Mad

Hvor vegetarismen blomstrer worldwide

Efterhånden som flere og flere mennesker forsøger at indføre en mere bæredygtig livsstil, stiger antallet af mennesker, der begrænser deres kødforbrug eller afholder sig helt fra animalske produkter, støt. Vegetarisme og veganisme har udviklet sig til en global forbrugertendens.

Det skriver Felix Richter, den 30. juli 2019, hos statista.com.

Felix Richter

I henhold til tal offentliggjort i Euromonitors seneste Global Consumer Trends-rapport er denne tendens ikke begrænset til rige lande som USA. I mange udviklingsregioner, hvor kødforbrug ellers ofte ses som et tegn på velstand, bliver vegetarisme også mere og mere populært, især blandt den unge, by-, middel- og højindkomst befolkning.

Ovenstående diagram rangerer de lande, der har den største stigning i den vegetariske befolkning mellem 2016 og 2017. Nigeria, Pakistan og Indonesien er overraskende nok helt i front.

Læs resten

Flere sulter verden over, men ikke på grund af mangel på fødevarer

FN-organisationen FAO har netop udgivet rapporten ”Status over fødevaresikkerhed og ernæring i verden 2019”, hvor årets udgave over 236 sider ser på, hvordan økonomisk afmatning, fattigdom, ulighed og marginalisering bidrager til stigningen i sult og underernæring. FAO-rapporten foreslår, at fødevaresikkerhed og ernæring integreres i indsatsen for at nedbringe fattigdom, samtidig med at mindskelsen af ​​kønsaspektet og begrænsning af den sociale udstødelse.

Derimod foreslår rapporten ikke, at verdens fødevareproduktion skal sættes op, og den globale fedmeepidemi viser, at der allerede produceres en overflod af fødevarer. Rapporten dokumenterer, at overvægt og fedme fortsætter med at stige i alle regioner, især blandt børn i skolealderen og voksne. I 2018 var 40 millioner børn under fem år overvægtige. I 2016 var 131 millioner børn mellem 5 og 9 år overvægtige, mens 207 millioner unge og to milliarder voksne var overvægtige. De økonomiske omkostninger ved denne fejlernæring er svimlende.

Læs resten

Stadig flere danske grøntsager – især de økologiske

Siden årtusindeskiftet er arealet, som bruges til dyrkning af grøntsager, vokset med ca. 30 pct. I alt 13.000 hektar blev brugt til grøntsagsdyrkning i 2018.

Det skriver Danmarks Statistik den 25. juni 2019.

Målt i mængde er gulerødder og løg de mest producerede grøntsager i Danmark. I væksthuse er de vigtigste grøntsager agurker og tomater. Dette, og meget andet om dansk grøntsagsproduktion, kan du finde i analysen ”Flere danske grøntsager ”, som netop er udkommet.

Omtrent en fjerdedel er økologisk

Arealet med økologiske grøntsager er mere end fordoblet siden 2008, og i 2018 udgjorde de økologiske frilandsgrøntsager omtrent en fjerdedel af værdien af de dyrkede frilandsgrøntsager i Danmark.

Læs resten

Coop gør det nemmere at være lokal producent

Værsgo – at købe lokale varer. Foto: Coop.

Det skal være nemmere for kunderne at finde varer fra deres eget lokalområde i deres SuperBrugs, Dagli´Brugs, Kvickly eller Irma.

Derfor går Coop nu i samarbejde med den nye online markedsplads Råhandel.

Det betyder, at lokale producenter fremover kan køre varerne ud til et lokalt opsamlingssted, hvorfra de så bliver distribueret ud til butikkerne.

Det skriver Coop i en pressemeddelelse 25. marts 2019.

Dette gør, at Coop får lokale varer ud i butikken og, at producenterne får frigivet tid til at komme ud i butikkerne og snakke med kunderne, fortælle deres historie og lade kunderne smage på deres varer.

Læs resten

Coop gør op med rester af sprøjtegifte i fødevarer

SuperBrugsen, Søndre Ringvej 45A. Brøndby. 16/02-16. Pressefoto: COOP.

Coop ønsker en fremtid uden rester af sprøjtegifte i deres varer. Koncernen stiller derfor nu en række nye krav til anvendelsen af pesticider i frisk frugt og grønt. Blandt andet vil Coop sænke de officielle grænseværdier for pesticidrester med 50 procent. Det skriver koncernen i en pressemeddelelse 12. marts 2019.

”Nu tager vi et stort skridt mod at komme pesticidrester i danskernes fødevarer til livs. Derfor indfører vi en række ekstra krav til anvendelsen af pesticider i vores friske frugt og grønt, uden at det går ud over pris og kvalitet. Flere af vores leverandører er enige med os i, at brugen af pesticider kan reduceres yderligere, og vi mener, tiden nu er inde til handling,” siger Signe Frese, CSR Direktør hos Coop.

Læs resten

Fiskefoder med antibiotika spreder resistensgener

Der fodres ved at strø fiskefoderet ud i vandet. Foto: Kaninen Katrine fra Endelave.

Ny forskning viser, at fiskefoder, der indeholder antibiotika, kan være en af de helt store syndere i spredning af antibiotikaresistens. Fiskefoderet forårsager øget antal og diversitet af gener med antibiotikaresistens i fiskens tarm. Derved fremskynder overførslen af antibiotikaresistens langt hurtigere end tidligere antaget.


Det skriver Biologisk Institut ved Københavns Universitet i en pressemeddelelse den 17. februar 2019.

Den markante stigning i anvendelsen af ​​antibiotika i human- og veterinærmedicin i de seneste 70 år er hovedårsagen til den voldsomme stigning i forekomsten af antibiotikaresistente bakterier. Særligt dramatisk er det faktum, at mange af mikroorganismerne ikke kun er resistente over for ét antibiotikum. Det gør det ofte vanskeligt – eller endda umuligt – at behandle en række klassiske infektionssygdomme også med andre stoffer.

Ifølge Danmap 2017 anvendes der mere end et helt ton antibiotika til burfisk i Danmark, men forbruget svinger voldsomt fra år til år. Kilde: Danmap 2018.

Forskere fra Københavns Universitet og Helmholz Zentrum München har derfor sat sig for at finde årsagerne til denne udvikling. Og det er en del af denne forskning, der viser helt nye alarmerende observationer, som netop er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift ’Microbiome’.

De danske havbrug har mødt stor lokal modstand. Foto: Kaninen Katrine fra Endelave.

Antibiotikaresistens stiger drastisk

Selvom forskerne ved, at der er en sammenhæng imellem brugen af antibiotika og udvikling af resistens i klinisk relevante mikroorganismer, er mekanismerne bag opståen af nye resistensgener dog langt fra klar.

”Vores eksperimentelle opsætning efterligner den virkelige verdens akvakultur, idet vi tilsætter det ofte brugte antibiotikum, florfenicol, til foderet hos den gængse akvakultur fisk (Piaractus mesopotamicus). Vi kan som forventet demonstrere, at anvendelsen af ​​antibiotika fører til en signifikant stigning i gener, som giver bakterier antibiotikaresistens,” siger adjunkt Gisle Vestergaard fra Biologisk Institut, Københavns Universitet, om sit samarbejde med professor Dr. Michael Schloter, Helmholtz Zentrum München.Gisle Vestergaard fortsætter:

Dr. Michael Schloter.

”Men vi ser også en betydelig stigning i antibiotikaresistensgener i nærheden af mobile genetiske elementer, som ofte er små stykker DNA, der kan hoppe fra et stykke DNA til et andet. Dette indikerer, at genoverførsel fra én bakterie til en anden kan være en væsentlig årsag til spredningen af​ antibiotikaresistens.”

Resistente gener ’hopper’ rundt i genomet

Forskernes data tyder på, at en række mobile genetiske elementer også er involveret, herunder såkaldte transposoner, og elementer der typisk findes i bakteriofager (virusser som inficerer bakterier). Disse ’hopper’ så at sige mellem genomer, og sandsynligvis kan de resistente bakterier spredes mellem tarmbakterierne på fiskene i opdrætssystemerne.

Denne viden hjælper med at forstå, hvordan resistensgener kan overføres fra én type bakterie til en anden. Disse resultater har stor betydning for udviklingen af ​​tilpassede modeller til spredningen af ​​antimikrobiel resistens, da udbredelsesmulighederne og derved også hastigheden tilsyneladende er blevet undervurderet i al for lang tid.

Læs den videnskabelige artikel om emnet.

Ny bog om klimakærlig mad fra vores grønne frk. Jensen

Den 14. februar udkom Kirsten Skaarups nye kogebog »Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer & postejer«, som indeholder over 100 forskellige opskrifter på plantebaseret mad. Bogen er en guldgrube for vegetarer, veganere, børnefamilier og alle andre, der gerne vil spise mere grønt og klimabevidst.

Med truslen fra klimaforandringerne og det industrielle landbrugs mangel på dyrevelfærd er vi tvunget til at tage vores madvaner og livsstil op til revision. Kød er en af de helt store klimasyndere, og flere og flere især helt unge lader da også grøntsager, korn, bønner og linser indtage hovedrollen på tallerkenen.

Alligevel kan det for de fleste kødspisere godt virke som et uoverskueligt projekt at udfase kødet fra middagsbordet og erstatte det med plantebaseret mad. For hvordan griber man det an, så både velsmag og sundhed er i højsædet?

Det har Kirsten Skaarup 50 års erfaring med. Som helt ung nåede hun til den erkendelse, at hun ikke havde lov til at slå dyr ihjel , skar konsekvent alt kød fra sin kost og har siden levet som vegetar, og hun bruger så vidt muligt altid økologiske råvarer i sit køkken.

Kogebog nummer 30
Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer & postejer er hendes kogebog nummer 30 med grøntsager, og de proteinrige linser og ærter i fokus. Enhver bogreol, der afspejler en ejer med blot minimal interesse for god mad, bør have flere af hendes bøger stående. Herhjemme har vi blandt andet Med vinger til solens køkken, Vegetarisk køkken og Den lille grønne madpakkespisere. Læs resten

Danske skatteborgere finansierer kassekredit for øget svineeksport til Mexico

Markedet for svinekød vokser i Mexico, og investeringslysten er høj. Med dansk finansiering i ryggen åbnes der for øget eksport til hele den mexicanske svinekødssektor. The Trade Council kan guide dig til at få finansiering i ryggen.

Det skriver Udenrigsministeriet på sin hjemmeside den 1. november 2018.

Den danske regering har erklæret sig rede til at bekæmpe de voksende klimaproblemer, der bl.a. skyldes den enorme kødproduktion. Regeringen har dog afvist at lægge afgifter på kødsalget af sociale grunde, men man fortier, at det reelt er regeringens aktive politik at øge kødproduktionen i Danmark ved hjælp af målrettede tilskud. Denne artikel om skatteyderbetalt finansiering af øget svineeksport til Mexico er et klart eksempel på denne dobbelte holdning til kød og klima.

Mexicanerne elsker crispy empanadas og pickled pig’s feet, men hvad siger klimaet til den danske oprindelse? Foto: Gourmet Pigs.

Læs uddrag af artiklen her:

“Mexicanerne er vilde med svinekød, og produktionen boomer for alvor i landet. Derfor kigger mange af de største producenter mod Danmark for at få optimeret deres produktion med dansk teknologi og viden. Mexico er verdens 11. største økonomi og hastigt på vej frem med en voksende middelklasse med appetit efter bedre produkter.

Markedet for svinekød er desuden blandt verdens største, og herudover eksporterer Mexico i stigende grad svinekød til USA og vil tilmed gerne endnu mere ind på de mest krævende markeder i verden. Dette stiller høje krav til produktionsfaciliteterne. Læs resten

Mindre kød, mere plantemad

Miljøforeningen Tuse Næs gik forrest, da der første gang nogensinde blev afholdt en folkelig protest mod industrilandbruget i Danmark. Demonstrationen fandt sted 30. september 2018 udenfor Christiansborg i København.

Ved det nyligt afholdte landsmøde ”Mod industrisvin – for et grønt landbrug”, søndag 28. oktober på Makværket ved Regstrup, holdt landbrugspolitisk rådgiver ved Greenpeace Danmark, Kristian Sloth, følgende tale:

Kødproduktionens mange skadevirkninger

Jeg vil tale lidt om de udfordringer og problemer, som den industrielle kød- og mejeriproduktion afstedkommer – for almindelige danskere – for vores land – og hvis vi taler den globale produktion i allerhøjeste grad for hele kloden.

Tidligere var jeg journalist i over 25 år på TV Avisen i DR, hvor jeg gennem årene lavede mange historier om miljø og landbrug.

Kristian Sloth, Greenpeace.

Naboer til industrifarme lider

Jeg har flere gange lavet indslag om naboklager, og jeg husker især en familie, der boede så tæt på en svinefarm, at deres campingvogn var helt grøn. Jeg glemmer aldrig den campingvogn og deres engang gennemsigtige plastiktag, der også var helt grønt. Der stank slemt, og de viste mig billeder af døde grise, der var smidt i fælles indkørsel.

Og så var der historierne fra Jungshoved, hvor folk stod i kø for at fortælle om, hvordan stanken og bare det at bo så tæt op af en dyrefabrik med støj og støv forpestede deres liv. Gruppen på Jungshoved har vist sig at være særdeles sejlivet, for den består den dag i dag og kæmper fortsat indædt mod den lokale svinebaron Peder Andersen.

Et andet stærkt og bevægende eksempel er fra Bukkerup, Soderup og Tingerup – 3 sjællandske landsbyer ikke langt herfra, der kæmper med generne fra svineavler Peter Kjær Knudsens fabrikker. Kjær Knudsen er en af landets største svineproducent og tidligere fremtrædende medlem af Bæredygtigt Landbrug. Han har gennem årene haft en række sager, hvor han har været på kant med loven.

En af forkvinderne fra gruppen af utilfredse naboer fortalte på Tuse Næs-gruppens stiftende møde om forholdene, og selv om jeg har set og hørt meget, så fik jeg tårer i øjnene ved at høre, hvor meget deres liv er forpestet af at være nabo til disse svinefarme. Læs resten

Kræftens Bekæmpelse siger – stadig – ja til støttekroner trods kræftrisiko

Kartoffelmark

Kemisk nedvisnet kartoffelmark i Lammefjorden, september 2015.

Igen i år har patientforeningen Kræftens Bekæmpelse samarbejdet med Lammefjordens Grøntsagslaug om at samle penge ind til kampagnen “Støt Brysterne”, trods det store forbrug af muligt kræftfremkaldende sprøjtegifte hos avlerne i Lammefjordens Grøntsagslaug. Vi bringer derfor artiklen fra 2015 om emnet, der åbenbart stadig er aktuelt.

Ikke en fugl, ikke en frø og ikke et eneste græsstrå er at se, så langt øjet rækker. Vissenbrune ligger de kemisk nedvisnede dyrkningsfelter i den 5600 hektar store inddæmmede Lammefjorden i Odsherred på Sjælland.

Lammefjordens Grøntsagslaug dyrker her sine berømmede grøntsager med maksimal anvendelse af herbicider, fungicider og insekticider. Denne kemiske cocktail overlever intet – undtagen netop de kartofler, gulerødder og asparges, som de lokale agroproducenter markedsfører med stor energi gennem førende supermarkedskæder.

Markedsføringen er så overbevisende, at den respekterede forening Kræftens Bekæmpelse har sagt ja til at modtage økonomisk støtte fra den kemiske grøntsagsproduktion. For hvert kilo Lammefjordens Kartofler, der sælges til 11 kroner, videresendes 50 øre til kræftforeningens kampagne ”Støt Brysterne”. Ifølge den administrerende direktør strider støtteaftalen ikke mod foreningens etiske retningslinjer.

LammeKartoffel_1

“Når du køber grøntsager fra Lammefjorden, hjælper du dig selv og din familie til at spise sundt” – står der på støtteposen, som Kræftens Bekæmpelse tjener 50 øre på.

Miljøbelastningen
Støttekartoflerne forhandles bl.a. af de miljøbevidste supermarkedskæder under COOP – Superbrugsen og Irma. Også Dansk Supermarked sælger dem i sine Føtex-butikker. Overraskende nok har ingen af de højtprofilerede dagligvarekæder set de kemiske agroproducenter nærmere i kortene.

”Det er vigtigt for Coop at fremme salg af varer, der er produceret på måder, der belaster miljøet mindst muligt. Strandlyst, der producerer kartoflerne til os, overholder de gældende regler inden for sprøjtefrister og miljøregler”, oplyser informationsdirektør Jens Juul Nielsen, Coop.

 

Men hvilke sprøjtemidler, der anvendes, er Jens Juul Nielsen ikke i stand til at oplyse.

jensJuul

Informationschef Jens Juul Nielsen har ikke styr på sprøjtemidlerne i Coop’s kartofler.

MaiaLindstromSejersen

Maia Lindstrøm Sejersen, Dansk Supermarked.

Heller ikke Dansk Supermarked kan fortælle, hvilke sprøjtegifte der er anvendt ved fremstillingen af Lammefjordens Kartofler. Ganske vist hævder kommunikationskonsulent Maia Lindstrøm Sejersen, at ”som udgangspunkt foretages der kun bekæmpelse med sprøjtemidler, hvis behovet opstår. Det er derfor ikke muligt at svare på, hvor tit og med hvilke midler, da det afhænger af årsagen til bekæmpelsen, og hvornår behovet opstår”.

Den fremstilling er dog ikke i overensstemmelse med virkeligheden. Hos Lammefjordens Grøntsagslaug sprøjtes der både forebyggende og rutinemæssigt efter faste sprøjteplaner.

Veddinge Strand|Vig|Holb‘k|Svinninge

Lammefjorden blev inddæmmet og afvandet i slutningen af 1800-tallet. Læs historien her.

Ingen af avlerne har dog ønsket at stå frem trods gentagne henvendelser. Lauget har overladt det til sin planteavls-konsulent, Kim Enemark, at fortælle om den kemiske planteavl. Enemark meddeler i en mail:

”Kartoflerne på Lammefjorden dyrkes traditionelt med anvendelse af midler mod ukrudt og svampe. Der er meget individuelle måder at sprøjte på afhængig af den enkelte landmand og også afhængig af de forskellige kartoffelsorter og jordtyper. F.eks. aspargeskartofler er meget modtagelige for skimmel og sprøjtes derfor lidt oftere end andre sorter. De kan af samme årsag ikke dyrkes økologisk.

Almindeligvis sprøjtes der for ukrudt, til hvilket en lang række midler er godkendt – hovedmidlet er Fenix, men der kan være mange andre løsninger. Der anvendes ikke insektmidler i kartoflerne, men kartoffelskimmel kontrolleres med en række behandlinger. Der er nok godkendt i omegnen af 10 forskellige svampemidler til dette formål, og der er næppe to landmænd, som gør helt det samme. Det mest anvendte middel er nok Ranman Top – et gæt”.

Kartofler_Markbog2015 Kartofler2_markbog2015Et hav af sprøjtemidler
Ifølge ”Markbogen 2015” fra DLA Agro anbefales der mere end 25 forskellige pesticider til intensiv kartoffelavl.

Der er midler til bejdsning, til ukrudtsbekæmpelse, mod kartoffelskimmel, mod skadedyr og til nedvisning. Midlerne er alle stærke miljøgifte, der ikke må komme i kontakt med vandløb eller søer, og i flere tilfælde er der også tale om midler med betydelige sundhedsrisici.

Som nævnt af Lammefjordens Grøntsagslaugs planteavlskonsulent anvendes ukrudtsmidlet Fenix som hovedmiddel. Det er baseret på aktivstoffet aclonifen, og er af Miljøstyrelsen klassificeret som muligt kræftfremkaldende. Derudover skaber midlet også risiko for overfølsomhed ved hudkontakt.

Ligeledes er de anbefalede insektmidler mod bladlus, Pirimor G og Teppeki, klassificeret som muligt kræftfremkaldende, mens to af midlerne mod kartoffelskimmel, Cymbal 45 og Proxanil, begge kan forårsage fosterskader.

Disse uønskede virkninger mistænkes for at forstærkes, når kartoffelavlerne sammenblander forskellige pesticider. Og det gør de hyppigt. Ifølge planteavlskonsulenten anvender Lammefjordens avlere i vid udstrækning det meget populære middel mod kartoffelskimmel, Ranman Top, og netop denne sprøjtegift markedsføres af producenten som et ”forebyggende” middel, der med fordel kan blandes op med syv andre sprøjtegifte, bl.a. Cymbal 45 og Proxanil.

Philippe

Professor Philippe Grandjean.

Denne forstærkede kemiske cocktail har aldrig været underkastet nogen særskilt risikovurdering af hverken producenter eller myndigheder, selv om der foreligger veldokumenterede advarsler mod den forstærkede synergieffekt. Det bekræftes af professor, dr.med. Philippe Grandjean, der er forskningsleder i miljømedicin ved Syddansk Universitet i Odense.

“Det er velkendt, at når man blander kemiske sprøjtemidler, der hver for sig har en vis giftvirkning, risikerer man at få nye og stærkere virkninger. Dem er der ikke taget højde for i myndighedernes godkendelse. Det er derfor helt klart et problem, når der blandes syv forskellige stoffer, hvoraf flere er mistænkt for kræftvirkning eller fosterskader”, siger Philippe Grandjean og fortsætter:

”Vi har for nylig lavet beregninger på, hvad pesticider – langt overvejende fra rester i fødevarer – betyder for næste generations intelligens. I gennemsnit drejer det sig om et tab på mellem 1 og 2 IQ-point for hver eneste fødsel i Danmark. På EU-niveau har vi beregnet prisen til op mod 150 milliarder Euro, i Danmark nok i størrelsesordenen 10 milliarder kroner om året”.

logoNøglehuller og fuldkorn
Trods disse enorme omkostninger og de åbenlyse risici for kræft- og fosterskader har Kræftens Bekæmpelse indgået en økonomiske støtteaftale, der tillader, at Lammefjordens Grøntsagslaug benytter foreningens kendte logo på sine emballager.

Foreningens pressechef, journalist Claus Fahrendorff skriver i en mail:

”Med hensyn til anvendelsen af pesticider i den konkrete situation må jeg venligst bede dig om, at finde svar på ved de enkelte fødevareproducenter. Dem har Kræftens Bekæmpelse ikke”.

Dette svar er overraskende, da Kræftens Bekæmpelse skal – ifølge sine etiske retningslinjer for gaver og faste bidrag – ”altid vurdere en virksomhed, som er potentiel samarbejdspartner i forhold til om virksomhedens produktion og/eller produkter indebærer væsentlig kræftrisiko, og om virksomheden understøtter eller skader Kræftens Bekæmpelses omdømme og værdier”.

Fenix 5 ltr. (DK) 2407_RETTET.pdf

Kræftens Bekæmpelse accepterer – eller overser – at en af de hyppigst anvendte sprøjtegifte, som Lammefjordens Kartofler behandles med, er faremærket “muligt kræftfremkaldende”.

Et enkelt tjek af det foretrukne ukrudtsmiddel – Fenix – som Grøntsagslaugets planteavlskonsulent angiver som ”hovedmidlet” – ville have afsløret det som ”muligt kræftfremkaldende”. Det samme gælder to af de anbefalede insektmidler, mens yderligere to skimmelmidler kan være ”årsag til fosterskader”.

Disse risici fremgår klart af Miljøstyrelsens godkendelser.

LeifVestergaardPedersen1

Adm. direktør Leif Vestergaard Pedersen, Kræftens Bekæmpelse.

Adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Pedersen, forklarer, at man ikke har tjekket produktionen for kræftrisiko, fordi man ikke ønsker at skræmme befolkningen fra at spise grøntsager. Vestergaard Pedersen skriver i en mail:

image8”Når det drejer sig om fødevarer, har vi valgt at kræve, at de som udgangspunkt skal leve op til nøglehuls- og fuldkornsmærkninger ved virksomhedssamarbejder. Det er en af Kræftens Bekæmpelses helt store opgaver at hjælpe danskerne med at undgå at få kræft. Og vi har solid evidens for, at personer, som spiser mange grøntsager, er mere sunde og sjældnere får kræft, end dem, der spiser få grøntsager. Hvis man spiser mange grøntsager, reducerer man altså risikoen for at få kræft. Forskning på området viser, at denne sundhed kan opnås med såvel økologisk som konventionelt dyrkede afgrøder.”

h-j-kolmos

Professor Hans Jørn Kolmos er ikke enig med Kræftens Bekæmpelse.

Denne vurdering deles ikke af professor, dr. med. Hans Jørn Kolmos, der er forskningsleder i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet i Odense. Kolmos mener derimod, at ”der er tale om en markant etisk udfordring for enhver forsker, hvis man tilbydes økonomisk støtte fra den type virksomheder, der står for de miljøpåvirkninger, forskningen skal afdække. Med samme begrundelse afviser Kræftens Bekæmpelse jo selv at modtage bidrag fra tobaksindustrien. Risikoen er åbenlys for at medvirke til en blåstempling af den virksomhed, som betaler.”

Også risiko for diabetes
I en ny undersøgelse fra september 2015 har Diabetesforeningen i Danmark påvist en hidtil overset bivirkning ved den udbredte anvendelse af sprøjtemidler. I en pressemeddelelse fra foreningen hedder det, at ”når du bliver udsat for pesticider, stiger risikoen for at udvikle diabetes med 61 procent. Det gælder alle former for pesticider – og det gælder alle former for diabetes”.

Diabetesforeningen påpeger, at diabetes er den hurtigst voksende kroniske sygdom i Danmark, og at antallet af diabetikere er fordoblet på 10 år. Over 320.000 personer har fået diagnosen i dag. Man regner med, at mere end 600.000 har diagnosen i år 2025. Forskerne bag pesticid-studiet skal nu til at kigge på, om pesticider også øger risikoen for andre sygdomme, såsom neurologiske lidelser og forskellige former for kræft.

agerhøne-Tosteberga-1-of-1-8

Det er velkendt, at den udbredte anvendelse af skrappe sprøjtegifte fjerner fødegrundlaget for markens fugle og frøer, men virkningerne strækker sig langt uden for de sprøjtede arealer.

PrintHvert 4. vandinsekt forgiftes
Det gælder generelt for samtlige sprøjtemidler, der kan anvendes af Lammefjordens kartoffelavlere, at de er særdeles farlige for vandmiljøet. De fleste er klassificerede som ”meget giftig for organismer der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet”, og af samme grund må midlerne ikke anvendes nærmere end f.eks. 30 meter fra vandløb og søer.

Lammefjorden1_15-09-09_0003

Al drænvand fra Lammefjordens marker samles i de to store afvandingskanaler, der fører ud i Issefjorden.

Imidlertid tager denne godkendelse ikke højde for, at markerne i Lammefjorden alle er lavtliggende tidligere fjordbund, der kun kan tørholdes ved intensiv og konstant dræning. De laveste arealer i Lammefjorden ligger mere end syv meter under havoverfladen i Issefjorden, som modtager drænvandet fra den højkemiske kartoffelavl. Populært sagt kan man sige, at området har karakter af en stor balje, som nedbør og sprøjtemidler hældes i, hvorefter denne opløsning enten pumpes op i de to hovedkanaler eller udledes til samme gennem dræn.

Så selv ved regelret anvendelse af de mange pesticider vil der tilføres vandmiljøet store mængder kemiske aktivstoffer, og en undersøgelse fra sommeren 2015 påviser, at dyrelivet påvirkes negativt, når det sker.

jesRasmussen

Post. doc Jes Rasmussen.

»Vi ser effekter på dyrelivet på koncentrationer af pesticider, der ligger på mellem en tiendedel og en hundrededel af de grænseværdier, vi har,« siger post. doc. Jes Rasmussen, Århus Universitet.

Miljøstyrelsen: Brugen er sikker
Ifølge Rasmussen lider danske vandløb i perioder med kraftig regn så meget under landbrugets benyttelse af pesticider, at en lang række af smådyrene dør eller bliver skyllet væk. Resultatet er, at biodiversiteten dykker med op til 40 pct.

»Vi har fat i den stresspåvirkning, som er mest underkendt, mest overset og skaber størst ravage i forhold til, hvad man tror,« siger Jes Rasmussen til Ingeniøren.dk.

Sommer ved den jyske å med emphemera Danica, taget i juni 2010 ved Gram Å

Fire ud af hver 10 vandinsekter dræbes af sprøjtegifte i drænvandet. Foto: Henrik Leth.

»Mindst halvdelen af vores landbrugsvandløb er udsat for koncentrationer af insektmidler, som overskrider værdier, hvor vi i laboratoriet ser varige skader. Vårfluer, døgnfluer, slørvinger og en del guldsmede er blandt de dyr, der påvirkes voldsomt af sprøjtegifte, som havner i vandløbene, mens andre arter som snegle og muslinger bedre tåler giftene”.

Jes Rasmussen understreger, at der er tale om en voldsom påvirkning. Han påpeger, at »vindafdriften fra sprøjtning med pesticider er ubetydelig i forhold til, hvad der havner i vandløbene fra drænene. Den bufferzone er ikke meget værd, for drænene forbinder langt, langt ind under markerne.«

LeaFrimann

Kontorchef Lea Frimann, Miljøstyrelsen.

Forskerne finder det frustrerende, at dyrelivet i vandløbene spiller en så lille rolle, når pesticider bliver godkendt, men kontorchef Lea Frimann Hansen, Miljøstyrelsen, afviser, at reglerne ikke tager hensyn til sprøjterester i drænvandet.

»Det bidrag, der kommer via drænvand, kan være meget større, end der kommer via afdriften. Derfor indgår begge dele allerede i risikovurderingen i dag. Vi har vurderet, at med den sikkerhedsmargen, der er lagt ind i godkendelsen, og med de doser, vi i laboratorieforsøg ser effekter på dyr og planter ved, er brugen sikker,« påstår Frimann Hansen.

 

 

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.