Steen Gade: Kan fremtidens fødevarer produceres uden landbrug?
Dansk landbrug bør for erhvervets egen skyld fokusere på at udvikle nye produkter, der kan erstatte kød, skriver Steen Gade, 18. februar 2020, i et debatindlæg på Altinget.dk. En rapport fra september 2019 kommer frem til, at kød og proteiner i det hele taget i fremtiden vil kunne produceres væsentligt billigere, mere smagfuldt og sundere i bioreaktorer frem for i det almindelige landbrug, vi kender i dag, skriver Steen Gade. Med forfatterens tilladelse bringer vi teksten her.
Synger landbruget, som vi kender det, på sidste vers?
Måske et nyt og anderledes spørgsmål i en hed og nødvendig debat om den ikke-bæredygtige fødevareproduktion, vi har i verden i dag, samt det brændende behov for at udlægge arealer til natur og biodiversitet og klima.
Men ikke desto mindre det spørgsmål, man må stille, når man dykker ned i de mange initiativer, der er i gang for at lave fødevarer på en ny måde.
Vi kender det jo allerede, når det handler om drivhusproduktion af tomater. Her behøver man ikke længere jord, men planterne får deres næring og vand direkte fra næringsrig vand.
Vi ser det udviklet kommercielt, også når det gælder salater til det, der er kaldt vertical farming, der lige så godt kan placeres i byer som på landet. Der arbejdes med at dyrke alger til koncentreret proteinproduktion. Spildevandsslam vil kunne levere dyrefoder.
Og samtidig sidder vi mange og venter på, at Forskningscenter Foulums mangeårige arbejde for at gøre det muligt for grise at spise grønne afgrøder kan føres ud i livet i storskala.
Alene det vil kunne betyde, at Danmark ikke længere behøver at importere soja fra Sydamerika, samtidig med at landet skifter farve fra ineffektivt gult (korn) til det langt mere miljøvenlige og mere effektive grønt (græs og bønner).
Alt sammen ret store ændringer, men der er meget, der tyder på, at det kun er et forvarsel om, at noget meget større er i gang. En amerikansk tænketank, RethinkX, har offentliggjort en rapport om fødevarer og landbrug. Hvis de har ret – eller blot nogenlunde ret – vil det ændre fødevareproduktionen for altid.
Det er netop deres overordnede pointe, at vi står over for at kunne forlade det stade i menneskehedens historie, hvor fødevareproduktion var direkte forbundet med det landbrug, som vi har kendt, siden menneskene forlod samler- og jægerstadiet.
Læs restenIrma vil dyrke krydderurter i 35 butikker
Københavnerne er vilde med krydderurter dyrket i butikken: Irma åbner nu afdelinger med vertical farming i 35 butikker
Kunderne i 35 Irma-butikker får i løbet af de kommende to måneder mulighed for at opleve fremtidens måde at dyrke grøntsager på – og få en smagsoplevelse ud over det sædvanlige.
Det skriver Coop Danmark i en pressemeddelelse 17. februar 2020.
Irma har indgået aftale med den tyske specialist i såkaldt vertical farming, Infarm. De står bag et banebrydende koncept, der gør, at man kan dyrke krydderurter – og andre bladgrønsager – i specielle skabe, uden brug af syntetiske pesticider, med lille vandforbrug og minimal transport.
Siden slutningen af november har Irma som de første i Danmark testet konceptet i kædens butik på Østerport. Kunderne har taget de nye krydderurter til sig i en sådan grad, at Irma nu ruller det ud i butikker over hele Storkøbenhavn.
I løbet af de kommende to måneder åbner Irma og Infarm afdelinger i 35 forskellige butikker.
”Det er fremtidens måde at dyrke grøntsager på. Med dette samarbejde forener vi Irmas mål om at fremme de mest bæredygtige produktionsformer, og den bedst mulige smagskvalitet. Samtidig styrker vi vores samarbejde med iværksættere, som kan give vores kunder fremtidens fødevarer,” siger direktør Søren Steffensen, Irma.
Med vertical farming ønsker Irma at bringe produktionen så tæt på forbrugeren som muligt, så der spares transport, madspild reduceres – fordi dyrkning tilpasses efterspørgsel i den enkelte butik – og smagen bevares optimalt.
Det tager cirka tre uger fra krydderurterne plantes til de klar til salg.
Infarm er grundlagt i Berlin i 2013. De er nu Tyskland, Frankrig, Luxembourg, Schweiz og åbnede den første butik hos Marks & Spencer i London i september sidste år.
Hvor vegetarismen blomstrer worldwide
Efterhånden som flere og flere mennesker forsøger at indføre en mere bæredygtig livsstil, stiger antallet af mennesker, der begrænser deres kødforbrug eller afholder sig helt fra animalske produkter, støt. Vegetarisme og veganisme har udviklet sig til en global forbrugertendens.
Det skriver Felix Richter, den 30. juli 2019, hos statista.com.
I henhold til tal offentliggjort i Euromonitors seneste Global Consumer Trends-rapport er denne tendens ikke begrænset til rige lande som USA. I mange udviklingsregioner, hvor kødforbrug ellers ofte ses som et tegn på velstand, bliver vegetarisme også mere og mere populært, især blandt den unge, by-, middel- og højindkomst befolkning.
Ovenstående diagram rangerer de lande, der har den største stigning i den vegetariske befolkning mellem 2016 og 2017. Nigeria, Pakistan og Indonesien er overraskende nok helt i front.
Læs restenFlere sulter verden over, men ikke på grund af mangel på fødevarer
FN-organisationen FAO har netop udgivet rapporten ”Status over fødevaresikkerhed og ernæring i verden 2019”, hvor årets udgave over 236 sider ser på, hvordan økonomisk afmatning, fattigdom, ulighed og marginalisering bidrager til stigningen i sult og underernæring. FAO-rapporten foreslår, at fødevaresikkerhed og ernæring integreres i indsatsen for at nedbringe fattigdom, samtidig med at mindskelsen af kønsaspektet og begrænsning af den sociale udstødelse.
Derimod foreslår rapporten ikke, at verdens fødevareproduktion skal sættes op, og den globale fedmeepidemi viser, at der allerede produceres en overflod af fødevarer. Rapporten dokumenterer, at overvægt og fedme fortsætter med at stige i alle regioner, især blandt børn i skolealderen og voksne. I 2018 var 40 millioner børn under fem år overvægtige. I 2016 var 131 millioner børn mellem 5 og 9 år overvægtige, mens 207 millioner unge og to milliarder voksne var overvægtige. De økonomiske omkostninger ved denne fejlernæring er svimlende.
Læs restenStadig flere danske grøntsager – især de økologiske
Siden årtusindeskiftet er arealet, som bruges til dyrkning af grøntsager, vokset med ca. 30 pct. I alt 13.000 hektar blev brugt til grøntsagsdyrkning i 2018.
Det skriver Danmarks Statistik den 25. juni 2019.
Målt i mængde er gulerødder og løg de mest producerede grøntsager i Danmark. I væksthuse er de vigtigste grøntsager agurker og tomater. Dette, og meget andet om dansk grøntsagsproduktion, kan du finde i analysen ”Flere danske grøntsager ”, som netop er udkommet.
Omtrent en fjerdedel er økologisk
Arealet med økologiske grøntsager er mere end fordoblet siden 2008, og i 2018 udgjorde de økologiske frilandsgrøntsager omtrent en fjerdedel af værdien af de dyrkede frilandsgrøntsager i Danmark.
Læs restenCoop gør det nemmere at være lokal producent
Det skal være nemmere for kunderne at finde varer fra deres eget lokalområde i deres SuperBrugs, Dagli´Brugs, Kvickly eller Irma.
Derfor går Coop nu i samarbejde med den nye online markedsplads Råhandel.
Det betyder, at lokale producenter fremover kan køre varerne ud til et lokalt opsamlingssted, hvorfra de så bliver distribueret ud til butikkerne.
Det skriver Coop i en pressemeddelelse 25. marts 2019.
Dette gør, at Coop får lokale varer ud i butikken og, at producenterne får frigivet tid til at komme ud i butikkerne og snakke med kunderne, fortælle deres historie og lade kunderne smage på deres varer.
Læs restenCoop gør op med rester af sprøjtegifte i fødevarer
”Nu tager vi et stort skridt mod at komme pesticidrester i danskernes fødevarer til livs. Derfor indfører vi en række ekstra krav til anvendelsen af pesticider i vores friske frugt og grønt, uden at det går ud over pris og kvalitet. Flere af vores leverandører er enige med os i, at brugen af pesticider kan reduceres yderligere, og vi mener, tiden nu er inde til handling,” siger Signe Frese, CSR Direktør hos Coop.
Læs restenFiskefoder med antibiotika spreder resistensgener
Ny forskning viser, at fiskefoder, der indeholder antibiotika, kan være en af de helt store syndere i spredning af antibiotikaresistens. Fiskefoderet forårsager øget antal og diversitet af gener med antibiotikaresistens i fiskens tarm. Derved fremskynder overførslen af antibiotikaresistens langt hurtigere end tidligere antaget.
Det skriver Biologisk Institut ved Københavns Universitet i en pressemeddelelse den 17. februar 2019.
Den markante stigning i anvendelsen af antibiotika i human- og veterinærmedicin i de seneste 70 år er hovedårsagen til den voldsomme stigning i forekomsten af antibiotikaresistente bakterier. Særligt dramatisk er det faktum, at mange af mikroorganismerne ikke kun er resistente over for ét antibiotikum. Det gør det ofte vanskeligt – eller endda umuligt – at behandle en række klassiske infektionssygdomme også med andre stoffer.
Forskere fra Københavns Universitet og Helmholz Zentrum München har derfor sat sig for at finde årsagerne til denne udvikling. Og det er en del af denne forskning, der viser helt nye alarmerende observationer, som netop er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift ’Microbiome’.
Antibiotikaresistens stiger drastisk
Selvom forskerne ved, at der er en sammenhæng imellem brugen af antibiotika og udvikling af resistens i klinisk relevante mikroorganismer, er mekanismerne bag opståen af nye resistensgener dog langt fra klar.
”Vores eksperimentelle opsætning efterligner den virkelige verdens akvakultur, idet vi tilsætter det ofte brugte antibiotikum, florfenicol, til foderet hos den gængse akvakultur fisk (Piaractus mesopotamicus). Vi kan som forventet demonstrere, at anvendelsen af antibiotika fører til en signifikant stigning i gener, som giver bakterier antibiotikaresistens,” siger adjunkt Gisle Vestergaard fra Biologisk Institut, Københavns Universitet, om sit samarbejde med professor Dr. Michael Schloter, Helmholtz Zentrum München.Gisle Vestergaard fortsætter:
”Men vi ser også en betydelig stigning i antibiotikaresistensgener i nærheden af mobile genetiske elementer, som ofte er små stykker DNA, der kan hoppe fra et stykke DNA til et andet. Dette indikerer, at genoverførsel fra én bakterie til en anden kan være en væsentlig årsag til spredningen af antibiotikaresistens.”
Resistente gener ’hopper’ rundt i genomet
Forskernes data tyder på, at en række mobile genetiske elementer også er involveret, herunder såkaldte transposoner, og elementer der typisk findes i bakteriofager (virusser som inficerer bakterier). Disse ’hopper’ så at sige mellem genomer, og sandsynligvis kan de resistente bakterier spredes mellem tarmbakterierne på fiskene i opdrætssystemerne.
Denne viden hjælper med at forstå, hvordan resistensgener kan overføres fra én type bakterie til en anden. Disse resultater har stor betydning for udviklingen af tilpassede modeller til spredningen af antimikrobiel resistens, da udbredelsesmulighederne og derved også hastigheden tilsyneladende er blevet undervurderet i al for lang tid.
Læs den videnskabelige artikel om emnet.
Ny bog om klimakærlig mad fra vores grønne frk. Jensen
Den 14. februar udkom Kirsten Skaarups nye kogebog »Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer & postejer«, som indeholder over 100 forskellige opskrifter på plantebaseret mad. Bogen er en guldgrube for vegetarer, veganere, børnefamilier og alle andre, der gerne vil spise mere grønt og klimabevidst.
Med truslen fra klimaforandringerne og det industrielle landbrugs mangel på dyrevelfærd er vi tvunget til at tage vores madvaner og livsstil op til revision. Kød er en af de helt store klimasyndere, og flere og flere især helt unge lader da også grøntsager, korn, bønner og linser indtage hovedrollen på tallerkenen.
Alligevel kan det for de fleste kødspisere godt virke som et uoverskueligt projekt at udfase kødet fra middagsbordet og erstatte det med plantebaseret mad. For hvordan griber man det an, så både velsmag og sundhed er i højsædet?
Det har Kirsten Skaarup 50 års erfaring med. Som helt ung nåede hun til den erkendelse, at hun ikke havde lov til at slå dyr ihjel , skar konsekvent alt kød fra sin kost og har siden levet som vegetar, og hun bruger så vidt muligt altid økologiske råvarer i sit køkken.
Kogebog nummer 30
Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer & postejer er hendes kogebog nummer 30 med grøntsager, og de proteinrige linser og ærter i fokus. Enhver bogreol, der afspejler en ejer med blot minimal interesse for god mad, bør have flere af hendes bøger stående. Herhjemme har vi blandt andet Med vinger til solens køkken, Vegetarisk køkken og Den lille grønne madpakkespisere. Læs resten
Danske skatteborgere finansierer kassekredit for øget svineeksport til Mexico
Markedet for svinekød vokser i Mexico, og investeringslysten er høj. Med dansk finansiering i ryggen åbnes der for øget eksport til hele den mexicanske svinekødssektor. The Trade Council kan guide dig til at få finansiering i ryggen.
Det skriver Udenrigsministeriet på sin hjemmeside den 1. november 2018.
Den danske regering har erklæret sig rede til at bekæmpe de voksende klimaproblemer, der bl.a. skyldes den enorme kødproduktion. Regeringen har dog afvist at lægge afgifter på kødsalget af sociale grunde, men man fortier, at det reelt er regeringens aktive politik at øge kødproduktionen i Danmark ved hjælp af målrettede tilskud. Denne artikel om skatteyderbetalt finansiering af øget svineeksport til Mexico er et klart eksempel på denne dobbelte holdning til kød og klima.
Mexicanerne elsker crispy empanadas og pickled pig’s feet, men hvad siger klimaet til den danske oprindelse? Foto: Gourmet Pigs.
Læs uddrag af artiklen her:
“Mexicanerne er vilde med svinekød, og produktionen boomer for alvor i landet. Derfor kigger mange af de største producenter mod Danmark for at få optimeret deres produktion med dansk teknologi og viden. Mexico er verdens 11. største økonomi og hastigt på vej frem med en voksende middelklasse med appetit efter bedre produkter.
Markedet for svinekød er desuden blandt verdens største, og herudover eksporterer Mexico i stigende grad svinekød til USA og vil tilmed gerne endnu mere ind på de mest krævende markeder i verden. Dette stiller høje krav til produktionsfaciliteterne. Læs resten
|
|
