Naturpleje

Faunastriber og planteværn

Markskellene var tidligere væsentlige for at bevare et rigt dyre- og planteliv. Nu er markskellene mange steder helt forsvundet, da markerne som her glider jævnt over hinanden. Foto: Søren Wium-Andersen.

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver 2. august 2017 nedenstående i Frederiksborg Amts Avis. Vi bringer indlægget med forfatterens tilladelse.

Biolog Søren Wium-Andersen.

Det var en meget positiv artikel, som Camilla  Bjørkman Aagaard havde i Frederiksborg Amts Avis den 2.08.2017 om faunastriber og disses store gavn for landbruget. Man blev rigtig glad for at læse, at Inge Christoffersen Holding i et samarbejde med landbruget og en række grønne organisationer gør en indsats for at bevare biodiversiteten i agerlandet. Inge Christoffersen beklager den negative mediedebat om landbruget, og siger ”for mig handler det også om at gavne landbruget ved at vise, at vi ikke er så slemme”. Fair nok.

Et par dage før jeg så dette positive indlæg, så jeg en brochure fra Nordsjællands Andels Grovvareforening, NAG, med titlen ”Vintersæd 2017” med NAGs rådgivning om det såkaldte nødvendige ”planteværn” for efteråret 2017.

Læs resten

Vandrådet – et skib foruden vand!

TØS har et stort antal frivillige, der gør et kæmpearbejde for at sikre gode fiskebestande. Sågar laks har man konstateret i Tuse Å i 2014.

Vi har modtaget denne levende beretning om livet i vandrådene. Den er skrevet af Rune Hylby, der er formand for Tuse Å’s Ørredsammenslutning (TØS) ved Holbæk. God fornøjelse med læsningen!

Da den nu afgåede fødevareminister, Eva Kjær Hansen (V) erklærede krig mod ”de forhadte vandløb”, lovede hun landbruget, at en masse små vandløb skulle tages ud af vandplanerne og derfor ikke behøvede leve op til vandrammedirektivet og dermed god økologisk tilstand.

Rune Hylby, TØS-formand.

En lige lovlig frisk håndtering af EU-direktivet, for med vandrammedirektivet følger også en pose penge fra EU, netop til at bevare ”De forhadte vandløb” og den gode økologiske tilstand.

Hvert eneste lille vandløb, der pilles ud af vandplanerne kommer dermed til at koste de danske skatteydere penge, idet EU-tilskuddet bortfalder og i fremtiden skal håndteres for borgernes penge.

Ikke desto mindre sidder vi i øjeblikket og kigger på vandløb, der kan eller skal tages ud af vandplanerne.

Læs resten

Til kamp mod Natura 2000

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) er regeringens mest upopulære minister takket være hans hadefulde forhold til natur og miljø.

Under feltråbet ”Til kamp mod Natura 2000” afslørede den daværende viceborgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune Esben Lunde Larsen allerede i 2011 sin voldsomme foragt for naturbeskyttelsen.

I et debatindlæg skrev han: ”Det har taget fuldstændig overhånd. (…) De mange Natura 2000-områder er blevet en hæmsko for udvikling og vækst under dække af at være naturbeskyttende, og det er højst problematisk. Ikke mindst for de landmænd og byområder, det går ud over.”

Læs resten

Kommuner og NGO’er ønsker beskyttelse af Øresund

Fjorten danske og svenske kommuner, Länstyrelsen Skåne samt en række danske og svenske  NGO’er sender fælles erklæring til den svenske og den danske regering om at beskytte naturen i Øresund. Det skriver Danmarks Naturfredningsforening i en pressemeddelelse 23. maj 2017.

Øresund rummer trods sin beskedne størrelse et mylder af arter og unik natur. Den bør beskyttes bedre, og derfor er 14 danske og svenske kommuner i Øresundsvandsamarbejdet, samt en række NGO’er gået sammen om en fælles erklæring til den danske og svenske regering.

Erklæringen opfordrer regeringerne fra de to lande til at gå sammen og indgå en ny fælles aftale om en langsigtet beskyttelse af Øresund.

I dag foregår der eksempelvis sandsugning, der giver store lokale skader på havbunden.

Læs resten

Vil du lade døde træer ligge i haven?

Den slags veterantræer har vi ikke mange af mere. Så lad dem stå!

Seks ud af ti danskere vil lade døde træer ligge i haven og nærmeste nabolag. Det viser en ny Gallup, skriver Sanne Lembrecht Buggeskov, 2. maj 2017 for Danmarks Naturfredningsforening.

Det er en god nyhed for den lokale biodiversitet, at flertallet af danskerne er villige til at lade døde træer ligge.

En Gallup-undersøgelse foretaget i forbindelse med Danmarks Naturfredningsforenings kampagne ‘Plads til det vilde’, viser, at seks ud af ti er enige eller overvejende enige i, at døde træer skal have lov at blive i naturen.

Nora Skjernaa Hansen.

– Døde træer er ideelle levesteder for mange dyr, planter og svampe, så hver gang, vi fælder et træ i haven eller i den lokale park, så er det bedst for naturen at give træet en ny plads i systemet, og det gør vi bedst ved at lade det ligge, siger Nora Skjernaa Hansen, skovpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

Læs resten

Miljøministerens argumenter for flis til den grønne omstilling holder ikke

Kæmpestak af træer, der venter på flisning i Gribskov. Umiddelbart kan det ses, at det ikke drejer sig om “..en efterladt trætop” men om store træer, som efterladt i skoven ville gavne biodiversiteten.

Biolog Søren Wium-Andersen skriver 4. april 2017:

I statens skove ligger der mange meter høje bunker af træer, som i de kommende måneder skal flises, inden de køres ind på biomasseværkerne og omdannes til fjernvarme. Fint for miljøet hører jeg ofte. Men den påstand er ikke rigtig.

Flis øger den danske CO2 udledning. ”Afbrændingen af biomasse fra træer frigiver i de fleste tilfælde mere CO2 til atmosfæren, per energienhed, end det fossile brændsel, som biomassen erstatter”, er budskabet i en rapport fra EU-Kommissionen. Men den kendsgerning forholder miljøministeren sig ikke til i et svar på spørgsmål 524 til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. I svaret om bæredygtigheden i at afbrænde flis fra statens skove, meddeler ministeren, at regeringen vil have tid til at analysere EU-Kommissionens allerede nu fire måneder gamle rapport før ”der kan fastlægges en konkret holdning her­til”! Læs resten

Vandløbs-oplandets tragedie

Sådan skal et rigtigt vandløb se ud, hvis det skal kunne holde på vandet og forhindre oversvømmelser længere nedstrøms.

Med tilladelsen fra forfatteren, Bent Lauge Madsen, Åmand emeritus, bringer vi denne begavede kommentar til forhandlingerne om en ny vandløbslov.

Overskriften er inspireret af The Tragedy of the Commons,  Garreth Hardins (amerikansk økolog) artikel i Science 1968 (nr. 162: 1243-1248):

En græsnings fælled, eller en jordklode, fælles for mange brugere, er en begrænset ressource, som vil gå sin undergang, fx. overgræsning, i møde, hvis hver enkelt bruger får lov at til at maksimere sit udbytte. I matematisk analyse er det ikke muligt at maksimere to eller flere variable samtidigt. Geopolitisk er det ikke bæredygtigt at give størst muligt udbytte til flest muligt mennesker.

Skift fælleden ud med vandløbsoplandet, så har vi med Hardins skrift et godt udgangspunkt for den nye vandløbslov, regeringen har barslet med.  Her bør fælles administration af hele oplandet (igen) komme i centrum. Oplandet er en begrænset fælles ressource, som de enkelte brugere ikke må maksimere. Den aktuelle ressource er afvandings-kapacitet.

Læs resten

Amager Fælled er god for helbredet

Folk er vilde med Amager Fælled som storbyens grønne åndehul, der sikrer sundhed for store og små. Foto: Ernst Poulsen

Bedre adgang til naturen kan være nøglen til at tackle alvorlige sundhedsproblemer. Så enkelt er budskabet i en ny videnskabelig gennemgang af forskningen inden for sammenhængen mellem natur og livskvalitet.

Det står i skærende kontrast til, hvordan Københavns Kommune i øjeblikket er ved at bortskaffe det sidste naturområde på Amager Fælled for at bygge boliger. Miljøorganisationen NOAH udgiver en kortfilm om naturens betydning for livskvalitet.

En gennemgang af den tilgængelige forskning peger på en stærk sammenhæng mellem manglende adgang til naturområder og mere sygdom. Forskningen forbinder naturafsavn med større tendens til fedme, psykiske problemer og højere dødelighed [1].

Læs resten

Betalingsjagter kan mere end redde skoven

Billedtekst: Søskoven i Gribskov er udlagt som plukhugstskov. I denne skov, bestående af ege og bøge, skal der “plukkes” gamle træer senere i år. Statsrevisorerne skrev i deres beretning i 2016: Statsrevisorerne finder det ikke helt tilfredsstillende, at de gældende principper for plughugstskov ikke garanterer biodiversitet. Eget foto.

Biolog Søren Wium-Andersen skriver 10. marts 2017:

Mange skovgæster har i de seneste tre måneder med undren set på de omfattende fældninger i de dele af statens skove, som er udlagt eller som forventes udpeget som biodiversitetsskov eller til ”Urørt skov” efter Naturpakken.

Søren Wium-Andersen.

Det blev ved vedtagelsen af Naturpakken i maj 2016 aftalt, at udlægningen af ”Urørt skov” sker ved en indfasning, hvor der udtages økonomiske værdier over de næste 10 år fra løvskove og 50 år fra nåleskove. Det betyder i praksis, at på en hektar med 60 hugstmodne løvtræer, kan Naturstyrelsen fjerne 55 træer i løbet af de kommende ti år, hvilket forringer værdien af de urørte skove. Derfor undrer det mig, at politikerne ikke kræver, at der findes alternative midler til dækning af udgifterne ved Naturpakken. Herved kan politikerne allerede nu beskytte de fremtidige urørte skov og de arealer, der allerede er udpeget som plukhugstskove. Indtægterne hertil kan hentes ved at udleje jagten i de skove, hvor Kongehuset har jagtretten.

Læs resten

Vin for rent fiskevand

Niels Ebbe Hansen (tv.) med gårdhunden og den gode vin som tak for hjælpen til naturen. Til højre står Rune Hylby fra TØS.

Tuse Å’s Ørredsammenslutning v/Rune Hylby skriver i en pressemeddelelse 8. marts 2017:

I efteråret indgik Super Brugsen i Tølløse og Tuse Å’s Ørredsammenslutning (TØS) et samarbejde for at belønne de landmænd i lokalområdet, der frivilligt bevarede den 10 meter brede randzone langs de lokale vandløb, Tuse Å og Elverdams Å-systemet. Under overskriften ”Vin for Randzoner”, blev det gode initiativ for miljøet modtaget med undren af både de lokale medier, såvel som landsdækkende presse. Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.