Naturpleje

Skal vi genskabe Jurassic Park i Vestjylland?

Nærkontakt mellem den “vilde” elgtyr og en uforfærdet kvinde i Portlandsmosen i Lille Vildmose. Foto: Jan Skriver

Rewilding af naturen går ud på at få noget af fordums urtilstand fra jægerstenalderen genskabt. Ifølge de mest ihærdige fortalere skal det ske i store naturzoner, fortrinsvis i mere tyndt befolkede egne i Vestjylland, hvor der i dag er kulturlandskaber som heder og granplantager. Her skal der indføres elg, bison, m.m., og så skal man ellers lade tiden og naturens dynamik gå sin gang. Men problemerne tårner sig op, når man ser mere nærgående på de storslåede visioner

Af Ian Heilmann

Der er god grund til at bekymre sig om den trængte natur her i landet – hvad et stort flertal af befolkningen også gør. I den aktuelle naturdebat er der megen fokus på begrebet ”rewilding”, båret frem bl.a. af Danmarks Naturfredningsforening, flere biodiversitetsforskere og ikke mindst idéhistoriker og naturfotograf Rune Engelbrecht Larsen. Dette synspunkt har Larsen for nylig luftet i et interview ”Lavthængende Vildskab” i Weekendavisen den 15. maj 2020.

Rewilding dækker over idéen om at overlade større områder til naturens egen autentiske dynamik, i så høj grad som overhovedet muligt afkoblet menneskelig påvirkning. Det er et ambitiøst mål i betragtning af, at mennesket som art gennem de sidste 90.000 år har påvirket økosystemerne i forbløffende massiv grad og udryddet spektakulær megafauna i en ubrudt række, kontinent for kontinent, i takt med menneskets spredning fra Afrika.

Nu kan vi ikke lige genskabe mastodonten eller uldhornsnæsehornet – barren må sættes lavere. Man sigter så mod en naturtilstand, som den så ud nogle årtusinder inde i den indeværende mellemistid. Her var landet overvejende dækket af løvfældende urskov med en tilhørende fauna med bl.a. store græssere og i toppen af fødekæden ulv, bjørn, los og ørne – foruden grupper af jægerstenalderfolk.

Forestillingen i det hele taget om, at større indhegninger med udsatte græssere overladt til sig selv vil bevæge sig hen mod en form for økologisk balancetilstand med stor biodiversitet inden for en overskuelig tid, savner dokumentation.

Siden hen, for ca. 7000 år tilbage, formåede bondestenalderfolket at rydde store dele af urskoven for at give plads til agre, græsgange og enge. Skovenes økosystemer svandt ind, koen afløste uroksen – men til gengæld vandt en flora og fauna knyttet til åbent land indpas, som såkaldte kulturledsagere.

Læs resten

Faunastriber slår alle rekorder hos vestjysk landboforening

Tillykke! Det er idemanden Jens Simonsen til venstre. Foto: Sagro

Med 83 km faunastriber i 2020 slår faunastriberne i Herning-Ikast Landboforening alle rekorder gennem fem år

Landmændene i Herning-Ikast Landboforening sår faunavenlige blomsterstriber langs markerne som aldrig før: 83 km er det blevet til i år – eller 10 km mere end sidste år.

Det fortæller Jens Simonsen, mangeårigt medlem af bestyrelsen for Herning-Ikast Landboforening, til landbrugsavisen. dk 18. maj 2020.

Simonsen var manden, som for fem år siden fik idéen til de grønne striber, som altså i år fejrer fem års fødselsdag.

Frøblandingerne indeholder hjemmehørende plantearter, der er nøje udvalgt, så de tilgodeser den brede fauna i agerlandet, dvs. både insekter, fugle og pattedyr. Foto: Sagro

Bredt sig til hele landet

Men selvom Herning-Ikast Landboforening var ’first- movers’ med striberne, har de nu, med lokale variationer, dels bredt sig til alle ejerforeningerne i Sagro og dels til andre landboforeninger landet rundt på tværs af bælter og Østersø.

“Hos os er de 83 km fordelt på 250 steder og det er i alt ca. 25 hektar fordelt i de to kommuner Ikast-Brande og Herning. Det er vi da lidt stolte over”, siger Jens Simonsen.

Fælles projekt

Læs resten

Krondyr giver kroner i kassen!

Kronhinder – her på Vind Hede. Reservaterne for krondyrene har virket. Erstatningsbeløbene for markskader bør fremover anvendes til at sikre, at de gamle træer i de udlagte urørte skove i nationalparken i Nordsjælland ikke fældes. Foto: Søren Wium-Andersen

Jyske erstatninger for kronvildt bør nu beskytte gamle træer i Nordsjælland

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver den 4. marts 2020:

I mere end 75 år er der udbetalt store erstatninger for markskader til naboer til statsarealer, hvor der er krondyrreservater. Midlerne bliver udbetalt for at ophjælpe bestandene, som nu er udbredt over hele landet. Udbetalingerne fra Naturstyrelsen er fortsat selv efter, at krondyr nu er så almindelige, at de giver problemer. Alene i perioden fra 2010-2018 har Naturstyrelsen udbetalt 8,98 mio. kroner uden, at der blev taget stilling til, om udbetalingerne, der blev indført i begyndelsen 40erne, fortsat er rimelige. Set fra et samfundssynspunkt er problemet løst.

Da miljøminister Lea Wermelin skønnede, at de eksorbitante erstatninger for kronvildtskader ikke er rimelige, ønskede ministeren Vildtforvaltningsrådets indstilling hertil. Den lukrative landbrugsstøtteordning skal nu ophæves, men hvornår det omsættes til handling, er ikke oplyst.

Det sparede beløb på finansloven, som alene i 2019 måske er blevet til 2 mio. kroner, bør ministeren anvende til at reducere fældninger af gamle træer i statens skove. Midlerne kan med fordel kanaliseres over til Nationalparken i Nordsjælland. Her ligger de gamle træer i gigantiske tømmerstakke, der flises. I stedet bør  træerne anvendes i træindustrien eller blive stående. Afbrændingen er til gavn for Nordsjællands borgere, der på det korte sigt får en billig varme fra flisen, men som en høring i Folketinget for nyligt påpegede, er afbrændingen til stor skade for klimaet på grund af CO2 frigivelsen. Efterlades de gamle træer vil det gavne den trængte biodiversitet.

Læs resten

En selvskabt plage

Er det vandet i bækken, der står for højt? Nej, siger Bent Lauge Madsen. Det er marken, der ligger for lavt.

Hvis du klikker på billedet, får du adgang til en lille video-sekvens fra 10. februar 2011, hvor miljøbiologen Bent Lauge Madsen forklarer, hvad der er gået galt, når landmandens lavtliggende marker drukner.

Hvem er skyld i hvad? Du får kun et gæt… Skærmbillede fra videoen “En selvskabt plage” med Bent Lauge Madsen.

Bent Lauge Madsen har i mange år arbejdet intenst for at få vandløbslovgivningen moderniseret, så samfundet kan høste frugterne af de mange milliarder af kroner, der er investeret i rent vand. Læs hans seneste kommentar til arbejdet med vandløbslovgivningen nedenfor…

Læs resten

Til kamp mod Pileurten!

Årsrapport 2019 Pileurt-banden Helsingør
Pileurt-banden Helsingør har i sin første sæson samlet væsentlige erfaringer, som herved deles med samarbejdspartnere og potentielle nye pileurt-bander landet over.  Stærkere invasive planter end nogensinde synes fremover at skulle bekæmpes uden gift, som det vil være muligt i et samarbejde mellem myndigheder og frivillige borgere.

Pileurt-banden Helsingør er et netværk af personer, der ønsker at bekæmpe japansk pileurt uden brug af gift. 20 frivillige har i første sæson for Pileurt-banden Helsingør engageret sig i 21 større bestande af japansk pileurt.  Før gruppens stiftelse havde tre initiativtagere registreret langt over 100 bestande, og overrakte disse data til myndighederne ved et overraskende velbesøgt offentligt startmøde 12. september 2018. Naturstyrelsen Nordsjælland og Helsingør Kommune har taget meget vel imod Pileurt-banden og erklæret sig villige til samarbejde og til moderat finansiering af de frivilliges omkostninger.

Pileurt-banden har utvetydige præferencer for de giftfrie metoder. Men vi må se i øjnene, at ikke alle deler vores opfattelse. Så længe RoundUp er lovligt, vil der være forslag og ønsker om at bruge dette. Men vi vil gøre hvad vi kan for at påvirke debatten og indsatsen med vores erfaringer og derved minimere forbruget.

Pileurterne kan på kort tid sprede sig og under optimale vækstbetingelser kan de vokse op til 10 cm pr døgn og vokse under veje og bryde ind i huse. Naturstyrelsen har oplyst, at pileurterne nu er værre end både bjørneklo og rynket rose, men at de forbigås i lovgivningen og derfor kan en indsats ikke prioriteres her.

Læs resten

Miljøstyrelsen afviser kritik af naturtype-tjek

I bogen ”HEDEN” fra 2019 rejser biolog Hans Jørgen Degn en sønderlemmende kritik af Miljøstyrelsens metodevalg til belysning af naturtilstanden i de danske Natura2000- områder. Som beskrevet i anmeldelsen af bogen på gylle.dk (se ovenfor) påviser forfatteren, at metoden medfører en voldsom forskønnelse af virkeligheden.

Redaktionen har forelagt kritikken for den ansvarlige kontorchef i Miljøstyrelsen, Helle Pilsgaard, der finder kritikken skudt over målet. Nedenfor bringes uddrag af styrelsens svar samt en kortfattet kommentar fra Hans Jørgen Degn.

Kontorchef Helle Pilsgaard, Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen skriver den 22. oktober 2019:

”Hans Jørgen Degn mener, at det er forkert, at systemet lægger op til at sammenveje et strukturindeks, der gælder for hele arealet med et artsindeks, der gælder for en dokumentationscirkel på 5 m (dvs. 78,5 m2) og derefter bruger det til at beregne en naturtilstand, som gælder hele arealet. Ved at tilstræbe at placere dokumentationscirklen et sted, hvor vegetationen er bedst udviklet, mener han, at Miljøstyrelsen kan trække de mere artsfattige dele af heden med op i den samlede vurdering. Degn mener derfor, at metoden er misvisende i forhold de faktiske forhold.

Her er det vigtigt at være opmærksom på, at formålet med artslisten i dokumentationscirklen ikke er at repræsentere arealet, men derimod at dokumentere, at naturtypen er til stede på arealet. Er det tilfældet, og er artsindeks højt samtidig med, at strukturindekset viser åbenlyse problemer i form af et lavt indeks som følge af f.eks. tilgroning, invasive arter, ændret hydrologi eller lignende, så er det et signal om, at en indsats kan bevare de værdifulde arter på arealet, hvis tilstanden atter rettes op.

Læs resten

Endnu et stort naturområde etableres af privat naturfond

Den urørte skov ved Skelnæs udgør en del af storskoven. Pressefoto.

AAGE V. JENSEN NATURFOND har indgået aftale med ejeren af Søholt Gods, Frederik Lüttichau, om erhvervelse af 1.130 hektar natur ved Søholt Gods på Lolland. Det oplyser naturfonden i en pressemeddelelse den 2. oktober 2019.

Den nye ejer af Søholt Storskov er landets største private jordbesidder

Naturfonden har i mere end 30 år erhvervet naturområder med det formål at sikre og udvikle natur med høj kvalitet. Søholt Storskov, som området vil blive kaldt, er i forvejen et af de mest artsrige naturområder i Danmark. Søholt Storskov vil fortsat være en del af Naturpark Maribosøerne, og det er Naturfondens ambition at gøre området endnu mere attraktivt for besøgende.

Søholt Storskov ligger indenfor cykelafstand til Maribo og er i dag en del af Søholt Gods og en central del af Naturpark Maribosøerne. Området består af 602 hektar skov (heraf 232 hektar urørt skov), 378 hektar sø, 120 hektar agerjord og 30 hektar naturarealer.

”Naturfonden har med den indgåede aftale om erhvervelse af Søholt Storskov – betinget af myndighedernes tilladelse – sikret sig et stort og sammenhængende godslandskab med fantastiske naturværdier. Området er et af de mest artsrige i Danmark, og rummer store partier af gammel skov bl.a. med over 2-300 år gamle ege og bøge. Søholt Storskov indeholder også rene og meget værdifulde søer, som er omkranset af store skov- og landbrugsarealer, som kan udvikle sig til værdifuld natur – ikke mindst på grund af, at der i området allerede er rig biodiversitet, som nu har mulighed for at sprede sig ud på de tidligere landbrugsjorder” siger Leif Skov, formand for AAGE V. JENSEN NATURFOND.

Direktør Anders Skov fra AVJF får ansvaret for driften af fondens nye køb.

”Søholt gods er rammen om en vidunderlig natur, og et varieret og smukt landskab, som min familie og jeg er så privilegerede at bo i, og som vi har udviklet og passet på siden vi købte Søholt i 2003. Vi er glade for at AAGE V. JENSEN NATURFOND med deres professionalisme vil højne og sikre natur og liv i og omkring Søholt Storskov. Et stort sammenhængende naturområde på Søholt med Fondens evne til at passe og formidle naturen passer særdeles godt ind her på Lolland. Det bliver rigtig spændende at følge fondens initiativer”, siger Frederik Lüttichau og fortsætter: ”Søholt og Ulriksdal Gods vil fortsat være koncentreret om landbrugsdriften, hvor der i den fortsættende driftsenhed vil være ca. 475 ha landbrug og 250 ha skov og natur. Vi gennemfører samtidig et generationsskifte, hvor vi glæder os over, at vores søn Filip vil tage udfordringer og udviklingsmuligheder op i det ”nye” Søholt. Jeg fortsætter som forpagter af landbruget. For vores ansatte er der ikke ændringer, vi fortsætter i de samarbejdsaftaler og forpagtninger vi har, hvor vi samlet driver godt 1400 ha landbrug.”

Læs resten

Sådan ser heden ikke længere ud

Nyt bogværk om den danske hedenatur retter sønderlemmende kritik mod navngivne AU-forskere for stærkt misvisende kortlægning, der forskønner naturens tilstand

ANMELDELSE – ”Vi har her i Danmark to forskellige systemer til beregning af naturens tilstand. Det første baseres på data fra kortlægningen i EU-habitatområderne. Det giver indtryk af, at de tørre heder har det rimeligt godt: 66 % angives som havende en gunstig bevaringsstatus. Det må desværre konstateres, at disse resultater ikke er troværdige. Den mest afgørende enkeltfaktor er udlægningen af kun en 5-m-cirkel i den bedste del af arealet.

Det andet system baseres på data fra overvågning til EU. Resultatet herfra er et ganske andet: De danske heders bevaringsstatus er stærkt ugunstig. Det kan indvendes, at man ikke kan sammenligne de to sæt resultater, eftersom den sidste vurdering også omfatter arealer uden for habitatområderne. Det er korrekt, men af det samlede antal overvågningsstationer for ”alle heder” ligger kun 20 % uden for habitatområderne. Hvis disse 20 % skulle kunne ændre den samlede konklusion så drastisk, måtte de virkelig være i en helt elendig tilstand – nærmest bygmark eller asfalteret parkeringsplads, sådan ser virkeligheden ikke ud.

Den helt kontante konklusion er, at resultatet fra kortlægningen om naturtilstand og bevaringsstatus er så misvisende, at de fremover ikke bør anvendes eller citeres. Der må udvikles et bedre system til beskrivelse af naturens tilstand.”

Biolog Hans Jørgen Degn

Sådan lyder den ramsaltede konklusion om metoderne til at vurdere de danske heders naturtilstand i storværket Heden af Hans Jørgen Degn.

Gravskrift for den danske hede

Det 271 sider store, gennemillustrerede værk Heden er udgivet på Aarhus Universitetsforlag i foråret 2019, og blandt nulevende kendere af den danske hede står forfatteren Hans Jørgen Degn ud som en af de største. Hans 1,7 kilo tunge pragtværk om heden hører heller ikke til i småtingsafdelingen, men mindre kan næppe gøre det, når man skriver gravskriften over en hel naturtype.

Forfatteren indleder forordet med at bekende sin kærlighed til Urfuglen, hvis forekomst i Danmark han kortlagde i 1973. Dengang var der flere end 200 spillende Urkokke på de jyske heder, og mødet blev skæbneafgørende for den unge biolog. Som ansat i det daværende Ringkøbing Amt blev hans karriere vævet ubrydeligt sammen med Urfuglenes forsvinden og hedernes forringelse. Bogen, der er holdt i en personlig tone, kan læses som Degns faglige testamente, men den burde dog have heddet: Indlandsheden, eftersom klithederne overhovedet ikke er behandlet.

Urfuglen uddøde i Hans Jørgen Degns tid, og fuglens forsvinden kom til at præge hans professionelle indsats. Foto: Mads Fjeldsø Christensen.

Ganske traditionelt er værket opbygget i seks hovedkapitler om hedens udvikling fra 1800tallet over nutiden til forfatterens bud på fremtiden. Undervejs er der kapitler om de upålidelige overvågningsmetoder, naturfredningens utilstrækkelighed og nødvendigheden af naturpleje. Bogens styrke er netop beskrivelserne af hedernes (sørgelige) udvikling, og de meget praktiske anvisninger på metoder til deres pleje.

Læs resten

Rewilding er ikke nogen simpel sag – eller vidundermetode

Rewilding: gammel vin på nye flasker? De vigtigste definitioner på rewilding fra de seneste 20 år viser, at rewilding har udviklet sig mod genindførelse af arter som et vigtigt operativt værktøj og mod at omfatte genopretningsøkologi. Fotos: (venstre til højre): Retron, Wikimedia Commons, Mauricio Antón, Teodoro Lasanta, GerardM, Wikimedia Commons. Illustration fra artiklen.

For nylig skabte en kritisk artikel om rewilding her på gylle.dk en ophedet debat, hvor svorne tilhængere af hestegræsning som alletiders vidundermetode til at genskabe storslåede blomsteroverdrev stod stejlt overfor mere moderat begejstrede skeptikere. Tidligere forsøg på at mane til eftertanke blandt de dogmatiske rewilding-tilhængere er også blevet mødt med grove beskyldninger om videnskabelig ”uredelighed” fra autodidakte naturentusiaster, hvilket synes at vise, at der er stort behov for en langt mere evidensbaseret diskussion. Artiklen ”Rewilding is the new Pandora’s box in conservation” fra 2016 er skrevet af en håndfuld internationalt velrespektere biodiversitetsforskere, så den er god at få forstand af for læsere, der søger reel viden om emnet og ikke vil nøjes med dogmatiske slagord. Vi bringer resumeet og et par uddrag. God fornøjelse!

Professor Carsten Rahbek, KU, er blandt forskerne bag denne artikel.

”Bestræbelserne på at gendanne økosystemer gennem (re)introduktion af arter ses af mange som en metode til at modvirke tabet af biodiversitet og de funktioner og ydelser, som biodiversitet leverer til menneskeheden. Derudover kan rewilding føre til øget offentligt engagement og entusiasme for bevarelsen af biodiversitet.

Men hvad er egentlig rewilding, og er begrebet baseret på sund økologisk forståelse?

Her viser vi, at der er en bekymrende mangel på enighed om, hvad rewilding er, og hvad det ikke er, hvilket problematiserer en klar redegørelse for rewildingens mål, fordele og potentielle konsekvenser. Vi påpeger også, at videnskabelig støtte til de vigtigste økologiske antagelser bag rewilding, såsom top-down kontrol af økosystemer, er begrænset. Desuden er økologiske systemer dynamiske og i stadig udvikling, hvilket gør det udfordrende at forudsige konsekvenserne af introduktion af nye arter.

Læs resten

Miljøminister Lea Wermelin indviede Bisonstien gennem Almindingen

Miljøminister Lea Wermelin (i centrum) spejder efter bisoner i Almindingen, men så ingen. Foto: Pelle Rink/Miljøministeriet.

Miljøminister Lea Wermelin lægger hårdt ud. Allerede søndag den 7. juli 2019 – blot 11 dage efter udnævnelsen til minister – indviede Lea Wermelin Bisonstien i Almindingen. Stien er en ud af fem nye vandreruter på Bornholm, der er blevet markeret, så det er nemt at finde rundt.

Det fremgår af en pressemeddelelse den 7. juli 2019 fra Miljøministeriet.

I Almindingen midt på Bornholm græsser en flok bisoner. Det er med til at gøre naturen mere varieret til gavn for dyr og planter. Dyrene kan nu opleves fra en ny 12 km lang vandresti, hvor man både kommer igennem indhegningen med bisonerne og skov, der fremover skal stå urørt.

Ruten er en ud af fem nye vandreruter, der siden sidste sommer er blevet navngivet og udstyret med god markering i form af farvede piktogrammer og prikker på pæle, træer og sten, så det er nemt at finde vej. Miljøminister Lea Wermelin indviede Bisonstien søndag formiddag

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.