Naturpleje

Endnu et stort naturområde etableres af privat naturfond

Den urørte skov ved Skelnæs udgør en del af storskoven. Pressefoto.

AAGE V. JENSEN NATURFOND har indgået aftale med ejeren af Søholt Gods, Frederik Lüttichau, om erhvervelse af 1.130 hektar natur ved Søholt Gods på Lolland. Det oplyser naturfonden i en pressemeddelelse den 2. oktober 2019.

Den nye ejer af Søholt Storskov er landets største private jordbesidder

Naturfonden har i mere end 30 år erhvervet naturområder med det formål at sikre og udvikle natur med høj kvalitet. Søholt Storskov, som området vil blive kaldt, er i forvejen et af de mest artsrige naturområder i Danmark. Søholt Storskov vil fortsat være en del af Naturpark Maribosøerne, og det er Naturfondens ambition at gøre området endnu mere attraktivt for besøgende.

Søholt Storskov ligger indenfor cykelafstand til Maribo og er i dag en del af Søholt Gods og en central del af Naturpark Maribosøerne. Området består af 602 hektar skov (heraf 232 hektar urørt skov), 378 hektar sø, 120 hektar agerjord og 30 hektar naturarealer.

”Naturfonden har med den indgåede aftale om erhvervelse af Søholt Storskov – betinget af myndighedernes tilladelse – sikret sig et stort og sammenhængende godslandskab med fantastiske naturværdier. Området er et af de mest artsrige i Danmark, og rummer store partier af gammel skov bl.a. med over 2-300 år gamle ege og bøge. Søholt Storskov indeholder også rene og meget værdifulde søer, som er omkranset af store skov- og landbrugsarealer, som kan udvikle sig til værdifuld natur – ikke mindst på grund af, at der i området allerede er rig biodiversitet, som nu har mulighed for at sprede sig ud på de tidligere landbrugsjorder” siger Leif Skov, formand for AAGE V. JENSEN NATURFOND.

Direktør Anders Skov fra AVJF får ansvaret for driften af fondens nye køb.

”Søholt gods er rammen om en vidunderlig natur, og et varieret og smukt landskab, som min familie og jeg er så privilegerede at bo i, og som vi har udviklet og passet på siden vi købte Søholt i 2003. Vi er glade for at AAGE V. JENSEN NATURFOND med deres professionalisme vil højne og sikre natur og liv i og omkring Søholt Storskov. Et stort sammenhængende naturområde på Søholt med Fondens evne til at passe og formidle naturen passer særdeles godt ind her på Lolland. Det bliver rigtig spændende at følge fondens initiativer”, siger Frederik Lüttichau og fortsætter: ”Søholt og Ulriksdal Gods vil fortsat være koncentreret om landbrugsdriften, hvor der i den fortsættende driftsenhed vil være ca. 475 ha landbrug og 250 ha skov og natur. Vi gennemfører samtidig et generationsskifte, hvor vi glæder os over, at vores søn Filip vil tage udfordringer og udviklingsmuligheder op i det ”nye” Søholt. Jeg fortsætter som forpagter af landbruget. For vores ansatte er der ikke ændringer, vi fortsætter i de samarbejdsaftaler og forpagtninger vi har, hvor vi samlet driver godt 1400 ha landbrug.”

Læs resten

Sådan ser heden ikke længere ud

Nyt bogværk om den danske hedenatur retter sønderlemmende kritik mod navngivne AU-forskere for stærkt misvisende kortlægning, der forskønner naturens tilstand

ANMELDELSE – ”Vi har her i Danmark to forskellige systemer til beregning af naturens tilstand. Det første baseres på data fra kortlægningen i EU-habitatområderne. Det giver indtryk af, at de tørre heder har det rimeligt godt: 66 % angives som havende en gunstig bevaringsstatus. Det må desværre konstateres, at disse resultater ikke er troværdige. Den mest afgørende enkeltfaktor er udlægningen af kun en 5-m-cirkel i den bedste del af arealet.

Det andet system baseres på data fra overvågning til EU. Resultatet herfra er et ganske andet: De danske heders bevaringsstatus er stærkt ugunstig. Det kan indvendes, at man ikke kan sammenligne de to sæt resultater, eftersom den sidste vurdering også omfatter arealer uden for habitatområderne. Det er korrekt, men af det samlede antal overvågningsstationer for ”alle heder” ligger kun 20 % uden for habitatområderne. Hvis disse 20 % skulle kunne ændre den samlede konklusion så drastisk, måtte de virkelig være i en helt elendig tilstand – nærmest bygmark eller asfalteret parkeringsplads, sådan ser virkeligheden ikke ud.

Den helt kontante konklusion er, at resultatet fra kortlægningen om naturtilstand og bevaringsstatus er så misvisende, at de fremover ikke bør anvendes eller citeres. Der må udvikles et bedre system til beskrivelse af naturens tilstand.”

Biolog Hans Jørgen Degn

Sådan lyder den ramsaltede konklusion om metoderne til at vurdere de danske heders naturtilstand i storværket Heden af Hans Jørgen Degn.

Gravskrift for den danske hede

Det 271 sider store, gennemillustrerede værk Heden er udgivet på Aarhus Universitetsforlag i foråret 2019, og blandt nulevende kendere af den danske hede står forfatteren Hans Jørgen Degn ud som en af de største. Hans 1,7 kilo tunge pragtværk om heden hører heller ikke til i småtingsafdelingen, men mindre kan næppe gøre det, når man skriver gravskriften over en hel naturtype.

Forfatteren indleder forordet med at bekende sin kærlighed til Urfuglen, hvis forekomst i Danmark han kortlagde i 1973. Dengang var der flere end 200 spillende Urkokke på de jyske heder, og mødet blev skæbneafgørende for den unge biolog. Som ansat i det daværende Ringkøbing Amt blev hans karriere vævet ubrydeligt sammen med Urfuglenes forsvinden og hedernes forringelse. Bogen, der er holdt i en personlig tone, kan læses som Degns faglige testamente, men den burde dog have heddet: Indlandsheden, eftersom klithederne overhovedet ikke er behandlet.

Urfuglen uddøde i Hans Jørgen Degns tid, og fuglens forsvinden kom til at præge hans professionelle indsats. Foto: Mads Fjeldsø Christensen.

Ganske traditionelt er værket opbygget i seks hovedkapitler om hedens udvikling fra 1800tallet over nutiden til forfatterens bud på fremtiden. Undervejs er der kapitler om de upålidelige overvågningsmetoder, naturfredningens utilstrækkelighed og nødvendigheden af naturpleje. Bogens styrke er netop beskrivelserne af hedernes (sørgelige) udvikling, og de meget praktiske anvisninger på metoder til deres pleje.

Læs resten

Rewilding er ikke nogen simpel sag – eller vidundermetode

Rewilding: gammel vin på nye flasker? De vigtigste definitioner på rewilding fra de seneste 20 år viser, at rewilding har udviklet sig mod genindførelse af arter som et vigtigt operativt værktøj og mod at omfatte genopretningsøkologi. Fotos: (venstre til højre): Retron, Wikimedia Commons, Mauricio Antón, Teodoro Lasanta, GerardM, Wikimedia Commons. Illustration fra artiklen.

For nylig skabte en kritisk artikel om rewilding her på gylle.dk en ophedet debat, hvor svorne tilhængere af hestegræsning som alletiders vidundermetode til at genskabe storslåede blomsteroverdrev stod stejlt overfor mere moderat begejstrede skeptikere. Tidligere forsøg på at mane til eftertanke blandt de dogmatiske rewilding-tilhængere er også blevet mødt med grove beskyldninger om videnskabelig ”uredelighed” fra autodidakte naturentusiaster, hvilket synes at vise, at der er stort behov for en langt mere evidensbaseret diskussion. Artiklen ”Rewilding is the new Pandora’s box in conservation” fra 2016 er skrevet af en håndfuld internationalt velrespektere biodiversitetsforskere, så den er god at få forstand af for læsere, der søger reel viden om emnet og ikke vil nøjes med dogmatiske slagord. Vi bringer resumeet og et par uddrag. God fornøjelse!

Professor Carsten Rahbek, KU, er blandt forskerne bag denne artikel.

”Bestræbelserne på at gendanne økosystemer gennem (re)introduktion af arter ses af mange som en metode til at modvirke tabet af biodiversitet og de funktioner og ydelser, som biodiversitet leverer til menneskeheden. Derudover kan rewilding føre til øget offentligt engagement og entusiasme for bevarelsen af biodiversitet.

Men hvad er egentlig rewilding, og er begrebet baseret på sund økologisk forståelse?

Her viser vi, at der er en bekymrende mangel på enighed om, hvad rewilding er, og hvad det ikke er, hvilket problematiserer en klar redegørelse for rewildingens mål, fordele og potentielle konsekvenser. Vi påpeger også, at videnskabelig støtte til de vigtigste økologiske antagelser bag rewilding, såsom top-down kontrol af økosystemer, er begrænset. Desuden er økologiske systemer dynamiske og i stadig udvikling, hvilket gør det udfordrende at forudsige konsekvenserne af introduktion af nye arter.

Læs resten

Miljøminister Lea Wermelin indviede Bisonstien gennem Almindingen

Miljøminister Lea Wermelin (i centrum) spejder efter bisoner i Almindingen, men så ingen. Foto: Pelle Rink/Miljøministeriet.

Miljøminister Lea Wermelin lægger hårdt ud. Allerede søndag den 7. juli 2019 – blot 11 dage efter udnævnelsen til minister – indviede Lea Wermelin Bisonstien i Almindingen. Stien er en ud af fem nye vandreruter på Bornholm, der er blevet markeret, så det er nemt at finde rundt.

Det fremgår af en pressemeddelelse den 7. juli 2019 fra Miljøministeriet.

I Almindingen midt på Bornholm græsser en flok bisoner. Det er med til at gøre naturen mere varieret til gavn for dyr og planter. Dyrene kan nu opleves fra en ny 12 km lang vandresti, hvor man både kommer igennem indhegningen med bisonerne og skov, der fremover skal stå urørt.

Ruten er en ud af fem nye vandreruter, der siden sidste sommer er blevet navngivet og udstyret med god markering i form af farvede piktogrammer og prikker på pæle, træer og sten, så det er nemt at finde vej. Miljøminister Lea Wermelin indviede Bisonstien søndag formiddag

Læs resten

Drop støtteordninger, der modarbejder biodiversiteten

“Natur” er et upræcist begreb, som kan betyde alt fra noget, der er uberørt af mennesker, til hele den fysiske verden, mener Louise Imer Nabe-Nielsen. (Foto: Privatfoto)

DEBAT: Vi giver økonomisk tilskud til nyttiggørelse af naturen, og hvis arealer bliver unyttige, fjerner vi tilskud. Dermed har vi stadig støtteordninger, der modarbejder biodiversiteten og gør, at vi risikerer uigenkaldeligt at miste vores naturrigdom, skriver biolog.

Det skriver biolog Louise Imer Nabe-Nielsen i Den Danske Naturfond, den 3. maj 2019 på Altinget.dk.

Biolog Louise Imer Nabe-Nielsen

I den senere tid er løsninger på biodiversitetskrisen debatteret her i Altinget. En krise, der betyder tab af arter og dermed vores fælles naturarv. Svalehale, urfugl, lund-ranunkel og mindst 300 andre danske arter har vi allerede mistet. Og mindst 1.500 arter ”hænger i med neglene”. Hvis vi på samme måde var ved at miste en tredjedel af vores kulturarv, ville der lyde et ramaskrig.

Debattørerne er kommet med mange gode forslag til løsninger på biodiversitetskrisen, som for eksempel mere plads til natur, fokus på truede arter, urørt skov, reel naturbeskyttelse, samarbejde og flere penge. Så langt så godt. Hvad er så næste skridt?

Landbruget fylder alt for meget i Danmark, og det bærer landskabet præg af. Foto: naturbeskyttelse.dk.

Vi nedsætter en kommission, der skal komme med bud på konkrete biodiversitetsmål. Men hov – de mål eksisterer jo allerede! Biodiversitetskonventionens Aichi-mål er 20 konkrete mål for at stoppe tilbagegangen af biodiversitet. Danmark og 192 andre lande underskrev disse mål i 2010 med krav om målopfyldelse i 2020.

Den uløste krise
Men hvorfor har vi så ikke løst biodiversitetskrisen? Det skyldes, at selvom Aichi-biodiversitetsmål er meget konkrete, så er det stadig elastik i metermål og uden konsekvenser for manglende målopfyldelse. Så uden vilje til en helhjertet indsats for biodiversiteten kan biodiversitetsmålene udvandes til ingenting.

Et godt eksempel er debatten om, hvor meget plads et landbrugsland som Danmark skal og kan reservere til natur. Ifølge Aichi-biodiversitetsmål 11 skal mindst 17 procent af landarealet være beskyttet natur i 2020. Det er jo ret præcist, så hvorfor er der overhovedet en debat om plads til natur?

(forts.)

Læs hele artiklen på Altinget.dk.

Odder Kommune har meldt Aakær Gods til politiet

Godset har gentagne gange slået en beskyttet og dyrkningsfri bræmme for tidligt.

Den 31. maj i år opdagede en ansat ved Odder Kommune, at der allerede var foretaget høslet på en beskyttet og dyrkningsfri bræmme, der tilhører Aakær Gods. Af hensyn til flora og fauna må området tidligst slås 15. juli, så godset var mindst halvanden måned for tidligt ude.

Det omdiskuterede græsareal ud til landevejen.

Politianmeldelsen blev indgivet mandag 25. juni.

Allerede i 2015 opdagede kommunen, at der var noget galt. Et tilsyn afslørede, at den beskyttede bræmme bestod af en “velplejet græsplæne som var slået regelmæssigt”, som der står i rapporten om tilsynet.

Både i 2016 og 2017 blev bræmmen slået for tidligt, og det førte i januar 2016 til et påbud fra Odder Kommune: Hvis godset ikke overholdt de vilkår, det selv havde skrevet under på, ville kommunen “uden yderligere varsel overgive sagen til politiet”, fordi der er tale om en overtrædelse af naturbeskyttelsesloven.

Sagen drejer sig om et knap fire hektar stort område, der er udlagt med vedvarende græs. Det nyder samme beskyttelse som fx moser og overdrev, fremgår det af den Helhedsaftale som Aakær Gods i 1994 indgik med det daværende Århus Amt.

Godsejer Johan Koed Jørgensen havde året forinden købt Aakær Gods, der er et af Jyllands største, og efter lange forhandlinger med amtet fik han bl.a. tilladelse til at sløjfe beskyttede vandhuller og opdyrke arealer, der ellers var beskyttede. Til gengæld måtte godsejeren acceptere en række vilkår, herunder, at en mark blev udlagt med vedvarende græs, fordi den skulle tjene som en grøn korridor mellem en skov og et stort engområde. Da amterne blev nedlagt, overgik tilsynet med naturen på Aakær Gods til Odder Kommune.

Aakær Gods er voldsomt utilfreds med politianmeldelsen.

Læs resten

Verdens værste vækst afskrækker frivillige

Japansk pileurt står som en massiv mur mange steder i Nordsjælland.

Af Allan Høxbroe

Danmark har fået sin første Pileurt-Bande af frivillige, som skal hjælpe stat og kommune i deres pengenød over for de ekstremt aggressive planter japansk pileurt og kæmpe pileurt.

– Japansk pileurt er på verdensplan den værste invasive art nogensinde, også værre i Danmark end både rynket rose og bjørneklo, sagde Naturstyrelsen ved det velbesøgte startmøde 12. september for Pileurt-banden Helsingør. Læs resten

Den japanske pileurt breder sig, men nu tages kampen op….

Billede af den japanske pileurt ved Julebæk Strand. Bemærk, at redningsskiltet er delvist skjult både fra landsiden og vandsiden! Efterfølgende er en del blevet fældet af Naturstyrelsen så skiltet kan ses igen. Foto Klaus Flemløse. Den japanske pileurt er i de fleste tilfælde under 3 meter høj, medens Kæmpe pileurt kan blive over 4 meter høj.

En kreds af borgere i Helsingør Kommune har fået nok af de indtil tre meter høje japanske pileurter, som spreder sig aggressivt gennem kommunens landskaber, haver, huse, fundamenter, asfalt, kloakker, jernbaner, veje og drænsystemer.

Derfor indbyder Pileurt-banden Helsingør sammen med Haveselskabet Nordsjælland til et startmøde, onsdag den 12. september kl. 19 på kulturhuset ”Bølgen” i Ålsgårde, Helsingør Kommune.

Den japanske pileurt breder sig voldsomt i Danmark, som det fremgår af følgende Danmarkskort. Udbredelse af japansk pileurt ifølge Danmarks Fugle og Natur.

Det er især områder omkring København, Helsingør, Sydvestsjælland og Sydøstjylland, der er ramt.

Kystlandskabet har ændret sig eksempelvis ved kysten omkring Julebæk Stand ved Helsingør som følge af japansk pileurt. Det går også ud over de historiske steder som f.eks. Hammermøllen, Hellebæk ved Helsingør. Se billedet sidst i artiklen.

Den japanske pileurt udgør også en risiko for trafikken. Her er et eksempel på et gadehjørne ved Rahbeksvej i Helsingør, hvor den japanske pileurt blev klippet ned den 24. juni 2018, og hvorledes den ser ud den 28. august 2018. Læs resten

Sig det med blomster – siger kemikoncernen

Det konventionelle landbrug har indledt en charmeoffensiv, der skal få lokalbefolkningen til at acceptere sprøjtegiftene. Landmændene har ikke selv fundet på kampagnen. Ideen stammer fra kemikoncernen Bayer, der betaler frøene, så det kun er skiltet, landmanden skal bidrage økonomisk til.

Kemikoncernen Bayer har i samarbejde med 30 landmænd sået blomsterfrø i markernes hjørner og kanter for at gøre sig til over for lokalbefolkningen

Farvestrålende blomster fordelt på 30.000 kvadratmeter står i fuldt flor hos 30 landmænd. Bayer står bag projektet om at så blomsterstriber til gavn for bier og landbrugets omdømme. Det skriver landbrugsavisen. dk, 8. juli 2018.

»Her i foråret fik de tilsendt to kilo blomsterfrø, som de kunne så, hvor det passede dem i marken – man har tit et hjørne eller en stribe, hvor man ikke kan så noget«, siger Camilla Løjtved fra Bayer.

Blomsterne skal være med til at forbedre forholdet mellem landmænd og lokalbefolkningen.

»Nogle landmænd oplever, at når de kører ude på markerne og spreder gylle eller sprøjter, er der mange i lokalmiljøet, der ser rigtig dårligt på det – både fordi de ikke ved, hvad der foregår, og fordi de konsekvent tror, at det, landmændene gør, er dårligt«, siger hun.

Ikke alle blomsterstriber er lige vellykkede trods den gavmilde uddeling af gratis frø fra kemigiganten.

Positivt for landbruget
Ifølge kommunikationsrådgiveren Henrik Byager er initiativer som blomsterstriber positive for landbruget.

»Det er en glimrende idé, fordi det er til gavn for almenvellet. Vi ved alle sammen, at bierne er truede, og at vi skal gøre noget for dem, fordi de er vigtige i det naturlige kredsløb. Hvis det kan kombineres med noget, hvor folk kan få glæde af det og komme ud og plukke nogle blomster, er det glimrende«, siger han til landbrugsavisen.dk.

Nøglen til at forbedre forholdet mellem landmænd og forbrugere er dialog og åbenhed, mener han. Blomsterstriberne kan være et værktøj hertil.

»Man viser, at landbruget ikke kun tænker på at få så meget ud af jorden som muligt, men at man stiller lidt jord til rådighed for at gavne det naturlige kredsløb og for at give folk en god oplevelse«, siger han.

Bayer afsluttede med succes købet af Monsanto den 7. juni 2018 efter at have opnået alle nødvendige godkendelser fra de regulerende myndigheder. Bayer er nu eneejer af Monsanto Company og har dermed skabt en gigantisk global kemikoncern, der alligevel er opmærksom på helt lokal konfliktoptrapning.

Skabelsen af kemigiganten Bayer-Monsanto blev mødt med omfattende protester i Bayer-koncernens hjemland, Tyskland, hvor koncernens ikke er speciel vellidt på grund af dens blakkede fortid. Foto: http://www.cbgnetwork.org/4.html

Hærværket mod naturadministrationen fortsætter

Så er mere end 200 års selvstændig skovdrift på statens arealer ved at være slut. Risikoen for tab af faglighed og kontinuitet er indlysende for alle, undtagen miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

Naturstyrelsen vil fyre hver syvende af de ansatte, og det betyder, at 100 medarbejdere må se sig om efter et nyt job. Esben Lunde Larsen nedlægger hver syvende stilling og udliciterer skovdriften til det private erhvervsliv. Dermed fortsætter ødelæggelsen af natur- og miljøadministrationen, som blev indledt ved systemskiftet i 2001.

Hvor det konservative folkeparti tidligere forsvarede naturen, står MF Mette Abildgaard (K) i dag på mål for ødelæggelsen af natur- og miljøadministrationen.

Regeringen luger atter grundigt ud blandt medarbejderne i Naturstyrelsen og nedlægger denne gange hver syvende stilling. Her kan 100 medarbejdere i de kommende år imødese en fyreseddel, hvis ikke udflytninger og omstruktureringer inden da har fået dem til at forlade Naturstyrelsen, som hører under miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Det sker blandt andet som en konsekvens af regeringens udlicitering af skovdriften, skriver netmediet Altinget.dk. Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.