de landmænd i lokalområdet, der frivilligt bevarede den 10 meter brede randzone langs de lokale vandløb, Tuse Å og Elverdams Å-systemet. Under overskriften ”Vin for Randzoner”, blev det gode initiativ for miljøet modtaget med undren af både de lokale medier, såvel som landsdækkende presse. Læs resten

De fælder løs

Det er ikke kun kævlerne, der fjernes fra skovene. Alt det øvrige ender i gigantiske kvasbunker, der tålmodigt ligger og venter på flismaskinen.

Udpegning af urørt skov skal speedes op. Det skriver biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, i et indlæg på Altinget.dk biolog, cand. scient. 8. februar 2017.

Hvis Naturstyrelsen, som statens skovbrug hører under, ikke selv kan finde ud af at ophøre med den planlagte hugst i de dele af statsskoven, som ganske sikkert skal udlægges til urørt skov eller biodiversitetsskov, håber jeg på, at de partier, der stod bag ”Naturpakken”, snarest griber ind og får hugsten stoppet. Læs resten

“Taber”-træer i Gribskov

“Taber”-bøgen.

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver 3. februar 2017 i Frederiksborg Amts Avis:

Bøgetræet på billedet til venstre viser et typisk tabertræ i den kommende Nordsjællandske nationalpark. Træet har en sidegren. Derfor er det mærket med skrå streger. Om få dage er det væk. Fældet ved roden. For Naturstyrelsen har skønnet, at om mange år vil sidegrenen måske brække af og efterlade et hul i stammen. Det er ikke ønskeligt, for hullet kan ad åre udvikle sig til et potentielt redested for en ugle, en stor skallesluger eller måske en tårnfalk.

Ministeren udpegede kort før jul en arbejdsgruppe, der inden udgangen af 2017 skal tage stilling til hvilke dele af den kommende nationalpark i Nordsjælland, der skal udlægges til urørt skov. Men hvorfor skal træet så væltes nu, inden planlægningen er tilendebragt? Det kunne jo være, at træet stod et sted, der bliver udlagt til urørt skov!

Alene i Nordsjælland skal der skoves 33.000 rummeter store gamle løvtræer i år. Herudover gammel nåleskov samt omfattende maskinskovninger i de yngre nåle- og løvtræsplantager.

Har ”Naturstyrelsen” en forståelse for ”natur”?

Naturstyrelsens hast med her i Nordsjælland at fælde gamle løvtræer strider mod det erklærede mål for den danske regering om at forøge biodiversiteten. Det glemmes i den løbende debat.

Søren Wium-Andersen.

Naturstyrelsen har tilsyneladende glemt, hvad begrebet ”natur” betyder. Det har intet med natur eller naturbevarelse at gøre totalt at fjerne 33.000 rummeter gammelt løvtræ. Det er ren skovdrift, begrundet af økonomien. Det er for mig uforståeligt, at Naturstyrelsen fjerner den ældste og mest interessante del af biomassen fra skovene, mens der foregår forhandlinger om, hvilke dele af skoven, der skal udlægges som urørt skov.

Jeg vil håbe på, at ministeren får stoppet hugsten af gamle løvtræer indtil resultaterne fra den arbejdsgruppe, som ministeren selv har udpeget, foreligger. For det vil være ærgerligt, om der fældes i de afdelinger af skoven, der måske skal udlægges som urørt skov om få måneder.

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.