Mad

Kræver vegetarisk/vegansk mad i offentlige institutioner – send støttebidrag!

Så righoldigt er udvalget af vegetariske råvarer – alene for bælgfrugternes vedkommende. Foto: DVF

Dansk Vegetarisk Forening skriver i en nyhedsmail den 4. juli 2020:

  • Forestil dig, at du er indlagt på hospitalet, men kun får serveret kartoffelmos og franskbrød, eller at personalet bliver ved med at servere kød for dig, mens du er indlagt.
  • Forestil dig, at du ikke kan finde en daginstitution til dine børn, fordi man hverken vil servere vegansk mad eller tillade dig at sende en madpakke med hjemmefra.
  • Forestil dig, at du udvikler en spiseforstyrrelse, og at du som led i behandlingen tvinges til at spise kød eller mælkeprodukter.
  • Eller forestil dig, at du har levet vegetarisk i 30 år, men hvis du bliver dement på plejehjemmet, serverer personalet kød for dig, eller maden er så utilstrækkelig, at du føler dig tvunget til at spise kød igen.

Hvis du synes, at dette lyder uacceptabelt, så håber vi, at du vil støtte den retssag, som vi nu forbereder.

Masser af muligheder for at servere vegetariske retter. Foto: Wikipedia

DER ER BRUG FOR EN AFKLARING VED EN DOMSTOL

Vi har igennem flere år modtaget mange henvendelser fra borgere, som er i klemme i de offentlige køkkener.

Justitsministeriet har, på baggrund af en række domme ved Menneskerettighedsdomstolen, i et svar til Folketinget i februar 2020 anerkendt, at vegetarer og veganere er beskyttet af Menneskerettighedskonventionen og formentlig i nogle situationer har ret til at få serveret vegetariske og/eller veganske måltider i offentlige institutioner.

Institut for Menneskerettigheder har derfor anbefalet Dansk Vegetarisk Forening at få prøvet en række konkrete sager ved en domstol, så det kan blive afklaret, hvornår man har denne rettighed. Vi forventer at kunne starte sagen direkte i Landsretten, eftersom det er en principiel sag.

Læs resten

Komælk – sundhed eller snyd?

Forbruget af mælkeprodukter har været faldende i en årrække, så de store producenter gør meget for at øge det, f.eks. gennem slagtilbud som dette fra 2015.

Af Per Bennicke, ørelæge og akupunktør

Komælk som ernæringskilde – historisk set

Tidligere var Danmark et decideret landbrugsland med mange små og ret urentable brug, befolkningen var fattig og levede på sultegrænsen.  Dette forklarer, at komælk og produkter heraf var yndet føde for de mange sultne munde.  Komælk kunne man nemt få lige ude i stalden, man kunne selv lave forskellige produkter deraf, f.eks. tykmælk, smør og ost, ligesom man kunne mætte børnene med selve komælken.

Ørelæge Per Bennicke

Senere er mange småbrug lagt sammen, størstedelen af befolkningen beskæftiger sig med andre erhverv, mens kun en lille procent heraf dyrker landbrug. Samtidigt er befolkningen blevet meget mere velstående, mens landbruget er understøttet af fremmede midler for at kunne fungere, og trods det voldsomt forgældet.

Ikke desto mindre udgør komælk og komælksprodukter stadigt en meget stor del af vor daglige kost og optager plads for næringsmidler, der ville være betydeligt sundere.

Forklaringen hertil synes at kunne findes i dels traditionen dels i pengemæssige interesser.

Komælk og deraf udviklede produkter er inderligt overflødige og, som en del videnskabelige undersøgelser viser, i værste fald skadelige.

En stor del af verdens befolkninger bruger slet ikke mælk som ernæring efter at børnene er holdt op med at die hos deres mødre.  Og de har ikke andre problemer med vækst og sundhed end os andre, snarere tvært imod

Mælk som sundhedsprodukt har været nøje knyttet sammen med Morten Korch-tidens fortælling om det danske landbrugsland.

Komælk som kalkkilde

Læs resten

Så mange COVID-19 smittede er påvist på slagterier i USA – hvor mange i Danmark?

Kød- og fjerkræforarbejdningsindustrien er et vigtigt element i Amerikas fødevareinfrastruktur, og præsident Trump underskrev for nylig en præsidentiel ordre om at holde dem i drift gennem COVID-19-krisen. På trods af risikoen for de 500.000 beskæftigede i branchen giver det landbrugsministeren beføjelser til at påberåbe sig forsvarsproduktions-loven for at holde slagterier og fødevarevirksomheder i gang.

Det skriver Niall McCarthy, 4. maj 2020, for statista.com

Branchen er især sårbar over for infektiøse luftvejssygdomme som COVID-19, da hovedparten af ​​arbejdet udføres i små rum med mange mennesker, og der er kommet nye rapporter om alvorlige udbrud i kødforarbejdningsanlæg i de sidste par uger. En ny CDC-rapport fortæller, at COVID-19 blev påvist på 115 kødforarbejdningsanlæg i 19 amerikanske stater mellem 20. og 27. april 2020.

130.000 mennesker arbejder i de berørte virksomheder, og 4.913 af dem (3 procent) testede positivt for coronavirus i ovennævnte periode. Desværre er 20 af dem døde. Pennsylvania har det højeste antal virksomheder med bekræftede covid19-smittede (22),  med Georgia på andenpladsen (14) og Nebraska (12) som nummer tre.

Læs resten

COVID-19 krisen skaber succes for plantemælk

Fremtiden er plantebaseret, og danskerne lægger deres kost-og indkøbsvaner om som aldrig før!

Plantebaseret kost er ikke længere forbeholdt veganere, diabetikere og folk med laktoseintolerans. Livsstilen tiltrækker en bølge af forbrugere med holdninger til miljø, klima, og sundhed. Interessen for bæredygtighed er blandt de største globale trends

Det skriver Dryk Aps i en pressemeddelelse den 25. marts 2020.

Den plantebaserede udvikling skaber succes hos den lille iværksættervirksomhed Dryk ApS på Stevns, hvor der er travlt på lageret med at pakke plantemælk, som sendes til hele landet.

Salget af plantemælk går strygende i Danmark. Alene i 2019 voksede markedet med 30 % i detailhandlen og ca. 70 % i restaurations- og cafémarkedet. Vækstraterne taler for sig selv. Forbrugerne har talt.

Dryk Aps lancerede lige efter jul en nyudviklet serie af plantebaserede og CO2-venlige drikkevarer i en forretningsmodel, der går udenom den traditionelle detailhandel. Produkterne sælges nemlig online via en abonnementsordning. Det skal være nemt og ligetil og økonomisk fordelagtigt for forbrugerne at købe CO2-venlig plantemælk. Det er filosofien hos folkene bag Dryk.

Læs resten

Steen Gade: Kan fremtidens fødevarer produceres uden landbrug?

Dansk landbrug bør for erhvervets egen skyld fokusere på at udvikle nye produkter, der kan erstatte kød, skriver Steen Gade. Og det skal i gang nu, hvis vi vil være med.

Dansk landbrug bør for erhvervets egen skyld fokusere på at udvikle nye produkter, der kan erstatte kød, skriver Steen Gade, 18. februar 2020, i et debatindlæg på Altinget.dk. En rapport fra september 2019 kommer frem til, at kød og proteiner i det hele taget i fremtiden vil kunne produceres væsentligt billigere, mere smagfuldt og sundere i bioreaktorer frem for i det almindelige landbrug, vi kender i dag, skriver Steen Gade. Med forfatterens tilladelse bringer vi teksten her.

Synger landbruget, som vi kender det, på sidste vers?

Måske et nyt og anderledes spørgsmål i en hed og nødvendig debat om den ikke-bæredygtige fødevareproduktion, vi har i verden i dag, samt det brændende behov for at udlægge arealer til natur og biodiversitet og klima.

Men ikke desto mindre det spørgsmål, man må stille, når man dykker ned i de mange initiativer, der er i gang for at lave fødevarer på en ny måde.

Steen Gade (f. 1945) er mangeårig SF–miljøpolitiker og tidligere direktør i Miljøstyrelsen.

Vi kender det jo allerede, når det handler om drivhusproduktion af tomater. Her behøver man ikke længere jord, men planterne får deres næring og vand direkte fra næringsrig vand.

Vi ser det udviklet kommercielt, også når det gælder salater til det, der er kaldt vertical farming, der lige så godt kan placeres i byer som på landet. Der arbejdes med at dyrke alger til koncentreret proteinproduktion. Spildevandsslam vil kunne levere dyrefoder.

Og samtidig sidder vi mange og venter på, at Forskningscenter Foulums mangeårige arbejde for at gøre det muligt for grise at spise grønne afgrøder kan føres ud i livet i storskala.

Alene det vil kunne betyde, at Danmark ikke længere behøver at importere soja fra Sydamerika, samtidig med at landet skifter farve fra ineffektivt gult (korn) til det langt mere miljøvenlige og mere effektive grønt (græs og bønner).

Alt sammen ret store ændringer, men der er meget, der tyder på, at det kun er et forvarsel om, at noget meget større er i gang. En amerikansk tænketank, RethinkX, har offentliggjort en rapport om fødevarer og landbrug. Hvis de har ret – eller blot nogenlunde ret – vil det ændre fødevareproduktionen for altid.

Det er netop deres overordnede pointe, at vi står over for at kunne forlade det stade i menneskehedens historie, hvor fødevareproduktion var direkte forbundet med det landbrug, som vi har kendt, siden menneskene forlod samler- og jægerstadiet.

Læs resten

Irma vil dyrke krydderurter i 35 butikker

Københavnerne er vilde med krydderurter dyrket i butikken: Irma åbner nu afdelinger med vertical farming i 35 butikker

Kunderne i 35 Irma-butikker får i løbet af de kommende to måneder mulighed for at opleve fremtidens måde at dyrke grøntsager på – og få en smagsoplevelse ud over det sædvanlige.

Det skriver Coop Danmark i en pressemeddelelse 17. februar 2020.

Infarm & Irma indgår samarbejde. Friske krydderurter direkte fra vækstskab til forbruger.

Irma har indgået aftale med den tyske specialist i såkaldt vertical farming, Infarm. De står bag et banebrydende koncept, der gør, at man kan dyrke krydderurter – og andre bladgrønsager – i specielle skabe, uden brug af syntetiske pesticider, med lille vandforbrug og minimal transport.

Siden slutningen af november har Irma som de første i Danmark testet konceptet i kædens butik på Østerport. Kunderne har taget de nye krydderurter til sig i en sådan grad, at Irma nu ruller det ud i butikker over hele Storkøbenhavn.

I løbet af de kommende to måneder åbner Irma og Infarm afdelinger i 35 forskellige butikker.

”Det er fremtidens måde at dyrke grøntsager på. Med dette samarbejde forener vi Irmas mål om at fremme de mest bæredygtige produktionsformer, og den bedst mulige smagskvalitet. Samtidig styrker vi vores samarbejde med iværksættere, som kan give vores kunder fremtidens fødevarer,” siger direktør Søren Steffensen, Irma.

Med vertical farming ønsker Irma at bringe produktionen så tæt på forbrugeren som muligt, så der spares transport, madspild reduceres – fordi dyrkning tilpasses efterspørgsel i den enkelte butik – og smagen bevares optimalt.

Det tager cirka tre uger fra krydderurterne plantes til de klar til salg.

Infarm er grundlagt i Berlin i 2013. De er nu Tyskland, Frankrig, Luxembourg, Schweiz og åbnede den første butik hos Marks & Spencer i London i september sidste år.

Hvor vegetarismen blomstrer worldwide

Efterhånden som flere og flere mennesker forsøger at indføre en mere bæredygtig livsstil, stiger antallet af mennesker, der begrænser deres kødforbrug eller afholder sig helt fra animalske produkter, støt. Vegetarisme og veganisme har udviklet sig til en global forbrugertendens.

Det skriver Felix Richter, den 30. juli 2019, hos statista.com.

Felix Richter

I henhold til tal offentliggjort i Euromonitors seneste Global Consumer Trends-rapport er denne tendens ikke begrænset til rige lande som USA. I mange udviklingsregioner, hvor kødforbrug ellers ofte ses som et tegn på velstand, bliver vegetarisme også mere og mere populært, især blandt den unge, by-, middel- og højindkomst befolkning.

Ovenstående diagram rangerer de lande, der har den største stigning i den vegetariske befolkning mellem 2016 og 2017. Nigeria, Pakistan og Indonesien er overraskende nok helt i front.

Læs resten

Flere sulter verden over, men ikke på grund af mangel på fødevarer

FN-organisationen FAO har netop udgivet rapporten ”Status over fødevaresikkerhed og ernæring i verden 2019”, hvor årets udgave over 236 sider ser på, hvordan økonomisk afmatning, fattigdom, ulighed og marginalisering bidrager til stigningen i sult og underernæring. FAO-rapporten foreslår, at fødevaresikkerhed og ernæring integreres i indsatsen for at nedbringe fattigdom, samtidig med at mindskelsen af ​​kønsaspektet og begrænsning af den sociale udstødelse.

Derimod foreslår rapporten ikke, at verdens fødevareproduktion skal sættes op, og den globale fedmeepidemi viser, at der allerede produceres en overflod af fødevarer. Rapporten dokumenterer, at overvægt og fedme fortsætter med at stige i alle regioner, især blandt børn i skolealderen og voksne. I 2018 var 40 millioner børn under fem år overvægtige. I 2016 var 131 millioner børn mellem 5 og 9 år overvægtige, mens 207 millioner unge og to milliarder voksne var overvægtige. De økonomiske omkostninger ved denne fejlernæring er svimlende.

Læs resten

Stadig flere danske grøntsager – især de økologiske

Siden årtusindeskiftet er arealet, som bruges til dyrkning af grøntsager, vokset med ca. 30 pct. I alt 13.000 hektar blev brugt til grøntsagsdyrkning i 2018.

Det skriver Danmarks Statistik den 25. juni 2019.

Målt i mængde er gulerødder og løg de mest producerede grøntsager i Danmark. I væksthuse er de vigtigste grøntsager agurker og tomater. Dette, og meget andet om dansk grøntsagsproduktion, kan du finde i analysen ”Flere danske grøntsager ”, som netop er udkommet.

Omtrent en fjerdedel er økologisk

Arealet med økologiske grøntsager er mere end fordoblet siden 2008, og i 2018 udgjorde de økologiske frilandsgrøntsager omtrent en fjerdedel af værdien af de dyrkede frilandsgrøntsager i Danmark.

Læs resten

Coop gør det nemmere at være lokal producent

Værsgo – at købe lokale varer. Foto: Coop.

Det skal være nemmere for kunderne at finde varer fra deres eget lokalområde i deres SuperBrugs, Dagli´Brugs, Kvickly eller Irma.

Derfor går Coop nu i samarbejde med den nye online markedsplads Råhandel.

Det betyder, at lokale producenter fremover kan køre varerne ud til et lokalt opsamlingssted, hvorfra de så bliver distribueret ud til butikkerne.

Det skriver Coop i en pressemeddelelse 25. marts 2019.

Dette gør, at Coop får lokale varer ud i butikken og, at producenterne får frigivet tid til at komme ud i butikkerne og snakke med kunderne, fortælle deres historie og lade kunderne smage på deres varer.

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.